Dokumentets metadata

Dokumentets dato:17-12-2019
Offentliggjort:05-03-2020
SKM-nr:SKM2020.95.SR
Journalnr.:19-0457173
Referencer.:Statsskatteloven
Dokumenttype:Bindende svar

Dobbeltrepræsentationsaftale - agenthonorar - rette omkostningsbærer

En professionel fodboldklub og en fodboldspiller havde indgået en aftale med en mellemmand/agent, hvorefter sidstnævnte påtog sig at undersøge mulighederne for et fremtidigt klubskifte for fodboldspilleren.

Skatterådet kunne bekræfte, at honorar, der i henhold til nævnte aftale blev betalt til mellemmanden, kunne fordeles til fodboldklubben og fodboldspilleren med hver 50 pct.

Spørgsmål

  1. Kan Skatterådet bekræfte, at fordeling af honorar, der betales til mellemmand, jf. repræsentationsaftale af [slutningen af] År 4, med skattemæssig virkning kan fordeles med 50 pct. til klubben og 50 pct. til spilleren

Svar

Ad 1. Ja.

Beskrivelse af de faktiske forhold

S er professionel fodboldspiller i fodboldklubben K.

Pr. 1. april 2015 indførte Dansk Boldspil Union (DBU) et sæt nye regler for agenter - nu mellemmænd - efter Federation International de Football Association (Fifa) havde nye minimumsregler herfor.

Reglerne om agenter (mellemmænd) blev ændret, så det blev muligt for fodboldklub og spiller at lade en mellemmand repræsentere både fodboldklub og spiller på samme tid. Dette bliver kaldt dobbeltrepræsentation.

Det er en sådan aftale om dobbeltrepræsentation, hvis skattemæssige konsekvenser ønskes bedømt.

Den aftale, hvis skattemæssige virkninger ønskes bedømt, er nedenfor beskrevet under "Repræsentationsaftale af [slutningen af] År 4."

Aftalen går ud på, at mellemmanden skal afsøge mulighederne for at sælge S til en anden fodboldklub.

Dobbeltrepræsentation er tilladt, hvis spiller og klub skriver under på, at mellemmanden repræsenterer begge parter i forbindelse med forhandling og indgåelse af en spillerkontrakt eller en overdragelsesaftale.

Kontrakter indgået imellem fodboldklub, fodboldspiller og mellemmænd skal ske under anvendelse af Dansk Boldspil Unions (DBU) standardkontrakter - i det omfang, der for det pågældende repræsentationsforhold gælder et krav herom - og kontraktforholdene er i det hele reguleret af DBUs reglementer.

Der gælder standardkontrakter for spillerrepræsentation, klubrepræsentation og for spillerkontrakter.

Om anvendelse af mellemmænd inden for professionel fodbold har spørgerne bl.a. oplyst, at det er sædvanligt, at en professionel fodboldspiller har kontrakt med en mellemmand med det formål at finde en ny klub til spilleren.

Det er ligeledes oplyst, at det er sædvanlig praksis, at en fodboldklub benytter sig af en mellemmand med det formål, at sondere markedet for potentielle købere til spillere, som er på kontrakt i klubben. Mellemmanden vil være klædt på af klubben med hensyn til ønsket salgstidspunkt og salgspris. K har tidligere, og benytter sig konsekvent, af mellemmand til ovennævnte formål. Klubbens faste stab beskæftiger sig alene med scouting af spillere ind til klubben.

I øvrigt er om de imellem fodboldklubben K, spilleren S og mellemmanden M indgåede aftaler - om hvilke repræsentanten har oplyst, at de, i denne sags kontekst, tegner et fuldstændigt billede, oplyst følgende:

Spillerrepræsentationsaftale af [slutningen af] År 1

Ved underskrevet aftale af [slutningen af] År 1, indgik den professionelle fodboldspiller S og agentfirmaet (…) ved mellemmanden M, aftale om, at M skulle virke som repræsentant for S ved at søge at skaffe denne ansættelse som professionel fodboldspiller og i forbindelse med forhandling og indgåelse af en spillerkontrakt (aftalens pkt. 1.1 og pkt. 5.1) (en spillerrepræsentationsaftale).

Aftalen trådte i kraft den 1. januar År 2 og havde udløb den 31. december År 3. dvs. en periode på 2 år, som i henhold til DBUs regler er den maksimale løbetid for en repræsentationsaftale.

I henhold til aftalens punkt 4 var mellemmanden i forbindelse med indgåelse af en spillerkontrakt mellem spilleren og en professionel fodboldklub, som mellemmanden i aftaleperioden havde medvirket til at indgå for spilleren, berettiget til at modtage et honorar på n pct. af spillerens bruttogrundløn i hele spillerkontraktens varighed. Anbefalet niveau er ifølge standardkontrakten et honorar på 3 pct. af bruttogrundlønnen.

Bruttogrundlønnen udgøres af spillerens faste løn tillagt eventuelle på forhånd beløbsfastsatte sign-on fees, stay-on fees og sign-off fees og lignende enkeltstående beløb, som klubben og spilleren ved spillerkontraktens indgåelse har aftalt, klubben skal betale til spilleren.

Aftale om dobbeltrepræsentation af [begyndelsen af] År 2

Ved underskrevet aftale af [begyndelsen af] År 2, indgik K, S og mellemmanden M en aftale om dobbeltrepræsentation i form af mellemmandens repræsentation af både spiller og klub i forbindelse med forhandlinger om og indgåelse af spillerkontrakt.

Det er oplyst, at K ikke tidligere har benyttet den pågældende agent som mellemmand. Mellemmanden har i en længere periode forud været agent for S.

Mellemmandens honorar på i alt (…) kr. + moms, som blev udløst i forbindelse med indgåelse af spillerkontrakt i januar År 2, blev fordelt imellem parterne med (…) pct. til K, svarende til (…) kr. + moms, og (…) pct. til S, svarende til (…) kr. + moms. Fordeling skete på baggrund af angivet faktisk tidsforbrug i forbindelse med forhandlinger og aftaleindgåelse. Agentens samlede honorar udgjorde ca. n pct. af spillerens bruttogrundløn i spillerkontraktens varighed.

Spillerkontrakt af [begyndelsen af] År 2

Ved aftale af [begyndelsen af] År 2 indgik K og S spillerkontrakt, gældende for perioden 1. juli År 2 til den 30. juni År 6.

Kontrakten giver K mulighed for at udnytte S sportsligt og kommercielt.

Spillerrepræsentationsaftale af [slutningen af] År 3

Ved aftale af [slutningen af] År 3 indgik S og M aftale om, at M skulle virke som repræsentant for S ved at søge at skaffe denne ansættelse som professionel fodboldspiller og i forbindelse med forhandling og indgåelse af en spillerkontrakt (aftalens pkt. 1.1 og pkt. 5.1).

Aftalen trådte i kraft den 1. januar År 4 og havde udløb den 31. december År 5.

Det fremgår af aftalens pkt. 4.1, at fodboldagenten alene er berettiget til at modtage honorar i relation til en spillerkontrakt, som agenten har medvirket til at indgå for spilleren.

Honoraret er i kontrakten (pkt. 4.2) angivet som max n+1 pct. ex moms af bruttogrundlønnen i hele spillerkontraktens varighed.

Spillerrepræsentationsaftalen har udløst betaling til agenten i forbindelse med kontraktforlængelse i [slutningen af] År 4 på i alt (…) kr. + moms, svarende til [½ x n] pct. ex moms af bruttogrundlønnen inkl. sign-on fee i spillerkontraktens løbetid. Det er oplyst, at beløbet er et resultat af konkrete forhandlinger i forbindelse kontraktforlængelsen.

Der er på nuværende tidspunkt ikke taget endelig stilling til, om spillerrepræsentationsaftalen vil blive forlænget ved udløb den 31/12 År 5.

Spillerkontrakt af [slutningen af] År 4 (kontraktforlængelse)

Ved underskrivelse af player contract den [slutningen af] År 4 indgik K en kontraktforlængelse med S, hvorefter S´ aftale med K blev forlænget til at gælde perioden 1.januar År 5 til 30. juni År 8.

Kontrakten giver K mulighed for at udnytte S sportsligt og kommercielt.

Spillerens betaling til mellemmanden i forbindelse med kontraktforlængelse udgør dermed halvdelen af det honorar, der af spilleren blev betalt i forbindelse med dennes tiltræden hos K, og betydeligt under de op til [n+1] pct. af bruttogrundlønnen, der er fastsat i spillerrepræsentationsaftalen af december År 3.

Som forklaring på det forhold, at honoraret tilsyneladende er halveret samt det forhold, at mellemmanden ikke har udnyttet potentialet efter honorarbestemmelsen efter den på tidspunktet for kontraktforlængelse gældende spillerrepræsentationsaftale har spørgerne forklaret, at mellemmandens honorar ikke er halveret i forhold til tidligere, men i bund og grund det samme: (…) kr. ved tiltræden imod [ca. halvdelen af dette beløb] ved kontraktforlængelse tillagt [ca. halvdelen af beløbet] med afsæt i aftalen om dobbeltrepræsentation.

Kontrakten indeholder en såkaldt frikøbsklausul, jf. pkt. F i tillæg til spillerkontrakten. Klausulen forpligter klubben til at løse spilleren fra ansættelsesforholdet i tilfælde af, at klubben, i perioden 1. juli År 7 til den 30. juli År 7 eller 1. januar År 8 til den 15. januar År 8 (transfervinduet), tilbydes en transfersum på mindst (…) Euro af en klub i en af Europas førende ligaer eller Kina, eller (…) fra andre klubber. Alt under forudsætning af, at spilleren ønsker at indgå spillerkontrakt med den bydende klub.

For det tilfælde, at S måtte foretage et klubskifte i "transfervinduet" 1. juli År 7 til den 30. juli År 7 eller den 1. januar År 8 til den 15. januar År 8, vil S i henhold til pkt. G i tillæg til transferaftalen, have ret til en andel af den transfersum, som bliver betalt til K. Andelen udgør imellem (…) og (…) pct. af transfersummen. Andelen er stigende ved stigende transfersum.

Repræsentationsaftale af [slutningen af] År 4 vedrørende undersøgelse af mulighederne for fremtidig transfer (Klubrepræsentationsaftale og tillæg)

Ved underskrevet aftale af [slutningen af] År 4 er der mellem K og agentfirmaet (…)ved fodboldagent M, indgået en klubrepræsentationsaftale.

I tillæg hertil er samme dato indgået et tillæg til repræsentationsaftalen, indgået imellem K, M og S.

Repræsentationsaftalen gælder for perioden 1. januar År 5 til den 31. december År 6, dvs. 2 år, som i henhold til DBUs regler er den maksimale løbetid for en repræsentationsaftale. Forlængelse herudover skal ske i form af indgåelse af en ny repræsentationsaftale.

Repræsentationsaftalen regulerer ifølge aftalens pkt. 1 mellemmandens/agentens aktivitet som klubbens repræsentant i forhold vedrørende forhandling og indgåelse spillerkontrakter eller transferaftaler.

Repræsentationsforholdet er i aftalens punkt 5.1 angivet/indsnævret til en ikke eksklusiv ret for agenten til at finde en anden fodboldklub med henblik på salg af S. Agenten er ikke bemyndiget til på vegne af klubben at indgå en sådan aftale.

Spørgerne har oplyst, at det er op til agenten, hvilke metoder han vil benytte for at udføre sin kontraktlige forpligtelse. Typisk vil arbejdet bestå i dialog med andre klubber og agenter for at præsentere "produktet" for potentielle købere. Mellemmanden har ikke mandat til at færdigforhandle/underskrive en transferaftale. Mellemmanden har mandat til, at der bliver fremsendt et skriftligt tilbud fra den tilbudsgivende klub til K. Herefter overtager K så som regel selv processen i forhold til færdiggørelse af papirarbejdet, hvor mellemmanden er på sidelinjen.

Tillægget til repræsentationsaftalen indeholder i pkt. 1 og 2 parternes anerkendelse af, at mellemmanden agerer som repræsentant for både K og S i relation til repræsentationsaftalens pkt. 5.1, hvorefter mellemmanden skal finde en anden fodboldklub med henblik på salg af S.

Ifølge tillægsaftalens pkt. 4. deles honoraret til mellemmanden, i alt (…) kr. med 50 pct. til hver af parterne K og S.

Spørgerne har oplyst, at fordelingen er sket ud fra en værdibaseret tilgang.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Når der indgås en kontrakt mellem spiller og klub, og klubben i den forbindelse udbetaler honorar til spillerens agent på spillerens vegne, er der tale om, at klubben afholder spillerens private udgift. Det betyder, at spilleren beskattes af beløbet, men samtidig opnår et ligningsmæssigt fradrag. Det ligningsmæssige fradrag er dog uden skattemæssig betydning i de situationer, hvor spilleren i Danmark benytter "forskerordningen" (kildeskattelovens § 48 E), da der er tale om en bruttobeskatning. (…).

Klubben får fradrag for betalingen af agenthonorar, men kan ikke afløfte momsen på spillerens andel.

Honorar, som spilleren selv betaler til mellemmanden, anses som en omkostning, som spilleren kan fratrække som et ligningsmæssigt fradrag i henhold til statsskattelovens § 6, litra a, og ligningslovens § 9, stk. 1, samt Skatterådets bindende svar refereret i SKM2007.413.SR.

Der er fast praksis for, hvordan honorar til en mellemmand skal beskattes, hvis denne enten repræsenterer spiller eller klub.

Derimod er der, som anført ovenfor, ikke nogen regler eller praksis på den skattemæssige håndtering af, hvorledes det skal håndteres, når samme mellemmand både repræsenterer klub og spiller, herunder hvorledes honoraret skal fordeles mellem spiller og klub.

Omkostninger skal i skatteretlig henseende fordeles til det skattesubjekt, som er rette omkostningsbærer. Denne fordeling foretages som udgangspunkt på grundlag af de almindelige principper i statsskattelovens § 6. Omkostninger skal henføres til det skattesubjekt, som har en retlig forpligtelse til at afholde omkostningen, når det skal vurderes, hvem der er forpligtet til at afholde en omkostning.

Ved aftaler mellem parter uden interessefællesskab, vil parternes aftale som altovervejende udgangspunkt blive lagt til grund for beskatningen. Aftalen må anses for at være kommet i stand ved en tilnærmelse mellem parter med modstridende interesser. Det er fast antaget, at der som udgangspunkt ikke foreligger et generelt interessefællesskab mellem en medarbejder og dennes arbejdsgiver, jf. bl.a. TfS 1999, 905 LSR og Skd. 1979.50.207.

Som det fremgår af tillægget til repræsentationsaftalen (Addendum to club representation contract) er der indgået en aftale mellem K, M og S om dobbeltrepræsentation. I den konkrete situation betyder det, at M som mellemmand samtidig repræsenterer både K og S.

Af tillægget pkt. 3 fremgår, at en fordeling af det samlede honorar, der betales til mellemmand, er fordelt således, at 50 pct. betales af henholdsvis klub og spiller. Det samlede honorar til mellemmand udgør, jf. tillægget pkt. 4, i alt […] kr. + moms.

Som det fremgår af pkt. 5.1 i den indgåede aftale med mellemmanden, har aftalen til formål, at mellemmanden i S´ kontraktperiode forsøger at sælge S til en anden klub. Dette vil have stor betydning for og være i væsentlig interesse for K. K har en væsentlig økonomisk interesse i et sådant salg, da der ved et salg kan opnås en væsentlig overgangssum til klubben.

Det er derfor, det også er et krav fra Ks side, at agenten skal arbejde for K, for at sikre en så høj transfersum som muligt ved et salg af S. Det er derfor, der er en frikøbsklausul i kontrakten, samt en bonus til spilleren reguleret efter, hvor høj en transfersum, der opnås. For arbejdet med at sikre en transfer modtager agenten løbende et beløb for at arbejde aktivt på et salg allerede fra kontraktens indgåelse. Agentens ydelser vil derfor være værdiskabende for K.

Det er vores opfattelse, at fordeling af det samlede honorar til mellemmand (agenten) i en sådan situation skal ske på baggrund af det aftalte mellem klub og spiller, samt en samlet vurdering af de faktiske forhold. Når mellemmanden repræsenterer begge parter på lige fod og formålet med mellemmandens arbejde er i både Ks og S´ interesse, herunder ikke mindst økonomisk interesse, bør der efter vores opfattelse ske en fordeling af honoraret.

Ud fra det samlede oplyste forhold, er det derfor vores vurdering, at det samlede honorar, der betales til mellemmand, fordeles ligeligt mellem K og S, som også er i overensstemmelse med det mellem parterne aftalte i den indgåede aftale om dobbeltrepræsentation. Der er her lagt vægt på, at mellemmandens ydelser til K vil være af væsentlig værdiskabende karakter, hvis et videresalg opnås.

På denne baggrund er det vores opfattelse, at spørgsmålet kan besvares bekræftende.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at fordeling af honorar, der betales til mellemmanden, jf. repræsentationsaftale af [slutningen af] År 4, med skattemæssig virkning kan fordeles med 50 pct. til klubben og 50 pct. til spilleren.

Begrundelse

Spørgerne ønsker ved denne anmodning bekræftet, at honorar, der betales til mellemmanden i henhold til den mellem parterne fodboldklubben K, fodboldspilleren S og mellemmanden M [i slutningen af] År 4 indgåede repræsentationsaftale, (aftalen om dobbeltrepræsentation) med skattemæssig virkning kan fordeles med 50 pct. til hver af parterne K og S.

Spørgsmålet er med andre ord, om fradragsretten for parterne i henhold til den pågældende kontrakt kan anerkendes med 50 pct. til hver.

Skatteretligt tilkommer retten til fradrag for en udgift, der hviler på en aftale, den retligt forpligtede i henhold til aftalen. Er der flere forpligtede i henhold til aftalen, vil adgangen til fradrag være bestemt ved det indbyrdes hæftelsesforhold.

En udgift må dog efter omstændighederne skatteretligt fordeles til en anden end den, der har afholdt udgiften.

En udgift må således skattemæssigt placeres hos det skattesubjekt, i hvis interesse udgiften er afholdt.

Det vil sædvanligvis være et interessefællesskab, der er anledning til omfordelingen fra den, der har afholdt en udgift til den, der burde have afholdt den.

Givet de konkrete omstændigheder i den foreliggende sag, er det Skattestyrelsens opfattelse, at de af K, med udspring i aftalen om dobbeltrepræsentation, afholdte udgifter, ikke med skattemæssig virkning kan fradrages af klubben.

Der er herved henset til følgende forhold:

S og M indgik [i slutningen af] År 1 aftale om mellemmandens repræsentation af spillerens interesser (en spillerrepræsentationsaftale). M skulle i henhold til aftalen søge at skaffe S ansættelse som professionel fodboldspiller bl.a. ved at promovere spilleren. M skulle i forbindelse med repræsentationsforholdet medvirke i forbindelse med forhandlinger omkring indgåelse af en spillerkontrakt, dvs. en ansættelseskontrakt indgået mellem spilleren og en professionel fodboldklub. Se hertil spillerrepræsentationsaftalens pkt. 1.1 og 5.1, samt DBUs reglement for fodboldagenter, pkt. 6.1.1.

I henhold til aftalens pkt. 4 var mellemmanden i forbindelse med indgåelse af en spillerkontrakt (kontraktindgåelse eller kontraktforlængelse), som mellemmanden i spillerrepræsentationsaftalens løbetid, den 1. januar År 2 til den 31. december År 3, havde medvirket til at indgå, berettiget til at modtage et honorar på n pct. af spillerens bruttogrundløn i hele spillerkontraktens varighed. Det er oplyst, at mellemmanden i en længere periode forud havde været agent for S.

S tiltrådte [i midten af] År 2, på baggrund af en spillerkontrakt indgået [i begyndelse af] År 2, som professionel fodboldspiller hos K.

Aftaleindgåelsen var sket under medvirken af M, og denne var herefter i henhold til spillerrepræsentationsaftalens pkt. 4, berettiget til honorar svarende til n pct. af S´ bruttogrundløn i aftaleperioden, konkret ca. (…) kr.

Faktisk skete honorarbetalingen på baggrund af en mellem S, K og M [i begyndelsen af] År 2 indgået aftale om mellemmandens repræsentation af både spiller og klub i forbindelse med indgåelse af spillerkontrakten (dobbeltrepræsentationsaftalen af [begyndelsen af] År 2. Mellemmandens samlede honorar udgjorde (…)kr., svarende til ca. n pct. af spillerens bruttogrundløn i aftaleperioden, hvoraf S skulle betale (…) pct.., svarende til (…) og K (…) pct., svarende til (…) kr.

Spillerrepræsentationsaftalen er indgået med en varighed på 2 år - den maksimale løbetid for en repræsentationsaftale - med ophør ultimo År 3, inden for hvilken periode enhver indgåelse af spillerkontrakt, som sker under mellemmandens medvirken, berettiger denne til honorar på n pct. af spillerens bruttogrundløn. Aftalen har derfor udløb 2 år efter indgåelse af spillerkontrakten.

Det må derfor forholde sig således, at honorarbestemmelsen, som fastsat i spillerrepræsentationsaftalen, må anses for et retvisende udtryk for mellemmandens sædvanlige honorarforlangende i tilfælde af indgåelse af spillerkontrakt under mellemmandens medvirken. Faktisk har M da også modtaget en betaling på (…) kr., svarende ca. n pct. af bruttogrundlønnen i forbindelse med indgåelse af spillerkontrakten.

Omvendt kan S´ faktiske betaling til mellemmanden, i henhold til dobbeltrepræsentationsaftalen af [begyndelsen af] År 2, ikke tillægges betydning i denne henseende.

Dobbeltrepræsentationsaftalen af [begyndelsen af] År 2 må efter Skattestyrelsens opfattelse i øvrigt forstås som en enkeltstående, vilkårlig efterfølgende fordeling af udgifter vedrørende det honorar, som allerede efter spillerrepræsentationsaftalen tilkommer mellemmanden.

Der er herved henset til, at S er i et ansættelsesforhold til K, jf. herved SKM2010.553.HR, og som sådan er skattepligtig af begunstigelser, der flyder af ansættelsesforholdet, jf. bl.a. U.1977.460H, til at honorarbetalingen, trods et forventet merarbejde som følge af den dobbelte repræsentation, ikke overstiger honorarkravet efter spillerrepræsentationsaftalen, til at der ikke foreligger nærmere dokumentation for mellemmandens tidsforbrug anvendt til repræsentation af henholdsvis S´ interesser og Ks interesser og til at der ikke er noget økonomisk modsætningsforhold mellem S og K på den ene side og M på den anden side. Endelig er der henset til, at der ikke ses at være forhold af betydning, der peger på, at mellemmanden skal udføre opgaver i henhold til dobbeltrepræsentationsaftalen af [begyndelsen af] År 2, som han ikke allerede skal udføre efter den på tidspunktet gældende spillerrepræsentationsaftale.

Ved aftale af [slutningen af] År 3 indgik S og M en ny spillerrepræsentationsaftale til erstatning for den aftale, der stod til ophør den 31. december samme år. Aftalen løb fra den 1. januar År 4 til den 31. december År 5. I henhold til kontraktens honorarbestemmelse tilkom der mellemmanden op til n+1 pct. af spillerens bruttogrundløn spillerkontraktens varighed.

Ved aftale af [slutningen af] År 4 indgik K en kontraktforlængelse med S for en 4-årig periode. Forlængelsen udløste i henhold til den gældende spillerrepræsentationsaftale en betaling til mellemmanden fra S på i alt (…) kr., svarende til ½ x (gange) n pct. af spillerens bruttogrundløn i aftaleperioden.

Honoreringen i henhold til spillerrepræsentationsaftalen lå således væsentligt under den størrelsesorden, der på baggrund af den aktuelle og den tidligere spillerrepræsentationsaftale måtte kunne forventes.

Som forklaring på det forhold, at mellemmandens honorar i forbindelse med kontraktforlængelsen tilsyneladende er halveret i forhold til honoraret i forbindelse med S´ tiltræden hos K samt det forhold, at M ikke har udnyttet potentialet efter den på tidspunktet for kontraktforlængelsen gældende spillerrepræsentationsaftale har spørgerne forklaret, at mellemmandens honorar ikke er halveret i forhold til tidligere, men grundlæggende det samme: (…) kr. ved tiltræden imod [ca. halvdelen af dette beløb] ved kontraktforlængelsen tillagt [ca. halvdelen af beløbet] med afsæt i aftalen om dobbeltrepræsentation, jf. straks nedenfor.

I umiddelbar forlængelse af S´ kontraktforlængelse med K [i slutningen af] År 4, hvilket udløste betaling efter den på tidspunktet gældende spillerrepræsentationsaftale, indgik K, S og mellemmanden M den [slutningen af] År 4 en trepartsaftale, den indledningsvist nævnte aftale om dobbeltrepræsentation, som er genstand for det ved denne anmodning om bindende svar stillede spørgsmål.

Ved aftalen bemyndiger S og K mellemmanden M til at afsøge mulighederne for at afsætte S til en anden professionel fodboldklub. Dobbeltrepræsentationsforholdet er gældende i en 2-årig periode fra den 1. januar År 5 til den 31. december År 6. Mellemmandens honorar, der ikke er præstationsbetinget, på i alt (…), påhviler i henhold til aftalen K og S med hver halvdelen.

Givet ovenstående omstændigheder, er det, efter en samlet, konkret vurdering, Skattestyrelsens opfattelse, at de af K, med udspring i aftalen om dobbeltrepræsentation afholdte udgifter, må anses at være udgifter, der rettelig burde være betalt under den mellem S og mellemmanden M indgåede spillerrepræsentationsaftale, og derfor vedrører S. Omkostningerne, der rettelig burde være betalt under spillerrepræsentationsaftalen er således, efter Skattestyrelsens opfattelse, i stedet henført under dobbeltrepræsentationsaftalen.

Der er herved henset til, at S er i et ansættelsesforhold til K, jf. herved SKM2010.553.HR, og som sådan er skattepligtig af begunstigelser, der flyder af ansættelsesforholdet, jf. bl.a. U.1977.460H.

Der er endvidere henset til,

Endelig er der henset til

Som følge af ovenstående er det som nævnt Skattestyrelsens opfattelse, at K ikke vil kunne foretage fradrag for betalinger under aftalen om dobbeltrepræsentation, men at betalingerne vil kunne fradrages som yderligere løn til S. Sidstnævnte vil på sin side skulle indkomstbeskattes af det af K under aftalen om dobbeltrepræsentation betalte beløb, og vil have fradrag for det fulde honorar betalt til mellemmanden under spillerrepræsentationsaftalen og aftalen om dobbeltrepræsentation.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Nej.".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet bemærker, at der i udgangspunktet ikke ses at være skatteretlige betænkeligheder i forhold til en aftale, hvorefter en spiller og en klub indgår en aftale om dobbeltrepræsentation som beskrevet.

Det er Skatterådets opfattelse, at der ikke i det konkrete tilfælde er tilstrækkeligt belæg for at antage, at K har overtaget udgifter, der rettelig påhviler S. Skatterådet kan derfor bekræfte, at fordeling af honorar, der betales til mellemmanden, jf. repræsentationsaftale af december År 4, med skattemæssig virkning kan fordeles med 50 pct. til klubben og 50 pct. til spilleren.

Skatterådet har herved henset til, at mellemmanden i henhold til aftalen om dobbeltrepræsentation må antages at have påtaget sig en selvstændig forpligtelse, indebærende - sammenlignet med spillerrepræsentationsaftalen - både en ændring i indholdet af arbejdsforpligtelsen samt et forventet merarbejde, bl.a. en forøget rapporteringsforpligtelse, udløst ved Ks indtræden som hvervgiver. Med dobbeltrepræsentationsaftalen har K fået instruktionsbeføjelse over for agenten. Klubben anses endvidere at have en interesse i at udvikle spilleren med henblik på salg, og har i den forbindelse en løbende koordinering med agenten. Herudover bemærkes, at aftalen om dobbeltrepræsentation har udløb et år efter spillerrepræsentationsaftalens udløb.

Det bemærkes, at der ved afgørelsen ikke er taget stilling til, hvorvidt parterne har fradragsret for deres respektive del af udgiften til mellemmanden.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Statsskattelovens § 6

"Ved Beregningen af den skattepligtige Indkomst bliver at fradrage:

a. Driftsomkostninger, d.v.s. de Udgifter, som i Aarets Løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde Indkomsten, derunder ordinære Afskrivninger;"

Forarbejder

L 104 2017/18 (udvidelse af fradragsretten for erhvervsmæssige lønudgifter)

(Almindelige bemærkninger, pkt. 2.1 og 2.2.1)

"Det er i øvrigt en forudsætning for at kunne fradrage driftsomkostninger, at omkostningen er henført til den rette omkostningsbærer, dvs. den skattepligtige juridiske eller fysiske person, som har den retlige forpligtelse til at afholde omkostningen.

(…)

Det er under alle omstændigheder en forudsætning for fradrag, at der er tale om erhvervsmæssige udgifter, som er afholdt i virksomhedens interesse. Med erhvervsmæssige udgifter menes i denne sammenhæng udgifter, som virksomheden afholder med det formål at understøtte driften af virksomheden på såvel kort som lang sigt. Hvis virksomheden ikke har interesse i lønudgiftens afholdelse, vil den fortsat ikke være fradragsberettiget. Heri ligger også, at udgiften ikke må være afholdt udelukkende i aktionærens interesse, og at virksomheden skal kunne anses for rette omkostningsbærer."

Praksis

Den juridiske vejledning 2019-1, afsnit C.A.3.1.1.1

"Begrebet "løn" omfatter:

Eksempel

Her er to eksempler, hvor der er sket beskatning som løn:

Et selskab havde afholdt udgiften til direktørens flyvecertifikat. Landsretten fandt ikke, at anskaffelsen af flyvecertifikatet var erhvervsmæssigt begrundet, og direktøren var derfor skattepligtig af løntillægget. Se TfS 2000, 162 VLR.

En skatteyder garanterede over for sin arbejdsgiver for et bestemt driftsresultat og lovede, at han ville give afkald på løn for en fremtidig periode på ca. otte måneder, hvis dette resultat ikke blev opnået. Skatteyderen havde derfor kun en betinget ret til lønnen. Landsretten lagde til grund, at det må have været en forudsætning for, at forpligtelsen kunne opfyldes ved lønafkald, at sagsøgeren præsterede en arbejdsindsats i perioden, som kunne danne grundlag for en lønindtjening. Der havde derfor reelt foreligget en betaling med lønindtægt, der skulle undergives sædvanlig beskatning. Se TfS 1995, 860 VLD."

Den juridiske vejledning 2019-1, afsnit C.C.2.2.1.11

"Dette afsnit beskriver reglen om, at en driftsomkostning kun kan trækkes fra af den skatteyder, der er rette omkostningsbærer (også kaldet rette udgiftsholder eller udgiftsbærer). Afsnittet beskriver også problemstillingen, når der er tale om interesseforbundne parter.

(…)

Fradrag for en udgift forudsætter, at udgiften vedrører driften for den virksomhed, evt. det selskab, der afholder udgiften. Der er derfor kun fradragsret for udgifter, der vedrører skatteyderens egen erhvervelse af indkomst. Dette skyldes kravet om, at udgiften skal relatere sig til erhvervelse af skattepligtig indkomst.

Indtægter og udgifter skal derfor i skatteretlig henseende fordeles til det skattesubjekt, som er

Denne fordeling foretages som udgangspunkt på grundlag af de almindelige principper i SL §§ 4 - 6, hvorefter

Hvor der foreligger interessefællesskab, kan skattemæssige hensyn være bestemmende for fordelingen af indtægter og udgifter mellem skattesubjekterne med den følge, at principperne om rette indkomstmodtager/rette udgiftsbærer ikke overholdes.

Der tages udgangspunkt i aftaler indgået imellem interesseforbundne parter, men der må foretages en konkret vurdering af hvem, der

Fordelingen af indkomsten/omkostningen sker ved en egentlig bevisvurdering med udgangspunkt i faktiske oplysninger, indgåede aftaler mv.

Hvis modtageren af den afholdte driftsudgift er nært forbundet med skatteyderen, og de derfor har sammenfaldende interesser, er det en betingelse for omkostningsfradrag, at skatteyderen kan bevise, at der er en driftsmæssig begrundelse for dispositionen.

Bevisbyrden er desuden skærpet, når der er personsammenfald, eller parterne er interesseforbundne.

Afgørelsen af, hvem der er rette indkomstmodtager/omkostningsbærer er i høj grad fastlagt af konkrete afgørelser og er dermed bestemt af praksis. Se de afgørelser, der er udførligt beskrevet i afgørelsesskemaet "Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.".

Hvis en disposition reelt indebærer et tilskud, er tilskuddet som udgangspunkt omfattet af SL § 4 og derfor skattepligtigt for modtageren.

Kun hvis yderen kan sandsynliggøre, at tilskuddet er en driftsomkostning for yderen, er der fradragsret efter SL § 6, stk. 1, litra a.

Det antages som udgangspunkt, at driftstilskud fra et moderselskab til et datterselskab ikke er begrundet i hensynet til moderselskabets løbende indtjening, men derimod i andre interesser, der ikke vedkommer driften - typisk sikring af formueinteresserne i datterselskabet.

SEL § 31 D indeholder imidlertid en særlig regel om skattefri tilskud mellem koncernselskaber.

Hvis tilskuddet er skattefrit efter SEL § 31 D, kan den, der giver tilskuddet, ikke trække det fra.

Se afsnit C.D.2.4 (særligt i afsnit C.D.2.4.3.3) om opgørelse af selskabers indkomst. I afsnittet gennemgås reglerne om tilskud mellem koncernselskaber, armslængdeprincippet og de skattemæssige korrektionsmuligheder. Se også afgørelsen SKM2012.60.SR.

Bemærk

En del af den retspraksis, der er om fradrag for tilskud til selskaber, vedrører situationer, der i dag er omfattet af SEL § 31 D. Denne praksis kan dog stadig have relevans i det omfang, modtagerne ikke er omfattet af bestemmelsen."

U.1977.460H

En direktør E for et aktieselskab købte i august 1958 for 30.000 kr. en grund, som han i juni 1959 for samme pris solgte til selskabet, der på grunden opførte en villa, som udlejedes til E. I 1969 solgte selskabet villaen til E for "kostprisen", 300.000 kr., nemlig selskabets udgifter til køb af grunden og opførelse af villaen, ca. 270.000 kr., forhøjet til 300.000 kr., fordi salget skete uden kontant udbetaling.

Skattemyndighederne, der anslog ejendommens værdi på overtagelsestidspunktet til 425.000 kr., forhøjede E's indkomst i 1969 med 125.000 kr., svarende til ejendommens ansatte merværdi udover købesummen. E gjorde gældende, at der i 1959 uden at det var nedfældet skriftligt af selskabet var tilsagt ham en tilbagekøbsret til kostprisen, og at han, der ikke bestred ansættelsen af villaens værdi, derfor ikke kunne anses at have haft nogen indkomst ved købet af villaen i 1969. Det ansås godtgjort, at den påståede køberet var tilsagt E, men køberetten, der fra selskabets side indebar afkald på en forudseelig konjunkturstigning, fandtes alene at have været indrømmet E på grund af hans stilling som direktør i selskabet, og den økonomiske fordel, som E opnåede ved udnyttelsen af køberetten, fandtes herefter at have haft en sådan forbindelse med hans ansættelsesforhold, at den måtte anses som indkomst efter statsskattelovens § 4 c), uden at der som det subsidiært var gjort gældende af E fandtes grundlag for en særskilt bedømmelse med hensyn til grunden. (Dissens både m. h. t. køberettens eksistens og m. h. t. bedømmelsen af indkomstspørgsmålet)

TfS 1999, 905 LSR

Et selskab, B A/S, var ejet af 2 aktionærer med en ejerandel på hver 50 pct. Det var hensigten, at udvide aktiekapitalen ved nytegning af nominelt kr. 250.000 aktier. Aktierne skulle erhverves af en yngre medarbejder, som ønskedes tilknyttet selskabet som medejer. Efter længerevarende forhandlinger blev ejerne enige med medarbejderen om, at han kunne erhverve 1/3 af B A/S i forbindelse med nytegning af nominelt kr. 250.000 aktier til kurs 160. Den pågældende medarbejder var på væsentlige arbejdsområder en kapacitet, og han havde ingen konkurrenceklausuler eller bindinger af nogen art.

Ligningsrådet havde den opfattelse, at der mellem de hidtidige aktionærer i B A/S og den yngre medarbejder bestod et sådant interessesammenfald, at det ikke kunne udelukkes, at det havde haft indflydelse på den imellem parterne indgåede aftale om kursfastsættelsen. Med købers særlige relation til selskabet og selskabets ønske om at fastholde medarbejderen havde begge parter haft en interesse i en kursfastsættelse under markedsværdien. Ved vurderingen af aktiernes handelsværdi skulle der tages højde for en eventuel værdi af goodwill.

Henset til de foreliggende oplysninger om selskabets forhold samt medarbejderens og aktionærernes interesser, fandt Landsskatteretten, at aftalen var indgået imellem ikke-interesseforbundne parter, hvorfor der ikke var tilstrækkeligt grundlag for en tilsidesættelse af den af parterne aftalte kurs på 160.

SKM2007.413.SR

Agenthonorar betalt af en købende fodboldklub kunne ikke anses skattefri for en tiltrædende fodboldspiller. Det fulgte af statsskattelovens § 4, at en professionel fodboldspiller skulle indtægtsføre hele det vederlag, han havde krav på i henhold til sin aftale med klubben. Fodboldspilleren skulle beskattes af hele beløbet inklusive moms.

Et sign-on fee var skattepligtigt efter statsskattelovens § 4 som en indtægt, der har betydelig lighed med og ofte betales som alternativ til løn. En agents kerneydelse måtte anses at bestå i, at søge at skaffe spilleren ansættelse som professionel fodboldspiller, jf. § 5 i DBU´s standardrepræsentationsaftale for spillerrepræsentanter, uanset om honoraret helt eller delvis blev beregnet som en procentdel af grundlønnen. Under hensyn til den nære sammenhæng mellem de således skattepligtige indtægter og agenthonoraret, anså Skatterådet agenthonoraret for at være en omkostning, der kunne fradrages i den skattepligtige indkomst med hjemmel i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, og ligningslovens § 9, stk. 1.

Det var oplyst, det at under forhandlinger med den købende klub forekom, at den købende klub, som led i en samlet aftale, ønskede at betale agentens honorar på vegne af spilleren. I henhold til standardaftale for agenter måtte agentens vederlag alene betales af den spiller, der engagerede ham.

DBU havde under sagen udtalt, at det var meget forskelligt, hvilke behov spilleragenterne dækkede for den enkelte spiller. Derfor var det ikke muligt generelt at lave en opdeling imellem agentens opgave at etablere nye kontrakter og agentens opgave med løbende at rådgive og vejlede spillerne.

Spillerforeningen havde oplyst, at bemyndigelsen fra en spiller til en agent fremgik af DBUs standardrepræsentationsaftale § 5, hvoraf fremgik, at agentens opgave var afgrænset til at søge af skaffe spilleren ansættelse som professionel fodboldspiller. Rammerne for denne aftale blev nærmere defineret i aftalen. Agenterne var nødt til løbende at holde kontakt til og foretage vejledning af spillerne for at kunne hjælpe dem i forbindelse med kontraktforhandlinger og klubskifter.

SKM2010.553.HR

Sagen var indbragt for domstolene af PARKEN Sport & Entertainment A/S med påstand om, at transferindtægter i forbindelse med fodboldspillerens klubskifte ikke var skattepligtige efter statsskattelovens § 4, men derimod skattefrie efter statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a, mens transferudgifter, som hidtil, ville kunne afskrives efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, over kontraktens løbetid.

Det var Skatteministeriets synspunkt, at transferindtægter var skattepligtige efter statsskattelovens § 4, mens udgifter til transfersummer, som hidtil, ville kunne afskrives efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, over kontraktens løbetid. Såfremt indtægterne dog ikke var skattepligtige efter statsskattelovens § 4, var der heller ikke fradragsret for transferudgifter efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Højesteret udtalte, at der ved indgåelse af en spillerkontrakt imellem en spiller og en professionel fodboldklub blev indgået et tidsbegrænset og uopsigeligt ansættelsesforhold. Når en fodboldklub indgik aftale med en anden klub om dennes betaling af en transfersum vedrørende en spiller, accepterede den oprindelige klub som arbejdsgiver, at spilleren blev løsnet fra kontrakten før tid, således at spilleren kunne indgå en ny spillerkontrakt med den anden klub. Kontrakten mellem spilleren og den nye klub blev indgået direkte imellem disse parter, og den oprindelige klub kunne ikke forpligte spilleren i forhold til den nye klub.

Efter det oplyste, var det almindeligt for en professionel fodboldklub, at der skete tilgang til spillertruppen både med og uden betaling af transfersum. Det var ligeledes almindeligt, at der skete afgang fra truppen ved, at klubben gav afkald på en spiller mod betaling af en transfersum eller lod kontrakten løbe ud uden forlængelse.

Det var et hovedspørgsmål under sagen, om transferindtægter var omfattet af statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a, om "indtægter som hidrører fra salg af den skattepligtiges ejendele" og dermed var skattefrie, eller om indtægterne - ligesom klubbens øvrige indtægter i form af entreindtægter, tv-indtægter, sponsorindtægter mv - var skattepligtige efter statsskattelovens § 4. I relation til § 5, stk. 1, litra a, var parterne nemlig enige om, at PARKENs transferaktivitet ikke henhørte under vedkommendes næringsvej, eller var foretaget i spekulationsøjemed.

Det var Højesterets opfattelse, at transferindtægter måtte anses som en kompensation til klubben for, at den til fordel for den betalende klub opgav sine rettigheder i henhold til en ansættelseskontrakt, klubben havde indgået med en spiller. Til- og afgang af spillere - og de hermed i nogle tilfælde forbundne transferindtægter og -udgifter - måtte anses for at indgå som en sædvanlig del af klubbens driftsaktiviteter med henblik på at optimere de sportslige og økonomiske resultater.

På denne baggrund fandt Højesteret, at transferindtægter ikke vedrørte selve indkomstgrundlaget og ikke kunne anses for at være en skattefri formuegevinst, der var fremkommet ved salg af ejendele. Transferindtægterne var således ikke skattefrie efter statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a, men skattepligtige efter § 4 som sædvanligt forekommende løbende indtægter.

Andet

Dansk Boldspil Unions reglement for fodboldagenter

1. Definition

1.1 Ved fodboldagent forstås en person, som med eller uden betaling repræsenterer en spiller og/eller en klub ved forhandlinger og indgåelse af en spillerkontrakt, herunder en lejeaftale, eller repræsenterer en klub ved forhandlinger og indgåelse af en transferaftale.

2. Anvendelsesområde

2.1 Dette cirkulære regulerer fodboldagenters virke i relation til at

2.1.1 forhandle og indgå en spillerkontrakt mellem en spiller og en klub eller

2.1.2 forhandle og indgå en transferaftale mellem to klubber.

3. Generelle principper

3.1 Spillere og klubber har ret til og må kun indgå repræsentationsaftaler med fodboldagenter, der er registreret eller senest samtidig med indgåelse af repræsentationsaftalen indsender ansøgning om registrering hos DBU.

3.2 (…)

3.3 (…)

3.4 (…)

3.5 Tilsidesættelsen af bestemmelserne i dette cirkulære påvirker ikke den konkrete spillerkontrakts eller transferaftales gyldighed.

4. DBUs registrering af fodboldagenter.

(...)

5. Registrering og administrationsgebyr.

(…)

6. Repræsentationsaftale.

6.1 En fodboldagent kan kun virke som fodboldagent for en spiller eller en klub, hvis han har en skriftlig repræsentationsaftale med spilleren eller klubben. En fodboldagent registreret hos DBU er forpligtet til at benytte DBUs relevante standardrepræsentationsaftale, som foreligger i to udgaver, dels en udgave beregnet for spillerrepræsentation og dels en udgave beregnet for klubrepræsentation.

6.1.1 Betegnelsen "virke som fodboldagent for en spiller", jf. punkt. 6.1, jf. pkt. 2, omfatter ud over forhandling og indgåelse af spillerkontrakter, bl.a. også udtalelser i medier, herunder på sociale medier, på vegne af spilleren, promovering af spilleren på fodboldagentens hjemmeside og lignende.

6.1.2 Betegnelsen "virke som fodboldagent for en klub", jf. punkt 6.1, jf. punkt 2, omfatter ud over forhandling og indgåelse af spillerkontrakter og transferaftaler, bl.a. også udtalelser i medier, herunder på sociale medier, på vegne af klubben, promovering af klubbens spillere eller klubben på fodboldagentens hjemmeside og lignende.

6.2 En repræsentationsaftale kan maksimalt have en varighed på 2 år fra datoen for aftalens ikrafttræden. Repræsentationsaftalen må ikke indeholde en bestemmelse om automatisk forlængelse. Fornyelse sker ved indgåelse af indsendelsen af en ny repræsentationsaftale.

6.3 Repræsentationsaftalen skal have et reelt økonomisk indhold og skal angive arten og størrelsen af honoraret og tidspunktet for dets udbetaling. Fodboldagentens honorar må alene betales af den spiller eller klub, som repræsentationsaftalen er indgået med, jf. dog punkt 14.7.

6.4 (…)

6.5 (…)

6.6 (…)

6.7 (…)

6.8 Bestemmelserne i punkt 6 er ikke til hinder for, at en spiller eller en klub forhandler om og indgår en spillerkontrakt eller en transferaftale uden bistand fra spillerens eller klubbens fodboldagent. Dette gælder, uanset om repræsentationsaftalen er eksklusiv eller ikke-eksklusiv.

7. Fodboldagentens rettigheder

7.1 En fodboldagent registreret hos DBU har - under iagttagelse af bestemmelserne i dette cirkulære - ret til at

7.1.1 Tage kontakt til enhver spiller eller klub som ikke har en eksklusiv repræsentationsaftale med en anden fodboldagent.

7.1.2 Tage kontakt til enhver spiller eller klub, som har en eksklusiv repræsentationsaftale med en anden fodboldagent, der udløber inden for 60 dage med henblik på indgåelse af en ny repræsentationsaftale, der dog tidligst må have ikrafttræden efter udløb af en gældende repræsentationsaftale med en anden fodboldagent, og

7.1.3 Varetage interesserne for enhver spiller eller klub, som ønsker, at fodboldagenten skal forhandle og indgå en spillerkontrakt eller en transferaftale på spillerens henholdsvis klubbens vegne.

7.2 En fodboldagent, der repræsenterer eller har repræsenteret en spiller, må indtil 6 måneder efter ophør eller udløb af repræsentationsaftalen med spilleren ikke - direkte eller indirekte via øvrige ansatte i eller tilknyttede til samme fodboldagentvirksomhed - repræsentere en klub i forbindelse med indgåelse af en spillerkontrakt med selvsamme spiller.

7.3 En fodboldagent, der repræsenterer eller har repræsenteret en klub ved indgåelse af en kontrakt med en specifik spiller, må indtil 6 måneder efter ophør eller udløb af repræsentationsaftalen med klubben, ikke - direkte eller indirekte via øvrige ansatte i eller tilknyttede til samme fodboldagentvirksomhed - indgå en repræsentationsaftale med selvsamme spiller, som agenten forestod forhandlingen med på vegne af klubben.

8. Fodboldagentens pligter

8.1 Når en fodboldagent indgår en repræsentationsaftale med en spiller eller en klub, skal fodboldagenten dokumentere, at han er registreret eller senest samtidig med indgåelse af repræsentationsaftalen indsender ansøgning om registrering hos DBU.

8.2 Det kræves af en fodboldagent registreret hos DBU, at han

8.2.1 Overholder samtlige regler udstedt af DBU, UEFA eller FIFA

8.2.2 Sikre sig, at alle transaktioner, som gennemføres med hans hjælp, sker i overensstemmelse med bestemmelserne i den ovenfor anførte love og regler.

8.2.3 Aldrig henvender sig til en spiller, som er kontraktligt forpligtet til en klub i den hensigt at overtale ham til at afbryde kontrakten i utide eller i øvrigt handle i strid med de rettigheder og forpligtelser, som er forudsat i spillerkontrakten.

8.2.4 Både før og efter indgåelse af en repræsentationsaftale skriftligt oplyser spilleren eller klubben om potentielle interessekonflikter. Hvis en fodboldagent på forhånd skriftligt oplyser alle involverede parter om potentielle eller aktuelle interessekonflikter, som fodboldagenten måtte have i forhold til en eller flere af de involverede parter, og hvis fodboldagenten opnår alle involverede parters udtrykkelige skriftlige samtykke til desuagtet at påbegynde og gennemføre forhandlinger, anses den således oplyste interessekonflikt ikke som værende i strid med fodboldagentens pligter.

8.2.5 Kun repræsenterer én af parterne i forhandlinger om en spillerkontrakt eller en transferaftale, og at han ikke har en repræsentationsaftale eller et interessefællesskab med en af de øvrige i spillerkontrakten eller transferaftalens involverede parter eller med en fodboldagent, som repræsenterer en af de øvrige i spillerkontrakten eller transferaftalen involverede parter.

8.2.6 (…)

8.2.7 (…)

8.2.8 (…)

8.2.9 (…)

8.3 Forbuddet i punkt 8.2.5 gælder ikke, hvis en spiller og en klub ønsker at lade sig repræsentere af den samme fodboldagent i den samme transaktion, og de betingelser, der er fastsat i punkt 8.2.4 er opfyldt. I en sådan situation er det en forudsætning, at spilleren og klubben skriftligt aftaler, hvilken eller hvilke af parterne, der betaler fodboldagentens honorar, og parterne skal straks indsende deres skriftlige samtykke og honorarfordelingsaftale til DBU som en del af registreringen.

8.4 (…)

8.5 (…)

8.6 (…)

8.7 (…)

8.8 (…)

8.9 (…)

9. Disciplinære sanktioner med fodboldagenten

(…)

10. Spillerens pligter

10.1 (…)

10.2 (…)

10.3 (…)

10.4 (…)

10.5 Hvis der udover repræsentationsaftalen og spillerkontrakten indgås yderligere aftaler, der reguleret forholdet mellem fodboldagenten og spilleren, herunder om ydelser og honorarer af enhver art, skal spilleren sikre, at sådanne aftaler er kommet frem til DBU senest 5 hverdage efter datoen for parternes underskrivelse.

10.6 (…)

11. Disciplinære sanktioner mod spilleren

(…)

12. Klubbens pligter

12.1 (…)

12.2 (…)

12.3 (…)

12.4 (…)

12.5 Hvis der udover repræsentationsaftalen, spillerkontrakten og transferaftalen indgås yderligere aftaler, der regulerer forholdet mellem fodboldagenten og klubben, herunder om ydelser og honorarer af enhver art, skal klubben sikre, at dokumentation for sådanne aftaler er kommet frem til DBU senest 5 hverdage efter datoen for parternes underskrivelse.

12.6 (…)

12.7 En klub, som i forbindelse med en transferaftale skal betale transferbeløb eller kompensation efter FIFAs regler til en anden klub, skal betale direkte til den klub, som er berettiget til at modtage kompensationen, jf. punkt 14.

13. Disciplinære sanktioner mod klubben

(…)

14. Honorering af en fodboldagent

14.1 En fodboldagent er kun berettiget til at modtage honorar i relation til en spillerkontrakt eller en transferaftale, som fodboldagenten har medvirket til at indgå for spilleren eller klubben, (…).

14.2 Honoraret til en fodboldagent, som repræsenterer en spiller, må alene beregnes som en procentdel af spillerens bruttogrundløn i hele spillerkontraktens varighed. Bruttogrundlønnen udgøres af spillerens faste løn tillagt eventuelle på forhånd beløbsfastsatte sign-on fees, stay-on fees og sign-off fees og lignende enkeltstående beløb, som klubben og spilleren ved spillerkontraktens indgåelse har aftalt, at klubben skal betale til spilleren på et eller flere nærmere fastlagte tidspunkter (…)

14.3 Honoraret til en fodboldagent, som repræsenterer en klub, må alene aftales som et fast beløb, der skal være fastsat i repræsentationsaftalen forud for indgåelsen af den konkrete spillerkontrakt eller transferaftale. Honoraret eller en del heraf til en fodboldagent, som repræsenterer en klub, må alene gøres betinget af spillerens opfyldelse af hele eller en nærmere fastsat tidsmæssig del af spillerkontrakten.

14.4 (…)

14.5 (…)

14.6 En fodboldagent må kun modtage betaling for sine ydelser af den part, som fodboldagenten repræsenterer ved forhandling og indgåelse af spillerkontrakten eller transferaftalen, jf. dog punkt 8.3 og 17.7.

14.7 Spilleren kan efter forhandling og indgåelse af en spillerkontrakt og med forbehold for klubbens accept give sit skriftlige samtykke til, at klubben betaler fodboldagenten på hans vegne og for hans regning.

(…)"

Dansk Boldspil Union: Nye regler for mellemmænd pr. 1. april År 1, Spørgsmål og svar

"Ved en mellemmand forstås en person, der mod eller uden betaling repræsenterer en spiller eller en klub ved forhandlinger og indgåelser af spillerkontrakter eller transferaftaler.

DBU´s cirkulære for mellemmænd firnder anvendesle, når en mellemmand repræsenterer en dansk klub eller en spiller registreret i en dansk klub. I sådanne tilfælde skal mellemmanden registreres hos DBU, og DBU´s standardrepræsentationsaftale skal anvendes.

(…)

6. Kan en mellemmand ved siden af en repræsentationsaftale med en spiller (eller en klub) yde rådgivning i form af coaching, mentaltræning, karrierevejledning m.v. mod særskilt betaling?

Ja, rådgivning m.v. af den art omfattes ikke af cirkulæret, som alene regulerer mellemmænds virke i relation til forhandling og indgåelse af spillerkontrakter og transferaftaler. Aftaler om rådgivning m.v., der ikke omfattes af cirkulæret, og alle andre aftaler, der supplerer repræsentationsaftalen, vil dog skulle indsendes til registrering hos DBU i overensstemmelse med de fastsatte krav til registrering af repræsentationsaftaler, da DBU skal offentliggøre de samlede honorarer, som spillere og klubber betaler til mellemmænd.

(…)

11. Vil en spillerrepræsentationsaftale registreret hos DBU fortsat kunne gøres gældende, hvis den pågældende skifter til en udenlandsk klub?

Nej, i tilfælde af, at spilleren bliver registreret i en klub, der ikke hører under DBU, skal mellemmanden registrere sig hos det nye forbund, og der vil skulle indgås en ny repræsentationsaftale mellem spilleren og mellemmanden efter det nye forbunds regler, hvis mellemmanden fortsat ønsker at repræsentere spilleren i det pågældende land.

(…)"

FIFA - Regulations on the Status and Transfer of Players

1. Scope

1.1.These regulations lay down global and binding rules concerning the status of players, their eligibility to participate ind organised football, and their transfer between clubs belonging to different associations.

1.2.The transfer of players between clubs belonging to the same association is governed by specific regulation issued by the association concerned in accordance with article 1 paragraph 3 below, which must be approved by FIFA.(…)

1.3.The following provisions are binding at national level and must be included without modification in the associations regulations articles 2-8, 10, 11, 12bis, 18, 18bis, 18ter, 19 and 19bis. Each association shall include in its regulations appropriate means to protect contractual stability, paying due respect to mandatory national law and collective bargaining agreements. In particular, the following principles must be considered:

1.4.These regulations also govern the release of players to association teams in accordance with the provisions of Annexe 1. These provisions are binding for all associations and clubs.

2. (…)

3. (…)

4. (…)

5. Registration

5.1. A player must be registered at an association to play for a club as either a professional or an amateur in accordance with the provisions of article 2. Only registered players are eligible to participate in organised football. By the act of registering, a player agrees to abide by the statutes and regulations of FIFA, the confederations and the associations.

5.2. A player may only be registered with one club at a time.

5.3. Players may be registered with a maximum of three clubs during one season. During this period, the player is only eligible to play official matches for two clubs. As an exception to this rule, a player moving between two clubs belonging to associations with overlapping seasons (i.e. start of the season in summer/autumn as opposed to winter/spring) may be eligible to play in official matches for a third club during the relevant season, provided he has fully complied with his contractual obligations towards his previous clubs. Equally, the provisions relating to the registration periods (article 6) as well as to the minimum length of a contract (under article 18 paragraph 2) must be respected.

5.4. Under all circumstances, due consideration must be given to the sporting integrity of the competition. In particular, a player may not play official matches for more than two clubs competing in the same national championship or cup during the same season, subject to stricter individual competition regulations of member associations.

6. Registration periods

6.1.Players may only be registered during one of the two annual registration periods fixed by the relevant association. (…) As an exception to this rule, a professional whose contract has expired prior to the end of a registration period may be registered outside that registration period. (…)

6.2.The first registration period shall begin after the completion of the season and shall normally end before the new season starts. This period may not exceed 12 weeks. The second registration period shall normally occur in the middle of the season and may not exceed four weeks. (…)

6.3.Players may only be registered - subject to the exception provided for in article 6 paragraph 1 - upon submission of a valid application from the club to the relevant association during a registration period.

6.4.(…)

7. Player passport

7.1.The registering association is obliged to provide the club with which the player is registered with a player passport containing the relevant details of the player. (…)

8. Application for registration

8.1.The application for registration of a professional must be submitted together with a copy of the players contract. (…)

9. International Transfer Certificate

9.1. Players registered at one association may only be registered at a new association one the latter has received an International Transfer Certificate (hereinafter: ITC) from the former association. The ITC shall be free of charge without any condition or time limit. (…)

10. (…)

11. Unregistered players

11.1. Any player not registered at an association who appears for a club in any official match shall be considered to have played illegitimately. Without prejudice to any measure required to rectify the sporting consequences of such an appearance, sanctions may also be imposed on the player and/or the club. The right to impose such sanctions lies in principle with the association or the organizer of the completion concerned.

12. (…)

13. Respect of contract

13.1. A contract between a professional and a club may only be terminated upon expiry of the contract or by mutual agreement.

14. (…)

15. (…)

16. (…)

17. (…)

18. Special provisions relating to contracts between professionals and clubs

18.1. If an intermediary is involved in the negotiation of a contract, he shall be named in that contract.

18.2. The minimum length of a contract shall be from its effective date until the end of the season, while the maximum length of a contract shall be five years. Contracts of any other length shall only be permitted if consistent with national laws. (…)

18.3. A club intending to conclude a contract with a professional, must inform the players current club in writing before entering into negotiation with him. A professional shall only be free to conclude a contract with another club if his contract with his present club has expired or it is due to expire within six months. Any breach of this provision shall be subject to appropriate sanctions.

18.4. The validity of a contract may not be subject to a successful medical examination and/or the grant of a work permit.

18.5. If a professional enters into more than one contract covering the same period, the provisions set forth in Chapter IV shall apply.