Dokumentets metadata

Fradrag for tab på debitorer

Sagen angik navnlig, om sagsøgeren, der i 2010-2012 havde drevet uregistreret virksomhed, var berettiget til skatte- og momsmæssigt tabsfradrag for vederlag og moms af en række fakturaer. Skattemyndighederne havde nægtet sagsøgeren fradrag for disse tab, og retten tiltrådte, at han ikke havde fradragsret, da han ikke opfyldt betingelserne herfor, herunder at han oprindeligt havde indtægtsført vederlagene og angivet moms, samt at han havde forfulgt kravene på effektiv vis.

Parter

A

(advokat Kasper Kelm Demant)

mod

Skatteministeriet Departementet (advokat Tim Holmager)

Afsagt af byretsdommer

Elisabet Michelsen.

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen er anlagt den 18. oktober 2018. Sagen vedrører spørgsmålet om, hvorvidt der, som antaget af skattemyndighederne, er grundlag for at forhøje A s skatteog momsansættelser for 2010-2012. Det nærmere tvistepunkt i sagen er, hvorvidt skattemyndighedernes skøn over As virksomheds overskud er baseret på et mangelfuldt grundlag eller har medført et åbenbart urimeligt resultat.

Sagsøgeren, A, har fremsat følgende påstand:

Der nedlægges principalt påstand om, at As skatteansættelse for indkomstårene

2010 nedsættes med kr. 1.576.472,

2011 nedsættes med kr. 1.568.688, og

2012 nedsættes med kr. 1.200.000.

Der nedlægges endvidere påstand om, at As momstilsvar for perioden

2010 nedsættes med kr. 394.118,

2011 nedsættes med kr. 392.172, og

2012 nedsættes med kr. 117.727.

Der nedlægges subsidiært påstand om, at As skatteansættelser for indkomstårene 2010-2012 samt momstilsvar for perioden 2010-2012 hjemvises til fornyet behandling hos skattemyndighederne.

Påstanden er opgjort således:

1.1 Den principale påstand fremkommer på følgende vis

Sagsøgte, Skatteministeriet Departementet, har fremsat påstand om frifindelse, således at Skatteministeriet dog anerkender, at virksomhedens skatteansættelse for indkomståret 2010 nedsættes med 1.013.049 kr., og at virksomhedens momstilsvar for 2010 nedsættes med 253.262 kr.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Oplysningerne i sagen

Sagen vedrører prøvelse af tre afgørelser alle af 26. september 2018 afsagt af Landsskatteretten og Skatteankenævnet om forhøjelse af overskuddet i sagsøgerens virksomhed for indkomstårene 2010-2012 og momstilsvaret for samme periode.

Det fremgår af sagen, at overskuddet i sagsøgerens virksomhed for 2010-2012 blev forhøjet til henholdsvis 1.860.275 kr., 648.016 kr. og 1.200.000 kr., dvs. i alt med 3.708.291 kr., og momstilsvaret for perioden til henholdsvis 474.598 kr., 240.121 kr., og 308.968 kr., dvs. i alt med 1.023.687 kr.

Sagsøgeren startede i 2006 den personligt drevne virksomhed G2 v/A, der beskæftigede sig med entreprisearbejder. Sagsøgeren afmeldte virksomheden i 2010, men fortsatte reelt virksomheden i de år som sagen vedrører, nemlig 2010-2012.

Sagsøgerens selvangav for indkomståret 2010 overskud af virksomhed med 48.730 kr., mens han ikke selvangav noget for indkomståret 2011 og 2012.

Sagsøgeren anvendte datterens konto i forbindelse med den fortsatte virksomhed.

Det er enighed mellem parterne om, at regnskabsgrundlaget i virksomheden var tilsidesætteligt, og at SKAT derfor kunne fastsætte virksomhedens overskud og momstilsvar skønsmæssigt.

Ved afgørelser af 7. maj 2013 og 13. december 2013 traf SKAT afgørelse om at forhøje virksomhedens overskud for indkomstårene 2010-2012 til henholdsvis 1.880.275 kr., 709.516 kr. og 1.200.000 kr., dvs. i alt 3.789.791 kr. Samtidig traf SKAT afgørelse om at forhøje momstilsvaret til henholdsvis 474.598 kr., 244.246 kr. og 308.968 kr., dvs. i alt 1.027.812 for 2010-2012.

SKAT baserede forhøjelserne på oplysninger vedrørende sagsøgerens egen og datterens bankkonti, samt på de fakturaer, som SKAT kom i besiddelse af.

Skatteankenævnet og Landsskatteretten stadfæstede i det væsentlige SKATs afgørelse, idet SKATs forhøjelse af virksomhedens skattepligtige blev ændret fra 709.516 kr. til 648.016 kr. i indkomståret 2011 og momstilsvaret for virksomheden blev ændret fra 244.246 kr. til 240.121 kr. i 2011.

Sagsøgte har under denne retssag anerkendt, at sagsøgerens skatteansættelse for indkomståret 2010 nedsættes med 1.013.049 kr., og at virksomhedens momstilsvar nedsættes med 253.262 kr. i 2010. Det første punkt i sagsøgerens opgørelse af påstanden behandles derfor ikke.

BILAG 1:

"…..

Afgørelse fra

Skatteankestyrelsen

26. SEP. 2018

Sagsnr. 13-0193611

Klager: A

Klage over: SKATs afgørelse af 7. maj 2013 Cpr-nr.: ...11

Møde mv.

Der har været afholdt møde mellem klageren og Skatteankestyrelsens sagsbehandler.

Faktiske oplysninger

Sagen drejer sig om, hvorvidt SKAT har været berettiget til at forhøje overskuddet af klagerens virksomhed med 1.880.275 kr. for indkomståret 2010 og med 709.516 kr. for indkomståret 2011.

Klageren er uddannet tømrer og har siden 1999 drevet selvstændig tømrervirksomhed, blandt andet i virksomheden G2, CVR-nr. ...12.

G2 er blevet oprettet den 1. august 2006, men er blevet afmeldt fra registrering den 8. juli 2010 efter et møde hos SKAT.

Virksomheden har beskæftiget sig indenfor byggebranchen med udførelse af byggearbejde. Klageren har blandt andet stået for alt indvendigt arbejde med gipslofter, vægge m.m. i forbindelse med byggeprojektet Y1-adr..

Det er blevet oplyst af klagerens repræsentant, at klagerens virksomhed, i forbindelse med finanskrisen i 2008, kom i vanskeligheder grundet problemer med at indkræve udeståender og dermed skaffe likviditet til kreditorer.

Foranlediget af en underretning fra Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet vedrørende indsætninger på klagerens datters virksomhedsbankkonto i F1-bank på i alt 2.558.000 kr. i perioden fra den 2. februar 2011 til den 24. februar 2012, påbegyndte SKAT en kontrol af klagerens datters virksomhed.

Klagerens datter drev virksomheden G3, CVRnummer ...14. Virksomheden beskæftigede sig med smykkedesign.

Det blev, ifølge klagerens repræsentant, omgående klart, at en eventuel udeholdt omsætning ikke kunne tilskrives klagerens datter. Posteringerne kunne i stedet henføres til klagerens nu afmeldte virksomhed, som klageren havde set sig nødsaget til at fortsætte efter afmeldingen, for at kunne fortsætte med at inddrive udeståender og derved holde sine kreditorer "fra døren".

Klageren har til SKAT indsendt opgørelse af virksomhedens omsætning og omkostninger i indkomståret 2010 hvor han begyndte at bruge sin datters bankkonto til virksomhedens drift, samt for indkomstårene 2011 og 2012. Klageren har endvidere indsendt bilagsmateriale i form af kontoudtog og en del fakturaer. Klageren har ikke indsendt bogføring eller regnskab til SKAT.

Klageren har opgjort virksomhedens omsætning på baggrund af indsætninger på bankkonto i første halvdel af indkomståret 2010, mens omsætningen for anden halvdel af indkomståret 2010 og for indkomstårene 2011 og 2012 er opgjort på baggrund af fakturaer. Klagerens opgørelse af virksomhedens omkostninger er opgjort på baggrund af hævninger på bankkonti.

SKAT har indhentet kopi af fakturaer fra G1, , som er udstedt af G2:

* Identiske fakturaer

**Vedrører betaling af forlig

SKAT har ved opgørelsen af virksomhedens omsætning taget udgangspunkt i klagerens egen opgørelse af omsætning for de omhandlede indkomstår. SKAT har sammenholdt alle indsætninger på klagerens datters bankkonto med fremlagte fakturer. SKAT har foretaget korrektioner hvor dette er fundet nødvendigt.

SKAT har herefter opgjort virksomhedens omsætning til 2.365.673,10 kr. ekskl. moms for indkomståret 2010, og til 1.489.134,50 kr. ekskl. moms for indkomståret 2011.

SKAT har godkendt et fradrag på 436.667,51 kr. ekskl. moms i indkomståret 2010 og et fradrag på 509.968,34 kr. ekskl. moms+ 19.650 kr. ekskl. moms i alt 529.618,34 kr. i indkomståret 2011.

Klageren har selvangivet et overskud af virksomheden på 48.730 kr. for indkomståret 2010. Der er ikke selvangivet noget for indkomståret 2011, og SKAT har derfor tidligere skønsmæssigt ansat virksomhedens overskud til 250.000 kr.

SKAT har herefter opgjort virksomhedens overskud således:

Indkomståret 2010:

Omsætning 2.365.673,10 kr.

Godkendte driftsomkostninger 436.667,51 kr.

Overskud af virksomhed opgjort til 1.929.005,59 kr.

Overskud af virksomhed er selvangivet med 48.730 kr.

Yderligere overskud af virksomhed 1.880.275 kr.

Indkomståret 2011:

Omsætning 1.489.134,50 kr.

Godkendte driftsomkostninger

Vedr. konto X1 509.968,34 kr.

Vedr. konto X2 19.650,00 kr.

-Skønsmæssig ansættelse af overskud af virksomhed
pga. manglende indsendelse af selvangivelse 250.000,00 kr.

Overskud af virksomhed opgjort til 709.516,16 kr.

Klagerens revisor har, efter klagens indlevering til Skatteankestyrelsen, foretaget en bogføring af samtlige indtægter og udgifter i virksomheden, samt en opgørelse af resultatet.

Indkomståret 2010

For indkomståret 2010 har klagerens revisor opgjort overskuddet af klagerens virksomhed således:

Omsætning 1.107.623,70 kr.

Varekøb 295.550,84 kr.

Øvrige omkostninger 214.126,23 kr.

Sagsomkostninger + syn og skøn 81.500 kr.

Det fremgår af revisorens bogføring, at klageren har lidt følgende tab i indkomståret 2010:

Inkl. moms Ekskl. moms

Forlig med G6 af 11. maj

2010 398.028,78 kr. 318.423,02 kr.

SP 156.028,00 kr. 124.822,40 kr.

Revisoren har herefter opgjort overskuddet af klagerens virksomhed for indkomståret 2010 således:

Omsætning 1.107.623,70 kr.

Tab på debitor -318.423,02 kr.

Tab på debitor -124.822,40 kr.

Reguleret omsætning 664.378,28 kr.

Omsætning 664.378,28 kr.

Varekøb -295.550,84 kr.

Øvrige omkostninger -295.626,23 kr.

Ej fradragsberettigede 8.670,00 kr.

Tidligere selvangivet -48.730,00 kr.

Overskud 33.141,21 kr.

Indkomståret 2011

For indkomståret 2011 har klagerens revisor opgjort overskuddet af klagerens virksomhed således:

Omsætning 1.490.034,50 kr.

Varekøb 387.445,62 kr.

Øvrige omkostninger 210.981,82 kr.

Det fremgår af revisorens bogføring, at klageren har lidt følgende tab i indkomståret 2011:

Inkl. moms Ekskl. moms

Fa763-07 af 29. august 2007 (G4) 335.081,25 kr. 268.065,00 kr.

Fa999-08 af 2. november 2008 (G4) 203.440,00 kr.

162.752,00 kr.

Revisoren har herefter opgjort overskuddet af klagerens virksomhed for indkomståret 2011 således:

Omsætning 1.490.034,50 kr. Tab på debitor -268.065,00 kr. Tab på debitor -162.752.00 kr.

Reguleret omsætning l.059.217,50kr.

Omsætning 1.059.217,50 kr.

Varekøb -387.445,62 kr.

Øvrige omkostninger -210.891,82 kr. Ej fradragsberettigede 4.910,00 kr.

Tidligere selvangivet -250.000,00 kr.

Overskud 215.700,06 kr.

Revisoren har, for indkomståret 2010, opgjort tab på 318.423,02 kr. Klageren har fremlagt et forlig af den 11. maj 2010 mellem G1, og G2 vedrørende G5, hvoraf det fremgår, at G1, betaler G2 245.000 kr. eksklusiv moms til fuld og endelig afgørelse af parternes mellemværende. Forliget er udsprunget af et tilgodehavende klageren havde hos G1 på 929.279 kr.

SKAT har anmodet klageren om at indsende kopi af fakturaen udstedt i 2009 til MS samt kopi af bogføringen for G2.

Klageren har ved mail af 26. februar 2013 skrevet følgende til SKAT: "( ... )

• Jeg medsender kopi af specifikation og følgebrev vedr. de 929.279 kr. inkl. moms, som jeg indtægtsførte i min virksomhed i 2009 og som der i 2010 blev indgået forlig vedrørende. Jeg sender dig også forliget der blev indgået med MS.

Jeg har angivet moms af beløbet tilbage i 2009. Denne dokumentation har jeg dog ikke mulighed for at sende dig, da jeg ikke er i besiddelse af bogføringen, da denne er bortkommet.

Jeg ved ikke hvordan jeg kan dokumentere indtægtsføreisen og momsangivelsen over for dig, men du kan eventuelt kontakte MS, og få beløbet bekræftet? Jeg er dog godt klar over, at det ikke beviser, at beløbet er momsangivet og indtægtsført i 2009.

( ... )"

Momsen af den omhandlede faktura på 929.279 kr. er 185.855 kr. Ifølge SKATs systemer har G2 angivet følgende salgsmoms i 2009:

31.03.09: 136.690 kr.

30.06.09: 59.302 kr.

30.09.09: 32.482 kr.

31.12.09: 41.960 kr.

I alt 270.343 kr.

Revisoren har endvidere, for indkomståret 2010, opgjort et tab på 124.822,40 kr. ekskl. moms. Det er oplyst, at tabet stammer fra en bestridt fordring fra 2007 på SP. Revisoren har endvidere opgjort et tab på 16.500 kr. ekskl. moms for tilpligtede omkostninger til syn og skøn samt tilpligtede sagsomkostninger på 45.000 kr. Klagerens repræsentant har fremlagt Østre Landsrets dom af 27. april 2011 til dokumentation herfor.

Revisoren har yderligere, for indkomståret 2010, opgjort et tab på 20.000 kr. for tabte sagsomkostninger til JM. Klagerens repræsentant har fremlagt Østre Landsrets dom af 10. maj 2010.

For indkomståret 2011 vedrører det oplyste tab manglende betaling for arbejde udført for G4. Klagerens repræsentant har fremlagt faktura Fa763-07 af 29. august 2007 på 268.065 kr. ekskl. moms samt faktura Fa999-08 af 2. november 2008 på 162.752 kr. ekskl. moms.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet overskuddet af klagerens virksomhed med 1.880.275 kr. for indkomståret 2010 og med 709.516 kr. for indkomståret 2011.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

"( ... )

Der skal opgøres et overskud af virksomhed samt momstilsvar

Omsætningen er opgjort for første halvår af 2010 på baggrund af indsætninger på bankkonto, og efter afmeldelse af virksomhed i 7 måned 2010 på baggrund af indsætninger på bankkonto med tilhørende fakturaer.

Der er desuden til omsætningen tillagt faktura udstedt i 2010 som ikke ses at være indeholdt i den omsætning A har opgjort, ligesom der er tillagt betaling af forlig i 2010 da størrelsen af det tilgodehavende G2 havde ikke kan dokumenteres, samt at der ikke findes dokumentation på at tilgodehavendet har været bogført i virksomheden.

Omkostninger er alene opgjort på baggrund af hævninger på kontoudtog, hvor der er korrigeret skattemæssigt og momsmæssigt for de omkostninger SKAT mener er private og derfor ikke kan fradrages i virksomhedsindkomsten.

Der er desuden vedlagt fakturaer hvor der ønskes fradrag for tab på debitorer, jf. bilag 15

Der er vedlagt faktura udstedt til MH, Y1-adr. udstedt 29 marts 2010 med angivelse af restbeløb til betaling kr. 1.266.311,25 inkl. Moms. A har i sin redegørelse forklaret, at han har en tvist med debitor, og derfor skal den føres i dansk retssystem, og hvis han skal føre denne sag skal der betales ca. kr. 40.000-kr. 50.000 som han ikke har.

Kopi af korrespondance mellem debitor og As advokat viser desuden, at A endnu ikke har rejst kravet på tidspunktet for skrivelsens dato pr. 19 december 2011 da der skal afklares spørgsmål med underleverandører, men at man fastholder kravet.

En forudsætning for skattemæssigt fradrag for tab på debitorer er, at tabet er konstateret og kan gøres endeligt op.

Det fremgår af det indsendte materiale, at kravet mod MH endnu ikke er rejst, men at der stadig pågår tvist omkring kravet.

Der må derfor anlægges sag mod debitor med henblik på at inddrive det skyldige beløb, og det faktum at kreditor ikke har råd til at afholde omkostninger til inddrivelse af beløbet kan ikke medføre, at et tab kan anses for konstateret. Det er således SKATs opfattelse at kravet mod MH kr. 1.266.311,25 hverken momseller skattemæsssigt kan fratrækkes som tab på debitorer, da tabet ifølge det foreliggende materiale endnu ikke er konstateret. Fordringen er endvidere ikke endelig eller uomtvistet.

Der er endvidere vedlagt fakturaer udstedt til G4 ApS hhv. 29 august kr. 335.081,25 incl. moms, 2 november 2008 kr. 203.440,00 incl. moms, og 9 Januar 2009 kr. 588.634,37 incl. moms som A foreslår fratrækkes som tab på debitorer.

Anfører i sin redegørelse, at MJ {direktør i G4 ApS) er han i dialog med, selskabet kan ikke betale, men i det mindste løber han ikke fra kravet.

Det forhold, at der er foretaget en leverance er ikke ensbetydende med at der kan foretages et fradrag for leverancen hvis denne ikke betales. Ifølge praksis er der fastlagt nogle betingelser som skal være opfyldt for at der kan fratrækkes et beløb som tab på debitorer Ifølge det indsendte materiale er der ikke foretaget nogle handlinger overhovedet overfor skyldner med henblik på at inddrive det skyldige beløb.

Ifølge G4 ApS's årsrapport 2009 har selskabet en egenkapital på 1,7 mill. Der er altså umiddelbart kapital i selskabet til at betale gælden, og A må tage retslige skridt for at forsøge at inddrive gælden.

Der ses desuden at være udstedt fakturaer til G4 ApS i både 2007, 2008 og 2009, og der ses ikke at have været foretaget rykkerprocedurer imellem udstedelsen af disse fakturaer. Det må siges at være udtryk for usædvanligt forretningsforhold, at A bliver ved at udføre arbejde for et selskab der ikke betaler sine regninger, særligt når det foregår over 3 år og når der er tale om betragtelige beløb. Tilgodehavendet hos G4 ApS må efter SKATs opfattelse siges at have ændret karakter fra tilgodehavende til pengeudlån, dA er fortsat med at kontrahere med selskabet uagtet at der ikke er blevet betalt for tidligere fakturaer. Der er udført arbejde for selskabet i 2009 for knap 600.000 kr. selvom selskabet for arbejde udført i 2007 og 2008 manglede at betale A ca. 550.000 kr.

SKAT er derfor af den opfattelse, at kravet mod G4 Aps i alt kr. 1.127.155,62 ikke kan fratrækkes hverken momseller skattemæssigt som tab på debitorer.

Der er her lagt vægt på, at der ikke er dokumenteret, at der er foretaget tilstrækkeligt til fordringernes inddrivelse hos skyldner.

Desuden må det antages at være udtryk for usædvanligt forretningsforhold, at A fortsætter med at udføre arbejde for og fakturere til G4 ApS når selskabet ikke betaler skyldige og væsentlige fakturabeløb.

( ... )

A har drevet virksomhed i sin datter FCs cvr. nummer efter afmeldelse af sit eget cvr. nummer ...15 pr. 08.07.2010.

Der er ikke selvangivet korrekt overskud af virksomhed 2010, og for 2011 har A ikke selvangivet overskud af virksomhed. A har skriftligt erkendt at han har drevet sin virksomhed videre i datterens cvr. nummer med hendes vidende.

Der foreligger ingen bogføring overhovedet, men A har indsendt diverse bilagsmateriale i form af kontoudtog og en del fakturaer, og har selv på baggrund af dette opgjort et samlet resultat af virksomheden for den periode hvor han har anvendt sin datters cvr. nummer. Der er indsendt fakturaer for den periode hvor han har afmeldt sin virksomhed og i stedet anvendt sin datters cvr. nummer, og SKAT har bedt ham indsende fakturaer og omkostningsbilag for perioden 01.01.2010 frem til afmeldelse, således at der kan opgøres et samlet overskud af virksomhed for 2010, da A har selvangivet overskud af virksomhed kr. 48.730 for 2010.

Til dokumentation for omsætningen fra 01.01.2010 frem til afmeldelse af virksomhed pr. 08.07.2010 er der anvendt indsættelser på hans virksomhed G2s erhvervskonto i F1-bank, og for perioden efter 08.07.2010 frem til november 2012 er der indsendt salgsfakturaer samt indsætninger på hans datters bankkonto som dokumentation for omsætningen.

Til dokumentation for omkostninger er der alene fremsendt kontoudtog hvor A har markeret hvilke betalinger han mener er erhvervsmæssige, og som han derfor ønsker fratrukket i virksomhedsindkomsten.

Da der ingen bogføring findes, og da regnskabsmaterialet i høj grad er mangelfuldt, har SKAT til brug for opgørelse af overskud af virksomhed og momstilsvar lagt As opgørelser til grund, og har lavet korrektioner til disse i de tilfælde hvor SKAT ikke mener der er skattemæssigt eller momsmæssigt fradrag, eller hvor der ikke foreligger nogen dokumentation for omkostnings posten.

( ... )

A har desuden ikke indsendt selvangivelse for 2011, og er derfor af SKAT blevet takseret/skønsmæssigt ansat for at sikre, at A betaler skat selvom han ikke har afleveret selvangivelse for 2011. SKAT har skønsmæssigt ansat ham til kr. 210.000 i overskud af virksomhed.

Dette beløb skal fratrækkes det overskud af virksomhed for 2011 som SKAT har beregnet i forbindelse med kontrollen.

Overskud af virksomhed og momstilsvar kan herefter opgøres således: Overskud af virksomhed 2010:

Momstilsvar 01.01.2010 31.12.2010

Overskud af virksomhed 2011:

Momstilsvar 01.01.2011-31.12.2011:

( ... )"

SKAT har vedrørende manglende indtægtsførelse af faktura anført følgende: "( ... )

A har endvidere modtaget forlig kr. 306.250 indgået på konto d. 02.06.2010. Beløbet er betalt af G1. Dette beløb er ikke medtaget i hans opgørelse af omsætning da han anfører, at der var et tilgodehavende på i alt 929.279, hvoraf der var indbetalt kr. 225.000 inkl. Moms i 2008. Der er herefter ifølge A et tab på denne debitor kr. 398.029.

A vedlægger til dokumentation for dette faktura nr. 982-08 vedr. acontobetaling kr. 225.000,00 udstedt til G1, i 2008, samt oversigt over byggepladsudgifter i alt kr. 929.278, 75.

For at få dokumentation for at forligsbeløbet ikke skal indtægtsføres, samt at der kan tages fradrag for tab for debitorer beder SKAT i brev af 8 februar 2013 A indsende kopi af faktura udstedt i 2009 kr. 929.279 til MS samt kopi af bogføringen for G2 således at det kan kontrolleres at beløbet er indtægtsført, og at der er angivet moms af beløbet, samt kopi af det forlig der er indgået.

I mail af 26 februar 2013 skriver A, at han har angivet moms af beløbet tilbage i 2009. Denne dokumentation har han dog ikke mulighed for at sende da han ikke er i besiddelse af bogføringen da denne er bortkommet.

Han ved ikke hvordan han kan dokumentere indtægtsføreisen og momsangivelsen, men han foreslår at SKAT kan kontakte MS og få beløbet bekræftet. A skriver, at han dog godt er klar over, at det ikke beviser beløbet er momsangivet og indtægtsført i 2009. Der vedlægges ligeledes en kopi af forliget som ikke er underskrevet, samt specifikation og følgebrev lavet af G2 vedr. beløbet kr. 929.279. Bilag vedlagt som bilag 6.

Momsen af den omhandlede faktura/fakturaer kr. 929.279 er kr. 185.855. Ifølge SKATs systemer har G2 angivet følgende salgsmoms i 2009:

31.03.09: kr. 136.690

30.06.09: kr 59.302

30.09.09: kr. 32.482

31.12.09: kr. 41.960

I alt angivet salgsmoms 2009 kr. 270.434, og heraf skal kr. 185.855 altså vedrøre salgsmoms vedr. fakturabeløb kr. 929.279.

Da det ikke er muligt at få nogen form for dokumentation og bogføring for udstedelsen af fakturabeløbet kr. 929.279 frA, skriver SKAT til G1, , og beder om kopi af faktura/fakturaer vedr. kravet kr. 929.279 som ifølge A skulle være udstedt af G2 i 2009, og som skulle ligge til grund for forlig indgået mellem parterne d. 11 maj 2010.

G1, indsender kopi af fakturaer udstedt af G2. Der er ifølge det indsendte materiale udstedt følgende fakturaer fra G2, vedlagt som bilag 7:

*: Identiske fakturaer ** Vedrører betaling af forlig.

Der er fra G1, indsendt to identiske fakturaer xfa014-08 kr. 250.000 incl. moms. SKAT går ud frAt beløbet kun er indtægtsført en gang i G2.

Der er endvidere indsendt faktura 10-f045 kr. 32.109,38 incl. moms. Ifølge tekst på faktura vedrører betalingen af beløbet det indgåede forlig mellem parterne, og skal derfor ikke tages med i vurderingen af om G2 har faktureret kr. 929.279 til G1, .

Det modtagne materiale fra G1 kan derfor ikke sandsynliggøre, at G2 som anført af A har udstedt fakturaer i alt kr. 929.279.

A har i sit brev til SKAT anført, at beløbet kr. 245.000 excl. Moms modtaget som forlig ikke er taget med i hans opgørelse af omsætning for 2010, da der var et tilgodehavende på i alt kr. 929"279 som er bogført i virksomheden i 2009, hvoraf der var indbetalt kr.225.000 incl. moms i 2008. Det samlede tab vedr. MS er ifølge A herefter kr. 398.029

A er ikke i besiddelse af nogen bogføring der kan dokumentere hans udsagn om at G2 har faktureret og bogført kr. 929.279 i 2009 til MS.

SKAT har for at sandsynliggøre at der er sket fakturering for dette beløb skrevet til G1, og bedt om kopi af fakturaer/faktura udstedt af G2 på kr. 929.279. Som anført i oversigt ovenfor er det ikke ved indhentelse af kontrolbilag fra G1, sandsynliggjort at G2 har udstedt fakturaer i alt kr. 929.279. Selv hvis identisk faktura nr. xfa01408 tages med to gange giver det kun et beløb kr. 905.944,38.

Der er altså således ikke sket dokumentation for at beløbet modtaget som forlig kr. 245.000 excl. Moms, samt beløbet der ønskes fratrukket som tab på debitorer kr. 398.029 er indtægtsført i virksomheden i forbindelse med faktureringen.

Endvidere er det ikke dokumenteret ved indhentelse af kontrolbilag at G2 har udstedt fakturaer i alt kr. 929.279.

SKAT er derfor af den opfattelse, at beløbet modtaget som forlig i 2010 kr. 245.000 excl. Moms skal indtægtsføres i omsætningen 2010, og at der ikke kan godkendes fradrag for tab på kreditorer for det resterende beløb, da der ikke foreligger nogen dokumentation for at debitoren har været bogført og fremgår af virksomhedens bogholderi, og at moms af leverancen tidligere er afregnet. Der er således ingen dokumentation for at der i det hele taget har været et tab på fordringen.

( ... )

A har indsendt kopi af faktuaer hvor han ønsker fradrag for tab på debitorer. Disse er vedlagt som bilag 15.

Der er vedlagt faktura udstedt af G2 til MH, Y1-adr., med fakturanr. 10-f039.

Af faktura fremgår, at der anmodes om betaling for udført arbejde i henhold til tilbud. Der har været givet tilbud ekskl. Moms kr. 2.260.000,00. Tilbuddet er tillagt diverse ekstraarbejder og ender på kr. 3.697.561,25 inkl. Moms.

Heraf er der betalt acontobetalinger i 2006 og 2007 i alt kr. 2.431.250,00. Rest til betaling er kr. 1.266.311,25 incl. moms, som A ønsker fratrukket som tab på debitorer i 2010.

Fakturaen på restbeløbet kr. 1.266.311,25 er dateret d. 29 marts 2010. Da fakturaen er udstedt d. 29 marts 2010 skulle momsen af beløbet kr. 253.262,25 (1.266.311,25 x 0,20) være angivet på momsangivelsen i første kvartal 2010.

Ifølge SKATs systemer har G2 ikke indsendt momsangivelser for første og andet kvartal 2010, jf. bilag 3, og er derfor blevet skønsmæssigt ansat af SKAT til hhv. 8.000 kr og 10.000 kr.

G2 har således ikke angivet momsen af den udstedte faktura til MH, og burde have reageret på modtagelsen af SKATs skønsmæssige angivelse for perioden, og gjort opmærksom på, at virksomheden skulle afregne moms af en indtægt.

SKAT har gennemgået As opgørelse af omsætning for år 2010, og denne faktura 10-f039 forefindes ikke i opgørelsen af omsætning for 2010 Fakturabeløbet skal derfor anses for yderligere omsætning, og beløbet kr. 1.013.049 lægges således til den omsætning der er opgjort af A for 2010. Momsen af fakturabeløbet kr. 253.262,25 lægges endvidere til salgsmomsen, da den ikke ses angivet på momsangivelsen.

( ... )"

Vedrørende opgørelse af driftsomkostninger har SKAT anført følgende:

"( ... )

Der er ved den samlede opgørelse af godkendte driftsomkostninger taget udgangspunkt i As opgørelse af driftsomkostninger, og SKAT har fra dette beløb fratrukket udgifter som der enten ikke er skattemæssigteller momsmæssigt fradrag for i henhold til skatteog momslovgivningen. Godkendte omkostninger for årene 2010, 2011 og 2012 kan herefter opgøres således.

( ... )"

I forbindelse med sagsbehandlingen hos Skatteankestyrelsen har SKAT anført følgende:

"( ... )

SKAT er i brev af 12. august 2016 bedt om at vurdere sagen igen på grundlag af indlæg fra klagerens repræsentant af den 20. maj 2016, hvor der fremlægges nye oplysninger til sagerne. SKAT har gennemgået indlægget samt bilagene 1-14.

Helt overordnet kan det oplyses, at der er ikke nye oplysninger/dokumentation i sagen, som ikke står i sagsfremstilling af 7. maj 2013.

( ... )

Efter gennemgang af det indsendte materiale kan det konstateres, at der ingen nye bilag er medsendt i forhold til det materiale, som sagen oprindelig er lavet ud fra.

Der er ikke indsendt de underliggende bilag til revisors efterfølgende bogføring. SKAT har derfor ingen mulighed for at undersøge om den foretagne bogføring er korrekt, og om de fratrukne driftsudgifter er erhvervsmæssige.

I indlæg oplyser klagers repræsentant, at der er foretaget ny korrekt bogføring. Hvis den nye efterfølgende bogføring af revisor er foretaget ud fra posteringer på bankkonti, er der ingen forskel i opgørelsen af de beløb som klagen vedrører, da SKAT pga. manglende bogføring også lavede den oprindelige sag ud fra posteringer på klagers bankkonti. SKAT mener derfor ikke der er grundlag for at vurdere om den efterfølgende bogføring er korrekt, og mener ikke, at det indsendte materiale kan begrunde en ændring til SKA Ts afgørelser.

Bemærkninger til indkomståret 2010:

Vedr. forlig indgået på bankkonto 2. juni 2010.

Klagers repræsentant oplyser, at det samlede beløb 929.279 er indtægtsført i G2 delvist i hhv. 2008 og 2009, og at forligsbeløbet derfor ikke skal medtages i opgørelsen af omsætning for 2010. Klagers repræsentant har ikke indsendt dokumentation for, at beløbet er indtægtsført i hhv. 2008 og 2009.

Klagers repræsentant gør endvidere gældende, at G1, ikke har fremsendt samtlige fakturaer til SKAT. Dette er ikke dokumenteret af klagers repræsentant.

Uanset om der er fremsendt alle fakturaer eller ej fra G1, , fastholder SKAT at det ikke er dokumenteret, at det modtagne forligsbeløb har været bogført og indtægtsført i G2 i forbindelse med faktureringen.

Tab på debitor:

Klagers repræsentant gør gældende, at skatteyder i forbindelse med forlig har et tab på debitor kr. 398.029, som skal medregnes ved opgørelsen af indkomsten for 2010. Klagers repræsentant har ikke dokumenteret, at debitoren har været bogført og fremgår af virksomhedens bogholderi, og at moms af leverancen tidligere er afregnet.

Manglende indtægtsførelse af faktura:

Klagers repræsentant gør gældende, at faktura nr. 10f039 af 29. marts 2010 på kr. 1.266.311 incl. Moms er indtægtsført i 2008. Der er ikke indsendt dokumentation herfor.

( ... )"

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at forhøjelsen af overskuddet af klagerens virksomhed nedsættes til 0 for indkomstårene 2010 og 2011.

Klagerens repræsentant har til støtte for påstanden anført følgende:

"( ... )

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det helt overordnet gældende, at den af SKAT skønnede forhøjelse af As skatte-og momsansættelse for indkomstårene 2010-2012 er ukorrekte.

( ... )

Den af SKAT foretagne opgørelse af As omsætning, er, for så vidt angår perioden fra den 1. Januar 2010 til den 15. oktober 2010, foretaget på baggrund af indsætninger på As konto. For så vidt angår resten af indkomståret 2010 samt indkomstårene 2011 og 2012 er opgørelsen foretaget på baggrund af fakturaer.

Idet der ikke på tidspunktet for SKATs afgørelse forelå en komplet bogføring, synes opgørelsen hensigtsmæssig. Der kan imidlertid påpeges talrige fejl i SKATs opgørelse.

Nærmere vedrørende forlig vedrørende G1.

SKAT anfører i sin afgørelse, bilag 1, s. 5f, at man ikke finder det sandsynligt, at A har indtægtsført kr. 929.279 i indkomståret 2009. Som begrundelse herfor henvises til, at SKAT har modtaget fakturaer fra G1, , der til sammen udgør et beløb på under de kr. 929.279.

Det kan oplyses, at det samlede beløb er indtægtsført delvist i henholdsvis indkomstårene 2008 og 2009.

At G1, er eller i det mindste har været i besiddelse af øvrige fakturaer, belyses af, at det i forliget, der vedlægges som bilag 12, er anført, at kommanditselskabet "er i besiddelse af og betaler faktura på kr. 200.000,exe/. moms samt faktura på 19.312,50 exe/. moms. G2 fremsender faktura på det resterende beløb op til kr. 245.000,exe/. moms, dvs. faktura på kr. 25.678,50 exe/. moms.

Sammenholdes denne oplysning fra parternes forlig med oversigten over de af SKAT modtagne fakturaer fra G1, , kan det konstateres, at kommanditselskabet ikke har fremsendt en faktura på kr. 19.312,50 excl. moms til SKAT, jf. oversigten over modtagne fakturaer, bilag 1, s. 6. Grundlaget for SKATs antagelse er således mangelfuldt.

Det gøres gældende, at G1, , ikke har fremsendt samtlige fakturaer, og det fastholdes i den forbindelse, at der de facto er faktureret og indtægtsført kr. 929.279 i indkomståret 2009. Momsen heraf er kr. 185.855, hvilket sagtens kan indeholdes i den angivne salgsmoms for 2008 på kr. 2.942.963 og for 2009 på kr. 270.434.

Det gøres således gældende, at G1's betaling af kr. 306.250 inklusiv moms den 2. juni 2010 dækker over omsætning medregnet i indkomstårene 2008 og 2009, hvorfor beløbet ikke tillige skal medregnes ved opgørelsen af As skatte-og momsansættelse for indkomståret 2010.

Ovenstående belyses i øvrigt klart af, at det direkte fremgår af forliget mellem parterne, jf. bilag 12, at forligsbeløbet betales ved, at G1, , betaler to allerede udstedte fakturaer, herunder fakturaen på kr. 200.000 eksklusiv moms, dvs. faktura nr. Xfa014-08 af den 8. november 2008, der selvsagt er indtægtsført i indkomståret 2008.

Det gøres endvidere gældende, at A i forbindelse med forliget indgået den 11. maj 2010, jf. bilag 12, realiserede et fradragsberettiget tab på sin debitor, G1, på kr. 398.029, hvoraf de kr. 318.423 vedrører en indkomst, der er indtægtsført og beskattet i 2008/2009 og de kr. 79.606 vedrører moms.

Fradrag for tab på debitorer, når fordringen er erhvervet som vederlag i næring, er fradragsberettiget i det omfang, det følger af statsskattelovens § 6, jf. kursgevinstlovens § 17:

Kursgevinstlovens § 17 har og havdefølgende ordlyd:

"For tab på fordringer, der er erhvervet som vederlag i næring og for tab på fordringer, der i øvrigt er erhvervet i tilknytning til den erhvervsmæssige drift af virksomheden, finder reglerne i statsskattelovens § 6 Anvendelse, jf. dog § 18"

Kursgevinstlovens § 18 vedrører fordringer, hvor beskatningsretten af renter og gevinster tilkommer en fremmed stat efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst. Bestemmelsen er således ikke relevant i nærværende sag.

Statsskattelovens § 6, litra a, har følgende ordlyd:

"Ved beregningen af den skattepligtige indkomst bliver at fradrage:

a)driftsomkostninger, dvs. de udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, herunder ordinære afskrivninger"

Det fremgår direkte af forarbejderne til statsskattelovens § 6, at bestemmelsen hjemler fradrag for tab på fordringer erhvervet i vederlagsnæring, selvom bestemmelsens ordlyd alene omtaler driftsomkostninger. Anvendelsen af statsskattelovens § 6 som fradragshjemmel indebærer, at tabet først kan fratrækkes, når det er endeligt realiseret. Endvidere indebærer det, at adgangen til fradrag er betinget af, at tabet på fordringen udgør et fradragsberettiget driftstab i henhold til praksis herom, jf. PJ i Skatteretten 1, 6. udg., s. 625ff

Der findes ikke i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, eller andre steder i lovgivningen nogen direkte hjemmel til fradrag for driftstab. Efter fast praksis gives der dog adgang til at fratrække et egentlig driftstab ved indkomstopgørelsen ud fra et omkostningslignende synspunkt. Som hjemmel hertil angives sædvanligvis statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, jf. SKM2012.353.HR. Ofte er spørgsmålet, om der er tale om et fradragsberettiget driftstab eller et ikke-fradragsberettiget formuetab.

Som begreb beskriver SKATs juridiske vejledning 2016-1, C.C.2.2.3.1, driftstabet som følgende:

"Driftstab er udtryk for en udgift, en værdinedgang eller et passiv, som skatteyderen bliver påført ufrivilligt, ofte på grund af omstændigheder, der kommer udefra. Det kan fx være skader, ulykker, tyveri, tab på debitorer og pålagte erstatninger i forbindelse med driften.

På den måde adskiller driftstabet sig fra driftsomkostninger, der normalt er udslag af skatteyderens frivillige dispositioner. Det kan fx være afholdelse af omkostninger i virksomheden.

Ved driftstab i denne forbindelse forstås derimod ikke virksomhedens underskud. Dette underskud behandles efter reglerne i LL § 15, PSL § 13, og VSL § 13.

Driftstabet adskiller sig desuden fra tab ved afståelse af aktiver. Disse tab behandles efter SL § 5 a og særlige regler i fx afskrivningsloven, ejendomsavancebeskatningsloven, aktieavancebeskatningsloven, kursgevinst/oven og ligningsloven. Se afsnit C.C.2.1.3 om afståelser, der er omfattet af SL § 5 a, og indholdsfortegne/sen om de forskellige særlige regler."

Nærmere omkring muligheden for fradrag for driftstab anfører SKATs juridiske vejledning, op.cit., følgende:

"Det kan være vanskeligt at adskille driftstab fra de ikke fradragsberettigede formuetab. Tab vedrørende privatforbrugsområdet kan ikke trækkes fra, men herudover kan der formentlig ikke opstilles almindelige regler, da man ikke, som det tidligere er sket, kan basere sondringen på forskellen mellem omsætningsaktiver og anlægsaktiver og kun indrømme fradrag for tab på omsætningsaktiver.

Efter gældende praksis kan tab trækkes fra, hvis

• tabet vedrører erhvervsmæssig virksomhed, og

• tabet er et udslag af sædvanlig driftsrisiko ved udøvelsen af virksomheden."

Det gøres gældende, at As tab på kr. 398.029, ved forliget indgået med G1 den 11. maj 2010, er et fradragsberettiget driftstab og dermed et fradragsberettiget tab på en fordring, som A har erhvervet som vederlag i næring, jf. statsskattelovens § 6, jf. kursgevinstlovens § 17. Fradraget skal medregnes ved opgørelsen af As personlige indkomst for indkomståret 2010, jf. personskattelovens § 3, stk. 2, nr. 1.

Nærmere vedrørende "manglende indtægtsførelse af faktura"

SKAT anfører i afgørelsen, bilag 1, s. 7f, at A mangler at indtægtsføre faktura nr. 10-f039 af 29. marts 2010 på kr. 1.266.311 inklusiv moms. Fakturaen vedlægges som bilag 13.

Den udstedte faktura er en kopi af faktura nr. fa943-08 af 19. juli 2008, der vedlægges som bilag 14.

DA udstedte faktura nr. fa943-08 den 19. juli 2008, var det restbeløbet vedrørende udført arbejde på Y1-adr.. Efter fratrukne a conto-betalinger resterede der kr. 1.266.311 til betaling fra debitoren MH.

Fakturaen er indtægtsført i 2008, hvor den er udstedt, hvilket også belyses af, at den angivne salgsmoms fra As virksomhed i 3. kvartal 2008 var kr. 776.423.

MH betalte ikke sin regning, og A sendte en rykker den 29. marts 2010. Forventeligt ved en fejl i As system blev fakturaen, ved genudskrivningen, påført daværende dato, samt et nyt fakturanummer.

Det gøres gældende, at omsætningen på kr. 1.266.311 inklusiv moms i henhold til faktura nr. fa94308 af 19. juli 2008 (samt "dubletfaktura" nr. 10f039 af 29. marts 2010) er indtægtsført og beskattet i indkomståret 2008, hvorfor beløbet ikke tillige skal medregnes ved opgørelsen af As skatte-og momsansættelse for indkomståret 2010.

Det gøres videre gældende, at restbeløbet på kr. 1.266.311 aldrig er blevet betalt trods gentagne rykkere, og er endeligt tabt i indkomståret 2012, hvorfor A har et fradrag for tab på debitorer, jf. gennemgangen ovenfor, på kr. 1.266.311, jf. statsskattelovens § 6, jf. kursgevinstlovens § 17, der skal medregnes ved opgørelsen af As personlige indkomst for indkomståret 2012, jf. personskattelovens § 3, stk. 2, nr. 1.

Det gøres gældende, at ovenstående konkrete fejl i SKATs skønsmæssige fastsættelse af As skatte-og momsansættelser for indkomstårene 20102012, sammenholdt med den nye korrekte bogføring og resultatopgørelser foretaget af As nye revisor, jf. bilag 6-11, fører til, at de foretagne forhøjelser skal nedsættes, således at det afspejler følgende resultater og momstilsvar:

Indkomståret 2010 resultat før renter og skat: kr. 81.871

Indkomståret 2011 resultat før renter og skat: kr. 465.700

Indkomståret 2012 resultat før renter og skat: kr. -294.371

Perioden fra den 1. Januar 2010 til den 31. december 2010 momstilsvar: kr. 37.814

Perioden fra den 1. Januar 2011 til den 31. december 2011 momstilsvar: kr. 128.860

Perioden fra den 1. Januar 2012 til den 31. december 2012 momstilsvar: kr. 64.139.

( ... )"

I forbindelse med sagsbehandlingen hos Skatteankestyrelsen har repræsentanten anført følgende:

"( ... )

SKAT anfører indledningsvist, at der ikke er nye oplysninger/dokumentation i sagen, som ikke står i SKATs sagsfremstilling af 7. maj 2013. Dette bestrides.

Der er anført en betragtelig mængde faktiske oplysninger, som SKAT næppe kan have været bekendt med, ligesom der i bilag 6, 8 og 10 er fremlagt en komplet ny og korrekt bogføring, som er udarbejdet efter SKATs afgørelser i sagen. SKAT kan følgelig ikke have været bekendt med disse ved udarbejdelsen af sagsfremstillingen af 7. maj 2013.

Ydermere er der som bilag 14 fremlagt håndfast dokumentation for, at en betragtelig del af SKATs foretagne forhøjelse for indkomståret 2010 reelt vedrører indkomståret 2008. Det gøres i den forbindelse gældende, at beløbet de facto er beskattet i 2008. Bilag 14 dokumenterer således, at den af SKAT påberåbte faktura Af 29. marts 2010, der er fremlagt af undertegnede som bilag 13 i sagen, ikke er en faktura men en rykkerskrivelse, hvorfor fakturabeløbet selvsagt ikke tillige kan medtages ved opgørelsen af As skatteansættelse for indkomståret 2010.

Efterfølgende i SKATs udtalelse foretager sagsbehandleren en ansvarsfraskrivelse, idet det anføres, at det ikke er hende, der har truffet afgørelser vedrørende indkomståret 2012. Undertegnede er ikke helt klar over, hvad denne oplysning skal bruges til.

SKAT efterlyser i sin udtalelse at modtage kopi af de underliggende bilag til den nye bogføring. I samme afsnit foretager SKAT en præmatur konklusion om, at man alligevel ikke kan vurdere den nye bogføring som værende korrekt. Vi skal høfligst anmode om en stillingtagen til, hvorvidt man ønsker at modtage de bilag, som findes, og som har dannet grundlag for bogføringen?

I SKATs bemærkninger til indkomståret 2010 anføres, at A ikke har dokumenteret, at forligsbeløbet er medregnet ved opgørelsen af indkomstårene 2008 og 2009, som det er gjort gældende af undertegnede. Det bemærkes hertil, at uanset om SKAT finder dette dokumenteret eller ej. kan det IKKE medføre en beskatning af beløbet igen i indkomståret 2010. Indkomsten skal rettelig periodiseres til indkomstårene 2008 og 2009, og såfremt SKAT ikke mener, at dette er sket, må det være op til SKAT at forsøge at genoptage A s skatteansættelser for indkomstårene 2008 og 2009. Det gøres imidlertid gældende, at forligsbeløbet er medtaget ved indkomstopgørelserne for indkomstårene 2008 og 2009.

SKAT mener ikke, at undertegnede har dokumenteret, at G1, , ikke har fremsendt samtlige fakturaer til SKAT.

At G1, er eller i det mindste har været i besiddelse af øvrige fakturaer, belyses af, at det i forliget, jf. bilag 12, er anført, at kommanditselskabet "er i besiddelse af og betaler faktura på kr. 200.000,exe/. moms samt faktura på 19.312,50 exe/. moms. G2 fremsender faktura på det resterende beløb op til kr. 245.000,exe/. moms, dvs. faktura på kr. 25.678,50 exe/. moms.

Sammenholdes denne oplysning fra parternes forlig med oversigten over de af SKAT modtagne fakturaer fra G1, , kan det konstateres, at kommanditselskabet ikke har fremsendt en faktura på kr. 19.312,50 excl. moms til SKAT, jf. oversigten over modtagne fakturaer, bilag 1, s. 6.

Såfremt SKAT ikke mener dette tjener til dokumentation for, at SKAT ikke har modtaget samtlige fakturaer, synes dette at være tegn på netop samme urimeligt høje dokumentationskrav, der er årsag til en stor del af de i sagen foretagne forhøjelser."

( ... )"

Repræsentanten har endvidere anført følgende:

"( ... )

Vedrørende faktura fa943-08

Som drøftet er fakturaen blevet dobbeltbogført ved SKATs behandling af skatteansættelsen for indkomståret 2010, idet fakturaen allerede er indtægtsført i 2008, jf. bilag 14.

Som det fremgår af opgørelsen i bilag 17, er der fradraget et debitortab ved indkomstopgørelsen for indkomståret 2012 vedrørende den pågældende faktura.

Dette debitortab er fradraget, idet A på dette tidspunkt anså fordringen for endeligt tabt. As daværende advokat, KM, havde den 19. december 2011 rettet henvendelse til MH og MLs advokat, jf. bilag 18, hvori det udtrykkeligt anføres, at "fakturaen" af 29. marts 2010, jf. bilag 13, som SKAT har ladet A beskatte af, alene er en opgørelse.

MH og MLs advokat svarede på henvendelsen den 13. Januar 2012, jf. bilag 19, hvori man bestred der overhovedet bestod et krav, idet dette var forældet. Man gjorde endvidere opmærksom på, at aftalen blev hævet i 2007. Dette er korrekt men ændrer ikke på, at A fortsat havde et tilgodehavende som følge af det arbejde, han udførte, forinden han stoppede arbejdet pga. ægteparrets manglende betaling.

KM besvarede herefter den 18. Januar 2012, jf. bilag 20, hvor man bestred, at kravet skulle være forældet. Dette selvom kravet formueretligt var forældet den 24. juli 2011, jf. forældelseslovens § 3, stk. 1.

A havde en mulighed for at gøre gældende, at ægteparret havde erkendt deres forpligtelse på et senere tidspunkt, hvorfor forældelsen ville være afbrudt, jf. forældelseslovens § 15, men henset til, at han næppe kunne løfte bevisbyrden herfor, ligesom han i øvrigt var bekendt med, at parret ikke var solvente, valgte han efter rådgivning fra KM ikke at forfølge kravet videre.

Personrapporter på MH og ML vedlægges som bilag 21 og bilag 22. Disse udviser efter vores opfattelse et klart billede af, at parret løber fra deres forpligtelser, jf. den lange række af konkursramte virksomheder, som de har efterladt sig.

Idet Statstidende ikke gemmer meddelelser længere end 5 år, og da Sø-og Handelsretten alene kan give oplysninger om personers konkurs til personen selv efter denne årrække, har det ikke været muligt for os at dokumentere ML konkurs.

Uanset om man finder, at MH og MLs situation er tilstrækkeligt til, at As fordring kan anses for endeligt tabt i 2012, hvor han i samråd med sin advokat undlod at forfølge det videre, skal A indrømmes et fradrag for kurstabet i 2011, idet fordringen på dette tidspunkt må anses for forældet. A har således uanset MH og MLs betalingsevne et fradrag for kurstab på fordringen i 2011, jf. dagældende kursgevinstlovs § 17.

• • • • ••

Vedrørende fakturaerne, der ligger til grund for forliget med G1

I relation til fakturaerne, der ligger til grund for forliget, har det desværre ikke været muligt at fremskaffe flere fakturaer. Der henvises imidlertid til SKATs afgørelse, jf. bilag 1, s. 6, hvor det anføres, at de fakturaer, som SKAT har modtaget fra K/S'et, har vedrørt perioden 2008/2009. De øvrige fakturaer, som der bevisligt må have været, idet de henvises til i forliget, jf. bilag 12, må således formodes også at være fra denne periode.

Som yderligere dokumentation, der kan belyse størrelsen af den samlede afregning samt perioden, den vedrører, vedlægges som bilag 23 oversigt af 4. september 2009 over den samlede fakturering i K/S'ets entreprise fordelt på lejlighedsnumre. Som det ses, er der samlet faktureret for kr. 929.278,75 inklusiv moms, hvilket må være sket før den 4. september 2009.

• • • • ••

Yderligere dokumentation for debitortab mv. 2010

I opgørelsen for 2010, jf. bilag 1, er der fratrukket tab på forliget med K/S G1, som også redegjort for under kontormødet og i vores seneste supplerende indlæg.

Derudover er fratrukket kr. 124.822,40 eksklusiv moms for tab på en bestridt fordring fra 2007 på SP. A forfulgte sit krav og anlagde sag ved Retten i Hillerød, jf. bilag 24, men tabte senere ankesagen og måtte betale kr. 20.625 inklusiv moms for omkostninger til syn og skøn, samt kr. 45.000 i sagsomkostninger til SP, jf. bilag 25.

Herudover er fratrukket sagsomkostninger til JM på kr. 20.000, der er en følge af Østre Landsrets dom af 10. maj 2010, der vedlægges som bilag 26. Dommen vedrører anken af Retten i Glostrups dom af 13. maj 2009, der vedlægges som bilag 27.

Yderligere dokumentation for debitortab mv. 2011

A havde den 29. august 2007 faktureret G4 ApS (MJ) kr. 268.065 eksklusiv moms for udført arbejde på Y2-adr.. Faktura nr. Fa763-07 vedlægges som bilag 28.

Fakturaen blev ikke betalt af G4 ApS, og selskabet havde ikke likviditet til at afdrage. Selskabet er senere gået konkurs, og MJ er afgået ved døden.

Fordringen blev forældet den 1. Januar 2011, jf. forældelseslovens § 30, hvorfor A på dette tidspunkt er berettiget til at fradrage kurstabet, jf. kursgevinstlovens § 17, jf. statsskattelovens § 6.

A havde endvidere den 2. november 2008 faktureret G4 ApS (MJ) kr. 162.752 eksklusiv moms for udført arbejde på Y3-adr.. Faktura nr. Fa999-08 vedlægges som bilag 29.

Fordringen blev forældet den 2. november 2011, jf. forældelseslovens § 3, stk. 1, hvorfor A på dette tidspunkt er berettiget til at fradrage kurstabet, jf. kursgevinstlovens § 17, jf. statsskattelovens § 6.

( ... )"

Efter at der har været udsendt sagsfremstilling i sagen, er repræsentanten fremkommet med følgende bemærkninger:

"( ... )

Det bestrides ikke, at As indkomstopgørelse skal fastsættes ud fra et skøn efter skattekontrollovens § 5, stk. 3. I henhold til forarbejderne til bestemmelsen, kan Skattemyndighedernes skøn imidlertid ikke opretholdes af en klageinstans, såfremt det viser sig at et andet skønsresultat er mere sandsynligt.

Det gøres gældende, at den komplette bogføring, som er fremlagt i sagen, jf. bilag 6-11, viser et oplagt mere sandsynligt skønsresultat, end SKATs skøn i afgørelsen, jf. bilag 1.

I relation til tabte fordringer gøres det gældende, at selvom A ikke måtte have fradrag for debitortab efter kursgevinstlovens § 17 som følge af manglende effektive tiltag på inddrivelse, vil A fortsat, når fordringen er forældet, have et fradrag for tabet efter kursgevinstlovens § 14, jf. SKM2017.522.LSR. Østre Landsrets dom i SKM2006.527.ØLR ændrer ikke herpå.

I øvrigt fastholdes det anførte i vores supplerende indlæg af 20. maj 2016.

( ... )"

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4. Skattepligtige skal ifølge skattekontrollovens § 1 selvangive deres indkomst til SKAT.

Det lægges til grund som ubestridt, at klageren har drevet uregistreret virksomhed i indkomstårene 2010-2011.

Erhvervsdrivende skal, ifølge skattekontrollovens § 3, indgive et skattemæssigt årsregnskab i overensstemmelse med de regler, skatteministeren har fastsat.

Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab. Kravene til regnskabet fremgår af mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder (bekendtgørelse nr. 594 af 12. juni 2006) og bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006).

Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan indkomsten fastsættes skønsmæssigt. Det fremgår af skattekontrollovens § 5, stk. 3 jf. § 3, stk. 4. Da der ikke er aflagt regnskab for klagerens virksomhed, kan indkomsten på baggrund heraf fastsættes skønsmæssigt.

Skønsmæssige ansættelser skal normalt være underbygget af privatforbrugsberegninger eller andre konkrete opgørelser.

SKATs skøn er foretaget med udgangspunkt i fakturaer udstedt af klagerens virksomhed samt bankindsætninger på klagerens eller klagerens families bankkonti.

Klageren har, i forbindelse med klagesagen, fremlagt opgørelser af virksomhedens omsætning og udgifter. Klageren har ikke fremlagt underliggende bilag for opgørelserne, og opgørelserne kan derfor ikke uden videre lægges til grund ved fastsættelsen af virksomhedens overskud.

Klageren har anført, at faktura 10-f039 af 29. marts 2010 på 1.013.049 kr. ekskl. moms (1.266.311,25 inkl. moms) er indtægtsført og beskattet i indkomståret 2008. Klageren har endvidere anført, at faktura 10-f039 alene er en opgørelse af den oprindelige faktura fa943-08 af 19. juli 2008, og at det beror på en teknisk fejl, at opgørelsen har fået et fakturanummer.

Klageren har ikke dokumenteret, eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at faktura 10-f039 af 29. marts 2010 er indtægtsført i indkomståret 2008, og det findes ikke godtgjort, at denne faktura alene er en opgørelse af kravet iht. faktura fa943-08 af 19. juli 2008. Der er herved lagt vægt på, at klageren ikke har fremlagt regnskabsmateriale for indkomståret 2008 samt at klagerens tidligere repræsentant i en skrivelse af 18. Januar 2012 har gjort gældende, at kravet ikke er forældet, da forældelsesfristen løber fra tidspunktet for fakturaens udstedelse. På dette tidspunkt er faktura fa943-08 af 19. juli 2008 forældet, mens forældelsesfristen for faktura 10-f039 af 29. marts 2010 ikke er udløbet endnu. Landsskatteretten finder det således ikke godtgjort, at faktura 10-f039 af 29. marts 2010 ikke skal medregnes i opgørelsen af omsætningen for indkomståret 2010.

Klageren har gjort gældende, at det af G1, indbetalte beløb på 245.000 kr. ekskl. moms (306.250 kr. inkl. moms) er indtægtsført og beskattet i indkomstårene 2008 og 2009.

Klageren har gjort gældende, at beløbet er en del af et mellemværende mellem klageren og G1, på i alt 743.423 kr. ekskl. moms (929.278,75 kr. inkl. moms), som løbende er udfaktureret i indkomstårene 2008 og 2009.

Den fremlagte oversigt af 4. september 2009 indeholder ikke fakturanavne eller datoer for, hvornår beløbene er udfaktureret. Det er endvidere ikke muligt at afstemme de af SKAT indhentede fakturaer med den fremlagte oversigt. Det er herefter ikke godtgjort, at beløbet korrekt skal indtægtsføres i indkomstårene 2008 og 2009.

Klageren har ikke dokumenteret, at beløbet er indtægtsført i hhv. 2008 og 2009, og da beløbet er indgået på klagerens konto i indkomståret 2010, skal beløbet medtages i dette indkomstår.

Klageren har gjort gældende, at han har lidt fradragsberettigede tab i indkomstårene 2010 og 2011.

Af kursgevinstlovens § 17 fremgår det, at for tab på fordringer, der er erhvervet som vederlag i næring, og for tab på fordringer, der i øvrigt er erhvervet i tilknytning til den erhvervsmæssige drift af virksomheden, finder reglerne i statsskattelovens § 6, litra anvendelse, jf. dog kursgevinstlovens § 18.

Der kan foretages fradrag for tab på fordringer i det indkomstår, hvor tabet er konstateret og kan gøres endeligt op, jf. kursgevinstlovens § 25, stk. 1.

Det er en betingelse for fradragsret efter kursgevinstloven, at der er iværksat effektive inddrivelsesskridt, herunder truffet foranstaltninger for at undgå forældelse. Der henvises til SKM2004.138.ØLR, hvor Landsretten ikke godkendte fradrag for tab på fordringer. Landsretten lagde bl.a. særligt vægt på, at skatteyderen ikke på noget tidspunkt havde udsendt skriftlige rykkere til de nævnte debitorer eller på anden måde havde iværksat tiltag i anledning af den manglende betaling.

Kun under særlige omstændigheder kan det anses for sandsynliggjort, at en fordring eller en væsentlig del heraf er tabt uden udlægsforretning eller andre retsskridt. Særlige omstændigheder kan foreligge ved debitors indtrådte konkurs, betalingsstandsning, akkord, likvidation på grund af insolvens, debitors forsvinden eller lignende. Foreligger der særlige omstændigheder, kan fradrag på tab foretages, såfremt fordringen efter en konkret vurdering må anses for at være helt eller delvis uerholdelig. Der er, ud fra det foreliggende, ikke indtrådt særlige omstændigheder i nærværende sag.

Konstateringen af et tab på debitorer, eller sandsynliggørelsen af et forventet tab på debitorer, skal være opfyldt i det indkomstår, hvor der ønskes fradrag for tabet.

Klageren har gjort gældende, at han, i indkomståret 2010, har lidt et tab på 318.8423,20 kr. ekskl. moms (398.029 kr. inkl. moms) som følge af det indgåede forlig med G1. Klageren har ikke dokumenteret, at beløbet tidligere er indtægtsført, og det er således ikke dokumenteret, at klageren har lidt et tab på fordringen. Der er derfor ikke grundlag for at indrømme fradrag.

Klageren har gjort gældende, at han i forbindelse med to retssager er blevet pålagt at betale hhv. 20.000 kr. og 45.000 kr. i sagsomkostninger. Klageren har endvidere gjort gældende, at han i forbindelse med en af sagerne er blevet pålagt at betale omkostninger til syn og skøn på 16.500 kr. ekskl. moms. (20.625 kr. inkl. moms) Klageren har fremlagt Østre Landsrets dom af 10. maj 2010 samt Østre Landsrets dom af 27. april 2011 til dokumentation herfor.

Klageren har hermed dokumenteret, at han har haft driftsudgifter på 20.000 kr. i indkomståret 2010 samt driftsudgifter på 61.500 kr. i indkomståret 2011. Klageren har fradrag herfor, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a A.

Klageren har gjort gældende, at han i forbindelse med den ene retssag har lidt et tab på 124.822,40 kr. ekskl. moms. (156.028 kr. inkl. moms) i indkomståret 2010. Klageren har ikke dokumenteret, at beløbet tidligere er indtægtsført, og at han derfor har lidt et tab. Der er således ikke grundlag for at indrømme klageren fradrag.

Klageren har gjort gældende, at han har lidt et fradragsberettiget tab på 268.065 kr. ekskl. moms (335.081,25 kr. inkl. moms) vedrørende faktura Fa763-07, samt at han har lidt et tab på 162.752 kr. ekskl. moms (203.440 kr. inkl. moms) vedrørende faktura Fa999-08. Klageren har gjort gældende, at fordringerne er forældede hhv. den 1. Januar 2011 og den 2. november 2011, hvorfor der på disse tidspunkter er opnået fradragsret.

Det faktum at kravene er forældede i indkomståret 2011, giver ikke uden videre klageren fradragsret. Der er herved lagt vægt på, at klageren ikke har iagttaget retslige skridt med henblik på at inddrive gælden samt undgå forældelse. Der henvises til SKM2006.527.ØLR, hvor Landsretten udtalte "Henset til fordringens størrelse sammenholdt med virksomhedens samlede omsætning i 1990 og til, at der efter det anførte ikke har været iværksat effektive inddrivelsesskridt eller været truffet foranstaltninger med henblik på at undgå forældelse, findes tabet ikke at kunne anses som udslag af en naturlig driftsrisiko som anført i sagsøgers subsidiære påstand. [ ... ] Under disse omstændigheder findes det således ikke godtgjort, at der som påstået i indkomståret 2000 er lidt et tab under sådanne omstændigheder; at tabet er fradragsberettiget i dette år efter kursgevinstlovens § 17 eller§ 16 som anført i henholdsvis sagsøgers subsidiære og mere subsidiære påstand."

Klageren har endvidere ikke dokumenteret, at beløbene tidligere er indtægtsført og beskattet, og at han på baggrund heraf har lidt et tab.

Klageren har endeligt gjort gældende, at han har lidt et fradragsberettiget tab i henhold til faktura 10-f039 af 29. marts, som er en opgørelse af faktura fa943-08 af 19. juli 2008. Klageren har gjort gældende, at fordringen er endeligt tab i indkomståret 2012, da det på daværende tidspunkt blev klart, at debitor ikke kunne betale. Klageren har anført, at fordringen under alle omstændigheder er tabt i indkomståret 2011, da fordringen på dette tidspunkt er forældet.

Klageren har ikke dokumenteret, eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at fordringen er forældet i indkomståret 2011, idet det ikke er godtgjort, at fordringen udspringer af faktura fa943-08 af 19. juli 2008 og ikke faktura 10-f039 af 29. marts 2010. Der henvises endvidere til SKM2006.527.ØLR, samt gennemgangen heraf ovenfor.

Klageren har endvidere ikke dokumenteret, at beløbet tidligere er indtægtsført og beskattet, og at han derfor har lidt et tab.

Klageren har gjort gældende, at han under alle omstændigheder har fradrag for tab på de oplyste fordringer efter kursgevinstlovens § 14, når fordringerne er forældet.

Landsskatteretten har i SKM2017.522.LSR fastslået, at det ikke er udelukket at indrømme fradrag efter kursgevinstlovens § 14, såfremt betingelserne i kursgevinstlovens § 17 ikke er opfyldt.

Klageren har imidlertid ikke dokumenteret, at han rent faktisk har lidt de påståede tab, da det ikke er dokumenteret, at beløbene tidligere er indtægtsført og beskattet. Der er derfor ikke grundlag for at indrømme klageren fradrag for tab, jf. kursgevinstlovens § 14.

Landsskatteretten nedsætter herefter overskuddet af klagerens virksomhed vedrørende afholdte sagsomkostninger med 20.000 kr. til 1.860.275 kr. for indkomståret 2010 og med (45.000 kr. + 16.500 kr.) i alt 61.500 kr. til 648.016 kr. for indkomståret 2011.

…."

BILAG 2:

Afgørelse fra Landsskatteretten 26. SEP. 2018

Sagsnr. 13-0193818

I afgørelsen har deltaget: Kjeld Lund-Andersen, Tine Roed og Ole Stavad

Klager: A

Klage over: SKATs afgørelse af 7. maj 2013 Cpr-nr.: ...11

Møde mv.

Der har været afholdt møde mellem virksomheden og Skatteankestyrelsens sagsbehandler.

Faktiske oplysninger Sagen drejer sig om, hvorvidt SKAT har været berettiget til at forhøje virksomhedens momstilsvar med 474.598 kr. for afgiftsperioden 2010, med 244.246 kr. for afgiftsperioden 2011 og med 308.968 kr. for afgiftsperioden 2012.

Virksomheden (G2) er blevet oprettet den 1. august 2006, men er blevet afmeldt fra registrering den 8. juli 2010 efter et møde hos SKAT.

Virksomheden har beskæftiget sig indenfor byggebranchen med udførelse af byggearbejde. Virksomheden har blandt andet stået for alt indvendigt arbejde med gipslofter, vægge m.m. i forbindelse med byggeprojektet x-adr.

Det er blevet oplyst af virksomhedens repræsentant, at virksomheden i forbindelse med finanskrisen i 2008 kom i vanskeligheder grundet problemer med at indkræve udeståender, og dermed skaffe likviditet til kreditorer.

Foranlediget af en underretning fra Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet vedrørende indsætninger på indehaverens datters virksomhedsbankkonto i F1-bank på i alt kr. 2.558.000 i perioden fra den 2. februar 2011 til den 24. februar 2012, påbegyndte SKAT en kontrol af indehaverens virksomhed. Indehaverens datter drev virksomheden G3, CVR-nummer ...14. Virksomheden beskæftigede sig med smykkedesign.

Det blev ifølge virksomhedens repræsentant omgående klart, at en eventuel udeholdt omsætning ikke kunne tilskrives indehaverens datter. Posteringerne kunne i stedet henføres til virksomheden, som nu var afmeldt. Indehaveren havde set sig nødsaget til at fortsætte virksomheden efter afmeldingen, for at kunne fortsætte med at inddrive udeståender, og derved holde sine kreditorer "fra døren".

Indehaveren har til SKAT indsendt opgørelse af virksomhedens moms for afgiftsperioden 2010, hvor han begyndte at bruge sin datters bankkonto til virksomhedens drift, samt for afgiftsperioderne 2011 og 2012. Indehaveren har endvidere indsendt bilagsmateriale i form af kontoudtog og en del fakturaer. Indehaveren har ikke indsendt bogføring eller regnskab til SKAT.

Indehaveren har opgjort virksomhedens moms på baggrund af indsætninger på bankkonto i første halvdel af afgiftsperioden 2010, mens momsen for anden halvdel af afgiftsperioden 2010 og for afgiftsperioderne 2011 og 2012 er opgjort på baggrund af fakturaer.

Indehaverens opgørelse af virksomhedens købsmoms er opgjort på baggrund af hævninger på bankkonti.

SKAT har indhentet kopi af fakturaer fra G1, , som er udstedt af virksomheden:

* Identiske fakturaer

**Vedrørerbetaling af forlig

SKAT har ved opgørelsen af virksomhedens moms taget udgangspunkt i indehaverens egen opgørelse af moms for de omhandlede afgiftsperioder. SKAT har korrigeret for moms i de tilfælde SKAT ikke har ment, at en omkostning er momsbelagt i henhold til momslovens bestemmelser, eller hvor SKAT har fundet, at der er tale om en privat udgift.

SKAT har herefter opgjort virksomhedens salgsmoms til 591.417,78 kr. for afgiftsperioden 2010, til 372.708,87 kr. i afgiftsperioden 2011 og til 440.129,18 kr. for afgiftsperioden 2012.

SKAT har godkendt et momsfradrag på 98.819,09 kr. for afgiftsperioden 2010, et momsfradrag på 123.549,40 kr.+ 4.913,00 kr. i alt 128.462,40 kr. for afgiftsperioden 2011 og et momsfradrag på 62.202,93 kr.+ 37.523,60 kr.+ 29.432,00 kr. i alt 129.158,53 kr. samt et fradrag for moms af dieseludgifter på 2001,98 kr. for afgiftsperioden 2012.

Virksomheden har ikke indsendt momsangivelser for kvartalerne 31.03.10 og 30.06.10, hvorfor disse to kvartaler er blevet skønsmæssigt ansat af SKAT.

SKAT har, for afgiftsperioden 2010, opgjort virksomhedens momstilsvar således:

Salgsmoms 591.417,78 kr.

Købsmoms 98.819,09 kr.

-Foreløbig FF 31.03.10 8.000 kr.

-Foreløbig FF 30.06.10 10.000 kr.

Momstilsvar til efteropkrævning 474.598 kr.

SKAT har, for afgiftsperioden 2011, opgjort virksomhedens momstilsvar således:

Salgsmoms 372.708,87 kr.

Købsmoms 128.462,40 kr.

Momstilsvar til efteropkrævning 244.246 kr.

SKAT har, for afgiftsperioden 2012, opgjort virksomhedens momstilsvar således:

Salgsmoms 440.129,18 kr.

Købsmoms 62.202,93 kr.

37.523,60 kr.

29.432 kr.

Moms af dieseludgifter 2.001,98 kr.

Momstilsvar til efteropkrævning 308.968 kr.

Virksomhedens revisor har, efter klagens indlevering til Skatteankestyrelsen, foretaget en bogføring af samtlige indtægter og udgifter i virksomheden, samt en opgørelse af resultatet.

Afgiftsperioden 2010

For afgiftsperioden 2010 har virksomhedens revisor opgjort virksomhedens moms således:

Salgsmoms 276.905,93 kr.

Købsmoms 110.280,42 kr.

Det fremgår af revisorens bogføring, at virksomheden har lidt følgende tab i afgiftsperioden 2010:

Inkl. moms

Moms

Forlig med G6 af 11. maj 2010 SP 398.028, 78 kr. 79.605, 76 kr. 156.028,00 kr. 31.205,60 kr.

Revisoren har herefter opgjort momstilsvaret for afgiftsperioden 2010 således:

Salgsmoms 276.905,93 kr.

Tab på debitor -79.605,76 kr.

Tab på debitor -31.205,60 kr.

Reguleret salgsmoms 166.094,57 kr.

Salgsmoms 166.094,57 kr.

Købsmoms -110.280,42 kr.

Foreløbig FF 31.03.10 -8.000 kr.

Foreløbig FF 30.06.10 -10.000

Momstilsvar kr. 37.814,15 kr.

Afgiftsperioden 2011

For afgiftsperioden 2011 har virksomhedens revisor opgjort virksomhedens moms således:

Salgsmoms 372.508,63 kr.

Købsmoms 135.944,80 kr.

Det fremgår af revisorens bogføring, at virksomheden har lidt følgende tab i afgiftsperioden 2011:

Inkl. moms

Moms

Fa763-07 af 29. august 2007 (G4) 335.081,25 kr. 67.016,25 kr.

Fa999-08 af 2. november 2008 (G4) 203.440,00 kr. 40.688,00 kr.

Revisoren har herefter opgjort momstilsvaret for afgiftsperioden 2011 således:

Salgsmoms 372.508,63 kr.

Tab på debitor -67 .016,25 kr.

Tab på debitor -40.688,00 kr.

Reguleret salgsmoms 264.804,38 kr.

Salgsmoms 264.804,38 kr.

Købsmoms -135.944,80 kr.

Momstilsvar 128.859,58 kr.

Afgiftsperioden 2012

For afgiftsperioden 2012 har virksomhedens revisor opgjort virksomhedens moms således:

Salgsmoms 440.154,23 kr.

Købsmoms 133.303,81 kr.

Det fremgår af revisorens bogføring, at virksomheden har lidt følgende tab i afgiftsperioden 2012:

Inkl. moms

Moms

Fa943-08 af 19. juli 2008 1.266.311,25 kr. 253.262,25 kr.

F09-0008 af 9. Januar 2009 (G4) 588.634,37 kr. 117.726,87 kr.

Revisoren har herefter opgjort momstilsvaret for afgiftsperioden 2012 således:

Salgsmoms 440.154,23 kr.

Tab på debitor -253.262,25 kr.

Tab på debitor -117.726,88 kr.

Reguleret salgsmoms 69.165,11 kr.

Salgsmoms 69.165,11 kr.

Købsmoms -133.303,81 kr.

Momstilsvar -64.138,71 kr.

Revisoren har, for afgiftsperioden 2010, opgjort et momstab på 79.605,76 kr. Indehaveren har fremlagt et forlig af den 11. maj 2010 mellem G1, og G2 vedrørende G5, hvoraf det fremgår, at G1, betaler G2 245.000 kr. eksklusiv moms til fuld og endelig afgørelse af parternes mellemværende. Forliget er udsprunget af et tilgodehavende virksomheden havde hos G1, v/ på 929.279 kr.

SKAT har anmodet indehaveren om at indsende kopi af fakturaen udstedt i 2009 til MS samt kopi af bogføringen for G2.

Indehaveren har ved mail af 26. februar 2013 skrevet følgende til SKAT:

"( ... )

• Jeg medsender kopi af specifikation og følgebrev vedr. de 929.279 kr. inkl. moms, som jeg indtægtsførte i min virksomhed i 2009 og som der i 2010 blev indgået forlig vedrørende. Jeg sender dig også forliget der blev indgået med MS.

Jeg har angivet moms af beløbet tilbage i 2009. Denne dokumentation har jeg dog ikke mulighed for at sende dig, da jeg ikke er i besiddelse af bogføringen, da denne er bortkommet.

Jeg ved ikke hvordan jeg kan dokumentere indtægtsføreisen og momsangivelsen over for dig, men du kan eventuelt kontakte MS, og få beløbet bekræftet? Jeg er dog godt klar over, at det ikke beviser, at beløbet er momsangivet og indtægtsført i 2009.

( ... )

( ... )"

Momsen af den omhandlende faktura på 929.279 kr. er 185.855 kr. Ifølge SKATs systemer har G2 angivet følgende salgsmoms i 2009:

31.03.09: 136.690 kr.

30.06.09: 59.302 kr.

30.09.09: 32.482 kr.

31.12.09: 41.960 kr.

I alt 270.343 kr.

Revisoren har endvidere, for afgiftsperioden 2010, opgjort et momstab på 31.205,60 kr. Det er oplyst, at tabet stammer fra en bestridt fordring fra 2007 på SP. Revisoren har endvidere opgjort et momstab på 4.125 kr. for tilpligtede omkostninger til syn og skøn. Virksomhedens repræsentant har fremlagt Østre Landsrets dom af 27. april 2011 til dokumentation herfor.

For afgiftsperioden 2011 vedrører det oplyste tab manglende betaling for arbejde udført for G4. Virksomhedens repræsentant har fremlagt faktura Fa763-07 af 29. august 2007 på 335.081,25 kr., hvoraf 67.016,25 kr. udgør moms samt faktura Fa999-08 af 2. november 2008 på 203.440,00 kr., hvoraf 40.688,00 kr. udgør moms.

For afgiftsperioden 2012 har revisoren opgjort et momstab på 253.626,25 kr. Det er oplyst, at tabet er lidt som følge af manglende betaling for arbejde udført for MH, Y1-adr., . Der er fremlagt to fakturaer: fa943-n8 af 19. juli 2008 og 10-fo39 af 29. marts 2010. Fakturaernes indhold er identisk, og de er begge udstedt til MH.

Indehaveren har oplyst, at fakturaen af 29. marts 2010 er en rykker for beløbet i henhold til fakturaen af 19. juli 2008, og det er derfor en fejl, at denne har fået tildelt et fakturanummer.

Det fremgår af fakturaen, at MH i alt skal betale 3.694.561 kr. inkl. moms. Der er indbetalt a conto på 2.431.250 kr. inklusiv moms. Der er således et restbeløb til betaling på 1.266.311 kr. inkl. moms. Heraf udgør 253.262,25 kr. moms.

Virksomhedens repræsentant har oplyst, at momsen er angivet i afgiftsperioden 2008. Virksomhedens repræsentant har endvidere oplyst, at beløbet aldrig er blevet betalt, og at dette endeligt er tabt i 2012.

Revisoren har endvidere opgjort et momstab på 114.726,87 kr. Det er oplyst, at tabet vedrører manglende betaling for arbejde udført for G4. Klagerens repræsentant har fremlagt faktura 09-0008.

SKATs afgørelse SKAT har forhøjet virksomhedens momstilsvar med 474.598 kr. for afgiftsperioden 2010, med 244.246 kr. for afgiftsperioden 2011 og med 308.968 kr. for afgiftsperioden 2012.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

"( ... )

A har drevet virksomhed i sin datter FCs cvr. nummer efter afmeldelse af sit eget cvr. nummer ...15 pr. 08.07.2010. Der er ikke selvangivet korrekt overskud af virksomhed 2010, og for 2011 har A ikke selvangivet overskud af virksomhed. A har skriftligt erkendt at han har drevet sin virksomhed videre i datterens cvr. nummer med hendes vidende.

Der foreligger ingen bogføring overhovedet, men A har indsendt diverse bilagsmateriale i form af kontoudtog og en del fakturaer, og har selv på baggrund af dette opgjort et samlet resultat af virksomheden for den periode hvor han har anvendt sin datters cvr. nummer.

Der er indsendt fakturaer for den periode hvor han har afmeldt sin virksomhed og i stedet anvendt sin datters cvr. nummer, og SKAT har bedt ham indsende fakturaer og omkostningsbilag for perioden 01.01.2010 frem til afmeldelse, således at der kan opgøres et samlet overskud af virksomhed for 2010, dA har selvangivet overskud af virksomhed kr. 48. 730 for 2010.

Til dokumentation for omsætningen fra 01.01.2010 frem til afmeldelse af virksomhed pr. 08.07.2010 er der anvendt indsættelser på hans virksomhed G2s erhvervskonto i F1-bank, og for perioden efter 08.07.2010 frem til november 2012 er der indsendt salgsfakturaer samt indsætninger på hans datters bankkonto som dokumentation for omsætningen.

Til dokumentation for omkostninger er der alene fremsendt kontoudtog hvor A har markeret hvilke betalinger han mener er erhvervsmæssige, og som han derfor ønsker fratrukket i virksomhedsindkomsten.

Da der ingen bogføring findes, og da regnskabsmaterialet i høj grad er mangelfuldt, har SKAT til brug for opgørelse af overskud af virksomhed og momstilsvar lagt As opgørelser til grund, og har lavet korrektioner til disse i de tilfælde hvor SKAT ikke mener der er skattemæssigt eller momsmæssigt fradrag, eller hvor der ikke foreligger nogen dokumentation for omkostnings posten.

Vedr. opgørelsen af SKATs momstilsvar for de undersøgte indkomstår skal det anføres, at virksomheden G2 ikke har indsendt momsangivelser for kvartalerne 31.03.10 og 30.06.10, og derfor er blevet skønsmæssig ansat af SKAT for disse to kvartaler. De foreløbige fastsættelser skal derfor fratrækkes det momstilsvar SKAT har opgjort for 2010.

Hans datter FCs virksomhed G3 har i 2012 angivet moms. A er blevet bedt om at redegøre for og dokumentere om den angivne moms vedrører G2, eller om der er tale om moms vedrørende G3.

A har i mail af 26.02.2013 forklaret, "at momsangivelser for to perioder i 2012 udelukkende vedrører G2. Jeg valgte at indbetale beløbene, fordi jeg var klar over at jeg var meget bagud med hensyn til mine momsangivelser. Jeg valgte derfor at indbetale så meget jeg overhovedet havde mulighed for disse 2 gange. Jeg er klar over at det langt fra dækker det beløb jeg skylder-men det var på tidspunktet den eneste løsning jeg kunne se for blot at få afdraget lidt på min momsgæld"

A er blevet bedt om at dokumentere hvorledes de to momsangivelser for første og andet kvartal 2012 er opgjort. Der er intet modtaget bortset fra ovennævnte redegørelse frA. Da der ikke er modtaget nogen dokumentation for de to momsangivelsers opgørelse tages de ikke med i SKATs beregning af virksomhedens momstilsvar 2012.

A har desuden ikke indsendt selvangivelse for 2011, og er derfor af SKAT blevet takseret/skønsmæssigt ansat for at sikre, at A betaler skat selvom han ikke har afleveret selvangivelse for 2011. SKAT har skønsmæssigt ansat ham til kr. 210.000 i overskud af virksomhed. Dette beløb skal fratrækkes det overskud af virksomhed for 2011 som SKAT har beregnet i forbindelse med kontrollen.

Overskud af virksomhed og momstilsvar kan herefter opgøres således: Overskud af virksomhed 2010:

Momstilsvar 01.01.2010-31.12.2010

Overskud af virksomhed 2011:

Momstilsvar 01.01.2011-31.12.2011:

Overskud af virksomhed 2012:

Momstilsvar 01.01.2012-30.11.2012:

( ... )"

SKAT har vedrørende manglende indtægtsførelse af faktura anført følgende:

A har endvidere modtaget forlig kr. 306.250 indgået på konto d. 02.06.2010. Beløbet er betalt af G1, v/. Dette beløb er ikke medtaget i hans opgørelse af omsætning da han anfører, at der var et tilgodehavende på i alt 929.279, hvoraf der var indbetalt kr. 225.000 inkl. Moms i 2008. Der er herefter ifølge A et tab på denne debitor kr. 398.029. A vedlægger til dokumentation for dette faktura nr. 982-08 vedr. acontobetaling kr. 225.000,00 udstedt til G1, i 2008, samt oversigt over byggepladsudgifter i alt kr. 929.278, 75.

For at få dokumentation for at forligsbeløbet ikke skal indtægtsføres, samt at der kan tages fradrag for tab for debitorer beder SKAT i brev af 8 februar 2013 A indsende kopi af faktura udstedt i 2009 kr. 929.279 til MS samt kopi af bogføringen for G2 således at det kan kontrolleres at beløbet er indtægtsført, og at der er angivet moms af beløbet, samt kopi af det forlig der er indgået.

I mail af 26 februar 2013 skriver A, at han har angivet moms af beløbet tilbage i 2009. Denne dokumentation har han dog ikke mulighed for at sende da han ikke er i besiddelse af bogføringen da denne er bortkommet. Han ved ikke hvordan han kan dokumentere indtægtsføreisen og momsangivelsen, men han foreslår at SKAT kan kontakte MS og få beløbet bekræftet.

A skriver, at han dog godt er klar over, at det ikke beviser beløbet er momsangivet og indtægtsført i 2009. Der vedlægges ligeledes en kopi af forliget som ikke er underskrevet, samt specifikation og følgebrev lavet af G2 vedr. beløbet kr. 929.279. Bilag vedlagt som bilag 6.

Momsen af den omhandlede faktura/fakturaer kr. 929.279 er kr. 185.855. Ifølge SKATs systemer har G2 angivet følgende salgsmoms i 2009:

31.03.09: kr. 136.690

30.06.09: kr 59.302

30.09.09: kr. 32.482

31.12.09: kr. 41.960

I alt angivet salgsmoms 2009 kr. 270.434, og heraf skal kr. 185.855 altså vedrøre salgsmoms vedr. fakturabeløb kr. 929.279.

Da det ikke er muligt at få nogen form for dokumentation og bogføring for udstedelsen af fakturabeløbet kr. 929.279 fra A, skriver SKAT til G1, , og beder om kopi af faktura/fakturaer vedr. kravet kr. 929.279 som ifølge A skulle være udstedt af G2 i 2009, og som skulle ligge til grund for forlig indgået mellem parterne d. 11 maj 2010.

G1, indsender kopi af fakturaer udstedt af G2. Der er ifølge det indsendte materiale udstedt følgende fakturaer fra G2, vedlagt som bilag 7:

*: Identiske fakturaer

** Vedrører betaling af forlig.

Der er fra G1, indsendt to identiske fakturaer xfa014-08 kr. 250.000 ind. moms. SKAT går ud frAt beløbet kun er indtægtsført en gang i G2.

Der er endvidere indsendt faktura 10-f045 kr. 32.109,38 ind. moms. Ifølge tekst på faktura vedrører betalingen af beløbet det indgåede forlig mellem parterne, og skal derfor ikke tages med i vurderingen af om G2 har faktureret kr. 929.279 til G1, .

Det modtagne materiale fra G1 kan derfor ikke sandsynliggøre, at G2-som anført af Ahar udstedt fakturaer i alt kr. 929.279.

A har i sit brev til SKAT anført, at beløbet kr. 245.000 excl. Moms modtaget som forlig ikke er taget med i hans opgørelse af omsætning for 2010, da der var et tilgodehavende på i alt kr. 929 .. 279 som er bogført i virksomheden i 2009, hvoraf der var indbetalt kr.225.000 ind. moms i 2008. Det samlede tab vedr. MS er ifølge A herefter kr. 398.029

A er ikke i besiddelse af nogen bogføring der kan dokumentere hans udsagn om at G2 har faktureret og bogført kr. 929.279 i 2009 til MS.

SKAT har for at sandsynliggøre at der er sket fakturering for dette beløb skrevet til G1, og bedt om kopi af fakturaer/faktura udstedt af G2 på kr. 929.279. Som anført i oversigt ovenfor er det ikke ved indhentelse af kontrolbilag fra G1, sandsynliggjort at G2 har udstedt fakturaer i alt kr. 929.279. Selv hvis identisk faktura nr. xfa01408 tages med to gange giver det kun et beløb kr. 905.944,38.

Der er altså således ikke sket dokumentation for at beløbet modtaget som forlig kr. 245.000 excl. Moms, samt beløbet der ønskes fratrukket som tab på debitorer kr. 398.029 er indtægtsført i virksomheden i forbindelse med faktureringen.

Endvidere er det ikke dokumenteret ved indhentelse af kontrolbilag at G2 har udstedt fakturaer i alt kr. 929.279.

SKAT er derfor af den opfattelse, at beløbet modtaget som forlig i 2010 kr. 245.000 excl. Moms skal indtægtsføres i omsætningen 2010, og at der ikke kan godkendes fradrag for tab på kreditorer for det resterende beløb, da der ikke foreligger nogen dokumentation for at debitoren har været bogført og fremgår af virksomhedens bogholderi, og at moms af leverancen tidligere er afregnet. Der er således ingen dokumentation for at der i det hele taget har været et tab på fordringen.

( ... )

A har indsendt kopi af faktuaer hvor han ønsker fradrag for tab på debitorer. Disse er vedlagt som bilag 15.

Der er vedlagt faktura udstedt af G2 til MH, Y1-adr., med fakturanr. 10-f039.

Af faktura fremgår, at der anmodes om betaling for udført arbejde i henhold til tilbud. Der har været givet tilbud ekskl. Moms kr. 2.260.000,00. Tilbuddet er tillagt diverse ekstraarbejder og ender på kr. 3.697.561,25 inkl. Moms.

Heraf er der betalt acontobetalinger i 2006 og 2007 i alt kr. 2.431.250,00. Rest til betaling er kr. 1.266.311,25 ind. moms, som A ønsker fratrukket som tab på debitorer i 2010.

Fakturaen på restbeløbet kr. 1.266.311,25 er dateret d. 29 marts 2010. Da fakturaen er udstedt d. 29 marts 2010 skulle momsen af beløbet kr. 253.262,25 (1.266.311,25 x 0,20} være angivet på momsangivelsen i første kvartal 2010. Ifølge SKATs systemer har G2 ikke indsendt momsangivelser for første og andet kvartal 2010, jf. bilag 3, og er derfor blevet skønsmæssigt ansat af SKAT til hhv. 8.000 kr og 10.000 kr. G2 har således ikke angivet momsen af den udstedte faktura til MH, og burde have reageret på modtagelsen af SKATs skønsmæssige angivelse for perioden, og gjort opmærksom på, at virksomheden skulle afregne moms af en indtægt.

SKAT har gennemgået As opgørelse af omsætning for år 2010, og denne faktura 10-f039 forefindes ikke i opgørelsen af omsætning for 2010 Fakturabeløbet skal derfor anses for yderligere omsætning, og beløbet kr. 1.013.049 lægges således til den omsætning der er opgjort af A for 2010. Momsen af fakturabeløbet kr. 253.262,25 lægges endvidere til salgsmomsen, da den ikke ses angivet på momsangivelsen.

( ... )"

Vedrørende opgørelse af driftsomkostninger har SKAT anført følgende:

"( ... )

Der er ved den samlede opgørelse af godkendte driftsomkostninger taget udgangspunkt i As opgørelse af driftsomkostninger, og SKAT har fra dette beløb fratrukket udgifter som der enten ikke er skattemæssigteller momsmæssigt fradrag for i henhold til skatteog momslovgivningen. Godkendte omkostninger for årene 2010, 2011 og 2012 kan herefter opgøres således:

( ... )"

I forbindelse med sagsbehandlingen hos Skatteankestyrelsen har SKAT anført følgende:

"( ... )

SKAT er i brev af 12. august 2016 bedt om at vurdere sagen igen på grundlag af indlæg fra klagerens repræsentant af den 20. maj 2016, hvor der fremlægges nye oplysninger til sagerne. SKAT har gennemgået indlægget samt bilagene 1-14.

Helt overordnet kan det oplyses, at der er ikke nye oplysninger/dokumentation i sagen, som ikke står i sagsfremstilling af 7. maj 2013.

( ... )

Efter gennemgang af det indsendte materiale kan det konstateres, at der ingen nye bilag er medsendt i forhold til det materiale, som sagen oprindelig er lavet ud fra. Der er ikke indsendt de underliggende bilag til revisors efterfølgende bogføring. SKAT har derfor ingen mulighed for at undersøge om den foretagne bogføring er korrekt, og om de fratrukne driftsudgifter er erhvervsmæssige.

I indlæg oplyser klagers repræsentant, at der er foretaget ny korrekt bogføring. Hvis den nye efterfølgende bogføring af revisor er foretaget ud fra posteringer på bankkonti, er der ingen forskel i opgørelsen af de beløb som klagen vedrører, da SKAT pga. manglende bogføring også lavede den oprindelige sag ud fra posteringer på klagers bankkonti.

SKAT mener derfor ikke der er grundlag for at vurdere om den efterfølgende bogføring er korrekt, og mener ikke, at det indsendte materiale kan begrunde en ændring til SKATs afgørelser.

Bemærkninger til indkomståret 2010:

Vedr. forlig indgået på bankkonto 2. juni 2010.

Klagers repræsentant oplyser, at det samlede beløb 929.279 er indtægtsført i G2 delvist i hhv. 2008 og 2009, og at forligsbeløbet derfor ikke skal medtages i opgørelsen af omsætning for 2010. Klagers repræsentant har ikke indsendt dokumentation for, at beløbet er indtægtsført i hhv. 2008 og 2009.

Klagers repræsentant gør endvidere gældende, at G1, ikke har fremsendt samtlige fakturaer til SKAT. Dette er ikke dokumenteret af klagers repræsentant.

Uanset om der er fremsendt alle fakturaer eller ej fra G1, , fastholder SKAT at det ikke er dokumenteret, at det modtagne forligsbeløb har været bogført og indtægtsført i G2 i forbindelse med faktureringen.

Tab på debitor:

Klagers repræsentant gør gældende, at skatteyder i forbindelse med forlig har realiseret et tab på debitor kr. 398.029, som skal medregnes ved opgørelsen af indkomsten for 2010. Klagers repræsentant har ikke dokumenteret, at debitoren har været bogført og fremgår af virksomhedens bogholderi, og at moms af leverancen tidligere er afregnet.

Manglende indtægtsførelse af faktura:

Klagers repræsentant gør gældende, at faktura nr. 10f039 af 29. marts 2010 på kr. 1.266.311 incl. Moms er indtægtsført i 2008. Der er ikke indsendt dokumentation herfor.

Bemærkninger til indkomståret 2012:

Tab på debitor:

Klagers repræsentant gør gældende, at beløb kr. 1.266.311 iht. faktura nr. fa94308 af 19. juli 2008 (samt dubletfaktura nr. 10-f039 af 29. marts 2010) aldrig er blevet betalt trods gentagne rykkere, og er endelig tabt i indkomståret 2012, hvorfor skatteyder har et fradrag for tab på debitor, der skal medregnes ved opgørelsen af hans indkomst for 2012. Klagers repræsentant har ikke indsendt dokumentation for, at skatteyder har udtømt alle sine muligheder for at få pengene inddrevet.

( ... )"

Virksomhedens opfattelse

Virksomhedens repræsentant har nedlagt påstand om, at virksomhedens momstilsvar nedsættes med 474.598 kr. for afgiftsperioden 2010 og med 244.246 kr. for afgiftsperioden 2011. For afgiftsperioden 2012 har repræsentanten nedlagt påstand om, at momstilsvaret nedsættes med 373.107 kr.

Repræsentanten har til støtte for påstanden anført følgende:

"( ... )

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det helt overordnet gældende, at den af SKAT skønnede forhøjelse af As skatte- og momsansættelse for indkomstårene 2010-2012 er ukorrekte.

( ... )

Den af SKAT foretagne opgørelse af As omsætning, er, for så vidt angår perioden fra den 1. Januar 2010 til den 15. oktober 2010, foretaget på baggrund af indsætninger på As konto. For så vidt angår resten af indkomståret 2010 samt indkomstårene 2011 og 2012 er opgørelsen foretaget på baggrund af fakturaer.

Idet der ikke på tidspunktet for SKATs afgørelse forelå en komplet bogføring, synes opgørelsen hensigtsmæssig. Der kan imidlertid påpeges talrige fejl i SKATs opgørelse.

Nærmere vedrørende forlig vedrørende G1.

SKAT anfører i sin afgørelse, bilag 1, s. 5f, at man ikke finder det sandsynligt, at A har indtægtsført kr. 929.279 i indkomståret 2009. Som begrundelse herfor henvises til, at SKAT har modtaget fakturaer fra G1, , der til sammen udgør et beløb på under de kr. 929.279.

Det kan oplyses, at det samlede beløb er indtægtsført delvist i henholdsvis indkomstårene 2008 og 2009.

At G1, er eller i det mindste har været i besiddelse af øvrige fakturaer, belyses af, at det i forliget, der vedlægges som bilag 12, er anført, at kommanditselskabet "er i besiddelse af og betaler faktura på kr. 200.000,exe/. moms samt faktura på 19.312,50 exe/. moms. G2 fremsender faktura på det resterende beløb op til kr. 245.000,exe/. moms, dvs. faktura på kr. 25.678,50 exe/. moms.

Sammenholdes denne oplysning fra parternes forlig med oversigten over de af SKAT modtagne fakturaer fra G1, , kan det konstateres, at kommanditselskabet ikke har fremsendt en faktura på kr. 19.312,50 excl. moms til SKAT, jf. oversigten over modtagne fakturaer, bilag 1, s. 6. Grundlaget for SKATs antagelse er således mangelfuldt.

Det gøres gældende, at G1, , ikke har fremsendt samtlige fakturaer, og det fastholdes i den forbindelse, at der de facto er faktureret og indtægtsført kr. 929.279 i indkomståret 2009. Momsen heraf er kr. 185.855, hvilket sagtens kan indeholdes i den angivne salgsmoms for 2008 på kr. 2.942.963 og for 2009 på kr. 270.434.

Det gøres således gældende, at G1's betaling af kr. 306.250 inklusiv moms den 2. juni 2010 dækker over omsætning medregnet i indkomstårene 2008 og 2009, hvorfor beløbet ikke tillige skal medregnes ved opgørelsen af As skatte- og momsansættelse for indkomståret 2010.

Ovenstående belyses i øvrigt klart af, at det direkte fremgår af forliget mellem parterne, jf. bilag 12, at forligsbeløbet betales ved, at G1, , betaler to allerede udstedte fakturaer, herunder fakturaen på kr. 200.000 eksklusiv moms, dvs. faktura nr. Xfa014-08 af den 8. november 2008, der selvsagt er indtægtsført i indkomståret 2008.

Det gøres endvidere gældende, at A i forbindelse med forliget indgået den 11. maj 2010, jf. bilag 12, realiserede et fradragsberettiget tab på sin debitor, G1, på kr. 398.029, hvoraf de kr. 318.423 vedrører en indkomst, der er indtægtsført og beskattet i 2008/2009 og de kr. 79.606 vedrører moms.

Fradrag for tab på debitorer, når fordringen er erhvervet som vederlag i næring, er fradragsberettiget i det omfang, det følger af statsskattelovens § 6, jf. kursgevinstlovens § 17:

Kursgevinstlovens § 17 har og havde følgende ordlyd:

"For tab på fordringer, der er erhvervet som vederlag i næring og for tab på fordringer, der i øvrigt er erhvervet i tilknytning til den erhvervsmæssige drift af virksomheden, finder reglerne i statsskattelovens § 6 Anvendelse, jf. dog § 18"

Kursgevinstlovens § 18 vedrører fordringer, hvor beskatningsretten af renter og gevinster tilkommer en fremmed stat efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst. Bestemmelsen er således ikke relevant i nærværende sag.

Statsskattelovens § 6, litra a, har følgende ordlyd:

"Ved beregningen af den skattepligtige indkomst bliver at fradrage:

a)driftsomkostninger, dvs. de udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, herunder ordinære afskrivninger''

Det fremgår direkte af forarbejderne til statsskattelovens § 6, at bestemmelsen hjemler fradrag for tab på fordringer erhvervet i vederlagsnæring, selvom bestemmelsens ordlyd alene omtaler driftsomkostninger. Anvendelsen af statsskattelovens § 6 som fradragshjemmel indebærer, at tabet først kan fratrækkes, når det er endeligt. Endvidere indebærer det, at adgangen til fradrag er betinget af, at tabet på fordringen udgør et fradragsberettiget driftstab i henhold til praksis herom, jf. PJ i Skatteretten 1, 6. udg., s. 625ff

Der findes ikke i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a , eller andre steder i lovgivningen nogen direkte hjemmel til fradrag for driftstab. Efter fast praksis gives der dog adgang til at fratrække et egentlig driftstab ved indkomstopgørelsen ud fra et omkostningslignende synspunkt. Som hjemmel hertil angives sædvanligvis statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, jf. SKM2012.353.HR. Ofte er spørgsmålet, om der er tale om et fradragsberettiget driftstab eller et ikke-fradragsberettiget formuetab.

Som begreb beskriver SKATs juridiske vejledning 2016-1, C.C.2.2.3.1, driftstabet som følgende:

"Driftstab er udtryk for en udgift, en værdinedgang eller et passiv, som skatteyderen bliver påført ufrivilligt, ofte på grund af omstændigheder, der kommer udefra. Det kan fx være skader, ulykker, tyveri, tab på debitorer og pålagte erstatninger i forbindelse med driften.

På den måde adskiller driftstabet sig fra driftsomkostninger, der normalt er udslag af skatteyderens frivillige dispositioner. Det kan fx være afholdelse af omkostninger i virksomheden.

Ved driftstab i denne forbinde/se forstås derimod ikke virksomhedens underskud. Dette underskud behandles efter reglerne i LL § 15, PSL § 13, og VSL § 13.

Driftstabet adskiller sig desuden fra tab ved afståelse af aktiver. Disse tab behandles efter SL § 5 a og særlige regler i fx afskrivningsloven, ejendomsavancebeskatningsloven, aktieavancebeskatnings/oven, kursgevinst/oven og ligningsloven. Se afsnit C.C.2.1.3 om afståelser, der er omfattet af SL § 5 a, og indholdsfortegnelsen om de forskellige særlige regler."

Nærmere omkring muligheden for fradrag for driftstab anfører SKATs juridiske vejledning, op.cit., følgende:

"Det kan være vanskeligt at adskille driftstab fra de ikke fradragsberettigede formuetab. Tab vedrørende privatforbrugsområdet kan ikke trækkes fra, men herudover kan der formentlig ikke opstilles almindelige regler, da man ikke, som det tidligere er sket, kan basere sondringen på forskellen mellem omsætningsaktiver og anlægsaktiver og kun indrømme fradrag for tab på omsætningsaktiver.

Efter gældende praksis kan tab trækkes fra, hvis

•tabet vedrører erhvervsmæssig virksomhed, og

•tabet er et udslag af sædvanlig driftsrisiko ved udøvelsen af virksomheden."

Det gøres gældende, at As tab på kr. 398.029, ved forliget indgået med G1 den 11. maj 2010, er et fradragsberettiget driftstab og dermed et fradragsberettiget tab på en fordring, som A har erhvervet som vederlag i næring, jf. statsskattelovens § 6, jf. kursgevinstlovens § 17. Fradraget skal medregnes ved opgørelsen af As personlige indkomst for indkomståret 2010, jf. personskattelovens § 3, stk. 2, nr. 1.

Nærmere vedrørende "manglende indtægtsførelse af faktura"

SKAT anfører i afgørelsen, bilag 1, s. 7f, at A mangler at indtægtsføre faktura nr. 10-f039 af 29. marts 2010 på kr. 1.266.311 inklusiv moms. Fakturaen vedlægges som bilag 13.

Den udstedte faktura er en kopi af faktura nr. fa943-08 af 19. juli 2008, der vedlægges som bilag 14.

DA udstedte faktura nr. fa943-08 den 19. juli 2008, var det restbeløbet vedrørende udført arbejde på Y1-adr.. Efter fratrukne a conto-betalinger resterede der kr. 1.266.311 til betaling fra debitoren MH.

Fakturaen er indtægtsført i 2008, hvor den er udstedt, hvilket også belyses af, at den angivne salgsmoms fra As virksomhed i 3. kvartal 2008 var kr. 776.423.

MH betalte ikke sin regning, og A sendte en rykker den 29. marts 2010. Forventeligt ved en fejl i As system blev fakturaen, ved gen udskrivningen, påført daværende dato, samt et nyt fakturanummer.

Det gøres gældende, at omsætningen på kr. 1.266.311 inklusiv moms i henhold til faktura nr. fa94308 af 19. juli 2008 (samt "dubletfaktura" nr. 10f039 af 29. marts 2010) er indtægtsført og beskattet i indkomståret 2008, hvorfor beløbet ikke tillige skal medregnes ved opgørelsen af As skatte-og momsansættelse for indkomståret 2010.

Det gøres videre gældende, at restbeløbet på kr. 1.266.311 aldrig er blevet betalt trods gentagne rykkere, og er endeligt tabt i indkomståret 2012, hvorfor A har et fradrag for tab på debitorer, jf. gennemgangen ovenfor, på kr. 1.266.311, jf. statsskattelovens § 6, jf. kursgevinstlovens § 17, der skal medregnes ved opgørelsen af As personlige indkomst for indkomståret 2012, jf. personskattelovens § 3, stk. 2, nr. 1.

Det gøres gældende, at ovenstående konkrete fejl i SKATs skønsmæssige fastsættelse af As skatte- og momsansættelser for indkomstårene 20102012, sammenholdt med den nye korrekte bogføring og resultatopgørelser foretaget af As nye revisor, jf. bilag 6-11, fører til, at de foretagne forhøjelser skal nedsættes, således at det afspejler følgende resultater og momstilsvar:

Indkomståret 2010 resultat før renter og skat: kr. 81.871 Indkomståret 2011 resultat før renter og skat: kr. 465. 700 Indkomståret 2012 resultat før renter og skat: kr. -294.371

Perioden fra den 1. Januar 2010 til den 31. december 2010 momstilsvar: kr. 37.814

Perioden fra den 1. Januar 2011 til den 31. december 2011 momstilsvar: kr. 128.860

Perioden fra den 1. Januar 2012 til den 31. december 2012 momstilsvar: kr. 64.139.

( ... )"

I forbindelse med sagsbehandlingen hos Skatteankestyrelsen har repræsentanten anført følgende:

"( ... )

SKAT anfører indledningsvist, at der ikke er nye oplysninger/dokumentation i sagen, som ikke står i SKATs sagsfremstilling af 7. maj 2013. Dette bestrides.

Der er anført en betragtelig mængde faktiske oplysninger, som SKAT næppe kan have været bekendt med, ligesom der i bilag 6, 8 og 10 er fremlagt en komplet ny og korrekt bogføring, som er udarbejdet efter SKATs afgørelser i sagen. SKAT kan følgelig ikke have været bekendt med disse ved udarbejdelsen af sagsfremstillingen af 7. maj 2013.

Ydermere er der som bilag 14 fremlagt håndfast dokumentation for, at en betragtelig del af SKATs foretagne forhøjelse for indkomståret 2010 reelt vedrører indkomståret 2008. Det gøres i den forbindelse gældende, at beløbet de facto er beskattet i 2008. Bilag 14 dokumenterer således, at den af SKAT påberåbte faktura af 29. marts 2010, der er fremlagt af undertegnede som bilag 13 i sagen, ikke er en faktura men en rykkerskrivelse, hvorfor fakturabeløbet selvsagt ikke tillige kan medtages ved opgørelsen af As skatteansættelse for indkomståret 2010.

Efterfølgende i SKATs udtalelse foretager sagsbehandleren en ansvarsfraskrivelse, idet det anføres, at det ikke er hende, der har truffet afgørelser vedrørende indkomståret 2012. Undertegnede er ikke helt klar over, hvad denne oplysning skal bruges til.

SKAT efterlyser i sin udtalelse at modtage kopi af de underliggende bilag til den nye bogføring. I samme afsnit foretager SKAT en præmatur konklusion om, at man alligevel ikke kan vurdere den nye bogføring som værende korrekt. Vi skal høfligst anmode om en stillingtagen til, hvorvidt man ønsker at modtage de bilag, som findes, og som har dannet grundlag for bogføringen?

I SKATs bemærkninger til indkomståret 2010 anføres, at A ikke har dokumenteret, at forligsbeløbet er medregnet ved opgørelsen af indkomstårene 2008 og 2009, som det er gjort gældende af undertegnede. Det bemærkes hertil, at uanset om SKAT finder dette dokumenteret eller ej. kan det IKKE medføre en beskatning af beløbet igen i indkomståret 2010. Indkomsten skal rettelig periodiseres til indkomstårene 2008 og 2009, og såfremt SKAT ikke mener, at dette er sket, må det være op til SKAT at forsøge at genoptage As skatteansættelser for indkomstårene 2008 og 2009. Det gøres imidlertid gældende, at forligsbeløbet er medtaget ved indkomstopgørelserne for indkomstårene 2008 og 2009.

SKAT mener ikke, at undertegnede har dokumenteret, at G1, , ikke har fremsendt samtlige fakturaer til SKAT.

At G1, er eller i det mindste har været i besiddelse af øvrige fakturaer, belyses af, at det i forliget, jf. bilag 12, er anført, at kommanditselskabet "er i besiddelse af ag betaler faktura på kr. 200.000,exe/. moms samt faktura på 19.312,50 exe/. moms. Favaritbyg fremsender faktura på det resterende beløb op til kr. 245.000,exe/. moms, dvs. faktura på kr. 25.678,50 exe/. moms.

Sammenholdes denne oplysning fra parternes forlig med oversigten over de af SKAT modtagne fakturaer fra G1, , kan det konstateres, at kommanditselskabet ikke har fremsendt en faktura på kr. 19.312,50 excl. moms til SKAT, jf. oversigten over modtagne fakturaer, bilag 1, s. 6.

Såfremt SKAT ikke mener dette tjener til dokumentation for, at SKAT ikke har modtaget samtlige fakturaer, synes dette at være tegn på netop samme urimeligt høje dokumentationskrav, der er årsag til en stor del af de i sagen foretagne forhøjelser."

( ... )"

Repræsentanten har endvidere anført følgende:

"( ... )

Vedrørende faktura fa943-08

Som drøftet er fakturaen blevet dobbeltbogført ved SKATs behandling af skatteansættelsen for indkomståret 2010, idet fakturaen allerede er indtægtsført i 2008, jf. bilag 14.

Som det fremgår af opgørelsen i bilag 17, er der fradraget et debitortab ved indkomstopgørelsen for indkomståret 2012 vedrørende den pågældende faktura.

Dette debitortaber fradraget, idet A på dette tidspunkt anså fordringen for endeligt tabt. As daværende advokat, KM, havde den 19. december 2011 rettet henvendelse til MH og MLs advokat, jf. bilag 18, hvori det udtrykkeligt anføres, at "fakturaen" af 29. marts 2010, jf. bilag 13, som SKAT har ladet A beskatte af, alene er en opgørelse.

MH og MLs advokat svarede på henvendelsen den 13. Januar 2012, jf. bilag 19, hvori man bestred der overhovedet bestod et krav, idet dette var forældet. Man gjorde endvidere opmærksom på, at aftalen blev hævet i 2007.

Dette er korrekt men ændrer ikke på, at A fortsat havde et tilgodehavende som følge af det arbejde, han udførte, forinden han stoppede arbejdet pga. ægteparrets manglende betaling.

KM besvarede herefter den 18. Januar 2012, jf. bilag 20, hvor man bestred, at kravet skulle være forældet. Dette selvom kravet formueretligt var forældet den 24. juli 2011, jf. forældelseslovens § 3, stk. 1.

A havde en mulighed for at gøre gældende, at ægteparret havde erkendt deres forpligtelse på et senere tidspunkt, hvorfor forældelsen ville være afbrudt, jf. forældelseslovens § 15, men henset til, at han næppe kunne løfte bevisbyrden herfor, ligesom han i øvrigt var bekendt med, at parret ikke var solvente, valgte han efter rådgivning fra KM ikke at forfølge kravet videre.

Personrapporter på MH og ML vedlægges som bilag 21 og bilag 22.

Disse udviser efter vores opfattelse et klart billede af, at parret løber fra deres forpligtelser, jf. den lange række af konkursramte virksomheder, som de har efterladt sig.

Idet Statstidende ikke gemmer meddelelser længere end 5 år, og da Søog Handelsretten alene kan give oplysninger om personers konkurs til personen selv efter denne årrække, har det ikke været muligt for os at dokumentere ML konkurs.

Uanset om man finder, at MH og MLs situation er tilstrækkeligt til, at As fordring kan anses for endeligt tabt i 2012, hvor han i samråd med sin advokat undlod at forfølge det videre, skal A indrømmes et fradrag for kurstabet i 2011, idet fordringen på dette tidspunkt må anses for forældet. A har således uanset MH og MLs betalingsevne et fradrag for kurstab på fordringen i 2011, jf. dagældende kursgevinstlovs§ 17.

• • • • ••

Vedrørende fakturaerne, der ligger til grund for forliget med K/5 G1.

I relation til fakturaerne, der ligger til grund for forliget, har det desværre ikke været muligt at fremskaffe flere fakturaer. Der henvises imidlertid til SKATs afgørelse, jf. bilag 1, s. 6, hvor det anføres, at de fakturaer, som SKAT har modtaget fra K/S'et, har vedrørt perioden 2008/2009. De øvrige fakturaer, som der bevisligt må have været, idet de henvises til i forliget, jf. bilag 12, må således formodes også at være fra denne periode.

Som yderligere dokumentation, der kan belyse størrelsen af den samlede afregning samt perioden, den vedrører, vedlægges som bilag 23 oversigt af 4. september 2009 over den samlede fakturering i K/S'ets entreprise fordelt på lejlighedsnumre. Som det ses, er der samlet faktureret for kr. 929.278,75 inklusiv moms, hvilket må være sket før den 4. september 2009 .

• • • • ••

Yderligere dokumentation for debitortab mv. - 2010

I opgørelsen for 2010, jf. bilag l, er der fratrukket tab på forliget med K/S, som også redegjort for under kontormødet og i vores seneste supplerende indlæg.

Derudover er fratrukket kr. 124.822,40 eksklusiv moms for tab på en bestridt fordring fra 2007 på SP. A forfulgte sit krav og anlagde sag ved Retten i Hillerød, jf. bilag 24, men tabte senere ankesagen og måtte betale kr. 20.625 inklusiv moms for omkostninger til syn og skøn, samt kr. 45.000 i sagsomkostninger til SP, jf. bilag 25.

Herudover er fratrukket sagsomkostninger til JM på kr. 20.000, der er en følge af Østre Landsrets dom af 10. maj 2010, der vedlægges som bilag 26. Dommen vedrører anken af Retten i Glostrups dom af 13. maj 2009, der vedlægges som bilag 27.

Yderligere dokumentation for debitortab mv. 2011

A havde den 29. august 2007 faktureret G4 ApS (MJ) kr. 268.065 eksklusiv moms for udført arbejde på Y2-adr.. Faktura nr. Fa763-07 vedlægges som bilag 28.

Fakturaen blev ikke betalt af G4 ApS, og selskabet havde ikke likviditet til at afdrage. Selskabet er senere gået konkurs, og MJ er afgået ved døden.

Fordringen blev forældet den 1. Januar 2011, jf. forældelseslovens § 30, hvorfor A på dette tidspunkt er berettiget til at fradrage kurstabet, jf. kursgevinstlovens § 17, jf. statsskattelovens § 6. A havde endvidere den 2. november 2008 faktureret G4 ApS (MJ) kr. 162.752 eksklusiv moms for udført arbejde på Y3-adr.. Faktura nr. Fa999-08 vedlægges som bilag 29.

Fordringen blev forældet den 2. november 2011, jf. forældelseslovens § 3, stk. 1, hvorfor A på dette tidspunkt er berettiget til at fradrage kurstabet, jf. kursgevinstlovens § 17, jf. statsskattelovens § 6.

Yderligere dokumentation for debitortab mv. 2012

Udover tabet på fordringen på ML og MH, jf. omtalen ovenfor, har A i 2012 lidt et tab på G4 ApS (MJ).

A havde den 9. Januar 2009 faktureret G4 ApS (MJ) kr. 470.907,50 eksklusiv moms for udført arbejde på X. Faktura nr. 09-0008 vedlægges som bilag 30.

Fordringen blev forældet den 9. Januar 2012, jf. forældelseslovens § 3, stk. 1, hvorfor A på dette tidspunkt er berettiget til at fradrage kurstabet, jf. kursgevinstlovens § 17, jf. statsskattelovens § 6.

( ... )"

Landsskatterettens afgørelse

Juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed er afgiftspligtige. Det fremgår af momslovens § 3, stk. 1.

Der skal betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet, jf. momslovens § 4, stk. 1.

Det lægges til grund som ubestridt, at der er drevet registreringspligtig virksomhed i afgiftsperioderne 2010-2012.

Momsregistrerede virksomheder skal ifølge momslovens § 55, føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelse og kontrol af merværdiafgiften. Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab.

Kravene til regnskabet fremgår af kapitel 12 i momsbekendtgørelsen, bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006) og årsregnskabsloven (lovbekendtgørelse 2009-05-25 nr. 395 for afgiftsperioden 2010 og lovbekendtgørelse 2011-04-11 nr. 323 for afgiftsperioderne 2011 og 2012).

Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan afgiften fastsættes skønsmæssigt. Det fremgår af opkrævningslovens § 5, stk. 2.

SKAT har ikke modtaget regnskabsmateriale fra virksomhedens indehaver, og det har dermed ikke været muligt at efterprøve regnskabsgrundlaget.

Da kravene til regnskabsgrundlaget ikke kan anses for opfyldt, har SKAT været berettiget til at fastsætte momstilsvaret skønsmæssigt.

SKAT har på baggrund af bankindsætninger samt fremlagte fakturaer skønsmæssigt forhøjet virksomhedens momstilsvar med 474.598 kr. for afgiftsperioden 2010, med 244.246 kr. for afgiftsperioden 2011 og med 308.968 kr. for afgiftsperioden 2012.

Landsskatteretten har dags dato truffet afgørelse vedrørende opgørelsen af virksomhedens overskud for indkomstårene 2010-2012, j.nr. 13-0193611 og 14-4109298, som skal danne grundlag for opgørelsen af det skyldige momstilsvar for afgiftsperioderne 2010-2012.

Virksomhedens indehaver har, i forbindelse med klagesagen, fremlagt opgørelser af virksomhedens salgsmoms og købsmoms for afgiftsperioderne 2010-2012. Virksomhedens indehaver har ikke fremlagt underliggende bilag for opgørelserne, hvorfor disse ikke kan lægges til grund ved opgørelsen af virksomhedens momstilsvar.

Virksomhedens indehaver har anført, at momsen i henhold til faktura 10-f039 af 29. marts 2010 på 253.262,25 kr. er indberettet til SKAT i afgiftsperioden 2008. Virksomhedens indehaver har endvidere anført, at faktura 10-f039 alene er en opgørelse af den oprindelige faktura fa943-08 af 19. juli 2008, og at det beror på en teknisk fejl, at opgørelsen har fået et fakturanummer.

Virksomhedens indehaver har ikke dokumenteret, eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at momsen i henhold til faktura 10-f039 af 29. marts 2010 er indberettet i afgiftsperioden 2008, og det findes ikke godtgjort, at denne faktura alene er en opgørelse af kravet iht. faktura fa943-08 af 19. juli 2008. Der er herved lagt vægt på, at virksomhedens indehaver ikke har fremlagt regnskabsmateriale for afgiftsperioden 2008 samt at virksomhedens tidligere repræsentant i en skrivelse af 18. Januar 2012 har gjort gældende, at kravet ikke er forældet, da forældelsesfristen løber fra tidspunktet for fakturaens udstedelse. På dette tidspunkt er faktura fa943-08 af 19. juli 2008 forældet, mens forældelsesfristen for faktura 10-f039 af 29. marts 2010 ikke er udløbet endnu. Landsskatteretten finder det således ikke godtgjort, at momsen i henhold til faktura 10-f039 af 29. marts 2010 ikke skal medregnes i momsopgørelsen for afgiftsperioden 2010.

Virksomhedens indehaver har gjort gældende, at momsen 61.250 kr. af de 306.250 kr., som G1, har indbetalt på virksomhedens indehavers konto er indberettet til SKAT i afgiftsperioderne 2008 og 2009. Virksomhedens indehaver har endvidere gjort gældende, at beløbet er en del af et mellemværende mellem virksomheden og G1, på 929.278,75 kr. inkl. moms, som løbende er udfaktureret i afgiftsperioderne 2008 og 2009.

Den fremlagte oversigt af 4. september 2009 indeholder ikke fakturanavne eller datoer for, hvornår beløbene er udfaktureret. Det er endvidere ikke muligt at afstemme de af SKAT indhentede fakturaer med den fremlagte oversigt. Det er herefter ikke godtgjort, at momsen korrekt skal indtægtsføres i afgiftsperioderne 2008 og 2009.

Virksomhedens indehaver har ikke dokumenteret, at momsbeløbet er indberettet i hhv. 2008 og 2009, og da beløbet er indgået på virksomhedens indehavers konto i afgiftsperioden 2010, skal momsen medtages i denne afgiftsperiode.

Virksomhedens indehaver har gjort gældende, at virksomheden har lidt fradragsberettigede momstab i afgiftsperioderne 2010-2012.

Af momslovens § 27, stk. 6, fremgår følgende:

" I afgiftsgrundlaget kan fradrages 80 pct. af konstaterede tab på uerholdelige fordringer vedrørende leverede varer og ydelser. Fradraget foretages, når tabet konstateres, jf. dog§ 66 g, stk. 3. Såfremt fordringerne senere betales helt eller delvis, skal 80 pct. af modtagne beløb medregnes i afgiftsgrundlaget, medmindre betalingen opnås efter konkurslovens § 96."

Det følger af ordlyden i momslovens § 27, stk. 6, at det er en forudsætning for, at et tab kan fradrages i momsgrundlaget, at der er konstateret et tab. Det er endvidere en forudsætning efter bestemmelsen, at fordringen på tabskonstateringstidspunktet stadig kan anses at vedrøre leverede varer og ydelser.

Den tilsvarende bestemmelse i momssystemdirektivet findes i artikel 90. Det følger heraf, at i tilfælde af annullation, afbestilling, ophævelse, ikke eller delvis betaling eller afslag i prisen efter det tidspunkt, hvor transaktionen har fundet sted, nedsættes beskatningsgrundlaget tilsvarende på betingelser, som fastsættes af medlemsstaterne. For så vidt angår ikke eller delvis betaling, kan medlemsstaterne dog fravige denne bestemmelse.

Kun under særlige omstændigheder kan det anses for sandsynliggjort, at en fordring eller en væsentlig del heraf er tabt uden udlægsforretning eller andre retsskridt. Særlige omstændigheder kan foreligge ved debitors indtrådte konkurs, betalingsstandsning, akkord, likvidation på grund af insolvens, debitors forsvinden eller lignende. Ved disse særlige omstændigheder kan fradrag for tab foretages, såfremt fordringen efter en konkret vurdering må anses for at være helt eller delvis uerholdelig. Kravene til konstatering af tab på fordringer, eller til sandsynliggørelse af et forventet tab, skal være opfyldt i den afgiftsperiode, hvori der ønskes fradrag for tabet.

Virksomhedens indehaver har gjort gældende, at virksomheden har lidt et momstab på 79.605,80 kr. i afgiftsperioden 2010 som følge af det indgåede forlig med G1. For at opnå fradrag i momsgrundlaget, er det en forudsætning, at den fradragssøgende har afregnet salgsmoms, som blev udløst ved den leverance, momsfradraget vedrører. Det følger af SKM2010.246.BR. Indehaveren har ikke dokumenteret, eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at virksomheden har lidt et momstab. Indehaveren har således ikke dokumenteret, at momsen tidligere er indberettet, og der er derfor ikke grundlag for at give momsfradrag.

Virksomhedens indehaver har gjort gældende, at virksomheden i forbindelse med en retssag har lidt et momstab på 31.205,60 kr. i afgiftsperioden 2010. Virksomhedens indehaver har ikke dokumenteret, at momsen tidligere er afregnet, og at virksomheden derfor har lidt et tab. Der er således ikke grundlag for at indrømme virksomheden fradrag herfor.

Virksomhedens indehaver har endvidere gjort gældende, at virksomheden i forbindelse med en anden retssag har lidt et momstab på 4.125 kr., da virksomheden er blevet pålagt at betale omkostninger til syn og skøn. Virksomhedens indehaver har fremlagt Østre Landsrets dom af 27. april 2011 til dokumentation herfor.

Det er hermed dokumenteret, at virksomheden har lidt et fradragsberettiget momstab i afgiftsperioden 2011. Virksomheden har fradrag herfor, jf. momslovens§ 37, stk. 1

Virksomhedens indehaver har yderligere gjort gældende, at virksomheden har haft en fradragsberettiget udgående afgift på 67.016,25 kr. vedrørende faktura Fa763-07, samt at virksomheden har haft en udgående afgift på 40.688 kr. vedrørende faktura Fa999-08. Virksomhedens indehaver har gjort gældende, at fordringerne er forældede hhv. den 1. Januar 2011 og den 2. november 2011, hvorfor der på disse tidspunkter er opnået fradragsret.

Det faktum at kravene er forældede i indkomståret 2011, giver ikke uden videre virksomheden fradragsret. Der er herved lagt vægt på, at virksomhedens indehaver ikke har iagttaget retslige skridt med henblik på at inddrive gælden samt undgå forældelse. Virksomhedens indehaver har desuden ikke dokumenteret, at beløbene tidligere er indberettet til SKAT, og at virksomheden på baggrund heraf har lidt et tab.

Virksomhedens indehaver har yderligere gjort gældende, at virksomheden har lidt et fradragsberettiget momstab i afgiftsperioden 2012 på 253.262,25 kr. i henhold til faktura 10-f039 af 29. marts 2010. Indehaveren har i øvrigt gjort gældende, at der under alle omstændigheder er fradrag for tabet i afgiftsperioden 2011, da kravet på dette tidspunkt er forældet.

Landsskatteretten finder ikke, at virksomhedens indehaver har dokumenteret eller sandsynliggjort, at der i afgiftsperioden 2012 er konstateret et endeligt tab på den pågældende debitor på faktura 10-f039 af 29. marts 2010. Der er herved lagt vægt på, at der alene er sendt et brev af 19. december 2011, hvor kravet fastholdes, samt at der ikke har været foretaget effektive tiltag for at inddrive tilgodehavendet ved rykkerbreve, forgæves udlæg eller andre retsskridt. Det er endvidere ikke dokumenteret, at momsbeløbet tidligere er angivet, hvorfor det ikke er dokumenteret, at virksomheden har lidt et momstab på fordringen.

Der er ikke, ud fra det foreliggende, indtrådt særlige omstændigheder i nærværende sag, der kan give anledning til fradrag på tab.

Virksomhedens indehaver har endvidere ikke dokumenteret, eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at fordringen er forældet i afgiftsperioden 2011, idet det ikke er godtgjort, at fordringen udspringer af faktura fa943-08 af 19. juli 2008 og ikke faktura 10-f039 af 29. marts 2010. Et tab kan i øvrigt ikke anses for udslag af naturlig driftsrisiko, når der ikke er truffet foranstaltninger med henblik på at undgå forældelse.

Endeligt har virksomhedens indehaver gjort gældende, at virksomheden har lidt et fradragsberettiget momstab på 117 .726,88 kr. for ikke betalt arbejde udført for G4 ApS, da kravet er forældet i afgiftsperioden 2012. Virksomhedens indehaver har fremlagt faktura 09-0008.

Virksomhedens indehaver har ikke dokumenteret, at momsen tidligere er angivet, hvorfor der ikke kan gives et momsfradrag på fordringen, og som tidligere anført, giver forældelse ikke fradragsret, når der ikke er foretaget retslige skridt med henblik på at inddrive gælden.

Landsskatteretten stadfæster på baggrund heraf SKATs afgørelse for afgiftsperioderne 2010 og 2012 mens momstilsvaret nedsættes 4.125 kr. til 240.121 kr. for afgiftsperioden 2011

…."

BILAG 3

"…Afgørelse fra Landsskatteretten 26. SEP. 2018

Sagsnr. 14-0264795

I afgørelsen har deltaget: K. Lund-Andersen, Tine Roed og Ole Stavad

Klager: A

Klage over: SKATs afgørelse af 13. december 2013 Cpr-nr.: ...11

Møde mv.

Der har været afholdt møde mellem klageren og Skatteankestyrelsens sagsbehandler.

Faktiske oplysninger

Klagen drejer sig om, hvorvidt SKAT har været berettiget til at forhøje overskud af klagerens virksomhed med 1.200.000 kr. i indkomståret 2012.

Klageren er uddannet tømrer og har siden indkomståret 1999 drevet selvstændig tømrervirksomhed, blandt andet i virksomheden G2, CVR-nr. ...12.

G2 er blevet oprettet den 1. august 2006, men er blevet afmeldt fra registrering den 8. juli 2010 efter et møde hos SKAT.

Virksomheden har beskæftiget sig inden for byggebranchen med udførelse af byggearbejde. Klageren har blandt andet stået for al indvendigt arbejde med gipslofter, vægge m.m. i forbindelse med byggeprojektet x i Sydhavnen.

Det er blevet oplyst af klagerens repræsentant, at klagerens virksomhed, i forbindelse med finanskrisen i 2008, kom i vanskeligheder grundet problemer med at indkræve udeståender og dermed skaffe likviditet til kreditorer.

Foranlediget af en underretning fra Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet vedrørende indsætninger på klagerens datters virksomhedsbankkonto i F1-bank på i alt kr. 2.558.000 i perioden fra den 2. februar til den 24. februar 2012, påbegyndte SKAT en kontrol af klagerens datters virksomhed. Klagerens datter drev virksomheden G3, CVR-nummer ...14.

Virksomheden beskæftigede sig med smykkedesign.

Det blev, ifølge klagerens repræsentant, omgående klart, at en eventuel udeholdt omsætning ikke kunne tilskrives klagerens datter. Posteringerne kunne i stedet henføres til klagerens nu afmeldte virksomhed, som klageren havde set sig nødsaget til at fortsætte efter afmeldingen, for at kunne fortsætte med at inddrive udeståender og derved holde sine kreditorer "fra døren".

Klageren har til SKAT indsendt opgørelse af virksomhedens omsætning og omkostninger i indkomståret 2010 hvor han begyndte at bruge sin datters bankkonto til virksomhedens drift, samt for indkomstårene 2011 og 2012. Klageren har endvidere indsendt bilagsmateriale i form af kontoudtog og en del fakturaer. Klageren har ikke indsendt bogføring eller regnskab.

Klageren har opgjort virksomhedens omsætning for indkomståret 2012 på baggrund af fakturaer.

Klagerens opgørelse af virksomhedens omkostninger er opgjort på baggrund af hævninger på bankkonti.

SKAT har ved opgørelsen af virksomhedens omsætning taget udgangspunkt i klagerens egen opgørelse.

SKAT har sammenholdt alle indsætninger på klagerens datters bankkonto med fremlagte fakturer. SKAT har foretaget korrektioner hvor dette er fundet nødvendigt.

SKAT har herefter opgjort virksomhedens omsætning til 1.760.596,70 kr. ekskl. moms for indkomståret 2012.

SKAT har i indkomståret 2012 godkendt fradrag med 252.093,74 kr. ekskl. moms+ 150.092,40 kr. ekskl. moms+ 117.728 kr. ekskl. moms i alt 519.914,14 kr. ekskl. moms.

SKAT har endvidere opgjort klagerens fradrag for dieseludgifter således: Opgørelse af dieseludgifter:

Dato Produkt Beløb Moms Beløb i alt

Klageren har ikke selvangivet noget for 2012, og SKAT har herefter opgjort virksomhedens overskud således:

Klagerens revisor har, efter klagens indlevering til Skatteankestyrelsen, foretaget en bogføring af samtlige indtægter og udgifter i virksomheden, samt en opgørelse af resultatet.

For indkomståret 2012 har klagerens revisor opgjort overskuddet af klagerens virksomhed således:

Omsætning 1.760.616,92 kr.

Varekøb 423.580,14 kr.

Øvrige omkostninger 149.480,87 kr.

Det fremgår af revisorens bogføring, at klageren har lidt følgende tab i indkomståret 2012:

Inkl. moms Ekskl. moms

Fa943-08 af 19. juli 2008, MH 1.266.311,25 kr. 1.013.049,00 kr.

Fa09-0008 af 9. Januar 2009 588.634,38 kr. 470.907,50 kr.

Revisoren har herefter opgjort overskuddet af klagerens virksomhed for indkomståret 2012 således:

Omsætning 1.760.616,92 kr.

Tab på debitor -1.013.049,00 kr.

Tab på debitor -470.907,50 kr.

Reguleret omsætning 276.660,42 kr.

Omsætning 276.660,42 kr.

Varekøb -423.580,14 kr.

Øvrige omkostninger -149.480,87 kr.

Ej fradragsberettigede 2.030,00 kr.

Overskud -294.370,59 kr.

Revisoren har opgjort et tab på 1.013.049 kr. ekskl. moms. Det er oplyst, at tabet er lidt som følge af manglende betaling for arbejde udført for MH, Y1-adr., . Der er fremlagt to fakturaer: fa943-n8 af 19. juli 2008 og 10-fo39 af 29. marts 2010. Fakturaernes indhold er identisk, og de er begge udstedt til MH.

Klageren har oplyst, at fakturaen af 29. marts 2010 er en rykker for beløbet i henhold til fakturaen af 19. juli 2008, og det er derfor en fejl, at denne har fået tildelt et fakturanummer.

Det fremgår af fakturaen, at MH i alt skal betale 3.694.561 kr. inklusiv moms. Der er indbetalt a conto på 2.431.250 kr. inklusiv moms. Der er således et restbeløb til betaling på 1.266.311 kr. inkl. moms. Dette svarer til 1.013.049 kr. eksklusiv moms.

Klagerens repræsentant har oplyst, at beløbet er indtægtsført og beskattet i indkomståret 2008. Klagerens repræsentant har endvidere oplyst, at beløbet aldrig er blevet betalt, og at dette endeligt er tabt i 2012.

Revisoren har endvidere opgjort et tab på 470.907,50 kr. ekskl. moms. Det er oplyst, at tabet vedrører manglende betaling for arbejde udført for G4. Klagerens repræsentant har fremlagt faktura 09-0008.

SKAT har den 13. november 2013 fremsendt forslag om at ændre klagerens skatteansættelse. Klageren har fået frist til den 6. december 2013 til at fremkomme med bemærkninger.

Klagerens repræsentant er den 28. november 2013 fremkommet med indsigelser til forslaget. SKAT har modtaget indsigelserne den 3. december 2013. Heri har repræsentanten oplyst, at han er grundlæggende uenig med SKATs argumentation og forslag til afgørelse.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet overskuddet af klagerens virksomhed med 1.200.000 kr. for indkomståret 2012.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

"( ... )

Der skal opgøres et overskud af virksomhed samt momstilsvar

Omsætningen er opgjort for første halvår af 2010 på baggrund af indsætninger på bankkonto, og efter afmeldelse af virksomhed i 7 måned 2010 på baggrund af indsætninger på bankkonto med tilhørende fakturaer.

Der er desuden til omsætningen tillagt faktura udstedt i 2010 som ikke ses at være indeholdt i den omsætning A har opgjort, ligesom der er tillagt betaling af forlig i 2010 da størrelsen af det tilgodehavende G2 havde ikke kan dokumenteres, samt at der ikke findes dokumentation på at tilgodehavendet har været bogført i virksomheden.

Omkostninger er alene opgjort på baggrund af hævninger på kontoudtog, hvor der er korrigeret skattemæssigt og momsmæssigt for de omkostninger SKAT mener er private og derfor ikke kan fradrages i virksomhedsindkomsten.

Der er desuden vedlagt fakturaer hvor der ønskes fradrag for tab på debitorer, jf. bilag 15 Der er vedlagt faktura udstedt til MH, Y1-adr. udstedt 29 marts 2010 med angivelse af restbeløb til betaling kr. 1.266.311,25 inkl. Moms.

A har i sin redegørelse forklaret, at han har en tvist med debitor, og derfor skal den føres i dansk retssystem, og hvis han skal føre denne sag skal der betales ca. kr. 40.000-kr. 50.000 som han ikke har. Kopi af korrespondance mellem debitor og As advokat viser desuden, at A endnu ikke har rejst kravet på tidspunktet for skrivelsens dato pr. 19 december 2011 da der skal afklares spørgsmål med underleverandører, men at man fastholder kravet.

En forudsætning for skattemæssigt fradrag for tab på debitorer er, at tabet er konstateret og kan gøres endeligt op. Det fremgår af det indsendte materiale, at kravet mod MH endnu ikke er rejst, men at der stadig pågår tvist omkring kravet.

Der må derfor anlægges sag mod debitor med henblik på at inddrive det skyldige beløb, og det faktum at kreditor ikke har råd til at afholde omkostninger til inddrivelse af beløbet kan ikke medføre, at et tab kan anses for konstateret. Det er således SKATs opfattelse at kravet mod MH kr. 1.266.311,25 hverken momseller skattemæsssigt kan fratrækkes som tab på debitorer, da tabet ifølge det foreliggende materiale endnu ikke er konstateret. Fordringen er endvidere ikke endelig eller uomtvistet.

Der er endvidere vedlagt fakturaer udstedt til G4 ApS hhv. 29 august kr. 335.081,25 ind. moms, 2 november 2008 kr. 203.440,00 ind. moms, og 9 Januar 2009 kr. 588.634,37 ind. moms som A foreslår fratrækkes som tab på debitorer.

Anfører i sin redegørelse, at MJ (direktør i G4 ApS) er han i dialog med, selskabet kan ikke betale, men i det mindste løber han ikke fra kravet.

Det forhold, at der er foretaget en leverance er ikke ensbetydende med at der kan foretages et fradrag for leverancen hvis denne ikke betales. Ifølge praksis er der fastlagt nogle betingelser som skal være opfyldt for at der kan fratrækkes et beløb som tab på debitorer Ifølge det indsendte materiale er der ikke foretaget nogle handlinger overhovedet overfor skyldner med henblik på at inddrive det skyldige beløb.

Ifølge G4 ApS's årsrapport 2009 har selskabet en egenkapital på 1,7 mill. Der er altså umiddelbart kapital i selskabet til at betale gælden, og A må tage retslige skridt for at forsøge at inddrive gælden.

Der ses desuden at være udstedt fakturaer til G4 ApS i både 2007, 2008 og 2009, og der ses ikke at have været foretaget rykkerprocedurer imellem udstedelsen af disse fakturaer. Det må siges at være udtryk for usædvanligt forretningsforhold, at A bliver ved at udføre arbejde for et selskab der ikke betaler sine regninger, særligt når det foregår over 3 år og når der er tale om betragtelige beløb.

Tilgodehavendet hos G4 ApS må efter SKATs opfattelse siges at have ændret karakter fra tilgodehavende til pengeudlån, da A er fortsat med at kontrahere med selskabet uagtet at der ikke er blevet betalt for tidligere fakturaer. Der er udført arbejde for selskabet i 2009 for knap 600.000 kr. selvom selskabet for arbejde udført i 2007 og 2008 manglede at betale A ca. 550.000 kr.

SKAT er derfor af den opfattelse, at kravet mod G4 Aps i alt kr. 1.127.155,62 ikke kan fratrækkes hverken momseller skattemæssigt som tab på debitorer. Der er her lagt vægt på, at der ikke er dokumenteret, at der er foretaget tilstrækkeligt til fordringernes inddrivelse hos skyldner.

Desuden må det antages at være udtryk for usædvanligt forretningsforhold, at A fortsætter med at udføre arbejde for og fakturere til G4 ApS når selskabet ikke betaler skyldige og væsentlige fakturabeløb.

( ... )

A har drevet virksomhed i sin datter FCs cvr. nummer efter afmeldelse af sit eget cvr. nummer ...15 pr. 08.07.2010.

Der er ikke selvangivet korrekt overskud af virksomhed 2010, og for 2011 har A ikke selvangivet overskud af virksomhed. A har skriftligt erkendt at han har drevet sin virksomhed videre i datterens cvr. nummer med hendes vidende.

Der foreligger ingen bogføring overhovedet, men A har indsendt diverse bilagsmateriale i form af kontoudtog og en del fakturaer, og har selv på baggrund af dette opgjort et samlet resultat af virksomheden for den periode hvor han har anvendt sin datters cvr. nummer.

Der er indsedt fakturaer for den periode hvor han har afmeldt sin virksomhed og i stedet anvendt sin datters cvr. nummer, og SKAT har bedt ham indsende fakturaer og omkostningabilag for perioden 01.01.2010 frem til afmeldelse, således at der kan opgøres et samlet overskud af virksomhed for 2010, dA har selvangivet overskud af virksomhed kr. 48.730 for 2010.

Til dokumentation for omsætningen fra 01.01.2010 frem til afmeldelse af virksomhed pr. 08.07.2010 er der anvendt indsættelser på hans virksomhed G2s erhvervskonto i F1-bank, og for perioden efter 08.07.2010 frem til november 2012 er der indsendt salgsfakturaer samt indsætninger på hans datters bankkonto som dokumentation for omsætningen.

Til dokumentation for omkostninger er der alene fremsendt kontoudtog hvor A har markeret hvilke betalinger han mener er erhvervsmæssige, og som han derfor ønsker fratrukket i virksomhedsindkomsten.

Da der ingen bogføring findes, og da regnskabsmaterialet i høj grad er mangelfuldt, har SKAT til brug for opgørelse af overskud af virksomhed og momstilsvar lagt As opgørelser til grund, og har lavet korrektioner til disse i de tilfælde hvor SKAT ikke mener der er skattemæssigt eller momsmæssigt fradrag, eller hvor der ikke foreligger nogen dokumentation for omkostningsposten.

*

( ... )

Overskud af virksomhed og momstilsvar kan herefter opgøres således:

( ... )

Overskud af virksomhed 2012:

( ... )"

Vedrørende opgørelse af driftsomkostninger har SKAT anført følgende:

"( ... )

Der er ved den samlede opgørelse af godkendte driftsomkostninger taget udgangspunkt i As opgørelse af driftsomkostninger, og SKAT har fra dette beløb fratrukket udgifter som der enten ikke er skattemæssigteller momsmæssigt fradrag for i henhold til skatteog momslovgivningen. Godkendte omkostninger for årene 2010, 2011 og 2012 kan herefter opgøres således:

( ... )

( ... )"

I forbindelse med sagsbehandlingen hos Skatteankestyrelsen har SKAT anført følgende:

"( ... )

SKAT er i brev af 12. august 2016 bedt om at vurdere sagen igen på grundlag af indlæg fra klagerens repræsentant af den 20. maj 2016, hvor der fremlægges nye oplysninger til sagerne. SKAT har gennemgået indlægget samt bilagene 1-14.

Helt overordnet kan det oplyses, at der er ikke nye oplysninger/dokumentation i sagen, som ikke står i sagsfremstilling af 7. maj 2013.

Jeg skal desuden gøre opmærksom på, at jeg ikke har lavet sagen vedr. skatten for indkomståret 2012. På tidspunktet hvor min sagsbehandling foregik var selvangivelsesfristen for indkomståret 2012 ikke sprunget. Jeg lavede derfor alene en opgørelse af overskud af virksomhed for 2012 til senere selvangivelse. Det er anden sagsbehandler i SKAT, der har lavet skattedelen på skatteyder.

Efter gennemgang af det indsendte materiale kan det konstateres, at der ingen nye bilag er medsendt i forhold til det materiale, som sagen oprindelig er lavet ud fra. Der er ikke indsendt de underliggende bilag til revisors efterfølgende bogføring. SKAT har derfor ingen mulighed for at undersøge om den foretagne bogføring er korrekt, og om de fratrukne driftsudgifter er erhvervsmæssige. I indlæg oplyser klagers repræsentant, at der er foretaget ny korrekt bogføring. Hvis den nye efterfølgende bogføring af revisor er foretaget ud fra posteringer på bankkonti, er der ingen forskel i opgørelsen af de beløb som klagen vedrører, da SKAT pga. manglende bogføring også lavede den oprindelige sag ud fra posteringer på klagers bankkonti. SKAT mener derfor ikke der er grundlag for at vurdere om den efterfølgende bogføring er korrekt, og mener ikke, at det indsendte materiale kan begrunde en ændring til SKATs afgørelser.

( ... )

Bemærkninger til indkomståret 2012:

Tab på debitor: Klagers repræsentant gør gældende, at beløb kr. 1.266.311 iht. faktura nr. fa943-08 af 19. juli 2008 (samt dubletfaktura nr. 10-f039 af 29. marts 2010) aldrig er blevet betalt trods gentagne rykkere, og er endelig tabt i indkomståret 2012, hvorfor skatteyder har et fradrag for tab på debitor, der skal medregnes ved opgørelsen af hans indkomst for 2012. Klagers repræsentant har ikke indsendt dokumentation for, at skatteyder har udtømt alle sine muligheder for at få pengene inddrevet.

( ... )"

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har principalt nedlagt påstand om, at klagerens virksomhed har haft et underskud på 294.370,59 kr. i indkomståret 2012, hvorfor SKATs forhøjelse skal nedsættes i overensstemmelse hermed.

Klagerens repræsentant har subsidiært nedlagt påstand om, at SKATs afgørelse er ugyldig, da agterskrivelsen ikke er blevet fulgt op af en egentlig afgørelse, uagtet at der rettidigt var fremkommet en indsigelse hertil.

Klagerens repræsentant har til støtte for påstandene anført følgende:

"( ... )

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det overordnet gældende, at SKAT ikke i fornødent omfang har sandsynliggjort, at A skal beskattes af yderligere overskud af virksomheden i det omfang, som SKAT har anført i sit forslag til afgørelse af den 13. november 2013, og herefter foretaget i årsopgørelsen af den 13. december 2013.

Nærmere gøres det gældende, at de af SKAT opgjorte indtægter og udgifter ikke beløbsmæssigt kan lægges til grund, idet de bygger for fejlfortolkninger af visse fakturaer og øvrige bilag i sagen.

Det gøres videre gældende, at SKAT ikke har taget højde for fradrag for tab på debitorer i den omhandlede periode.

( ... )"

Klagerens repræsentant har i forbindelse med sagsbehandlingen ved Skatteankestyrelsen anført følgende:

"( ... )

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det helt overordnet gældende, at den af SKAT skønnede forhøjelse af As skatte-og momsansættelse for indkomstårene 2010-2012 er ukorrekte.

( ... )

Den af SKAT foretagne opgørelse af As omsætning, er, for så vidt angår perioden fra den 1. Januar 2010 til den 15. oktober 2010, foretaget på baggrund af indsætninger på As konto. For så vidt angår resten af indkomståret 2010 samt indkomstårene 2011 og 2012 er opgørelsen foretaget på baggrund af fakturaer.

Idet der ikke på tidspunktet for SKATs afgørelse forelå en komplet bogføring, synes opgørelsen hensigtsmæssig. Der kan imidlertid påpeges talrige fejl i SKATs opgørelse.

( ... )

Fradrag for tab på debitorer, når fordringen er erhvervet som vederlag i næring, er fradragsberettiget i det omfang, det følger af statsskattelovens § 6, jf. kursgevinstlovens § 17:

Kursgevinstlovens § 17 har og havde følgende ordlyd:

"For tab på fordringer, der er erhvervet som vederlag i næring og for tab på fordringer, der i øvrigt er erhvervet i tilknytning til den erhvervsmæssige drift af virksomheden, finder reglerne i statsskattelovens § 6 Anvendelse, jf. dog § 18"

Kursgevinstlovens § 18 vedrører fordringer, hvor beskatningsretten af renter og gevinster tilkommer en fremmed stat efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst. Bestemmelsen er således ikke relevant i nærværende sag.

Statsskattelovens § 6, litra a, har følgende ordlyd:

"Ved beregningen af den skattepligtige indkomst bliver at fradrage: a)driftsomkostninger, dvs. de udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, herunder ordinære afskrivninger"

Det fremgår direkte af forarbejderne til statsskattelovens § 6, at bestemmelsen hjemler fradrag for tab på fordringer erhvervet i vederlagsnæring, selvom bestemmelsens ordlyd alene omtaler driftsomkostninger. Anvendelsen af statsskattelovens § 6 som fradragshjemmel indebærer, at tabet først kan fratrækkes, når det er endeligt. Endvidere indebærer det, at adgangen til fradrag er betinget af, at tabet på fordringen udgør et fradragsberettiget driftstab i henhold til praksis herom, jf. PJ i Skatteretten 1, 6. udg., s. 625ft

Der findes ikke i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, eller andre steder i lovgivningen nogen direkte hjemmel til fradrag for driftstab. Efter fast praksis gives der dog adgang til at fratrække et egentlig driftstab ved indkomstopgørelsen ud fra et omkostningslignende synspunkt. Som hjemmel hertil angives sædvanligvis statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a a, jf. SKM2012.353.HR. Ofte er spørgsmålet, om der er tale om et fradragsberettiget driftstab eller et ikke-fradragsberettiget formuetab.

Som begreb beskriver SKATs juridiske vejledning 2016-1, C.C.2.2.3.1, driftstabet som følgende:

"Driftstab er udtryk for en udgift, en værdinedgang eller et passiv, som skatteyderen bliver påført ufrivilligt, ofte på grund af omstændigheder, der kommer udefra. Det kan fx være skader, ulykker, tyveri, tab på debitorer og pålagte erstatninger i forbindelse med driften.

På den måde adskiller driftstabet sig fra driftsomkostninger, der normalt er udslag af skatteyderens frivillige dispositioner. Det kan fx være afholdelse af omkostninger i virksomheden.

Ved driftstab i denne forbindelse forstås derimod ikke virksomhedens underskud. Dette underskud behandles efter reglerne i ll § 15, PSL § 13, og VSL § 13.

Driftstabet adskiller sig desuden fra tab ved afståelse af aktiver. Disse tab behandles efter Sl § 5 a og særlige regler i fx afskrivnings/oven, ejendomsavancebeskatningsloven, aktieavancebeskatningsloven, kursgevinst/oven og lignings/oven. Se afsnit C.C.2.1.3 om afståelser, der er omfattet af Sl § 5 a, og indholdsfortegnelsen om de forskellige særlige regler."

Nærmere omkring muligheden for fradrag for driftstab anfører SKATs juridiske vejledning, op.cit., følgende:

( ... )

"Det kan være vanskeligt at adskille driftstab fra de ikke fradragsberettigede formuetab. Tab vedrørende privatforbrugsområdet kan ikke trækkes fra, men herudover kan der formentlig ikke opstilles almindelige regler, da man ikke, som det tidligere er sket, kan basere sondringen på forskellen mellem omsætningsaktiver og anlægsaktiver og kun indrømme fradrag for tab på omsætningsaktiver.

Efter gældende praksis kan tab trækkes fra, hvis

•tabet vedrører erhvervsmæssig virksomhed, og

•tabet er et udslag af sædvanlig driftsrisiko ved udøvelsen af virksomheden."

Nærmere vedrørende "manglende indtægtsførelse af faktura"

SKAT anfører i afgørelsen, bilag 1, s. 7f, at A mangler at indtægtsføre faktura nr. 10-f039 af 29. marts 2010 på kr. 1.266.311 inklusiv moms. Fakturaen vedlægges som bilag 13.

Den udstedte faktura er en kopi af faktura nr. fa943-08 af 19. juli 2008, der vedlægges som bilag 14.

DA udstedte faktura nr. fa943-08 den 19. juli 2008, var det restbeløbet vedrørende udført arbejde på Y1-adr.. Efter fratrukne a conto-betalinger resterede der kr. 1.266.311 til betaling fra debitoren MH.

Fakturaen er indtægtsført i 2008, hvor den er udstedt, hvilket også belyses af, at den angivne salgsmoms fra As virksomhed i 3. kvartal 2008 var kr. 776.423.

MH betalte ikke sin regning, og A sendte en rykker den 29. marts 2010. Forventeligt ved en fejl i As system blev fakturaen, ved genudskrivningen, påført daværende dato, samt et nyt fakturanummer.

Det gøres gældende, at omsætningen på kr. 1.266.311 inklusiv moms i henhold til faktura nr. fa94308 af 19. juli 2008 (samt "dubletfaktura" nr. 10f039 af 29. marts 2010) er indtægtsført og beskattet i indkomståret 2008, hvorfor beløbet ikke tillige skal medregnes ved opgørelsen af As skatte-og momsansættelse for indkomståret 2010.

Det gøres videre gældende, at restbeløbet på kr. 1.266.311 aldrig er blevet betalt trods gentagne rykkere, og er endeligt tabt i indkomståret 2012, hvorfor A har et fradrag for tab på debitorer, jf. gennemgangen ovenfor, på kr. 1.266.311, jf. statsskattelovens § 6, jf. kursgevinstlovens § 17, der skal medregnes ved opgørelsen af As personlige indkomst for indkomståret 2012, jf. personskattelovens § 3, stk. 2, nr. 1.

Det gøres gældende, at ovenstående konkrete fejl i SKATs skønsmæssige fastsættelse af As skatte-og momsansættelser for indkomstårene 20102012, sammenholdt med den nye korrekte bogføring og resultatopgørelser foretaget af As nye revisor, jf. bilag 6-11, fører til, at de foretagne forhøjelser skal nedsættes, således at det afspejler følgende resultater og momstilsvar:

Indkomståret 2010 resultat før renter og skat: kr. 81.871 Indkomståret 2011resultat før renter og skat: kr. 465. 700 Indkomståret 2012 resultat før renter og skat: kr. -294.371

Perioden fra den 1. Januar 2010 til den 31. december 2010 momstilsvar: kr. 37.814

Perioden fra den 1. Januar 2011 til den 31. december 2011momstilsvar: kr. 128.860

Perioden fra den 1. Januar 2012 til den 31. december 2012 momstilsvar: kr. 64.139."

For så vidt angår ugyldighedspåstanden vedrørende forhøjelsen af As skattepligtige indkomst for indkomståret 2012 gøres det gældende, at SKATs afgørelse i form af årsopgørelsen af 13. december 2013 lider af en sagsbehandlingsmangel, der ud fra en generel væsentlighedsvurdering medfører afgørelsens ugyldighed.

Skatteforvaltningslovens § 20, stk. 1 og 2, om SKATs fremsendelse af agterskrivelse, har følgende ordlyd:

"Agter told-og skatteforvaltningen at træffe en afgørelse om ansættelse af indkomsteller ejendomsværdiskat på et andet grundlag end det, der er selvangivet, skal den selvangivelsespligtige og eventuelt andre parter underrettes om den påtænkte afgørelse. Det samme gælder, i det omfang en selvangivelsespligtig har undladt at selvangive og ansættelsen som følge deraf skal ske skønsmæssigt. Underretningen skal opfylde de krav til begrundelsen af en forvaltningsafgørelse, der følger af forvaltningsloven.

Stk. 2. Den selvangivelsespligtige m.v. skal samtidig underrettes om, at afgørelsen vil blive truffet som varslet, medmindre den pågældende over for told-og skatteforvaltningen fremkommer med en begrundet skriftlig eller mundtlig udtalelse imod afgørelsen inden for en nærmere angivet frist, der ikke uden den pågældendes samtykke kan være på mindre end 15 dage regnet fra skrivelsens datering, medmindre en anden frist er bestemt i lovgivningen. Har den selvangivelsespligtige m.v. ikke udtalt sig inden fristens udløb, kan afgørelsen træffes som varslet uden yderligere underretning."

Bestemmelserne er en videreførelse af den tidligere skattestyrelseslovs § 3, stk. 4, der havde følgende ordlyd:

"Agter den kommunale skattemyndighed at foretage en skatteansættelse på et andet grundlag end det, der er selvangivet, herunder tilfælde, hvor behørig selvangive/se ikke foreligger, eller agter den kommunale skattemyndighed at ændre den del af grundlaget for en skatteansættelse, der skal selvangives, skal den skattepligtige underrettes skriftligt derom. Den skattepligtige skal samtidig underrettes om, at skatteansætte/sen vil blive foretaget som varslet, hvis den skattepligtige ikke over for skattemyndigheden fremkommer med en begrundet skriftlig eller mundtlig udtalelse imod skatteansættelsen inden en nærmere angiven frist, der ikke må være på mindre end 15 dage regnet fra skrivelsens datering. Har den skattepligtige ikke udtalt sig inden fristens udløb, kan skattemyndigheden foretage skatteansættelsen i overensstemme/se med forslaget uden yderligere underretning. Har den skattepligtige udtalt sig inden fristens udløb, skal der gives skriftlig underretning om skatteansættelsen (kendelse)."

Ved reglernes flytning fra skattestyrelseslovens § 3, stk. 4, til skatteforvaltningslovens § 20, stk. 1 og 2, udgik således det eksplicitte krav om, at der skal afsiges kendelse (afgørelse), såfremt den skattepligtige har udtalt sig inden fristens udløb. I forarbejderne til skatteforvaltningsloven er det imidlertid forudsat, at bestemmelsen på dette punkt skal forstås uændret. Således anføres det i det fremsatte lovforslag {FT 2004-05 (2. samling), Tillæg A, side 4218), almindelige bemærkninger. Pkt. 4.9:

"4.9. Agterskrivelser

4.9.1. Gældende ret: Efter forvaltningsloven skal en myndighed som udgangspunktforetage høring, før den træffer en afgørelse, hvis en part i sagen ikke kan antages at være bekendt med, at myndigheden er i besiddelse af oplysningerne vedrørende sagens faktiske omstændigheder, og oplysningerne er af væsentlig betydning for sagens afgørelse og til ugunst for den pågældende part.

Denne almindelige høringspligt efter forvaltningsloven er på skatteområdet suppleret med en ubetinget høringspligt, før der træffes en afgørelse, hvis skattemyndighederne vil ændre en ansættelse af indkomsteller ejendomsværdiskat i forhold til det selvangivne eller foretage en sådan skatteansættelse skønsmæssigt på grund af manglende selvangivelse, jf. skattestyrelseslovens § 3, stk. 4 og 5, hvortil§ 12 A, stk. 1, og § 19, stk. 1, henviser.

Forudgående høring kan dog undlades, hvis skatteansættelsen sker efter anmodning fra den skattepligtige, og afgørelsen fuldt ud imødekommer anmodningen.

Der stilles i disse lovbestemmelser alene krav om, at den skattepligtige skal underrettes om den påtænkte ansættelse. Der stilles ikke nærmere krav til indholdet af denne underretning.

Til denne særlige høringspligt er knyttet den virkning, at hvis den skattepligtige ikke fremkommer med en skriftlig eller mundtlig udtalelse imod den påtænkte ansættelse, vil ansættelsen blive gennemført som varslet.

Har den skattepligtige udtalt sig om agterskrive/sen, skal den skattepligtige have skriftlig underretning om afgørelsen. Det samme gælder, hvis der ikke er udsendt agterskrivelse pga. enighed om ændringen. Har den skattepligtige ikke udtalt sig om agterskrivelsen, skal den skattepligtige blot have en ny årsopgørelse.

4.9.2. Forslag til ændringer: Det foreslås, at denne ubetingede høringspligt om ansættelse af indkomstskat udvides til også at omfatte ejendomsværdiskat, gaveafgift og ejendomsvurdering.

Det foreslås, at hørings/risten som hidtil skal være på mindst 15 dage, regnet fra høringsskrivelsens datering, medmindre en anden frist er bestemt ved lov, men at den pågældende borger skal kunne acceptere en kortere frist.

På gaveafgiftsområdet skal en gaveanmelde/se indgives af såvel gavegiver som gavemodtager, og såvel gavegiver som gavemodtager hæfter for gaveafgiften. Derfor skal såvel gavegiver som gavemodtager høres over den påtænkte ansættelse, og såvel gavegiver som gavemodtager skal tiltræde et eventuelt afkald på en fuld høringsfrist.

Tilsvarende kan der på vurderingsområdet være andre end ejeren af den faste ejendom, der har en væsentlig retlig interesse i vurderingen af ejendommen.

Agterskrivelse skal herefter som udgangspunkt anvendes i de sagstyper, hvor afgørelsen kan påklages til skatteankenævn eller vurderingsankenævn, samt i sager om selskabsligning.

Hvor der er sket høring over en sagsfremstilling med oplysning om, at afgørelsen vil blive truffet som nævnt i sagsfremstillingen, hvis ikke den pågældende borger er fremkommet med en skriftlig og begrundet indsigelse imod sagsfremstillingen inden hørings/ristens udløb, kan høring undlades.

Som hidtil skal der ikke ske underretning om den trufne afgørelse, hvis der ikke er fremsat indsigelse imod agterskrivelsen."

Reglen om, at der ved en skatteyders indsigelse til en agterskrivelse skal træffes en egentlig afgørelse og ikke blot udstedes en årsopgørelse, er en garantiforskrift, der ud fra en generel væsentlighedsvurdering er en gyldighedsforudsætning, jf.

Landsskatterettens kendelse af 9. Januar 2014, j.nr. 13-4289653, hvor Landsskatteretten fandt, at SKATs afgørelse (årsopgørelse) var ugyldig som følge af, at indsigelser til agterskriveisen ikke havde medført en ny afgørelse. Landsskatteretten anførte følgende:

"Landsskatteretten bemærker, at klagerens repræsentant den 18. juni 2012 er fremkommet med indsigelse til SKATs forslag af 4. juni 2012. SKATs fornyede forslag af 26. juni 2012 imødekommer ikke repræsentantens indsigelse, idet nægtelse af fradrag for underskud af landbrugsvirksomhed fastholdes, uanset at der godkendes fradrag for ejendomsskatter. Det fremgår da også af SKATs forslag af 26. juni 2012 til klageren, at "Du har sendt os dine bemærkninger, fordi du ikke var enige i vores forslag". Landsskatteretten finder, at SKATs afgørelser -her i form af årsopgørelser -for indkomstårene 2009, 2010 og 2011 er ugyldige. Det forhold, at SKAT i sit forslag af 26. juni 2012 har meddelt, at såfremt klageren er uenig i forslaget, kan han komme med sine bemærkninger senest den 19. juli 2012, kan ikke ændre på den omstændighed, at han i henhold til repræsentantens skrivelse af 18. juni 2012 er fremkommet med en indsigelse, der skal følges op af en egentlig afgørelse, og således ikke ved udskrivning af nye årsopgørelser. Retten har lagt vægt på, at den indsigelse, som repræsentanten er fremkommet med den 18. juni 2012, ikke har ført til SKATS godkendelse af forholdet, idet SKAT fortsat ikke godkender underskudsfradrag.

Retten bemærker tillige, at klagerens repræsentant burde have fået tilsendt SKATs forslag af 26. juni 2012, idet han i det foreliggende tilfælde må anses for professionel partsrepræsentant. SKATs afgørelser og dermed skatteankenævnets afgørelser er således ugyldige, og de foretagne forhøjelser annulleres derfor"

Der kan af afgørelsen udledes et ubetinget krav om, at der træffes en afgørelse, såfremt skatteyderen kommer med indsigelser til en agterskrivelse. Det kan tillige udledes, at effekten af den manglende afgørelse er ugyldighed efter en generel væsentlighedsvurdering, idet Landsskatteretten ikke går ind og vurderer, om sagsbehandlingsfejlen har haft konkret væsentlighed for indholdet af afgørelsen.

Til støtte for den nedlagte påstand vedrørende As skattepligtige indkomst for indkomståret 2012 gøres det gældende, at SKATs afgørelse i form af årsopgørelsen af 13. december 2013 ud fra en generel væsentlighedsvurdering er ugyldig henset til, at agterskriveisen ikke blev fulgt op af en egentlig afgørelse, uagtet at der rettidigt var fremkommet indsigelse hertil. Det gøres således gældende, at den foretagne indkomstforhøjelse for indkomståret 2012 skal bortfalde.

( ... )"

I forbindelse med sagsbehandlingen hos Skatteankestyrelsen har repræsentanten anført følgende:

"( ... )

SKAT anfører indledningsvist, at der ikke er nye oplysninger/dokumentation i sagen, som ikke står i SKATs sagsfremstilling af 7. maj 2013. Dette bestrides. Der er anført en betragtelig mængde faktiske oplysninger, som SKAT næppe kan have været bekendt med, ligesom der i bilag 6, 8 og 10 er fremlagt en komplet ny og korrekt bogføring, som er udarbejdet efter SKATs afgørelser i sagen. SKAT kan følgelig ikke have været bekendt med disse ved udarbejdelsen af sagsfremstillingen af 7. maj 2013.

( ... )

Efterfølgende i SKATs udtalelse foretager sagsbehandleren en ansvarsfraskrivelse, idet det anføres, at det ikke er hende, der har truffet afgørelser vedrørende indkomståret 2012. Undertegnede er ikke helt klar over, hvad denne oplysning skal bruges til.

SKAT efterlyser i sin udtalelse at modtage kopi af de underliggende bilag til den nye bogføring. I samme afsnit foretager SKAT en præmatur konklusion om, at man alligevel ikke kan vurdere den nye bogføring som værende korrekt. Vi skal høfligst anmode om en stillingtagen til, hvorvidt man ønsker at modtage de bilag, som findes, og som har dannet grundlag for bogføringen?

( ... )"

Repræsentanten har endvidere anført følgende:

"( ... )

Som drøftet er fakturaen blevet dobbeltbogført ved SKATs behandling af skatteansættelsen for indkomståret 2010, idet fakturaen allerede er indtægtsført i 2008, jf. bilag 14.

Som det fremgår af opgørelsen i bilag 17, er der fradraget et debitortab ved indkomstopgørelsen for indkomståret 2012 vedrørende den pågældende faktura.

Dette debitortab er fradraget, idet A på dette tidspunkt anså fordringen for endeligt tabt. As daværende advokat, KM, havde den 19. december 2011 rettet henvendelse til MH og MLs advokat, jf. bilag 18, hvori det udtrykkeligt anføres, at "fakturaen" af 29. marts 2010, jf. bilag 13, som SKAT har ladet A beskatte af, alene er en opgørelse.

MH og MLs advokat svarede på henvendelsen den 13. Januar 2012, jf. bilag 19, hvori man bestred der overhovedet bestod et krav, idet dette var forældet. Man gjorde endvidere opmærksom på, at aftalen blev hævet i 2007. Dette er korrekt men ændrer ikke på, at A fortsat havde et tilgodehavende som følge af det arbejde, han udførte, forinden han stoppede arbejdet pga. ægteparrets manglende betaling.

KM besvarede herefter den 18. Januar 2012, jf. bilag 20, hvor man bestred, at kravet skulle være forældet. Dette selvom kravet formueretligt var forældet den 24. juli 2011, jf. forældelseslovens § 3, stk. 1.

A havde en mulighed for at gøre gældende, at ægteparret havde erkendt deres forpligtelse på et senere tidspunkt, hvorfor forældelsen ville være afbrudt, jf. forældelseslovens § 15, men henset til, at han næppe kunne løfte bevisbyrden herfor, ligesom han i øvrigt var bekendt med, at parret ikke var solvente, valgte han efter rådgivning fra KM ikke at forfølge kravet videre.

Personrapporter på MH og ML vedlægges som bilag 21 og bilag 22. Disse udviser efter vores opfattelse et klart billede af, at parret løber fra deres forpligtelser, jf. den lange række af konkursramte virksomheder, som de har efterladt sig.

Idet Statstidende ikke gemmer meddelelser længere end 5 år, og da Søog Handelsretten alene kan give oplysninger om personers konkurs til personen selv efter denne årrække, har det ikke været muligt for os at dokumentere MLs konkurs.

Uanset om man finder, at MH og MLs situation er tilstrækkeligt til, at As fordring kan anses for endeligt tabt i 2012, hvor han i samråd med sin advokat undlod at forfølge det videre, skal A indrømmes et fradrag for kurstabet i 2011, idet fordringen på dette tidspunkt må anses for forældet. A har således uanset MH og MLs betalingsevne et fradrag for kurstab på fordringen i 2011, jf. dagældende kursgevinstlovs§ 17.

( ... )

Yderligere dokumentation for debitortab mv. 2012

Udover tabet på fordringen på ML og MH, jf. omtalen ovenfor, har A i 2012 lidt et tab på G4 ApS (MJ).

A havde den 9. Januar 2009 faktureret G4 ApS (MJ) kr. 470.907,50 eksklusiv moms for udført arbejde på Y2-adr..

Faktura nr. 09-0008 vedlægges som bilag 30.

Fordringen blev forældet den 9. Januar 2012, jf. forældelseslovens § 3, stk. 1, hvorfor A på dette tidspunkt er berettiget til at fradrage kurstabet, jf. kursgevinstlovens § 17, jf. statsskattelovens § 6.

( ... )"

Efter at der har været udsendt sagsfremstilling i sagen, er repræsentanten fremkommet med følgende bemærkninger:

"( ... )

Det bestrides ikke, at As indkomstopgørelse skal fastsættes ud fra et skøn efter skattekontrollovens § 5, stk. 3. I henhold til forarbejderne til bestemmelsen, kan Skattemyndighedernes skøn imidlertid ikke opretholdes af en klageinstans, såfremt det viser sig at et andet skønsresultat er mere sandsynligt.

Det gøres gældende, at den komplette bogføring, som er fremlagt i sagen, jf. bilag 6-11, viser et oplagt mere sandsynligt skønsresultat, end SKATs skøn i afgørelsen, jf. bilag 1.

I relation til tabte fordringer gøres det gældende, at selvom A ikke måtte have fradrag for debitortab efter kursgevinstlovens § 17 som følge af manglende effektive tiltag på inddrivelse, vil A fortsat, når fordringen er forældet, have et frad rag for tabet efter kursgevinstlovens § 14, jf. SKM2017.522. LSR. Østre Landsrets dom i SKM2006.527.ØLR ændrer ikke herpå.

I øvrigt fastholdes det anførte i vores supplerende indlæg af 20. maj 2016.

( ... )"

Repræsentanten har yderligere gjort opmærksom på, at det ikke er afgørelsen af 6. MJuar 2014 der er påklaget, men årsopgørelsen udskrevet den 13. december 2013.

Repræsentanten fastholder i øvrigt, at afgørelsen er ugyldig, og repræsentanten har refereret sit indlæg af 20. maj 2016 vedrørende ugyldighedspåstanden.

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4. Skattepligtige skal ifølge skattekontrollovens § 1 selvangive deres indkomst til SKAT.

Det lægges til grund som ubestridt, at klageren har drevet uregistreret virksomhed i indkomståret 2012.

Erhvervsdrivende skal ifølge skattekontrollovens § 3 indgive et skattemæssigt årsregnskab i overensstemmelse med de regler, skatteministeren har fastsat.

Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab. Kravene til regnskabet fremgår af mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder (bekendtgørelse nr. 594 af 12. juni 2006) og bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006).

Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan indkomsten fastsættes skønsmæssigt. Det fremgår af skattekontrollovens § 5, stk. 3 jf. § 3, stk. 4. Da der ikke er aflagt regnskab for klagerens virksomhed, kan indkomsten på baggrund heraf fastsættes skønsmæssigt.

Skønsmæssige ansættelser skal normalt være underbygget af privatforbrugsberegninger eller andre konkrete opgørelser.

SKATs skøn er foretaget med udgangspunkt i fakturaer udstedt af klagerens virksomhed samt bankindsætninger på klagerens eller klagerens families bankkonti.

Klageren har, i forbindelse med klagesagen, fremlagt opgørelser af virksomhedens omsætning og udgifter. Klageren har ikke fremlagt underliggende bilag for opgørelserne, og opgørelserne kan derfor ikke uden videre lægges til grund ved fastsættelsen af virksomhedens overskud.

Klageren har gjort gældende, at han har lidt et fradragsberettiget tab på fordringen iht. faktura 10-f039 af 29. marts 2010.

Af kursgevinstlovens § 17 fremgår det, at for tab på fordringer, der er erhvervet som vederlag i næring, og for tab på fordringer, der i øvrigt er erhvervet i tilknytning til den erhvervsmæssige drift af virksomheden, finder reglerne i statsskattelovens § 6, litra anvendelse, jf. dog kursgevinstlovens § 18.

Der kan foretages fradrag for tab på fordringer i det indkomstår, hvor tabet er konstateret og kan gøres endeligt op, jf. kursgevinstlovens § 25, stk. 1.

Det er en betingelse for fradragsret efter kursgevinstloven, at der er iværksat effektive inddrivelsesskridt, herunder truffet foranstaltninger for at undgå forældelse. Der henvises til SKM2004.138.ØLR, hvor Landsretten ikke godkendte fradrag for tab på fordringer. Landsretten lagde bl.a. særligt vægt på, at skatteyderen ikke på noget tidspunkt havde udsendt skriftlige rykkere til de nævnte debitorer eller på anden måde havde iværksat tiltag i anledning af den manglende betaling.

Kun under særlige omstændigheder kan det anses for sandsynliggjort, at en fordring eller en væsentlig del heraf er tabt uden udlægsforretning eller andre retsskridt. Særlige omstændigheder kan foreligge ved debitors indtrådte konkurs, betalingsstandsning, akkord, likvidation på grund af insolvens, debitors forsvinden eller lignende. Foreligger der særlige omstændigheder, kan fradrag på tab foretages, såfremt fordringen efter en konkret vurdering må anses for at være helt eller delvis uerholdelig.

Konstateringen af et tab på debitorer, eller sandsynliggørelsen af et forventet tab på debitorer, skal være opfyldt i det indkomstår, hvor der ønskes fradrag for tabet.

Landsskatteretten finder ikke, at klageren har dokumenteret eller sandsynliggjort, at der i indkomståret 2012 er konstateret et endeligt tab på den pågældende debitor på faktura 10-f039 af 29. marts 2010. Der er herved lagt vægt på, at der alene er sendt et brev af

19. december 2011 hvor kravet fastholdes, samt at der ikke har været foretaget effektive tiltag for at inddrive tilgodehavendet ved rykkerbreve, forgæves udlæg eller andre retsskridt. Det er endvidere ikke dokumenteret, at beløbet tidligere er indtægtsført og beskattet, hvorfor det ikke er dokumenteret, at klageren har lidt et tab på fordringen.

Der er ikke, ud fra det foreliggende, indtrådt særlige omstændigheder i nærværende sag, der kan give anledning til fradrag på tab.

Klageren har gjort gældende, at han har lidt et fradragsberettiget tab på 470.907,50 kr. ekskl. moms, for ikke betalt arbejde udført for G4 ApS, da kravet er forældet i indkomståret 2012. Klageren har fremlagt faktura 09-0008.

Det faktum at kravet er forældet i indkomståret 2012, giver ikke uden videre klageren fradragsret. Der er herved lagt vægt på, at klageren ikke har dokumenteret, at han har iagttaget retslige skridt med henblik på at inddrive gælden samt undgå forældelse. Der henvises til SKM 2006.527 ØLR, hvor Landsretten udtalte "Henset til fordringens størrelse sammenholdt med virksomhedens samlede omsætning i 1990 og til, at der efter det anførte ikke har været iværksat effektive inddrivelsesskridt eller været truffet foranstaltninger med henblik på at undgå forældelse, findes tabet ikke at kunne anses som udslag af en naturlig driftsrisiko som anført i sagsøgers subsidiære påstand. [ ... ] Under disse omstændigheder findes det således ikke godtgjort, at der som påstået i indkomståret 2000 er lidt et tab under sådanne omstændigheder; at tabet er fradragsberettiget i dette år efter kursgevinstlovens § 17 eller§ 16 som anført i henholdsvis sagsøgers subsidiære og mere subsidiære påstand."

Klageren har endvidere ikke dokumenteret, at beløbet tidligere er indtægtsført og beskattet, og at klageren derfor har lidt et tab på fordringen.

Klageren har gjort gældende, at han under alle omstændigheder har fradrag for tab på fordringen efter kursgevinstlovens § 14, når fordringen er forældet.

Landsskatteretten har i SKM 2017.522 LSR fastslået, at det ikke er udelukket at indrømme fradrag efter kursgevinstlovens § 14, såfremt betingelserne i kursgevinstlovens § 17 ikke er opfyldt.

Klageren har imidlertid ikke dokumenteret, at han rent faktisk har lidt de påståede tab, da det ikke er dokumenteret, at beløbene tidligere er indtægtsført og beskattet. Der er derfor ikke grundlag for at indrømme klageren fradrag for tab, jf. kursgevinstlovens § 14.

Klageren har subsidiært nedlagt påstand om, at afgørelsen er ugyldig, som følge af at forslaget af 13. november 2013 ikke er blevet fulgt op af en afgørelse, på trods af at klagerens repræsentant er fremkommet med indsigelser hertil den 28. november 2013, som er modtaget af SKAT den 3. december 2013. SKAT havde givet klageren frist til at fremkomme med bemærkninger til forslaget til den 6. december 2013.

Det følger af skatteforvaltningslovens § 19, stk. 4, at SKAT kan meddele sagens parter, at afgørelsen vil blive truffet som anført i sagsfremstillingen, medmindre klageren overfor SKAT fremkommer med en begrundet skriftlig eller mundtlig udtalelse imod afgørelsen indenfor en nærmere angivet frist, der ikke uden klagerens samtykke kan være på mindre end 15 dage regnet fra skrivelsens datering, medmindre en anden frist er bestemt i lovgivningen.

Klageren er fremkommet med indsigelser til SKATs forslag indenfor den fastsatte frist. Det følger af skatteforvaltningslovens § 19, stk. 4, at indsigelserne overfor SKAT skal være begrundet skriftligt eller mundtligt. Klagerens indsigelse om, at man er grundlæggende uenig i SKATs forslag, kan ikke anses for at være begrundet i en sådan grad, at SKATs afgørelse i form af årsopgørelsen kan anses for ugyldig.

Landsskatteretten stadfæster på baggrund heraf SKATs afgørelse…"

Forklaringer

A har forklaret blandt andet, at han drev entreprenørvirksomhed i perioden fra 2006 med over 20 mand ansat. Det var projekter med tømrer-, maler-og murerarbejder.

I 2010 fik han økonomiske problemer i forbindelse med finanskrisen. Han kunne ikke hjemtage sine penge, da folk kunne ikke betale hans regninger. SKAT forlangte at få deres penge. I 2010 blev hans CVR nummer lukket. Hans revisor kunne ikke få sine penge, og han hentede derfor 3 sorte sække med bilagsmapper og lønsedler med tak for denne gang hos revisoren. Han havde også fire børn, og det vægtede for ham at betale for børnene. Det gjorde det svært for ham, at revisoren forsvandt. Han har ikke selv forstand på den slags. Han lavede nogle ting, der ikke var gennemtænkt. Der var ikke nogen langtidsplan. Han var alene med vurderingerne. Han tog nogle beslutninger omkring drift, og han talte med sin daværende advokat. Han kunne stadig tjene penge efter lukning af virksomheden. Advokaten foreslog, at arbejderne blev drevet videre i hans datters navn. Det var måske ikke den allerbedste beslutning. Men der var uro med retssager og inddrivelse. Det gjorde, at der var noget, han ikke fik gjort.

Han fik ikke selvangivet i disse år. Han tænkte, at han måtte tage det overfor SKAT senere, da han havde store tab på fakturaer. Så han regnede ikke med, at han skulle betale skat i mange år.

Til et brev med fakturAf 19. juli 2008 til MH forklarede han, at KJ var rådgivende ingeniør. Arbejdet var for en familie. Han sagde desværre ja til opgaven. De betalte aldrig fakturaen. Han indtægtsførte det i 2008. Han betalte i dyre domme for at få lavet lønregnskab. Der måtte ikke være huller i hans fakturanumre. Alt er bogført efter reglerne. Han arbejde ikke for kunden efterfølgende, da det stod ham klart, at de ikke kunne betale. De havde en fejl og mangler gennemgang, hvor han blev klar over problemerne. KJ var også skuffet. Familien gik konkurs. Han var bange for forældelse.

Han tog kopi af fakturaen. Han autogenererede fakturanummer mv til den nye identiske faktura i 2010, hvor han sendte det frem med advokaten. Det var en rykker, da han stadig krævede betaling. Advokaten mente, at der var mulighed for at få pengene. Advokaten vendte tilbage og sagde, at familien ikke havde penge. Det havde han heller ikke selv, og derfor meldte han pas.

Forliget med G1 handlede om et projekt, hvor han havde lavet en fejl og mangel gennemgang. Han fik en kontakt fra MS, hvorefter han skulle varetage gennemgang på rækkehusene. Han sagde ja, og han havde en række underleverandører. De skulle tage fotos før og efter arbejdet, fx af en ny køkkenlåge. Han fakturerede løbende til K/S og fik betaling i starten. Han indtægtsførte samtidig. Problemet var, at han skulle have billedmateriale, men det viste sig at være mangelfuldt. Han havde derfor problemer overfor MS, da der var rod i billedmaterialet. Han havde betalt alle underleverandører. Nogle fakturaer var meget store, så det var katastrofalt, hvis der ikke var fotos. MS sagde nej til noget, og han blev derfor presset ind i forliget for trods alt at få noget af det.

G4 ApS var ejet af MJ. Arbejdet på Y2-adr., faktura Af 29. august 2007 (E s. 165), blev selvfølgelig indtægtsført. Han skulle have haft betaling, men det skete ikke. Underleverandøren og MJ var blevet uenige omkring noget skimmelsvamp. MJ nægtede derfor at betale. Han var involveret som vidne men ikke som part. Han regnede med at få pengene. Arbejdet i henhold til faktura Af 2. november (E s. 179) på Y3-adr. blev indtægtsført men ikke betalt. MJ fik problemer med at betale på det tidspunkt. MJ manglede selv at få betaling. Han havde lavet en større entreprise på Y2-adr. og to måneder før, var der allerede sat et større projekt (E s.

199) i værk. Y2-adr. Y4-adr. var det store projekt. Der var et stort timeforbrug. Da MJ sagde, at han ikke kunne betale i november, ville han ikke fortsætte Y2-adr.. Han var gal over det. Men de fandt en løsning. MJ fortalte, at når Y2-adr. var færdig, ville han få betaling for Strandvejen mv. Han lavede derfor arbejdet færdig, så det kunne faktureres i Januar. Fakturaen fra januar blev ikke betalt. Det var nogle plader, der omdrejningspunktet. De skulle laves om. Det var et stykke arbejde, han lavede om for en, der tidligere havde lavet fejl. Da KAB havde gennemgang af byggeriet, kunne de se, at pladerne igen begyndte at blakke. Der gik en retssag i gang. Han havde ikke med det at gøre. Ilsøe-malerne faldt det på. De gik konkurs dagen efter dommen. Derfor fik MJ ikke penge. MJ døde, og han fik aldrig sine penge.

Kravet efter dommen var indtægtsført. Han kunne ikke have huller i sin bogføring. Han havde ikke andre muligheder. Det var revisor, der stod for det.

For årene 2007-2009 er hans regnskabsmateriale ikke gemt, hvilket han er rigtig ærgerlig over. De flyttede mange gange i perioden. Hans materiale stod i sorte poser fra revisoren. Han har ledt efter det, men det må være blevet smidt ud.

Det var alt sammen regnskabsmæssigt i skønneste orden.

Nu er han ansat som tømrer. I 2016 havde han en alvorlig faldulykke på arbejdet, så hans indtjening er ikke længere den samme.

Han havde ikke penge til en ny revisor. Han kunne ikke få mere gæld. Det var revisoren, der fyrede ham, da han ikke kunne betale.

På spørgsmål fra sagsøgte har A forklaret, at han ikke gik videre med kravet mod MH, da MH havde sagt til ham, da de stod i døren, at de var gået konkurs. Han anmeldte ikke kravet i konkursboet. MH og MLs modkrav var alene for at undgå at betale ham. Der var ikke mangler, og han var færdig med huset. De mangler der var, udbedrede han. Ekstraarbejder udbedrede han ikke mangler på.

De havde en mangelsgennemgang (E s. 221). Og for at han kunne sende faktura, måtte han lave arbejdet færdig. Men han leverede ikke ekstraarbejder for nogen, der ikke kunne betale.

Den første faktura omhandlede den bærende konstruktion på Y2-adr.. Han vidnede for MJ og regnede med, at MJ ville vinde, så han kunne få sine penge. Men MJ tabte. Han så ikke sine penge i fare på dette tidspunkt. MJ havde på det tidspunkt masser af penge. Han startede Y2-adr. op igen. MJ spurgte om Strandvejen. Han fakturerede og MJ kunne ikke betale.

Hvis han havde stoppet på Y2-adr., var det hele gået i stå. MJ kunne ikke betale Strandvejen, men der havde han allerede været i gang i to måneder på Y2-adr.. KAB, som MJ var totalentreprenør for, kiggede på de plader, han havde sat op. Når MJ fik sidste rate på Y2-adr., skulle han have penge for Strandvejen. Men da pladerne blakkede, fik MJ ikke penge. Han kæmpede med MJ for at få sine penge. Han havde ikke forestillet sig problemerne. MJ var meget sikker på at få sine penge. Men maleren havde igen malet pladerne med et forkert produkt. MJ var også direktør i G4.

KJ har forklaret, at han kender A. Han arbejdede for Rema 1000, og A var en del af det håndværkerteam, som de brugte løbende.

Projektet for ML og MH kom i stand, fordi de var gode bekendte af ham. De lavede også dagligvareforretninger. De skulle have lavet en tilbygning. Tegningerne går tilbage fra 2004. A kom på banen som hovedentreprenør. Det kørte fra 2006 og henover 2007. Det er almindeligt, at når et projekt er færdigt, at der gennemgås mangler. Mangelslisten ser normal ud. Der manglede ikke meget, før det var færdigt.

Regninger til MH gik gennem dem. De gav anbefalinger om betalingen. Fakturaen af 19. juli 2008 (E s. 175) husker han størrelsesmæssigt. Han anbefalede betaling af den. Han husker ikke, om de betalte den. Generelt begyndte det at gå dårligt i MH selskab, G8. De lavede et nyt selskab for, at G9 kunne overtage. Han projekterede og mistede selv penge på G8. Der var gæld for 30 mio. kr., og der var kun værdier i form af en gammel Audi. Derfor sendte de ikke en faktura. Siden 2008 har han ikke set familien MH.

Han var bygherres rådgiver. Fakturaen svarede til det, der var lavet. A havde lavet det, han skulle. Mangelslisten må betegnes som mindre. A manglede ikke at lave arbejde for ½ mio. kr.

Parternes synspunkter

A har i sit påstandsdokument af 25. oktober 2019 anført følgende:

"… Til støtte for den nedlagte påstand vedrørende skatteansættelsen for indkomstårene 2010-2011 og momstilsvaret for perioden 2010-2012 gøres det helt overordnet gældende, at sagsøger har godtgjort, at der findes en række fejl i grundlaget for skattemyndighedernes skønsmæssige forhøjelser af sagsøgerens skattepligtige indkomst og momstilsvar, og at dette har medført et væsentligt forkert resultat.

For så vidt angår skatteansættelsen for indkomståret 2012 gøres det i første række helt overordnet gældende, at skattemyndighedernes årsopgørelse for indkomståret 2012, jf. bilag 4, er ugyldig, og at de foretagne forhøjelser som følge heraf skal annulleres.

For så vidt angår skatteansættelsen for indkomståret 2012 gøres det i anden række gældende, at sagsøger har godtgjort, at grundlaget for skattemyndighedernes skønsmæssige forhøjelse af sagsøgerens skattepligtige indkomst og momstilsvar for 2012 er forkert og at dette har medført et væsentligt forkert resultat.

Hovedanbringenderne vil blive uddybet i det følgende efter samme systematik, som er anvendt i skemaet ovenfor.

2.1 Indkomståret 2010

2.1.1 Hvorvidt faktura nr. 10-f019 (bilag 8) skal medregnes - (udgået)

2.1.2 Hvorvidt indsætningen den 2. juni 2010 skal medregnes

Indkomst beskattes på retserhvervelsestidspunktet, jf. statsskattelovens § 4.

Indsætningen relaterer sig til et forlig indgået den 11. maj 2010, jf. bilag 29, til fuld og endelig afgørelse af As krav på K/S G1.

Forinden forliget havde A i 2008-2009 udstedt en række fakturaer, jf. eksemplerne i bilag 26, som er indtægtsført, men kun delvist betalt.

Ved forliget erhvervede A således ikke ret til et beløb, men mistede derimod retten til en del af den samlede, fakturerede entreprisesum på kr. 743.423 ekskl. moms, jf. bilag 27.

Det gøres gældende, at indsætningen på kr. 245.000 + moms den 2. juni 2010 ikke skal medregnes ved opgørelsen af sagsøgers skatte- og momsansættelse for indkomståret 2010. Det gøres til støtte herfor gældende, at der er tale om restbetaling i henhold til et indgået forlig (bilag 29), hvor G1 blot har betalt (en del af) tidligere udstedte - og beskattede - fakturaer.

At A rent faktisk har indtægtsført de udstedte fakturaer i 2008-2009 ses også af, at momsdelen af beløbet utvivlsomt kan indeholdes i den registrerede salgsmoms for perioden, jf. bilag 22 og 28.

2.1.3 Hvorvidt tab på forlig med G1 (bilag 29) er fradragsberettiget

Som følge af forliget led sagsøger et tab, der kan opgøres som forskellen på den samlede fakturerede entreprisesum og summen af betalte a conto-honorarer inklusive forligsbetalingen. Der er således samlet lidt et tab på kr. 318.423 ekskl. moms.

Parterne er enige om tabets konstatering og opgørelsen af tabet. Uenigheden består således alene i, hvorvidt den samlede fakturerede entreprisesum på kr. 743.423 ekskl. moms var indtægtsført i de tidligere år, jf. Skatteministeriets besvarelse af sagsøgers opfordring(14).

Det gøres gældende, at sagsøger har indtægtsført de pågældende a contofakturaer, hvilket også støttes af, at momsdelen af beløbet utvivlsomt kan indeholdes i den registrerede salgsmoms for perioden, jf. bilag 22 og 28.

Tabet er fradragsberettiget efter dagældende kursgevinstlovs § 17, jf. statsskattelovens § 6, litra a.

2.2 Indkomståret 2011

2.2.1 Hvorvidt tab på faktura nr. fa943-08 (bilag 21) er fradragsberettiget

Det gøres gældende, at forældelsen på kravet på kr. 1.013.049 ekskl. moms skal regnes fra tidspunktet for faktura nr. fa943-08, og at fordringen således blev forældet den 24. juli 2011, jf. forældelseslovens § 3, stk. 1.

Det gøres videre gældende, at sagsøger har godtgjort at have indtægtsført faktura nr. fa943-08 og iværksat effektive inddrivelsesskridt med henblik på inddrivelse af fordringen. Når sagsøger ikke valgte at føre sag om forældelsens afbrydelse efter forældelseslovens § 15, var det alene udtryk for, at han fra pålidelig kilde vidste, at debitorerne var insolvente og således alligevel ikke ville kunne betale.

Tabet er fradragsberettiget efter dagældende kursgevinstlovs § 17, jf. statsskattelovens § 6, litra a A.

2.2.2 Hvorvidt tab på faktura nr. Fa763-07 (bilag 35) er fradragsberettiget

Der er enighed mellem parterne om, at tabet kan opgøres til kr. 268.065 eksklusive moms, og at kravet er forældet i indkomståret 2011.

Det er herefter alene et tvistepunkt, hvorvidt A har godtgjort, at han har indtægtsført fakturaen i 2007, samt om han efterfølgende har foretaget fornødne skridt til inddrivelse af fordringen, jf. også Skatteministeriets svar på opfordring(15).

Det gøres gældende, at sagsøger har godtgjort at have indtægtsført de pågældende fakturaer og iværksat effektive inddrivelsesskridt med henblik på inddrivelse af fordringerne.

Tabet er fradragsberettiget efter dagældende kursgevinstlovs § 17, jf. statsskattelovens § 6, litra a.

2.2.3 Hvorvidt tab på Fa999-08(bilag 36) er fradragsberettiget

Der er enighed mellem parterne om, at tabet kan opgøres til kr. 162.752 eksklusive moms, og at kravet er forældet i indkomståret 2011.

Det er herefter alene et tvistepunkt, hvorvidt A har godtgjort, at han har indtægtsført fakturaen i 2008, samt om han efterfølgende har foretaget fornødne skridt til inddrivelse af fordringen, jf. også Skatteministeriets svar på opfordring(15).

Det gøres gældende, at sagsøger har godtgjort at have indtægtsført de pågældende fakturaer og iværksat effektive inddrivelsesskridt med henblik på inddrivelse af fordringerne.

Tabet er fradragsberettiget efter dagældende kursgevinstlovs § 17, jf. statsskattelovens § 6, litra a.

2.2.4 Hvorvidt tab ved Østre Landsrets dom(bilag 39-40) er fradragsberettiget

Parterne er enige om tabets konstatering og opgørelsen af tabet. Uenigheden består således alene i, hvorvidt sagsøger har indtægtsført det tabte krav på kr. 124.822,40 ekskl. moms, jf. Skatteministeriets besvarelse af sagsøgers opfordring(16).

Det gøres gældende, at sagsøger har godtgjort at have indtægtsført det pågældende krav.

Allerede det faktum, at A forfølger kravet gennem to instanser ved domstolene, gør, at det må anses for usandsynligt, at der skulle være tale om en krav, som A har skatteunddraget.

Tabet er fradragsberettiget efter dagældende kursgevinstlovs § 17, jf. statsskattelovens § 6, litra a.

2.3 2012

2.3.1 SKATs afgørelse af 13. december 2013 (bilag 4) er ugyldig

Det gøres gældende, at As årsopgørelse for indkomståret 2012, jf. bilag 4, er ugyldig, idet den er genereret uden, at der forinden er truffet en afgørelse om de foretagne ændringer.

Der er enighed mellem parterne om, at forslaget til afgørelse, jf. Bilag 5, er en agterskrivelse omfattet af skatteforvaltningslovens § 20. Dette selvom Landsskatteretten i den indbragte afgørelse, jf. bilag 3, fejlagtigt har anvendt bestemmelserne om sagsfremstilling i skatteforvaltningslovens § 19.

Skatteforvaltningslovens § 20, stk. 2, har følgende ordlyd:

"Den selvangivelsespligtige m.v. skal samtidig underrettes om, at afgørelsen vil blive truffet som varslet, medmindre den pågældende over for toldog skatteforvaltningen fremkommer med en begrundet skriftlig eller mundtlig udtalelse imod afgørelsen inden for en nærmere angivet frist, der ikke uden den pågældendes samtykke kan være på mindre end 15 dage regnet fra skrivelsens datering, medmindre en anden frist er bestemt i lovgivningen. Har den selvangivelsespligtige m.v. ik- ke udtalt sig inden fristens udløb, kan afgørelsen træffes som varslet uden yderligere underretning."

A udtalte sig i relation til det fremsendte forslag, jf. bilag 7. I udtalelsen anførtes det eksplicit, at såfremt SKAT fastholdt, skulle den kommende afgørelse fremsendes til hans advokat.

Der er mellem parterne enighed om, at SKAT havde overset A s indsigelse, og at årsopgørelsen blev genereret, forinden SKAT kendte indholdet. Der er endvidere enighed om, at SKAT havde pligt til at udsende en afgørelse, og ikke blot en årsopgørelse, såfremt A s indsigelse, jf. bilag 7, opfyldte kriteriet om at være en "udtalelse" efter skatteforvaltningslovens § 20, stk. 2. Der henvises til Skatteministeriets besvarelse af opfordring (18), smh. processkrift II, s. 3., øverst.

Det gøres gældende, at A ved sin indsigelse havde krav på yderligere underretning efter skatteforvaltningslovens § 20, stk. 2. Der har således ikke været hjemmel til den foretagne forhøjelse.

Reglen om, at der ved en skatteyders indsigelse til en agterskrivelse skal træffes en egentlig afgørelse, og ikke blot udstedes en årsopgørelse, er en gyldighedsforudsætning, jf. Landsskatterettens kendelse af 9. januar 2014, j.nr. 13-4289653. Der kan af afgørelsen udledes et ubetinget krav om, at der skal træffes en afgørelse, såfremt skatteyderen har udtalt sig over for skattemyndighederne vedrørende en agterskrivelse. Det kan tillige udledes, at effekten af den manglende afgørelse er ugyldighed af årsopgørelserne, idet ændringerne ikke er fastslået i en afgørelse.

Det bemærkes, at selv hvis man måtte anse forholdet for en sagsbehandlingsfejl, må Landsskatterettens præmisser tolkes som en generel væsentlighedsvurdering, idet Landsskatteretten ikke går ind og vurderer, om sagsbehandlingsfejlen har haft konkret væsentlighed for indholdet af afgørelsen.

Skatteministeriet har endvidere ikke løftet bevisbyrden for, at sagsbehandlingsvejlen har været konkret uvæsentlig.

2.3.2 Hvorvidt tab på faktura nr. 09-0008(bilag 37) er fradragsberettiget

Der er enighed mellem parterne om, at tabet kan opgøres til kr. 470.907,50 eksklusive moms, og at kravet er forældet i indkomståret 2012.

Det er herefter alene et tvistepunkt, hvorvidt A har godtgjort, at han har indtægtsført fakturaen i 2009, samt om han efterfølgende har foretaget fornødne skridt til inddrivelse af fordringen, jf. også Skatteministeriets svar på opfordring(15).

Det gøres gældende, at sagsøger har godtgjort at have indtægtsført de pågældende fakturaer og iværksat effektive inddrivelsesskridt med henblik på inddrivelse af fordringerne.

Tabet er fradragsberettiget efter dagældende kursgevinstlovs § 17, jf. statsskattelovens § 6, litra a…"

Skatteministeriet Departementet har i sit påstandsdokument af 25. oktober 2019 anført følgende:

"…

3. MINISTERIETS ARGUMENTATION

Det gøres overordnet gældende, at sagsøgeren ikke har godtgjort, at skattemyndighedernes skønsmæssige ansættelse af sagsøgerens virksomheds skattepligtige indkomst og momstilsvar for 2010, 2011 og 2012 kan tilsidesættes, fordi det hviler på et forkert grundlag eller har ført til et åbenbart urimeligt resultat.

Sagsøgeren har således ikke påvist, at de i sagen omhandlede indtægter rettelig skal indtægtsføres i andre indkomstår end sket, og sagsøgeren har heller ikke godtgjort, at han er berettiget til yderligere fradrag.

Endelig har sagsøgeren ikke godtgjort, at skatteansættelsen for 2012 er ugyldig.

3.1 Tabsfradrag

Sagsøgeren har ikke godtgjort, at han er berettiget til skatteog momsmæssigt fradrag for en række hævdede tab på nogle nærmere angivne debitorer efter kursgevinstlovens § 17, jf. statsskattelovens § 6, litra a og momslovens § 27, stk. 6. jf. nærmere herom nedenfor afsnit 3.1.1-3.1.3 og afsnit 3.2.2.

Det følger af kursgevinstlovens § 17, at for tab på fordringer, der er erhvervet som vederlag i næring og for tab på fordringer, der i øvrigt er erhvervet i tilknytning til den erhvervsmæssige drift af virksomheden, finder reglerne i statsskattelovens § 6, litra a, anvendelse, jf. dog § 18.

Statsskattelovens § 6, litra a, fastslår fradragsretten for driftsomkostninger, ligesom bestemmelsen efter praksis også omfatter driftstab under visse omstændigheder.

Efter kursgevinstlovens § 25 skal tab på fordringer, der skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, medregnes i det indkomstår, hvori gevinsten eller tabet realiseres (realisationsprincippet).

Det følger af momslovens § 27, stk. 6, at der i afgiftsgrundlaget kan fradrages 80 % af det konstaterede tab på uerholdelige fordringer vedrørende leverede varer og ydelser. Fradraget foretages, når tabet konstateres.

Betingelserne for tabsfradrag er, at sagsøgeren har en fordring af den påberåbte størrelse, at fordringen tidligere er indtægtsført i sagsøgerens regnskaber, at tabet er endeligt konstateret og kan gøres endeligt op, og at det hævdede tab er lidt i det pågældende indkomstår.

Bevisbyrden for fradragsret påhviler efter fast retspraksis sagsøgeren, jf. eksempelvis U.2004.1516 H og U.2007.1905 H. Sagsøgeren har således bevisbyrden for, at indtægten er blevet indtægtsført i de påberåbte indkomstår, jf. eksempelvis SKM.2004.138.ØLR og SKM2010.246.BR. Det er i sagen ubestridt, at det er sagsøgeren, der har bevisbyrden, jf. eksempelvis processkrift 1, opfordring 1316.

3.1.1 Sagsøgeren har ikke fradrag for tab på vederlaget samt momsen af faktura fa943-08

3.1.1.1 Faktum

Sagsøgeren indgik aftale om, at udføre et entreprisearbejde på MHs private ejendom, Y1-adr., . I den forbindelse opstod der uoverensstemmelser mellem parterne vedrørende sagsøgerens opfyldelse af kontrakten, fordi MH påberåbte sig en række fejl og mangler ved arbejdet.

Den 11. juni 2007 hævede MH entrepriseaftalen med henvisning til, at sagsøgeren ikke havde udbedret de påpegede fejl og mangler, og at sagsøgeren derfor havde misligholdt entrepriseaftalen (bilag 24).

Herefter fulgte et længere forløb, hvor sagsøgeren rejste krav mod MH, som bestred at være pligtig at betale yderligere beløb, og til gengæld rejste modkrav i anledning af de påståede mangler, jf. eksempelvis bilag C, bilag 21, og bilag 23-24

Der blev ikke anlagt retssag(er), og der blev heller ikke foretaget yderligere betalinger mellem parterne.

Den 19. juli 2008 fremsendte sagsøgeren faktura fa943-08 (bilag 21) til MH. Det fremgår af fakturaen, at den angår betaling for udført arbejde i henhold til tilbud og aftale. I fakturaen opregnes 7 aconto betalinger på i alt 2.431.250 kr. inkl. moms, hvoraf de 4 første (og største) er dateret i perioden 11. oktober 2006 - 8. marts 2007, mens de resterende 3 ikke er dateret. Disse 7 betalinger inkl. moms blev fratrukket det samlede krav i henhold til aftalen og ekstraarbejder, i alt 3.697.561 kr., hvorved der fremkom en rest til betaling på 1.266.311,25 kr. (1.013.049 kr. + moms 253.262,25 kr.).

Der foreligger ingen oplysninger i form af korrespondance m.v. for, hvad der skete mellem parterne i perioden fra udstedelse af denne faktura og frem til den 29. marts 2010.

Den 29. marts 2010 fremsendte sagsøgeren en påmindelse til MH om, at han skulle betale faktura fa943-08. I den forbindelse blev faktura fa943-08, ved en fejl, påført et nyt fakturanummer, nemlig faktura 10-f039 (bilag 8). Bortset fra fakturanr. og dato er fakturaen identisk med faktura fa943-08. Fakturaen vil i det følgende blive benævnt i overensstemmelse med det oprindelige fakturanummer, nemlig faktura fa943-08.

Den følgende dag, den 30. marts 2010, svarede MH, at han skulle "afvise samtlige krav". Han oplyste, at skrivelsen var udleveret til hans advokat, som ville svare (bilag 23).

Ved brev af 18. maj 2010 til sagsøgeren redegjorde advokat Frederik Grubb Rømeling nærmere for MHs standpunkt (bilag 24). Han opgjorde herved et krav mod sagsøgeren på 462.921,78 kr. for udbedring af mangler ved byggeriet, som blev krævet betalt inden 8 dage. Han anførte desuden:

"De har overfor mine klienter fremsat et krav om betaling af kr. 1.266.311,25. Jeg skal på vegne mine klienter afvise dette krav."

Den 19. december 2011, dvs. godt halvandet år senere, tilskrev sagsøgerens advokat KM MHs advokat (bilag C, side 2) og oplyste, at hans klient "ikke har opgivet kravet om betaling af kr. 1.266.311,25 i henhold til opgørelse af 29. marts 2010". Han oplyste videre:

"Når kravet endnu ikke er rejst, skyldes det, at der fortsat skal afklares spørgsmål med min klients underleverandør, som ved skrivende stund endnu ikke er færdigbehandlet. Hvornår sagen kan komme videre er uvist på nuværende tidspunkt, men De vil blive nærmere orienteret herom."

Advokat Frederik Grubb Rømeling svarede den 13. Januar 2012 (bilag C, side 2), at han ikke havde fundet anledning til at finde sagen frem fra sit arkiv, idet den omhandlede entrepriseaftale blev hævet tilbage i 2007, hvorfor kravet blev anset for at være forældet.

Den 18. Januar 2012 tilkendegav advokat KM, at kravet ikke var forældet (bilag C side 3).

3.1.1.2 Anbringender

Det gøres gældende, at sagsøgeren ikke har godtgjort, at han er berettiget til skatte-og momsfradrag for tab i 2011 på 1.266.311 kr. inkl. moms, jf. kursgevinstlovens § 17, jf. statsskattelovens § 6, litra a, og momslovens § 27, stk. 6.

Sagsøgeren gør gældende, at han har lidt et fradragsberettiget tab på faktura fa943-08 (bilag 21) på 1.266.311 kr. inkl. moms i 2011. Til støtte herfor anfører sagsøgeren, at kravet i henhold til fakturaen blev forældet i 2011.

Sagsøgeren har ikke godtgjort, at faktura nr. fa943-08 er blevet indtægtsført. Allerede af denne grund er sagsøgeren ikke berettiget til tabsfradrag.

Det er under alle omstændigheder en grundlæggende betingelse for at opnå tabsfradrag for fordringen, at sagsøgeren har iværksat effektive inddrivelsesskridt, herunder truffet foranstaltninger efter forældelseslovens §§ 15-18 med henblik på at afbryde forældelsen, jf. eksempelvis SKM2004.138.ØLR og SKM2006.527.ØLR og Den Juridiske Vejledning, C.B.1.7.5. Sagsøgeren har ikke ført bevis for, at han har foretaget sådanne skridt.

Tværtimod har sagsøgeren anført, at han undlod at anlægge retssag med henblik på at afbryde forældelsen, fordi han angiveligt vidste fra en kilde, at MH var insolvent, og derfor ikke kunne betale, jf. processkrift III, side 7, afsnit 1.2.2.

Det bestrides at MH var insolvent, og at dette var årsagen til, at han ikke betalte fakturaen. Forløbet var derimod, som beskrevet ovenfor afsnit 3.1.1.1, at MH bestred sagsøgerens krav og til gengæld rejste modkrav overfor sagsøgeren. Tvisten blev ikke afgjort ved søgsmål eller lignende, men blev afsluttet i 2012 ved at begge parter afviste den anden parts krav uden at nogle af parterne fulgte eget krav op med et søgsmål. Kravet løb billedlig talt "ud i sandet".

Selv hvis sagsøgeren havde dokumenteret, at debitor var insolvent, er dette ikke tilstrækkeligt til, at tabet anses for at være endeligt konstateret. Det bemærkes herved, at skatteyderens egen vurdering af, at MH angiveligt var insolvent, naturligvis ikke kan tillægges betydning, jf. Den juridiske Vejledning 2019-2, C.B.1.7.5. Da fakturaen var udstedt til en fysisk person er et endeligt tab ikke indtrådt uanset debitor, som hævdet af sagsøgeren, måtte være gået konkurs, jf. processkrift I, side 10, idet kravet på debitor fortsat består, uanset debitors konkursbo er afsluttet. For fysiske personer kan et endeligt tab således alene konstateres, såfremt kravet forældes, og sagsøgeren i den forbindelse har iværksat effektive inddrivelsesskridt med henblik på at afbryde forældelsen, jf. Den Juridiske Vejledning 2019-2, C.B.1.7.5

Også af denne grund opfylder sagsøgeren ikke betingelserne for at få fradrag for den pågældende fordring.

3.1.2 Sagsøgeren har ikke fradrag for vederlaget samt momsen af tabet i henhold til de indgåede forlig med SP

3.1.2.1 Faktum

Dette punkt i sagen angår en bestridt faktura udstedt af sagsøgeren i 2007 vedrørende opførelse af en garagebygning på SP ejendom. Sagsøgeren forfulgte sit krav ved domstolene, der afsagde dom i 2010, i det væsentligste i overensstemmelse med sagsøgerens påstand (bilag 39). Dommen blev efterfølgende anket til Østre Landsret, hvorved sagsøgeren indgik forlig (bilag 40).

3.1.2.2 Anbringender

Sagsøgeren har ikke godtgjort, at han er berettiget til fradrag i 2011 som følge af, at han har lidt et tab i forbindelse med det ved Østre Landsrets retsmøde af 27. april 2011 indgåede forlig (bilag 40) vedrørende et krav på 156.028 kr. inkl. moms.

Fradrag for tab på en fordring forudsætter, at sagsøgeren godtgør, at beløbet er blevet indtægtsført. Dette er ubestridt i sagen. Denne bevisbyrde har sagsøgeren ikke løftet, og sagsøgeren er derfor afskåret fra tabsfradrag.

3.1.3 Sagsøgeren har ikke tabsfradrag for vederlaget og momsen i henhold til fakturaer udstedt til G4 ApS

3.1.3.1 Faktum

Sagsøgeren udførte i årene 2007-2009 arbejde for selskabet G4 ApS på en række forskellige adresser, nemlig Y2-adr., Strandvejen og vej. Sagsøgeren udstedte herved følgende fakturaer til x.

Faktura Fs763-07 på 335.081,25 kr. inkl. moms udstedt den 29. august 2007 for arbejder udført af sagsøgeren på Y2-adr. (bilag 35).

Faktura Fa999-08 på 203.440 kr. inkl. moms udstedt den 2. november 2008 for arbejder udført af sagsøgeren på og Y3-adr. (bilag 36).

Faktura 09-0008 på kr. 470.907 eksklusive moms (kr. 588.634,37 inklusive moms) er udstedt den 9. Januar 2009 for arbejder udført af sagsøgeren på Y2-adr. (bilag 37).

3.1.3.2 Anbringender

Sagsøgeren har ikke godtgjort, at han er berettiget til fradrag for tab på henholdsvis faktura Fa763-07 i 2011 (bilag 35), faktura Fa999-08 i 2011 (bilag 36) og faktura 09-0008 i 2012 (bilag 37) udstedt af sagsøgerens virksomhed til G4 ApS i årene 2007-2009 som følge af, at fordringerne er forældede.

Sagsøgeren har anført, at han har indtægtsført samtlige fakturaer, og at han har iværksat effektive inddrivelsesskridt, jf. eksempelvis processkrift III, side 7, andensidste afsnit. Sagsøgeren har intet anført eller fremlagt til støtte for herfor.

Sagsøgeren har således ikke løftet bevisbyrden for, at fakturaerne tidligere er blevet indtægtsført, og sagsøgeren har dermed ikke godtgjort, at han har lidt et tab. Allerede derfor er sagsøgeren afskåret fra at få fradrag for de ovennævnte faktura krav.

Selv hvis sagsøgeren dokumenterer, at fordringerne tidligere er blevet indtægtsført, har sagsøgeren heller ikke godtgjort, at han har iværksat effektive inddrivelsesskridt, herunder truffet foranstaltninger efter forældelseslovens §§ 15-18 med henblik på at afbryde forældelsen, jf. eksempelvis SKM2004.138.ØLR og SKM2006.527.ØLR og Den Juridiske Vejledning, C.B.1.7.5. Sagsøgeren har ikke ført bevis for, at han har foretaget sådanne skridt.

3.2 KS , byggesagen G5

Denne tvist angår for det første spørgsmålet om, i hvilket indkomstår et beløb 306.250 kr. inkl. moms rettelig skal indtægtsføres. Beløbet indgik på sagsøgerens konto i indkomståret 2010 som følge af et forlig mellem sagsøgeren og KS 378 (bilag 29), og skattemyndighederne har derfor beskattet beløbet i 2010, jf. nedenfor afsnit 3.2.1.

Tvisten angår for det andet, om sagsøgeren har godtgjort, at han har krav på et tabsfradrag på kr. 318.423 ekskl. moms som følge af forliget (bilag 29). På dette punkt gør ministeriet gældende, at sagsøgeren ikke har godtgjort, at han er berettiget til fradrag for tab i indkomståret 2010, jf. nedenfor afsnit 3.2.2.

3.2.1 Sagsøgeren er med rette beskattet af det indgåede forlig i indkomståret 2010

Sagsøgeren har ikke godtgjort, at han ikke skal beskattes og svare moms af 306.250. kr. inkl. moms i 2010.

Sagsøgeren har oplyst, at beløbet på 306.250 kr. inkl. moms vedrører opfyldelse af et forlig indgået den 11. maj 2010 mellem sagsøgeren og G1, v/MS (bilag 29). Sagsøgeren har videre oplyst, at beløbet udgør en del af et mellemværende mellem parterne på i alt kr. 743.423 ekskl. moms (929.278,75 kr. inkl. moms) for en totalentreprise, som sagsøgeren forestod i ejerforeningen G5 i 2008-2009.

Udgangspunktet er, at indtægtsføring skal ske efter retserhvervelsesprincippet, dvs. på det tidspunkt hvor der er erhvervet endelig ret til fordringen.

I den foreliggende sag er der indgået en aftale om en totalentreprise, der strækker sig over flere indkomstår. Dette indebærer, at der som udgangspunkt først er erhvervet endelig ret til indtægten, når arbejdet i henhold til kontrakten er endeligt afsluttet, jf. U 1981.968 H, og således også processkrift III, side 5, afsnit 1.

Sagsøgeren har i processkrift I, side 8, afsnit 8 anført, at sagsøgeren den 4. september 2009 skrev til KS og vedlagde en opgørelse over de samlede skyldige omkostninger for entreprisen (bilag 27).

Som anført af ministeriet i processkrift B, side 3, forstår ministeriet det sådan, at sagsøgerens arbejder blev endeligt afsluttet i 2009. Dette er ikke bestridt af sagsøgeren. Det kan derfor lægges til grund, at den samlede indtægt på 743.423 kr. ekskl. moms som udgangspunkt skulle indtægtsføres i 2009.

Som oplyst af sagsøgeren opstod der imidlertid uenighed mellem parterne vedrørende sagsøgerens opfyldelse af kontrakten. Parternes uenighed førte i 2010 til det i bilag 29 fremlagte forlig, hvorefter KS/G1 skulle betale kr. 245.000 ekskl. moms (kr. 306.250 inkl. moms) til fuld og endelig afregning af parternes mellemværende. Betalingen blev gennemført ved, at G1 skulle betale to allerede udstedte fakturaer henholdsvis faktura Xfa014-08 på kr. 200.000 ekskl. moms (kr. 250.000 inkl. moms) (bilag 30) udstedt i 2008 og faktura 09-f0059 på kr. 19.312,5 inkl. moms (kr. 24.140,62 ekskl. moms) (bilag 31) udstedt i 2009. Det resterende beløb op til 245.000 ekskl. moms svarende til kr. 25.687,5 ekskl. moms (kr. 32.109,38 inkl. moms) blev faktureret ved faktura 10-f045 i forbindelse med parternes forlig i 2010 (bilag 32).

Parternes uenigheder om kontraktens korrekte opfyldelse har den konsekvens, at retserhvervelsen blev udskudt til indkomståret 2010, hvor parterne indgik forlig, jf. eksempelvis SKM2001.416.HR. Beløbet på kr. 306.250 inkl. moms skal altså rettelig henføres til 2010.

Sagsøgerens indsigelse mod beskatningen er, at han har fraveget faktureringsprincippet og i stedet indtægtsført beløbene løbende i indkomstårene 2008-2009, jf. processkrift III side 5, afsnit 6.

Det bestrides som udokumenteret, dels at sagsøgerens tidligere har indtægtsført beløbene, dels at sagsøgeren har fraveget faktureringsprincippet og i stedet indtægtsført beløbene løbende. Sagsøgeren henviser samme sted blot til sin udvidede selvangivelse for indkomstårene 2008 og 2009 (R75), og anfører i den forbindelse, at momsdelen utvivlsomt kan indeholdes i den angivne salgsmoms for perioden (bilag 22 og 28), jf. side 6, afsnit 3. Dette udgør ikke bevis for sagsøgerens standpunkt om, at faktureringsprincippet var fraveget. Sagsøgeren har heller ikke dokumenteret grundlaget for momsangivelserne.

Sagsøgerens bemærkninger om, at han havde indtægtsført beløbet løbende som a conto-honorar, herunder altså også momsdelen i indkomstårene 2008 og 2009, stemmer heller ikke overens med det af sagsøgeren tidligere anførte. I mail af 26. februar 2013 til SKAT oplyste sagsøgeren således, at han har angivet moms af hele beløbet i indkomståret 2009 (og altså ikke også i 2008 som nu hævdet af sagsøgeren), jf. bilag 1, side 10, afsnit 3. Sagsøgerens ændrede forklaring skærper hans bevisbyrde.

Det fremgår af sagsøgerens udvidede selvangivelse for 2009, at han havde angivet salgsmoms på henholdsvis 270.434 kr. i indkomståret 2009 (bilag 28, side 5), og heraf skulle 185.855 kr. - ifølge sagsøgerens skriftlige bemærkning til SKAT - altså vedrøre salgsmomsen på et enkelt fakturabeløb på 929.279 kr.

Sagsøgeren har i processkrift I, side 8, afsnit 6 og 7, desuden anført, at det mellem parterne blev aftalt, at det alene var den første a conto faktura Fa982-08 af 4. oktober 2008 på kr. 225.000 inklusive moms (bilag 25), der skulle betales, idet den resterende afregning for hans arbejder i G5 først skulle afregnes, når der kunne udarbejdes en endelig opgørelse over sagsøgerens arbejde. Ifølge sagsøgerens forklaring skulle sagsøgeren altså løbende have indtægtsført betydelige beløb i indkomstårene 2008 og 2009 uden at han modtog betaling for sit arbejde i perioden. Dette forekommer usandsynligt - og er da heller ikke dokumenteret.

3.2.2 Sagsøgerens er ikke berettiget til fradrag for tab som følge af forliget

Sagsøgeren har heller ikke godtgjort, at han er berettiget til fradrag i 2010 som følge af, at han har lidt et tab i forbindelse med det i 2010 indgåede forlig vedrørende et krav på 306.250. kr. inkl. moms.

Sagsøgeren har ikke godtgjort, at beløbet på 929.279 kr. er blevet indtægtsført, jf. ovenfor, og sagsøgeren er derfor ikke berettiget til tabsfradrag i indkomståret 2010.

Sagsøgeren har i processkrift III, side 6, afsnit 3, anført, at han angiveligt skulle have angivet moms på fordringen på 185.855 kr. i indkomstårene 2008 og 2009. Dette bestrides, jf. det ovenfor i afsnit 3.2.1 anførte, herunder særligt om sagsøgerens ændrede forklaring. Men selv hvis sagsøgeren dokumenterer, at han har angivet moms af beløbet, godtgør det ikke, at sagsøgeren tidligere er blevet beskattet af vederlaget på 743.423 kr. ekskl. moms

3.3 SKATs afgørelse er gyldig

3.3.1 Faktum

Den 13. november 2013 fremsendte SKAT en agterskrivelse om forhøjelse af sagsøgerens indkomst for 2012 (bilag 5). Agterskrivelsen fulgte efter et længere forløb, hvorved sagsøgeren var inddraget og oplyst om, at SKAT ville fastsætte overskuddet af hans virksomhed, hvis han ikke indgav selvangivelse. Det fremgår således eksempelvis af SKATs afgørelse af 7. maj 2013 (bilag D), at han senest den 1. juli 2013 skulle selvangive overskud af virksomhed for indkomståret 2012, og at SKAT havde opgjort overskud af hans virksomhed til 1.232.674 kr. for indkomståret 2012, jf. bilag D, side 17-18.

Ved brev af 28. november 2013 oplyste sagsøgerens repræsentant, at han var indtrådt i skattesagen (bilag 7).

Repræsentanten anførte herved:

"vi er grundlæggende uenige i SKATs argumentation og forslag til afgørelse".

Det fremgik ikke af brevet, hvori denne "grundlæggende uenighed" bestod. Repræsentanten fulgte heller ikke op med nærmere oplysninger herom eller anmodede om et møde m.v.

SKAT traf den 13. december 2013 afgørelse for indkomståret 2012 i form af en årsopgørelse (bilag 4).

SKAT har oplyst, at repræsentantens ubegrundede indsigelse først blev læst af SKAT den 17. december 2013 og SKAT herved betragtede brevet som en genoptagelsesanmodning. På den baggrund fremsendte SKAT dagen efter, den 18. december, forslag til afgørelse om at afslå genoptagelse bilag E. Forslaget blev sendt til sagsøgeren og repræsentanten.

SKAT traf den 6. Januar 2014 afgørelse i overensstemmelse med forslaget (bilag F), hvorved sagsøgeren blev nægtet genoptagelse. Det fremgår af afgørelsen, at SKAT ikke ændrede ansættelsen, fordi sagsøgeren ikke havde indsendt nye oplysninger, der kunne begrunde en ændring.

Sagsøgeren påklagede SKATs afgørelse af 6. Januar 2014 til Landsskatteretten ved klage af 15. Januar 2014 og fremhævede i sin klage, at der var tale om en klage over den materielle taksation.

3.3.2 Anbringender

Det gøres gældende, at sagsøgeren ikke har godtgjort, at der er begået sagsbehandlingsfejl, der kan medføre, at SKATs afgørelse, i form af en årsopgørelse for indkomståret 2012 (bilag 4), er ugyldig.

Sagsøgerens indsigelse er alene, at den genererede afgørelse, i form af en årsopgørelse, er ugyldig fordi SKAT var forpligtiget til at træffe en afgørelse i en anden form.

Det følger således af den dagældende skatteforvaltningslov § 20, stk. 1, at SKAT skal underrette den skattepligtige, såfremt de agter at træffe afgørelse om ansættelse af den skattepligtiges indkomst. Det følger videre af stk. 2, at SKAT kan træffe afgørelse, i form af en årsopgørelse, og herved fastsætte indkomsten skønsmæssigt, hvis den selvangivelsespligtige ikke fremkommer med en begrundet indsigelse.

SKAT fremsendte i overensstemmelse hermed agterskrivelse af 13. november 2013. Som anført fremkom sagsøgeren imidlertid aldrig med en begrundet indsigelse, idet han alene anførte, at han var grundlæggende uenig, uden at dette blev fulgt op af sagsøgeren.

Når en skatteyder - som her - ikke fremkommer med en begrundet indsigelse, træffer SKAT herefter korrekt afgørelse i form af en årsopgørelse, jf. skatteforvaltningslovens § 20, stk. 2. Der var ingen grund til at sende en afgørelse i nogen anden form, når der ikke er nogen - begrundet - indsigelse som SKAT kunne forholde sig til og kommentere på.

Det er klart, at repræsentantens angivelse om, at han er "grundlæggende uenig" er ganske tom og ikke efterlever kravet om en begrundet indsigelse.

Der findes en parallel bestemmelse i skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 3, om, at klager til skatteankeforvaltningen skal være begrundet. I UfR 2003.1302 H fastslog Højesteret, at repræsentantens klage, som var "begrundet" med, at "opgørelserne er ikke i overensstemmelse med skattelovgivningen og aktuel praksis", ikke opfyldte kravet om en begrundelse. Så meget desto mindre opfyldes dette krav ikke ved en indsigelse om, at man er "grundlæggende uenig".

Spørgsmålet om, i hvilken form, der sker underretning om en afgørelse efter skatteforvaltningslovens § 20, er en ren formforskrift. Selv hvis SKAT havde begået en fejl ved at træffe afgørelse i form af en årsopgørelse - hvilket ikke er tilfældet - kunne dette således ikke medføre ugyldighed. Der ville med andre ord være tale om en fejl, som er generelt uvæsentlig, fordi spørgsmålet om afgørelsens form ikke er nogen garanti for afgørelsens indholdsmæssige lovlighed og rigtighed.

Ex tuto gør ministeriet gældende, at en sådan fejl ville være konkret uvæsentlig. Det er klart, at SKATs afgørelse - stillet over for en ubegrundet indsigelse - ville være den samme, uanset i hvilken form den blev truffet. SKATs efterfølgende nægtelse af genoptagelse bekræfter da også, at der ikke blev tilført sagen nye oplysninger, der kunne begrunde en ændring, og at SKAT således fastholdt afgørelsen. Sagsøgeren har da heller ikke under retssagen påvist, at forhøjelsen af hans indkomst er urigtig."

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

Sagsøgeren, A, drev entreprenørvirksomhed i årene 2010-2012, selvom han formelt havde afmeldt virksomheden. Han selvangav i 2010 et mindre overskud på knap 50.000 kr., og de efterfølgende år angav han ingen indtægt. En række indsætninger på hans datters konto i de omhandlede år vedrører hans virksomhed.

Parterne er enige om, at sagsøgte derfor har været berettiget til skønsmæssigt at fastsætte sagsøgerens skatte-og momstilsvar. Sagsøgte har gjort dette på baggrund af nogle pengeindsættelser og fakturaer. Sagsøgeren er ikke enig i en række af disse konkrete fastsættelser, som gennemgås nedenfor. Der er enighed mellem parterne om beløbenes størrelser.

Indkomståret 2010

Det fremgår af sagen, at sagsøgeren i 2009 afsluttede et arbejde i ejerforeningen G5. Parterne blev uenige om opfyldelsen af kontrakten og indgik den 11. maj 2010 et forlig. Forligsbeløbet tilgik sagsøgeren i 2010.

Da sagsøgeren erhvervede endelig ret til beløbet i 2010, er udgangspunktet, at det skal beskattes i dette år.

Sagsøgeren har ikke alene ved sin egen forklaring for retten tilstrækkeligt dokumenteret, at han allerede havde indtægtsført beløbet i tidligere år i forbindelse med løbende fakturering overfor kontraktspartneren. Sagsøgeren har oplyst, at regnskabsmaterialet for de tidligere år er bortkommet. Det forhold, at momsdelen af beløbet kan indeholdes i den salgsmoms, som sagsøgeren har registreret i 2008-2009, ændrer ikke herpå.

På samme måde findes det ikke tilstrækkeligt dokumenteret, at sagsøgeren i årene forud for 2010 har indtægtsført fakturaer til kontraktspartneren med den virkning, at forliget i 2010 har medført et fradragsberettiget tab.

Herefter kan sagsøgeren ikke - udover det anerkendte opnå medhold i påstandene vedrørende nedsættelse af skattetilsvar eller momsansættelser for 2010, og sagsøgte frifindes herfor.

Indkomståret 2011

Faktura fa943-08

Sagsøgeren udførte entreprisearbejde på en privat ejendom tilhørende MH. MH ophævede aftalen i sommeren 2007. Den 24. juli 2008 sendte sagsøgeren fakturaen til MH, og i marts 2010 rykkede sagsøgeren for betaling. Der er enighed om, at kravet forældede 3 år efter fakturaens udstedelse.

Sagsøgeren har ikke alene ved sin egen forklaring for retten tilstrækkeligt dokumenteret, at han indtægtsførte fakturaen i 2008. Sagsøgeren har oplyst, at regnskabsmaterialet for de tidligere år er bortkommet. Det forhold, at momsdelen af beløbet kan indeholdes i den salgsmoms, som sagsøgeren har registreret i 2. kvartal 2008, ændrer ikke herpå.

Sagsøgeren har endvidere ikke ved sin egen forklaring om, at MH sagde, at han var gået konkurs, eller vidnets forklaring om, at det gik dårligt i MH firma, tilstrækkeligt godtgjort, at han på effektiv vis, fx ved retsforfølgelse, har forfulgt kravet, inden det forældede.

På denne baggrund gives sagsøgeren ikke medhold i påstanden om nedsættelse af skattetilsvar eller momsansættelser i forbindelse med et angiveligt tab på denne faktura.

Faktura Fa 763-07

Fakturaen af 29. august 2007 vedrører sagsøgerens arbejde for G4 ApS på Y2-adr.. Der er enighed om, at kravet forældede 3 år efter fakturaen.

Sagsøgeren har ikke alene ved sin egen forklaring for retten tilstrækkeligt dokumenteret, at han indtægtsførte fakturaen i 2007. Sagsøgeren har oplyst, at regnskabsmaterialet for de tidligere år er bortkommet. Det forhold, at momsdelen af beløbet kan indeholdes i den salgsmoms, som sagsøgeren har registreret i 3. kvartal 2007, ændrer ikke herpå.

Sagsøgeren har endvidere ikke tilstrækkeligt godtgjort, at han på effektiv vis, fx ved retsforfølgelse, har forfulgt kravet, inden det forældede.

På denne baggrund gives sagsøgeren ikke medhold i påstanden om nedsættelse af skattetilsvar eller momsansættelser i forbindelse med et angiveligt tab på denne faktura.

Faktura Fa999-08

Fakturaen af 2. november 2008 vedrører sagsøgerens arbejde for G4 ApS på Y3-adr.. Der er enighed om, at kravet er forældet 3 år efter fakturaen.

Sagsøgeren har ikke alene ved sin egen forklaring for retten tilstrækkeligt dokumenteret, at han indtægtsførte fakturaen i 2008. Sagsøgeren har oplyst, at regnskabsmaterialet for de tidligere år er bortkommet. Det forhold, at momsdelen af beløbet kan indeholdes i den salgsmoms, som sagsøgeren har registreret i 4. kvartal 2008, ændrer ikke herpå.

Sagsøgeren har endvidere ikke tilstrækkeligt godtgjort, at han på effektiv vis, fx ved retsforfølgelse, har forfulgt kravet, inden det forældede.

På denne baggrund gives sagsøgeren ikke medhold i påstanden om nedsættelse af skattetilsvar eller momsansættelser i forbindelse med et angiveligt tab på denne faktura.

Tab ved forlig indgået i Østre Landsret

Sagsøgeren stævnede en kontraktspartner i forbindelse med udført arbejde med opførelse af en garage. Kravet blev behandlet i retten i Hillerød, og sagsøgeren indgik endeligt forlig med kontraktspartneren i forbindelse med sagens behandling i Østre Landsret den 27. april 2011.

Sagsøgeren har ikke alene ved sin egen forklaring for retten tilstrækkeligt dokumenteret, at han indtægtsførte kravet i 2007. Sagsøgeren har oplyst, at regnskabsmaterialet for de tidligere år er bortkommet. Det forhold, at momsdelen af beløbet kan indeholdes i den salgsmoms, som sagsøgeren har registreret i 4. kvartal 2007, ændrer ikke herpå.

På denne baggrund gives sagsøgeren ikke medhold i påstanden om nedsættelse af skattetilsvar eller momsansættelser i forbindelse med et angiveligt tab som følge af forliget i 2011 på dette krav.

Sagsøgte frifindes således i det hele for påstandene vedrørende indkomståret 2011.

Indkomståret 2012

Parterne er enige om, at sagsøgte var berettiget til at foretage en skønsmæssig skatteansættelse. Af sagsøgtes udsendte såkaldte agterskrivelse af 13. november 2013 fremgår, at sagsøgeren havde mulighed for at komme med bemærkninger til forslaget i agterskrivelsen inden 14 dage. Det fremgik tillige, at hvis sagsøgeren ikke fremkom med bemærkninger, ville han modtage en årsopgørelse.

Sagsøgerens advokat indsendte et brev til sagsøgte inden fristens udløb, hvori bl.a. var angivet, at sagsøgeren var grundlæggende uenig i forslaget, idet der dog ikke var nærmere redegjort for, hvori uenigheden bestod.

Det er oplyst, at sagsøgte ikke var opmærksom på det nævnte brev, og derfor udsendte en årsopgørelse til sagsøgeren.

Uanset at det af skatteforvaltningslovens § 20 fremgår, at skatteyderens indsigelser skal være begrundet, finder retten, at sagsøgte ved fremsendelse af årsopgørelsen, har begået en sagsbehandlingsfejl.

Sagsøgte blev efterfølgende opmærksom på fejlen, og behandlede derfor advokatens brev som en anmodning om genoptagelse, og sagsøgte skrev til sagsøgeren og gav ham en forlænget frist til at komme med indsigelser, ringe eller anmode om et møde. Sagsøgeren reagerede ikke herpå.

På denne baggrund findes sagsbehandlingsfejlen ikke reelt at have haft betydning, idet sagsøgeren fik mulighed for at fremkomme med konkretiserede indvendinger imod årsopgørelsen og fik mulighed for at tage kontakt til sagsøgte, herunder for at opnå et møde.

Sagsøgerens påstand om tilsidesættelse af årsopgørelsen som ugyldig på grund af sagsbehandlingsfejlen tages derfor ikke til følge.

Faktura 09-0008

Fakturaen af 9. Januar 2009 vedrører sagsøgerens arbejde for G4 ApS på Y2-adr. . Der er enighed om, at kravet er forældet 3 år efter fakturaen.

Sagsøgeren har ikke alene ved sin egen forklaring for retten tilstrækkeligt dokumenteret, at han indtægtsførte fakturaen i 2009. Sagsøgeren har oplyst, at regnskabsmaterialet for de tidligere år er bortkommet. Det forhold, at momsdelen af beløbet kan indeholdes i den salgsmoms, som sagsøgeren har registreret i 1. kvartal 2009, ændrer ikke herpå.

Sagsøgeren har endvidere ikke tilstrækkeligt godtgjort, at han på effektiv vis, fx ved retsforfølgelse, har forfulgt kravet, inden det forældede.

På denne baggrund gives sagsøgeren ikke medhold i påstanden om nedsættelse af skattetilsvar eller momsansættelser i forbindelse med et angiveligt tab på denne faktura.

Sagsøgte frifindes således for påstandene vedrørende indkomståret 2012.

Afgørelsen er truffet på baggrund af navnlig reglerne i statsskattelovens § 4 og § 6 samt kursgevinstlovens § 17, jf. statsskattelovens § 6, litra a, momslovens § 27, stk. 6, og kursgevinstlovens § 25, som parterne i det hele har været enige om forståelsen af.

Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 110.000 kr. Skatteministeriet Departementet er ikke momsregistreret.

T H I K E N D E S F O R R E T:

As skatteansættelse for indkomståret 2010 nedsættes med 1.013.049 kr., og As momstilsvar for 2010 nedsættes med 253.262 kr.

I øvrigt frifindes Skatteministeriet Departementet.

A skal til Skatteministeriet Departementet betale sagsomkostninger med 110.000 kr.

Beløbet skal betales inden 14 dage. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.