Dokumentets metadata

Dokumentets dato:11-09-2019
Offentliggjort:20-01-2020
SKM-nr:SKM2020.17.SANST
Journalnr.:18-0002556
Referencer.:Skatteforvaltningsloven
Dokumenttype:Afgørelse


Henstand

Skattestyrelsen havde truffet afgørelse om afslag på en anmodning om henstand efter skatteforvaltningslovens § 51. Skatteankestyrelsen stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse og lagde blandt andet vægt på, at klageren over en længere periode havde oparbejdet gæld til det offentlige på over 10.000.000 kr. vedrørende bl.a. A-skat, B-skat og AM-bidrag, at klageren i en årrække ikke havde foretaget selvangivelse af sin indkomst, og at klageren havde haft flere selskaber, der var tvangsopløst eller gået konkurs. Skatteankestyrelsen fandt det tilstrækkeligt godtgjort, at der var en nærliggende fare for, at skatten ikke ville blive betalt, når der var truffet endelig i afgørelse i skattesagerne, hvis der blev givet henstand.


SKAT har givet afslag på anmodning om henstand efter skatteforvaltningslovens § 51.

Skatteankestyrelsen stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger
Ved afgørelser af 27. september 2016 og 16. november 2016 forhøjede SKAT klagerens (A) skattepligtige indkomst for indkomstårene 2012-2015.

Klagerens personlige indkomst blev for indkomståret 2012 forhøjet med en indtægt på 1.229.911 kr. samt en indtægt for fri bil på 45.000 kr., i alt 1.274.911 kr.

Klagerens personlige indkomst blev for indkomståret 2013 forhøjet med en indtægt på 1.073.538 kr. samt en indtægt for fri bil på 55.000 kr., i alt 1.128.538 kr.

Klagerens personlige indkomst blev for indkomståret 2014 forhøjet med en indtægt på 1.661.338 kr. samt en indtægt for fri bil på 55.000 kr., i alt 1.716.338 kr.

Klagerens personlige indkomst blev for indkomståret 2015 forhøjet med en indtægt på 999.119 kr. samt en indtægt for fri bil på 55.000 kr., i alt 1.054.119 kr.

Indtægtsforhøjelserne medførte ifølge den påklagede afgørelse en restskat for de pågældende indkomstår på i alt 2.783.072 kr.

SKATs afgørelser af 27. september 2016 og 16. november 2016 er påklaget til Skatteankestyrelsen. Sagerne er fortsat verserende i Skatteankestyrelsen.

Ved henvendelse af 16. december 2016 til SKAT har klagerens tidligere repræsentant anmodet om henstand med betaling af restskat vedrørende indkomstårene 2012-2015.

Af den påklagede afgørelse fremgår følgende om klagerens forhold:

"(…)

- Du har siden 2006 oparbejdet gæld til det offentlige på 10,3 million som er en lang række forskellige krav b.la. A-skat, B-skat, am-bidrag, Bøder, Licens, Moms, Restskatter, Underholdsbidrag.

- Du er af SKAT takseret fra 2007-2012, fordi SKAT ikke har modtaget selvangivelse fra dig. Du har ikke påklaget taksationerne. Ydermere er der en staffesag vedr. private hævninger i selskaberne H1 Holding ApS, CVR-nr. […], og H2 ApS, CVR-nr. […] for indkomstårene 2009-2011. Staffesagen er dog henlagt fordi du er blevet takseret med overskud af virksomhed for indkomstårene.

- Landskatteretten har den 28. januar 2010 truffet afgørelse i klage over SKATs afgørelse af 29. oktober 2008, hvor du af SKAT blev forhøjet med moms for 2005-2006 på i alt 954.379 kr.

- [Fagforening] har den 5. september 2007 meddelt blokade af arbejdsplads, hvor din personligt ejede virksomhed H3 benyttede polsk arbejdskraft der ikke var overenskomst ansat og uden aftale om løn- og arbejdsforhold.

- Du har følgende selskaber som er tvangsopløst eller konkurs:

H4 ApS cvr. […], konkurs i 2011
H1 Holding ApS cvr. […], konkurs i 2012
H2 ApS cvr. […], konkurs i 2011
H5 ApS cvr. […], tvangsopløst i 2010

Derudover har du drevet en personligt ejet virksomhed H3 cvr. […]. Det fremgår af bilag i skattesag at du stadig har personlig restance relateret til den personligt ejede virksomhed på 6.127.343 kr. Virksomheden ophørte 31. december 2010

- Det fremgår af r75 og årsopgørelse for 2016 at du ingen indtægt har for året, samt at du har bankgæld på 3.676.080 kr. og ingen aktiver ejer.

(…)"

SKATs afgørelse
SKAT har givet afslag på anmodning om henstand efter skatteforvaltningslovens § 51 med betaling af restskat for indkomstårene 2012-2015.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

"(…)

Ved vurderingen af, om meddelelse af henstand vil indebære en nærliggende fare for at skatten ikke vil blive betalt, kan der blandt andet konkluderes at:

- Du har siden 2006 oparbejdet gæld til det offentlige på 10,3 million som er en lang række forskellige krav b.la. A-skat, B-skat, am-bidrag, Bøder, Licens, Moms, Restskatter, Underholdsbidrag.

- Du er af SKAT takseret fra 2007-2012, fordi SKAT ikke har modtaget selvangivelse fra dig. Du har ikke påklaget taksationerne. Ydermere er der en staffesag vedr. private hævninger i selskaberne H1 Holding ApS, CVR-nr. […], og H2 ApS, CVR-nr. […] for indkomstårene 2009-2011. Staffesagen er dog henlagt fordi du er blevet takseret med overskud af virksomhed for indkomstårene.

- Landskatteretten har den 28. januar 2010 truffet afgørelse i klage over SKATs afgørelse af 29. oktober 2008, hvor du af SKAT blev forhøjet med moms for 2005-2006 på i alt 954.379 kr.

- [Fagforening] har den 5. september 2007 meddelt blokade af arbejdsplads, hvor din personligt ejede virksomhed H3 benyttede polsk arbejdskraft der ikke var overenskomst ansat og uden aftale om løn- og arbejdsforhold.

- Du har følgende selskaber som er tvangsopløst eller konkurs:

H4 ApS cvr. […], konkurs i 2011
H1 Holding ApS cvr. […], konkurs i 2012
H2 ApS cvr. […], konkurs i 2011
H5 ApS cvr. […], tvangsopløst i 2010

Derudover har du drevet en personligt ejet virksomhed H3 cvr. […]. Det fremgår af bilag i skattesag at du stadig har personlig restance relateret til den personligt ejede virksomhed på 6.127.343 kr. Virksomheden ophørte 31. december 2010

- Det fremgår af r75 og årsopgørelse for 2016 at du ingen indtægt har for året, samt at du har bankgæld på 3.676.080 kr. og ingen aktiver ejer.

Ovennævnte forhold er konkrete og faktiske omstændigheder der medfører, at SKAT giver afslag på henstand da det vurderes, at henstand vil bevirke en nærliggende fare for at skatten ikke vil blive betalt. På baggrund af ovenstående kan det konkluderes at der ikke er mulighed for at foretage inddrivelses, fordi du ikke er ejer af nogle aktiver eller har opgivet nogen indkomst.

Den offentlige gæld stammer tilbage fra 2006, hvor der konsekvent ikke betales en række krav, derfor ligges der vægt på den økonomiske situation, hvor der historisk set ikke er vilje eller evne til at betale krav til det offentlige. Dermed er den økonomiske situation så usikker at der givet afslag på henstand.

SKAT finder af den grund, at der er begrundet risiko for, at selskabet hverken har den fornødne vilje eller økonomiske evne til at betale momsen. Det skønnes derfor, at der foreligger en nærliggende risiko for, at beløbet ikke vil blive betalt." id="1455297024" docpart="10D6AFDBD81E47D3917364E84A9FF604" sdttag="Redigeringskode" showingplchdr="t">

(…)"

Klagerens opfattelse
Det er klagerens opfattelse, at anmodningen om henstand med betaling af restskat for indkomstårene 2012-2015 skal imødekommes.

Som begrundelse herfor har klagerens tidligere repræsentant anført følgende:

"(…)

Der gælder et udgangspunkt om henstand under klagebehandlingen. Der henvises til præmisserne i SKM2014.198.HR. Henstand i denne sag bevirker ikke "en nærliggende fare" for, at skatten i givet fald ikke vil blive betalt. Der er ikke tale om en sag, som ovennævnte højesteretsdom, hvor henstand undtagelsesvist ikke blev imødekommet. Til forskel fra den sag er A hverken under personlig konkurs eller tiltalt for noget som helst - to meget væsentlige momenter som indgik i Højesterets præmisser - og A har i øvrigt en vilje til at svare sit. Den ulempe og meget alvorlige indgreb som en manglende henstand vil medføre for A og hans familie, står ikke mål med, at der - som er udgangspunktet skal ske - meddeles henstand.

(…)"

Skatteankestyrelsens afgørelse
Klager over afgørelser truffet af told- og skatteforvaltningen eller Skatterådet og over afgørelser, som er truffet af andre myndigheder, og som efter anden lovgivning er henlagt til afgørelse i Landsskatteretten eller skatteankeforvaltningen efter regler udstedt i medfør af § 35 b, stk. 3, skal indgives til skatteankeforvaltningen, medmindre skatteministeren har bestemt andet efter § 14, stk. 2. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 1.

Klager over afgørelser om henstand i forbindelse med klage, truffet efter skatteforvaltningslovens § 51, skal afgøres af Skatteankestyrelsen. Det fremgår af § 1, stk. 1, nr. 121, i bekendtgørelse nr. 1 af 2. januar 2014 om afgørelse af visse klager i Skatteankestyrelsen, der er udstedt i medfør af skatteforvaltningslovens § 35 b, stk. 3, 1. pkt.

Skatteforvaltningslovens § 51 om henstand i forbindelse med klage har følgende ordlyd:

§ 51. Told- og skatteforvaltningen kan efter ansøgning give henstand med betaling af den del af en skat, som en klage over opgørelsen vedrører. Det gælder dog ikke afgørelser efter toldlovgivningen, jf. artikel 244 i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks.

Stk. 2. Det er en betingelse for henstand, at det beløb, der søges henstand for, opkræves særskilt. Der gives ikke henstand med beløb, der efter kildeskattelovens § 61, stk. 3, overføres som tilsvar for et efterfølgende år (indregnet restskat). Der gives heller ikke henstand med betaling af registreringsafgift, i det omfang der efter lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v. skal stilles depositum for registreringsafgiftens betaling.

Stk. 3. Henstand kan ikke gives for et tidsrum over 4 år. Henstand kan forlænges efter fornyet ansøgning. Henstand gives i øvrigt for det tidsrum, hvor klagesagen er under behandling i det administrative klagesystem. Indbringes en administrativ afgørelse for domstolene, eller ankes en dom, skal der indgives ny ansøgning om henstand.

Stk. 4. Henstand kan gøres betinget af sikkerhedsstillelse for henstandsbeløbet, hvis det skønnes, at meddelelse af henstand vil indebære, at muligheden for senere at inddrive kravet forringes.

Stk. 5. Der kan i henstandsbevillingen tages forbehold for modregning i henstandsbeløbet for krav, som klageren måtte få mod det offentlige.

Stk. 6. Henstand betinges af, at henstandsbeløbet forrentes med rentesatsen i den pågældende lov fra de i samme lov definerede forfaldstidspunkter. Henstand omfatter også rente samt eventuelt allerede påløbne renter.

Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen (de specielle bemærkninger i lovforslag nr. 110 af 24. februar 2005), at det er fast praksis på skatteområdet, at hvis der klages over en skatteansættelse, så gives der efter anmodning som udgangspunkt henstand med betaling af den del af skatten, som klagen vedrører. Dette gælder dog ikke, hvis der er en nærliggende fare for, at skatten ikke vil blive betalt, hvis der ydes henstand. Alternativt kan der kræves sikkerhedsstillelse for at give henstand.

Af Højesterets dom af 19. marts 2014, offentliggjort i SKM2014.198.HR, fremgår det, at det forhold, at der ikke er en aktuel inddrivelsesmulighed, ikke i sig selv er til hinder for, at der kan gives afslag på henstand, og at bedømmelsen af, om der er en nærliggende fare for, at skatten ikke vil blive betalt, ikke kan begrænses til en sammenligning mellem den aktuelle inddrivelsesmulighed og den forventede inddrivelsesmulighed ved en eventuel henstandsperiodes udløb.

Det fremgår af sagen, at klageren siden 2006 har oparbejdet en gæld til det offentlige på 10.300.000 kr. vedrørende bl.a. A-skat, B-skat og AM-bidrag, at klageren i en årrække ikke har foretaget selvangivelse af sin indkomst, at klageren har haft flere selskaber, som er tvangsopløst eller gået konkurs, og at klageren har drevet en personligt ejet virksomhed frem til den 31. december 2010, hvor der stadig er en personlig restance på 6.127.343 kr.

Skatteankestyrelsen finder derfor, at der foreligger en begrundet formodning for, at klageren hverken har viljen eller evnen til at betale gælden.

På denne baggrund anser Skatteankestyrelsen det for tilstrækkeligt godtgjort, at der er en nærliggende fare for, at skatten ikke vil blive betalt, når der er truffet endelig afgørelse i skattesagerne, hvis der gives henstand.

Det forhold, at klageren efter det oplyste ikke er gået personlig konkurs eller er tiltalt for noget, kan ikke føre til en ændret vurdering.

Skatteankestyrelsen stadfæster herefter SKATs afgørelse.