Dokumentets metadata

Dobbeltdomicil - hjemmehørende

Skatterådet fandt, at spørgers økonomiske interesser talte for, at spørger skulle anses for at have midtpunkt for sine livsinteresser i Danmark. Spørgers personlige interesser talte derimod for, at spørger skulle anses for at have midtpunkt for sine livsinteresser i land X. Skattestyrelsen fandt herefter, at det ikke kunne afgøres, i hvilken stat spørger havde midtpunkt for sine livsinteresser.

Spørger skulle derfor anses for at være hjemmehørende i den stat, hvor han sædvanligvis havde ophold. Efter det oplyste opholdte spørger sig hyppigere i land X end i Danmark.

Skatterådet fandt på denne baggrund, at spørger måtte anses for at være hjemmehørende i land X, da det var den stat, hvor han sædvanligvis havde ophold.

Offentliggjort i redigeret form.

Land X er et EU-land. Danmarks DBO med land X, artikel 4, stk. 2, svarer til artikel 4, stk. 2, i OECD-modeloverenskomsten.

Spørgsmål

1. Kan Skatterådet bekræfte, at spørgers domicilland er land X efter artikel 4, stk. 2, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og land X?

Svar

1. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

Repræsentanten har oplyst følgende:

1. Baggrund og den påtænkte disposition

Spørger er dansk statsborger, men har siden 2012 boet i land X med sin hustru og parrets børn. Spørger er skattemæssigt hjemmehørende i land X og fuldt skattepligtig der efter intern ret i land X. Skattemyndigheder i land X har udstedt en hjemstedserklæring på, at spørger er skattemæssigt hjemmehørende i land X.

Spørger er en del af ledelsen i H1, H2 og H3 (herefter samlet "H4"), som er danske juridiske enheder, der har aktiviteter i andre lande via underliggende selskaber og filialer (H4 og de øvrige enheder benævnes herefter samlet "H5").

Spørger har historisk fordelt indkomst til Danmark (henholdsvis land X som bopælsland) efter det antal dage, som spørger har arbejdet på H4's kontor i København (henholdsvis i land X og i tredjelande).

Spørger udfører størstedelen af sit arbejde fra land X og tredjelande. Spørger bor på hotel, når han arbejder i andre lande end land X, herunder også når han er i Danmark.

Spørger ønsker at erhverve en lejlighed i København, hvor han kan overnatte og opholde sig om aftenen i forbindelse med sine arbejdsdage i Danmark.

Lejligheden skal tjene som alternativ til hotel, når spørger arbejder på H4's kontor i Danmark. Spørger vil fortsat bo og have adresse i land X, hvor spørgers hustru og parrets børn også fortsat vil blive boende og arbejde henholdsvis uddanne sig.

Den lejlighed, som spørger overvejer at købe, er beliggende i København, og er en 3-værelses lejlighed på 106 kvadratmeter. Lejligheden er uden bopælspligt. Spørger har en sund økonomi, og købet af lejligheden ændrer ikke familiens levestandard eller levemåde.

Det er ikke spørgers og dennes hustrus hensigt at flytte til Danmark på noget tidspunkt.

2. Spørgers personlige forhold

2.1 Familie i Danmark

Spørger er født og opvokset i Jylland, hvor spørgers mor og bror fortsat er bosat. Spørger besøger sin mor i Jylland ca. 2 gange om året, og hun besøger spørger og dennes familie i land X ca. 2 gange om året. Spørger ser ikke sin bror regelmæssigt, men når de ses, er det typisk i forbindelse med besøg hos deres mor i Jylland.

2.2 Familie og bolig i land X

Spørger har en hustru fra land X, som han har dannet par med siden 1994, fra 2002 som ægtefæller. Spørgers hustru er udelukkende statsborger i land X, og er født og opvokset i land X. Parret har tre børn sammen. Børnene har dobbelt statsborgerskab, og nationalsproget i land X er deres primære sprog. De er flydende på nationalsproget i land X i skrift og i tale. Den ældste datter kan både tale og skrive dansk. De to yngste kan tale dansk men ikke skrive på dansk.

Spørgers hustru har haft skiftende hverv i land X.

Spørgers to yngste børn går i skole i X, i hvad der svarer til dansk folkeskole/gymnasium. Den ældste datter læser en bachelorgrad i land X.

Spørger har boet sammen med sin hustru i Danmark fra vinteren 1995/95 til år 2000, og igen fra 2002 til 2012. Fra 2000 til 2002 boede de sammen i land X med deres første og dengang eneste barn, imens spørger studerede i land XI. 2011 besluttede spørger og dennes hustru at flytte permanent til land X, for at komme tættere på spørgers hustrus familie. Spørgers hustru flyttede med deres børn i 2011, og spørger flyttede permanent i 2012. Spørger og dennes hustru opgav i den forbindelse bopæl i Danmark. Siden 2012 har spørger og hans familie boet i land X, hvor spørgers hustrus familie bor.

Spørgers hustru har tre søskende, hvoraf to bor ca. 6 km væk og den tredje bor ca. 40 km væk. Spørgers hustrus mor er 74 år gammel, og boede indtil for nylig i omegnen. De ses jævnligt med hende, og hun har passet parrets børn under deres opvækst. Grundet spørgers svigermors fremskredne alder er hun netop flyttet ind hos spørger og hans hustru. Hun bebor en selvstændig lejlighed, som er en integreret del af deres hus. Det skyldes, at de har et stort ønske om at være tættere på hende og kunne passe hende.

Spørger og hans hustru har derudover to hunde. Spørger og hans hustru ejer 3 biler i land X. De har ikke nogen bil til rådighed i Danmark.

Både spørger, dennes hustru og parrets tre børn har fast læge og tandlæge mv. i land X.

2.3 Spørgers venner og bekendte

Spørger har venner og bekendte i både land X og Danmark, men størstedelen af sin fritid bruger spørger i land X med sin familie. Spørger er ikke medlem af nogen fritidsklubber eller kulturelle fællesskaber i hverken land X eller Danmark.

2.4 Spørgers families arbejds- og opholdsmønster

Ud over spørger, vil spørgers hustru og parrets tre børn også fortsat være bosat i land X. Spørgers hustru vil fortsat arbejde der, og parrets børn fortsat vil have deres gang i land X' uddannelsesvæsen.

I børnenes skoleferier forventes spørgers hustru og børnene at opholde sig i land X eller i tredjelande. Spørger og hans familie forventer maksimalt at holde ferie i Danmark i et par uger om året alt i alt.

Det kan ikke afvises, at spørgers ældste børn vil benytte lejligheden, hvis de selv skulle rejse til København på ferier eller lignende. Der er dog ikke konkrete planer eller drøftelser herom, men spørger ønsker fuld transparens om de potentielle omstændigheder. Når spørger, dennes hustru og parrets børn har deres ferieophold i Danmark, er det typisk i forbindelse med ophold og besøg hos spørgers mor i Jylland.

Spørger ses ikke med sin mor eller bror i København.

3. Spørgers økonomiske forhold

3.1 ..

3.1.a

H4 er danske juridiske enheder, der har aktiviteter i andre lande via underliggende selskaber og filialer. H4 har stiftet H10, en dansk juridisk enhed, med henblik på derigennem af skabe og varetage sine aktiviteter i Y-lande. H10 etablerer en juridisk enhed, H15, i land X, hvorfra H10 vil skabe og varetage sine aktiviteter i de pågældende Y-lande.

3.1.b

Spørger har investeret i H5.

3.1.c

H5 har etableret en dansk juridisk enhed, H10, der skal skabe og varetage aktiviteter i Y-lande. H10 vil varetage sine aktiviteter via en juridisk enhed, der er inkorporeret og hjemmehørende i land X ("H15").

3.2 Spørgers hverv

Spørger er en del af ledelsen i H4, og har møder i de lande, hvor H5 har sine aktiviteter. For spørgers serviceydelser modtager han en månedsløn på DKK.. fra H3, som forhandles årligt. Denne lønindkomst kommer til beskatning i både Danmark og udlandet. Af den for 2018 samlede årsløn på .. (.. skattepligtigt qua pensionsindbetalinger mm.) var DKK .. (svarende til 38 %) beskattet i Danmark imens DKK .. kom til beskatning i land X (svarende til 62 %).

Spørger har en pensionsopsparing i Danmark på ca. DKK .. mio.

I forbindelse med etableringen af den juridiske enhed i land X er spørger blevet ansat som CEO/Managing Director af H15. Her skal han træffe beslutning om H10's aktivitet. H15 har en enstrenget ledelse, og spørger træffer overordnede, strategiske beslutninger i forening med en anden person, der er hjemmehørende i Storbritannien.

Da spørger ved varetagelsen af sine roller i H4 og H15 skaber værdi for alle H5's juridiske enheder, er spørgers vederlag nu opdelt imellem H4 og H15. Årslønnen fra H15 forventes at beløbe sig til EUR .., svarende til ca. DKK .. Denne løn vil fremadrettet fragå den løn, han modtager fra H3.

Som en integreret del af sin funktion i H4 er spørger indsat i direktionen eller bestyrelsen for en række af de selskaber, som er ejet af H5 i forbindelse med forretningsaktiviteterne. Spørgers direktionsposter i Danmark fremgår af CVR-registeret. Han modtager ikke særskilt vederlag herfor. Spørger er derudover bestyrelsesmedlem i en række danske og udenlandske selskaber. Han modtager ikke særskilt vederlag herfor.

3.3

H4 er ejet af spørger og en række personer. Disse personer er hjemmehørende og skattepligtige i Danmark. H4 er ejet indirekte af spørger og personerne via deres respektive personlige holdingselskaber (for spørgers vedkommende "H11"), som er indregistreret i og hjemmehørende i Danmark. Holdingselskaberne træffer beslutninger vedrørende H3 i forening.

Alle bestyrelsesbeslutninger for H11 træffes fra Danmark, ligesom alle øvrige beslutninger vedrørende selskabet også træffes i Danmark.

H11 har ud over ejerandele i H3 minoritetsposter i unoterede selskaber for DKK ca. .. mio.

4

Spørgers arbejds- og opholdsmønster

Spørger vil fremadrettet bibeholde sin bolig i land X, hvor spørgers personlige ejendele også vil forblive.

Spørgers arbejde i H4 er forbundet med megen rejseaktivitet, og hans funktion indebærer primært arbejde uden for Danmark. Tabel 3 nedenfor viser en oversigt over spørgers arbejds- og ferie-/fridage i forskellige lande for indkomstårene 2016, 2017 og 2018.

Når spørger arbejder i Danmark, opholder han sig fortrinsvis i Danmark mandag til tirsdag/onsdag. Han rejser fra land X mandag morgen, har to overnatninger i Danmark og rejser tilbage til land X tirsdag eller onsdag aften. Dette rejsemønster er ikke fast, idet spørger i 30-40 % af ugerne rejser i tredjelande. Onsdag/torsdag til fredag er han i land X eller i tredjelande, og weekender er han i land X ved familien.

Tabel 3: Spørgers arbejds- og ferie-/fridage i forskellige lande for indkomstårene 2016, 2017 og 2018

Arbejdet som CEO/Managing Director for H15 og fremtidige juridiske enheder i land X vil blive udført fra land X.

Spørgers ferie/-fridage har hovedsageligt været tilbragt med familien i land X (86,5-110 dage om året), dernæst i udlandet (37,5-46,5 dage om året) mens enkelte ferie-/fridage har været tilbragt i Danmark (7-16 dage om året). Ferie-/fridage vil for spørger fortsat blive afholdt i land X med familien, eller i tredjelande i forbindelse med længere ferierejser så som børnenes sommerferieperiode/industriferien.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Det er vores opfattelse, at spørgsmålet skal besvares med: "Ja"

Begrundelse

Spørger er på nuværende tidspunkt alene begrænset skattepligtig til Danmark.

Spørger påtænker at erhverve en lejlighed i Danmark uden bopælspligt, som han vil opholde sig i ca. 5-8 dage om måneden. Spørger vil endvidere være nødsaget til at udføre arbejde i forbindelse med hans ophold.

Vi lægger til grund, at spørger som følge af erhvervelsen af en lejlighed i København vil blive fuldt skattepligtig til Danmark efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Det skyldes, at boligen - trods mangel på bopælspligt - vil være egnet til helårsbeboelse, og at spørger ikke har planer om at indskrænke sin egen rådighed over den, ved eksempelvis at udleje den i kortere eller længere perioder. Spørger har alene til hensigt at anvende lejligheden i forbindelse med sit arbejde, og vil bibeholde sin bopæl i land X, hvor spørgers hustru, parrets børn og alle deres personlige ejendele vil forblive. Han har altså ikke til hensigt at have hjemsted i lejligheden i København, men vil have fuld rådighed over ejendommen.

1. Skattemæssigt hjemmehørende

Da spørger bliver fuldt skattepligtig i Danmark efter kildeskattelovens § 1, stk. 1 nr. 1, er spørger skattemæssigt hjemmehørende i både Danmark og land X i henhold til artikel 4, stk. 1, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og land X.

Det er spørgers opfattelse, at land X skal anses som domicilland efter artikel 4, stk. 2, litra a. Det skyldes, at midtpunktet for spørgers livsinteresser ligger i land X, da han har økonomiske forbindelser til både land X og Danmark, men hans personlige forbindelser er i land X.

Skulle Skatterådet mod forventning nå frem til, at det ikke kan afgøres, i hvilket land spørger har midtpunkt for sine livsinteresser, er det spørgers opfattelse, at spørger er skattemæssigt hjemmehørende i land X efter artikel 4, stk. 2, litra b, da han sædvanligvis opholder sig i land X.

2. Artikel 4, stk. 2, litra a - midtpunkt for livsinteresser

Efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og land X, artikel 4, stk. 2, litra a, skal spørger kun anses for at være skattemæssigt hjemmehørende i den stat, med hvilken han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt for sine livsinteresser).

Ved afgørelsen af, hvor midtpunktet for spørgers livsinteresser er, skal der først og fremmest lægges vægt på, hvor spørger har de stærkeste personlige interesser. Støtte for denne fortolkning findes i pkt. 15 i OECD's kommentar til artikel 4, stk. 2:

"Hvis en person, som har en bolig i en stat, etablerer en anden bolig i den anden stat og bibeholder den første bolig, kan det faktum, at vedkommende bibeholder den første bolig i de omgivelser, hvor vedkommende altid har boet, hvor vedkommende har arbejdet, og hvor vedkommende har sin familie og ejendele, sammen med andre elementer bidrage til at vise, at vedkommende har bevaret centrum for sine livsinteresser i den første stat."

2.1 Praksis vedrørende "midtpunkt for livsinteresser"

2.1.a LSRM 1980, 207

I LSRM 1980, 207 statuerede Landsskatteretten, at en skatteyder var hjemmehørende i Danmark for indkomstårene 1974 og 1975, idet han måtte antages at have de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser til Danmark. Skatteyderen var dansk statsborger, ejede et énfamilies hus i Danmark, hvor hans hustru og mindreårige datter boede, og hvor skatteyderen normal opholdt sig hver weekend. Skatteyderen var hovedaktionær og direktør i et svensk selskab. Han havde meldt flytning til Sverige i 1965, hvor han havde en bopæl og overnattede 5 dage om ugen.

I LSRM 1980, 207 har skatteyderen sine økonomiske interesser i Sverige, og opholder sig i Sverige størstedelen af ugens dage (alle hverdagene), men bliver af Landsskatteretten anset for hjemmehørende i Danmark. Afgørelsen må forstås sådan, at Landsskatteretten vægter de personlige interesser tungere end de økonomiske.

2.1.b SKM2018.564.SR

I afgørelsen fandt Skatterådet, at skatteyders personlige interesser talte for, at han skulle anses for at have midtpunkt for sine livsinteresser i Storbritannien, imens skatteyders økonomiske interesser talte for, at han havde midtpunkt for sine livsinteresser i Danmark. I den konkrete sag havde spørgeren sin familie bestående af en hustru og to børn boende i Storbritannien i parrets hus på ca. 450m2. Hustruen havde familie i Storbritannien, og både hustruen og parrets børn havde deres dagligdag i Storbritannien. Hele familien havde fast læge og tandlæge i Storbritannien. Spørgeren var direktør for et selskab i Danmark, hvor arbejdet foregik i hele verden, men lønindkomsten alene kom fra det danske selskab. Spørgeren arbejdede 140 dage om året i Danmark.

I sagen ønskede spørgeren at erhverve sig en lejlighed på 50-60m2, som han kunne bruge i forbindelse med overnatninger, når han arbejdede i Danmark. Hidtil havde spørgeren overnattet forskellige steder, herunder ved bekendte.

Skatterådet når frem til, at spørgeren havde sine økonomiske interesser i Danmark, men at de personlige interesser var i Storbritannien. Skatterådet fremhævede følgende i sin begrundelse og indstilling:

"Spørger har ingen personlige interesser i Danmark, og hans ophold her er stort set kun erhvervsmæssige. Han vil kun have en mindre lejelejlighed på ca. 50-60 m2 til brug for overnatninger. Spørger har ikke familie i Danmark og kun meget få bekendte.

For så vidt angår spørgers personlige interesser i Storbritannien har spørger sin hustru og deres børn bosiddende i Storbritannien, og børnene går i skole der.

Spørger har et hus, der er erhvervet for XX mio. kr., og som efterfølgende er istandsat for X mio. kr. Det er på 450 m2".

Skatterådet fremhæver direkte ikke blot hvor spørgers familie er bosiddende, men også størrelsen og værdien af den eksisterende bopæl sammenholdt med lejligheden i Danmark. Spørgeren havde gjort gældende, at lejelejligheden ikke var egnet til beboelse for en familie på 4 med yngre børn.

SKM2018.564.SR er sammenlignelig med nærværende anmodning for så vidt angår de faktiske omstændigheder for de personlige forbindelser. I nærværende anmodning om bindende svar er spørgers familie bosiddende i land X i et hus på over 500 kvm, som spørger og dennes hustru har erhvervet for EUR .. De har børn, og spørgers svigermor bor også i huset. Til sammenligning er den lejlighed, som spørger ønsker at erhverve, en 3-værelses lejlighed på 106 kvm, som er udbudt til DKK .. mio. Lejligheden er altså ca. fem gange mindre end huset, og er størrelsesmæssigt mindre velegnet for en familie på 5 med tre børn, hvoraf to er hjemmeboende. Som i SKM2018.564 SR er spørgers ophold i Danmark "stort set kun erhvervsmæssige", og lejligheden er primært tænkt som et praktisk alternativ til hotelværelser.

SKM2018.564.SR adskiller sig fra nærværende anmodning derved, at spørger ikke kun har økonomiske interesser i Danmark, men også i land X.

2.2 Sammenfatning

Spørgers primære arbejde finder sted i land X. H3 er en dansk hjemmehørende virksomhed, og alle bestyrelsesmøder i H3 finder sted i Danmark. Det samme gør bestyrelsesmøderne i spørgers personlige holdingselskab, H11. Men spørger arbejder langt størstedelen af sin tid i land X og tredjelande. Størstedelen af spørgers lønindkomst er også af samme grund undergivet beskatning i land X.

Renter samt indkomst udloddet fra H11 undergives også beskatning i land X. Al indkomst der optjenes i H11 undergives dansk beskatning.

Forholdet mellem arbejde for H3 i Danmark henholdsvis land X forventes at være med større vægt på land X.

Efter spørgers opfattelse har han sine økonomiske interesser i både land X og Danmark, men har sine personlige interesser i land X. Det er derfor spørgers opfattelse, at spørger skal anses for hjemmehørende i land X efter artikel 4, stk. 2, litra a, da midtpunktet for hans livsinteresser ligger i land X.

3. Artikel 4, stk. 2, litra b - sædvanligt ophold

Skulle Skattestyrelsen mod forventning nå frem til, at det ikke kan afgøres, hvor midtpunkt for spørgers livsinteresser er, er det spørgers opfattelse, at spørger sædvanligvis opholder sig i land X, jf. artikel 4, stk. 2, litra b, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten imellem Danmark og land X.

Sædvanligt ophold er efter praksis defineret som der, hvor den skattepligtige person opholder sig hyppigst, jf. bl.a. afgørelserne gengivet i SKM2016.496.SR,

SKM 2018.564.SR, SKM2019.290.SR samt også kommentarerne til OECD's modeloverenskomsts artikel 4.

Der lægges ifølge kommentarerne til artikel 4 også vægt på regelmæssigheden og varigheden af opholdet. Disse kriterier finder ikke anvendelse i praksis.

3.1 Praksis vedrørende "sædvanligt ophold"

3.1.a SKM2016.496.SR

I afgørelsen fandt Skatterådet, at spørgers økonomiske interesser talte for, at spørger havde midtpunktet for sine livsinteresser i Italien. Spørgers personlige interesser talte derimod for, at spørger havde midtpunkt for sine livsinteresser i Danmark. Skatterådet fandt derfor, at det ikke kunne afgøres, i hvilken stat spørger havde midtpunkt for sine livsinteresser. Spørger skal derfor anses for at være hjemmehørende i den stat, hvor han sædvanligvis har ophold. Følgende fremgår af afgørelsen:

"Spørger vil højest opholde sig 150 dage om året i Danmark. Han vil derfor opholde sig mere i Italien.

…

Efter det oplyste vil spørger opholde sig hyppigere i Italien end i Danmark.

SKAT finder på denne baggrund, at spørger efter artikel 4, stk. 2, litra b, må anses for at være hjemmehørende i Italien, da det er den stat, hvor han sædvanligvis har ophold."

Skatterådet bekræftede, at spørger var skattemæssigt hjemmehørende i Italien efter den dansk-italienske dobbeltbeskatningsoverenskomst artikel 4.

3.1.b SKM2018.564.SR

I afgørelsen fandt Skatterådet, at spørgers personlige interesser talte for, at spørgerskulle anses for at have midtpunkt for sine livsinteresser i Storbritannien, imens spørgers økonomiske interesser talte for, at spørger havde midtpunkt for sine livsinteresser i Danmark. Skatterådet kunne derfor ikke fastlægge, hvor spørger var hjemmehørende med henvisning til midtpunkt for sine livsinteresser, men afgjorde det efter hvor spørger sædvanligvis opholdte sig.

Følgende fremgår af afgørelsen:

"Efter det oplyste vil spørger opholde sig hyppigere i Storbritannien end i Danmark.

Det er således oplyst, at spørger i 2017 har opholdt sig 160 dage i Danmark og 200 dage i Storbritannien.

I 2017 overnattede han 122 dage i Danmark mod 158 nætter i Storbritannien. Det er oplyst, at han forventer, at han i 2018 vil have det samme antal overnatninger i Storbritannien, mens dagene i Danmark formentlig vil være lidt færre, fordi han vil skulle være bortrejst til koncernselskaber uden for Danmark og Storbritannien. Det lægges således til grund, at opholdsmønstret vil være rimeligt uændret."

3.1.c SKM2019.290.SR

I afgørelsen kunne det ifølge Skatterådet ikke afgøres, i hvilket stat spørger havde midtpunkt for sine livsinteresser. Skatterådet afgjorde derfor spørgsmålet om hvor spørger var hjemmehørende, efter hvor spørger sædvanligvis opholdte sig.

Skatterådet fremhæver følgende:

"Det er oplyst, at Spørger forventer at opholder sig i Danmark i 240 dage om året. Det betyder, at Spørger sædvanligvis vil opholde sig i Danmark.

På den baggrund er det Skattestyrelsens opfattelse, at Spørger må anses for skattemæssigt hjemmehørende i Danmark jf. Artikel 4, stk. 2, litra b), i den dansk-tyske dobbeltbeskatningsoverenskomst, idet Spørger sædvanligvis opholder sig i Danmark."

3.1.d SKM2019.64.SR

I afgørelsen var spørgeren med sin familie bosiddende i Tyskland, men spørgerens hustru og parrets børn ønskede at flytte til Danmark, imens spørgeren ville forblive boende i Tyskland og også blive ved med at arbejde der. Faktum i afgørelsen adskiller sig fra nærværende anmodning om bindende svar, men er relevant, fordi midtpunktet for spørgerens livsinteresser ikke kunne fastlægges, og derfor blev afgjort efter sædvanligt ophold. Skatterådet tilsluttede sig således, at spørgerens økonomiske interesser talte for, at han skulle anses for at have midtpunkt for sine livsinteresser i Tyskland, men at hans personlige interesser talte for, at han havde midtpunkt for sine livsinteresser i Danmark. Ifølge Skatterådet skulle spørgeren derfor anses for at være hjemmehørende i den stat, hvor han sædvanligvis opholdt sig.

Følgende fremhæves i begrundelsen med henvisning til den foreliggende praksis i SKM2016.496.SR og SKM2018.564.SR:

"Det er oplyst, at Spørger vil fortsætte med at opholder sig mest i Tyskland, idet Spørger vil opholde sig højst 120 dage i Danmark, ca. 30 dage uden for Danmark og Tyskland og den resterende tid ca. 215 dage i Tyskland.

På den baggrund er det Skattestyrelsens opfattelse, at Spørger må anses for skattemæssigt hjemmehørende i Tyskland jf. Artikel 4, stk. 2, litra b), i den dansk-tyske dobbeltbeskatningsoverenskomst, idet Spørger sædvanligvis opholder sig i Tyskland."

3.2 Sammenfatning

Det fremgår af praksis, at der skal lægges afgørende vægt på hyppigheden af opholdet i Danmark henholdsvis land X. Spørger vil opholde sig i land X ca. 200 dage om året og alene ca. 90 dage om året i Danmark. Opholdene i Danmark vil typisk være fra mandag formiddag til tirsdag eller onsdag aften, dvs. en - to overnatninger om ugen og ca. 5-8 dage om måneden.

Det er derfor spørgers opfattelse, at spørger er skattemæssigt hjemmehørende i land X efter artikel 4, stk. 2, litra b, da han sædvanligvis opholder sig i land X.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at spørgers domicilland er land X efter artikel 4, stk. 2, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og land X.

Begrundelse

Skattestyrelsen er enig med spørger i, at han vil blive fuldt skattepligtig her til landet.

Ifølge kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, foreligger der fuld skattepligt for personer, der har bopæl her i landet.

I praksis vil statuering af bopæl i henhold til kildeskattelovens bestemmelser være afhængig af, om den pågældende person har rådighed over en helårsbolig her i landet. Udgangspunktet er, at en sådan rådighed vil være en nødvendig og samtidig tilstrækkelig betingelse til at statuere bopæl.

Spørger vil få en lejlighed til rådighed i Danmark. Spørger vil således få rådighed over en helårsbolig her i landet.

Fuld skattepligt indtræder dog ikke alene på grund af erhvervet bopæl her i landet, men først på det tidspunkt hvor personen også tager ophold her i landet. Kortvarigt ophold på grund af ferie eller lignende, anses ikke for ophold her i landet.

Eftersom spørger har bolig til rådighed under opholdet i Danmark samt at spørger er i Danmark med det formål at udføre erhvervsmæssig beskæftigelse og således ikke har et kortvarigt ophold her i landet på grund af ferie eller lignende, vil der indtræde fuld skattepligt efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, jf. § 7, stk. 1.

Spørgsmålet om skattemæssigt hjemsted vedrører fortolkning af artikel 4 i en dobbeltbeskatningsoverenskomst. Begrundelsen indeholder Skattestyrelsens og dermed alene Danmarks vurdering af skatteyders skattemæssige hjemsted. Såfremt land X ikke er enig i vurderingen, er det efter artikel 4 de kompetente myndigheder i henholdsvis land X og Danmark, der skal forhandle om dette.

Spørgsmål om artikel 4 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og land X forudsætter, at spørger er omfattet af fuld skattepligt både til Danmark og til land X efter begge landes interne regler, da det er en betingelse for at kunne anvende artikel 4.

Da den fulde danske skattepligt indtræder, og spørger, efter det oplyste, også er omfattet af fuld skattepligt i land X, foreligger der en situation med dobbeltdomicil.

Efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og land X, artikel 4, stk. 2, følger det, at hvor en fysisk person må anses for hjemmehørende i begge stater, skal vedkommende anses for hjemmehørende i den stat, hvor vedkommende enten,

• har fast bopæl til sin rådighed,
• har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelse (midtpunkt for sine livsinteresser),
• sædvanligvis opholder sig,
• er statsborger

Der er tale om en prioriteret orden.

Efter artikel 4, stk. 2, litra a), skal spørger anses for at være hjemmehørende i den stat, hvor han har en fast bolig til sin rådighed. Da spørger, efter det oplyste, vil have en fast bolig til rådighed i begge stater, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, hvor han har midtpunkt for sine livsinteresser.

Artikel 4, stk. 2, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og land X fortolkes i overensstemmelse med OECD-modellen.

Det følger af kommentarerne til OECD modellen, artikel 4, at når en fysisk person har en fast bolig i begge kontraherende stater, er det nødvendigt at se på de faktiske forhold for at fastslå, med hvilken af de to stater han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser. Der skal således tages hensyn til hans familie og sociale forhold, hans beskæftigelse, hans politiske, kulturelle eller andre aktiviteter, hans forretningssted, det sted hvorfra han administrerer sine aktiver osv. Omstændighederne skal bedømmes som et hele, men det er ikke desto mindre åbenbart, at overvejelser grundet på den fysiske persons egne handlinger skal ofres særlig opmærksomhed.

Det fremgår også af kommentarerne til OECD modellens artikel 4, at omstændighederne skal bedømmes ud fra en helhed. Endvidere fremgår det, at den omstændighed, at personen bibeholder sin bolig i det land, hvor han altid har boet, hvor han har arbejdet, og hvor han har sin familie og ejendele, sammen med andre elementer kan skabe en formodning for, at han har bevaret midtpunktet for sine livsinteresser i dette land.

For så vidt angår spørgers personlige interesser i Danmark er det oplyst, at spørger stammer fra Danmark, og at han besøger sin mor her i landet ca. 2 gange om året. Moren besøger spørger og dennes familie i land X ca. 2 gange om året. Spørger ser ikke sin bror regelmæssigt, men når de ses, er det typisk i forbindelse med besøg hos deres mor. Spørger har boet med sin hustru i Danmark fra vinteren 1995/96 til år 2000, og igen fra 2002 til 2012. Spørger og hans familie forventer maksimalt at holde ferie i Danmark i et par uger om året. Når spørger, dennes hustru og parrets børn har deres ferieophold i Danmark, er det typisk i forbindelse med ophold og besøg hos spørgers mor i Jylland. Spørger ses ikke med sin mor eller bror i København.

For så vidt angår spørgers personlige interesser i land X er det oplyst, at spørger har en hustru fra land X, som spørger har dannet par med siden 1994, fra 10. juli 2002 som ægtefæller. Parret har tre børn sammen. Børnene har dobbelt statsborgerskab, og nationalsproget i land X er deres primære sprog. Spørgers børn går alle i skole eller på universitet i land X. Spørger har boet med sin hustru i land X fra 2000 til 2002. I 2011 besluttede spørger og hans hustru at flytte permanent til land X. Spørgers hustru flyttede med deres børn i 2011, og spørger flyttede permanent i 2012. Spørger og hans hustru opgav i den forbindelse bopæl i Danmark. Spørger og hans hustru har et tæt forhold til hustruens familie fra land X. Hustruens mor bor i spørgers hus, og hustruens tre søskende bor tæt på. Spørger har venner og bekendte i både land X og Danmark, men størstedelen af sin fritid bruger spørger i land X med sin familie. Spørgers ferie/-fridage har hovedsageligt været tilbragt med familien i land X (86,5-110 dage om året), dernæst i udlandet (37,5-46,5 dage om året) mens enkelte ferie-/fridage har været tilbragt i Danmark (7-16 dage om året). Ferie-/fridage vil for spørger fortsat blive afholdt i land X med familien, eller i tredjelande i forbindelse med længere ferierejser så som børnenes sommerferieperiode/industriferien.

Skattestyrelsen finder, at spørgers personlige interesser taler for, at spørger skal anses for at have midtpunktet for sine livsinteresser i land X.

For så vidt angår spørgers økonomiske interesser i Danmark er det oplyst, at spørger er medstifter af H4. Spørgers danske lønindkomst er ca. DKK .. Udover sin løn modtager spørger fra Danmark overskud af virksomhed og renter i størrelsesordenen DKK .. mio. årligt. Spørger har et dansk helejet, personligt holdingselskab, H11, som i 2018 havde en skattepligtig indkomst på DKK .. Spørger har endvidere en pensionsopsparing på ca. DKK .. millioner her i landet.

For så vidt angår spørgers økonomiske interesser i land X er det oplyst, at spørger har en lønindkomst fra H15 svarende til DKK .. årligt. Spørger udfører størstedelen af sit arbejde fra land X og tredjelande, hvori fondene under H4's forvaltning har investeringsaktivitet. H4 har kontorer i flere steder i verden. Spørger har ingen pensionsopsparing eller investeringer i land X. Spørgers eneste indkomst fra land X er den ovennævnte lønindkomst fra H15.

Spørger har således økonomiske interesser i både Danmark og land X. Skattestyrelsen finder samlet set, at de væsentligste økonomiske interesser er i Danmark, henset til det betydelige overskud af virksomhed, spørger modtager her fra landet, samt henset til, at spørgers helejede, personlige holdingselskab, H11, som har en høj indkomst (2018: DKK ..), er et dansk selskab. Spørgers lønindtægt udgør således kun en mindre del af hans samlede indtægter. Af den samlede lønindtægt på DKK .. udbetales et beløb svarende til DKK .. fra land X.

Skattestyrelsen er ikke enig med spørgeren i, at der skal tillægges personlige forbindelser mere vægt end de økonomiske interesser. Det fremgår således af artikel 4 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og land X og OECD modellens artikel 4, at både de personlige og økonomiske forbindelser er relevante ved vurderingen af midtpunkt for livsinteresser. Der henvises i den forbindelse også til SKM2006.41.SR, hvoraf det fremgår, at det skattemæssige hjemsted ikke kan bestemmes efter kriteriet "midtpunktet for livsinteresser", idet "det ikke kan lægges til grund, at de økonomiske interesser vægter mere end de personlige interesser eller omvendt."

Der kan også henvises til SKM2016.496.SR, SKM2018.564.SR og SKM2019.64.SR. I alle disse sager forelå der dobbeltdomicil. Dertil kom, at familien boede i det ene land, mens arbejdet blev udført og den tilhørende indkomst i det væsentlige blev skabt i det andet land. I disse sager havde spørgerne således deres væsentligste personlige forbindelser til det ene land og deres væsentligste økonomiske forbindelser til det andet land. I disse sager svarede Skatterådet derfor, at det ikke var muligt at afklare, hvor spørgeren havde midtpunkt for sine livsinteresser, hvorfor det skattemæssige hjemsted var i det land, hvor spørgeren sædvanligvis opholdte sig.

Spørger har henvist til, at det fremgår af kommentarerne til OECD modellens artikel 4, at den omstændighed, at personen bibeholder sin bolig i det land, hvor han altid har boet, hvor han har arbejdet, og hvor han har sin familie og ejendele, sammen med andre elementer kan skabe en formodning for, at han har bevaret midtpunktet for sine livsinteresser i dette land. Men i denne sag stammer spørger fra Danmark, han har ikke boet og arbejdet i land X hele sit liv, kun de sidste 12 år (samt et studieophold på 2 år). Der er således ikke tale om, at "personen bibeholder sin bolig i det land, hvor han altid har boet,…".

Skattestyrelsen finder, at spørgers økonomiske interesser taler for, at spørger skal anses for at have midtpunkt for sine livsinteresser i Danmark. Spørgers personlige interesser taler derimod for, at spørger skal anses for at have midtpunkt for sine livsinteresser i land X. Skattestyrelsen finder herefter, at det ikke kan afgøres, i hvilken stat spørger har midtpunkt for sine livsinteresser. Spørger skal derfor anses for at være hjemmehørende i den stat, hvor han sædvanligvis har ophold, jf. SKM2016.496.SR, SKM2018.645.SR og SKM2019.454.SR.

Spørger har oplyst, at han i 2016 opholdt sig 198,5 dage i land X, 82,5 dage i Danmark og 85 dage i andre lande. I 2017 opholdt han sig 176,5 dage i land X, 93,5 dage i Danmark og 95 dage i andre lande. I 2018 opholdt han sig 190,5 dage i land X, 87,5 dage i Danmark og 81 dage i andre lande.

Efter det oplyste opholder spørger sig således hyppigere i land X end i Danmark.

Skattestyrelsen finder på denne baggrund, at spørger efter artikel 4, stk. 2, litra b, i dobbeltbeskatningsaftalen med land X, må anses for at være hjemmehørende i land X, da det er den stat, hvor han sædvanligvis har ophold.

Såfremt det beskrevne faktum i realiteten ændrer sig, kan Skattestyrelsens vurdering ikke længere lægges til grund.

Skattestyrelsen finder således, at spørgers skattemæssige hjemsted i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og land X, artikel 4, stk. 2, vil være i land X.

Skattestyrelsen kan vejledende oplyse, at det for spørger vil have den skattemæssige konsekvens, at han vil have sit skattemæssige hjemsted i land X og Danmark bliver herefter kildeland.

Når Danmark får status af kildeland, betyder det i praksis, at der i Danmark kun skal selvangives de indtægter, som Danmark efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten med land X særskilt har beskatningsretten til.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder indstilling og begrundelse fra Skattestyrelsen.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Kildeskattelovens § 1 (uddrag)

Pligt til at svare indkomstskat til staten i overensstemmelse med reglerne i denne lov påhviler:

1. Personer der har bopæl her i landet

Kildeskattelovens § 7, stk. 1

For en person, der erhverver bopæl her i landet uden samtidig at tage ophold her, indtræder skattepligt i henhold til bestemmelsen i § 1, stk. 1, nr. 1, først, når han tager ophold her i landet. Som sådant ophold anses ikke kortvarigt ophold her i landet på grund af ferie eller lignende.

Dobbeltbeskatningsaftalen mellem Danmark og land X, Artikel 4

SKATTEMÆSSIGT HJEMSTED

1. I denne overenskomst betyder udtrykket »en person, der er hjemmehørende i en af staterne« enhver person, som i henhold til lovgivningen i denne stat er skattepligtig der på grund af hjemsted, bopæl, ledelsens sæde eller ethvert andet kriterium af lignende karakter. Dog omfatter udtrykket ikke en person, som er skattepligtig til den pågældende stat udelukkende af indkomst fra kilder i denne stat, eller formue, der befinder sig der.

2. I tilfælde, hvor en fysisk person efter bestemmelserne i stykke 1 er hjemmehørende i begge staterne, bestemmes hans status efter følgende regler:

• a) han skal anses for at være hjemmehørende i den stat, i hvilken han har fast bolig til sin rådighed; hvis han har en fast bolig til sin rådighed i begge stater, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, med hvilken han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt for sine livsinteresser);
• b) hvis det ikke kan afgøres, i hvilken stat han har midtpunkt for sine livsinteresser, eller hvis han ikke har en fast bolig til sin rådighed i nogen af staterne, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, i hvilken han sædvanligvis har ophold;
• c) hvis han sædvanligvis har ophold i begge stater, eller hvis han ikke har sådant ophold i nogen af dem, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, i hvilken han er statsborger;
• d) hvis han er statsborger i begge stater, eller hvis han ikke er statsborger i nogen af dem, skal de kompetente myndigheder i staterne afgøre spørgsmålet ved gensidig aftale.

3. I tilfælde, hvor en ikke-fysisk person efter bestemmelserne i stykke 1 er hjemmehørende i begge staterne, skal den anses for at være hjemmehørende i den stat, hvori sædet for dens virkelige ledelse er beliggende.

Forarbejder

Praksis

Artikel 4, stk. 2 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten med land X svarer til OECD's modeloverenskomst artikel 4, stk. 2.

Uddrag af Den Juridiske Vejledning 2019-2, C.F.8.2.2.4.1.2

Hjemmehørende efter modeloverenskomsten

Modeloverenskomsten indeholder regler, der skal gøre det muligt at afgøre, hvor en fysisk person med dobbeltdomicil skal anses for hjemmehørende i overenskomstens forstand. Se modeloverenskomstens artikel 4, stk. 2.

Modeloverenskomstens regelsæt består af fire regler:

• Regel nr. 1: Fast bolig til rådighed, og hvis der er fast bolig i begge lande, hvor den pågældende har stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (centrum for livsinteresser)
• Regel nr. 2: Sædvanligt ophold
• Regel nr. 3: Statsborgerskab
• Regel nr. 4: Gensidig aftale mellem de kompetente myndigheder.

Reglerne anvendes sådan, at alle sager forsøges først afgjort efter regel nr. 1.

Hvis det ikke kan afgøres, hvor den pågældende er hjemmehørende ud fra fast bolig og centrum for livsinteresser (regel nr. 1), skal det vurderes, hvor den pågældende sædvanligvis opholder sig (regel nr. 2).

Kan det ikke ud fra dette afgøres, hvor den pågældende er hjemmehørende, træffes afgørelsen på baggrund af statsborgerskab (regel nr. 3).

Er den pågældende statsborger i begge eller ingen af de pågældende lande træffes afgørelsen efter gensidig aftale mellem de kompetente myndigheder (regel nr. 4).

Se også

• C.F.8.1.1 om begreberne kilde- og bopælsland
• C.F.8.2.2.3 (artikel 3) om kompetente myndigheder.

Regel nr. 1: Fast bolig til rådighed og centrum for livsinteresser

En fysisk person med dobbeltdomicil anses i modeloverenskomstens forstand for hjemmehørende i det land, hvor han eller hun har en fast bolig til rådighed. Se modeloverenskomstens artikel 4, stk. 2, litra a, 1. led.

En fysisk person med dobbeltdomicil, der har en fast bolig til rådighed i begge lande, anses i modeloverenskomstens forstand for hjemmehørende i det land, hvor han eller hun har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser. Dette kaldes også centrum for livsinteresser.

I den forbindelse lægges der vægt på:

• hvor personen har sin familie (og øvrige sociale tilknytning)
• hvor personen har sin politiske, kulturelle tilknytning eller andre aktiviteter
• hvor personen har sit forretningssted, det sted hvorfra personen administrere sine aktiviteter osv.

Omstændighederne skal bedømmes ud fra en helhed. Den omstændighed, at personen bibeholder sin bolig i det land, hvor han altid har boet, hvor han har arbejdet, og hvor han har sin familie og ejendele, kan sammen med andre elementer skabe en formodning for, at han har bevaret midtpunkt for sine livsinteresser i dette land.

Se modeloverenskomstens artikel 4, stk. 2, litra a, 2. led.

(…)

Modeloverenskomstens boligbegreb

Modeloverenskomsten har et andet boligbegreb end det, der anvendes i dansk ret. Efter modeloverenskomsten har en person fast bolig til rådighed, hvis personen ejer eller råder over en bolig af vedvarende karakter. Efter dansk ret vil et luksussommerhus uden tilladelse til helårsbeboelse som udgangspunkt ikke blive anset for at udgøre en fast bolig. Modeloverenskomsten lægger derimod kun vægt på, om boligen rent faktisk kan benyttes permanent. Se punkt 13 i kommentaren til modeloverenskomstens artikel 4.

Omvendt anses boligen ikke for at være til rådighed for personen i modeloverenskomstens forstand, hvis personen eksempelvis udlejer sin ejerbolig og effektivt overlader boligen til en uafhængig part, således at personen ikke længere har adgang til den og mulighed for at opholde sig der. Se punkt 13 i kommentaren til modeloverenskomstens artikel 4.

Efter KSL§ 1, stk. 1, nr. 1 er bopælen derimod som udgangspunkt bevaret.

Se også

Se også afsnit C.F.1.2.1 om hvornår der er bopæl i Danmark.

Bemærk

Der kan også være uenighed mellem landene ved anvendelse af de ovenfor nævnte regler, fx med hensyn til,

• om der er bolig til rådighed, eller
• hvor centrum for personens livsinteresser er.

Sådan uenighed kan også søges løst ved indgåelse af en gensidig aftale mellem de kompetente myndigheder. Landene er dog ikke forpligtet til at finde en løsning. Se modeloverenskomstens artikel 25, stk. 2, og afsnit C.F.8.2.2.25.

SKM2019.454.SR

Skatterådet anførte, at det fremgår af artikel 4, stk. 2, litra a i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Holland og OECD modellens artikel 4, stk. 2, litra a, at både de personlige og økonomiske forbindelser er relevante ved vurderingen af midtpunkt for livsinteresser.

Skattestyrelsen havde væsentligste personlige forbindelser til Holland, men de væsentligste økonomiske forbindelser til Danmark.

Skattestyrelsen var ikke enig med spørgeren i, at der skal tillægges personlige forbindelser mere vægt end de økonomiske interesser.

Da spørgeren har sine væsentligste personlige forbindelser til Holland og sine væsentligste økonomiske forbindelser til Danmark, fandt Skatterådet, at ikke kunne afgøres, i hvilken stat spørgeren havde midtpunkt for sine livsinteresser.

Det skulle herefter vurderes, om det skattemæssige hjemsted kunne afgøres baseret på, hvor spørgeren sædvanligvis opholdte sig, jf. dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Holland artikel 4, stk. 2, litra b. Baseret på det oplyste om spørgerens opholdsmønster, fandt Skatterådet, at anvendelsen af reglen i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Holland artikel 4, stk. 2, litra b, ikke kunne føre til, at det med sikkerhed kunne fastslås, at spørgeren sædvanligvis dvs. i overvejende grad opholdt sig i det ene land frem for det andet. Spørgerens skattemæssige hjemsted måtte derfor vurderes ud fra reglen i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Holland artikel 4, stk. 2, litra c om statsborgerskab.

SKM2019.64.SR

Skatterådet svarede, at spørgeren blev fuldt skattepligtig til Danmark i forbindelse med erhvervelse af en ejendom her i landet, men at spørgeren var skattemæssigt hjemmehørende i Tyskland, hvor spørgeren arbejdede og sædvanligvis opholdt sig. Skatterådet svarede også, at Tyskland havde beskatningsretten til spørgerens løn for arbejde udført i Tyskland og Danmark.

Det fremgår af sagen, at spørgeren var dansk statsborger og ville fortsætte sin karriere i Tyskland. Familien ville fremover bo i Danmark, og spørgeren ville besøge familien og arbejde i Danmark for sin tyske arbejdsgiver i 7-10 dage om måneden.

SKM2018.564.SR

Spørger boede i Storbritannien, men arbejdede i Danmark som direktør. Han ville leje en lejlighed i Danmark og bliver fuldt skattepligtig her til landet. Skatterådet fandt, at det ikke kunne afgøres, i hvilken af staterne spørger havde midtpunkt for sine livsinteresser.

Skatterådet kunne således ikke bekræfte, at spørger under de beskrevne vilkår fortsat ville blive anset for at være hjemmehørende i Storbritannien på grund af midtpunktet for sine livsinteresser. Spørger skulle derfor anses for at være hjemmehørende i den stat, hvor han sædvanligvis havde ophold, hvilket var Storbritannien.

SKM2016.557.SR

En amerikaner boede i USA med sin hustru og børn. Han fik et job i Danmark, hvor han fik stillet bolig til rådighed her i landet af sin danske arbejdsgiver. Hans familie blev boende i USA. Skatterådet fandt, at spørger var skattemæssigt hjemmehørende i USA. Der blev lagt vægt på, at spørger bibeholdt boligen i USA, hvor hans hustru og børn fortsat boede. Men der blev også lagt vægt på, at spørger havde den væsentligste del af sine økonomiske interesser, samt erhvervsmæssige investeringer og pensionsopsparinger i USA.

SKM2016.496.SR

Skatterådet fandt, at spørgers økonomiske interesser talte for, at spørger skulle anses for at have midtpunkt for sine livsinteresser i Italien. Spørgers personlige interesser talte derimod for, at spørger skulle anses for at have midtpunkt for sine livsinteresser i Danmark. Skatterådet fandt herefter, at det ikke kunne afgøres, i hvilken stat spørger havde midtpunkt for sine livsinteresser. Spørger skulle derfor anses for at være hjemmehørende i den stat, hvor han sædvanligvis havde ophold, hvilket var Italien.