Dokumentets metadata

Straf - momssvig - bogføringsskik

T var tiltalt for momssvig af særlig grov karakter for perioden 01.01.11-31.03.14 hvor han afgav urigtige oplysninger til brug for momskontrollen samt særligt groft at have overtrådt lovgivningens krav til bogføring. T havde derved unddraget for 4.980.592 kr. i moms i alt.

T tilstod delvist i byretten. T forklarede at han var direktør i selskabet. Han stod for den daglige drift i relation til byggerierne. Han er uddannet landmand. Der var ikke nogen speciel grund til at det var ham, der kom til at stå som direktør. Han havde kontakten med kunder og underleverandørerne. Han hjalp til, hvis der skulle findes bilag, men ellers havde han ikke noget med bogføringen at gøre. Han deltog i møder med revisoren og fik en gennemgang af bilagene, men han har aldrig kontrolleret, om momsangivelserne var rigtige og han kontrollerede ikke efterposteringerne. Hans grundlag for at underskrive årsrapporten var revisorens gennemgang. Da de ikke havde et egentligt bogføringsprogram, brugte de regneark til at lave regnskab på. De skulle altid huske at rette i fakturanummeret manuelt, hvorfor det kan være årsagen til, at det samme fakturanummer er blevet brugt to gange. Der var rod i nummerrækkefølgen på fakturaerne. Det var alene medtiltalte i byretten og revisoren, der foretog og havde ansvaret for momsangivelserne. Han erindrer ikke hvem de havde som debitorer, da de blev erklæret konkurs. Han har ingen idé om, hvorfor moms af udenlandske varekøb m.v. er angivet forkert.

Byretten fandt T skyldig i tiltalen. Byretten lagde til grund, at bogføringen i selskabet skete i forbindelse med udarbejdelse af årsrapporten, at revisor ikke havde noget af gøre med indberetningen af moms samt at momsangivelserne var fejlbehæftede både for så vidt angår salgs- og købsmoms. Begge tiltalte var bekendt med, at virksomheden ekspanderede voldsomt i perioden og der var komplikationer i regnskabet som følge af deres praksis med at fakturere, inden byggerierne var færdige. T måtte derfor have anset det for overvejende sandsynligt, at selskabets momsangivelser ikke var korrekte, og at staten som følge heraf blev unddraget moms. T idømtes 1½ års betinget fængsel samt en tillægsbøde på 4.950.000 kr. Retten lagde ved strafudmålingen vægt på den lange sagsbehandlingstid der var unødvendig, idet der i den mellemliggende periode ikke fremkom nye oplysninger eller blev foretaget efterforskning af betydning.

T trak sin tilståelse tilbage for landsretten.

Landsretten stadfæstede byrettens dom. De foreliggende oplysninger om rollefordelingen mellem T og medejeren blev ikke tillagt betydning, idet de begge var strafferetligt ansvarlige for selskabets mangelfulde bogføring.

Vestre Landsrets dom af 4. afdeling

Parter

Anklagemyndigheden

mod

T1

(advokat Lars Henriksen, Åbyhøj)

Afsagt af landsretsdommerne

Cecilie Maarbjerg Qvist, Olav D. Larsen og Thomas Jønler med domsmænd

Påstande

Til talte, T1, har under hovedforhandlingen for landsretten svarende til påstanden for byretten påstået delvis frifindelse i forholdene 2 og 3, frifindelse i forhold 4 samt formildelse.

Anklagemyndigheden har påstået skærpelse.

Skattestyrelsen har påstået tiltalte dømt til at betale erstatning med 4.980.592 kr.

Tiltalte har bestridt erstatningskravet.

Supplerende oplysninger

Det fremgår af SKATs afgørelse af 5. januar 2015, at det beløb på 1.608.472 kr., som er nævnt på side 5 i byrettens dom, angår 1. kvartal 2014 svarende til tiltalens forhold 4.

Det fremgår af en oversigt over momsindberetninger afgivet af G1 2010 ApS, at "indberetters CVR-nummer " i årene 2011-2014 var selskabets CVR-nummer.

Forklaringer

Tiltalte og vidnet SS har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans.
Tiltalte har supplerende forklaret, at han mest stod for det praktiske vedrørende byggerierne, mens T2 stod for det administrative og selskabets økonomi. Det var fortrinsvis T2, der udstedte fakturaer. Nogle få gange udstedte han fakturaer efter T2s anvisninger, herunder om manuel angivelse af fakturanumre. Han afleverede derefter bilag til T2.

T2 blandede sig ikke i, hvad han lavede. Tilsvarende blandede han sig ikke i T2s opgaver. T2 kunne godt være noget dominerende. Det var T2, der foranledigede, at han blev indsat som direktør. Han var ikke bekendt med, at T2 tidligere havde været direktør for en række selskaber, der gik konkurs. Han var lidt benovet over, at T2 ønskede, at han skulle være direktør.

T2 var på kontoret i større omfang end ham. Revisoren blev valgt i 2011, fordi revisionsfirmaet lå på samme vej som selskabets kontor.

De årlige regnskabsmøder med revisoren deltog både T2 og han i. Generalforsamlingen var sammenfaldende med regnskabsmødet. Regnskabet blev gennem gået på møderne, før han underskrev ledelsesberetningen. Fremgangsmåden var den samme hvert år bortset fra, at det på regnskabsmødet i 2014 blev nævnt, at der var bogføringsproblemer og problemer med afregning af A-skat.

Det var vist på et tidspunkt i 2014, at han blev klar over, at der var rod i selskabets økonomiske forhold. Det var også først på det tidspunkt, at han blev klar over, at der blev udstedt for tidlige fakturaer til G2.

Han kender ikke noget til baggrunden for fejlagtige efterposteringer i regnskabet. Han har ikke spurgt T2 eller revisoren om efterposteringerne. Han har først set kontokortene under retssagen. Han har hørt om efterposteringer, men han har ikke hørt noget konkret om efterposteringer.

Han har generelt ikke haft noget at gøre med momsangivelserne, og han har således heller ikke haft noget at gøre med momsangivelsen for 1. kvartal 2014.

Han blev først, da SKATs mistanke var opstået i august 2014, klar over, at der fejlagtigt var sket betaling af fakturaer til T2s private bankkonto. T2 sagde til ham, at han fejlagtigt var kommet til at anføre sit eget kontonummer på fakturaerne, men at forholdene ville blive rettet ved at føre beløbene på T2s mellemregningskonto med selskabet.

Det var T2, der stod for at aflevere bilag til revisoren.
Hans delvise erkendelse i byretten havde sammenhæng med, at hans forsvarer anbefalede en delvis erkendelse for at opnå en gunstig afslutning på straffesagen.

Klagesagen over SKATs opgørelser af selskabets momstilsvar var støttet på, at opgørelserne var baseret på bankkontobevægelser og ikke på fakturabilag.

Han og T2 forsøgte at skaffe midler til betaling af momsgælden, så en konkurs for selskabet kunne und gås. Det lykkedes imidlertid ikke at undgå en konkurs.

Tiltalte har om sine personlige forhold supplerende forklaret, at hans samarbejde med T2 er ophørt efter byrettens dom. Han er nu ansat i sin søns virksomhed som lønmodtager med en beskeden løn.

SS har supplerende forklaret, at han nu er blevet sikker på, at revisionsfirmaet først overtog den løbende bogføring i 2014 eller 2015, da det nye selskab var blevet stiftet. Den løbende bogføring i G1 stod selskabet selv for.
Sagens kontokort, herunder eksempelvis kontokortet i byretsekstrakten side 121, er udarbejdet af revisionsfirmaet en gang om året ud fra oplysninger fra selskabet og bankbilag. Efterposteringerne pr. 31. december i de pågældende år udførte revisionsfirmaet på grundlag af selskabets oplysninger. Det var vist fortrinsvis T2, han talte med om efterposteringerne. Han husker ikke de enkelte efterposteringer. Efterposteringen pr. 31. december 2012 vedrørende XX siger ham således ikke noget.
Han havde primært kontakt med T2, men ved den årlige regnskabsgennemgang var både T2 og T1 til stede. T2 kontaktede ham, da samarbejdet med revisionsfirmaet blev indledt i 2012. Han regnede dengang med, at T2 var direktør i selskabet.
Momsangivelserne for G1 stod selskabet selv for, hvilket fremgår af CVR-nummeret for den registrerede indberetter.
Han mener, at momsgælden i års rapporterne er medtaget under anden gæld. Det havde måske været naturligt, at han i årsrapporterne havde anført nogle bemærkninger om problematiske momsindberetninger.
Han husker ikke, hvordan selskabets problemer med afregning af A-skat mv. blev imødegået. Meget muligt blev G7 eller en anden sagkyndig aktør antaget til at forestå håndteringen af lønudbetalinger.
De fakturabeløb, der blev betalt til T2s private bankkonto, indgik ikke i selskabets regnskaber.
Han husker ikke noget om problemerne vedrørende faktureringer til G2, som var en stor samarbejdspartner for selskabet.
Det var i andet halvår af 2014 en vanskelig opgave for ham at opnå klarhed over transaktionerne i G1. Selskabsledelsens interesse for selskabet var beskeden, efter at aktiviteten i det nye selskab var indledt.

Landsrettens begrundelse og resultat

Af de grunde, som byretten har anført, tiltrædes det også efter bevisførelsen for landsretten, at tiltalte i forholdene 2, 3 og 4 er fundet skyldig i forsætlig momsunddragelse som sket.
Det bemærkes herved, at kravene i retsplejelovens § 834 til et anklageskrift er opfyldt.

Landsretten er således enig med byretten i, at tiltalte, som var direktør i selskabet og medejer, har haft forsæt til den samlede momsunddragelse på 4.980.592 kr. De foreliggende oplysninger om rollefordelingen mellem T1 og T2 er ikke tillagt afgørende betydning for landsrettens forsætsvurdering. Det lægges i den forbindelse til grund, at momsindberetningerne er foretaget af T2 som et led i fordelingen af opgaverne mellem de to selskabsejere. Momsunddragelserne blev indledt allerede i 2011, jf. byrettens domfældelse i forhold 1, og T2 og T1 var begge strafferetligt ansvarlige for selskabets mangelfulde bogføring, jf. byrettens domfældelse i forhold 5. T1 kendte endvidere selskabets voldsomme ekspansion i perioden, og det er herefter bevist, at han har anset det for overvejende sandsynligt eller i hvert fald har accepteret det som en nærliggende mulighed at selskabets momsangivelser ikke var korrekte, og at staten som følge heraf blev unddraget moms.

Frihedsstraffen er passende udmålt til fængsel i 1 år og 6 måneder, og det tiltrædes af de grunde, som byretten har anført, at straffen er gjort betinget som sket.

Det tiltrædes endvidere, at der er fastsat en tillægsbøde på 4.950.000 kr. som sket.

Da der mangler tilstrækkelig dokumentation for det fremsatte erstatningskrav, tager de juridiske dommere ikke kravet under påkendelse.

Landsretten stadfæster derfor dommen.

Thi kendes for ret:

Byrettens dom stadfæstes.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.

________________________________________________________________________________________________

Byrettens dom afsagt 24. januar 2019

Anklagemyndigheden

mod

T1

gg

T2

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 3. november 2017.

T1 og T2 er tiltalt for overtrædelse af:

1.

overtrædelse af straffelovens§ 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf., stk. l, nr. 1 og 2, ved i forening, i selskabet G1, cvr. ...1, beliggende Y1-adresse, Y5-by,

-T1 som direktør og ejer af halvdelen af selskabskapitalen samt som den der stod for byggeledelsen og

-T2 som ejer af halvdelen af selskabskapitalen og som den, der stod for administrationen i selskabet, med forsæt til momsunddragelse at have været ansvarlige for, at der på selskabets vegne blev afgivet urigtige eller vildledende oplysninger til brug for afgiftskontrollen, ved at der for perioden 1. januar 2011 til 31. december 2011 var angivet følgende beløb forkert:

Købsmoms (fradrag angivet for højt): 1.547.450 kr.
- Moms af udenlandske varekøb (afgift angivet for højt): 102.948 kr.
- Moms af køb af udenlandske ydelser (afgift angivet for højt): 1.193,250 kr.
hvorved momstilsvaret blev angivet for lavt med:

og staten blev unddraget et tilsvarende beløb i moms.

2.

overtrædelse af straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf., stk.1, nr. 1 og 2, ved i forening, i selskabet G1, cvr . ...1, beliggende Y1-adresse, Y5-by .

T1 som direktør og ejer af halvdelen af selskabskapitalen samt som den der stod for byggeledelsen og
T2 som ejer af halvdelen af selskabskapitalen og som den, der stod for administrationen i selskabet, med forsæt til momsunddragelse at have været ansvarlige for, at der på selskabets vegne blev afgivet urigtige eller vildledende oplysninger til brug for afgiftskontrollen, ved at der for perioden 1. januar 2012 til 31. december 2012 var angivet følgende beløb forkert:

Salgsmoms angivet (afgift): 4.001.317 kr. for lavt

Købsmoms angivet (fradrag): 1.779.960 kr. for lavt
hvorved momstilsvaret blev angivet for lavt med: 2.221.357 kr.

og staten blev unddraget et tilsvarende beløb i moms.

3.

overtrædelse af straffelovens§ 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf., stk.1, nr. 1 og 2, ved i forening, i selskabet G1, cvr. ...1, beliggende Y1-adresse, Y5-by,

-T1 som direktør og ejer af halvdelen af selskabskapitalen samt som den der stod for byggeledelsen og
-T2 som ejer af halvdelen af selskabskapitalen og som den, der stod for administrationen i selskabet,

med forsæt til momsunddragelse at have været ansvarlige for, at der på selskabets vegne blev afgivet urigtige eller vildledende oplysninger til brug for afgiftskontrollen, ved at der for perioden 1.januar 2013 til 31. december 2013 var angivet følgende beløb forkert:

Salgsmoms angivet (afgift): 1.827.143 kr. for lavt

Købsmoms angivet (fradrag): 927.632 kr. for lavt
hvorved momstilsvaret blev angivet for lavt med: 899.511 kr.

og staten blev unddraget et tilsvarende beløb i moms.

4.

overtrædelse af straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf., stk. 1, nr. 1 og 2, ved i forening, i selskabet G1, cvr. ...1, beliggende Y1-adresse, Y5-by.

- T1 som direktør og ejer af halvdelen af selskabskapitalen samt som den der stod for byggeledelsen og
- T2 som ejer af halvdelen af selskabskapitalen og som den, der stod for administrationen i selskabet, med forsæt til momsunddragelse at have været ansvarlige for, at der på selskabets vegne blev afgivet urigtige eller vildledende oplysninger til brug for afgiftskontrollen, ved at der for perioden 1. januar 2014 til 31. marts 2014 var angivet følgende beløb forkerte:

Salgsmoms angivet (afgift): 484.924 kr. for lavt
Moms af udenlandske varekøb (afgift): 1.497.289 kr. for lavt

Moms af udenlandske ydelser (afgift): 786.136 kr. for lavt
Købsmoms angivet (fradrag) fratrækkes afgifterne ovenfor): 1.159,877 kr. for lavt
hvorved momstilsvaret blev angivet for lavt med: 1.608.472 kr .

og staten blev unddraget et tilsvarende beløb i moms.

5.

overtrædelse af straffelovens 302, stk. 1, nr. 1, jf. bogføringslovens § 6, stk. 1, § 7, stk. 1 og 2, og § 9, stk. 1, samt momsbekendtgørelsens § 133, stk. 1, nr. 2, jf. § 58, ved i forening under omstændigheder, der kendetegner forholdet som særligt groft, i perioden 1. januar 2012 til 30. juni 2014 at have overtrådt lovgivningens krav til bogføring i selskabet G1, cvr. ...1, beliggende Y1-adresse, Y5-by,

-T1 som direktør og ejer af halvdelen af selskabskapitalen og

-T2 som ejer af halvdelen af selskabskapitalen og som den, der stod for administrationen i selskabet,

ved ikke at have sikret.
- at bogføringen var tilrettelagt i overensstemmelse med god bogføringsskik,
- at selskabets indtægter og udgifter blev bogført snarest muligt og i fuldt omfang,
- at registreringerne henviste til de underliggende bilag,
- at der i fornødent omfang forelå dokumentation i form af bilag for samtlige ind og udbetalinger og
- at fakturaerne var forsynet med fortløbende numre,

idet
- Der ikke blev foretaget løbende bogføring i hele perioden
- Mange posteringer på finanskontokortene for perioden henviste til bilag ''O''
- Fakturanummer 42319 blev anvendt 2 gange henholdsvis den 5. maj 2012 og den 26. juni 2012
- Fakturanummer 42320 blev anvendt 2 gange henholdsvis den 5. maj 2012 og den 29.juni 2012
- Fakturanummer 42319 og 42320 af 5. maj ikke blev indtægtsfø11 i selskabet, måske til dels fordi kontonummeret på fakturaerne tilhørte T2 og betalingerne skete til hans bankkonto,
- Fakturanummer 46102, 461 03, 46104. 46 I 05 af 9. november 20 I 2 og 46202 af 18. december 2012 ikke indgik i selskabets fortløbende nummerrække og ikke blev indtægtsført i selskabet, måske til dels fordi kontonummeret på fakturaerne tilhørte T2 og betalingerne skete til hans bankkonto, og
- der for samme periode skete momsunddragelse i selskabet på 4.980.592 kr.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om domfældelse i overensstemmelse med anklageskriftet, og de tiltalte idømt fængselsstraf i form af en kombinationsdom og en tillægsbøde til hver af de tiltalte på 4.950.000 kr.

Tiltalte T1 har erkendt sig skyldig i forhold 1 og 5. Han har erkendt sig delvis skyldig i forhold 2, således at alene momsunddragelse for et beløb på 1.475.456 kr. erkendes og delvis skyldig i forhold 3, således at alene momsunddragelse for et beløb på 809.840 kr. erkendes. Han har påstået frifindelse i forhold 4.

Tiltalte T2 har erkendt sig skyldig i forhold 1 og 5. Han har erkendt sig delvis skyldig i forhold 2, således at alene momsunddragelse for et beløb på 1.475.456 kr. erkendes og delvis skyldig i forhold 3, således at alene momsunddragelse for et beløb på 809.840 kr. erkendes. Han har påstået frifindelse i forhold 4.

SKAT har påstået, at de tiltalte in solidum skal betale 4.980.592 kr. i erstatning.

Tiltalte, T1, har bl.a. bestridt erstatningskravets størrelse og har nedlagt påstand om, at erstatningskravet ikke tages under påkendelse.

Tiltalte, T2, har bl.a. bestridt erstatningskravets størrelse og har nedlagt påstand om, at erstatningskravet ikke tages under påkendelse.

Sagens oplysninger

Det fremgår af SKATs sagsnotat, at SKAT den 6. august 2014 fik mistanke om, at selskabets afgiftstilsvar var angivet for lavt.

Den 29. september 2014 blev der afholdt et møde med Skat hos G3, hvor selskabets revisor SS deltog. I mødereferatet fremgår følgende:

"SH oplyste, at revisionsfirmaet bogfører på grundlag af bilag og bank kontoudtog. Bogføringen sker i forbindelse med udarbejdelse af årsrapporten. Revisor har intet at gøre med indberetningen af moms."

SKAT gennemgik herefter selskabets regnskabsmateriale.

I afgørelse af 6. november 2014 opgjorde SKAT det beløb, som selskabet havde betalt for lidt i moms for årene 2011 til 2013 til 3.372.120 kr.

I afgørelse af 5. januar 2015 opgjorde SKAT det beløb. som selskabet havde betalt for lidt i moms for 1. halvår 2014 til 1.608.472 kr.

SKAT sendte en tiltaltebegæring til Politi den 4. februar 20 16.

Retten har modtaget anklageskrift i sagen den 2. november 2017. Opgørelserne over momsunddragelsesbeløbet i anklageskriftet, svarer nøjagtigt til SKATs opgørelser af 6. november 2014 og 5. januar 2015.

Hovedforhandlingen blev på grund af lange sagsbehandlingstider ved retten først berammet til den 23. og 24. januar 2019.

Under hovedforhandlingen er der bl.a. dokumenteret fra G1s regnskabsbilag, kontoudtog og årsregnskab for årene 2011 til 2014, der har dannet grundlag for SKATs opgørelse af G1s moms for perioden.

Forklaringer

Tiltalte T1 har forklaret, at G1 (herefter G1) var et selskab, der levede af at stå forhusbyggerier. De var kun ham og T2 i selskabet, der stod for byggeledelsen. De hyrede underentreprenører ind til at bygge husene. G4 var et Y2-landske selskab med Y2-landske ansatte, som de blandt andre brugte som underleverandører. Han var direktør i G1. Det var ham, der stod for den daglige drift i relation til byggerierne. Han er uddannet landmand. Han var den, der i praksis tog sig af selve byggerierne. Der var ikke nogen speciel grund til, at det var ham, der kom til at stå som direktør. Han havde til opgave at tale med kunder og have kontakten til underleverand ørerne. Han hjalp til, hvis der skulle findes bilag. men ellers havde han ikke noget med bogføringen at gøre. Det tog T2 og deres revisor sig af. Det var revisoren, der satte tallene ind i regnskabsprogrammerne. Han ved ikke helt, om det var revisoren eller T2, der lavede momsangivelserne. Han har helt sikkert ikke lavet dem. Han deltog i møder med revisoren og fik en gennemgang af bilagene, men han har aldrig kontrolleret, om momsangivelserne var rigtige. Han var heller ikke inde og kontrollere efterposteringerne. Han har ingen kommentarer til, hvorfor han mener, efterposteringerne i 2012 og 2013 er forkerte.

Foreholdt side 291, årsrapporten for 2010/2011. har tiltalte forklaret, at det er hans underskrift på årsrapporten. Hans grundlag for at underskrive årsrapporten var revisorens gennemgang. Det var revisoren, der lavede regnskabet.

Foreholdt side 308, års rapport for 2012, har tiltalte forklaret, at det også er ham. der har skrevet under på den årsrapport. De gange, han skrev noget under, havde han forinden fået regnskabet forelagt af revisoren.

Forevist side 322, årsrapport for 2013, har tiltalte forklaret, at det samme gør sig gældende for denne årsrapport. Beløbet på 1 5.206 .000 for igangværende arbejde, der også fremgår af side 800. må være et beløb, som de havde til gode for igangværende arbejde. Ved udgangen af 2013 var de i gang med 47 boliger i Y3-by, så posten på 15.206.000 kr. skal nok være rigtig. Det var oftest T2, der lavede fakturaerne, men han har måske selv lavet nogle enkelte.

Foreholdt side 382, faktura af 5. maj 2012, fakturanr. 42319, har tiltalte forklaret, at han ikke lige husker den opgave. Kontonummeret 8012196 kender han ikke umiddelbart. Han kender ikke G1s kontonummer.

Foreholdt side 410, kontoudtog fra T2s konto af 12. april 2010, har tiltalte forklaret, at han ikke ved, hvorfor T2s kontonummer skulle stå på en faktura. T2 fortalte ham på et tidspunkt, at hans kontonummer ved en fejl var blevet påført nogle fakturaer. Han sagde samtidig, at fejlen ville blive udlignet via mellemregningskontoen.

Foreholdt side 174, faktura af 26. juni 2012, fakturanr. 42319, har tiltalte forklaret, at G5 var en af deres samarbejdspartner i en periode. De byggede noget for det selskab på et tidspunkt, så ratebeløbet må vedrøre det. Da de ikke havde et egentligt bogføringsprogram, brugte de exelregneark til at lave regnskab på. De skulle altid huske at rette i fakturanummeret manuelt. Det kan være årsagen til, at det samme fakturanummer er blevet brugt to gange på faktura side 174 og side 382.

Foreholdt side 384, faktura af 9. november 2012, fakturanr. 46102, har tiltalte forklaret, at det er rigtigt, at der var rod i nummerrækkefølgen på fakturaerne. Han ved ikke, hvorfor kontoudtogene stoppede i midt 2014. Måske var det, fordi aktiviteterne stoppede i selskabet.

Han kan godt huske, at han var til stede sammen med advokat R1, da SKAT kom for at inddrive gælden pÅ godt 5 millioner kr. Han og T2 var enige om, at det ville være godt, hvis advokaten var der for at hjælpe dem.

Foreholdt fil 2 side 27, afdragsordning med SKAT, har tiltalte forklaret, at han på mødet med SKAT overførte 2,6 millioner til SKAT med det samme for at undgå, at de blev erklæret konkurs. Det var også i den forbindelse, at afdragsordningen med betaling af 500.000 kr. blev aftalt.

Foreholdt side 249, klage af 9. december 2014 over SKATs afgørelse af 6. november 2014, har tiltalte forklaret, at det ikke var ham der havde talt med advokaten om, at der skulle klages over SKATs opgørelse.

I hans daglige arbejde i selskabet. gav han bilag videre til T2 eller revisoren. Det var ikke ham. der foretog momsangivelser for selskabet. Det var T2 og revisoren, der havde an svaret for momsangivelserne.

Foreholdt side 101, SKATs opgørelse over bl.a. salgs- og købsmoms, har tiltalte forklaret, at virksomheden ekspanderede voldsomt gennem årene. Han var en del stresset i den periode. Samtidig blev han skilt i 2012, så det var en meget konfus tid.

Foreholdt side 640, tiltaltes årsopgørelse for 2011, har tiltalte forklaret, at han havde en skattepligtig indkomst på 0 kr. De havde skudt lidt kapital ind i firmaet og trak kun lidt ud til at leve for. Han havde tidligere haft et køkkenfirma, der gav underskud.

Foreholdt side 651, tiltaltes årsopgørelse af 201 2, har tiltalte forklaret, at han i det år havde en skattepligtig indkomst på 181.049 kr. Han har ikke fået nogen af de penge, SKAT mener, der er momsunddraget for. Han ved ikke, hvor de er blevet af. Måske har de bygget for billigt, så pengene er kommet kunderne til gode.

Foreholdt side 329, G1s resultatopgørelse for 2013 med et overskud på over 2,2 mio. kr., har tiltalte forklaret, at de ikke nåede at trække penge ud til dem personligt.

Foreholdt side 330, samme årsopgørelse, har tiltalte forklaret, at han ikke kan huske, hvem de havde som debitorer, da de blev erklæret konkurs. G2 var deres meget store kunde, som de byggede for fra 2012 og fremefter. De blev af G2 presset til at udskrive nogle tidlige fakturaer på store beløb. De bad om fakturaerne, så snart kontrakten var indgået, selvom byggeriet slet ikke var gået i gang. Det var et problem i forhold til regnskabet, da flere kontrakter ikke blev til noget. G2 pressede dem ved at sige, at de ikke ville indgå nye kontrakter med dem, hvis de ikke udstedte fakturaer til dem på de allerede indgåede kontrakter. Han tænkte ikke til at begynde med på. at G2 ville havde fakturaerne for at kunne momsangive dem i deres momsafregning. Samarbejdet med G2 stoppede, fordi de ikke ville blive ved at udskrive store fakturaer tidligt i byggeriforløbet.

Foreholdt side 213, SKATs afgørelse af 5. januar 2015 for regnskab såret 2014, har tiltalte forklaret, at han ikke har nogen ide om, hvorfor moms af udenlandske varekøb m.v, er angivet forkert. Han kan ikke huske, hvordan angivelsen af moms foregik. De har ikke selv lavet det. Det må være revisoren, der har lavet det. Revisoren fik at vide, at der var nogle fejl, og det var formentlig derfor efterangivelserne blev lavet.

Foreholdt side 101. SKATs afgørelse af 6. november 2014 for regnskabsårene 2011 - 2013. har tiltalte forklaret, at han ikke har nogen forklaring på, hvorfor angivelsen udenlandske varekøb m.v. i 2014 pludselig gik galt, når der blev korrekt angivet i 2011 til 2013.

Foreholdt side 287. Stamdata. har tiltalte forklaret, at han ikke har været med i andre selskaber. der er gået konkurs ud over G1 (G1)

På mødet i 201 4, hvor SKAT. revisoren. han og T2 deltog, fik revisoren at vide, at han havde angivet noget forkert. Revisoren blev bedt om at lave det om.

Tiltalte T2 har forklaret, at han var projektleder i selskabet. Han er uddannet ingeniør. Selskabet havde underleverandører til at arbejde for sig. Underleverandørerne kunne være VVS, El, arkitekter m.v. Byggeprocessen skulle sættes i systemer, og der skulle laves prisaftaler, tilbud og kundeaftaler. G2 var fra 2012 deres primære kunde. Det var primært ham, der lavede prisaftaler og indgik kontrakter med G2. Deres store udfordring var, at de hele tiden blev presset af G2. De kunne kun få kontrakter med G2, hvis de til gengæld lavede tidlige fakturaer. Det var primært ham, der lavede fakturaerne. Bogføringen foregik p den måde, at det var G3, der lavede den. Det første år lavede de kun et par huse. Derfor aftalte de med revisoren, at de bare kunne komme med bilagene løbende til revisor. Den praksis fortsatte de med, de efterfølgende år. Selskabet havde ikke noget bogføringssystem selv. Revisoren boede på samme vej som dem, så det var nemt lige at smide bilagene ind til ham, når de alligevel kom forbi. Han kan ikke huske, hvor tit de afleverede bilag til revisoren. Der var ikke som sådan noget mønster i det, men det var som minimum en gang hvert kvartal. Revisoren foretog den løbende bogføring. Han lavede også årsregnskaberne. De havde altid et afsluttende møde med revisoren, når året var gået. Det var i forbindelse med årsregnskab. Han husker i dag ikke, om det var revisoren eller dem, der lavede momsindberetningerne. I 2011 var det ham, der lavede momsangivelserne. I årene 2012 til 2014 er han i tvivl om, om det var ham eller revisoren, der lavede momsindberetningerne. Efter 2011 blev regnskabet ekstremt kompliceret, fordi der blandt andet blev lavet en del store fakturaer til bl.a. G2, som ikke blev til noget alligevel. Han husker særligt 14 huse på Y6-adresse, der aldrig blev opført. Der blev en del kreditteringer og omposteringer i den forbindelse.

Regnskabet blev også kompliceret ved, at de i forbindelse med aftaler med G2 fik en byggekredit i banken, hvor der var posteringer til og fra. Udstedelse af fakturaer før projekterne var færdige, komplicerede også regnskabet. Med den konstruktion var det også vanskeligt for dem at holde styr på købsmomsen. De havde en sund forretning de første år. Det gik også godt, da de startede et stort byggeprojekt i Y3-by på Sjælland. De kendte deres dækningsbidrag. De vidste, hvad tingene skulle koste i el og byggemodning. så de kendte 95 % af priserne på forhånd. Derfor troede de, at de havde styr på økonomien. Der var ikke rigtigt noget, der kunne gå galt. Han har ikke på noget tidspunkt været inde og kontrollere revisors arbejde. Det har han ingen forudsætning for. Han var ikke inde over efterposteringerne. Det var revisoren. der lavede dem. Der var ikke nogen af dem, der havde regnskabsmæssig baggrund. og de havde derfor ikke mulighed for at kontrollere revisorens opgørelse.

Foreholdt side 382. faktura nr. 42319, har tiltalte forklaret. at fakturaen er skrevet i et regnearksystem de brugte. inden de fik revisor ind over. Det var en fejl, at hans kontonummer kom ind over den faktura.

Foreholdt side 174, Faktura nr. 42319 af 26. juni 2012, forklarede tiltalte, at det er den samme fejl, der gør sig gældende her.

Foreholdt side 384, Fakturanr. 46102, har tiltalte forklaret, at han ikke kan sige, hvorfor hans kontonummer fremgår af denne faktura.

De havde ikke styr på fakturanumrene på det tidspunkt, fordi de tog numrene manuelt. De beløb han ved en fejl har fået overført til sin konto, er ført tilbage til selskabet via mellemregningskontoen. Han har ikke beholdt pengene.

Foreholdt side 855, selskabets finanskontokort for 2012 og 2013, har tiltalte forklaret, at han ikke ved, hvorfor bilagsnummer 0 forekommer så mange gange. Det kan revisor måske svare på. De kunne sagtens have så store regninger uden at have bilagsnummer på.

Pengene gik ind over byggekreditten i banken. Banken lavede en overførsel til deres konto. Det var svært for dem at styre. Det må være der for, der ikke er bilagsnumre.

Klagerne over SKA Ts afgørelse blev lavet efter drøftelse med advokat R1 og T1. Det var advokaten og revisoren der aftalte, hvad de skulle begrunde klagen med.

Han har ikke haft noget med momsangivelse og bogføringen for 2014 at gøre. Det var udelukkende den udenlandske moms, der drillede. I 2012 og 2013 var udenlandsk moms angivet korrekt. Han ved ikke, om revisor i 2014 lavede fejl på grund af nye EU-regler. Det var udelukkende revisoren, der var inde over moms indberetningen. Der var usædvanligt mange efterangivelser til SKAT i årsregnskaberne. Det har han og T1 undret sig over mange gange. De kunne godt være i tvivl om, om revisoren havde styr på regnskabet. De gjorde ikke mere ved det, da de ikke havde forudsætninger for at kontrollere revisoren.

Foreholdt side 101, har tiltalte forklaret, at det kun var T1 og ham, der havde med fakturaer at gøre i hele perioden, selvom selskabet var i en voldsom vækst. Fra det første år at bygge 3 - 4 huse, byggede de på et tidspunkt et hus pr. uge. De afleverede bare alle bilagene til revisoren. Håndteringen af pengestrømmen må være årsagen til, at det hele er gået galt. G2 var samtidig i en vækstfase. G2 var i pengenød, og de var for flinke til at hjælpe dem med at udstede fakturaer for tidligt. Det skete, at de udstedte fakturaer. næsten inden byggeriet var startet. Eksempler på det er side 197 og side 198, to fakturaer på over 10 mio. kr., hvor byggeriet på Y6-adresse til over 6 mio. kr . aldrig blev til noget. G2 sagde, at hvis de ville have en kontrakt, skulle de lave de pågældende fakturaer. Det var formentlig. fordi G2 skulle bruge fakturaen i deres momsregnskab.

Foreholdt side 855, kontokort over udgående moms, sammenholdt med faktura på side 195, har tiltalte forklaret, at de lavede en fuld faktura og så blev der bogført drypvist, når der blev indbetalt. Når der står bilag 0, relaterer indbetalingen sig i realiteten til faktura på side 195. De brugte et lille exelregneark til at bogføre de løbende indbetalinger i.

Foreholdt side 305, G1s årsrapport for 201 2, har tiltalte forklaret, at revisoren havde alle papirerne klar til underskrift, når de mødtes til gennemgang af årsrapporten. Revisor lavede en meget simpel gennemgang. De holdt sådan et møde både i 2011, 2012 og 2013. Mødet tog typisk 15 minutter.

De drøftede aldrig efterposteringerne med revisoren, da de ikke havde forstand på det. De stolede på, at revisoren havde gjort det rigtige. Når han og T1 ikke havde forstand på regnskaber, havde de ikke mulighed for at kontrollere, at revisoren havde gjort det rigtigt. De kan ikke pege på noget entydigt i forhold til, hvorfor firmaet gik konkurs. De havde lavet aftaler med underleverandørerne i forhold til de huse, de skulle bygge for G2. Aktiviteterne i selskabet stoppede i midten af 2014. De havde en forventning om, at pengene ville komme og regnede med, at det hele ville ende godt. Det var også derfor, de betalte mange penge ind i selskabet, bl.a. fra andre selskaber. De ville gerne beholde deres gode renomme. De tilbød også SKAT transport i en bankgaranti, hvilket SKAT afslog. Det var SKAT, der erklærede selskabet konkurs. De nåede ikke at finde ud af, hvor mange penge selskabet havde til gode, da det gik konkurs.

Han blev ikke kontaktet, da kurator valgte ikke at indtræde i sagen vedrørende SKATs opgørelse af selskabets moms for årene 2011 til 2014. Hvis han var blevet spurgt, om han ville indtræde i klagesagen i SKAT, havde han sagt ja. Normalvis ville de skrive fakturaer til kunden ved aflevering af byggeriet, da det er på det tidspunkt kunden skal betale. I forhold til G2 udskrev de fakturaer, allerede inden byggeriet begyndte.

Vidnet SS har forklaret, at han i 2011, 2012 og 20 I 3 var i G3. I dag arbejder han som registreret revisor hos R2 i Y4-by, hvor han også er partner. Da han arbejdede i G3 var han revisor for G1. Den første kontakt skete, da T2 mødte op på deres kontor i maj 2012. T2 sagde, at de gerne ville have noget assistance til deres regnskab. Han havde nogle medarbejdere til at foretage selve bogføringen og afstemning af regnskab, men han havde selvfølgelig selv pligt til at kontrollere de væsentligste punkter, da han var den underskrivende revisor. I forbindelse med årsregnskaberne havde han et møde med T1 og T2). Han husker ikke hvor mange møder de havde, og hvornår i forløbet moderne blev afholdt. Bogføringen for 2010 og 2011, lavede de i maj 2012. da T2 kontaktede dem første gang. På et tidspunkt overgik den løbende bogføring til dem, men han er lidt i tvivl om præcist, hvornår det skete. Det var i 2012 eller 2013. Når revisionsfirmaet har den løbende bogføring, bogfører de hve11 kvartal i forbindelse med momsafregningen. Når de laver den løbende bogføring, vil de typisk også indberette momsen for selskabet. Han er ikke 100% sikker på, at det var revisionsfirmaet, der lavede momsindberetningen for G1. Hvem, der har lavet momsindberetningerne, kan ses på den kvittering, der kommer fra SKAT, når momsen bliver indberettet.

Foreholdt side 81, mødereferat fra møde med SKAT den 29. september 2014, har vidnet forklaret, at han er i tvivl om, hvornår de overtog indberetningen af momsen. Ved nærmere eftertanke kan det godt ske, at de først overtog den løbende bogføring, da T2 og T1 oprettede et nyt selskab.

Efterposteringer vil typisk blive lavet i forbindelse med årsregnskabet. Der laves efterposteringer i forbindelse med regnskabets aflæggelse, fordi der viser sig et behov for efterregulering, fordi man modtager nye oplysninger fra selskabets ledelse. Efterposteringer vil typisk have indflydelse på årets resultat. Det vil altid være ledelsens ansvar, at der laves efterposteringer. Efterposteringer kunne være igangværende arbejder, der har udviklet sig anderledes end først forventet. Når der bogføres løbende, bogføres der af hensyn til indberetning af moms. De tal, der skal bruges til moms indberetning, bliver i bogføringssystemet automatisk udregnet, så indberetningen er meget enkel, når bogføringen er ajourført.

Foreholdt side 323, erklæring i årsregnskabet for 2013, har vidnet forklaret, at når der står i regnskabet, at der har lavet en udvidet gennemgang af årsregnskabet, betyder det, at de ikke har lavet en egentlig revision af regnskabet med stikprøveudtagning. En udvidet gennemgang er en grad lavere i grundighed end revision. De har i en sådan kontrol nogle standardting, som de spørger ind til, når de drøfter regnskabet med selskabets ledelse. Erklæringsarbejdet er noget helt andet end bogføring. Bogføring er assistancearbejde, hvor de bogfører de bilag, de har fået fra virksomheden. De vil altid spørge ind til blandt andet igangværende arbejder, når de udarbejder et årsregnskab. Han kan ikke hu ske, om de hjalp med at indberette lønninger, afregnet A-skat og AM-bidrag. efter de havde lavet en påtegning i årsregnskabet om, at de forhold ikke var i orden. Han kan ikke specifikt huske, hvad der var årsagen til deres påtegning om, at bogføringsloven ikke var blevet overholdt.

Foreholdt side 207, SKATs opgørelse af moms, har vidnet forklaret, at han ikke mener, revisionsfirmaet har lavet de pågældende efterangivelser i 2012. Han kan ikke huske noget om efterangivelse af moms på udenlandske køb på godt 5 millioner. Det må være SKAT, der har lavet den. Han mener. at klagen over SKATs afgørelse blev udfærdiget af en advokat. Han har ikke været involveret i selve klagen over afgørelsen. Han er ret sikker på. at de har bogført for selskabet, men han husker ikke helt hvornår. De bogførte for G6. der efterfølgende blev oprettet. Han er i tvivl om, om det er revisionsfirmaet der har indberettet moms, men det er det, man typisk gør. hvis man også bogfører. Bogføringen blev foretaget over to regnskabsår. men han er i tvivl om indberetning af moms er sket for selskabet G1.

Foreholdt side 323. erklæring i årsregnskabet for 2013, har vidnet forklaret, at hvis det var blevet konstateret, at der ikke var indberettet moms, burde det også stå som en bemærkning.

Foreholdt side 208, SKATs opgørelse af moms, har vidnet forklaret, at det tyder på, at momsen ikke er indberettet fuldt ud for 2012, men at det først er blevet gjort efter årsindberetningen i form af efterangivelser De vil altid indberette det, der står i bogføringen. Det er en revisorassistent, der står for indberetning af moms. I revisionsfirmaet vil det altid være en medarbejder, der forstår at gøre det rigtigt, der indberetter momsen.

Foreholdt side 213, SKATs opgørelse af moms for 1. kvartal 2014, har vidnet forklaret, at de først må have indberettet moms efter 1. kvartal 2014. Han kan ikke forestille sig, at det er hans revisionsselskab, der har indberettet forkert moms. Man vil kunne se på kvitteringerne for momsindberetningen, hvem der har indberettet momsen.

Vidnet JN har forklaret, at han har arbejdet i SKAT med forhøjelserne i firmaet fra 2011 til 2014. Han havde en enkelt gang i august 2014 kontakt til T1, foranlediget af en uanmeldt kontrol på adressen i Y5-by. Der var ikke nogen på adressen, så han ringede til T1 der forklarede, at han ikke havde noget regnskabsmateriale til at ligge, da det hele lå hos revisoren. Han har efterfølgende kun haft kontakt med revisionsfirmaet. Det var flere gange og både telefonisk og ved møde på revisionskontoret.

Foreholdt side 81, mødereferat af september 2014 fra møde mellem SKAT og revisoren forklarede vidnet, at det er ham, der har lavet det referat fa dage efter mødet.

Personlige forhold

Kriminalforsorgen har vedrørende T1 oplyst, at han som følge af gode sociale og personlige forhold vil være egnet til at gennemføre samfundstjeneste, hvortil det anbefales, at der fastsættes vilkår om tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden. Hvis sagen afgøres med en betinget dom uden vilkår om samfundstjeneste, skal det anbefales, at der alene fastsættes prøvetid.

Tiltalte T1 har om sine personlige forhold forklaret. at han er enig i Kriminalforsorgens konklusioner. Han bor samme sted og er stadig sammen med den kæreste, som han har haft siden 2012. Han har kontakt med alle sine x børn. Han har stadig sin datter boende hver anden uge. Hans arbejdssituation er uændret. Han arbejder stadig sammen med T2. Han er villig til at afvikle samfundstjeneste.

Kriminalforsorgen har vedrørende T2 oplyst at han vil være egnet til at gennemføre samfundstjeneste, hvortil det anbefales, at der fastsættes vilkår om tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden. Hvis sagen afgøres med en betinget dom uden vilkår om samfundstjeneste, skal det anbefales, at der alene fastsættes prøvetid.

Tiltalte T2 har om sine personlige forhold forklaret, at han er enig i Kriminalforsorgens beskrivelse af ham. Hans forhold har ikke ændret sig.

Rettens begrundelse og afgørelse

Indledende bemærkninger

Retten lægger det til grund som bevist, at bogføringen i selskabet skete i forbindelse med udarbejdelse af årsrapporten, og at revisor ikke havde noget at gøre med indberetningen af moms. Der er ved bevisbedømmelsen bl.a. lagt vægt på T2s forklaring om, at det var ham, der lavede momsangivelserne i 2011. Der er også lagt vægt på revisorens oplysning til SKAT i mødet den 29. september 2014 om, at revisoren intet have at gøre med selskabets indberetning af moms. Ligeledes er der lagt vægt på, at momsangivelserne var fejlbehæftet både for så vidt angår salgsmoms og købsmoms. På den baggrund, og da begge de tiltalte var bekendt med, at virksomheden ekspanderede voldsomt i perioden, og at der var komplikationer i regnskabet som følge af deres praksis med at fakturere til G2, inden byggerierne var færdige, er det bevist, at de tiltalte i perioden har anset det for overvejende sandsynligt, at selskabets momsangivelser ikke var korrekte, og at staten som følge heraf blev unddraget moms. De tiltalte er derfor skyldig i momsunddragelse.

Særligt til forhold 1 - T1 og T2

De tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldige. Tilståelsen støttes af de oplysninger. der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist. at de tiltalte er skyldige.

Særligt til forhold 2 - T1 og T2

De tiltalte har alene erkendt sig skyldige i momsunddragelse for et beløb på 1.475.456 kr" idet de har henvist til, at det ikke er dem. der er ansvarlig for de efterposteringer, der fremgår af regnskabet for 2012.

Efter revisor SSs forklaring lægges det til grund som bevist. at eller posteringer alene foretages på baggrund af oplysninger fra selskabetsledelse der kender til de faktiske forhold i selskabets aktivitet. De tiltalte er derfor som henholdsvis direktør og administrator for selskabet og som underskriver af årsregnskabet ansvarlig for efterposteringerne og er derfor skyldige i overensstemmelse med den rejste tiltale.

Særligt til forhold 3 - T1 og T2

De tiltalte har alene erkendt sig skyldige i momsunddragelse for et beløb på 809.840 kr., idet de har henvist til, at det ikke er dem, der er ansvarlig for de efterposteringer, der fremgår af regnskabet for 2013.

Efter revisor SSs forklaring lægges det til grund som bevist, at efterposteringer alene foretages på baggrund af oplysninger fra selskabets ledelse, der kender til de faktiske forhold i selskabets aktivitet. De tiltalte er derfor som henholdsvis direktør og administrator for selskabet og som underskriver af årsregnskabet ansvarlig for efterposteringerne og er derfor skyldige i overensstemmelse med den rejste tiltale.

Særligt til forhold 4 -T1 og T2

De tiltalte har påstået frifindelse under henvisning til, at det ikke er dem, der er ansvarlig for de fejlagtige momsangivelser for så vidt angår udenlandske varekøb og udenlandske ydelser i 1. kvartal i 2014.

Det lægges til grund, at revisoren ikke har foretaget momsangivelserne for selskabet. Det lægges også til grund, at det er selskabets ledelse, der er ansvarlig for, at der ikke bliver afgivet urigtige eller vildledende oplysninger til brug for afgiftskontrollen. De tiltalte er derfor som henholdsvis direktør og administrator for selskabet skyldige i overensstemmelse med den rejste tiltale.

Særligt til forhold 5 - T1 og T2

De tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldige. Tilståelsen støttes af de oplysninger. der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist, at de tiltalte er skyldige.

Strafudmålingen

Straffen for T1 fastsættes til fængsel i 1 år og 6 måneder, jf. straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3. jf. stk. 1. nr. 1 og 2 og straffelovens § 302, stk. 1, nr. 1, jf. bogføringslovens § 6. stk. 1. § 7, stk. 1 og 2, og § 9, stk. I, og momsbekendtgørelsens § 133. stk. 1, nr. 2, jf. § 58.

Anklageskriftet i den relativt ukomplicerede sag blev først indgivet ca. 3 ½ år efter, at SKAT blev opmærksom på, at de tiltalte ikke havde foretaget korrekt momsindberetning og ca. 3 år efter, at SKAT traf afgørelse herom. Det lægges til grund. at der ikke i den periode fremkom nye oplysninger eller blev foretaget efterforskning af betydning. Sagen blev hovedforhandlet i januar 2019. 4 år og 2½ måned efter SKATs afgørelse. Længden af det tidsrum beror i det væsentlige på myndighedernes forhold.

Straffen skal derfor ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder de betingelser, som er angivet nedenfor, jf. straffelovens § 56, stk. 1.

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 4.950.000 kr. idet der ikke er grundlag for at nedsætte normalbøden ved momsunddragelse af den omhandlede størrelse, jf. straffelovens § 50, stk. 2.

Forvandlingsstraffen for bøden fastsættes som nedenfor bestemt.

Straffen for T2 fastsættes til fængsel i 1 år og 6 måneder, jf. straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf., stk. 1, nr. 1 og 2 og straffelovens § 302, stk. 1, nr. 1, jf. bogføringslovens § 6, stk. 1, § 7, stk. 1 og 2, og § 9, stk. 1, og momsbekendtgørelsens§ 133, stk. 1, nr. 2, jf. § 58.

Anklageskriftet i den relativt ukomplicerede sag blev først indgivet 3 ½ år efter, at SKAT blev opmærksom på, at de tiltalte ikke havde foretaget korrekt momsindberetning og ca. 3 år efter, at SKAT traf afgørelse herom. Det lægges til grund, at der ikke i den periode fremkom nye oplysninger eller blev foretaget efterforskning af betydning. Sagen blev hovedforhandlet i januar 2019, 4 år og 21/2 måned efter SKATs afgørelse. Længden af det tidsrum beror i det væsentlige på myndighedernes forhold.

Straffen skal derfor ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder de betingelser, som er angivet nedenfor, jf. straffelovens § 56, stk. 1.

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 4.950.000 kr. idet der ikke er grundlag for at nedsætte normalbøden ved momsunddragelse af den omhandlede størrelse. jf. straffelovens § 50, stk. 2.

Forvandlingsstraffen for bøden fastsættes som nedenfor bestemt.

Retten har ved strafudmålingen for begge de tiltalte bl.a. lagt vægt på det unddragne beløbs størrelse. I skærpende retning er der lagt vægt på. at momsunddrageisen er begået i forening over en længere periode, og at de begge har haft en aktiv rolle i selskabet. Der er i formildende retning lagt vægt på, at momsunddrageisen ikke har professionelt eller systematisk karakter, eksempelvis har de tiltalte i perioden også undladt at angive købsmoms i betydeligt omfang. Endelig er der lagt vægt på at de tiltalte ikke tidligere er straffet.

Erstatningskrav

Det fremgår af selskabets seneste regnskab fra 2013. at der var tilgodehavender i selskabet på ca. 15 mio. kr. De tiltalte har forklaret. at de har indbetalt mange penge til selskabet i perioden fra oktober 2014 og fremefter. Der er i sagen ingen oplysninger om, hvorvidt der i konkursboet forventes udbetalt dividende. Under disse omstændigheder er der rejst tvivl om størrelsen af SKATs tab, som følge af de tiltaltes ansvarspådragende adfærd. Retsformanden tager derfor ikke erstatningspåstanden under påkendelse. Spørgsmålet må afgøres ved et civilt søgsmål.

Thi kendes for ret:

Tiltalte T1 skal straffes med fængsel i 1 år og 6 måneder.

Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder følgende betingelser:

1. Tiltalte må ikke begå noget strafbart i en prøvetid på 2 år fra endelig dom.

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 4.950.000 kr.

Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 60 dage.

Tiltalte T2 skal straffes med fængsel i 1 år og 6 måneder.

Straffen skal ikke fuldbyrde s, hvis tiltalte overholder følgende betingelser:

1. Tiltalte må ikke begå noget strafbart i en prøvetid på 2 år fra endelig dom.

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 4.950.000 kr. Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 60 dage.
De tiltalte skal betale sagens omkostninger, dog betaler de hver især udgiften til egen forsvar er.