Dokumentets metadata

Vindmølleandele - Skattemæssig succession - Ægtefællesuccession

En klager påtænkte at erhverve en vindmølleanpart fra sin ægtefælle, der havde erhvervet den for udbudsprisen med et tillæg på 2 %, til samme pris. Da ægtefællens købspris for vindmølleandelene ville være højere end opstillingsomkostningerne, ville klager ikke kunne benytte den skematiske ordning i ligningslovens § 8 P. Landsskatteretten fandt videre, at klager kunne anvende den skematiske ordning på andre brugte vindmølleanparter, som der overvejedes erhvervet, hvis de købte anparter inden købet blev beskattet eller kunne vælges beskattet efter den skematiske ordning. Endelig fandt Landsskatteretten, at der kunne ske skattemæssig succession ved salg af vindmølleandele fra ægtefællen til klager. Landsskatteretten fremhævede, at det var en betingelse, at klager ligesom ægtefællen måtte anses for at drive erhverv med de overdragne vindmølleandele. Skatterådet havde taget et tilsvarende forbehold. Landsskatteretten stadfæstede således alle tre besvarelser fra Skatterådet, SKM2019.92.SR.

Faktiske oplysninger
Følgende oplysninger om klagerens faktiske forhold fremgår af anmodningen om bindende svar den 25. september 2018:

"Spørgeren bor i et område, hvor der opstilles en række vindmøller. Spørgeren vil få mulighed for at købe andele i den VE-mølle, der opstilles. Andelene omfattes af ligningslovens § 8 P, stk. 1, nr. 2: vedvarende energi-anlæg og andele i vedvarende energi-anlæg, hvor anlægget eller andelenes udbudspris er fastsat efter de samme principper som udbudsprisen for vindmølleandele i § 14, stk. 4, i lov om fremme af vedvarende energi.

Spørgeren påtænker efterfølgende - dvs. efter købet af andele under VE-udbuddet - at indtræde i de andele ægtefællen har tegnet. Ægtefællen har en option til at tegne andele nyopstillede andele i en vindmølle. Andelene købes til VE-andelenes pris forhøjet med et fast tillæg på 2 procent af den kontante del af købesummen. De 2 procent tillæg betales til G1 som led i de står for projektudviklingen. "

Skatterådet har den 29. januar 2019 også afgivet bindende svar til klagerens ægtefælle vedrørende skattemæssige konsekvenser af overdragelsen af vindmølleandele til klageren. Det bindende svar er påklaget til Landsskatteretten (sagsnr. 19-0015122).

Klagerens ægtefælle fik den 17. marts 2016 et bindende svar fra SKAT (j.nr. 16-0316601). Det bindende svar bekræftede, at klagerens ægtefælle ville blive anset for at drive erhvervsmæssig virksomhed med de vindmølleandele, som påtænkes overdraget til klageren, på nærmere beskrevne vilkår.

Skatterådets afgørelse
Skatterådet har tiltrådt Skattestyrelsens indstilling og begrundelse og har besvaret spørgsmål 1 med et "nej" og spørgsmål 2 og 3 med et "ja, se dog begrundelse".

Skattestyrelsen har begrundet afgørelsen med følgende:

"Spørgsmål 1
Det ønskes bekræftet, at spørgeren kan anvende den skematiske ordning, jf. ligningslovens § 8 P, på vindmølleanparter erhvervet af ægtefællen, og som ægtefællen har ladet beskatte under virksomhedsordningen.

Begrundelse
Det fremgår af ligningslovens § 8 P, stk. 5, hvilke betingelser, der skal være opfyldt for at kunne anvende bestemmelsens stk. 1-4.

De andele, der ønskes købt, er efter det oplyste ikke beskattet efter den skematiske ordning hos sælger, og skal derfor opfylde kravet i ligningslovens § 8 P, stk. 5, nr. 2, jf. ligningslovens § 8 P, stk. 6, modsætningsvist.

Efter det oplyste har ægtefællen option på at købe andele til udbudsprisen plus to procent, og det er disse andele, der ønskes overdraget til spørger.

Efter ligningslovens § 8 P, stk. 5, nr. 2 skal andelene være købt til samme pris, som udbudsprisen. Betingelsen i ligningslovens § 8 P, stk. 5, nr. 2 er derfor ikke opfyldt ved ægtefællens køb af andelene, da prisen er udbudsprisen plus to procent.

Efter forarbejderne har hensigten med bestemmelsen været, at der ikke måtte tilfalde opstilleren af en vindmølle en fortjeneste som følge af salget, når beskatning efter den skematiske ordning i ligningslovens § 8 P, stk. 2 og 3 blev valgt. Det afgørende må derfor efter Skattestyrelsens opfattelse være, om det første salg af andelene opfylder betingelsen, da et efterfølgende salg ikke vil være fra vindmølleopstilleren.

Spørger har efter det oplyste andele, der er valgt beskattet efter den skematiske ordning i ligningslovens § 8 P, stk. 2 og 3.
Det er Skattestyrelsens opfattelse, at betingelsen i ligningslovens § 8 P, stk. 1 om at "valget har virkning for alle vedvarende energi-anlæg eller andele i vedvarende energi-anlæg, som den fysiske person ejer og efterfølgende erhverver, og er bindende til og med det indkomstår, hvor det sidste anlæg eller de sidste andele afstås…" alene kan gælde andele, der kan vælges beskattet efter ligningslovens § 8 P.

Det er således muligt at anskaffe andele, der ikke opfylder betingelserne for at kunne vælge beskatning efter ligningslovens § 8 P, og beskatning af disse vil derfor ske efter skattelovgivningens almindelige regler.

Da de købte andele ikke opfylder betingelserne for at kunne beskattes efter den skematiske ordning, vil spørgsmålet ikke kunne besvares bekræftende.

Skattestyrelsens bemærkninger til spørgers høringssvar
Skattestyrelsen skal bemærke, at problemstillingen i denne sag knytter sig til andelenes oprindelige anskaffelsespris, der betyder, at andelene ikke opfylder betingelserne for at kunne vælges beskattet efter ligningslovens § 8 P. Hvem andelene er købt af, og hvordan de tidligere har været beskattet er ikke afgørende for, om ligningslovens § 8 P finder anvendelse i dette tilfælde.

I SKM2018.262.SR var oplyst, at andelene var købt i det lovpligtige køberetsudbud. Andelene opfyldte derfor betingelserne for at kunne vælges beskattet efter ligningsloven § 8 P.

Da der derfor ikke er identitet mellem situationerne i SKM2018.262.SR og nærværende sag, er det Skattestyrelsen opfattelse, at der ikke er modstrid i, at de to sager får forskelligt udfald.

Beskatningen af andelene må derfor vurderes på samme måde, som anden indkomst, herunder om der er tale om erhvervsmæssig indkomst, der kan beskattes efter virksomhedsskattelovens regler eller om det er indkomst, der skal beskattes efter personskattelovens regler.

Spørgers bemærkninger giver derfor ikke Skattestyrelsen anledning til en ændret indstilling.

Indstilling
Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Nej".

Spørgsmål 2
Det ønskes bekræftet, at spørgeren kan anvende den skematiske ordning på andre brugte anparter, som der påtænkes erhvervet.

Begrundelse
Jf. svaret på spørgsmål 1 er det afgørende, om betingelserne for at kunne anvende den skematiske ordning er opfyldt for de brugte anparter, der anskaffes.

Har sælgerne anvendt beskatning efter den skematiske ordning er denne betingelse automatisk opfyldt, jf. ligningslovens § 8 P, stk. 6. Har sælgeren ikke anvendt beskatning efter den skematiske ordning, skal anparterne i det første salg være købt til udbudsprisen, jf. ligningslovens § 8 P, stk. 5, nr. 2, og SKM2018.262.SR.

Spørgsmålet kan derfor besvares bekræftende, hvis de købte anparterne inden købet kunne vælges beskattet efter den skematiske ordning, jf. ligningslovens § 8 P, stk. 5 og stk. 6.

Skattestyrelsens bemærkninger til spørgers høringssvar af 11. december 2018
Jf. bemærkningerne under spørgsmål 1 er det Skattestyrelsens opfattelse, at de faktiske forhold i SKM2018.262.SR og nærværende sag ikke er identiske, og at der derfor ikke er en uoverensstemmelse i, at resultatet er forskelligt.

Om forholdet til forarbejderne bemærkes, at det i forhold til EU-støttereglerne er anført: "Det er baggrunden for, at den skematiske ordning er foreslået begrænset til alene husstandsanlæg og anlæg eller andele i anlæg, hvor udbudsprisen er fastsat efter de samme principper som de andele i vindmøller, der er udbudt efter køberetsordningen i lov om fremme af vedvarende energi. Med kravet sikres, at fordelen ved den skematiske ordning alene tilfalder husholdningerne og således ikke en eventuel professionel »vindmølleopstiller« eller energiproducent."

Det fremgår således af forarbejderne, at det er en forudsætning for at anvende reglerne, at betingelserne om køb til udbudspris er opfyldt.

Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at besvarelsen er i overensstemmelse med formålet med bestemmelsen

Spørgers bemærkninger giver derfor ikke anledning til en ændret indstilling.

Indstilling
Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Ja, se dog begrundelse".

Spørgsmål 3
Det ønskes bekræftet, at spørgeren kan succedere i anskaffelsessum og tidspunkt på de andele, der erhverves af ægtefællen.

Begrundelse
Jf. svaret på spørgsmål 1 kan spørger ikke anvende den skematiske ordning på anparterne, da betingelserne for at kunne vælge beskatning efter ligningslovens § 8 P, stk. 2 og 3 ikke er opfyldt.

Når beskatning efter ligningslovens § 8 P ikke kan finde anvendelse, skal beskatningen af anparterne derfor ske efter de sædvanlige skattemæssige regler, herunder skal det vurderes om anparterne udgør en erhvervsmæssig virksomhed.

Spørger kan og skal derfor succedere i ægtefællens anskaffelsestidspunkt og anskaffelsespris, jf. kildeskatteloven § 26 A, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.

Skattestyrelsens bemærkninger til spørgers høringssvar af 11. december 2018.
Jf. svaret på spørgsmål 1 er problemstillingen i forhold til valg af beskatning efter den skematiske ordning i ligningslovens § 8 P, stk. 2 og 3, at de andele, der købes af ægtefællen ikke opfylder betingelserne for at kunne beskattes efter ligningslovens § 8 P.

Det er således uden betydning at overdragelsen sker fra ægtefællen.

Spørger høringssvar giver derfor ikke anledning til en ændret indstilling.

Indstilling
Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 3 besvares med "Ja, se dog begrundelse"."

Klagerens opfattelse
Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at Skatterådets svar på spørgsmål 1 skal ændres fra et "nej" til et "ja", og at Skatterådets svar på spørgsmål 2 og 3 skal ændret fra et "ja, se dog begrundelse" til et "ja".

Repræsentanten har anført følgende i klagen:

Anbringende ad spørgsmål 1
Andelene kan godt køres under den skematiske ordning.

Ligningslovens § 8P reguler nærmere, hvilke andele den skematiske ordning kan anvendes på, samt hvornår den kan anvendes.

Reglen blev ændret ved L74 folketingsåret 2010/2011. Det fremgår af bemærkningerne, at "Med loven udvides ordningen for det første til alle former for vedvarende energi, der er omfattet af definitionen af vedvarende energi i lov om fremme af vedvarende energi."

Efter LL § 8 P stk. 1 kan fysiske personer, der ejer vedvarende energianlæg eller andele i vedvarende energianlæg omfattet af § 2, stk. 2 eller 3, i lov om fremme af vedvarende energi ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst vælge at medregne indkomst ved driften af energianlægget efter den skematiske ordning. Hvis en skatteyder har valgt at anvende den skematiske ordning, kan dette valg ikke efterfølgende ændres. Alle de andele, som den pågældende person har i VE-anlæg, skal indgå i ordningen. Valget omfatter således alle vedvarende energianlæg eller andele i vedvarende energianlæg, som den fysiske person ejer og efterfølgende erhverver, og valget er bindende til og med det indkomstår, hvor det sidste anlæg eller de sidste andele afstås. Skatteyderen kan derfor ikke i samme indkomstår både have andele i VE-anlæg, der er omfattet af den skematiske ordning, og andele i VE-anlæg, der drives erhvervsmæssigt. En skatteyder kan dog i det ene indkomstår vælge at sælge alle andele omfattet af den skematiske ordning, og derefter i det efterfølgende indkomstår investere fortjenesten i VE-anlæg, uden at den skematiske ordning automatisk skal anvendes på de nye andele.

Det fremgår af loven, at den skematiske ordning kan anvendes på " VE-anlæg og andele i VE-anlæg, hvor udbudsprisen af anlæg og andele er fastsat efter de samme principper, som gælder for de andele i vindmøller, der er omfattet af køberetsordningen i lov om fremme af vedvarende energi." " Vindmølleandele, der er omfattet af køberetsordningen, vil automatisk opfylde betingelserne.
Det samme vil være tilfældet, hvis opstilleren af en vindmølle sælger andele ud over de 20 pct., der er omfattet af køberetsordningen, til den samme pris som de andele, der sælges efter køberetsordningen."

Det følger videre af bemærkningerne, at "Af hensyn til EU's statsstøtteregler, jf. afsnit 3.1.1., foreslås den skematiske ordning begrænset til VE-husstandsanlæg og VE-anlæg eller andele i VE-anlæg, hvor udbudsprisen af anlæg og andele er fastsat efter de samme principper, som gælder for fastlæggelsen af udbudsprisen for andele i vindmøller, der er omfattet af køberetsordningen i lov om fremme af vedvarende energi."

Endvidere fremgå, at "Mere konkret skal prisen fastlægges efter de samme principper som dem, der gælder for prisen på andele, der sælges under den såkaldte køberetsordning i lov om fremme af vedvarende energi, jf. afsnit 3.2.1."

De nyerhvervede andele som overdrages fra ægtefællen til A ønskes beskattet efter den skematiske ordning. SKM2011.295.SR behandler en sammenlignelig problemstilling. Her ønskede en ægtefælle, at overdrage 30 vindmølle andele efter skematiske ordning til hustruen. Her udtaler SKAT, at "Spørger kan efter salg af samtlige vindmølleandele ved erhvervelsen af nyt VE-anlæg eller andele overgå til anden opgørelsesmetode. Dette gælder uanset spørger sælger de pågældende vindmølleandele til sin hustru, der påtænker at anvende den skematiske ordning".

SKAT kommer dermed frem til, at hustruen godt kan anvende den skematiske ordning på brugte anparter.

Der henvises endvidere til Ligningslovens § 8P, stk. 1 2. punktum, hvoraf følger " Valget har virkning for alle vedvarende energi-anlæg eller andele i vedvarende energi-anlæg, som den fysiske person ejer og efterfølgende erhverver, og er bindende til og med det indkomstår, hvor det sidste anlæg eller de sidste andele afstås." Det er det, der blandt rådgivere er tolket således, at "bordet fanger". Hvis der således er valgt skematisk ordning for de første andele, der erhverves er der tvunget skematisk ordning på alle nyerhvervede andele. Man er således bundet af valget om at anvende den skematiske ordning, indtil spørgeren har solgt samtlige sine vindmølleandele.

Af bemærkninger til L74 følger ligeledes, at "Fysiske personer, der ejer vindmøller eller vindmølleandele, kan i stedet for de almindelige skatteregler én gang for alle vælge at opgøre indkomsten fra driften af vindmøller efter en skematisk ordning" Videre følger det af bemærkningerne, at "Skatteyderen kan derfor ikke i samme indkomstår både have andele i VE-anlæg, der er omfattet af den skematiske ordning, og andele i VE-anlæg, der drives erhvervsmæssigt. En skatteyder kan dog i det ene indkomstår vælge at sælge alle andele omfattet af den skematiske ordning, og derefter i det efterfølgende indkomstår investere fortjenesten i VE-anlæg, uden at den skematiske ordning automatisk skal anvendes på de nye andele."

I SKM2018.262.SR kom skatterådet ligeledes frem til, at ægtefællen skulle anvende skematisk ordning på de yderligere andele, der erhverves.

Det følger videre af praksis, at den ene ægtefælles valg af opgørelsesmetode binder ikke den anden ægtefælle. Se TfS 1997, 819 TSS. Se i samme forbindelse SKM2011.295.SR, hvor en person og hans ægtefælle kunne benytte hver deres ordning, selvom den ejendom, hvor han overvejede at opføre husstandsvindmøllen, var ejet af begge, og selvom ejendommen, som havde helårsstatus, blev benyttet som fritidsbolig.

En fortolkning af ovenstående må derfor føre til, at A, i overensstemmelse med sit ønske, skal anvende skematisk ordning på de nyerhvervede andele.

Skatterådets afgørelse er bemærkelsesværdig. Skatterådet kommer frem til, at der i et indkomstår godt kan være andele, der beskattes efter såvel den skematiske ordning som efter skattelovgivningens almindelige regler.

Det er ikke i tråd med lovbemærkningerne, bemærkningerne i cirkulære samt juridisk vejledning samt retspraksis på området. Det gøres derfor gældende, at A er tvunget til at anvende den skematiske ordning på de tilkøbte andele.

Hvordan skal en køber efter f.eks. 20 år kunne finde ud af, om de købte anparter kunne være blevet beskattet efter ligningslovens § 8P. Der kan ikke indlægges et krav om, at køberen har pligt til at undersøge, hvordan andelene historisk set har været beskattet og om de historisk set har kunnet anvende reglerne i ligningslovens § 8P.

Vi er ikke enige i, at en person kan have andele, der beskattes efter såvel ligningslovens § 8P og anpartsindgrebet. Det er muligt at have andele, der beskattes efter virksomhedslovens regler og så samtidig have andele i en anden mølle, der beskattes efter den skematiske ordning, eller efter anpartsreglerne. Men det er ikke muligt, at have andele, der beskattes efter såvel den skematiske ordning som efter anpartsreglerne.

Hvis der først er valgt beskatning efter den skematiske ordning "fanger bordet" og efterfølgende tilkøbte andele skal ligeledes beskattes efter dette regelsæt. Det gælder uanset om de tilkøbte andele udgør en større procentdel af en mølle.

Kildeskattelovens § 4
Det følger af kildeskattelovens § 4, at ægtefæller beskattes af hver deres indkomst. Ægtefæller er således selvstændige skattesubjekter. Med virkning fra 1983 blev der gennemført en principiel ophævelse af den sambeskatning, der hidtil havde været gældende for samlevende ægtefæller.

Den ene ægtefælle er således ikke påvirket af investeringer, som den anden ægtefælle gør. Indkomsten er skattepligtig hos den ægtefælle, der erhverver indkomsten. Ved den skattemæssige behandling af ægtefæller skal der som udgangspunkt derfor ske særbeskatning, således hver ægtefælle selvangiver sine egne indtægter og udgifter.

Såfremt der skal afviges fra hovedreglen i kildeskattelovens § 4, kræver det særskilt lovhjemmel.

Det er vores opfattelse, at SKAT ikke henser til kildeskattelovens § 4.

Ægtefæller kan selv vælge skattemetode
Af ligningsvejledningens afsnit C.C.4.5.3. følger, at "Den ene ægtefælles valg af opgørelsesmetode binder ikke den anden ægtefælle. Se TfS 1997, 819 TSS. Se i samme forbindelse SKM2011.295.SR, hvor en person og hans ægtefælle kunne benytte hver deres ordning, selvom den ejendom, hvor han overvejede at opføre husstandsvindmøllen, var ejet af begge, og selvom ejendommen, som havde helårsstatus, blev benyttet som fritidsbolig."

Ægtefæller kan derfor uafhængigt af hinanden vælge opgørelsesmetode.

Hvis SKAT fastholder, at Spørger succederer i ægtefællens skattemæssige situation betyder det, at ægtefæller ikke selvstændigt kan vælge skattemetode.

Anbringende ad spørgsmål 2
Der henvises i det hele til ovenstående, da det må være gældende, at når den skematiske ordning er valgt gælder dette valg også tilkøbte andele.

Anbringende ad spørgsmål 3
Skattestyrelsen finder, at andelene efter overdragelsen fra ægtefællen til A ikke ændre benyttelsesform. Afskrivningslovens § 4 finder derfor ikke anvendelse.

Vi finder, at A kan ændre benyttelsesform for andelene. Hver ægtefælle er efter KSL § 4 selvstændige skattesubjekter. De skal derfor ikke stilles ringere, end hvis der var sket overdragelse til en 3. mand."

I repræsentantens høringssvar til Skattestyrelsen i forbindelse med behandlingen af det bindende svar har repræsentanten anført følgende bemærkninger til spørgsmål 3:

"I spørgsmål 3 bekræfter Skattestyrelsen, at der er succession efter kildeskattelovens § 26 A under forudsætning af, at betingelserne herfor er til stede. Hvis det derfor anses for at være erhvervsmæssig virksomhed, skal spørgeren succedere heri ved overdragelsen. Spørgeren vil derfor have andele omfattet af den skematiske ordning og andele, der anses for at være erhvervsmæssig virksomhed.

Problemstillingen omkring kildeskattelovens § 26 A er behandlet i få afgørelser. En af afgørelserne er SKM2017.557.LSR. Her udtaler Landsskatteretten, at i medfør af kildeskatteloven § 26 A, stk. 2, sker der skattemæssig succession, såfremt en ægtefælle overdrager et aktiv til sin ægtefælle til anvendelse i dennes erhvervsvirksomhed. Uanset reglen i stk. 2, finder reglerne i afskrivningslovens § 4 tilsvarende anvendelse, når der ved overdragelsen eller overførelsen af aktiver til ægtefællen sker overgang fra én benyttelsesform til en anden, jf. kildeskatteloven § 26 A, stk. 3.

Det fremgår af Den juridiske vejledning, afsnit C.C.6.7.3, at Skattestyrelsen er af den opfattelse, at et solcelleanlæg ikke kan ændre benyttelsesform, "da den valgte metode efter LL § 8 P er bindende til og med det indkomstår, hvor anlægget afstås. Afskrivningslovens § 4 kan, efter Skattestyrelsens opfattelse, alene af den grund ikke bringes i anvendelse i forbindelse med overdragelse efter Kildeskatteloven §§ 26 A eller § 26 B med det formål at skifte metode."

Om ligningsloven § 8 P fremgår af bemærkningerne til L74, fremsat den 17. november 2010, "Valget omfatter således alle vedvarende energianlæg, som den fysiske person ejer og efterfølgende erhverver, og valget er bindende til og med det indkomstår, hvor det sidste anlæg eller de sidste andele afstås. Skatteyderen kan derfor ikke i samme indkomstår både have andele i VE-anlæg, der er omfattet af den skematiske ordning, og andele i VE-anlæg, der drives erhvervsmæssigt. En skatteyder kan dog i det ene indkomstår vælge at sælge alle andele af den omfattet af den skematiske ordning, og derefter i det efterfølgende indkomstår investere fortjenesten i VE-anlæg, uden at den skematiske ordning automatisk skal anvendes på de nye andele."

Ligningslovens § 8 P ses ikke i sig selv, at være til hinder for, at der kan ske overdragelse til en ægtefælle, såfremt overdragelsen - uagtet at den sker mellem to ægtefæller - sker på samme vilkår som overdragelser til andre ikke interesseforbundne parter.

Efter kildeskattelovens § 26 A, stk. 2, succederer den købende ægtefælle kun i den sælgende ægtefælles købstidspunkt og anskaffelsessum. Reglen omfatter således de tilfælde, hvor den erhvervende ægtefælle erhverver et aktiv, som herefter anvendes i denne erhvervsvirksomhed.

Idet klageren har valgt, at den skematiske ordning skal finde anvendelse på den påtænkte erhvervelse af vindmølleanparter, finder Landsskatteretten, at der sker en overgang fra erhvervsmæssig benyttelsesform til privat benyttelsesform ved erhvervelsen af anparterne fra kommanditselskabet, som klagerens ægtefælle ejer 50 pct. af, jf. kildeskattelovens § 26 A, stk. 3.

Landsskatteretten fandt således, at der kunne ske ændring i valg af beskatningsform. Det sikrer ligeledes at ægtefæller ikke stilles ringere end 3. mand. Successionen må dermed ikke stille ægtefæller ringere end uafhængige parter.

Af Den juridiske vejledning afsnit C.C.4.5.3 følger, at "Den ene ægtefælles valg af opgørelsesmetode binder ikke den anden ægtefælle. Se TfS1997, 819 TSS. Se i samme forbindelse SKM2011.295.SR, hvor en person og hans ægtefælle kunne benytte hver deres ordning, selvom den ejendom, hvor han overvejede at opføre hustandsvindmøllen, var ejet af begge, og selvom ejendommen, som havde helårsstatus, blev benyttet som fritidsbolig."

Ægtefæller kan derfor uafhængigt af hinanden vælge opgørelsesmetode."

Landsskatterettens afgørelse
Følgende fremgår af ligningslovens § 8 P:

"Stk. 1 Fysiske personer, der ejer vedvarende energi-anlæg eller andele i vedvarende energi-anlæg omfattet af § 2, stk. 2 eller 3, i lov om fremme af vedvarende energi, kan ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst vælge at medregne indkomst ved driften af energi-anlægget efter reglerne i stk. 2 og 3. Valget har virkning for alle vedvarende energi-anlæg eller andele i vedvarende energi-anlæg, som den fysiske person ejer og efterfølgende erhverver, og er bindende til og med det indkomstår, hvor det sidste anlæg eller de sidste andele afstås. (…)

Stk. 2. Af den del af bruttoindkomsten ved driften af det vedvarende energi-anlæg for hver ejer, der overstiger 7.000 kr., medregnes 60 pct. til den skattepligtige indkomst.

Stk. 3. Såfremt bruttoindkomsten ved driften af det vedvarende energi-anlæg medregnes til den skattepligtige indkomst efter reglen i stk. 2, kan der ikke foretages fradrag for udgifter forbundet med driften af det vedvarende energi-anlæg, herunder afskrivninger.

Stk. 4. Hvis den skattepligtige vælger at anvende reglerne i stk. 2 og 3, anses det vedvarende energi-anlæg eller andelene i det vedvarende energi-anlæg for udelukkende benyttet til private formål.

Stk. 5. Bestemmelserne i stk. 1-4 omfatter:
1) Vedvarende energi-anlæg, der er knyttet til en husstand, og som ikke har et erhvervsmæssigt formål, og
2) vedvarende energi-anlæg og andele i vedvarende energi-anlæg, hvor anlægget eller andelenes udbudspris er fastsat efter de samme principper som udbudsprisen for vindmølleandele i § 14, stk. 4, i lov om fremme af vedvarende energi.

Stk. 6. Ved overdragelse af vedvarende energi-anlæg eller andele i sådanne anlæg, hvor indkomsten inden overdragelsen blev beskattet efter stk. 2, skal der dog ikke fastsættes nogen udbudspris efter stk. 5, nr. 2.

Stk. 7. Skatteministeren kan bestemme, at Energinet.dk eller en offentlig myndighed afgør sager om fastsættelse af udbudsprisen for vedvarende energi-anlæg eller andele i vedvarende energi-anlæg efter stk. 5, nr. 2.

(….)

Ved lovforslag nr. 74 2010/2011, fremsat den 17. november 2010, blev bestemmelsen i § 8 P, stk. 5 (dengang indsat som stk. 6) indført. Følgende fremgår af lovforslagets bemærkninger under overskriften 3.2.1 Afgrænsning af reglerne, så der ikke er tale om statsstøtte:

"(…)
Den foreslåede skatteregel kan imidlertid i visse tilfælde komme til at udgøre indirekte statsstøtte: Ordningen skal gøre det mere attraktivt for private personer at investere i vedvarende energianlæg. Dermed kan det ikke udelukkes, at ordningen vil lede til, at vindmølleandele til private sælges til en højere pris, og at støtten dermed kapitaliseres i vindmølleandelenes anskaffelsessum.
Statsstøtteproblematikken er derfor søgt undgået ved at stille et krav om, at investor skal have anskaffet vindmølleandelen til en pris, der svarer til opstillingsomkostningerne, hvis den skematiske ordning skal kunne anvendes. Med dette krav sikres, at fordelen ved den skematiske ordning alene tilfalder de husholdninger, der foretager investeringen, og således ikke en eventuel professionel »vindmølleopstiller« eller energiproducent.
(…)"

Besvarelse af spørgsmål 1
Spørgsmål 1 har følgende ordlyd:

"Kan Skatterådet bekræfte, at spørgeren kan anvende den skematiske ordning, jf. ligningslovens § 8 P, på vindmølleanparter erhvervet af ægtefællen, og som ægtefællen har ladet beskatte under virksomhedsordningen? "

Klageren har oplyst, at ægtefællen vil erhverve vindmølleandelene for udbudsprisen med et tillæg på 2 %, der betales til G1, som led i at de står for projektudviklingen.

Det lægges derfor til grund, at de vindmølleandele, som klageren erhverver fra ægtefællen, ikke kan henføres til at være vedvarende energianlæg som nævnt i ligningslovens § 8 P, stk. 5 nr. 1, idet der ikke er tale om en husstandsvindmølle og heller ikke et energi-anlæg omfattet af § 8 P, stk. 5, nr. 2, idet ægtefællens købspris for andelene er højere end udbudsprisen, jf. § 14, stk. 4 i lov om fremme af vedvarende energi. Klagerens repræsentant er enig heri.

Det fremgår direkte af ligningslovens § 8 P, stk. 5, at bestemmelserne i stk. 1-4 om den skematiske ordning netop omfatter vedvarende energi-anlæg, som er nævnt i § 8 P, stk. 5, nr. 1 og nr. 2. Bestemmelsens forarbejder beskriver, at baggrunden for at afgrænse brugen af den skematiske ordning til ikke at omfatte alle former for vedvarende energianlæg ved at udelukke andele, der er anskaffet til en højere pris end den, der svarer til opstillingsomkostningerne, er at undgå at komme i konflikt med EU's retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse.

Af ligningslovens § 8 P, stk. 1, 2. punktum fremgår, at valget af den skematiske ordning har virkning for alle vedvarende energi-anlæg eller andele i vedvarende energi-anlæg, som den fysiske person ejer og efterfølgende erhverver, og er bindende til og med det indkomstår, hvor det sidste anlæg eller de sidste andele afstås. Dette må forstås som alle andele, der kan omfattes af bestemmelsen, jf. stk. 5 og dennes henvisning til stk. 1-4. Energi-anlæg, som ikke falder ind under § 8 P, stk. 5, kan således ikke beskattes efter den skematiske ordning, blot fordi den skattepligtige i forvejen ejer energi-anlæg, som falder ind under stk. 5, og som den skattepligtige har valgt at anvende den skematiske ordning på.

Det er således uden betydning, at overdragelsen sker fra ægtefællen.

Landsskatteretten finder derfor, at de vindmølleandele, som klageren påtænker at erhverve fra ægtefællen, ikke kan beskattes efter den skematiske ordning.

Landsskatteretten stadfæster således Skatterådets besvarelse af spørgsmål 1.

Besvarelse af spørgsmål 2
Spørgsmål 2 har følgende ordlyd:

"Kan Skatterådet bekræfte, at spørgeren kan anvende den skematiske ordning på andre brugte anparter, som der påtænkes erhvervet?"

Som det fremgår under spørgsmål 1, er det afgørende for, om den skematiske ordning kan anvendes af en senere erhverver, at de købte brugte anparter opfylder betingelserne i ligningslovens § 8 P, stk. 5.

Har sælgerne anvendt beskatning efter den skematiske ordning er denne betingelse opfyldt, jf. ligningslovens § 8 P, stk. 6. Har sælgeren ikke anvendt beskatning efter den skematiske ordning, skal anparterne i det første salg være købt til udbudsprisen, jf. ligningslovens § 8 P, stk. 5, nr. 2. Dette fremgår også af Skatterådets afgørelse i SKM2018.262.SR, hvor det var lagt til grund, at de fra ægtefællen erhvervede andele opfyldte betingelsen i ligningslovens § 8 P, stk. 5, nr. 2. Det samme gjorde sig gældende i Skatterådets afgørelse i SKM2011.295.SR, hvor ægtefællen havde anvendt den skematiske metode inden overdragelsen, hvorfor andelene var omfattet af betingelserne i ligningslovens § 8P, stk. 5, jf. stk. 6.

Landsskatteretten er derfor enig med Skatterådet i, at spørgsmålet kan besvares bekræftende, hvis de købte anparter inden købet blev beskattet eller kunne vælges beskattet efter den skematiske ordning, jf. ligningslovens § 8 P, stk. 5 og stk. 6.

Landsskatteretten stadfæster dermed Skatterådets besvarelse af spørgsmål 2.

Besvarelse af spørgsmål 3
Spørgsmål 3 har følgende ordlyd:

"Kan Skatterådet bekræfte, at spørgeren kan succedere i anskaffelsessum og tidspunkt på de andele, der erhverves af ægtefællen?"

Skattemæssig succession mellem ægtefæller ved overdragelse af aktiver, der indgår i en erhvervsvirksomhed, er reguleret i kildeskattelovens § 26 A, stk. 2 og 3:

"Stk. 2. Overdrager eller overfører en ægtefælle aktiver til den med ham samlevende ægtefælle til anvendelse i dennes erhvervsvirksomhed, skal fortjenester eller tab, som derved fremkommer, ikke medregnes ved opgørelsen af den førstnævnte ægtefælles skattepligtige indkomst. Efter overdragelsen eller overførelsen behandles aktiverne med hensyn til skattemæssige afskrivninger samt til beskatning af fortjenester og fradrag af tab ved afståelse, som om de var anskaffet af den sidstnævnte ægtefælle til de tidspunkter og de beløb, hvortil de i sin tid er anskaffet, og eventuelle afskrivninger, som tidligere er foretaget, anses for foretaget af den pågældende. Foranstående regler gælder ikke ved overdragelse af varer hørende til en af den overdragende ægtefælle drevet erhvervsvirksomhed.

Stk. 3. Uanset reglerne i stk. 2, finder reglerne i afskrivningslovens § 4 tilsvarende anvendelse, når der ved overdragelsen eller overførelsen af aktiver til ægtefællen sker overgang fra én benyttelsesform til en anden.
(…)"

Af afskrivningslovens § 4, stk. 1 fremgår:

"Ændrer en skattepligtig benyttelsen af driftsmidler eller skibe fra udelukkende erhvervsmæssig benyttelse til privat benyttelse eller omvendt, behandles dette som salg henholdsvis køb af de pågældende aktiver. Det samme gælder ved ændring fra eller til delvis erhvervsmæssig benyttelse. Som salgssum eller købesum anvendes handelsværdien på det tidspunkt, hvor benyttelsen ændres."

I et bindende svar den 17. marts 2016 fra SKAT er klagerens ægtefælle blevet anset for erhvervsdrivende med de vindmølleandele, der påtænkes overdraget til klageren. Som det fremgår under spørgsmål 1, kan klageren ikke anvende den skematiske ordning på de vindmølleandele, der erhverves fra ægtefællen, hvorfor der ikke vil ske overgang fra erhvervsmæssig til privat benyttelse efter ligningslovens § 8 P, stk. 4. De faktiske forhold adskiller sig derfor fra omstændighederne i Landsskatterettens afgørelse SKM2017.557.LSR, hvor de overdragne vindmølleandele netop opfyldte betingelserne i ligningslovens § 8 P, stk. 5.

Indkomst fra andelene skal som udgangspunkt medregnes af klageren efter de almindelige skatteregler. Dette indebærer en vurdering af, hvorvidt andelene kan anses for at udgøre en erhvervsmæssig virksomhed. Overdragelse af erhvervsmæssige aktiver til en ægtefælle sker med succession, jf. kildeskattelovens § 26 A, stk. 2.

Landsskatteretten er derfor enig med Skatterådet i, at spørgsmålet kan besvares bekræftende, idet klageren både kan og skal succedere i ægtefællens anskaffelsestidspunkt og -pris, hvis den vindmølleaktivitet, som vil blive drevet af klageren efter overtagelsen af vindmølleandelene, vil blive betragtet som erhvervsmæssig virksomhed. Landsskatteretten finder ikke, at der i anmodningen om bindende svar er fremlagt tilstrækkelige oplysninger til, at denne vurdering kan foretages.

Landsskatteretten stadfæster Skatterådets besvarelse af spørgsmål 3.