Dokumentets metadata

Valutakursgevinst - kapitalens fri bevægelighed - direkte og indirekte diskrimination - anmodning om præjudiciel forelæggelse

Sagsøgeren havde i forbindelse med sin deltagelse i et K/S realiseret en skattepligtig valutakursgevinst på et lån i britiske pund, jf. kursgevinstlovens § 23. Sagen, der var henvist til landsretten i medfør af retsplejelovens § 226, angik, om valutakursbeskatningen var i strid med EU-retten. Landsretten udtalte indledningsvist, at spørgsmålet om, hvorvidt kursgevinstlovens § 23 var i strid med EU-retten, skulle afgøres ud fra den faktisk foreliggende situation, hvor sagsøgeren er blevet beskattet af en kursgevinst opnået alene som følge af valutakursudsving. Landsretten fandt ikke grundlag for at fastslå, at der forelå - direkte eller indirekte - forskelsbehandling af en grænseoverskridende aktivitet i forhold til en indenlandsk aktivitet, eller at der i øvrigt forelå en restriktion i strid med reglerne om kapitalens fri bevægelighed i TEUF artikel 63. Beskatningen af valutakursgevinsten var derfor ikke i strid med EU-retten.

Landsretten fandt heller ikke grundlag for at tage sagsøgerens anmodning om forelæggelse af præjudicielle spørgsmål for EU-Domstolen til følge.

Skatteministeriet blev følgelig frifundet.

Østre Landsrets dom vil blive offentliggjort snarest