Dokumentets metadata

Begrænset skattepligt - udlodninger

De danske selskaber H1 og H2 var direkte ejet af selskab H, der var hjemmehørende i W-land. H var ved at migrere til X-land, således at det fremadrettet ville være et kapitalselskab indregistreret og skattemæssigt hjemmehørende i X-land.

H1 og H2 ejede blandt andet et selskab, H3, der er hjemmehørende i T-land.

Driftsoverskud i H3 blev beskattet i T-land med en effektiv skattesats på 48%. Der blev ikke pålagt nogen kildeskat ved udlodning af udbytter fra T-land uanset om H3 ejedes af danske eller andre udenlandske kapitalselskaber.

Skatterådet bekræftede, i overensstemmelse med Spørgers ønske, at H ikke var begrænset skattepligtig til Danmark som følge af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 10. og 11. pkt. af udbytter, der blev udloddet fra H1 og H2, når H anses for skattemæssig hjemmehørende i X-land.

Efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem X-land og T-land vil T-land kunne tage en kildeskat på 10% ved udlodninger til X-land. Det samme er tilfældet efter den dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og T-land. I ingen af tilfældene udnytter T-land denne mulighed. Der opnås derfor ingen fordel ved at lade udbytterne passere de danske selskaber i koncernen. Der foreligger således ikke misbrug af dobbeltbeskatningsoverenskomsten.

Offentliggjort i redigeret form.

Spørgsmål

1. Kan Skattestyrelsen bekræfte, at H ikke er begrænset skattepligtig til Danmark som følge af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 10. og 11. pkt. af udbytter, der udloddes fra H1 ApS og H2 ApS, når H Ltd. anses for skattemæssig hjemmehørende i X-land?

Svar

1. Ja.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Baggrund

G koncernen

H1 ApS og H2 ApS er begge anpartsselskaber indregistreret i Danmark, som er datterselskaber i G-koncernen.

[Beskrivelse udeladt]

Koncernens ultimative moderselskab, G, er et kapitalselskab hjemmehørende i Y-land.

H1 ApS og H2 ApS

Selskaberne H1 ApS og H2 ApS blev begge stiftet i 20xx af G5 Ltd. og blev året efter overdraget til G8. I 20xx blev selskaberne overdraget til deres nuværende ejer, H Ltd., jf. i nærmere detaljer nedenfor.

Baggrunden for G-koncernens brug af danske selskaber i ejerstrukturen er historisk betinget.

[Beskrivelse udeladt]

Hverken H1 ApS og H2 ApS har ansatte.

Det fremgår af årsrapport for 20xx, at H1's samlede balancesum er ca. DKK xx. På aktivsiden har selskabet kapitalandele i datterselskaber (selskab i T-land, jf. nærmere nedenfor), som er afskrevet til nul i 20xx, mens selskabet har tilgodehavender hos koncernselskaber på ca. DKK xx. og en likvid beholdning på DKK xx. På passivsiden udgør egenkapital ca. DKK xx, mens selskabet har gæld til koncernselskaber på ca. DKK xx.

Det fremgår af årsrapport for 20xx, at H2's samlede balancesum er ca. DKK xx. På aktivsiden har selskabet kapitalandele i datterselskaber (selskab i T-land, jf. nærmere nedenfor), som er nedskrevet til nul i 201x, opgjort til ca. DKK xx, mens tilgodehavender hos koncernselskaber udgør ca. DKK xx. og en likvid beholdning på DKK xx. På passivsiden udgør egenkapitalen ca. DKK xx, mens selskabet har gæld til koncernselskaber på ca. DKK xx.

I 20xx har H1 ApS og H2 Aps begge modtaget aktieudbytte, som er anvendt til at yde lån til koncernselskaber.

H Ltd.

Begge danske selskaber har som nævnt siden 20xx været 100 % ejet af H Ltd.. H Ltd. blev stiftet i 19xx som et kapitalselskab med hjemsted i Z-land. Efter en lovændring i Z-land migrerede H Ltd. til W-land, og selskabet har siden 20xx været et kapitalselskab indregistreret i W-land.

H Ltd. har ingen ansatte. Bestyrelsesmøder afholdes fysisk i W-land, hvor bestyrelsesmedlemmer flyves ind til hvert møde, og hvor alle større beslutninger tages.

Samtlige selskaber mellem H Ltd. og det ultimative moderselskab, G, er kapitalselskaber indregistreret og hjemmehørende i hhv. B-land og Y-land.

Ultimo 20xx udgør selskabets balancesum ca. USD xx. På aktivsiden kan mere end 99,9 % af balancesummen henføres til investeringer i datterselskaber og i mindre grad tilgodehavender hos datterselskaber.

[Beskrivelse udeladt]

H3

H3 er et kapitalselskab indregistreret i T-land, som blev stiftet i 19xx under navnet "xx", og som oprindeligt var ejet 50 % af G-koncernen og 50 % af G2-koncernen.

Ejerskabet til H3 blev i forbindelse med fusionen mellem G2 og G som nævnt ovenfor overdraget til H1 ApS og H2 ApS. Årsagen til, at man har to ejere er et krav i T-land om, at H3's ejerskab skal fordeles mellem minimum to ejere. H1 ApS og H2 ApS ejer således hver især 50 % af H3.

Selskabet er part i en aftale, som er en kontrakt mellem regeringen i T-land og H3.

Da aftalen er af ældre dato, gælder andre skattesatser for H3 end for selskaber, der er omfattet af nyere kontrakter. Selskabets driftsoverskud beskattes med en selskabsskattesats på 35 %. Uanset om driftsoverskud efter skat udloddes eller ej, pålægges en udbyttebeskatning i T-land på 20 % (special skat) af resultat efter beskatningen med 35 %. Samlet set svarer dette til en effektiv beskatning af driftsoverskud på 48 %. Der pålægges ikke yderligere skat på deklarerede udlodninger af udbytter ud af T-land fra H3 til hhv. H1 og H2.

Udtrykket for denne beskatningsform i T-land kan oversættes til "indkomst skat". Den anvendes legislativt set både i en situation, hvor en udenlandsk enhed operer i T-land igennem et fast driftssted, fx en filial, og i en situation hvor en virksomhed operer i T-land via et lokalt selskab, dvs. ikke en filial. I begge tilfælde pålægges skatten den resterende fortjeneste efter selskabsskatten på 35% er pålagt.

Udbyttebeskatningen på 20%, kan teoretisk set reduceres efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst. Imidlertid inkluderer betingelserne i produktionsaftalen med regeringen i T-land en fiskal stabiliseringsklausul. Denne klausul forhindrer G i at drage fordele af dobbeltbeskatningsoverenskomster i forhold til den samlede betaling til den regeringen i T-land. Selv hvis G skulle drage fordel af en dobbeltbeskatningsoverenskomst, dvs. enhver dobbeltbeskatningsoverenskomst og ikke kun dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og T-land, ville G ifølge produktionaftalens betingelser være forpligtet til at øge T-lands regerings produktionsandel med et tilsvarende beløb for at sikre, at de respektive parters økonomiske positioner opretholdes.

Det betyder således ikke noget, hvor H1 og H2 er etableret, og hvilke skattemæssige fordele der teoretisk kan være tilgængelige i forhold til en dobbeltbeskatningsoverenskomst, da G vil opnå det samme økonomiske resultat uanset hvad. Af denne grund opnår G ikke nogen skattemæssig fordel i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og T-land. Den effektive skat på 48 % gælder således, uanset om H3 ejes af danske eller andre udenlandske kapitalselskaber.

Indtil 20xx har H3 udelukkende haft indkomst, der er omfattet af ovenstående effektive beskatning på 48 %. Fra og med 20xx vil H3 også have indkomst, som ikke vedrører ovennævnte produktionsaftale, som beskattes med en selskabsskattesats på 25 % samt en special skat på 20 %, dvs. en effektiv skat på 40 %.

Ovenstående samlede beskatning gælder, uanset om H3 ejes af danske eller andre udenlandske kapitalselskaber.

I de seneste år er alle udbytter, der er videreudloddet fra H1 og H2, reinvesteret af H1 i datterselskaber.

moderselskaber i B-land

G8 erhvervede kapitalandele i H1 og H2 i 20xx, som beskrevet ovenfor. G8 overførte derefter kapitalandelene i H1 og H2 til H1 i 20xx ved apportindskud.

G9, som ejer xx % af kapitalandelene i G8, er holdingselskab for kapitalandelene i andre koncernselskaber.

G7, som ejer xx % af aktierne i G8, er hoveddriftsselskab for koncernselskaberne i B-land.

[Beskrivelse udeladt]

Hvis udbytteudlodning fra H1 og H2 udloddes fra H1 til driftsselskabet i B-land, vil udbytterne blive investeret i G's projektportefølje i B-land.

Påtænkt transaktion

H3, er på nuværende tidspunkt ved at migrere til X-land.

Baggrunden herfor er, at koncernen har en væsentlig større tilstedeværelse i X-land med mange ansatte. Bestyrelsesmøder vil fremadrettet også blive afholdt i X-land, og alle større beslutninger vil blive taget på disse bestyrelsesmøder, herunder beslutninger om, hvordan udbytteudlodninger fra H1 og H2 skal anvendes af H.

Som følge af migrationen kan det lægges til grund, at H fremadrettet er et kapitalselskab indregistreret i X-land, som også er skattemæssigt hjemmehørende i X-land. Det kan lægges til grund, at selskabet er berettiget til fordele efter DBO'en mellem Danmark og X-land.

Fremadrettet, dvs. når migrationen til X-land er gennemført, påtænkes det, at udbytteudlodninger fra H1 og H2 enten:

1. Reinvesteres ved kapitalforhøjelse i H's øvrige datterselskaber, dvs. fx til finansiering af driftsaktiviteter i F-land eller til koncernens udlånsaktiviteter således:

• H1 og H2 udlodder udbytte til H1
• H anvender midlerne til at foretage kapitalindskud i datterselskaberne
• Datterselskaberne anvender kapitalindskuddet til enten finansiering af driftsaktiviteter i F-land eller til udstedelse af koncerninterne lån til andre koncernforbundne selskaber;

eller

2. videreudloddes fra H til driftsselskaberne i B-land for at blive anvendt i deres drift:

• H1 og H2 udlodder udbytte op til H
• H udlodder det modtagne udbytte fra H1 og H2 til driftsselskabet i B-land.

eller

3. videreudloddes fra H op igennem ejerstrukturen - som illustreret nedenfor - til det ultimative børsnoterede moderselskab i Y-land,

• H1 og H2 udlodder udbytte op til H
• Udbytte udloddes videre fra H hele vejen igennem kapitalselskaberne hjemmehørende i B-land og Y-land op til det ultimative moderselskab i Y-land.

Det påtænkes, at der vil blive udloddet udbytter fra H3 og videre fra H1 og H2 op til H3 på månedlig basis, og som der udloddes beløbsmæssigt identisk med og af samme karakter som de beløb, der i første led er udloddet.

Koncernstrukturen er illustreret nedenfor.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Spørgsmål 1

Selskabsskattelovens § 2, stk. 1 litra c, 6. og 7. pkt.

Et udenlandsk selskab er skattepligtig af udbytter omfattet af ligningslovens ("LL") § 16 A, stk. 1, og 2, jf. selskabsskattelovens ("SEL") § 2, stk. 1 litra c, 1. pkt. Det udloddende selskab er som udgangspunkt forpligtet til at indeholde 27 % af det samlede udbyttede, jf. KSL § 65, stk. 1.

Et udenlandsk selskab er imidlertid som udgangspunkt ikke skattepligtig her i landet af udbytter af datterselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens ("ABL") § 4 A, når beskatningen af udbytter fra det danske datterselskab skal frafaldes eller nedsættes efter bestemmelserne i direktiv 2011/96/EU om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater ("EU's moder/datterselskabsdirektiv") eller efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst ("DBO") med det land, hvori moderselskabet er hjemmehørende, jf. SEL § 2, stk. 1, litra c, 6. pkt.

Ved datterselskabsaktier forstås aktier, som ejes af et selskab, der ejer mindst 10 % af aktiekapitalen i datterselskabet, hvis datterselskabet er omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 1, jf. ABL § 4 A, stk. 1 og 2.

Da H ejer 100 % af anparterne i både H1 og H2, og da begge selskaber er danske indregistrerede anpartsselskaber omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 1, kan H's anparter i H1 og H2 anses som datterselskabsaktier.

I henhold til artikel 10, stk. 2, i DBO'en mellem Danmark og X-land, må den skat, der i kildelandet pålægges et udbytte, ikke overstige 0 %, hvis den retmæssige ejer er et selskab, som har ejet mindst 25 % af kapitalen i det selskab, som udbetaler udbyttet, i de sidste 12 måneder umiddelbart forud for den dato udbyttet er fastsat.

Udbytteudlodninger fra H1 og H2 bør fritages for kildeskat, når H er berettiget til fordele efter DBO'en mellem Danmark og X-land. Når H som skattemæssig hjemmehørende i X-land er retmæssige ejer af udbytteudlodninger fra H1 og H2, er selskabet således berettiget til nedsættelse af dansk kildeskat til 0 %.

I henhold til SEL § 2, stk. 1, litra c, 6. pkt., vil der således som udgangspunkt ikke skulle indeholdes kildeskat af udbytter fra H1 og H2 til H, da der er tale om datterselskabsaktier, og da beskatningen skal nedsættes i henhold til DBO'en mellem Danmark og X-land.

Selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 10. og 11. pkt.

Med lov nr. 1254 af 18-12-2012 blev der indsat en værnsregel i SEL§ 2, stk. 1, litra c, hvorefter der i visse tilfælde skal indeholdes kildeskat af udbytter, selvom der efter ovenstående regler, jf. 6. og 7. pkt., ikke skal indeholdes kildeskat.

Dette fremgår af SEL § 2, stk. 1, litra c, 10. og 11. pkt. ("videreudlodningsreglen"):

"6. og 7. pkt. finder ikke anvendelse, hvis udbyttet fra det danske selskab er en videreudlodning af udbytte, som dette selskab har modtaget direkte eller indirekte af datterselskabsaktier eller koncernselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens §§ 4 A og 4 B, i et selskab hjemmehørende i udlandet, og det danske selskab ikke var retmæssig ejer af det modtagne udbytte. Dette gælder dog ikke, hvis beskatningen af udbytteudlodningen fra det danske selskab skal frafaldes efter bestemmelserne i direktiv 2011/96/EU".

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at formålet med SEL § 2, stk. 1, litra c, 10. og 11. pkt., er at hindre brugen af danske gennemstrømningsselskaber. Ifølge bemærkningerne er gennemstrømningsinvesteringer karakteriseret ved, at det danske holdingselskab ikke har realøkonomisk aktivitet her i landet og normalt ikke ejer andre danske selskaber med sådan aktivitet her i landet.

I henhold til bestemmelsens 10. og 11. pkt., skal skattefriheden således ikke gælde, hvis:

1) udbytte fra det danske selskab er en videreudlodning af udbytte, og

2) udbyttet, der videreudloddes er modtaget direkte eller indirekte fra datterselskabsaktier eller koncernselskabsaktier, og

3) det videreudloddede udbytte er modtaget fra et selskab hjemmehørende i udlandet, og

4) det danske selskab ikke er den retmæssige ejer af udbyttet, der videreudloddes.

Det fremgår af DJV C.D.8.10.5, at det udenlandske moderselskab, som modtager udbytte fra det danske (gennemstrømnings)selskab, er begrænset skattepligtigt af de modtagne udbytter, og det danske selskab skal derfor indeholde udbytteskat. Udbytteskatten er 27 %, men skatten nedsættes til den procentsats, der er aftalt i DBO'en med moderselskabslandet forudsat, at det udbyttemodtagende udenlandske moderselskab er den retmæssige ejer af udbyttet.

Det udenlandske selskab er dog ikke begrænset skattepligtig til Danmark, hvis beskatningen af udbyttet skal frafaldes efter EU's moder-/datterselskabsdirektiv.

De enkelte betingelser gennemgås nedenfor.

Ad Videreudlodning af modtagne udbytte

Udbytter, som H1 og H2 udlodder til H Ltd. , vil være videreudlodninger af udbytter modtaget fra det udenlandske datterselskab, H3. Således er betingelsen om videreudlodning af modtagne udbytte opfyldt.

Ad Modtaget udbytte fra et udenlandsk datterselskab

Betingelsen om, at H1 og H2 skal modtage udbytte fra et underliggende udenlandsk datterselskab, er opfyldt, idet det påtænkes, at H1 og H2 modtager udbytter fra datterselskabet, H3.

Ad Selskab hjemmehørende i udlandet

Da H3 er skattemæssig hjemmehørende i T-land, er denne betingelse ligeledes opfyldt.

Ad Retmæssig ejer

Udbytteudlodninger fra H1 og H2 til H kommer til at udgøre videreudlodninger, idet H1 og H2 har modtaget tilsvarende udbytter fra det udenlandske datterselskab, H3. Afgørende for, om videreudlodningsreglen i SEL § 2, stk. 1, litra c, 10.-11. pkt., finder anvendelse, er derfor, om H1 og H2 kan anses for at være retmæssig ejer af udbytterne, som modtages fra H3.

Formålet med kravet om en "retmæssig ejer" er ifølge OECDs modeloverenskomst, som revideret i 2014, punkt 12.1. til artikel 10, stk. 2, at "at undgå dobbeltbeskatning og forhindre skatteunddragelse og omgåelse."

Det fremgår ikke af ordlyden i SEL § 2, stk. 1, litra c, 10. og 11. pkt., hvornår et dansk selskab skal anses som retmæssig ejer. I bemærkningerne til lovforslaget (L 10 af 3. oktober 2012) fremgår der dog følgende herom:

"Betingelsen om retmæssig ejer er nærmere beskrevet i bemærkningerne til OECD-modellen. Betingelsen medfører, at en dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem to lande ikke forpligter det ene land til at nedsætte dets beskatning af udbytter, som et selskab i dette land udlodder til et selskab i det andet land, hvis selskabet i det andet land blot fungerer som en gennemstrømningsenhed (conduit) for en anden person eller et andet selskab, der rent faktisk modtager den pågældende indkomst. Et gennemstrømningsselskab kan ikke anses som retmæssig ejer, hvis det - skønt det er den formelle ejer - reelt har meget snævre beføjelser, som - i relation til den pågældende indkomst - gør det til en administrator, der handler på vegne af andre parter. I tilfælde, hvor det danske selskab stort set ikke har anden virksomhed end at modtage udbytte direkte eller indirekte fra ét fremmed land og videreudlodde udbyttet til et andet fremmed land, kan det danske selskab ikke anses som retmæssig ejer".

I forhold til vurderingen af retsmæssig ejer fremgår der endvidere følgende af lovbemærkningerne:

"Ved afgørelsen skal der lægges vægt på de faktiske forhold i den enkelte sag, hvor der ses på, om det danske selskab er etableret af selskabet i det andet fremmede land med henblik på at opnå fordele efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, som selskabet i det andet fremmede land ikke ville kunne opnå selv, og om selskabet i det andet fremmede land udøver en kontrol over det danske selskab, som ligger ud over den planlægning og styring på koncernplan, som sædvanligvis forekommer i internationale koncerner. Der ses således på, om selskabet i det andet fremmede land på forhånd har tilrettelagt dispositionerne således, at det danske selskab reelt ikke har nogen adgang til at råde over det udbytte, som det modtager fra selskabet i det førstnævnte fremmede land."

Det kan derfor efter vores opfattelse lægges til grund, at ifølge forarbejderne skal retmæssig ejer-begrebet i SEL § 2, stk. 1, litra c, 10. og 11. pkt., fortolkes konformt med det tilsvarende overenskomstmæssige begreb, sådan som dette fortolkes i overensstemmelse med kommentarerne til artikel 10 i OECD's modeloverenskomst. I retspraksis kan det fremhæves, at begrebet retmæssig ejer er fortolket i SKM2012.121ØLR, hvor Landsretten udtaler følgende:

"Det følger således af såvel den definition på misbrug, som gives i kommentarerne og rapporten, som de eksempler på misbrug, der nævnes i henholdsvis punkt 12 og punkt 12.1 i 1977 og 2003 kommentarerne, at personen eller selskabet i den stat, hvormed dobbeltbeskatningsoverenskomsten er indgået, skal være skudt ind mellem udbetaleren og den egentligt berettigede som et mellemled, der viderefører den skattefri udbetaling til den kontrollerende person i et tredjeland uden dobbeltbeskatningsoverenskomst. Det må på den baggrund antages, at tilsidesættelse af en overenskomstmæssig begrænsning i kildeskatten forudsætter, at udbetalingen er ført videre eller i hvert fald med sikkerhed er bestemt til at blive ført videre til personer i tredjelande uden dobbeltbeskatningsoverenskomst".

Skatteministeriet fremkom med følgende proceserklæring i SKM2012.121.ØLR:

"Skatteministeriet har for Landsretten erklæret, at uanset om Skatteministeriet måtte få medhold i den nedlagte påstand - som parterne er enige om foreløbig er det korrekt opgjorte skattekrav - vil det endelige kildeskattekrav skulle nedsættes, i det omfang H1 S.á.r.l. dokumenterer, at de bagvedliggende investorer er bosiddende i EU-lande og/eller lande med hvilke Danmark har indgået dobbeltbeskatningsoverenskomster".

Ifølge Skatteministeriet foreligger der således ikke overenskomstmisbrug, når bagvedliggende investorer er hjemmehørende i EU-lande eller overenskomstlande. Denne opfattelse understøttes blandt andet af det bindende svar gengivet i SKM2014.13.SR, hvor SKAT i deres indstilling fremfører følgende om "misbrug":

"Et misbrug foreligger som udgangspunkt ikke, hvis udbytterne umiddelbart strømmer videre til et selskab i et DBO-land eller et EU-land, såfremt den retmæssige ejer har modtaget et beløb, der er

• beløbsmæssigt identisk med det beløb, der i første led er strømmet videre,
• har samme karakter som det fra Danmark udbetalte beløb, dvs., at beløbet må ikke have ændret karakter, således at det i domicillandet ikke undergives en beskatning efter samme regelsæt, som det ville være blevet, hvis beløbet var udbetalt direkte fra Danmark til den pågældende retmæssige ejer,
• beløbet skal være modtaget og beskattet i samme indkomstperiode, og på samme måde, som hvis det var blevet udbetalt direkte fra Danmark til den bagvedliggende retmæssige ejer."

Til trods for at ovenstående kriterier blev nævnt i forhold til SEL § 2, stk. 1, litra c, 3. og 4. pkt. (nugældende 6. og 7. pkt.), i SKM2014.13.SR, bør tilsvarende kriterier gøre sig gældende i forhold til videreudlodningsreglen i samme bestemmelses pkt. 7. og 8 (nugældende 10. og 11. pkt.), da genstanden for begge regelsæt er udlodning af udbytte fra danske datterselskaber til udenlandske moderselskaber. Desuden levner lovforarbejderne ingen tvivl i forhold til, at indholdet af retmæssig ejer-begrebet i 10. pkt. svarer til det tilsvarende begreb i artikel 10 i OECD's modeloverenskomst, der anvendes ved vurderingen efter 6. og 7. punktum, jf. bemærkningerne til § 2, nr. 3, i lovforslaget.

På baggrund af ovenstående vil følgende således blive inddraget i en konkret vurdering af retmæssige ejer:

a) om de danske selskaber er etableret med henblik på at opnå fordele efter en DBO, som selskabet i det andet fremmede land ikke ville kunne opnå selv, og

b) om selskabet i det andet fremmede land udøver en kontrol over de danske selskaber, som ligger ud over den planlægning og styring på koncernplan, som sædvanligvis forekommer i internationale koncerner. Dvs., at det skal vurderes, om det danske selskab reelt ikke har adgang til at råde over det udbytte, som det modtager.

a) Misbrug af overenskomster

Ifølge Østre Landsrets dom i SKM2012.121ØLR følger det af definition på misbrug, at selskabet skal være skudt ind mellem udbetaleren af fx et udbytte og den egentligt berettigede som et mellemled, der viderefører den skattefri udbetaling til den kontrollerende person i et tredjeland uden DBO. Skatteministeriet og Skatterådet har anlagt samme fortolkning i SKM2015.268SR og SKM2014.13.SR.

I relation til videreudlodningsreglen skabte daværende skatteminister en vis tvivl om, hvorvidt der som beskrevet skal foreligge et misbrug for, at reglen kan finde anvendelse. I bilag 26 til lovforslag L 10 2012/2013 har ministeren således udtalt, at han ikke kunne bekræfte, at der ikke skulle indeholdes kildeskat i en situation, hvor et dansk selskab, ejet af en udenlandsk DBO-moder, videreudlodder udbytte modtaget fra et hollandsk holdingselskab, der har modtaget udbytte fra et dansk selskab. Her anfører ministeren, at "Indgrebet går ikke ud på at vurdere, om hensigten er at spare i skat, men om der er tale om videreudlodning af udbytte fra et udenlandsk selskab, hvor det modtagende danske selskab ikke er retmæssig ejer af udbyttet".

Ifølge Jens Wittendorf i SU 2015, 94, kan ministersvaret ikke tillægges nogen betydning ved fortolkning af videreudlodningsreglen, da det strider grundlæggende med reglens indhold og formål, idet "retmæssig ejer"-begrebet har til formål at værne mod DBO-misbrug, og idet "misbrug" ifølge lovbemærkningerne er en klar forudsætning for, at reglen kan finde anvendelse.

Af Østre Landsrets dom i SKM2012.121.ØLR fremgår det ligeledes, at det er en forudsætning for, at Danmark kan indeholde kildeskat på udbytter, der betales til EU- eller DBO-lande, at der foreligger en misbrugssituation.

Skatterådets bindende svar SKM2015.268.SR, som også er gengivet i DJV's afsnit C.D.8.10.5, støtter endvidere, at ministerens udtalelser om, at videreudlodningsreglen også kan anvendes i situationer, hvor en DBO ikke misbruges, må afvises. Af det bindende svar fremgår det nemlig, at reglen ifølge Skatterådet kun finder anvendelse, når der både foreligger både en gennemstrømning og et misbrug af en dansk DBO.

Sagen vedrørte et dansk moderselskab i en international koncern med datterselskaber over hele verden. Det danske moderselskab blev solgt til en udenlandsk børsnoteret koncern, hvor koncernmoderselskabet er hjemmehørende i et DBO-land uden for EU ("A Ltd"). Efter salget indskød et europæisk holdingselskab ("D B.V.") i den købende koncern dets datterselskaber i det danske moderselskab mod vederlæggelse i aktier, hvorved A Ltd. kom til at eje mindre end 90 pct. og D B.V. mere end 10 pct. af danske moderselskab. SKAT bemærker i SKM2015.268.SR, at reglerne i daværende 3. og 4. pkt. og 7. og 8. pkt. (svarende til nugældende 5. og 6. pkt. og 10. og 11. pkt.) er ens, for så vidt angår vurderingen af, om et selskab er retmæssig ejer af udbyttet.

Skatterådet fandt, at D B.V. og A Ltd. ikke blev begrænset skattepligtige til Danmark af påtænkte modtagne udbytter. Skatterådet bemærkede, at til trods for at de danske selskaber faktisk fungerede som gennemstrømningsselskab for udlodningerne og uden rådighed over udbytterne, forelå der ikke misbrug af DBO'er, da koncernstrukturen har eksisteret længe, og at det ved det udenlandske selskabs køb af den danske koncern alene er moderselskabet, der blev skiftet ud med den nye køber. Skatterådet fastslog, at de danske selskaber dermed ikke var etableret med henblik på at opnå fordele efter en DBO.

I denne sag kan det på tilsvarende vis meget vel diskuteres, om H1 og H2 ikke har reel råderet over udbytter på samme vis, som Skatterådet anfører i SKM2015.268SR. Dog foreligger der ikke misbrug som følge af de danske selskabers placering i strukturen, som dette er fortolket særligt i SKM2012.121ØLR og SKM2015.268SR.

Det følger for det første af, at H1 og H2 blev stiftet af koncernen i 20xx som led i en større koncernintern omstrukturering. Selskaberne blev således ikke etableret med henblik på at opnå DBO-fordele. Baggrunden for brug af danske selskaber som holdingselskaber er, at G (og G2) koncernen havde væsentlige driftsaktiviteter i Danmark og generelt havde et godt kendskab til administration af danske selskaber samt de juridiske krav i Danmark, og at man havde personalemæssige ressourcer i Danmark til at varetage administrationen af H1 og H2. Valget faldt derfor på Danmark, da man gennemførte integrationen af G2 og etablerede den fremadrettede struktur for H3.

Endvidere er det vigtigt at understrege, at der er ingen skattemæssige fordele i T-land ved at have H1 og H2 i strukturen. Det skyldes, at H3 er undergivet en effektiv beskatning i T-land af driftsoverskud på 48 %, som består af hhv. selskabsskat og udbytteskat. Den samlede selskabs- og udbytteskat i T-land gælder uanset den overliggende ejerstruktur, og udbytteskatten pålægges uanset, om der faktisk udloddes udbytter eller ej til H1 og H2. Således opnås ingen skattemæssig fordel ved at have H1 og H2 i strukturen.

Ovenstående argumentation understøttes endvidere af de almindelige bemærkninger til lovforslaget, afsnit 3.2.2, hvoraf det fremgår, at der:

"Ved afgørelsen skal der lægges vægt på de faktiske forhold i den enkelte sag, hvor der ses på, om det danske selskab er etableret af selskabet i det andet fremmede land med henblik på at opnå fordele efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, som selskabet i det andet fremmede land ikke ville kunne opnå selv, og om selskabet i det andet fremmede land udøver en kontrol over det danske selskab, som ligger ud over den planlægning og styring på koncernplan, som sædvanligvis forekommer i internationale koncerner. Der ses således på, om selskabet i det andet fremmede land på forhånd har tilrettelagt dispositionerne således, at det danske selskab reelt ikke har nogen adgang til at råde over det udbytte, som det modtager fra selskabet i det førstnævnte fremmede land. "

Baggrunden for at migrere H fra W-land til X-land skyldes udelukkende kommercielle forhold, herunder G-koncernens større driftsmæssige tilstedeværelse i X-land og intentionen om at samle aktivitet og på sigt nedbringe antallet af selskaber i koncernen. Der er således ingen særlige skattemæssige fordele ved at have H1 og H2 i strukturen, da beskatningen af H3 ville være præcis den samme, hvis H3 (T-land) var direkte ejet af H.

I modsætning til SKM2015.268SR kan det bindende svar SKM2018.466.SR fremhæves som et eksempel på en afgørelse, hvor Skatterådet fandt, at et udenlandsk selskab var begrænset skattepligtig til Danmark af påtænkt udbytte fra et dansk datterselskab, jf. SEL § 2, stk. 1, litra c, 3. pkt. (nugældende 6. pkt.) Det udenlandske selskab var 100 % ejet af en fysisk person.

Det udenlandske selskab kunne ikke anses som retmæssig ejer af den del af udlodningen, der påtænktes videreudloddet til det udenlandske selskabs personlige aktionær. Skatterådet konstaterede endvidere, at den personlige aktionær opnåede en fordel, idet der utvivlsomt skulle have været indeholdt kildeskat, hvis den personlige aktionær havde ejet aktierne i det danske selskab direkte.

Faktum i SKM2018.466SR er væsentligt forskelligt fra vores sag, idet der ved ejerstrukturen opnås en skattemæssig fordel. For så vidt angår H1 og H2 i G-koncernen er dette ikke tilfældet som nærmere redegjort for ovenfor.

Som nævnt foreligger der i SKM2014.13.SR som udgangspunkt ikke misbrug, hvis udbytterne umiddelbart strømmer videre til et selskab i et DBO-land eller et EU-land, såfremt den retmæssige ejer har modtaget et beløb, der 1) beløbsmæssigt er identisk med det beløb, der i første led er strømmet videre, 2) har samme karakter som det fra Danmark udbetalte beløb, og 3) der skal være modtaget og beskattet i samme indkomstperiode og på samme måde, som hvis det var blevet udbetalt direkte fra Danmark til den bagvedliggende retmæssige ejer.

Det er vores opfattelse, at ovenstående betingelser er opfyldt for så vidt angår de påtænkte udbytte udlodninger fra H1 og H2. De påtænkte udbytteudlodninger er 1) beløbsmæssigt identiske med de beløb, der i første led er udloddet fraH3, 2) udlodningerne ændrer ikke karakter, og 3) samtlige udlodninger blive beskattet i samme indkomstperiode og på samme måde, som hvis de var blevet udloddet direkte fra H3 til H.

I både SKM2018.198.SR og SKM2015.206.SR afviste Skatterådet at besvare spørgsmålet om, hvorvidt hhv. udloddet likvidationsprovenu og værdier var skattepligtig til Danmark, fordi det ikke var oplyst, om provenuet og værdierne efterfølgende ville blive videreudloddet. Derfor kunne spørgsmålet om retmæssig ejer ikke besvares med fornøden sikkerhed.

Vi bemærker derfor i relation til nærværende sag, at udbytterne, der udloddes fra H1 og H2, enten 1) reinvesteres i H's øvrige datterselskaber, dvs. fx til finansiering af driftsaktiviteter i F-land, 2) videreudloddes fra H til driftsselskabet i B-land eller 3) videreudloddes hele vejen op igennem ejerstrukturen til det ultimative moderselskab, G.

Hvis udlodning fra H1til H2 videreudloddes til det driftsselskabet i B-land (som investerer likviderne i deres driftsselskaber) og Skattestyrelsen ikke anser H som den retmæssige ejer af udbytteudlodningerne, skal vi også gøre opmærksom på, at den danske udbytteskat på udbytte bør reduceres til 5 % iht. den danske DBO med B-land, og jf. Selskabsskatteloven § 2, stk. 1, litra c, skal udbytteskatten derfor reduceres til nul. Derfor bør udbytteskat på udbytteudlodning fra H1 tilH2 frafaldes, hvis udbytte udloddes til det driftsselskabet i B-land (G9 ejer 1 B-aktie, som ikke har udbytteret). Kun hvis Skattestyrelsen måtte komme til den konklusion, at videreudlodningsreglen finder anvendelse, ville der være en faktisk skattefordel (svarende til 5 % udbytteskat), men som nævnt er det vores opfattelse, at videreudlodningsreglen ikke skal finde anvendelse. Som nævnt var H1 og H2 grundlagt af G-koncernen i 20xx af kommercielle årsager og ikke med henblik på at opnå DBO-fordele. Der er ingen skattefordele ved at have H1 og H2 i strukturen.

Såfremt udlodninger fra H1 og H2 videreudloddes til det ultimative moderselskab, G, og Skattestyrelsen ikke anser H som retmæssig ejer af udbytteudlodninger, bemærker vi ligeledes, at dansk kildeskat på udbytter bør frafaldes, da G er et børsnoteret selskab, og som retmæssig ejer derfor er berettiget til skattefordele under DBO'en mellem Danmark og Y-land. Ifølge DBO'en mellem Danmark og Y-land skal dansk kildeskat på udbytter reduceres til 0 %, når betingelserne er opfyldt, hvilket kan lægges til grund for besvarelsen. Således skal kildeskatter på udbytteudlodninger fra H1 og H2 ligeledes frafaldes, hvis udbytterne videreudloddes til det ultimative børsnoterede moderselskab i Y-land.

b) H1 og H2's råderet over udbytter

I forhold til dette kriterie står det med SKM2015.268SR klart, at det ikke er et selvstændigt krav, at det danske selskab frit kan disponere over udbytterne. Det fremgår klart af Skatterådets afgørelse, hvor følgende fremhæves:

"For så vidt angår gennemstrømning, finder Skatterådet, at der er tale om, at udbytterne strømmer gennem de danske selskaber, uden at de danske selskaber har reel rådighed/beføjelser herover. Skatterådet finder derimod ikke, at der i den konkrete sag er tale om misbrug af dobbeltbeskatningsoverenskomster i relation til selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 7. og 8. pkt., selvom kildeskatten på udbytte bortfalder, når udbytterne ikke udloddes direkte fra x-land til x-land, men via Danmark."

Lige så vel som i SKM2015.268SR har H1 og H2 juridisk set fuld råderet over udlodninger fra H3. Imidlertid bliver udbytterne hovedsageligt videreudloddet til H. En videreudlodning betyder ikke i sig selv, at H1 og H2 ikke har den fornødne råderet over udbytterne, men dette bør ikke være udslagsgivende for denne sag.

LL §3

Det er vores opfattelse, at ligningslovens § 3 ikke finder anvendelse i de påtænkte udlodninger. Af bestemmelsen følger det, at skattepligtige selskaber m.v. ved indkomstopgørelsen og skatteberegningen skal se bort fra arrangementer eller serier af arrangementer, der er tilrettelagt med det hovedformål, eller der som et af hovedformålene har at opnå en skattefordel, som virker mod formålet og hensigten med skatteretten, og som ikke er reelt under hensyntagen til alle relevante faktiske forhold og omstændigheder. Et arrangement kan omfatte flere trin eller dele.

Skatterådet udtalte i SKM 2019.349, at ved vurdering af om der foreligger misbrug indgår tre elementer:

1) Der skal være en skattefordel,

2) Ét af de væsentligste formål med arrangementet skal være at opnå en skattefordel som virker mod formålet og hensigten med skatteretten

3) Arrangementet skal ikke anses for at være reelt under hensyntagen til alle de relevante faktiske forhold og omstændigheder, herunder om arrangementet er tilrettelagt af velbegrundede, kommercielle årsager, der afspejler den økonomiske virkelighed.

Ved vurderingen indgår således en objektiv vurdering af, om arrangementet er tilrettelagt med henblik på at opnå en skattefordel, som virker mod formålet og hensigten med skatteretten, og en subjektiv vurdering af om opnåelsen af dette er et af hovedformålene med arrangementet. Denne vurdering er i overensstemmelse med definitionen af misbrug i de seneste afgørelser fra EU-domstolen vedrørende beneficial owner, som er afsagt d. 26. februar 2019.

Betingelserne er kumulative og ved vurderingen skal der foretages en konkret afvejning af fordelene ved arrangementet i forhold til den forretningsmæssige begrundelse (proportionalitet).

Da ejerstrukturen i nærværende sag ikke er etableret for at opnå skattefordel, ingen fordel er opnået hverken i T-land eller i Danmark eller andetsteds i koncernen, er det vores vurdering, at den generelle omgåelsesregel ikke finder anvendelse, jf. vores tidligere kommentarer også.

Sammenfatning

Efter vores opfattelse er følgende forhold afgørende for, at der ikke foreligger overenskomstmisbrug og at videreudlodningsreglen eller den generelle omgåelsesklausul derfor ikke finder anvendelse:

• H1 og H2 blev stiftet af koncernen i 20xx på baggrund af forretningsmæssige motiver og ikke med henblik på at opnå DBO-fordele,
• der er ikke er nogen skattemæssige fordele ved at have H1 og H2 i strukturen, da den samlede beskatning i T-land er den samme uanset om H, selskaberne i B-land eller G ejede H3 direkte;
• den kommercielt begrundede migration af H til X-land ændrer ikke på beskatningen i T-land;
• både før og efter H omstruktureringen er selskabet hjemmehørende i et land som har en DBO med Danmark, men det vil ikke længere være hjemmehørende i et EU-land og derfor ikke kunne drage fordel af EU moder/datterselskabsdirektivet. Dette understreger kun, at denne disposition ikke er gennemført af skattemæssige årsager;
• de krav, der er oplistet i SKM2014.13.SR, er alle opfyldt i relation til de påtænkte udbytteudlodninger fra H1 og H2 til H; og
• der er gjort klart rede for, hvad der skal ske med udbytterne efter udlodning fra H1 og H2 til H.

Dette resultat vil også være i tråd med Skatterådets afgørelse og begrundelse i SKM2015.268SR, hvor det fremhæves om SEL § 2, stk. 1, litra c, 7. og 8. pkt. (nugældende 10. og 11. pkt.), at:

"Det afgørende for om der er begrænset skattepligt er efter en konkret vurdering, om udbytterne fra udlandet strømmer gennem de danske selskaber, og hvis dette er tilfældet, om der i den forbindelse foreligger misbrug af dobbeltbeskatningsoverenskomster".

Det er således Spørgers opfattelse, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at H ikke er begrænset skattepligtig til Danmark som følge af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 10. og 11. pkt. af udbytter, der udloddes fra H1 og H2, når H anses for skattemæssig hjemmehørende i X-land.

Begrundelse

De danske selskaber H1 og H2 er i dag direkte ejet af selskab H, der er hjemmehørende i W-land. H er ved at migrere til X-land, således at det fremadrettet vil være et kapitalselskab indregistreret og skattemæssigt hjemmehørende i X-land. Det er oplyst, at H efter flytningen vil være berettiget til fordele efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og X-land.

H fungerer som holdingselskab og ejer direkte og indirekte ca. x datterselskaber. Selskabet har ingen ansatte. Alle bestyrelsesmøder afholdes i dag i W-land, men vil fremadrettet blive afholdt i X-land.

Det ultimative moderselskab i strukturen er G, som er hjemmehørende i Y-land.

Mellem H og det ultimative moderselskab, ligger en række selskaber, der alle er indregistreret i Y-land eller B-land.

De to danske selskaber, H1 og H2, blev stiftet i 20xx. Selskaberne fungerer som holdingselskaber i koncernen. H1 og H2 har ingen ansatte.

H1 og H2 ejer blandt andet et selskab, H3, der er hjemmehørende i T-land. H1 & H2 ejer hver 50% af H3.

Det er oplyst, at driftsoverskud i H3 beskattes med 35%. Derudover pålægges en udbytteskat på 20% af resultatet efter beskatning med 35%. Udbyttebeskatningen på 20% pålægges uanset om der udloddes udbytte eller ej. Den effektive skatteprocent udgør således 48%.

Fra og med 2019 vil H3 også have almindelig indkomst som beskattes med en selskabsskattesats på 25% samt en udbyttebeskatning på 20% svarende til en effektiv skattesats på 40%.

Beskatningen på henholdsvis 48% og 40% gælder uanset om H3 ejes af selskaber hjemmehørende i Danmark eller selskaber hjemmehørende i andre lande.

H1 og H2 har i løbet af 2019 modtaget udbytte, som er anvendt til at yde lån til koncernselskaber. For tidligere år er alle udbytter, der er videreudloddet fra H1 og H2 reinvesteret af H i datterselskaber.

H3 påtænker at udlodde udbytter til H1 og H2, der herefter vil udlodde udbytterne til H. H vil herefter enten reinvestere udlodningerne i øvrige datterselskaber, udlodde dem til driftsselskabet i B-land eller videreudlodde dem gennem kapitalselskaberne i B-land og Y-land til det ultimative moderselskab i Y-land.

Der påtænkes at blive udloddet udbytte hver måned og de beløb, der udloddes til Danmark påtænkes udloddet videre.

Det er disse udbytteudlodninger, der er genstand for anmodningen.

Efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, er udenlandske selskaber, der modtager udbytter fra danske selskaber, begrænset skattepligtige til Danmark.

Det gælder dog ikke hvis aktierne er datterselskabsaktier (minimum 10 procent ejerskab) eller koncernselskabsaktier (bestemmende indflydelse) og det modtagende selskab er hjemmehørende i EU eller en stat, som Danmark har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med - og hvor beskatningen af udbytte skal frafaldes eller nedsættes efter EUs moder-/datterselskabsdiretiv, direktiv 2011/96/EU, eller efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 6. og 7. pkt.

Det følger af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og X-land art. 10, stk. 2, litra a, at såfremt modtager af udbyttet er retmæssig ejer af udbyttet og ejer mindst 25% af aktiekapitalen i mindst 1 år skal udbyttet være fritaget for kildeskat.

Såfremt H kan anses for at være retmæssig ejer af udbyttet er H derfor som udgangspunkt ikke begrænset skattepligtig til Danmark, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 6. pkt., idet dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og X-land indeholder en bestemmelse om nedsættelse af udbyttebeskatningen.

Undtagelsen i 6. og 7. pkt., om at der ikke skal indeholdes kildeskat, gælder dog ikke hvis udbyttet fra det danske selskab er en videreudlodning af udbytte, som dette selskab har modtaget direkte eller indirekte af datterselskabsaktier eller koncernselskabsaktier, i et selskab hjemmehørende i udlandet, og det danske selskab ikke var retmæssig ejer af det modtagne udbytte, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 10. og 11. pkt.

Af bestemmelsen fremgår, at "6. og 7. pkt. finder ikke anvendelse, hvis udbyttet fra det danske selskab er en videreudlodning af udbytte, som dette selskab har modtaget direkte eller indirekte af datterselskabsaktier eller koncernselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens §§ 4 A og 4 B, i et selskab hjemmehørende i udlandet, og det danske selskab ikke var retmæssig ejer af det modtagne udbytte."

Udenlandske selskaber, der modtager udbytter, som er videreudloddet af et dansk selskab, der har modtaget udbyttet direkte eller indirekte af et 100% ejet datterselskab hjemmehørende i udlandet vil herefter være begrænset skattepligtig til Danmark, hvis det danske selskab ikke er retmæssig ejer af udbyttet.

Af de almindelige bemærkninger til L 10 af 3. oktober 2012, afsnit 3.2.2. følger, "at der ved afgørelsen skal lægges vægt på de faktiske forhold i den enkelte sag, hvor der ses på, om det danske selskab er etableret af selskabet i det andet fremmede land med henblik på at opnå fordele efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, som selskabet i det andet fremmede land ikke ville kunne opnå selv, og om selskabet i det andet fremmede land udøver en kontrol over det danske selskab, som ligger ud over den planlægning og styring på koncernplan, som sædvanligvis forekommer i internationale koncerner. Der ses således på, om selskabet i det andet fremmede land på forhånd har tilrettelagt dispositionerne således, at det danske selskab reelt ikke har nogen adgang til at råde over det udbytte, som det modtager fra selskabet i det førstnævnte fremmede land."

Af forarbejderne følger således, at der - udover en vurdering af om det danske selskab er retmæssig ejer - skal foretages en konkret vurdering af formålet med etableringen af det/de danske selskaber, herunder om de er etableret med henblik på at opnå en fordel efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, som moderselskabet ikke selv ville kunne opnå.

Skatterådet har i et bindende svar fra 2015 taget stilling til fortolkningen af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 10. og 11. pkt. (dengang 7. og 8. pkt.), se SKM.2015.268.SR.

I det bindende svar var en dansk koncern med udenlandske datterselskaber blevet overtaget at et udenlandsk selskab, der var hjemmehørende i et DBO land udenfor EU. Et af de udenlandske datterselskaber udloddede udbytte til det danske selskab, der videreudloddede udbyttet til det udenlandsk selskab, der var hjemmehørende i et DBO land udenfor EU.

Skatterådet - der gik i mod Skattestyrelsens indstilling og dermed fandt at der ikke skulle pålægges nogen kildeskat på udbytterne - bemærkede i deres afgørelse, at "Det afgørende for om der er begrænset skattepligt er efter en konkret vurdering, om udbytterne fra udlandet strømmer gennem de danske selskaber, og hvis dette er tilfældet, om der i den forbindelse foreligger misbrug af dobbeltbeskatningsoverenskomster" (Skattestyrelsens understregning)

I afgørelsen havde koncernen en fordel af at udbyttet blev udloddet via Danmark idet kildeskatten på udbytter bortfaldt, når udbytterne ikke blev udloddet direkte fra x-land til x-land, men via Danmark.

Ved afgørelsen lagde Skatterådet bl.a. vægt på, at koncernstrukturen havde eksisteret længe, og at de danske selskaber dermed ikke var etableret med henblik på at opnå fordele efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst.

For så vidt angår H1 og H2 finder Skattestyrelsen, at udbytterne strømmer igennem selskaberne uden at de danske selskaber har reel råderet over udbytterne. Selskaberne har ingen ansatte og det er på forhånd fastlagt, at udbytterne skal videreudloddes til H. De danske selskaber anses således ikke for at være retmæssige ejere af udbytterne.

Skattestyrelsen finder derimod ikke, at de danske selskaber kan anses for at være etableret med henblik på at opnå en fordel af en dobbeltbeskatningsoverenskomst. Skattestyrelsen lægger vægt på, at beskatningen i T-land efter det oplyste er den samme uanset om H3 ejes af selskaber hjemmehørende i Danmark, X-land eller et tredje land.

Efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem X-land og T-land vil T-land kunne tage en kildeskat på 10% ved udlodninger til X-land. Det samme er tilfældet efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og T-land. I ingen af tilfældene udnytter T-land denne mulighed. Der opnås derfor ingen fordel ved at lade udbytterne passere de danske selskaber i koncernen.

Der foreligger således ikke misbrug af dobbeltbeskatningsoverenskomsten.

Herefter kan Skattestyrelsen bekræfte, at H ikke er begrænset skattepligtig til Danmark som følge af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 10. og 11. pkt. af udbytter, der udloddes fra H1 og H2, når H anses for skattemæssig hjemmehørende i X-land.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Selskabsskattelovens § 2

Stk. 1 Skattepligt i henhold til denne lov påhviler endvidere selskaber og foreninger mv. som nævnt i § 1, stk. 1, der har hjemsted i udlandet, for så vidt de

(…)

c) oppebærer udbytte omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2. 1. pkt. omfatter ikke udbytte fra investeringsselskaber, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19, og udbytte fra investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, jf. ligningslovens § 16 C, dog forudsat at investeringsselskabet henholdsvis investeringsinstituttet ved investering i danske aktier eller andele har betalt en indkomstskat på 15 pct. af modtaget udbytte. 2. pkt. omfatter ikke udbytte af egne aktier, udbytte af aktier i investeringsselskabets henholdsvis investeringsinstituttets administrationsselskab, udbytte fra et investeringsselskab, jf. § 3, stk. 1, nr. 19, og udbytte fra et investeringsinstitut med minimumsbeskatning, jf. § 1, stk. 1, nr. 5 c, hvis dette har valgt beskatning af udbytter eller efter vedtægterne ikke kan investere i aktier eller andele i selskaber m.v., der er hjemmehørende her i landet. Uanset 3. pkt. må investeringsinstituttet eje aktier i det administrationsselskab, som forestår instituttets administration. Som udbytte behandles tillige tilskud til koncernforbundne selskaber, jf. § 31 D, hvis tilskudsmodtageren, såfremt denne var moderselskab til tilskudsyderen, ville være skattepligtig af udbytte efter denne bestemmelse. Skattepligten omfatter ikke udbytte af datterselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 A, når beskatningen af udbytter fra datterselskabet skal frafaldes eller nedsættes efter bestemmelserne i direktiv 2011/96/EU om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater eller efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Færøerne, Grønland eller den stat, hvor moderselskabet er hjemmehørende. Skattepligten omfatter endvidere ikke udbytte af koncernselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 B, der ikke er datterselskabsaktier, når det udbyttemodtagende koncernselskab er hjemmehørende i en stat, der er medlem af EU/EØS, og udbyttebeskatningen skulle være frafaldet eller nedsat efter bestemmelserne i direktiv 2011/96/EU eller dobbeltbeskatningsoverenskomsten med den pågældende stat, hvis der havde været tale om datterselskabsaktier. Skattepligten omfatter endvidere ikke udbytte, som oppebæres af deltagere i moderselskaber, der er optaget på listen over de selskaber, der er omhandlet i artikel 2, litra a, nr. i, i direktiv 2011/96/EU om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater, men som ved beskatningen her i landet anses for at være transparente enheder. Det er en betingelse, at selskabsdeltageren ikke er hjemmehørende her i landet. Skattepligten omfatter endvidere ikke udbytte, som oppebæres af deltagere i moderselskaber, der er optaget på listen over de selskaber, der er omhandlet i artikel 2, litra a, nr. i, i direktiv 2011/96/EU om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater, men som ved beskatningen her i landet anses for at være transparente enheder. Det er en betingelse, at selskabsdeltageren ikke er hjemmehørende her i landet. 6. og 7. pkt. finder ikke anvendelse, hvis udbyttet fra det danske selskab er en videreudlodning af udbytte, som dette selskab har modtaget direkte eller indirekte af datterselskabsaktier eller koncernselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens §§ 4 A og 4 B, i et selskab hjemmehørende i udlandet, og det danske selskab ikke var retmæssig ejer af det modtagne udbytte. Dette gælder dog ikke, hvis beskatningen af udbytteudlodningen fra det danske selskab skal frafaldes efter bestemmelserne i direktiv 2011/96/EU.

(…)

Forarbejder

L 10 af 3. oktober 2010

(…)

3.2. Gennemstrømningsselskaber

(…)

3.2.2. Lovforslaget

Den foreslåede ændring medfører, at fritagelsen fra begrænset skattepligt af udbytter fra et dansk selskab efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, ikke gælder i tilfælde, hvor beskatningen skal nedsættes efter en dansk dobbeltbeskatningsoverenskomst med det land, hvor udbyttemodtageren er hjemmehørende, såfremt det udloddede udbytte hidrører fra udbytte, som det danske udbytteudloddende selskab selv har modtaget fra et udenlandsk selskab under omstændigheder, hvor det danske selskab ikke er retmæssig ejer af udbyttet.

I så fald skal udbyttet beskattes som udgangspunkt med 27 pct., som dog nedsættes til den procentsats, der er aftalt i dobbeltbeskatningsoverenskomsten med det land, hvor det selskab, der modtager udbyttet, er hjemmehørende, under forudsætning af at dette selskab er retmæssig ejer af udbyttet.

Det er SKAT, som skal afgøre, om det danske selskab er retmæssig ejer eller ej af det udbytte, som det har modtaget fra et selskab i et fremmed land, og som det videreudlodder til et selskab i et andet fremmed land. Ved afgørelsen skal der lægges vægt på de faktiske forhold i den enkelte sag, hvor der ses på, om det danske selskab er etableret af selskabet i det andet fremmede land med henblik på at opnå fordele efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, som selskabet i det andet fremmede land ikke ville kunne opnå selv, og om selskabet i det andet fremmede land udøver en kontrol over det danske selskab, som ligger ud over den planlægning og styring på koncernplan, som sædvanligvis forekommer i internationale koncerner. Der ses således på, om selskabet i det andet fremmede land på forhånd har tilrettelagt dispositionerne således, at det danske selskab reelt ikke har nogen adgang til at råde over det udbytte, som det modtager fra selskabet i det førstnævnte fremmede land.

Praksis

SKM2015.268.SR

Skatterådet bekræftede, at A Ltd. ikke bliver begrænset skattepligtig til Danmark af udlodninger af både historiske udbytter og fremtidige udbytter, uanset om udlodningen skete fra B og C A/S til A Ltd., eller om udlodningen skete fra B A/S til D B.V. og videre fra D B.V. til A Ltd. Hertil lagde Skatterådet vægt på efter en konkret vurdering, at B A/S faktisk fungerede som gennemstrømningsenhed for udlodningerne (P 1 og P 2 fordringerne) og uden rådighed over udbytterne, men at der ikke forelå misbrug af dobbeltbeskatningsoverenskomster, idet koncernstrukturen havde eksisteret længe, og C A/S siden etableringen i x-år havde betydelig realøkonomisk aktivitet i Danmark, hvormed A Ltd.'s køb af koncernen ikke blot var en såkaldt gennemstrømningsinvestering.