Dokumentets metadata

Afvisning af syn og skøn

Anmodning om syn og skøn afvist i et tilfælde, hvor skønsmanden skulle besvare spørgsmål om den overordnede forståelse af mellemregnings-, gælds-, og lønkonti, og herunder en belysning af om posteringerne på mellemregningskonto anvendes til at signalere, om der var tale om løn til eller afdrag på gæld til selskabernes hovedanpartshaver.

Retten begrundede afvisning af syn og skøn med, at der var tale om en bedømmelse af, om der var tale om løn eller tilbagebetaling af gæld, og at dette var et retligt spørgsmål der tilkom Landsskatteretten at afgøre.

Byrettens kendelse af 30. april 2019

Parter

A (advokat Jørn Qviste)

og

H1 (advokat Jørn Qviste)

og

H2

(advokat Jørn Qviste) mod Skatteforvaltningen

Dommerfuldmægtig Marianne Nørregaard behandlede sagen.

Retten afsagde følgende

K E N D E L S E:

Efter indholdet af spørgetemaet, sammenholdt med sagens faktiske baggrund, finder retten, at formålet med det ønskede syn og skøn reelt at opnå en bedømmelse af, om der er tale om løn eller tilbagebetaling af gæld. Dette er et retligt spørgsmål, som det tilkommer Landsskatteretten at afgøre. Dette gælder, uanset at rekvirenternes spørgsmål er formuleret som et ønske om en generel bedømmelse af mellemregningskontis placering og anvendelse.

Retten finder på den baggrund, at begæringen om foretagelse af isoleret bevisoptagelse må afvises, jf. retsplejelovens § 343, jf. § 197, stk. 2.

D e r f o r b e s t e m m e s:

Begæringen om isoleret bevisoptagelse afvises.

Sagen blev sluttet.

__________________________________________________________________________________________________________________________

Østre Landsrets kendelse af 4. juli 2019

Parter

H1

og

A

og

H2

(alle v/advokat Jørn Qviste)

mod

Skatteforvaltningen

Afsagt af Landsdommerne

Bloch Andersen, Annette Dam Ryt-Hansen og Morten Lange (kst.) behandlede sagen.

Ved kendelse af 30. april 2019 har Københavns Byret (sag BS-40873/2018-KBH) bestemt, at anmodningen om isoleret bevisoptagelse afvises.

Det fremgår af sagen, at anmodningen om isoleret bevisoptagelse udspringer af tre klagesager, der verserer for Landsskatteretten, og at bevisoptagelsen tager sigte på en overordnet afklaring af forståelsen af mellemregnings-, gældsog lønkonti, herunder regler og praksis for posteringerne på disse. Det ønskes nærmere bestemt belyst, om posteringer på mellemregningskonti anvendes til at signalere, om der er tale om løn til eller afdrag på gæld til selskabernes hovedanpartshaver.

H1, A og H2 har kæret afgørelsen med påstand om, at afgørelsen ændres, således at isoleret bevisoptagelse tillades. Til støtte for påstanden har de kærende navnlig anført, at der ikke ved de stillede spørgsmål efterspørges en juridisk vurdering, og at disse har betydning for rettens afgørelse.

Skatteforvaltningen har påstået afgørelsen stadfæstet og har til støtte herfor navnlig anført, at der ikke fra skattemyndighedernes side er foretaget et skøn, som en skønsmand kan udtale sig om, at en skønsmand med de stillede spørgsmål anmodes om at foretage en vurdering af sagens juridiske spørgsmål, og at skønsmanden vil skulle udtale sig om indholdet og kvalifikationen af et eksisteende juridisk bevis.

Byretten har ikke haft bemærkninger til kæremålet. Landsretten afsagde

K E N D E L S E

Landsretten er enig i byrettens begrundelse og resultat. Landsretten stadfæster derfor byrettens afgørelse.

T H I B E S T E M M E S:

Byrettens kendelse stadfæstes.

Sagen sluttet.