Dokumentets metadata

Krav om bankgaranti som sikkerhed for exitskat - negativ anskaffelsessum

Henstand med fraflytterbeskatning efter aktieavancebeskatningslovens § 39, stk. 3, blev betinget af sikkerhedsstillelse i form af pant i 100 % af anparterne, oprettelse af sikringskonto for beregnet skat af udbytter samt bankgaranti svarende til den udskudte skat, der hvilede på anparterne som følge af den negative anskaffelsessum. Kravet om bankgarantien blev stillet, idet den del af fraflytterskatten i form af udskudt skat, der hviler på den negative anskaffelsessum, vil forfalde, selvom anparternes værdi måtte falde til 0 kr.

SKAT har ved vurderingen af, om sikkerhed anses for betryggende for henstand med fraflytterbeskatning efter aktieavancebeskatningslovens § 39, stk. 3, betinget sikkerhedsstillelse i form af pant i unoterede anparter i H1 ApS og H2 Holding ApS med, at pantet omfatter udbytter samt at der gives bankgaranti som sikkerhed for negativ anskaffelsessum, opstået i forbindelse med stiftelsen af H1 ApS.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger
Klageren (A) er flyttet til land Y1, hvorved hans skattepligt til Danmark er ophørt. På fraflytningstidspunktet ejede han 100 % af anparterne i H1 ApS og 100 % af anparterne i H2 Holding ApS. Den samlede værdi af anparterne i de to selskaber er ved fraflytningen opgjort og selvangivet til 17.852.641 kr. Fraflytterskatten er i årsopgørelsen for 2015 opgjort til 8.348.400 kr.

Klageren har fået henstand med fraflytterbeskatningen mod sikkerhedsstillelse i form af pant i hans anparter i H1 ApS og H2 Holding ApS samt en sikringskonto vedrørende udbytter fra de pågældende anparter og en bankgaranti som sikkerhed for en negativ anskaffelsessum på 2.095.085 kr., opstået i forbindelse med stiftelsen af H1 ApS.

SKATs afgørelse
Sikkerhed i form af pant i unoterede anparter i H1 ApS og H2 Holding ApS anses alene som betryggende efter aktieavancebeskatningslovens § 39, stk. 3, idet pantet omfatter udbytte, og da der er givet bankgaranti som sikkerhed for negativ anskaffelsessum, opstået i forbindelse med stiftelse af H1 ApS.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført:

"(…)
SKAT har efter en konkret vurdering imødekommet din anmodning om henstand med fraflytter-skatten, idet du har stillet betryggende sikkerhed i din ejerandel på 100 % af anparterne i henholdsvis H1 ApS og H2 Holding ApS.

Endvidere finder SKAT efter en konkret vurdering, at du skal stille supplerende sikkerhed som følge af negativ anskaffelsessum. Se nærmere begrundelse nedenfor.

Denne sikkerhed er stillet i form af en bankgaranti, som følge af tidligere udsendt forslag fra SKAT om forfald af fraflytterskatten ved manglende supplerende sikkerhedsstillelse.

Du og din repræsentant har anvendt SKATs standarder i forbindelse med udarbejdelse af pantsætningserklæringer.

Vi har vurderet, at de indsendte pantsætningserklæringer opfylder nedenstående vilkår:

Vilkår vedrørende panterettens omfang
Panteretten omfatter 100 % af kapitalandelene i selskaberne til enhver tid, herunder yderligere kapitalandele som følge af f.eks. udstedelse af fondsandele eller pantsætters tegning af nye kapitalandele.

Vilkår vedrørende stemmerettigheder
Pantsætter beholder fortsat retten til at udøve stemmerettigheder indtil panthaver håndhæver panteretten som følge af pantsætters manglende betaling af forfalden fraflytterskat i tide.

Vilkår vedrørende ubehæftet pant
Pantsætter erklærer at være ejer af de pantsatte anparter, og at de pantsatte anparter er frie og ubehæftede i enhver henseende.

Vilkår vedrørende afkast
SKATs pant omfatter endvidere et foreløbigt beregnet udbytteskattebeløb ved udlodning af udbytte og likvidationsprovenu. Det foreløbigt beregnede udbytteskattebeløb beregnes som det udloddede afkast gange den høje aktieskattesats jf. personskatteloven § 8 A (i 2016 er satsen 42 pct.) minus den indeholdte skat. Hvis afkast udloddes, indsættes det foreløbigt beregnede udbytteskattebeløb på en pantsat spærret konto.

Kontoen skal oprettes af pantsætter ved første udbetaling af afkast. Denne konto samt det til enhver tid indestående pantsættes til SKAT til sikkerhed for fraflytterskatten. SKATs pantsætningserklæring, "Pantsætningserklæring vedr. pant i spærret konto" kan anvendes i den forbindelse.

Der kan således ikke fra selskabet udbetales afkast til pantsætter, uden samtidig indbetaling af det beregnede udbytteskattebeløb på en spærret konto.

I forbindelse med indsendelse af selvangivelse og beholdningsoversigt (blanket 04.065), skal pantsætter oplyse om udbytte og andre udlodninger og eventuelt betalt skat af afkastet i udlandet. SKAT beregner herefter på baggrund af pantsætters oplysninger det beløb, der skal opkræves. Pantsætter vil efterfølgende modtage en særskilt opkrævning fra SKAT. Derefter kan pantsætter bede banken indbetale direkte til henstandssaldoen efter de vilkår, der fremgår af "Pantsætningserklæringen vedr. pant i spærret konto".

Vilkår vedrørende omstrukturering
Hvis der gennemføres en selskabsretlig omstrukturering, hvor de ved denne pantsætning pantsatte aktier/anparter ombyttes med nye aktier/anparter, erstattes pantet i henhold til denne aftale af pant i anparterne/aktierne pantsætter modtager ved omstruktureringen. En eventuel kontant vederlæggelse i forbindelse med en omstrukturering er omfattet af SKATs pant, og der kan derfor ikke med frigørende virkning udbetales kontant vederlag til pantsætter. Der kan ikke gennemføres selskabsretlig omstrukturering uden forudgående anmodning fra pantsætter om frigivelse af pantet i henhold til denne pantsætningserklæring, og der skal efter gennemførelsen af den selskabsretlige omstrukturering udarbejdes nye dokumenter og iagttages sikringsakt i forbindelse med den nye sikkerhed.

Vilkår vedrørende lovvalg
Der skal i pantsætningserklæringen fremgå følgende vilkår om lovvalg:

"Enhver tvist, der udspringer af denne pantsætningserklæring, skal afgøres efter danske regler".

Vilkår vedrørende bankgaranti som følge af krav om supplerende sikkerhed
Bankgarantien skal efter en konkret vurdering være tidsubegrænset, da du ikke har oplyst nogen tidshorisont for din tilbageflytning til Danmark.

Begrundelse
SKAT har ved vurderingen af, om sikkerheden kan anses for betryggende i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 39, stk. 3 lagt vægt på, at anparterne i selskabet, som ikke er optaget til handel på et reguleret marked, som udgangspunkt må anses for meget vanskeligere at omsætte end f.eks. værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked. Sikkerheden skal derfor efter en konkret vurdering udgøre 100 % af anparterne.

Herudover finder SKAT det efter en konkret vurdering nødvendigt at få sikkerhed i et foreløbigt beregnet udbytteskattebeløb som sikkerhed for den del af fraflytterskatten, som forfalder i forbindelse med udbytteudlodningen. Ved modtagelse af udbytte fra de pantsatte anparter beregnes, der således skat af udbyttet. Der gives fradrag for skat betalt i Danmark og udlandet, og det overskydende beløb forfalder til betaling 1. september året efter det år, hvor udlodning er sket. Henstandssaldoen nedskrives med beløbet, når det er betalt. Det står i aktieavancebeskatningslovens § 39A, stk. 5 og stk. 12.

Der er derfor under de foreliggende omstændigheder en reel risiko for, at udlodninger i selskabet medfører, at pantet i anparterne mister værdi uden samtidig nedsættelse af henstandsbeløbet. Sikkerheden skal derfor også omfatte et foreløbigt beregnet udbytteskattebeløb for at være betryggende.

Vi gør opmærksom på, at SKAT efter pantsætters anmodning ved en konkret vurdering kan give sit udtrykkelige skriftlige samtykke til, at selskabet kan udbetale det fulde afkast til pantsætter.

Vedrørende vilkår om stemmerettigheder er det nødvendigt for, at SKAT i tilfælde af realisation af pantet har mulighed for at udøve stemmerettigheder for at kunne disponere over pantet.

SKAT finder det efter en konkret vurdering nødvendigt, at anparterne er frie og ubehæftede for, at sikkerheden kan anses for betryggende.

Vilkår om omstrukturering er med henblik på, at pantsætter kan gennemføre en omstrukturering uden forudgående erklæring fra pantsætter om erstatningssikkerhed.

Begrundelsen for vilkåret om lovvalg er, at det er en betingelse for, at sikkerheden kan anses betryggende.

De indsendte pantsætningserklæringer opfylder ovenstående vilkår.

Begrundelse vedrørende supplerende sikkerhed
SKAT har ved vurderingen af, om sikkerheden kan anses for betryggende i forhold til aktieavance beskatningslovens § 39 stk. 3 lagt vægt på, at der er en negativ anskaffelsessum i selskabet H1 ApS.

Vi er enige med din repræsentant i, at der skal foretages en konkret og saglig vurdering af, om det er nødvendigt med supplerende sikkerhed.

SKAT har efter en konkret vurdering fundet det nødvendigt at kræve supplerende sikkerhed. Det skyldes, at en del af fraflytterskatten udgøres af en negativ anskaffelsessum, der stammer fra stiftelsen af H1 ApS. Se hertil SKATs juridiske vejledning, afsnit C.B.2.1.14.2.8.3.

Begrundelsen herfor er, at der i forvejen hviler en udskudt skat på anparterne som følge af den negative anskaffelsessum. Med henvisning til praksis, som beskrevet i ovennævnte afsnit i juridisk vejledning, skal der derfor som udgangspunkt stilles supplerende sikkerhed. Det er SKATs opfattelse, at den yderligere sikkerhed der skal stilles, skal svare til den udskudte skat, der hviler på den negative anskaffelsessum.

Det fremgår af den juridiske vejledning afsnit C.B.2.14.2.8.3., at sikkerheden skal være betryggende til enhver tid. Sikkerheden skal således være "tilstrækkelig" i hele henstandsperioden, og ikke blot på det tidspunkt, hvor henstandsaftalen indgås.

Pantet kan blive helt eller delvist værdiløst, hvis anparterne, der har udløst fraflytterskatten, falder i værdi i den periode, hvor du har henstand med fraflytterskatten.

Endvidere er begrundelsen, at det antages at være meget vanskeligt at sælge unoterede anparter, idet disse ikke er optaget til handel på et reguleret marked. SKAT har således ved afgørelsen henset til, at det er tvivlsomt, om anparternes værdi ved et evt. tvangssalg vil kunne dække henstandssaldoen.

Endelig er begrundelsen, at for så vidt angår den del af henstandsskatten, der ikke vedrører den negative anskaffelsessum, vil skattekravet falde tilsvarende med et eventuelt værditab ved salg. Samme forhold gør sig imidlertid ikke gældende vedrørende den del af henstandsskatten, der vedrører den negative anskaffelsessum, idet den udskudte skat som følge af den negative anskaffelsessum vil forfalde, også selvom anparterne måtte blive 0 kr. værd.

Der er videre henset til størrelsen af den negative anskaffelsessum, sammenholdt med værdien af anparterne i øvrigt.

Din repræsentant har i mail af 21. juli 2016 foreslået, at SKAT godkender sikkerhed i anparterne på vilkår om, at der årligt indsendes revisorpåtegnet regnskab til SKAT.

SKAT bemærker hertil, at dette ikke kan imødekommes, jf. ovenstående begrundelser for kravet til betryggende sikkerhed. Vi gør opmærksom på, at disse oplysninger i forvejen er offentligt tilgængelige, hvorfor der allerede ved SKATs oprindelige forslag er taget højde for denne mulighed.

SKATs afgørelse er således truffet efter en konkret vurdering, hvor samtlige sagens forhold, herunder værdi af foreslået sikkerhed sammenholdt med fraflytterskattens størrelse samt størrelse af den del af fraflytterskatten, der hviler på den negative anskaffelsessum, er taget i betragtning.

Vi anser således ikke kravet om supplerende sikkerhedsstillelse for stridende mod proportionalitetsprincippet, som tidligere anført af din repræsentant, ligesom afgørelsen er begrundet i overensstemmelse med forvaltningslovens regler herom.

For så vidt angår bankgarantien bemærkes, at SKAT har lagt vægt på, at du ikke har oplyst en tidshorisont for din tilbageflytning til Danmark. Din fraflytning anses derfor som udgangspunkt for permanent, hvorfor bankgarantien skal være tidsubegrænset for, at sikkerheden kan anses for betryggende i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 39, stk. 3.

Den indsendte bankgaranti indeholder passus om, at garantien er gyldig indtil videre, og opfylder derfor SKATs krav herom.

(…)

Regler
Reglerne om beskatning ved flytning til udlandet fremgår af aktieavancebeskatningslovens §§ 38 - 39 A.

Ved flytning til udlandet anses værdipapirer, der er omfattet af aktieavancebeskatningsloven som realiseret. Reglerne står i aktieavancebeskatningslovens § 38. Der kan gives henstand med betaling af skatten. Det står i aktieavancebeskatningslovens § 38, stk. 5 og § 39, stk. 1.

Hvis fraflytning sker til et land uden for Norden og EU, er det en betingelse for henstand, at der stilles betryggende sikkerhed. Sikkerheden skal stå i passende forhold til henstandsbeløbet og kan stilles i form af aktier, obligationer, der er optaget til handel på et reguleret marked, bankgaranti eller anden betryggende sikkerhed efter skatteministerens bestemmelse. Det står i aktieavancebeskatningslovens § 39, stk. 3.

Sikkerheden skal være betryggende til enhver tid. Der henvises til SKATs juridiske vejledning afsnit C.B.2.14.2.8.3. Specielt vedrørende sikkerhed i danske unoterede selskaber fremgår følgende:

"Når der stilles sikkerhed for henstand på aktier, som ikke er optaget til handel på et reguleret marked, vil det være "betryggende sikkerhed", såfremt der stilles sikkerhed i 100 pct. af aktierne i det selskab, som henstanden vedrører.

Ejer den fraflyttede person ikke alle aktierne i det selskab, hvor aktierne ikke er optaget til handel på et reguleret marked, kan det dog forekomme, at det anses for "betryggende sikkerhed", at der alene stilles sikkerhed i de aktier, som personen ejer. Det er dog en betingelse, at SKAT på grundlag af en konkret vurdering finder, at sikkerhed i de pågældende aktier må anses for "betryggende". I vurderingen af om sikkerheden er betryggende bør bl.a. indgå, om aktierne forventes at kunne sælges.

Er der tale om aktier optaget til handel på et reguleret marked, anses det for "betryggende sikkerhed", også når det er en mindre del. fx. 1 pct. af aktierne, som stilles til sikkerhed. Disse aktier er jo let omsættelige."

"Når der stilles sikkerhed i aktier eller anparter, som ikke er optaget til handel på et reguleret marked, skal der som udgangspunkt også stilles sikkerhed i udbytter.

Er der derimod stillet sikkerhed i aktier, som er optaget til handel på et reguleret marked, kræves der normalt ikke sikkerhed i udbytter."
Vedrørende udbytter henvises endvidere til afsnit C.B.2.14.2.8.4.2 ad b. og c., hvor blandt andet følgende fremgår:

"I forbindelse med udbetaling af udbytte kan der på en sikringskonto indsættes et beløb svarende til den høje skattesats på aktieindkomst, som p.t. er på 42 pct., reduceret med indeholdt udbytteskat. (Indbetaling på sikringskonto er kun aktuelt, hvis der er stillet sikkerhed i udbytterne ved fraflytning.) På grund af indgåede dobbeltbeskatningsoverenskomster, kan den indeholdte udbytteskat være mindre end 27 pct. Det betyder, at der i følgende tilfælde kan ske frigivelse af beløb fra sikringskontoen:

• Skatten af den del af udbyttet, der er under progressionsgrænsen, og hvor skattesatsen efter PSL § 8 a kun er 27 pct.
• Nedsættelse af afdragsbeløbet som følge af betalt skat af udbytte til en fremmed stat, Færøerne eller Grønland.

Er det udenlandske, færøske eller grønlandske aktier, må der som udgangspunkt indsættes 42 pct. af udbyttet på sikringskontoen. Det vil normalt betyde, at der efterfølgende kan ske frigivelse fra sikringskontoen."

(…)"

Klagerens opfattelse
Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at sikkerhed i form af pant i anparter i H1 ApS og H2 Holding ApS anses for betryggende efter aktieavancebeskatningslovens § 39, stk. 3, uden samtidig pant i sikringskonto og bankgaranti subsidiært uden bankgaranti.

Repræsentanten har til støtte herfor anført:

"Ad sikringskontoen:

• At, SKAT ikke kan kræve sikring via en sikringskonto, og især ikke inden afdraget er forfaldent, som er i kalenderåret efter, jf. aktieavancebeskatningslovens § 39 A, stk. 12:

- Fristen for betaling af beløb omfattet af stk. 3-7, 9 og 11 er den 1. september i året efter indkomståret henholdsvis dødsåret med sidste rettidige betalingsdag den 20. i forfaldsmåneden. Falder den sidste rettidige indbetalingsdag på en helligdag eller en lørdag, forlænges fristen til den følgende hverdag. Betales beløbet ikke rettidigt, finder kildeskattelovens § 63, 1. pkt., anvendelse.

• • SKAT har derfor ikke hjemmel til at kræve, at udbyttebeløb indbetales på en særlig sikrings-konto, førend afdrag heraf er forfaldent i overensstemmelse med bestemmelsens ordlyd.

• At, SKAT ved krav om sikkerhedsstillelse i en sikringskonto, ikke opnår nogen nævneværdig yderligere sikkerhed for den samlede fraflytterskat.

• At, sikringskontoen udgør en betydelig, og unødvendig likviditetsmæssig belastning for vores klient.

• At, SKAT kræver en civilretlig disposition, at vores klient går i banken, og får oprettet en helt særlig konto, som skal pantsættes til SKAT - ved oprettelsen er i sagens natur ingen midler på kontoen - og derfor kræver SKAT i og for sig, pant i 0 DKK.

• At, SKATs krav foregriber den "løbende afregning" som følger reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 39 A og denne regel har ikke krav om "sikkerhed" for fremtidige betalinger via deponeret/pantsat konto til fordel for SKAT.

• At, SKAT handler i strid med proportionalitetsgrundsætningen, idet SKAT vælger det mere vidtgående skønsresultat frem for det mindre vidtgående.

• At, den allerede stillede pant i ejerandelen på 100 % af anparterne i henholdsvis H1 ApS og H2 Holding ApS, er tilstrækkelig og betryggende sikkerhed for SKAT.

• At, SKAT ved krav om bankgaranti for et beløb svarende til skatteværdien af den negative anskaffelsessum i dette konkrete tilfælde er ude af proportioner, idet SKATs sikkerhed alene forøges med ca. 5 %. Den negative anskaffelsessum er så lille i forhold til exitavancen, at der ikke er behov for yderligere sikkerhed.

Nærmere ad SKATs krav om en sikringskonto til udbyttebeløb

Grundlæggende - og som udgangspunkt - må håndpant i samtlige aktier/anparter, som fraflytteren ejer, anses som betryggende sikkerhed.

Typisk overstiger værdien af håndpantet jo i sagens natur fraflytterskatten, da skatten trods alt kun er 42 % af avancen.

Konkret for vores klient er værdierne 17.852.641 DKK, mens exitskatten pr. fraflytningsdagen er beregnet til 8.348.400 DKK.

Således er der allerede ved pantet i aktierne stillet mere end fuldgod sikkerhed.

SKAT har stillet et yderligere og mere videregående krav om sikkerhedsstillelse, da SKAT kræver oprettelse af en særlig konto til fremtidige udbyttebeløb, som ikke på oprettelsestidspunktet har nogen værdi at give pant for - og som nævnt kræver fremtidige udbytter indsat for en dels vedkommende, og tilmed også når der er et udbytte førend påkrævet, nemlig "afdrag efter aktieavancebeskatningslovens § 39 A er forfaldent".

Det er blevet en fast og mekanisk unuanceret praksis, at SKAT kræver dette for samtlige fraflyttere, som skal stille sikkerhed, idet de er flyttet uden for EU.

Det er tilmed et usagligt og uproportionalt skøn.

Der er ingen konkret begrundelse for, hvorfor der overfor vores klient kræves denne yderligere sikkerhedsstillelse. Der er alene henvist til generelle forhold. Således anfører SKAT:

"Der er derfor under de foreliggende omstændigheder en reel risiko for, at udlodninger i selskabet medfører, at pantet i anparterne mister værdi uden samtidig nedsættelse af henstandsbeløbet. Sikkerheden skal derfor også omfatte et foreløbigt beregnet udbytteskattebeløb for at være betryggende."

Imidlertid er det ikke korrekt, når SKAT anfører, at der er risiko for, at anparternes værdi ved udbytte falder i værdi uden at der samtidig sker nedsættelse af henstandsbeløbet. Aktieavancebeskatningslovens § 39A, stk. 5 foreskriver netop, at der forfalder et beløb til betaling (beregnet som almindelig dansk aktieskat af udbyttebeløbet) med seneste rettidige indbetalingsdag 20. september året efter udlodningen, jf. samme lovs § 39A, stk. 12.

Der er derfor slet ikke en automatik, som beskrevet af SKAT. Det modsatte er rent faktisk tilfældet - der afdrages hvert år på henstandssaldoen med de foreskrevne forfaldsbeløb, jf. aktieavancebeskatningslovens § 39A, stk. 5.

SKAT har derfor ikke hjemmel til at kræve en ekstra sikkerhed for fraflytterskat, end hjemlet i aktieavancebeskatningslovens § 39, stk. 3, hvor der alene kan kræves betryggende sikkerhed. Det er ingen steder lovfæstet, at der skal kræves en sikringskonto til udbyttebeløb.

Så længe SKAT ikke konkret kan påvise en risiko, så er der ikke behov for yderligere sikkerhed. Det nytter ikke noget at begrunde en forvaltningsakt så abstrakt, som SKAT gør det. Særligt ikke, når der ikke er den risiko til stede, som SKAT beskriver. Den risiko, der henvises til, er netop ikke-eksisterende, idet forfaldsreglerne i § 39A grundlæggende sikrer SKAT løbende afdrag på henstandssaldoen - dvs. der er lovregler, der sikrer, at SKAT får de skyldige beløb løbende.

Ad bankgaranti

Nærmere om SKATs yderligere krav om bankgaranti for negativ anskaffelsessum

SKAT skriver i afgørelse af 13. september 2016 følgende:

"SKAT har efter en konkret vurdering fundet det nødvendigt at kræve supplerende sikkerhed. Det skyldes, at en del af fraflytterskatten udgøres af en negativ anskaffelsessum, der stammer fra stiftelsen af H1 ApS.

Se hertil SKATs juridiske vejledning, afsnit C.B.2.14.2.8.3.

Begrundelsen herfor er, at der i forvejen hviler en udskudt skat på anparterne som følge af den negative anskaffelsessum. Med henvisning til praksis, som beskrevet i ovennævnte afsnit i juridisk vejledning, skal der derfor som udgangspunkt stilles supplerende sikkerhed. Det er SKATs opfattelse, at den yderligere sikkerhed der skal stilles, skal svare til den udskudte skat, der hviler på den negative anskaffelsessum."

Som det må antages at være den offentlige forvaltning, herunder Skatteankestyrelsen bekendt, følger det af proportionalitetsgrundsætningen, at man ved skøn altid skal anvende "det mindre vidtgående" forud for "det mere vidtgående" skønsresultat.

SKAT vælger dog at gøre dette omvendt, ved at vælge det mere vidtgående skønsresultat, ved at kræve en bankgaranti. En bankgaranti medfører en lang række meromkostninger for vores klient, da en bankgaranti bestemt ikke er gratis, da den udover en præmie også kræver et yderligere pant bagud for bankens afgivelse af garanti.

SKAT skriver, at man "ud fra en konkret vurdering" har krævet dette. Det er imidlertid helt ubegrundet - og ikke relevant i denne sag at komme med det yderligere krav. Det er derfor ikke udslag af en konkret vurdering - men derimod et praksisskifte som SKAT er kommet med. Her ændres dels praksis - og dels skærpes kravet udover det saglige og forholdsmæssige.

Vi har foreslået SKAT, at der i stedet for en bankgaranti, årligt vil blive indsendt revisorpåtegnede regnskaber, der kan dokumentere selskabets aktuelle værdi, for at sikre SKAT adgang til løbende at vurdere, hvorvidt der er sket en forringelse af værdien af selskabet og dermed af SKATs pant.

Dette vil SKAT dog ikke imødekomme, hvortil de skriver:

"(...), at dette ikke kan imødekommes, jf. ovenstående begrundelse for kravet til betryggende sikkerhed. Vi gør opmærksom på, at disse oplysninger i forvejen er offentligt tilgængelige, hvorfor der allerede ved SKATs oprindelige forslag er taget højde for denne mulighed."

Den sikkerhedsstillelse vores klient allerede har ydet i form af pant i hans ejerandel på 100 % af anparterne i henholdsvis H1 ApS og H2 Holding ApS, OG pantet i fremtidige udbytter rummer rigeligt hele exitskattegælden, også uden der stilles en bankgaranti.

Der er nemlig tale om følgende talmæssige forhold:

Værdien af SKATs håndpant i anparterne i % af exitskatten kan herefter opstilles således:

SKATs sikkerhed er med kravet om bankgaranti blevet forøget med beskedne ca. 5 %.

Det er meget vanskeligt at forestille sig, at dette har gjort noget som helst ved SKATs sikkerhedsposition, og SKAT havde fuldgod sikkerhed i forvejen.

Det har til gengæld påført - og vedbliver at påføre - vores klient omkostninger i forbindelse med opretholdelsen af bankgarantien samt binding af anden formue udover dette til sikring af banken for garantistillelsen.

Hvor er rimeligheden og forholdsmæssigheden i dette krav?

Man skal samtidig huske på, at en skattemæssig negativ anskaffelsessum jo ikke i sig selv er en aktualiseret skattegæld, og tilmed indgår den direkte i exitavanceopgørelsen, så der er allerede med det almindelige pant for denne henstands-exit-gæld stillet sikkerhed.

SKAT har uden bankgaranti sikkerhed i værdier, der er mere end [dobbelt] så høje som exitskatten.

Det er meget vanskeligt at forstå, at dette ikke er tilstrækkeligt.

Hvad er det, der er så afgørende med de yderligere ca. 5 % i sikkerhedsstillelse, der gør, at sikkerhedsstillelsen ikke uden bankgaranti kan anses som værende betryggende?

Det er ikke sagligt begrundet overhovedet."

SKATs udtalelse til klagen
Under sagens behandling ved Skatteankestyrelsen har SKAT udtalt:

"(…)

For så vidt angår den principale påstand om, at der med pant i 100 % af ejerandelene i klagers selskaber er tilstrækkelig betryggende sikkerhed for fraflytterskatten, og at der derfor ikke er lovmæssigt grundlag for at kræve supplerende sikkerhed, bemærker SKAT, at afgørelsen er truffet i overensstemmelse med gældende praksis, som denne er beskrevet i Den juridiske vejledning, afsnit C.B.2.14.2.8.3.

Der er derfor ikke, som anført af repræsentanten, tale om, at SKAT benytter "pose- og sæk princippet"; men alene, at vi kræver en betryggende sikkerhed som betingelse for indrømmelse af henstand med fraflytterskatten.

At der er oprettet en sikringskonto til brug for indsættelse af foreløbigt beregnet udbytteskattebeløb er korrekt. SKAT har dog har alene krævet, at kontoen blev oprettet af pantsætter i forbindelse med den første udbetaling af afkast. Der henvises her til aktieavancebeskatningslovens § 39 A stk. 5 og 12.

Videre bemærkes, at det udtrykkeligt fremgår af afgørelsen, at SKAT efter pantsætters anmodning og efter en konkret vurdering kan give sit udtrykkelige skriftlige samtykke til, at selskabet kan ud betale det fulde afkast til pantsætter.

Begrundelsen for, at der skal oprettes denne konto, er, at SKAT herved opnår sikkerhed for fraflytterskatten i hele henstandsperioden, og således også i perioden, fra udlodning foretages, og til skatten heraf forfalder 1. september året efter indkomståret.

For så vidt angår repræsentantens gennemgående bemærkninger om, at SKATs afgørelse er usaglig og stridende mod proportionalitetsprincippet bemærkes, at SKAT ikke er enig heri.

Som det fremgår af den juridiske litteratur forudsætter proportionalitetsprincippet, at der som udgangspunkt er hjemmel for anvendelsen af flere forskellige reaktioner.

Vi har med udgangspunkt i gældende praksis, som denne er beskrevet i Den juridiske vejledning, afsnit C.B.2.14.2.8.3. foretaget en konkret vurdering. Af juridisk vejledning fremgår endvidere direkte følgende:

"Hvis aktierne har en negativ anskaffelsessum, er det ikke tilstrækkeligt, at stille sikkerhed i de på gældende aktier. Der kan fx så stilles bankgaranti. Det er kun aktier erhvervet ved en skattefri virksomhedsomdannelse, som kan have en negativ anskaffelsessum.

Sikkerheden skal altså være "tilstrækkelig" i hele henstandsperioden, og ikke blot på det tidspunkt, hvor henstandsaftalen indgås."

SKAT har endvidere ikke krævet en bankgaranti, men har blot oplyst om, at der skal stilles supplerende sikkerhed som følge af den negative anskaffelsessum. Det er skatteyders og repræsentantens eget valg, hvori sikkerheden skal bestå.

At det er nødvendigt med supplerende sikkerhed underbygges af det faktum, at den udskudte skat som følge af den negative anskaffelsessum vil forfalde, også selvom anparterne måtte blive 0 kr. værd.

Der er ved afgørelsen endelig henset til størrelsen af den negative anskaffelsessum, sammenholdt med værdien af anparterne i øvrigt.

Afgørelsen er således ikke mere vidtgående end formålet tilsiger, og er som følge heraf ikke truffet i strid med proportionalitetsprincippet.

(…)"

Klagerens bemærkninger til SKATs udtalelse
Klagerens repræsentant har til SKATs udtalelse blandt andet anført:

"(…)

Det afgørende er således, om sikkerheden uden bankgaranti står i passende forhold til exitskatten. Det er meget svært at argumentere for, at sikkerheden i vores klients konkrete situation i højere grad står i passende forhold til exitskatten med denne yderligere sikkerhedsstillelse.

SKATs krav i den Juridiske Vejledning, jf. afsnit C.B.2.14.2.8.3, som citeret af SKAT i skrivelsen af 28. november 2016, er derfor ikke egnet til i alle sager, at efterleve lovgivers krav om, at sikkerheden skal stå i passende forhold til exitskatten. Hvis der ikke tages konkret og individuelt stilling - hvilket jo er et krav for myndighedens skønsudøvelse i forhold til, at sikkerheden skal være betryggende og stå i passende forhold til exitskatten - så kommer der åbenlyst forkerte resultater.

Dertil kommer naturligvis forbuddet i forvaltningsretten mod at sætte skøn under regel, som SKAT også i det citerede afsnit i Den Juridiske Vejledning forbryder sig imod.

Vi ønsker derfor konkret stillingtagen. Det har SKAT ikke foretaget - hverken i den påklagede afgørelse og heller ikke i høringssvaret af 28. november 2016. Argumentationen forbliver på det overordnede og generelle plan, og SKAT formår ikke at forholde sig til vores klients konkrete sag, men vedbliver at henvise til Den Juridiske Vejlednings anvisninger.

Det er klart, at den yderligere krævede sikkerhedsstillelse er bebyrdende for vores klient. (…) fra SKAT oplyser følgende (vores understregning):

"SKAT har endvidere ikke krævet en bankgaranti, men har blot oplyst om, at der skal stilles supplerende sikkerhed som følge af den negative anskaffelsessum. Det er skatteyders og repræsentantens eget valg, hvori sikkerheden skal bestå."

Dette er dog ikke helt korrekt. (…) har således i en e-mail af 29. juni 2016 kl. 12.24 til [navn udeladt] / R1, skrevet:

"Jeg vil derfor høre, om I evt. ønsker at stille den yderligere sikkerhed i form af en spærret konto eller en bankgaranti?"

Og har videre i SKATs skrivelse af 14. juli 2016 skrevet:

"SKAT har i mail af 29. juni 2016 bedt din repræsentant oplyse, hvorvidt I ønsker at stille den yderligere sikkerhed i form af en spærret konto eller en bankgaranti.

Din repræsentant har hertil svaret, at der ikke efter hans opfattelse er belæg for at kræve supplerende sikkerhedsstillelse for den udskudte skat som følge af den negative anskaffelsessum."

Som det fremgår ovenfor, fik vores klient valget mellem at stille den yderligere sikkerhed i enten en spærret konto eller ved en bankgaranti - begge omkostningstunge poster, da hverken en spærret konto eller en bankgaranti er gratis.

A tillægges en lang række meromkostninger i forbindelse med en bankgaranti, da denne udover en præmie, også kræver et yderligere pant bagud for bankens afgivelse af garanti.

En spærret konto er endnu mere omkostningstung for A, da der i nærværende sag skulle indsættes 879.936 DKK på den spærrede konto - penge som vores klient ville være nødsaget til at låne eller udtage fra sin privatøkonomi.

Eftersom As aktiver er bundet i H1 ApS og H2 Holding ApS, ville det ikke være muligt at tage 879.936 DKK fra privatøkonomien, hvorfor vores klient skulle optage et lån, for at skaffe pengene.

Et lån på 879.936 DKK er forbundet med betydelige omkostninger, som fx oprettelsesgebyr, administrationsomkostninger og renter. Renter som vil være af betydelig karakter henset til, at SKAT har pant i kontoen.

Uanset hvordan SKAT ser på sagen, har SKAT handlet i strid med proportionalitetsgrundsætningen, idet SKAT har valgt det mere vidtgående skønsresultat frem for det mindre vidtgående skønsresultat."

Klagerens bemærkninger til sagsfremstillingen
Klagerens repræsentant har bl.a. anført til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling:

"1.1 Forvaltningsretlige grundsætninger

De forvaltningsretlige grundsætninger er styrende for skattemyndighedernes forvaltning af skatteretten, og de er meget relevante ved administrationen af lovbestemmelser, der som vag elastisk lovbestemmelse overlader et administrativt skøn til skattemyndighederne.

Intet skøn er frit, og derfor er der altid en bemyndigelsesramme for et skøn. Det følger af "kravet om hjemmel", dvs. legalitetsprincippet og de saglige krav.

Denne elementære og klassiske forvaltningsretlige problemstilling giver anledning til en række bremsende faktorer imod det "fri skøn", da det frie skøn således ikke findes.

Særligt retsgrundsætningen om de saglige krav (magtfordrejningsgrundsætningen) og retsgrundsætningen om forholdsmæssighed (proportionalitetsgrundsætningen) er vigtige i denne forbindelse.

Grundlæggende skal skønnet;

• Dels ligge inden for det "saglige og rimelige"
• Dels ligge inden for det "forholdsmæssige og egnede".

Skønnet må således aldrig gå videre end formålet tilsiger.

Herefter skal den konkrete bestemmelse i aktieavancebeskatningslovens § 39, stk. 3, formuleret (vores fremhævning):

"Stk. 3. Sker personens fraflytning m.v. til et land, der ikke er omfattet af overenskomst af 7. december 1989 mellem de nordiske lande om bistand i skattesager eller Rådets direktiv 2010 /24/EU af 16. marts 2010, er henstand efter stk. 1 endvidere betinget af, at der stilles betryggende sikkerhed. Sikkerheden skal stå i passende forhold til henstandsbeløbet og kan stilles i form af aktier, obligationer, der er optaget til handel på et reguleret marked, bankgaranti eller anden betryggende sikkerhed. Er personens fraflytning sket til et land, der er omfattet af den i 1. pkt. nævnte overenskomst eller det i 1. pkt. nævnte direktiv, og flytter personen efterfølgende videre til et land, der ikke er omfattet af den nævnte overenskomst eller det nævnte direktiv, er fortsat henstand betinget af, at der stilles betryggende sikkerhed, jf. 2. pkt."

Som det fremgår af lovbestemmelsen, er de styrende forhold ad sikkerhedsstillelsen følgende:

• Sikkerheden skal være betryggende, hverken mere eller mindre.
• Sikkerheden skal stå i passende forhold til henstandsbeløbet, hverken mere eller mindre.

Administrationen af denne bestemmelse skal være egnet, saglig og ikke mindst proportional, og man må klart og selvsagt ikke skabe en uforholdsmæssig situation, hvor man kræver for meget sikkerhed.

Krav om betryggende sikkerhed og vurderingen af om en sikkerhed står i passende forhold til henstandsbeløbet skal derfor vurderes sagligt.

1.2 Krav om bankgaranti - uforholdsmæssighed

Vi har i klageskrivelsen vist, at kravet om bankgaranti blot øger værdien af den procentuelle sikkerhed fra 213,85% til 224,39% - en stigning på ca. 5%.

Vi har ikke fået nogen konkret stillingtagen til, hvorfor en sikkerhedsstillelse på 213,85% ikke opfylder lovens betingelser, dvs. at sikkerheden derved ikke anses for betryggende og ikke står i passende forhold til henstandsbeløbet.

Ligeledes har vi ikke fået nogen konkret begrundelse for, at stigningen til 224,39% netop opfylder lovens to betingelser.

Følgevirkningerne - det yderligere byrdefulde for skatteyder - er, at en bankgaranti koster penge, da dette koster en klar og byrdefuld præmie til banken, og derudover låses også en sikkerhedsramme på garantien ud over præmien. Det er meget byrdefuldt, og hvor er egnetheden i forhold til en "stigning i sikkerheden på bare 5%", når der i øvrigt allerede er mere end fuldgod sikkerhed for skat ved pant i de unoterede aktier.

Det er således fortsat helt uden begrundelse og helt uden proportion og uden egnethed, at stigningen på ca. 5% skulle udgøre den præcise forskel, der bringer sikkerheden i overensstemmelse med de to betingelser i loven. Det skaber en merbyrde for borgeren.

Det er vores opfattelse, at Skattestyrelsen - og nu Skatteankestyrelsen - usagligt og disproportionalt fastsætter regler for udøvelsen af det frie skøn.

Skatteankestyrelsen forholder sig ikke til, at bankgarantien alene forøger Skattestyrelsens sikkerhed med beskedne 5 %, hvilket skyldes at størrelsen af den negative anskaffelsessum er helt ubetydelig set i forhold til størrelsen af henstandsskatten. Styrelsen henviser i afgørelsen for vores klient til, at det følger af praksis som beskrevet i Den Juridiske Vejledning afsnit C.B.2.14.2.8.3, at der skal stilles supplerende sikkerhed, når fraflytterskatten udgøres af en negativ anskaffelsessum.

Det er meget væsentligt at bemærke, at Skattestyrelsen i dette afsnit i Den Juridiske Vejledning opstiller deres egne eksempler og i eksemplet vedrørende sikkerhedsstillelse ved negativ anskaffelsessum henviser de ikke til noget retspraksis. Når SKAT i afgørelsen for vores klient henviser til praksis ifølge Den Juridiske Vejledning, henviser de dermed til en beskrivelse af deres egen praksis og dermed til deres egen fortolkning. Dette viser så også med al ønskelig tydelighed, at skønnet usagligt og disproportionalt sættes under regel af skattemyndigheden.

Vi har tidligere påpeget, at myndigheden i deres begrundelse for afgørelsen argumenterer på et overordnet og generelt plan uden at forholde sig til vores klients konkrete forhold. Det er derfor yderst beklageligt, at Skatteankestyrelsen i præmisserne i forslaget til afgørelse tilsvarende ikke forholder sig til de konkrete forhold i sagen, men blot henholder sig til, at sådan gør vi uden at skønne konkret, og at det kan man læse om i praksis som beskrevet i Den Juridiske Vejledning.

Det er ulovligt set i forhold til denne konkrete sag.

1.3 sikkerhedsstillelse også for negativ anskaffelsessum

Den negative anskaffelsessum er allerede indgået til at beregne avancen, og derfor er den ingrediens for at sætte exitskatten, og derfor er der allerede taget højde for denne, idet exitskatten er pålignet.

Der er ikke nogen ekstra skat knyttet til denne negative anskaffelsessum, og da det ikke er et særskilt pengekrav, men bare den anskaffelsessum som indgår ved opgørelse af avancen, så er det rigeligt og naturligt, at det helt almindelige pant i de unoterede aktier rækker denne del af exitavancen også. Der er ikke tale om noget særligt krav, eller noget der særligt er henstand med.

Det er ikke og har ikke været noget tidligere skattekrav. Det er en negativ anskaffelsessum som følge af skattereglerne ved tidligere virksomhedsomdannelse. Der er ingen yderligere sikrings- eller betalingsrisiko på dette, når selskaberne jo med sin egenkapital længe dækker også denne del, som bare er del af fastsættelse af exitavancen og dermed exitskatten.

Det er meget byrdefuldt og uden rimelighed, at der skal særlig sikkerhedsstillelse ad denne del, idet dette afspejler en tanke om, at det allerede forud for exitskatten ville have været et særligt skattekrav efter dansk interne regler - og det er det ikke - det er blot en anskaffelsessum-opgørelse.

Der er rigelig sikkerhed i selskabet til, at det almindelige pant i de unoterede aktier dækker dette. Derfor skal der ikke rejses yderligere byrdefulde krav til vores klient.

Det som yderligere komplicerer dette forhold - som aldeles uproportionalt - er den tid, der allerede er gået, idet vores klient har måttet stille garantien, idet klage ikke har opsættende virkning - og han har følgelig haft en masse udgifter til præmie til banken - og sikkerhedsdepot af låste "aktiver".

Som det mindre i det mere ad retsgrundsætningerne og ad påstande (subsidiær påstand) er det vigtigt, at Landsskatteretten ser på dette ved afgørelsen, herunder retsmødet som vi ønsker.

1.4 Krav om sikringskonto

Vi er fortsat af den opfattelse, at skatteforvaltningen ikke har påvist, at der består en risiko, som medfører et behov for yderligere sikkerhed end sikkerhed i form af pant i 100 % af anparterne i H1 ApS og H2 Holding ApS.

Tilsvarende mener vi ikke, at Skatteankestyrelsen i præmisserne i forslaget til afgørelse begrunder tilstrækkeligt, hvori denne risiko består. Skatteankestyrelsen henviser til SKM2015.789.LSR, hvoraf det for det første fremgår, at det er muligt at stille sikkerhed i form af aktier/anparter, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked og for det andet fremgår, at det afgørende er, hvorvidt sikkerheden ud fra en konkret vurdering må anses for betryggende.

Eftersom der skal foretages en konkret vurdering, er der to forhold, som er væsentlige at være opmærksom på i relation til SKM2015.789.LSR.

For det første blev der i den konkrete sag stillet sikkerhed i anparterne i et andet selskab end det selskab, som henstandsskatten vedrørte. Ifølge SKAT var der en risiko for, at pantet kunne blive værdiløst, hvis de anparter der var pant i faldt i værdi i den periode, hvor klageren havde fået henstand med fraflytterskatten, for hvis de pantsatte anparter blev solgt med tab ville henstandssaldoen i denne situation ikke blive nedskrevet.

Landsskatteretten nåede frem til at sikkerheden var betryggende, selvom der var tale om sikkerhed i anparter i et andet selskab end det selskab, som henstandsskatten vedrørte.

Det andet forhold, der er væsentligt at være opmærksom på i SKM2015.789.LSR, er at klagerens repræsentant i sine bemærkninger påpeger, at det ikke vil være nødvendigt at sælge de anparter, der er pant i, fordi det ville være muligt at udlodde udbytte fra selskabet til dækning af henstandsbeløbet.

Landsskatterettens flertal antog, umiddelbart på baggrund af bemærkningen fra repræsentanten, at sikkerhedsstillelsen tillige omfattede pant i udbytter fra selskabet. Landsskatteretten tager dermed ikke direkte stilling til, hvorvidt sikkerheden i anparterne alene uden sikkerhed i udbytterne også ville være tilstrækkeligt.

Skatteforvaltningen anfører i afgørelsen for vores klient, at:

"Der er derfor under de foreliggende omstændigheder en reel risiko for, at udlodninger i selskabet medfører, at pantet i anparterne mister værdi uden samtidig nedsættelse af henstandsbeløbet. Sikkerheden skal derfor også omfatte et foreløbigt beregnet udbytteskattebeløb for at være betryggende."

Som vi allerede tidligere har gjort opmærksom på sikrer forfaldsreglerne i § 39A løbende afdrag på henstandssaldoen for vores klient. Den omstændighed, at beløbet først forfalder 20. september året efter udlodningen har fundet sted, kan ikke føre til, at sikkerheden i anparterne ikke kan anses for betryggende sikkerhedsstillelse, henset til at den samtidighed som myndigheden i så fald efterspørger, selvsagt heller ikke var til stede i SKM2015.789.LSR, hvor der var pant i anparterne i et andet selskab end det selskab, som henstandsskatten vedrørte og der derfor naturligt ikke var sammenhæng mellem nedskrivelse af henstandssaldoen og værdifald af de pantsatte anparter.

Derudover fremstår det uklart, hvorvidt det i SKM2015.789.LSR var afgørende for Landsskatterettens resultat, at der blev stillet sikkerhed i udbetalte udbytter. Uanset om det var afgørende eller ej, ville et sådant krav dog skulle ses i sammenhæng med, at der i den konkrete sag blev givet sikkerhed i anparterne i et andet selskab end det som henstandskatten vedrørte.

Vi mener dermed ikke, at man ud fra SKM2015.789.LSR kan udlede et tydeligt krav om, at der skal stilles sikkerhed i udbytter og slet ikke et krav om, at denne sikkerhed skal stilles i alle tilfælde uanset de konkrete forhold. Derudover vil der ikke længere være tale om et skøn, hvis myndigheden opstiller en sådan fast regel og dermed sætter skøn under regel.

Kravet om sikkerhedsstillelse i form af sikringskonto, uanset på hvilket tidspunkt dette krav måtte blive stillet, rejses automatisk og mekanisk af skattemyndigheden, uden konkret afvejning af risiko og skatteyders forhold. Der er derfor ingen afvejning i relation til, om kravet er proportionalt endsige sagligt at stille overfor vores klient i den konkrete sag.

I sagen for vores klient mener vi, at det er afgørende at lægge vægt på, at der stilles sikkerhed i anparterne i samme selskab, som henstandsskatten vedrører, samt at exitværdien for H1 ApS og H2 Holding ApS er på 17.852.641 kr. og henstandssaldoen pr. 31. december 2015 var på 8.313.969 kr., og at værdierne i selskaberne derfor væsentligt overstiger henstandssaldoen.

1.5 Sammenfatning

En saglig og proportional sagsbehandling - hvor intet skøn sættes under regel - må indeholde følgende meget vigtige forhold:

• Værdierne i selskabet overstiger væsentligt henstandssaldoen - og sikkerheden er på ca. 213 % af henstandsbeløbet.
• Det er forbundet med betydelige meromkostninger for vores klient at stille den yderligere sikkerhed i form af bankgaranti og at oprette en sikringskonto
• Der er ingen realistisk risiko for, at anparternes værdi vil falde til 0 kr. Der er tale om en […]virksomhed.
• At bankgarantien alene forøger sikkerheden med 5 %"

Klagerens bemærkninger til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse og Skattestyrelsens udtalelse hertil
Klagerens repræsentant har bl.a. anført til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse og Skattestyrelsens udtalelse hertil:

"Vi henviser i det hele til vores klageskrivelse samt vores skrivelse til Skatteankestyrelsen af 6. maj 2019, hvor vi har givet bemærkninger til den foreliggende sagsfremstilling.

Vi ønsker retsmøde i sagen.

Skattestyrelsen gentager blot det kendte standpunkt, nemlig at der skal stilles yderligere sikkerhed, når der er en negativ anskaffelsessum.

Skattestyrelsen forholder sig derfor fortsat ikke til det forhold, at det forvaltningsretligt er ulovligt at sætte skøn under regel. Der er ingen lovhjemmel til specifikt at kræve yderligere sikkerhed i form af bankgaranti, hvis der er negativ anskaffelsessum. Lovkravet er alene, at der til stadighed skal være betryggende sikkerhed.

Vi fastholder derfor,

• at kravet om den yderligere sikkerhed ikke er begrundet konkret,
• at skøn over "betryggende sikkerhed" ikke kan sættes i så faste rammer som sket,
• at skønnet skal være sagligt, rimeligt og forholdsmæssigt og i øvrigt aldrig gå videre end forholdet tilsiger,
• at en stigning i den procentuelle sikkerhedsstillelse fra 213% (uden bankgaranti) til 224,39% (med bankgaranti) slet ikke giver nogen mærkbar forskel i Skattestyrelsens sikkerhedsposition, og dermed går skønnet videre, end forholdet tilsiger konkret for vores klients forhold,
• at der er tale om en aktiv virksomhed i drift, hvorfor der slet ikke er nogen risiko for, at "kassen tømmes",
• at den negative anskaffelsessum ikke beskattes særskilt, men er en del af den urealiserede avance
• og dermed er der ikke nogen yderligere skat at skulle stille sikkerhed for."

Landsskatterettens afgørelse
Det følger af aktieavancebeskatningslovens § 38, at aktier ved ejerens fraflytning fra Danmark som udgangspunkt anses for afstået på fraflytningstidspunktet.

Af aktieavancebeskatningslovens § 39 følger, at der kan gives henstand med betalingen af den ved fraflytningen beregnede skat. Af bestemmelsens stk. 3 fremgår, at det - hvis fraflytning sker til et land uden for Norden og EU - er en betingelse for henstand, at der stilles betryggende sikkerhed. Sikkerheden skal stå i passende forhold til henstandsbeløbet og kan stilles i form af aktier, obligationer, der er optaget til handel på et reguleret marked, bankgaranti eller anden betryggende sikkerhed efter skatteministerens bestemmelse.

Det anses for muligt at stille sikkerhed med pant i anparter, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked, såfremt sikkerheden konkret anses for betryggende, jf. Landsskatterettens afgørelse af 7. december 2015, offentliggjort i SKM2015.789.LSR.

Efter en konkret vurdering anses sikkerheden at skulle omfatte 100 % af anparterne for at kunne anses for betryggende efter aktieavancebeskatningslovens § 39, stk. 3. Der er herved lagt vægt på, at anparterne i selskaberne, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked, er vanskelige at sælge, når salget ikke omfatter hele selskabskapitalen. Der er desuden lagt vægt på, at klageren som eneanpartshaver i selskaberne har rådighed over selskabet, og at det derfor er muligt for klageren at udlodde værdierne i selskaberne til sig selv.

Det tiltrædes desuden, at sikkerheden for at være betryggende efter aktieavancebeskatningslovens § 39, stk. 3, tillige skal omfatte en beregnet skat af udbytter. Ved modtagelse af udbytte af aktier, der er omfattet af henstandssaldoen, beregnes der skat af udbyttet. Der gives fradrag for skat betalt i Danmark og udlandet, og det overskydende beløb forfalder til betaling. Fristen for betaling er den 1. oktober året efter det år, hvor udlodning er sket. Henstandssaldoen nedskrives med beløbet, når det er betalt. Dette fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 39 A, stk. 5 og 12.

Der er derfor under de foreliggende omstændigheder en reel risiko for, at udlodninger i selskabet medfører, at pantet i aktierne mister værdi uden samtidig nedsættelse af henstandsbeløbet. Det kan derfor tiltrædes, at sikkerheden for at være betryggende efter aktieavancebeskatningslovens § 39, stk. 3, tillige skal omfatte en beregnet skat af udbytter. Denne sikkerhed kan stilles i form af en sikringskonto som sket. Krav herom anses ikke at stride mod § 39, stk. 3. Da betalt skat af udbyttet i Danmark og udlandet fragår på sikringskontoen, anses kravet herom heller ikke at være i strid med proportionalitetsprincippet. Der henvises til Skatteankestyrelsens afgørelse af 4. marts 2016, offentliggjort i SKM2016.191.SANST.

Det tiltrædes endvidere, at sikkerheden for at være betryggende efter aktieavancebeskatningslovens § 39, stk. 3, tillige skal omfatte en supplerende sikkerhed, svarende til den udskudte skat, der hviler på den negative anskaffelsessum. Denne sikkerhed kan stilles i form af en bankgaranti. Der er lagt vægt på, at den del af fraflytterskatten (udskudt skat), der hviler på den negative anskaffelsessum, vil forfalde, selvom anparternes værdi måtte falde til 0 kr.

Sikkerhed alene i 100 % af anparterne, uden supplerende sikkerhed i sikringskontoen (udbetalt nettoudbytte) og bankgaranti for den del af fraflytterskatten, der kan henføres til den negative anskaffelsessum, kan derfor ikke anses for betryggende i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 39, stk. 3.

SKATs afgørelse stadfæstes.