Dokumentets metadata

Straf - skattesvig - aktier - sandsynlighedsforsæt

T var tiltalt for skattesvig af særlig grov karakter for indkomståret 2014. Han havde undladt rettidigt at oplyse om at skatteansættelsen var for lav, idet han ikke havde selvangivet en gevinst ved salg af aktier på 2.526.606 kr. Han havde derved unddraget for 914.928 kr. i skat.

T forklarede, at han brugte en internetmægler med en handelsportal, fordi den er nem at bruge og han mente de havde styr på tingene. Han brugte den ikke som bank. Han havde handlet efter behov forstået på den måde, at han jo handler for at tjene penge. Han regnede med at internetmægleren indrettede det, der skulle indberettes til told- og skatteforvaltningen. Internetmægleren havde hans cpr.nr. Som han har opfattet det, har internetmægleren indberettet det de skulle og T var ikke bekendt med at told- og skatteforvaltningen ikke havde fået alle oplysningerne. Til oplysningen på mæglerens hjemmeside om at han selv skal oplyse told- og skatteforvaltningen om at hvad tjent eller tabt, forklarede T at han nok havde skimmet det igennem, men ikke lige på det tidspunkt. Da T modtog årsopgørelsen kiggede han på den og syntes at det så fornuftigt ud når der udfor rubrik 66 var anført en gevinst på 207.142 kr. Pengene til at betale skatten havde stået og ventet. Da han fik en ny årsopgørelse betalte han.

Byretten fandt T skyldig i tiltalen. Retten lagde til grund, at told- og skatteforvaltningen manglede oplysninger til at beregne gevinsten og betingelserne for at anvende skattekontrollovens § 16 var derfor ikke suspenderet efter skattekontrollovens § 1a, stk. 3. T måtte have indset det som overvejende sandsynligt, at han ville unddrage det offentlige skat da han undlod at reagere på årsopgørelsen. Den henså til, at T måtte være bekendt med skattepligten, at forslagets gevinst var alt for lille samt told- og skatteforvaltningens anførsel på forsiden af årsopgørelsen om, at den manglede oplysninger fra T. T idømtes 7 måneders fængsel betinget med vilkår om samfundstjeneste samt en tillægsbøde på 900.000 kr. Retten lagde ved strafudmålingen vægt på sagens karakter og beløbets størrelse, at skatten er betalt og at T ikke er tidligere straffet.

Landsretten stadfæstede byretsdommen, men nedsatte fængselsstraffen til 6 måneder og tillægsbøden til 750.000 kr. på grund af en anden unddragelsesberegning efter anklagemyndighedens berigtigelse.

Østre Landsrets dom af den 20. august 2019, sags nr. S-3596-17:

Parter

Anklagemyndigheden

Mod

T

(v/adv. Lars Henriksen)

Afsagt af Landsretsdommerne

Janni Christoffersen, Kim Holst og Christian Wenzel (kst.)

……………………………………………………………………………………………..

Byrettens dom af den 14. december 2019, sag nr. 3-7616/2017

Sagens oplysninger

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 15. september 2017 og er berigtiget under hovedforhandlingen.

T er tiltalt for

overtrædelse af straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 16, stk. 3, jf. stk. 1,
ved på Fyn for derigennem at skaffe sig eller uberettiget vinding, med fortsæt til at unddrage det offentlige skat ikke inden 4 uger efter selvangivelsesfristens udløb den 1. maj 2015 at have underrettet told- og skatteforvaltningen om, at skatteansættelsen indkomståret 2014, der lå i skattemappen den 16. marts 2015, var for lav, idet den ikke indeholdte gevinst ved salg af G1 A/S aktier på 2.526.606 kr., hvorved det offentlige blev unddraget i alt 914.929 kr.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.

Tiltalte har nægtet sig skyldig.

Forklaringer

Tiltalte, T, har forklaret, at han har handlet med aktier siden før 2009. G2 er en handelsportal, hvor man kan handle aktier over nettet. Man kan også bruge G2 som bank, men det gør han ikke. Han bruger G2, fordi de har en portal, der er nem at bruge, og det er meget billigt, han mente også, at de havde styr på tingene. De handler, man kan se af den udskrift fra G2, som hans advokat har fremlagt (bilag A), er handler, han har gennemført online. Han har handlet efter behov, forstået på den måde, at han jo handler aktier for at tjene penge. Han regnede med, at G2 indberettede det, der skulle indberettes, til SKAT. G2 har hans cpr-nummer, og der kan ses meget ud fra et cpr-nummer. Som han har opfattet det, har G2 indberettet, det de skulle. Han har ikke været bekendt med, at SKAT ikke havde fået alle oplysninger fra G2's vedrørende hans handler med G1 A/S aktier. G2 skriver på deres hjemmeside, at de indberetter til SKAT. G1 A/S aktier var billige efter finanskrisen, og han investerede 350.000 kr., som er blevet til mere.

Foreholdt at det på G2's hjemmeside fremgår:

"Hvad rapporterer G2 til SKAT?

G2 indberetter fra og med 1. januar 2010 automatisk SKAT i Danmark på samme måde som danske banker. Det betyder, at følgende vil blive indberettet:

• • Din beholdning af danske og udenlandske værdipapirer 31.12.2009

• • Alle dine køb og salg foretaget via G2 fra jan. 2010 og fremover

Indberetningen sikrer dig kun retten til fradrag for tab for danske værdipapirer. Det betyder med andre ord ikke, at SKAT automatisk på dine vegne registrerer, hvor meget du har tjent eller tabt. Det skal du stadig selv oplyse SKAT om.

Dette skal du selv gøre
Præcis som en almindelig dansk bank, skal du også hos G2 selv opgive hvor meget du har tjent eller tabt på dine investeringer og din opsparing. Det er nødvendigt for, at SKAT skal kunne beregne, hvor meget du skal betale eller have i fradrag.

For at gøre det så enkelt som muligt for dig, får du hos os en årsopgørelse og en realisationsoversigt. Det giver dig alt det du behøver for at udfylde din selvangivelse",

har tiltalte forklaret, at det har han nok skimmet igennem, men ikke lige på det tidspunkt. Han har drevet firma frem til 2012, hvor han solgte. Indtil da tog revisoren sig af hans skatteforhold også vedrørende aktier. Derefter var der ca. 1½ år, hvor han ikke havde revisor. Han stolede på, at det offentlige fik de indberetninger, de skulle have, så det, der stod på opgørelsen, var det, der skulle opgives og den skat, han skulle betale. Da denne sag kom frem, antog han en revisor igen.

Foreholdt at der i hans årsopgørelsen for 2014 dateret 16. marts 2015 (bilag1 3-3a) på forsiden er anført:

"...
Rubrik 66 Vi har beregnet et forslag til gevinst/tab ud fra de oplysninger vi har. Vi mangler oplysninger fra dig for at kunne beregne på alle dine værdipapirer. Da vores system har visse begrænsninger, har du pligt til at rette beløbet, hvis det ikke er rigtigt. I TastSelv kan du vælge ret årsopgørelsen/selvangivelsen og klikke på den lille lommeregner ud for rubrik 66 og se vores beregninger

..."

har tiltalte forklaret, at han har modtaget årsopgørelsen. Han kiggede den igennem og syntes, at det så fornuftigt ud. Under punktet: Specifikation af aktier, rubrik 66 er anført en gevinst på 207.142 kr. Han syntes, tallet så fint ud. Man kan trække en opgørelse fra G2. Det gjorde han ikke på det tidspunkt. Han regnede med, at SKAT havde de oplysninger, som de skulle have. Han læste det, der stod på forsiden, men ikke så grundigt omkring det med en tast, man kunne trykke på. Han er enig i, at en gevinst på godt 2,4 mill., er et pænt beløb. Han var ikke i tvivl om, at han nok skulle få lov til at betale skat af beløbet, han tænkte, at det kom, det var ikke givet, at beskatningen af de 2,4 mill. lå i 2014, det kunne også være 2015. Så vidt han har forstået, kan det have noget at gøre med, hvornår handlerne er kørt igennem.

Forevist udskriften fra G2 (bilag A, side 9), hvoraf det fremgår, at sidste gang, han solgte G1 A/S aktier i 2014 var den 1. december 2014, og den sidste gang, han købte aktier i 2014, var 4. december 2014, og at han havde en gevinst på G1 A/S aktier solgt den 4. juni 2016 på over 2 mill. kr. har tiltalte forklaret, at det er korrekt. Det er hans opfattelse, at det er systemet, G2 og SKAT i fællesskab, der skal klare det. Han er nu ved at finde ud af, at han også selv skulle have været ind og rette. Han ved godt, at aktiegevinster skal beskattes og regnede som sag med, at beskatningen ville komme på et tidspunkt.

Han fik brevet fra SKAT af 18. september 2015, han mener, at det var et papirbrev, SKAT ville have tingene gjort op og spurte til shorthandler med G1 A/S aktier i 2014 og til hans G1 A/S aktiebeholdning pr. 1. januar 2010. Han var inde på G2 og finde oplysningerne og svarede SKAT, at det var korrekt, at han havde shorthandlet den 10. og 23. oktober 2014, og at hans beholdning af G1 A/S aktier pr. 1. oktober 2010 var 0.

Pengene til at betale skatten havde stået og ventet i G2. Da han fik en ny årsopgørelse og SKAT bad om pengene, betalte han.

Udover SKATs forespørgsel om shorthandler og aktiebeholdning, som han besvarede ved e-mail af 21. september 2015, har der ikke været korrespondance eller kontakt mellem ham og SKAT.

I det brev, som SKAT sendte ham, er der omtalt et værdipapirsystem. Det havde han ikke hørt om før, han vidste ikke, at der var kommet noget nyt i 2010. Han har ikke oplyst til SKAT, at han havde 1.300 aktier ved starten af 2010, hvilket han heller ikke havde.

Vidnet, PF, SKAT, har forklaret, at sagen har været udvalgt i et projekt vedrørende store aktiesalg, og han fik tildelt sagen. SKAT har et værdipapirsystem, der er oprettet 1. januar 2010. Banker og andre, herunder G2, indberetter aktiehandler til SKAT, hvorefter systemet gerne skulle beregne gevinsten automatisk. I dette tilfælde manglede systemet nogle oplysninger og kunne ikke beregne gevinst eller tab.

Den 18. september 2015 indkaldte han materiale fra tiltalte, dels spurgte han til beholdningen af aktier 1. januar 2010, fordi der var en problemstilling vedrørende 1.300 aktier, som tiltalte havde solgt den 30. december 2009. Købsprisen manglede, og beholdninger på 1.300 stk. var ikke korrekt, de var solgt inden den 1. januar 2010. Vidnet spurgte også tiltalte, om han havde shorthandlet aktier i oktober 2014. Shorthandler behandles skattemæssigt på en anden måde end gevinst og tab i øvrigt i forbindelse med aktiehandler.
Shorthandel består i, at man låner nogle aktier og sælger dem. Så venter man nogen tid og køber aktierne igen for at levere dem tilbage til långiver. En shorthandler håber på, at kursen er faldet. Værdipapirsystemet kan ikke håndtere, at man sælger aktier, før man har købt dem. Tiltalte svarede pr. mail, at han den 10. og den 23. oktober 2014 havde shorthandlet aktier, og at hans beholdning af G1 A/S aktier den 1. januar 2014 var 0. Med de oplysninger, kunne vidnet få lavet beregningen af tiltaltes gevinst på aktier i 2014 til i alt 2.733.748 kr., medregnet gevinst på andre aktier på godt 207.000 kr., og SKAT sendte tiltalte et forslag til ændring af årsopgørelsen. Da den første årsopgørelsen blev sendt, havde SKAT i systemet oplysningerne om tiltaltes køb og salg af aktier i 2014, men manglede de nævnte oplysninger for at kunne beregne gevinst eller tab. Hvis SKAT havde haft korrekte oplysninger om tiltaltes G1 A/S-aktiebeholdning pr. 1. januar 2010, og der ikke var shorthandlet, ville de nødvendige oplysningerne have været i værdipapirsystemet, og systemet kunne have foretaget beregning af gevinst/tab. Værdipapirsystemet er at betragte som et hjælpesystem, som man kan bruge eller lade være.

Som det er anført i den første årsopgørelse til tiltalte vedrørende rubrik 66, kan man klikke på en lommeregner, så kommer man automatisk ind i værdipapirsystemet, hvor man kan se hvilke aktier, der er beregnet gevinst og tab på. Ved at klikke ville man kunne se, hvordan gevinsten på 207.000 kr. er fremkommet. Der eneste aktier, der ikke var beregninger ud for, var G1 A/S aktierne.

Værdipapirsystemet blev startet op pr. 1. januar 2010. Oplysningen i systemet, om at tiltalte skulle have 1.300 stk. G1 A/S aktier pr. 1. januar 2010, er kommet fra G2, der har indberettet en primo beholdning på 1.300. Efterfølgende er der konstateret, at der var en beholdning på 0, fordi de var solgt inden nytår. Systemet kunne ikke lave en beregning, fordi der var 1.300 aktier, som systemet ikke kendte en købspris på. Den forkerte oplysning vil teknisk ødelægge beregningen i al fremtid. Hvis de 1.300 aktier var blevet solgt i 2010, så beholdningen var kommet ned på 0, ville systemet have virket, hvis ikke der havde været det med shorthandlerne. G1 A/S er ikke blevet selvangivet i 2010, 2011, 2012, og 2013, så problemet har også eksisteret også i disse år.

Foreholdt udskrift fra SKAT "aktie- og investeringsbeviser" for 2014 (bilag 1 3-5 a ) udskrevet den 23. september 2015 har vidnet forklaret, at der ses en samlet oversigt over tiltaltes handler af G1 A/S aktier i 2014. Alle oplysningerne lå i systemet og dermed også i tiltaltes skattemappe, som han kunne gå ind og kigge i, da den første årsopgørelse blev sendt til tiltalte, bortset fra den sidste kolonne med gevinst og tab vedrørende G1 A/S aktier, den kom først ind, da vidnet fik svar på sine spørgsmål fra tiltalte. G2 har siden 2010 haft pligt til at indberette. G2's indberetning til SKAT sker fra 1. januar efter det år, oplysningerne vedrører indtil årsopgørelsen bliver udarbejdet. G2 indberetter råt, hvad der er af handler, uanset om der er tale om almindelig handel eller shorthandler. Systemet er ikke udviklet, så det kan skelne. Hvis man har shorthandlet, må man henvende sig til SKAT og oplyse det.

Afsnittet i årsopgørelsen fra 16. marts 2015 under overskriften "Vær opmærksom på" vedrørende rubrik 66 er forfattet af SKAT og sættes ind, hvis der er tvivlsspørgsmål.

Tiltaltes personlige forhold

Kriminalforsorgen har den 5. oktober 2017 udarbejdet en personundersøgelse af tiltalte jf. retsplejelovens § 808. Af konklusionen fremgår:

"Det er Kriminalforsorgens vurdering, at T er egnet til at modtage en hel eller delvis betinget dom med vilkår om samfundstjeneste, hvortil det skal anbefales, at der fastsættes vilkår om tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden.

Finder retten, at sagen kan afgøres med en betinget dom uden vilkår om samfundstjeneste, skal det anbefales, at der alene fastsættes prøvetid."

Rettens begrundelse og afgørelse

Det lægges til grund, at tiltalte i 2014 havde en aktieindkomst på 2.526.606 kr. på G1 A/S aktier, og at denne indkomst ikke var anført på den årsopgørelse, som SKAT den 16. marts 2015 udsendte til tiltalte, og at tiltalte ikke reagerede herpå.

Det fremgår af en udskrift fra G2, som tiltalte har fremlagt, at tiltalte solgte og købte G1 A/S aktier flere gange i 2014, herunder at han i juni 2014 solgte G1 A/S aktier med en gevinst på over 2 mill. kr. Tiltalte har handlet aktier siden før 2009, og retten finder, at tiltalte må havde været bekendt med, at han skulle beskattes af sin gevinst på G1 A/S Aktier i indkomståret 2014, hvor gevinsten var opnået. Retten finder det også bevist, at tiltalte, da han modtog årsopgørelsen af 15. marts 2015 med et forslag til en indkomst fra gevinst på aktier på godt 207.000 kr., har vidst, at han aktiegevinst i 2014 var betydelig større, og tiltalte har måttet indset det som overvejende sandsynligt, at han ville unddrage det offentlige SKAT, da han undlod at reagere på årsopgørelsen og på SKATs anførsel på forsiden af årsopgørelsen om, at SKAT manglede oplysninger fra ham, for at kunne beregne tab/gevinst på alle hans værdipapirer.

Det lægges til grund, at oplysningen i SKATs værdipapirsystem om, at tiltalte havde en beholdning af G1 A/S aktier på 1.300 pr. 1. januar 2010, var indberettet af G2, og at denne oplysning var ukorrekt, idet tiltalte havde solgt aktierne den 30. december 2009.

Efter vidnets forklaring lægger retten imidlertid til grund, at SKATs manglende mulighed for at beregne gevinsten på tiltaltes G1 A/S aktier for 2014 og anføre gevinsten på årsopgørelsen ikke alene var begrundet i den urigtige oplysning vedrørende beholdningen pr. 1. januar 2010, men også skyldtes, at SKAT manglede oplysninger vedrørende tiltaltes shorthandler, hvorfor SKAT på årsopgørelsen 16. marts 2015 alene fremkom med et forslag til gevinst/tab på aktier. På den baggrund finder retten ikke, at betingelserne for at skattekontrollovens § 16 ikke skal finde anvendelse overfor tiltalte i medfør af skattekontrollovens § 1a, stk. 3, er opfyldt.

Som følge af det anførte er tiltalte skyldig.

Straffen fastsættes til fængsel i 7 måneder og en bøde på 900.000 kr., jf. straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 16, stk. 3, jf. stk. 1.

Fængselsstraffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder de betingelser, som er angivet nedenfor, jf. straffelovens § 62 og § 63, jf. § 56. Tiltalte skal herunder udføre samfundstjeneste i 120 timer.

Forvandlingsstraffen for bøden fastsættes som nedenfor bestemt.

Retten har lagt vægt på sagens karakter og beløbets størrelse, men også på at skatten er blevet betalt, og på at tiltalte ikke tidligere er straffet.

T h i k e n d e s f o r r e t:

Tiltalte T straffes med fængsel i 7 måneder og en bøde på 900.000 kr.

Fængselsstraffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder følgende betingelser:

1. Tiltalte må ikke begå noget strafbart i en prøvetid på 1 år fra endelig dom.

2. Tiltalte skal inden for en længstetid på 8 måneder fra endelig dom udføre ulønnet samfundstjeneste i 120 timer

3. Tiltalte skal være under tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden.

Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 60 dage.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

……………………………………………………………………………………………………

Østre Landsrets dom af den 20. august 2019, sags nr. S-3596-17:

Byrettens dom af 14. december 2017 (3-7616 / 2017) er anket af T med påstand om frifindelse.

Anklagemyndigheden har under hovedforhandlingen for landsretten berigtiget tiltalen således, at det unddragne beløb nedsættes fra 914.929 kr. til 754.254 kr.

Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse med den ændring, at tillægsbøden nedsættes til 750.000 kr.

Supplerende sagsoplysninger
Der er under ankesagen stillet skriftlige spørgsmål til Skattestyrelsen fra anklagemyndigheden og tiltalte, som styrelsen sammenfattende har besvaret i en udtalelse af 23. marts 2019.

Forklaringer
Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte og via videolink fra Byretten af vidnet PF, Skattestyrelsen.

Tiltalte har supplerende forklaret bl.a., at han begyndte med at handle med aktier omkring 2005, formentlig også for så vidt angår G1 A/S-aktier. Han studsede ikke over, at hans aktiegevinst i årsopgørelsen for 2014 kun var ansat til ca. 207.000 kr. Det skyldtes, at han ikke tænkte nærmere over, hvornår de enkelte aktiehandler blev afregnet. Efter det tidspunkt i foråret 2012, hvor han afhændede sin virksomhed og gik på efterløn, tænkte han, at han nu blev "almindelig borger", og at skattemyndighederne derfor ville være i besiddelse af alle nødvendige oplysninger. Når han handlede på G2, var der ikke forskel på, om der var tale om sædvanligt aktiekøb og -salg, eller en shorthandel.

PF har supplerende forklaret blandt andet, at SKATs værdipapirsystem er ment som en hjælp for skatteyderne til at beregne gevinst og tab, idet skatteyderne før systemets oprettelse i 2010 selv skulle foretage beregninger af gevinst/tab, hvilket ofte skete med hjælp fra en revisor. Skatteyderens pligt til at indberette korrekt gevinst/tab er uændret.

Den fejlagtige oplysning i værdipapirsystemet om, at tiltalte havde en beholdning på 1.300 G1 A/S-aktier pr. 1. januar 2010, skyldtes en fejl i den registrerede valørdato.

Grunden til, at systemet ikke kunne beregne den korrekte aktiegevinst i 2014, var både den forkerte valørdato og den omstændighed, at tiltalte havde lavet en shorthandel i 2014. Det vil sige, at selv om valørdatoen ikke havde været forkert, ville systemet stadig ikke have kunnet beregne den korrekte aktiegevinst på grund af tiltaltes shorthandel.

Den fejlagtige oplysning om tiltaltes aktiebeholdning pr. 1. januar 2010 blev først opdaget i 2015, da der alene foretages stikprøvekontroller. Da tiltalte i 2014 havde foretaget mange aktiehandler, blev han udtaget til kontrol i 2015 som led i et projekt om gennemgang af "store aktiesalg".

Han er bekendt med, at SKAT har udsendt to "styresignaler" i 2014 vedrørende problemer med værdipapirsystemet. Disse drejer sig imidlertid om årsopgørelser for årene 2010-2013, hvorfor de ikke er relevante for denne sag.

Personlige oplysninger
Tiltalte har heller ikke for landsretten afgivet forklaring om sine personlige forhold.

Landsrettens begrundelse og resultat
Det kan efter bevisførelsen lægges til grund, at tiltaltes gevinst på aktier i 2014 rettelig udgjorde ca. 2,7 mio. kr., og ikke ca. 200.000 kr. som angivet i årsopgørelsen for 2014 fra den 16. marts 2015. Det kan endvidere lægges til grund, at gevinsten i al væsentlighed ca. 2,5 mio. kr. stammede fra salg af G1 A/S-aktier, særligt fra fire handler i januar og juni 2014, der isoleret set medførte en gevinst på 4,3 mio. kr.

På denne baggrund og af de af byretten i øvrigt anførte grunde tiltræder landsretten, at tiltalte er fundet skyldig, herunder at tiltalte med henblik på uberettiget vinding havde forsæt til at unddrage sig betaling af skat svarende til det for landsretten berigtigede beløb på 754.254 kr.

Landsretten tiltræder endvidere af de af byretten anførte grunde, at bestemmelsen i den dagældende skattekontrollovs § 1 A, stk. 3 eller den nugældende skattekontrollovs § 82, stk. 2, jf. § 2, stk. 2, ikke finder anvendelse i den foreliggende situation.

Henset til størrelsen af det unddragne beløb findes fængselsstraffen passende at burde nedsættes til fængsel i seks måneder, ligesom tillægsbøden nedsættes til 750.000 kr., jf. straffelovens§ 289, jf. den nugældende skattekontrollovs§ 83, stk. 4, jf. stk. 1 (jf. den dagældende skattekontrollovs § 16, stk. 3, jf. stk. I) og straffelovens § 50, stk. 2.

Med disse ændringer stadfæster landsretten dommen.

T h i k e n d e s f o r r e t:

Byrettens dom i sagen mod T stadfæstes med de ændringer, at fængselsstraffen nedsættes til seks måneder, og at tillægsboden nedsættes til 750.000 kr.

Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.