Dokumentets metadata

Overførsler fra udlandet - lempelse - bevisbyrde

Landsretten fandt ikke, at skatteyderen havde godtgjort, at to indsætninger på skatteyderens bankkonto, der hidrørte fra appellantens svigermor, ikke stammede fra skattepligtig indkomst. Landsretten tiltrådte derfor, at beløbene blev anset for skattepligtig indkomst efter statsskattelovens § 4.

Landsretten fandt endvidere ikke, at skatteyderen havde dokumenteret, at han i indkomståret 2006 var berettiget til lempelse efter ligningslovens § 33 A. Landsretten lagde i den forbindelse vægt på, at skatteyderen ikke havde fremlagt kontoudskrifter eller lignende materiale, der understøttede, at han opfyldte betingelsen i ligningslovens § 33 A om ophold uden for Danmark i mindst 6 måneder uden andre afbrydelser end nødvendigt arbejde i direkte forbindelse med arbejdet i udlandet, ferie eller lignende af en sammenlagt varighed på højest 42 dage.

Byrettens dom blev derfor stadfæstet i det omfang, den var anket.

Parter

A

(v/adv. John Kahlke)

Mod

Skatteministeriet

(v/Kammeradvokaten v/adv. Esben Lyshøj Jensen)

Afsagt af Landsretsdommerne

Ole Dybdahl, Katja Høegh og Tine Egelund Thomsen

Sagens oplysninger og parternes påstande

Københavns Byrets dom af 1. december 2016 (BS 44C-1375/2015, SKM2017.473.BR) er anket af A med påstand om:

Principalt

Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at A's skatteansættelser for 2006 og 2007 nedsættes til det selvangivne.

Subsidiært

Skatteansættelsen af A for 2006 og 2007 hjemvises til fornyet ligning for så vidt angår løn udbetalt for arbejde i Schweiz i perioden marts til november 2006, således at ligningen både tager hensyn til, at A har modtaget løn for arbejde i Schweiz og er berettiget til lempelse i sin danske skat, fordi han har betalt skat til Schweiz af løn udbetalt for arbejde i Schweiz.

Mere subsidiært

Skatteansættelsen af A for 2007 hjemvises til fornyet ligning.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået stadfæstelse.

Om påstandene har A i sit sammenfattende processkrift af 29. juli 2019 anført:

"Ved den indankede dom fik appellanten medhold i sin principale påstand vedrørende skatteansættelsen 2005 og i sin subsidiære påstand vedrørende skatteansættelsen 2006.

Appellanten har taget byretsdommen til efterretning for så vidt angår frifindelsen 2005, hjemvisningen 2006 og det punkt, hvor appellanten ikke har fået medhold vedrørende skatteforvaltningslovens § 26 stk. 1.

Ankesagen omfatter herefter følgende spørgsmål:

• • kan sagsøger skal indkomstbeskattes i 2006-2007 af 2 beløb overført fra appellantens svigermors konto til appellantens konto i F1-bank?
  • kan sagsøger indkomstbeskattes i 2006 til Danmark af skønnet lønindkomst fra Schweizisk arbejdsgiver?"

Supplerende sagsfremstilling

A har vedrørende overførslen den 18. oktober 2007 af 54.980 GPB (588.665,36 kr.) for landsretten fremlagt tre breve af 21. december 2016 fra F4-bank UK plc ("F2-bank") stilet til børnene, IA, IJ og IL, med følgende ordlyd:

"…

As you asked, we've enclosed the statement for the above account, which has now been closed.

…"

De tre breve er vedlagt hver sin kontoudskrift, der i adressefeltet angiver A's svigermor, KS. Ifølge kontoudskrifterne er der den 5. oktober 2007 hævet 22.411,87 GBP på den konto, der skulle tilhøre IA, 22.411,87 GBP på den konto, der skulle tilhøre IJ og 12.669,10 GBP på den konto, der skulle tilhøre IL. Der er dermed i alt hævet 57.492,84 GBP.

A har desuden fremlagt et regneark vedrørende betaling af skolepenge og andre udgifter. Heraf fremgår betalinger af skolepenge vedrørende IA, IJ og IL i perioden august 2004 til juni 2010 og fra juli 2010 til november 2012 skolepenge vedrørende IL. Der indgår tillige flyudgifter fra maj 2005 og nogle beløb under en rubrik betegnet "Other" samt nogle udgifter vedrørende A's særdatter. Ifølge en mail af 19. april 2015 har A sendt blandt andet regnearket til sin advokat på dette tidspunkt.

Vedrørende spørgsmålet om lempelse i medfør af kildeskattelovens § § 33 A har landsretten den 26. juni 2017 efter anmodning fra A afsagt kendelse om editionspålæg til G8 Switzerland om at udlevere alle regninger fra Y8-hotel, Y9-adresse. Kendelsen er ikke efterkommet af selskabet. Landsretten har herefter på begæring af A anmodet de schweiziske myndigheder om at bistå med tvangsfuldbyrdelse af kendelsen om editionspålæg. Ved brev af 4. maj 2018 har Département fédéral des finance, Administration fédérale des contributions AFC ("AFC") i Schweiz afvist at medvirke hertil under henvisning til, at Haagerkonventionen af 18. marts 1970 om international retshjælp ikke omfatter skattesager, og at det efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 23. november 1973 mellem Danmark og Schweiz alene er administrative myndigheder, som har kompetence til at fremsætte anmodning om beviser. AFC har herudover anført (i oversættelse):

"Yderligere kan AFC konstatere, at det berørte år er 2006, som ligger udenfor det midlertidige anvendelsesområde for informationsudveksling som forudset efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten. Informationsudvekslingen efter CDI DH-DK trådte i kraft 1. januar 2011."

A har i en mail af 12. september 2018 opfordret Skatteministeriet til i medfør af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Schweiz at anmode de schweiziske myndigheder om at bistå med at fremskaffe de i kendelsen om editionspålæg af 26. juni 2017 nævnte hotelregninger.

Skatteministeriet har ved processkrift af 7. november 2018 afvist at efterkomme denne opfordring under henvisning til det, som fremgår af AFC's brev af 4. maj 2018 om de tidsmæssige betingelser for at anvende reglerne om informationsudveksling i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Schweiz og Danmark.

A har til dokumentation for sin ansættelse og ophold i Schweiz i perioden 1. marts til 30. november 2006 yderligere fremlagt en erklæring af 12. februar 2017 fra SK, hvori det hedder:

"undertegnede … erklærer herved

at jeg er og i 2006 var ansat i G6 og arbejdede fra kontoret i Y10-by, Schweiz,

at A [og jeg] var kolleger hos G6 i perioden 8. marts til 30. november 2006, hvor A arbejdede på G6's kontor i Y10by.

at A i begyndelsen af sit ophold i Schweiz boede hos mig på adressen Y11-adresse,

at mit hus Y11-adresse blev sat til salg i 2006 og blev solgt med skæringsdag 12. juli 2006 og at A forinden var flyttet på Y8-hotel, Y9-adresse, og

at A arbejdede permanent for G6 på kontoret i Y10-by i perioden 8. marts til 30. november 2006 alene afbrudt af nogle weekendture til Danmark.

…"

Der er yderligere fremlagt en bopælsattest fra Contrôle des habitants i Y12 af 25. januar 2017, hvorefter A har været registreret på adressen c/o SK, Y11-adresse, fra den 1. marts 2006 til den 30. november 2006.

Forklaringer

Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af A og forklaring af SK.

A har supplerende forklaret, at VA's mor havde samlet de penge, der kom ind ved salget af forskellige effekter og en bil, som tilhørte VA, og foretog en samlet overførsel af indkomsten herfra på 30.000 GBP til hans konto, som VA også benyttede. Han havde intet med overførslen at gøre, for det vedrørte forholdet mellem VA og hendes eksmand. Han kender ikke noget til eventuelle skriftlige salgsaftaler. Han har ikke bedt sin svigermor om dokumentation i form af f.eks. en kontoudskrift for hendes indsamling af pengene fra diverse salg.

Han oprettede regnearket om betaling af skolepenge, da VA's to særbørn flyttede ind hos dem i Danmark. Han ville hermed sikre, at han kunne dokumentere, at de ca. 55.000 GBP, som kom fra hans svigermor, blev brugt til hendes børnebørn og ikke til hans særdatter.

Svigermoderen var enig i, at pengene skulle bruges til skolepenge, og også kunne bruges til flybilletter til de to ældste børnebørns årlige besøg hos deres far i San Francisco. Udgifterne til flybilletter fremgår således også af regnearket. På et tidspunkt ophørte han med at betale skolepenge mv. vedrørende de to ældste børn, fordi de flyttede over til deres far, og gik i skole i USA. Derefter var der kun en mindre udgift i årene 2010-2014 til IL's skole i Sydafrika, hvortil han og VA var flyttet i 2010. Beløbene i regnearket er i danske kr. Selvom skolepengene vedrørende IL fra midten af 2010 blev betalt i sydafrikanske rand, fortsatte han med at opføre udgiften i danske kr. Beløbet på 600 månedligt er således 600 danske kr. Der har nok været visse valutaudsving mellem rand og kroner i perioden fra medio 2010 til 2012, men han brugte bare den samme valutakurs. Han opdaterede regnearket en gang årligt og viste samtidig svigermoderens regnskabet. De første år betalte han skolepengene vedrørende alle tre børn. Da han fik overførslen fra sin svigermor i 2007 på de 55.000 GBP, viste han hende for første gang regnearket, så hun kunne se, hvad han hidtil havde betalt i skolepenge mv.

Den ansættelse, han havde forud for ansættelsen hos G6 i Y10-by, ophørte i december 2005. Han havde en konkurrenceklausul i 3 måneder frem. Oprindeligt var det kun meningen, at han skulle være 2-3 måneder på kontoret i Y10-by. Han kendte SK i forvejen. Det var naturligt, at han boede hos ham, da de begge arbejdede samme sted og var gode venner. Årsagen til, at han efter noget tid flyttede på hotel, var, at det gik op for ham, at han skulle være i Y10-by i længere tid. Desuden skulle SK sælge sit hus. Det blev også for længe at bo privat hos SK. G6 betalte hotelregningerne. Første gang han var tilbage i Danmark under opholdet i Schweiz var til hans og VA's bryllup den 1. april 2016. Han var da kun i Danmark 3-4 dage. Han var i Danmark to gange yderligere, inden han flyttede tilbage i december 2016. Det var begge gange weekendophold fra fredag til mandag. Når han i forklaringen for byretten ikke nævnte noget om at have boet hos SK, men kun sagde, at han havde boet på hotel, var det fordi, han kun boede hos SK i en kortere periode. Han havde en bankkonto i Schweiz. Den schweiziske bank har ikke villet udlevere kontoudskrifter fra hans daværende konto. Han mener, at han betalte flybilletterne til og fra Schweiz fra sin danske konto. Den schweiziske konto brugte han kun til at modtage løn. Han brugte således sit danske kreditkort under opholdet i Schweiz. Han mener, at han har fremlagt kontoudskrift fra sin F1-bank - men kan ikke sige, om den er medtaget i ekstrakten.

SK har forklaret, at han er uddannet bankmand og overgik til at arbejde som trader. Siden 1995 har han arbejdet som mægler inden for finansielle produkter. Han har kendt A fra omkring 1992. De arbejdede med det samme marked og kom derfor til at kende hinanden. Han var teamleder i G6 i Y10-by. A blev ansat i slutningen af 2005 i et nyetableret team, der skulle være på et nyt kontor i Y6-by. Der blev yderligere ansat tre nye medarbejdere. De kom alle fra et konkurrerende firma. De var i den første tid placeret på kontoret i Y10-by, indtil kontoret i Y6-by kom på plads. A arbejdede på kontoret i Y10-by fra foråret 2006, hvor han var chef for A. A boede i en periode fra forsommeren 2006 til efteråret 2006 hos ham. De nye medarbejdere blev i den indledende periode, hvor de var i Y10-by, indlogeret hos ham og andre på kontoret. Han skulle også selv videre til kontoret i Y6-by og satte derfor sit hus til salg. A flyttede derfor i stedet hen på et hotel. Det var G6, som betalte hotelopholdet. Han har ikke haft noget med bestillingen og betalingen af hotellet at gøre. Det var der medarbejdere til at tage sig af. Der var ansatte i G6, som sørgede for opholdstilladelse mv. til blandt andet A. Han kan ikke forklare, hvorfor bopælsattesten fra Contrôle des habitants i Y12 om den periode, hvor A boede hos ham, ikke stemmer overens med den periode, som fremgår af hans erklæring, og det, som han nu har forklaret. Han har stået for folkeregistertilmeldingen af A på sin adresse, men han har ikke haft noget at gøre med at anmelde en ændring heri, da A flyttede på hotel.

Han kan ikke huske, hvor mange gange A tog til Y6-by i den periode, hvor A var placeret på kontoret i Y10-by. Arbejdet indebar en vis rejseaktivitet. De arbejdede primært med skandinaviske valutaer, så kundegruppen var hovedsageligt i Skandinavien og i London. De tog derfor ind i mellem til Danmark på kundebesøg. Det ville ikke være unaturligt, at A har besøgt kunder i Danmark, men han husker det ikke konkret. Han stoppede selv med at arbejde i G6 for 14 dage siden.

Procedure

A har for landsretten i det væsentlige procederet i overensstemmelse med i sit sammenfattende processkrift af 29. juli 2019, hvoraf fremgår (henvisninger til bilag og ekstrakt er fjernet):

"Ad 1

Appellanten blev ved Landsskatterettens kendelse af 8. december 2014 indkomstbeskattet af en række overførsler til hans konto i F1-bank X6, hvoraf følgende fortsat er omtvistede:

• • juni 2006 GBP 29.980 DKK 325.600,79 overført fra konto tilhørende appellantens svigermor KS
  • oktober 2007 GBP 54.980 DKK 588.665,36 overført fra konto tilhørende appellantens svigermor KS.

Overførsel 1) i 2006 fra appellantens svigermors konto var provenu fra realisation af aktiver i England tilhørende appellantens og dennes ægtefælle. Appellanten og ægtefælle afgav herom forklaring, som ikke er gengivet i den indankede dom. Af forklaringen fremgik blandt andet, at parret under deres ophold alene havde én dansk pengeinstitutkonto - konto i F1-bank X6 - som anvendtes som fælles konto og hvor der blev indsat midler tilkommende appellantens ægtefælle eller appellantens mindreårige børn.

Da overførslen er fra svigerforældre er det under alle omstændigheder forkert at indkomstbeskatte hos appellanten. Hvis beløbet anses for ydet til appellanten eller appellantens ægtefælle som en betaling fra svigerforældre, skal det ikke indkomstbeskattes men gaveafgiftsbelægges. Af denne grund bør appellantens skatteansættelse 2006 hjemvises til beregning af gaveafgift.

Overførsel 2) i 2007 fra appellantens svigermor var opsparing foretaget til fordel for hendes børnebørn. Sagsøger modtog beløbet og anvendte det løbende på betalinger for skoler o.l. til børnebørnene. Det i appellantens forklaring for byretten omtalte regneark er … fremlagt under ankesagen, fordi det i den indankede doms præmisser bebrejdes appellanten, at regnearket ikke var fremlagt.

Da overførslen er fra svigerforældre og da overførslen udgøres af midler tilhørende appellantens børn og stedbørn og ydet dem som gave af deres bedsteforældre er det under alle omstændigheder forkert at indkomstbeskatte hos appellanten. Hvis beløbet anses for ydet til appellanten, appellantens ægtefælle eller appellantens børn og stedbørn som en betaling frasvigerforældre eller bedsteforældre, skal det ikke indkomstbeskattes men gaveafgiftsbelægges. Af denne grund bør appellantens skatteansættelse 2007 hjemvises til beregning af gaveafgift.

Under ankesagen er fremlagt dokumentation for at overførsel 2 udgør summen af indestående på 3 konti oprettet af appellantens svigermor med hendes børnebørn IA, IJ og IL som kontohavere.

… er stilet til KS. KS er mormor til IA og har oprettet konto X9 og foretaget indsætninger herpå. Konto X10 er hævet med GBP 22.411,87 den 5. oktober 2007.

… er stilet til KS. KS er mormor til IJ og har oprettet konto X11 og foretaget indsætninger herpå. Konto X12 er hævet med GBP 22.411,87 den 5. oktober 2007.

… er stilet til KS. KS er mormor til IL og har oprettet konto X13 og foretaget indsætninger herpå. Konto X12 er hævet med GBP 12.669,10 den 5. oktober 2007.

Summen af disse opsparingskonti tilhørende appellantens ægtefælles 3 børn - hvoraf det yngste IL var fællesbarn - blev overført til familiens konto i F1-bank ved overførslen af GBP 54.980 den 18. oktober 2007. Der er således ikke tale om, at appellantens svigermor KS i 2007 har ydet gaver til børnebørnene på disse beløb i 2007.

Gaven til IA i 2007 var på GBP 200. Det øvrige indestående hidrørte fra tidligere års gaver, rentetilskrivninger og bonus.

Gaven til IJ i 2007 var på GBP 200. Det øvrige indestående hidrørte fra tidligere års gaver, rentetilskrivninger og bonus.

Gaven til IL i 2007 var på GBP 500. Det øvrige indestående hidrørte fra tidligere års gaver, rentetilskrivninger og bonus.

Med fremlæggelsen af … er [det] godtgjort, at overførslen GBP 54.980 hidrørte fra midler indestående på konti tilhørende IA, IJ og IL, over hvilke konti appellantens svigermor KS kunne træffe afgørelser om ophævelse og overførsel til anden placering.

Det kan efter appellantens og appellantens ægtefælles forklaring for Byretten lægges til grund, at appellantens konto hos F1-bank var husstandens eneste konto og anvendtes både til placering af appellantens midler, appellantens ægtefælles midler og appellantens stedbørn og fællesbarnets midler.

Ad 2

Byretten har i den indankede dom accepteret, at appellanten ved fremlagt dokumentation har bevist at have betalt indkomstskat i Schweiz af modtaget lønindkomst CHF 141.950.

Det er på denne baggrund vanskeligt at forstå, at byretten ikke i den indankede dom hjemviste ligningen af appellantens skatteansættelse 2006 vedrørende spørgsmålet om lønindkomst fra Schweiz. Efter fremkomsten af … er grundlaget for skønsmæssigt at ansætte appellantens lønindkomst i 2006 fra Schweizisk kilde til CHF 143.000 bortfaldet.

I medfør af ligningslovens § 33 A skal lønindkomst i 2006 fra Schweizisk kilde ikke beskattes i Danmark, hvis opholdsbetingelsen er opfyldt. Byretten har ikke fundet, at appellantens og hans ægtefælles forklaringer under hovedforhandlingen udgjorde tilstrækkeligt bevis for, at appellanten opfyldte opholdsbetingelsen. Byretten har opstillet et krav om fremlæggelse af dokumentation fra 2006 i form af hotelregninger eller flybilletter for at appellanten kan løfte sin bevisbyrde for at have opfyldt opholdsbetingelsen i 2006.

Byretten har åbenbart ikke anset ansættelseskontrakten mellem appellanten og den schweiziske arbejdsgiver G6 af 11. januar 2006 som fastlægger arbejdsstedet til G6 kontor i Y10-by, Schweiz for en sådan objektiv dokumentation.

Byrettens bevisvurdering forekommer streng, såvel når henses til den periode, som forløb fra afslutningen af indkomståret 2006 til varslingen af genoptagelse i juni 2012, og når henses til, at SKAT oprindelig ikke betvivlede at appellantens opfyldte opholdsbetingelsen og alene foretog den skønsmæssige ansættelse, fordi appellantens tidligere schweiziske arbejdsgiver G8 Switzerland ikke ville udlevere oplysninger om appellantens lønforhold. Disse oplysninger fremkom først som … i december 2015 efter at Byretten havde truffet afgørelse om edition.

Under anken er fremlagt bevis i form af bopælsattest fra Y12 Kommune på at appellanten havde domicil i Y12 Kommune c/o SK Y11-adresse. Erklæring af 12. februar 2017 fra SK er fremlagt. Det fremgår, at appellanten fra marts 2006 til juli 2006 boede hos SK og fraflyttede, fordi SK solgte sin bolig Y11-adresse. Herefter boede appellanten indtil 30. november 2016 på Y8-hotel, Y9-adresse.

…

Østre Landsret har 26. juni 2017 afsagt kendelse om editionspålæg til G8 Switzerland om at udlevere alle regninger fra Y8-hotel, … Y9-adresse. Kendelsen af 26. juni 2017 er ikke efterkommet af G8 Switzerland.

Østre Landsret har under ankesagen bedt om tvangsfuldbyrdelse i Schweiz af kendelsen om editionspålæg. Det Føderale Finansdepartement, Schweiz har ved brev af 4. maj 2018 afvist at medvirke hertil under henvisning til at Haagerkonventionen af 18. marts 1970 om international retshjælp ikke vedrører skattesager og at Østre Landsrets begæring ikke opfylder formkravene i Dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 23. november 1973 mellem Danmark og Schweiz, hvor det er skattemyndighederne og ikke Østre Landsret, som har kompetence til at fremsætte anmodning om beviser.

Herefter har appellantens advokat opfordret indstævnte til at fremsætte begæring efter Dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 23. november 1973 mellem Danmark og Schweiz om de af editionspålæg af 26. juni 2017 omhandlede beviser.

Indstævnte har ved processkrift D af 7. november 2018 afvist at efterkomme denne opfordring. Afvisningen bør komme indstævnte processuelt til skade, således at den formodning, som støttes på bopælsattesten fra Folkeregistret i Y12, appellantens forklaring for byretten, appellantens forklaring for landsretten, SK's erklæring og SK's forklaring for landsretten, skal anses for tilstrækkeligt bevis, eftersom indstævnte ikke vil udnytte sin kompetence til at indhente yderligere bevis.

ANBRINGENDER:

Til støtte for den nedlagte principale påstand gøres gældende,

Til støtte for den nedlagte mest subsidiære påstand gøres gældende,

Skatteministeriet har for landsretten i det væsentlige procederet i overensstemmelse med ministeriets sammenfattende processkrift af 16. august 2019, hvoraf fremgår (henvisninger til ekstrakt og materialesamling samt afsnitsnummerering er fjernet):

"Sagens omfang

Denne sag vedrører for det første, om appellanten har dokumenteret, at han ikke er skattepligtig af to beløb på kr. 323.212,37,- og kr. 588.665,36,-, der blev indsat på hans konto i F1-bank henholdsvis den 26. juni 2006 og den 18. oktober 2007. …

For det andet vedrører sagen, hvorvidt appellanten har godtgjort, at han er berettiget til lempelse af dansk indkomstskat efter ligningslovens § 33 A i lønindkomst, der er indtjent i Schweiz i perioden januar til november 2006. Dette spørgsmål behandles nedenfor i afsnit 2.3.

Overførslerne til appellantens bankkonto

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtigt, jf. statsskattelovens § 4, og det påhviler appellanten at selvangive sin indkomst, jf. skattekontrollovens § 1.

Appellanten bærer bevisbyrden for, at beløbene indsat på hans bankkonto ikke er skattepligtige, jf. eksempelvis UfR 2009.163H.

I en situation som den foreliggende, hvor der er indsat meget betydelige beløb på appellantens bankkonto, og hvor appellanten gør gældende, at der er tale om skattefri beløb modtaget fra nærtstående, er appellantens bevisbyrde skærpet.

Denne bevisbyrde har appellanten ikke løftet.

Der er således ingen objektivt konstaterbare kendsgerninger, der støtter appellantens forklaringer om, at indsætningerne ikke er skattepligtige.

Overførslen den 26. juni 2006

Som nævnt ovenfor blev der den 26. juni 2006 overført kr. 323.212,37,- (modværdien af GBP 29.980,-) til appellantens konto i F1-bank.

Appellanten gjorde i sin klage til Landsskatteretten gældende, at beløbet stammede fra et hussalg i Y7-land.

I stævningen til byretten ændrede appellanten forklaring, idet det her blev gjort gældende, at beløbet var en overførsel fra appellantens svigermor til appellantens ægtefælle.

I sit påstandsdokument til byretten ændrede appellanten igen forklaring, idet det her blev gjort gældende, at beløbet var provenu fra appellantens og hans ægtefælles realisation af aktiver i England. Denne forklaring har appellanten gentaget i sit sammenfattende processkrift i ankesagen.

Appellanten har således afgivet tre forskellige forklaringer om, hvorfra det indsatte beløb stammer. Disse skiftende og indbyrdes modstridende forklaringer skærper appellantens bevisbyrde for, at indsætningen ikke er skattepligtig, jf. eksempelvis UfR 1998.898H.

Appellanten har imidlertid intet fremlagt til dokumentation for det angivelige salg af aktiver.

Det bemærkes i den forbindelse, at appellanten for byretten forklarede, at der var tale om salg af møbler og en bil. Såfremt der er tale om salg af møbler og en bil til en samlet pris af 323.212,37,- forekommer det meget usædvanligt, at appellanten ikke er i stand til at dokumentere salget ved fremlæggelse af en købsaftale.

Selv hvis der måtte være tale om et salg de hævdede aktiver, er det endvidere udokumenteret, at salget har medført et provenu på kr. 323.212,37,-.

Det forekommer endvidere usædvanligt, at det tilsyneladende er appellantens svigermor, der har overført beløbet til appellanten, når det angiveligt er appellantens ægtefælles aktiver, der skulle være solgt.

Da appellantens forklaring om, at beløbet vedrører salg af aktiver i England ikke er understøttet af nogen form for objektiv dokumentation, har appellanten ikke løftet bevisbyrden for, at beløbet ikke er skattepligtigt, jf. eksempelvis UfR 2009.476/2H.

Appellanten gør subsidiært gældende, at beløbet udgør en gave til ham, og at sagen derfor skal hjemvises til Skattestyrelsen med henblik på beregning af gaveafgift.

Heller ikke denne forklaring er understøttet af nogen form for objektiv dokumentation.

Overførslen den 18. oktober 2007 (kr. 586.281,-)

For så vidt angår indsætningen af kr. 586.281,- (modværdien af GBP 54.980,-) den 18. oktober 2007 gør appellanten gældende, at indsætningen er en gave fra appellantens svigermor til hendes tre børnebørn (IA, IJ og IL). Til støtte herfor har appellanten henvist til en håndskrevet erklæring udarbejdet af Mrs. KS, der er dateret den 16. november 2011.

Denne sag startede den 14. januar 2011, da SKAT anmodede appellanten om dokumentation for overførslerne til hans bankkonto. Erklæringen er således udarbejdet til brug for skattesagen og mere end fire år efter, at indsætningen af pengene fandt sted. Erklæringen er derfor uden bevismæssig værdi, jf. UfR 2002.1172H.

Indholdet af erklæringen stemmer i øvrigt ikke overens med de faktiske omstændigheder vedrørende indsætningen. Det fremgår således af erklæringen, at gaven til børnebørnene blev givet i perioden 1996-2004, og at pengene blev overført til appellanten i forbindelse med appellantens tilflytning til Danmark. Appellanten flyttede til Danmark i 2004. Dette er uforeneligt med det forhold, at overførslen først fandt sted den 18. oktober 2007.

Det er da også udokumenteret, at pengene er tilgået de tre børn. Pengene blev således indsat på appellantens bankkonto uden at det på nogen måde er markeret, at de tilhører børnene og uden at være adskilt fra appellantens øvrige formue, jf. UfR 2010.415/2H.

Appellanten forklarede for byretten, at beløbet var tiltænkt betaling for børnenes uddannelse, og at det derfor blev overført til hans bankkonto.

Til støtte for, at beløbet er anvendt til betalinger for børnenes uddannelse, har appellanten under ankesagen fremlagt et udateret excel-ark. I henhold til dette excel-ark skulle appellanten angiveligt have anvendt det overførte beløb til betaling af børnenes skolegang i perioden 2004-2014.

Uden dokumentation for de underliggende pengestrømme er excel-arket uden nogen bevismæssig værdi.

Det bemærkes i den forbindelse, at appellanten i henhold til excel-arket skulle have foretaget betalinger for børnenes skolegang helt frem til december 2014. Det må således være muligt for appellanten at dokumentere de hævdede betalinger.

Det bemærkes endvidere, at beløbet på kr. 586.281,36,- først er overført til appellants bankkonto den 18. oktober 2007, hvorfor det - selvsagt - ikke kan være brugt til betaling af skolegang i august 2004.

Appellanten har under ankesagen fremlagt tre udskrifter fra konti i F2-bank, der efter appellantens opfattelse beviser, at det beløb, der blev overført til appellantens konto i F1-bank den 18. oktober 2007, udgør summen af tre beløb, der den 5. oktober 2007 blev overført fra konti tilhørende IA, IJ og IL.

I henholder til de tre udskrifter, skulle der den 5. oktober 2007 være hævet GBP 22.411,87,- på en konto, der skulle tilhøre IA, GBP 22.411,87,- på en konto, der skulle tilhøre IJ og GBP 12.669,10,- på en konto, der skulle tilhøre IL.

Sammenlagt er der hævet GBP 57.492,84,- på de tre konti, hvilket ikke svarer til det beløb på GBP 54.980,-, der blev indsat på appellantens bankkonto den 18. oktober 2007. Det er således forkert, når appellanten i sit sammenfattende processkrift anfører, at indsættelsen på appellantens bankkonto svarer til summen af de tre beløb, der den 5. oktober 2007 blev hævet fra de tre konti i F2-bank.

Selv hvis dette var tilfældet, ville det endvidere ikke dokumentere, at indsætningen på appellantens bankkonto hidrørte fra de tre konti i F2-bank.

Sammen med fremsendelsen af kontoudskrifterne har F2-bank fremsendt tre enslydende fremsendelsesbreve. Disse er alle dateret den 21. december 2016, hvilket er efter afsigelsen af byrettens dom. Af fremsendelsesbrevene fremgår blandt andet, at:

"As you asked, we've enclosed the statement for the above account, which has now been closed." (understreget her)

Udsagnet kan ikke forstås på anden måde, end at de tre konti er blevet lukket i forbindelse med bankens besvarelse af appellantens henvendelse. At de tre konti først skulle være lukket i forbindelse med bankens besvarelse af appellantens henvendelse i 2016, harmonerer ikke med den ovenfor omtalte erklæring fra appellantens svigermor, hvoraf det fremgår, at svigermoren i 2007 ikke længere havde nogen dokumentation for de investeringer, hun havde foretaget på vegne af børnebørnene, da disse var blevet indløst syv til otte før erklæringens udarbejdelse i 2011. Det harmonerer heller ikke med, at appellantens hustru i sin vidneforklaring for byretten forklarede, at de oprindelige opsparingskonti, der blev lavet til hendes børn, er lukket.

På baggrund af ovenstående gøres det gældende, at appellanten heller ikke har dokumenteret, at indsætningen på kr. 566.281,- den 18. oktober 2007 er hans skattepligtige indkomst uvedkommende.

For så vidt angår appellantens subsidiære anbringende om, at beløbet udgør en gave til ham, gøres det ligeledes vedrørende denne indsætning gældende, at appellanten heller ikke på objektivt grundlag har dokumenteret dette synspunkt.

Lønindkomst fra Schweiz

Appellanten er ikke berettiget til lempelse efter ligningslovens § 33 A

Det er ubestridt, at appellanten i indkomståret 2006 var fuldt skattepligtig til Danmark. Som fuldt skattepligtig til Danmark er appellanten som udgangspunkt skattepligtig her til landet af alle indtægter i medfør af globalindkomstprincippet i statsskattelovens § 4.

Det er ligeledes ubestridt, at appellanten i perioden januar til november 2006 har modtaget løn fra selskabet G8, som appellanten ikke har selvangivet i Danmark. Skattemyndighederne har på baggrund af appellantens ansættelseskontrakt med G5 skønsmæssigt opgjort denne ikke selvangivne indkomst til kr. 678.141,- svarende til CHF 143.000,-.

Såfremt appellanten opfylder betingelserne i ligningslovens § 33 A, er der mulighed for, at han kan få lempet den danske beskatning af lønnen udbetalt fra den schweiziske arbejdsgiver. Det er således forkert, når appellanten i sit påstandsdokument anfører, at lønindkomst fra schweizisk kilde ikke beskattes i Danmark.

Appellanten bærer bevisbyrden for, at han er berettiget til lempelse efter ligningslovens § 33 A, stk. 1, jf. eksempelvis UfR 2004.1516H og SKM2013.85.BR.

Denne bevisbyrde har appellanten ikke løftet.

Det er en betingelse for lempelse efter ligningslovens § 33 A, at appellanten kan dokumentere, at han har opholdt sig uden for Danmark i mindst seks måneder uden andre afbrydelser af opholdet end nødvendigt arbejde i Danmark i direkte forbindelse med udlandsopholdet, samt ferie eller lignende af en sammenlagt varighed på højst 42 dage.

Appellanten har ikke dokumenteret, at denne opholdsbetingelse er opfyldt.

Det er således i det hele udokumenteret, at appellanten skulle have opholdt sig i Schweiz i mindst 6 måneder.

Appellanten forklarede for byretten, at han "under sit arbejde i Schweiz boede på hotel i Y10-by". Under ankesagen har appellanten oplyst, at han angiveligt skulle have boet på Y8-hotel, der var beliggende på Y9-adresse.

Som ministeriet forstår appellantens anbringender, gøres det gældende, at appellanten boede på det pågældende hotel fra juli 2006 til den 30. november 2006. Et hotelophold af denne varighed må nødvendigvis have manifesteret sig i fysiske beviser i form af eksempelvis regninger eller andre former for betalinger.

Appellanten har imidlertid intet fremlagt til dokumentation for sit ophold på hotellet.

Appellanten gør i sit påstandsdokument gældende, at det bør komme Skatteministeriet bevismæssigt til skade, at ministeriet ikke efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Schweiz af 23. november 1973 har fremsat begæring til de schweiziske myndigheder om fra G8 at få udleveret alle fakturaer fra Y8-hotel vedrørende omkostninger til appellantens ophold i 2006.

Hertil bemærkes, at de schweiziske myndigheder i et brev af 4. maj 2018 udtrykkeligt afviste, at oplysningerne kunne udleveres efter den danskschweiziske dobbeltbeskatningsoverenskomst, idet informationsudvekslingen i overenskomsten først trådte i kraft i 2011. Skatteministeriet har således ikke haft mulighed for at fremskaffe de pågældende hotelregninger efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten. Allerede derfor kan det ikke komme Skatteministeriet bevismæssigt til skade, at ministeriet ikke har fremsat begæring efter overenskomsten.

Det bemærkes endvidere, at det på nuværende tidspunkt er 13 år siden, at appellanten skulle have boet på hotellet i Y10-by, og at det derfor må anses som yderst tvivlsomt, om hotellet - såfremt de eksisterer - fortsat er i besiddelse af de pågældende hotelregninger, samt at appellanten ikke har dokumenteret, at han selv har rettet henvendelse til hotellet for at få regningerne udleveret.

I sit påstandsdokument gør appellanten endvidere gældende, at han i perioden fra marts til juli 2006 skulle have boet hos sin kollega SK. Appellanten har hverken under skriftvekslingen eller i sin partsforklaring for byretten nævnt, at han skulle have boet hos SK. Dette synspunkt er således først fremsat i appellantens ankereplik af 16. februar 2017. På dette tidspunkt havde skattesagen verseret i mere end seks år. Den sene fremkomst af forklaringen svækker dens troværdighed betydeligt og skærper appellantens bevisbyrde for, at han har boet hos SK, jf. UfR 2009.230H.

Til støtte for at han skulle have boet hos SK har appellanten alene fremlagt en attest fra "Contrôle des Habitans i Y12 dateret den 25. januar 2017 samt en erklæring underskrevet af SK dateret den 12. februar 2017. Begge erklæringer er ensidigt indhentet af appellanten til brug for retssagen og kan allerede af den grund ikke tillægges bevismæssig betydning, jf. UfR 2002.1172H samt UfR 2009.1476/2H.

Dertil kommer, at erklæringerne ikke er i overensstemmelse med de oplysninger, der i øvrigt er afgivet under sagen. I henhold til erklæringen fra Contrôle des Habitans i Y12 skulle appellanten således have boet hos SK fra den 1. marts 2006 til den 30. november 2006. Dette harmonerer ikke med appellantens oplysninger om, at han skulle have boet på hotel i perioden fra juli til november 2006. At appellanten skulle have boet hos SK harmonerer heller ikke med, at han i sin partsforklaring for byretten om sin bopæl i Schweiz alene oplyste, at han "under sit arbejde i Schweiz boede på hotel i Y10-by."

På baggrund af ovenstående gøres det gældende, at appellanten ikke har dokumenteret, at opholdsbetingelsen i ligningslovens § 33 A er opfyldt, og at lempelse efter bestemmelsen allerede derfor er udelukket.

Selv hvis appellanten måtte have dokumenteret, at opholdsbetingelsen er opfyldt - hvilket altså bestrides - har appellanten endvidere ikke dokumenteret, at de øvrige kumulative betingelser for lempelse efter ligningslovens § 33 A er opfyldt.

Appellanten har således ikke dokumenteret, at opholdet i Schweiz ikke har været afbrudt af andet end nødvendigt arbejde i Danmark i direkte forbindelse med udlandsopholdet, ferie og lignende af en sammenlagt varighed på højst 42 dage.

Appellanten har heller ikke godtgjort, at den omhandlede lønindkomst er skattepligtig til Schweiz, idet der ikke er fremlagt dokumentation for, at han har selvangivet og betalt skat af indkomsten i Schweiz.

Dette er ikke dokumenteret med de som bilag 9-14 fremlagte Lohnausweis für die Steuererklärung og Quellensteuer-Abrechnung 2006.

Det bemærkes i den forbindelse, at appellanten under sagens behandling for byretten blev opfordret til at fremlægge attester fra de schweiziske myndigheder om, at han havde betalt skat til Schweiz. Denne opfordring har appellanten ikke opfyldt.

Særligt om appellantens principale påstand

Appellantens anbringende om, at han er berettiget til lempelse efter ligningslovens § 33 A kan under ingen omstændigheder føre til, at han skal have medhold i sin principale påstand.

Appellantens principale påstand er, at hans skattepligtige indkomst i 2006 og 2007 skal nedsættes til det selvangivne. For så vidt angår lønindkomsten fra 2006 er appellantens påstand således, at hans skattepligtige indkomst for indkomståret 2006 skal nedsættes med kr. 678.141,-.

Såfremt appellanten måtte være berettiget til lempelse efter ligningslovens § 33 A medfører det imidlertid ikke, at han ikke er skattepligtig af den løn, han har oppebåret i Schweiz.

Lempelsen efter ligningslovens § 33 A sker således efter den såkaldte ny metode. Dette indebærer, at den udenlandske indkomst bliver medregnet i den skattepligtige indkomst, og at der derefter beregnes dansk skat af både den udenlandske indkomst og eventuel indkomst oppebåret i Danmark. Der bliver herefter givet et nedslag i de beregnede skatter, der svarer til den danske skat, der er beregnet af den udenlandske indkomst, jf. afsnit C,F.4.3. i Den juridiske vejledning.

Det er ubestridt, at appellanten har haft en indtægt i perioden januar til november 2006, som han ikke har selvangivet. Uanset om appellanten måtte være berettiget til lempelse efter ligningslovens § 33 A, skal dette beløb medregnes til appellantens skattepligtige indkomst i 2006. Da appellanten netop ikke har selvangivet det pågældende beløb, kan han således under ingen omstændigheder få sin skatteansættelse for 2006 nedsat til det selvangivne.

Såfremt appellanten måtte være berettiget til lempelse efter ligningslovens § 33 A - hvilket altså bestrides, jf. det ovenfor i afsnit 0 anførte - kan det altså højst føre til, at appellanten opnår medhold i den subsidiære påstand om hjemvisning.

Der er ikke grundlag for at tilsidesætte SKATs skøn

Appellanten anfører i sit påstandsdokument, at grundlaget for skønsmæssigt at fastsætte appellantens lønindkomst for 2006 er bortfaldet efter fremlæggelsen af bilag 9-14.

Hertil bemærkes, at appellanten hverken under sagens behandling for byretten eller under den administrative behandling af sagen bestred den af SKAT skønsmæssigt opgjorte indkomst på CHF 143.000,-. Appellanten har da også selv opgjort sin lønindkomst fra Schweiz til CHF 141.950,-, hvilket stort set svarer til det beløb, SKAT skønsmæssigt har opgjort appellantens lønindkomst til.

Appellanten har på den baggrund ikke dokumenteret, at SKATs skøn over hans lønindkomst for 2006 hviler på et forkert grundlag eller har ført til et åbenbart urimeligt resultat. Der er derfor ikke grundlag for at tilsidesætte skønnet, jf. UfR 2009.467/2H eller UfR 2011.1458H."

Landsrettens begrundelse og resultat

Det er også for landsretten ubestridt, at A var fuldt skattepligtig i Danmark i indkomstårene 2006 og 2007, som er de indkomstår, ankesagen angår.

Som anført af byretten gælder der efter statsskattelovens § 4 et globalindkomstprincip, hvorefter indtægter, som hidrører fra udlandet, også er skattepligtige her i landet. Det følger endvidere af statsskattelovens § 1, at enhver indkomst skal selvangives.

I en situation som den foreliggende, hvor der er indsat beløb af betydelig størrelse på A's konto, påhviler det A at godtgøre, at de indsatte beløb ikke stammer fra skattepligtig indkomst.

Overførslerne den 26. juni 2006 af 29.980 GBP og den 18. oktober 2007 af 54.980 GBP Forklaringerne fra A og VA om, at beløbet på 29.980 GBP, som blev indsat på A's bankkonto den 26. juni 2006 ved en overførsel fra VA's mor, KS, tilhører VA og hidrører fra et salg, som KS har forestået af VA's bil og andre effekter i forbindelse med VA's skilsmisse fra sin tidligere mand, er heller ikke for landsretten støttet af andre oplysninger som f.eks. en udskrift fra KS's bankkonto eller dokumenter om de angivelige salg.

Med hensyn til overførslen af 54.980 GBP den 18. oktober 2007 har A for landsretten fremlagt et regneark om betaling af skolepenge og flyudgifter samt tre breve af 21. december 2016 fra F2-bank stilet til VA's og hans fællesbarn og hendes to særbørn om ophør af børnenes konti i banken vedlagt kontoudskrifter. Ifølge kontoudskrifterne er indeståendet på de tre konti hævet den 5. oktober 2007. De hævede beløb udgør tilsammen et beløb på 57.492,84 GBP, dvs. et større beløb end det, som blev overført til A den 18. oktober 2007. Ifølge regnearket har A betalt skolepenge for VA's og hans fællesbarn og hendes to særbørn siden 2004. Betalingerne vedrørende VA's to særbørn ophørte ifølge regnearket medio 2010, og A har forklaret, at baggrunden herfor var, at særbørnene flyttede hjem til deres far i USA, hvor de herefter gik i skole. Der foreligger ikke oplysninger om, at A i den forbindelse til særbørnene eller deres far overførte et beløb svarende til særbørnenes opsparinger i F2-bank efter fradrag af de af ham betalte skolepenge og flyudgifter.

Med disse bemærkninger tiltræder landsretten af de grunde, som byretten i øvrigt har anført, at beløbene på 29.980 GBP og 54.980 GBP er anset for skattepligtig indkomst efter statsskattelovens § 4 for A i henholdsvis 2006 og 2007.

Efter de forklaringer, som A og VA har afgivet, er der endvidere ikke grundlag for at anse beløbene på 29.980 GBP og 54.980 GBP for at være gaver fra KS til A, som da heller ikke har selvangivet de pågældende beløb som en gave.

Lempelse efter ligningslovens § 33 A i 2006

Landsretten finder som byretten, at det må anses for godtgjort, at der i Schweiz er sket beskatning af en indtægt på 141.950 CHF i en periode fra marts til 30. november 2006, som A i 2006 modtog fra sin daværende arbejdsgiver G6.

Der er under anken fremlagt en erklæring fra SK, hvorefter A har boet hos SK på en adresse i Schweiz fra den 8. marts 2006 til et tidspunkt før den 12. juli 2006, hvorefter A ifølge erklæringen flyttede på hotel. SK har - om end med nogen usikkerhed i tidsangivelserne - forklaret tilsvarende for landsretten. For landsretten har A ligeledes forklaret, at han i forbindelse med sit arbejde for G6 på virksomhedens kontor i Y10-by først boede hos SK et par måneder, hvorefter han flyttede på hotel. I byretten forklarede A derimod, at han havde boet på hotel i hele den periode i 2006, hvor han arbejdede i Schweiz.

A har yderligere fremlagt en bopælsattest fra Contrôle des Habitants i Y12. Ifølge attesten har A boet på SK's adresse i Schweiz fra den 1. marts 2006 til den 30. november 2006, dvs. for flere måneders vedkommende i et tidsrum, hvor han ifølge SK's erklæring og sin egen og SK's forklaring var flyttet på hotel.

Der er ikke i fremlagt kontoudskrifter eller andet yderligere materiale, som understøtter, at A opfyldte betingelserne for lempelse i medfør af ligningslovens § 33 A om ophold uden for Danmark i mindst 6 måneder uden andre afbrydelser end nødvendigt arbejde i Danmark i direkte forbindelse med arbejdet i udlandet, ferie eller lignende af en sammenlagt varighed på højest 42 dage.

Heller ikke for landsretten findes det dermed godtgjort, at A opfyldte betingelserne i ligningslovens § 33 A for lempelse af indkomstbeskatningen i Danmark i 2006.

Resultat og sagsomkostninger

Der er herefter hverken helt eller delvist grundlag for at tage A's principale, subsidiære eller mere subsidiære påstand for landsretten til følge.

Landsretten stadfæster derfor byrettens dom, i det omfang den er anket.

Efter sagens udfald skal A betale sagsomkostninger for landsretten til Skatteministeriet med 70.000 kr. til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms. Ved fastsættelsen af beløbet er der ud over den af A oplyste skattemæssige værdi af sagen på 1.031.962 kr. taget hensyn til sagens forløb og omfang.

T h i k e n d e s f o r r e t:

Byrettens dom stadfæstes, i det omfang den er anket.

I sagsomkostninger for landsretten skal A betale 70.000 kr. til Skatteministeriet.

Det idømte skal betales inden 14 dage efter denne doms afsigelse.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.