Dokumentets metadata

Forhøjelse af indkomst - Fradrag for udgifter til fremmed arbejde

En personligt drevet tømrervirksomhed blev nægtet fradrag for udgifter til fremmed arbejde. Udgifterne til fremmed arbejde bestod i antagelse af underleverandører til udførelse af diverse opgaver på forskellige byggeprojekter. Landsskatteretten anførte indledningsvis, at virksomheden havde bevisbyrden for, at der forelå fradragsberettigede driftsudgifter efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a., og at dette beviskrav efter retspraksis typisk bliver i skærpet i tilfælde, hvor der foreligger usædvanlige omstændigheder, der kan tale imod, at der er tale om fradragsberettigede driftsudgifter. Landsskatteretten anførte herefter, at den af virksomheden fremlagte dokumentation i form af de udstedte fakturaer til underleverandørerne og underleverandørernes betaling af fakturaerne under normale omstændigheder som udgangspunkt ville være tilstrækkelig dokumentation. I den pågældende sag, hvor underleverandørerne ikke havde indtægtsført og/eller ikke havde angivet salgsmomsen vedrørende de udstedte fakturaer, hvor samtlige underleverandører ikke havde afregnet skat og moms samt indeholdt A-skat og AM-bidrag og i mange tilfælde var gået konkurs, hvor langt størstedelen af underleverandørerne ikke havde været registreret med ansatte, hvor klageren ikke havde indgået en skriftlig samarbejdsaftale med hovedentreprenøren, G31 A/S, på trods af en samhandel på ca. 7,5 mio. kr. over 2 år, hvor klageren på ingen måde havde kunnet redegøre for grundlaget for samarbejdet med underleverandørerne, i form af for eksempel skriftlige samarbejdsaftaler, erklæringer fra underleverandørerne om omfanget af samarbejdet og identifikation af kontaktpersoner, hvor fakturaerne ikke opfyldte kravene i momsloven, idet mængden og arten af de leverede ydelser ikke var angivet, og hvor klageren ikke havde bevaret et kontrolspor og en intern kopi af timesedlerne, fandt Landsskatteretten imidlertid, at den fremlagte dokumentation i form af de udstedte fakturaer og betaling af disse under disse omstændigheder ikke var tilstrækkelig dokumentation for, at der var tale om fradragsberettigede udgifter efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Faktiske oplysninger
Klageren (A) drev i indkomstårene 2014 og 2015 virksomheden, H1, CVR nr. […]. Virksomheden bliver drevet som en enkeltmandsvirksomhed og har været aktiv siden den 14. september 2000. Virksomheden er et tømrerfirma og er registreret med branchekode 433200, Tømrer- og bygningssnedkervirksomhed. Det fremgår af virksomhedens balancer, at virksomheden i indkomståret 2014 havde en omsætning på 3.933.701 kr. og udgifter på i alt 3.569.554,66 kr., hvoraf 3.409.089,14 kr. vedrørte udgifter til fremmed arbejde. I indkomståret 2015 havde virksomheden en omsætning på 3.515.074,84 kr. og udgifter for i alt 2.776.039,94 kr., hvoraf 2.627,742,50 kr. vedrørte udgifter til fremmed arbejde.

SKAT har i forbindelse med kontrol af et selskab, som klageren har benyttet som underleverandør, fundet anledning til at se nærmere på klagerens udgifter til fremmed arbejde.

Underleverandører
Klageren har i indkomstårene 2014 og 2015 fratrukket udgifter til fremmed arbejde for følgende underleverandører:

SKAT har ved gennemgang af virksomhedens underleverandører i indkomstårene 2014 og 2015 foretaget en undersøgelse af dem og konstateret følgende:

"…

SKAT's undersøgelse af virksomhedens underleverandører:

SKAT har foretaget kontrol/undersøgelse af nedenstående virksomheders underleverandører.
I nedenstående er indarbejdet SKATs bemærkninger efter modtagelsen af revisors indsigelse og efter afholdt møde.

Ikke godkendte fradrag:

G1 - cvr […]
Virksomheden er registreret som: Opførelse af bygninger.
Virksomhedens indehaver er indrejst fra Land Y1 den 13. november 2013. Den 4. december 2013, 3 uger efter indrejse i Danmark, bliver virksomheden G1 registreret for moms - ikke A-skat/AM-bidrag.
Virksomheden har angivet moms, men virksomhedens fakturaer kan ikke indeholdes i den angivne salgsmoms.
Der har været sendt en mail til SKAT i september 2014, fra ovenstående firma, som er skrevet på dansk, hvilket virker usandsynligt, når indehaver er fra Land Y1.

På fakturaerne er anført antal timer på rengøring, håndmand, mandetimer og håndværker. Men ikke hvor arbejdet er udført henne. Man kan ikke ud fra timesedlerne se, hvem der arbejder.
Pengene der er gået ind på virksomhedens konto og er kort tid efter hævet kontant.
G1 er kendt i kædesvig sammenhænge.

Revisor/H1s bemærkninger jf. vedlagte:
Kontaktperson er CR - arbejdet er udført på G26 - der er datterselskab til G27.

SKATs yderligere bemærkninger:
Der er ingen person iflg. Cpr registret der hedder CR og ingen ansatte i firmaet. SKAT har ikke kunne få kontakt med virksomheden.

G2 - cvr. […]
Virksomheden er registreret som: Detailhandel med personbiler, varebiler og minibusser
Virksomhedens ejer er LI, som er indrejst til Danmark den 6. marts 2014 fra Land Y1. Virksomheden er registreret 1. juli 2014.
SKAT har fået post retur fra den opgivne adresse med ubekendt adresse.
Virksomheden har ikke angivet moms, A-skat og AM- bidrag.
SKAT har modtaget time/arbejdssedler den 20. december 2016.
Pengene der går ind på virksomhedens konto bliver straks efter overført til et vekselbureau.
Der er angivet sagsnummer men SKAT har ikke fået dokumentation/specifikation for denne sagsstyring.
SKAT har behandlet virksomheden vedrørende kædesvig.

Revisor/H1s bemærkninger jf. vedlagte:
Kontakt person var M. Arbejdet er udført hos G28 og G26

SKATs yderligere bemærkninger:
SKAT kan ikke identificere M. På timesedlerne kan man ikke se hvem der arbejder der.

G3 - cvr […]
Virksomheden er registreret som: Tømrer- og bygningssnedkervirksomhed
Virksomhedens ejer er TG, som er indrejst til Danmark den 30. september 2014.
Virksomheden er ikke registreret med A-skat og AM-bidrag.
SKAT har kontrol af virksomheden vedrørende kædesvig.
SKAT har modtaget time/arbejdssedler den 20. december 2016.
På nogle af fakturaerne er der angivet sagsnummer.

Revisor/H1s bemærkninger jf. vedlagte: Der foreligger serviceaftale med firmaet. Kontakt person er NO firmaet blev anbefalet af H fra G10 Service.

SKATs yderligere bemærkninger:
Der er ingen ansatte i virksomheden der hedder NO. Man kan ikke identificere de personer der er anført på de fremsendte timesedler.

G7 ApS - cvr […]
Virksomheden er registreret som: Kombinerede serviceydelser
Virksomheden er stiftet den 14. november 2014 med direktør SF, med moms - ikke A-skat og AM-bidrag. Virksomheden har ikke angivet moms, A-skat og AM-bidrag. SKAT har foretaget kontrol i virksomheden i forbindelse med kædesvig.
Virksomheden er ukendt på adressen.
SKAT har modtaget time/arbejdssedler den 20. december 2016.

Revisor/H1s bemærkninger jf. vedlagte:
Kontakt person i firmaet er M. Firmaet er blevet anbefalet fra arbejdspladser.

SKATs yderligere bemærkninger:
Der er ingen ansatte i virksomheden der hedder M. Timesedlerne er anført med 8 dage á 6 timer i alt 48 timer. Der er anført F som ansat. Fakturaen lyder på 155 timer.

G10 ApS - cvr […]
Virksomheden er registreret som: Kombinerede serviceydelser
Virksomheden er stiftet den 8. februar 2014 og er af SKAT afmeldt den 23. januar 2015. Ejer er RN som er indrejst fra Land Y1 den 2. december 2013 og udrejst til Land Y1 den 1. april 2014. Virksomheden har været registreret fra 1. december 2014 - 31. december 2014 for A-skat og AM-bidrag. SKAT har modtaget time/arbejdssedler den 20. december 2016.
SKAT har udført kontrol for involvering af kædesvig og virksomheden er ukendt på den adresse der er opgivet som firmaets adresse.

Revisor/H1s bemærkninger jf. vedlagte:
Kontakt er H der foreligger samarbejdsaftale.

SKATs yderligere bemærkninger:
SKAT kan ikke identificere H. SKAT kan ikke identificere de personer der er anført på time/arbejdssedlerne.

G11 - cvr […]
Virksomheden er registreret som: Opførelse af bygninger.
Virksomheden er stiftet af G29 Holding ApS den 15. oktober 2013.
SKAT har udført kontrol af virksomheden og virksomheden er kendt i kædesvig sammenhænge.
Der er ikke på de modtagene bilag specificeret hvilket arbejde der er udført, kun tømre efter aftale med P, eller hvornår arbejdet er udført.
Selskabet er under konkursbehandling 8. juni 2016.

Revisor/H1s bemærkninger jf. vedlagte:
Kontaktperson er HK. Virksomheden er anbefalet på arbejdspladsen. Der er udsendt faktura ca. på ugevis.

SKATs yderligere bemærkninger:
SKAT kan ikke se at HK er ansat i firmaet. Der er ikke indberettet ansatte i maj, juli og august 2015 hvor der er timesedler fra. Firmaet bruger underleverandører som er uregistrerede.

G12 ApS - cvr […]
Virksomheden er registreret som: Opførelse af bygninger
Virksomhedens indehaver er MM, som er indrejse til Danmark den 28. november 2014 og selskabet er stiftet 23. januar 2015.
SKAT har udført kontrol af virksomheden, i forbindelse med kædesvig, og det er SKAT's opfattelse at der ikke er udført et egentligt og reelt arbejde der er viderefaktureret.
SKAT har modtaget time/arbejdssedler den 20. december 2016.
Selskabet har ikke angivet moms, A-skat og AM-bidrag.
Penge der indgår i på selskabets bankkonto overføres til udlandet.

Revisor/H1s bemærkninger jf. vedlagte:
Anbefalet af en på arbejdspladsen boede i By Y1.

SKATs yderligere bemærkninger:
Ingen oplysninger om kontaktperson. SKAT kan ikke se på timesedlerne hvem der egentlig har udført arbejdet.

G13 ApS - cvr […]
Virksomheden er registreret som: Vikarbureauer
Virksomheden er stiftet den 28. februar 2014 af AM. Virksomheden har ikke angivet moms. SKAT har modtaget time/arbejdssedler den 20. december 2016.
SKAT har kontrol af virksomheden i kædesvig sammenhænge.

Revisor/H1s bemærkninger jf. vedlagte:
Kontakt er NE. Der foreligger samarbejdsaftale.

SKATs yderligere bemærkninger:
Samarbejdsaftalen er underskrevet af IS. Der er ingen S eller E der er ansat i firmaet. SKAT kan ikke identificere dem eller dem der er anført på timesedlerne. Telefonnummeret der bliver anvendt er et taletidskort.

G14 ApS - cvr […]
Virksomheden er registreret som: Specialiseret engroshandel med fødevarer i.a.n.
Virksomhedens stifter er CS.
Der er ikke angivet moms, A-skat eller AM bidrag i virksomheden. Sagen er under behandling i SKAT vedrørende kædesvig, og har ikke reageret på SKATs skrivelse.
SKAT har modtaget time/arbejdssedler den 20. december 2016.

Revisor/H1s bemærkninger jf. vedlagte:
Der foreligger samarbejdsaftale og kontaktpersonen var BM. Arbejdet var i By Y2 og G27. På mødet blev oplyst at de var underleverandører til G6 og G11 samt ansatte hos G14 selv, der blev anvendt.

SKATs yderligere bemærkninger:
CS har været forsvundet på folkeregistret siden 1. juli 2015.
BM der findes ingen med det navn på folkeregistret.
Man kan ikke identificere de personer der en anført på timesedlerne.

G15 ApS - cvr […]
Virksomheden er registreret som: Vikarbureauer
Virksomheden er stiftet den 1. maj 2014 af ApS G30 og direktør er HA. Virksomheden er under konkursbehandling fra den 3. oktober 2016. SKAT har tvangsafmeldt selskabet med virkning fra den 15.04.2016, som følge af manglende indberetning af moms.
En del af indsætninger i virksomhedens bank er overført til udlandet.
SKAT har behandlet virksomheden i kædesvig sammenhænge.
Der er anført et sagsnummer på fakturaen.
SKAT har modtaget time/arbejdssedler den 20. december 2016.

Revisor/H1s bemærkninger jf. vedlagte:
Kontakt person er AM.

SKATs yderligere bemærkninger:
På den medsendte følgeseddel er navnet AN. Den ansvarlige person i perioden er HA. Man kan ikke identificere de personer der en anført på timesedlerne

…"

SKAT har ikke anerkendt fradrag for fremmed arbejde vedrørende følgende fakturaer:

Fremmed arbejde 2014

SKAT har herefter samlet set nægtet skattemæssigt fradrag for i alt 2.494.488 kr. ud af 3.409.089,14 kr. vedrørende udgifter til fremmed arbejde i indkomståret 2014.

SKAT har ikke anerkendt fradrag for fremmed arbejde i indkomståret 2015 vedrørende følgende fakturaer:

Fremmed arbejde 2015

SKAT har herefter samlet set nægtet fradrag for i alt 1.954.937,45 kr. ud af 2.627,742,50 kr. vedrørende udgifter til fremmed arbejde i indkomståret 2015.

Fakturaerne indeholder generelt oplysninger om udstederen og modtageren, herunder adresse- og CVR-oplysninger, ligesom der typisk fremgår betalingsoplysninger. Størstedelen af fakturaerne indeholder desuden en beskrivelse af hvor, eller i forbindelse med hvilket projekt, arbejdet er blevet udført. Det fremgår typisk ikke hvem eller hvornår arbejdet er udført, selvom der ofte er anført hvilken type håndværk (elektriker, arbejdsmænd osv.) der er blevet udført. Somme tider er der blot anført et fornavn, et antal timer og en timepris.

Repræsentanten har forklaret, at klageren i 2013 kom i kontakt med G31 A/S, som er et hovedentreprenørfirma fra By Y3 området. G31 A/S havde nogle gode kundekontakter i hovedstadsområdet, men manglede håndværkere til at udføre arbejdet.

Da klageren havde gode kontakter til andre håndværkerfirmaer, indgik parterne et samarbejde, hvorefter G31 A/S skulle indgå aftale med bygherrerne, sørge for materiale til opgaverne, samt stille deres egne håndværkere til rådighed. Klageren skulle herefter sørge for de resterende håndværkere, der var påkrævet til de enkelte opgaver. Antallet af håndværkere blev justeret løbende, og klageren og G31 A/S aftalte en timeløn for underentreprenørerne. Ifølge det oplyste, var det G31 A/S, der som hovedentreprenør indgik aftale med bygherre og varetog materialekøb.

Klageren har fremlagt timesedler som understøttende dokumentation for underleverandørernes timeforbrug. Klageren har forklaret, at timesedlerne blev brugt ved udarbejdelse af faktura til G31 A/S, hvor de blev godkendt af pladsformanden. Det var G31 formænd, der løbende førte tilsyn med arbejdet. Timesedlerne blev opbevaret af G31 A/S. Klageren tog ikke kopier af ugesedlerne til eget brug, men har til brug for skattesagen indhentet kopier af ugesedlerne hos G31 A/S.

Om relationen til G31 A/S har klageren desuden forklaret, at der ikke blev indgået en skriftlig aftale mellem G31 A/S og H1, ligesom der heller ikke findes mailkorrespondance eller andet, der kan belyse parternes aftale yderligere. Timesatsen blev løbende forhandlet med pladsens formand, DC fra G31 A/S.

Om forholdet til underleverandørerne har klageren forklaret, at han ofte fandt de nødvendige håndværkere blandt kollegaer fra byggepladserne.

Klageren har fremlagt samarbejdsaftaler vedrørende 3 underleverandører, herunder

G3 - aftalen er underskrevet den 1. juli 2014
G10 - aftalen er underskrevet den 5. juni 2014
G13 - aftalen er underskrevet den 23. november 2015

Af samarbejdsaftalerne fremgår det blandt andet, at formålet med aftalen er, at parterne i fællesskab skal samarbejde om at betjene klagerens kunder. Det fremgår desuden, at det er klagerens underleverandør, der har ansvar for at stille det fornødne personale og ressourcer til rådighed, ligesom underleverandørerne i tilfælde af sygdom eller andet frafald blandt personalet er forpligtet til at sørge for afløsning. Samarbejdsaftalerne er enslydende.

Forholdene på byggepladsen
Skatteankestyrelsen fremsendte 4. maj 2018 følgende spørgsmål til virksomhedens repræsentant:

"På kontormødet, blev det forklaret, at der ikke foreligger en skriftlig samarbejdsaftale mellem H1 og G31 A/S.

Manglen på en samarbejdsaftale rejser en række spørgsmål. Skatteankestyrelsen efterspørger derfor en redegørelse, gerne støttet af konkret dokumentation, som kan belyse følgende:
- Hvordan fungerer over-/underordnelsesforholdet mellem G31 A/S, H1 og de anvendte underleverandører?
- Hvordan har de involverede virksomheder aftalt videregivelse af ordrer?
- Hvordan har H1 opgjort indholdet af de løbende fakturaer, når det er G31 A/S der har underskrevet og opbevaret timesedlerne for det udførte arbejde?
- Hvordan kan H1s profit opgøres? Skatteankestyrelsen bemærker, at H1 ofte fakturerer G31 for udført arbejde med timelønninger, der kun ligger ganske lidt over, hvad H1 selv betaler sine underleverandører for arbejdet. "

Virksomhedens repræsentant besvarede den 14. maj 2018 spørgsmålene således:

"Samarbejdet mellem G31 A/S og H1 v/A kom i stand på den måde, at H1 v/A løste forskellige opgaver på de byggepladser, hvor G31 A/S havde hovedentreprisen.

G31 A/S kontaktede H1 v/A i de tilfælde, hvor G31 A/S ikke selv havde mandskab nok til at overholde de aftalte tidsplaner med bygherre.

H1 v/A henvendte sig herefter til sit netværk for at høre om nogle af dem havde ledig kapacitet, som H1 kunne trække på.

Der blev herefter indgået mundtlige aftaler mellem G31 A/S og H1 om løsning af forskellige opgaver. Opgaverne kunne f.eks. omfatte opsætning af 6.000 m2 loft eller at stille 4 mand til rådighed i 14 dage til løsning af diverse opgaver.

Afregning mellem G31 A/S og H1 skete på timebasis, som også blev aftalt mellem H1 og denne virksomheds underleverandører.

H1 havde arbejds-/timesedler liggende på byggepladserne. Når de enkelte underleverandører havde udført arbejde på den pågældende opgave blev deres timer skrevet på timesedlerne. Timesedlerne blev af H1 anvendt som grundlag for de fakturaer, der blev fremsendt til G31 A/S, og som kontrol for fakturaerne fra underleverandørerne. Timesedlerne blev af administrative hensyn (godkendelsesprocedure) vedlagt fakturaerne til G31 A/S, da G31 A/S repræsentant (pladsformanden) på de pågældende byggepladser havde attesteret timesedlerne, og derved godkendte timeopgørelserne.

H1 tog ikke til eget brug kopier af timesedlerne, men har til brug for nærværende skattesag indhentet kopier af timesedlerne hos G31 A/S, som efterfølgende er fremsendte til SKAT.

H1 v/A opnåede på grund af den hårde konkurrencesituation kun et lille dækningsbidrag på de enkelte time.

Denne beskrevne fremgangsmåde er meget almindelig og anvendes ofte i håndværkerbranchen. "

Til illustration af rutinerne for modtagelse af arbejdssedler og købsfaktura fra underleverandørerne og til salgsfaktura til G31 A/S har repræsentanten samlet et eksempel for arbejde udført i By Y4.

Bilagene udviser følgende:

Salgsfaktura fra H1 til G31 A/S

Faktura: 201444
Dato: 24/8 2014
Arbejdssted: By Y4
Timer: 18,5
Beløb: 7.400,00

Faktura:201451
Dato: 7/9 2014
Arbejdssted: By Y4
Timer: 31,0
Beløb: 12.400,00

I alt timer: 49,5
I alt beløb: 19.800

Købsfaktura fra G9

Faktura:1265
Dato: 20/8 2014
Arbejdssted: By Y4
Timer: 32,0
Beløb: 11.200,00

Faktura: 1269
Dato: 1/9 2014
Arbejdssted: By Y4/G32
Timer: 29,5
Beløb: 10.325,00

Faktura: 1269
Dato: 1/9 2014
Arbejdssted: G32
Timer: -12,0
Beløb: -4.200,00 Vedrørende G32 ifølge arbejdsseddel

I alt timer: 49,5
I alt beløb: 17.325,00

Der er til støtte for eksemplet vedlagt bilag i form af arbejdssedler modtaget fra G9.

Klagerens repræsentant har desuden fremlagt en opgørelse foretaget af G31 A/S over klagerens fakturering til G31 A/S. Det fremgår, at faktureringen er sket på baggrund af G31' projektleders godkendte timesedler.

Af opgørelsen fremgår følgende:

[Tabellen er ufuldstændig pga. pladsmangel]

SKATs afgørelse
SKAT har forhøjet klagerens indkomst for indkomstårene 2014 og 2015 med henholdsvis 2.494.488 kr. og 1.954.938 kr. vedrørende nægtet fradrag for fremmed arbejde.

Som begrundelse for afgørelsen har SKAT anført følgende:

"…

Fakturaer fra underleverandører

SKAT har gennemgået fakturaerne fra H1's underleverandører for den kontrollerede periode og kan konstatere, at alle fakturaerne fra underleverandørerne er påført cvr. nr. for udsteder, fakturanummer, navn, dato og betalingsmåde.

Ifølge virksomhedens bogføring og angivelser, udføres størstedelen af det arbejde der faktureres for, af underleverandører.

Specifikation af fakturaerne er anført som: Rengøring, håndmand, mandetimer, håndværker. Der er ikke specificeret hvor arbejdet er udført og hvorledes fakturabeløbene fremkommer.

…

SKAT yderligere kommentar til møde og skrivelser fra revisor:

Revisor henviser til afgørelse SKM2016.509.BR, hvoraf det fremgår, at hvis der er pengestrømme/dokumentation for betaling af fakturaerne og virksomheden er momsregistreret - så er forpligtigelserne opfyldt for fradrag for underleverandørerne.

I den konkrete sag har Byretten haft kontakt med sagsøgerens underleverandør, som har kunnet redegøre for de konkrete fakturaer, og på den baggrund finder retten, at der har været redegjort for de kontante betalinger.

Revisor henviser endvidere til, Juridiske vejledning A.B.3.3.1.4, at hvis fakturadatoen ikke afviger væsentligt fra den faktiske leveringsdato, er det ikke nødvendigt at anføre leveringsdato. Det grundlæggende er, at fakturadatoen er bestemmende for, hvornår fakturaen skal medregnes hos sælger og kan fradrages hos køber, så symmetrien i momssystemet (sælgers afregningstidspunkt og købers fradragstidspunkt) opretholdes på grundlag af fakturadatoen.

SKAT er enig i ovenstående, men det er SKATs opfattelse, at flere af underleverandørers fakturaer er utilstrækkelige, idet de ikke indeholder omfanget og arten af de levererede ydelser. Der er flere underleverandører der har anført et antal timer på fakturaerne. På de modtagende timesedler, der hører til fakturaerne, er der flere af timesedlerne, der ikke kan sammenholdes med timer på fakturaerne, og man kan ikke se hvem der har udført arbejdet.
Der henvises til ovenstående vedrørende gennemgang af de enkelte leverandører, og vedlagte timesedler/bilag.

Revisor henviser ligeledes til Juridisk vejledning D.A.11.1.7. SKAT er enig i revisor betingelse for kravene for fradragsretten for moms.

SKAT anser ikke, at alle H1s underleverandører er identificeret, jf. nedenstående.
Revisor bad på mødet om en nærmere forklaring på hvad forskellen på momsfradrag og skattefradrag er.

I Momsbekendtgørelsen § 82, er der anført. "Registrerede virksomheder skal til dokumentation af den indgående afgift kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag, eller enhedsdokumentets eksemplar og med eventuelle rettelsesmeddelelser m.v. fra SKAT eller fakturaer for erhvervelser fra andre EU-lande med anførelse af sælgerens og køberens registreringsnummer. "

Skattemæssigt er det afgørende, om udgiften er med til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten jf. Statsskatteloven § 6, litra a.

Det skal bemærkes, at de underleverandører hvor der i SKATs tidligere forslag alene blev nægtet fradrag momsmæssigt og ikke skattemæssigt, nu er godkendt både moms- og skattemæssigt. Der tilbagestår således ikke længere underleverandører hvor der "kun" nægtes momsmæssigt fradrag.
Den nærmere begrundelse for nægtelse af skattemæssigt fradrag, fremgår under punkt 2.

Revisors opfattelse er, at mængden og arten af de leverede ydelser i det væsentligste er vel beskrevet på de modtagne fakturaer fra underleverandørerne.
SKAT anser, under hensyntagen til de uregelmæssigheder der er både ved fakturaerne og underleverandørernes virksomheders forhold, at fakturaerne ikke er dokumenteret tilstrækkeligt jf. mere nedenfor.

…

2.4. SKATs bemærkninger og begrundelse
Den af dig personlig drevne virksomhed H1, har for indkomstårene 2014 og 2015 fratrukket udgifter til fremmed arbejdet/underleverandører.

SKAT har gennemgået de indsendte bilag.

Der henvises til vedlagte bilag 1, hvor der er opgjort hvilke udgifter der er fratrukket i din skattemæssige opgørelse for udgift til fremmed arbejde/underleverandører og hvilke udgifter SKAT ikke godkender.

I henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a kan udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, fradrages ved beregningen af den skattepligtige indkomst.

I forbindelse med vurdering af virksomhedens fradrag for de af virksomheden anvendte underleverandører har SKAT dels indkaldt materiale fra dig og undersøgt flere af dine underleverandører.

Der henvises til ovenstående under punkt 1.3. SKAT's undersøgelse af virksomhedens underleverandører.

Konklusion:
Når henses til:

• at de modtaget arbejdssedler/timesedler ikke er specificere og SKAT ikke kan identificere alle de personer der arbejder for din virksomhed
• at der har været skift af underleverandører
• at fakturaerne ikke har kunnet kontrolleres hos flere af udstederne, på grund af det ikke har været muligt at få bekræftet samhandel med virksomheden. Hertil skal bemærkes, at flere af de anvendte underleverandører ikke har overholdt deres forpligtelser om angivelse og afregning overfor SKAT
• at der hos hovedparten af underleverandørerne ikke er ansat personale, der har kunnet udføre det arbejde, der er faktureret til H1
• at den omsætning der relaterer sig til de udstedte fakturaer ikke er selvangivet hos flere af de af virksomhedens anvendte underleverandører
• at de modtagne samarbejdsaftaler mellem din virksomhed og underleverandørerne, kan SKAT ikke identificere flere af personerne og de er ikke ansat eller kendt i de virksomheder
• at der mangler specifikationer på alle fakturaerne omkring hvilke arbejdet der er udført, hvem der har udført det og i mange tilfælde også hvornår. Eksempel kan det oplyses at der kun er anført antal timer for de enkelte håndværkere
• at flere af de anvendte underleverandører er registreret med udenlandske ejere som ikke er kendt i Danmark

finder SKAT at der er en række faktorer, der rejser tvivl om fakturaernes realitet, hvorfor der nægtes fradrag for den af virksomheden fratrukne udgift jf. statsskattelovens § 6, stk. 1. litra a, idet det ikke er godtgjort at indkøb af fremmed arbejdskraft er leveret til H1, uagtet betaling af fakturaerne har fundet sted, hvorfor udgifterne ikke er omfattet af fradragsbestemmelsen i Statsskatteloven § 6 litra a.

Det er SKAT's opfattelse, at de af virksomhedens fremlagte fakturaer for køb hos underleverandørerne, ikke i sig selv er tilstrækkeligt bevis for de hævdede købte ydelser under de foreliggende omstændigheder. Det skal bl.a. nævnes, at der på flere af fakturaerne er anført et antal timer, og de modtagene timesedler ikke er sammentalt med timerne på fakturaerne, og man kan ikke se hvem der har udført arbejdet på timesedlerne.

Det skal desuden bemærkes, at det af bogføringslovens § 4, stk. 2 fremgår, at der skal være et kontrolspor. Ved kontrolsporet forstås de oplysninger, der dokumenterer registreringens rigtighed. Fakturaer fra underleverandører indeholder ikke tilstrækkelige oplysninger til at kunne påvise kontrolsporet. Du har ikke givet yderligere oplysninger til belysning heraf.

Der kan henvises til Østre Landsrets dom SKM2009.325.ØLR, ifølge hvilken der påhviler en køber en særlig forpligtelse til at dokumentere, at købsfakturaer kan danne grundlag for fradrag hos køber, hvis der kan rejses tvivl om fakturaernes realitet.

Det er SKAT's opfattelse, at denne særlige forpligtelse ikke er løftet.

Det skal bemærkes, at SKAT ikke har taget stilling til overskud af virksomhed for 2016.

2.5. SKATs endelige afgørelse
Der henvises til beskrivelsen i punkt 1.5. hvorefter forslag til afgørelse fastholdes som beskrevet i punkt 2.4.

…"

Af SKAT afgørelse fremgår det, at punkt 1.5 vedrører momsansættelsen for samme forhold. Af afsnittene punkt 1.4 og 1.5 fremgår følgende:

"…

1.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Krav til fakturaer og fradrag herfor

Efter momslovens § 37, stk. 1 og stk. 2, nr. 1 kan registrerede virksomheder medregne moms af momsbelagte fradragsberettigede indkøb, der er leveret til virksomheden, til virksomhedens købsmoms ved opgørelsen af momstilsvaret.

Modsætningsvis er moms af fakturaer, for hvilke det ikke kan dokumenteres, at en momspligtig underleverandør faktisk har leveret de på fakturaen anførte varer og ydelser, ikke fradragsberettiget.

Ifølge SKAT´s juridiske vejledning defineres en faktura som et dokument, der af leverandøren og modtageren betragtes som en anmodning om betaling af leverancen.

Fakturaen skal for det første danne grundlag for opgørelse og kontrol af salgsmomsen hos leverandøren og for det andet udgøre dokumentation for fradrag for købsmoms hos køberen.

Kravene til en faktura samt fradrag herfor fremgår af momsbekendtgørelsens § 58, jfr. § 79 og § 82.
En faktura skal blandt andet indeholde omfanget og arten af de leverede ydelser, samt indeholde dato for levering af ydelserne, såfremt denne er forskellig fra fakturadatoen.

Der henvises videre til SKAT`s juridiske vejledning, afsnit A.B.3.3.1.4 omkring krav til en faktura.

SKAT`s juridiske vejledning kan ses på www.skat.dk - Jura - juridisk vejledning.

SKAT´s bemærkninger

Du/H1 har afleveret en række fakturaer, som danner grundlag for fradrag for udgifterne til underleverandører.

Flere af fakturaerne fra underleverandørerne er ikke specificerede. Det er således ikke muligt at se hvor, hvornår og hos hvem arbejdet er udført eller udført af. Fakturaerne lever således ikke op til kravene i momsbekendtgørelsens § 58. SKAT har anmodet dig om at indsende underbilag i form af timesedler/arbejdssedler mm., for hver enkelt underleverandør ved brev dateret 6. september 2016. Det anmodede materiale er modtaget den 20. december 2016.

SKAT har foretaget undersøgelser af underleverandørerne, og det har vist sig, at en del af dem ikke angiver og/eller afregner korrekt moms, A-skat og AM-bidrag. Flere af virksomhederne er foreløbigt fastsat i moms og flere af underleverandørerne har det ikke været muligt for SKAT at få kontakt til. Det har derfor ikke været muligt at konstatere, hvilket arbejde der rent faktisk har været udført. Endvidere er store dele af indsætningerne på underleverandørernes bankkonti hævet efterfølgende kontant/ eller bliver overført, uden man kan se hvem der modtager pengene.

De personer som er oplyst som kontaktpersoner kan SKAT ikke identificere.

På opslag på www.virk.dk under CVR kan man se, hvem der er ansvarlig indehaver af virksomheder. Siden hører under Erhvervsstyrelsen og alle har adgang hertil.

Jf. vedlagte fra Erhvervsstyrelsen, har SKAT undersøgt ovenstående virksomheder, hvor fradrag for underleverandører ikke er godkendt. Samtlige viser hvem der er officielle ejer/direktører for virksomhederne. SKAT er derfor noget uforstående overfor revisors oplysninger om, at de ikke har set nogen faresignaler.

Din revisor har tidligere oplyst at du/din virksomhed ikke har et administrativt system til styring af byggesager, på grund af virksomhedens art og omfang, men har fremsendt en mail den 20. februar 2017 med specifikation af sager jf. vedlagte.

Konklusion:

Når der henses til:

• at de modtagne arbejdssedler, timesedler eller andet materiale, kan ikke afstemmes til de af underleverandørerne udstedte fakturaer
• at der har været mange skift af underleverandører
• at det ikke har været muligt at få kontakte til underleverandørerne, hvorfor det heller ikke er muligt at få bekræftet samhandel med din virksomhed
• at fakturaerne ikke har kunnet kontrolleres hos udstederen. Hertil skal bemærkes, at flere af de anvendte underleverandører ikke har overholdt deres forpligtelser om angivelse og afregning overfor SKAT
• at der hos flere af underleverandørerne ikke er ansat personale, der har kunnet udfører det arbejde, der er faktureret til H1 og at SKAT ikke haft mulighed for at kontrollere om underleverandørerne har brugt andre underleverandører
• at flere af de anvendte underleverandører er registreret med udenlandske ejere, som ikke er kendt i Danmark og de oplyste kontakter ikke kendes i de enkelte virksomheder

finder SKAT at der er en række faktorer, der rejser tvivl om fakturaernes realitet, hvorfor der nægtes fradrag for købsmomsen, idet det ikke er godtgjort at indkøb af fremmed arbejdskraft er leveret til H1, uagtet betaling af fakturaerne har fundet sted.

Manglende overholdelse af underleverandørernes forpligtelser om angivelser af moms, medfører efter SKATs opfattelse, at H1 har en særlig forpligtigelse til at dokumentere, at firmaerne har leveret de fakturerede ydelser.

…

Det skal desuden bemærkes, at det af bogføringslovens § 4, stk. 2. fremgår, at der skal være et kontrolspor. Ved kontrolsporet forstås de oplysninger, der dokumenterer registreringens rigtighed. Af bogføringslovens § 9 fremgår, at bilag skal oplyse hvad der er nødvendigt for at identificere kontrolsporet. Fakturaer fra underleverandører indeholder ikke tilstrækkelige oplysninger til at kunne påvise kontrolsporet.

På baggrund af ovenstående er det SKAT's opfattelse, at der på nuværende tidspunkt ikke kan konstateres, hvorvidt underleverandørerne rent faktisk har leveret den arbejdskraft, der fremgår af de udstedte fakturaer.

Det er derfor SKAT's opfattelse, at de af underleverandørerne udstedte fakturaer kan være fiktive og udarbejdet til formålet og at du enten selv eller i forening med andre anvender uregistreret arbejdskraft via et set-up, hvor pengeoverførsler til underleverandører anvendes til at sløre det reelle betalingssport til aflønning af arbejdskraft, hvorfor der ikke indeholdes og betales A-skat/AM-bidrag.

…

1.5. SKATs endelige afgørelse
Idet en stor del af revisors skrivelse af 5. maj 2017 er en gentagelse af revisors tidligere skrivelse af 19. december 2016, har SKAT alene valgt at kommentere de nye bemærkninger.
Der henvises i øvrigt til SKATs bemærkninger til skrivelsen af 19. december 2016, blandt andet omkring flere af underleverandørers manglende registreringer mv., som SKAT ikke anser revisor har kommenteret i skrivelse af 5. maj 2017, men har blot gengivet tidligere holdning og henvist til fakturalisterne.
I skriver, at SKAT skal kontakte G31 A/S, for at få klarhed over H1's arbejdsopgaver med G31 og sammenholde G31 A/S sagsnumre, med H1's underleverandører.
SKAT anfægter ikke arbejdsopgaver, der er foretaget for G31 A/S. SKAT har fået en forklaring på hvad sagsnumrene henfører til og har taget dette til efterretning.
De arbejdsopgaver H1 ikke selv har kunnet udføre for G31 A/S, har H1 fået underleverandører til at udfører. De underleverandører SKAT har nægtet fradrag for, både moms- og skattemæssigt, er de underleverandører, som efter SKAT undersøgelser og opfattelse, ikke har kunnet udføre dette arbejde, bl.a. med begrundelse i, at der enten ikke har været ansatte til at udfører arbejde, eller SKAT ikke kan se hvilke personer der skulle have udført arbejdet.
"De 10 råd" som SKAT har medsendt til forslag til afgørelse, er helt korrekt en skrivelse om hvad virksomhederne bør gøre. Der er således ikke tale om en lovhjemmel, men alene råd til hjælp, for at undersøge om forholdene er i orden hos underleverandørerne.
Revisor oplyser, at H1 har fået oplyst på møde med SKAT at nogle "selskaber" er kendt i kædesvigsammenhænge, og at dette alene betyder at de pågældende underleverandører er "dukket op" i forbindelse med SKATs kontroller.
Dette er en misforståelse, som det fremgår under SKATs oplistning og beskrivelse af de enkelte underleverandører, så er de omhandlende underleverandører involveret i kædesvig.
Revisor anføre, at SKAT har bevisbyrden for at der kan være en kriminel handling.
Det er umiddelbart SKATs opfattelse, at bevisbyrden er løftet, idet det er konstateret, at de af SKAT oplistede underleverandører ikke har været til at få fat i og der efterlades således tvivl om hvorvidt der er tale om fiktive fakturaer, til at sløre det reelle betalingsspor til aflønning af arbejdskraft, hvoraf der ikke indeholdes og betales A-skat/AM-bidrag.
Det skal bemærkes, at det ikke er SKAT der efterforsker, det er politiet.

SKATs kommentar til følgende domme:

SKM2016.509.BR

I den konkrete sag har Byretten haft kontakt med sagsøgerens underleverandør, som har kunnet redegøre for de konkrete fakturaer, og på den baggrund finder retten, at der har været redegjort for de kontante betalinger.

SKM2017.40.BR

I afgørelsen indeholder fakturaerne ikke en nærmere angivelse af de ydelser, som fakturaerne dækker over, herunder hvor arbejdet er udført. De omhandlende underleverandører, fremgår det, at disse firmaer ikke ses at have bogført leveringen af ydelserne, ligesom firmaerne ikke har angivet moms af ydelserne.

Retten fandt at det påhvilede sagsøgeren en skærpet bevisbyrde.

SKAT henviser til det under punkt 1.4. SKATs bemærkninger og begrundelse.

…"

Skattestyrelsen har i forbindelse med Skatteankestyrelsen fremsendelse af sagsfremstillingen udtalt følgende ved erklæring af 11. marts 2019:

"Skattestyrelsen kan tiltræde Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse af sagen.

Skattestyrelsen finder at der er en række faktorer, der rejser tvivl om fakturaernes realitet, hvorfor der nægtes fradrag for virksomheden fratrukne udgift til fremmed arbejdskraft jf. statsskattelovens § 6, stk. 1. litra a. Det ikke er godtgjort at indkøb af fremmed arbejdskraft er leveret til H1, uagtet betaling af fakturaerne har fundet sted. Det skal bl.a. nævnes, at der på flere af fakturaerne er anført et antal timer, og de modtagne timesedler ikke er sammentalt med timerne på fakturaerne. Endvidere kan man ikke se hvem der har udført arbejdet på timesedlerne.

Skattestyrelsens undersøgelser af underleverandørerne har vist, at de ikke har bogført leveringen af ydelserne til klageren, ligesom langt størstedelen af underleverandørerne ikke har angivet A-skat og AM-bidrag. De har ikke været registreret med ansatte, der har kunne levere de pågældende ydelser, ligesom det ikke har været muligt at få bekræftet samhandelen med de pågældende underleverandører. Herunder få bekræftet et ansættelsesforhold mellem underleverandørerne og de af klageren oplyste kontaktpersoner. Disse undersøgelser sammenholdt med klagerens dokumentation for de leverede ydelser, samt de afgivne forklaringer, udgør et tilstrækkeligt grundlag for, at der er begrundet tvivl om, hvorvidt de fremlagte fakturaer dækker over faktisk leverede ydelser til klageren og ikke direkte til hovedentreprenøren.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at manglen på en samarbejdsaftale mellem klageren og hovedentreprenøren, G31 A/S kan ikke danne et sikkert grundlag for parternes løbende ordrer og forpligtelser. Manglen på en skriftlig samarbejdsaftale betyder, at de af klageren anførte udgifter til underleverandører, ikke direkte kan henføres til klagerens transaktioner med hovedentreprenøren.

Det skal desuden bemærkes, at det af bogføringslovens § 4, stk. 2 fremgår, at der skal være et kontrolspor. Ved kontrolsporet forstås de oplysninger, der dokumenterer registreringens rigtighed. Fakturaer fra underleverandører indeholder ikke tilstrækkelige oplysninger til at kunne påvise kontrolsporet

Der kan henvises til Østre Landsrets dom SKM2009.325.ØLR, ifølge hvilken der påhviler en køber en særlig forpligtelse til at dokumentere, at købsfakturaer kan danne grundlag for fradrag hos køber, hvis der kan rejses tvivl om fakturaernes realitet.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at denne særlige forpligtelse ikke er løftet. "

Klagerens opfattelse
Klageren har nedlagt påstand om, at skatteansættelsen for indkomståret 2014 og 2015 skal nedsættes med henholdsvis 2.494.488 kr. og 1.954.938 kr.

Til støtte for påstanden har klagerens repræsentant anført følgende:

"…

4. Vores påstand og begrundelse
Ved en objektiv bedømmelse af H1s regnskabsmateriale kan det konstateres, at der foreligger fyldestgørende dokumentation for både indtægter og udgifter.

Samtlige udgiftsbilag fra underleverandørerne overholder momsbekendtgørelsen § 58, da det tydeligt fremgår, hvem udsteder er via virksomhedernes navne og CVR-numre, fakturadato, fakturanummer, hvem fakturaerne er udstedt til - i dette tilfælde H1 - mængden af den leverede ydelse qua timeangivelser, der kan henføres til de udleverede ugesedler, det samlede fakturabeløb (afgiftsgrundlag) samt den gældende afgiftssats og afgiftsbeløb.

Der hersker derfor ikke tvivl om fakturaernes indhold. Fakturaerne og de bagvedliggende arbejder kan endvidere direkte henføres til konkrete byggeprojekter, hvor G31 A/S har stået som hovedentreprenør. G31 A/S har betalt H1 for de pågældende opgavers udførsel og G31 A/S' kunder i form af G27 A/S, G42 A/S m.fl. har fået leveret de færdige bygninger.

SKAT har i begrundelsen for de foreslåede ændringer udelukkende henvist til underleverandørernes forhold og ikke påvist konkrete fejl eller mangler ved H1s regnskabsgrundlag.

SKAT har i sin afgørelsen blandt andet anført, "at de af underleverandørerne udstedte fakturaer kan (vores understregning) være fiktive", og har som tidligere nævnt henvist til Øster Landsrets dom refereret i SKM2009.325.ØLR og Byretsdom refereret i SKM2017.40.BR, hvor virksomheder er blevet nægte fradrag for udgifter til underleverandører/fremmed arbejder.

I begge afgørelser lægger domstolene afgørende vægt på summen af flere usædvanlige forhold. For det første havde de pågældende virksomheder udfordringer med at påvise realiteterne bag fakturaerne. Flere af de påståede virksomheder (underleverandører) var ikke registreret i det offentlige system. Dertil kommer en lang række mærkværdige forhold omkring betalingerne af fakturaerne.

Under disse omstændigheder påhvilede det de pågældende virksomheder en skærpede bevisbyrde for, at der var realiteter bag de fratrukne udgifter. Virksomhederne kunne ikke løfte denne bevisbyrde tilfredsstillende, hvorfor de nægtet fradrag for udgifterne.

SKAT har i sin begrundelse anført, at de foreliggende fakturaer fra underleverandørerne hos H1 "kan" være fiktive, men SKAT har på ingen måde løftet bevisbyrden herfor. Det forekommer voldsomt, at SKAT nægter fradrag for udgifter til underleverandører og moms i en samlet størrelsesorden på DKK 6,3 mio. bare forbi SKAT mene at fakturaerne "kan" være fiktive.

SKAT har ikke konkret redegjort for årsagen til at udvalgte underleverandører ikke er godkendte, når andre underleverandører på grundlag af samme type dokumentation, dvs. fakturaer, arbejdssedler, elektronisk betaling af fakturabeløbene, er godkendte.

SKAT har alene gjort ansvar gældende over for H1, da SKAT ikke har kunne komme i kontakt med en udvalgt del af underleverandørerne, hvilket vi finder yderst problematisk.

H1 har derimod løftet bevisbyrden for at der er realiteter bag fakturaerne via ugesedler, ligesom H1 selv har viderefaktureret arbejdet til sine kunder, som tillige har betalt for arbejdet.

Som udgangspunkt har H1 ikke et objektivt ansvar for underleverandørernes overholdelse af deres forpligtelser overfor SKAT.

Der er på ingen måde belæg for at statuere er subjektivt ansvar - dvs. rejse krav om skærpede bevisbyrde - overfor H1, da alle underleverandørerne har været registreret i det offentlige system som momspligtige virksomheder, de modtagne fakturaer fra underleverandørerne opfylder momsbekendtgørelsens § 58 og da betaling af fakturaerne er sket elektroniks.

På den baggrund er det vores opfattelse, at SKAT ikke kan gøre et kædeansvar gældende blot med at henvise til at det ikke har været muligt at komme i kontakt med underleverandørerne.

Faktura fra underleverandører
Det er SKAT's anbringende, at fakturaerne fra underleverandørerne ikke lever op til kravene i momsbekendtgørelsen, da det ikke af disse fremgår

• Mængden og arten af de leverede varer eller omfanget og arten af de leverede ydelser.
• Den dato, hvor levering af varerne eller ydelserne foretages eller afsluttes, eller hvor et afdragsbeløb betales, forudsat en sådan dato er fastsat og forskellig fra fakturarens udstedelsesdato.

,.

Det er vores opfattelse, at mængden og arten af de leverede ydelser i det væsentligste er vel beskrevet på de modtagne fakturaer fra underleverandørerne. Der er tale om udlejning af arbejdskraft, hvilket er beskrevet med timetal og timepris. SKAT's krav er således opfyldt.

Det fremgår af den juridiske vejledning AB. 3.3.1.4, at såfremt fakturadatoen ikke afviger væsentligt fra den faktiske leveringsdato, er det ikke nødvendigt at anføre leveringsdato. På langt den overvejende del af fakturaerne fremgår det umiddelbart i hvilken periode arbejdet er udført. SKAT's krav er derfor ikke lovhjemlet, og derudover er SKAT's opfattelse forkert.

Endvidere er det ikke korrekt, når SKAT anfører, at det ikke fremgår af underleverandørernes faktura, hvor arbejdet er udført. Hvis SKAT efter sin gennemgang ville have vendt sagen og have foretaget en efterkontrol ville man have opdaget, at de sagsnumre som leverandørerne anvender er de samme sagsnumre som G31 A/S benytter på sagerne. For den væsentligste del af de fremmede arbejder var det muligt for revisionsfirmaet at konstatere, hvor arbejdet var udført.

Vi skal henvise til det vedlagte bilag, hvor revisionsfirmaet har gennemgået de enkelte bilag og påført parternes bemærkninger. Vi har endvidere på bilaget påført arbejdsstedet. Det er endvidere vores opfattelse, at vi i det væsentligste kunne konstatere, i hvilken periode arbejdet er udført.

Det er ikke korrekt, når SKAT i sagsfremstillingen anfører, at en overtrædelses af kravene til indeholdelse af faktura medfører, at der ikke er fradrag for momsen.

Det kan af den juridiske vejledning D.A.11.1.7 udledes, at det navnlig er en betingelse til kravene for fradragsretten for moms at fakturaer indeholder de informationer, der er nødvendige for at kunne identificere den person, der har udstedt disse fakturaer og arten af de leverede tjenesteydelser.

Virksomheden H1 har opfyldt disse forhold.

Lovpraksis er endvidere således, at blot fordi et formalitetskrav ikke er tilstrækkeligt opfyldt, bevirker dette ikke ugyldighed. Vi skal henvise til SKM2016.509.BR.

…

Overskud af virksomhed
Det er SKAT' s anbringende, at der er en række faktorer, der rejser tvivl om fakturaernes realitet, hvorfor der nægtes fradrag for den fratrukne udgift.

Vi skal gentage vores argumentation som under momsforholdet:

Det er vores opfattelse, at SKAT's arbejde har været mangelfuldt og ikke særligt dybdegående.
SKAT oplyser, at fakturaerne ikke har kunnet kontrolleres hos udstederne. Dette kan kun forstås således, at det ikke har været muligt hos alle underleverandører. Dette anser vi ikke for at være korrekt. Der er flere virksomheder, hvor der er normal drift og hvor SKAT efter sin egen redegørelse ikke har mistanke om mulig moms- og skatteunddragelse. Vi er uforstående overfor, at disse virksomheder ikke har samarbejdet loyalt.

Det er vores opfattelse, at SKAT har særlige beføjelser til at efterforske moms- og skattebedrageri, og efter vores opfattelse virker det som om, at SKAT ikke har foretaget nogen særlig undersøgelse, men gør virksomheden H1 økonomisk ansvarlig.

Vi er endvidere forundret over, at SKAT ikke har kontaktet G31 A/S med henblik på, at få en redegørelse for samarbejdet med H1 og karakteren af dette, herunder hvorledes forretningsgangene i praksis er foretaget. Dette ville have dokumenteret, at er der udført arbejde, og at der er realitet i underleverandørernes fakturaer.

Det er vores opfattelse, at A ikke havde grund til at antage at der kunne være forhold ved sit samarbejde med underleverandørerne, der bevirkede, at han skulle være særlig årvågen.

A har oplyst, at når han har indgået sine samarbejdsaftaler med underleverandører, har disse altid været repræsenteret af pladsformænd, der alle var danske håndværkere. På arbejdspladserne har kun været danske statsborgere fra underleverandørerne. A har ikke mødt udlændinge eller været bekendt med at udlændinge skulle være deltager i underleverandørernes virksomheder.

A har endvidere ikke haft mulighed for at foretage et opslag i et offentligt register for kontrollere, om en underleverandør var registreret for indeholdelse af Arbejdsmarkedsbidrag og A-skat i forbindelse med udbetaling af løn til ansatte.

For A har samarbejdet i enhver henseende været normalt uden, at der har eller skulle have været" røde advarselslamper", der burde lyse.

A har oplyst, at han under et møde hos SKAT har fået oplyst, at SKAT med formuleringen at selskabet er kendt i kædesvigsammenhænge ikke menes at selskabet har begået eller er mistænkt for at have begået moms- eller skattesvig, men at selskabets navn er dukket op i forbindelse med undersøgelse af andre selskaber, der er under mistanke for kædesvig.

Vi har gennemgået de benyttede underleverandører, og anført vores bemærkninger omkring disse. Dette er anført på fakturalisterne. Det er vores opfattelse, at der ikke burde være forhold, der indikerer, at A skulle være særlig opmærksom på.

Ved SKATs oprindelige gennemgang konstaterede vi, at SKAT for 2014 og 2015 tilbageførte købsmoms på samtlige faktura på underleverandørerne. Men både for 2014 og 2015 tilbagefører SKAT ikke udgiften for den leverede ydelse fra 4 leverandører. Dette var vi uforstående overfor, og SKAT har nu rettet fejlen, således at der er moms- og skattefradrag fra leverandørerne.

I den juridiske vejledning D.A.11.1.7 er anført følgende:

"Skærpede krav ved unormale forhold.
Hvis der i konkrete tilfælde kan konstateres unormale forhold fx i forbindelse med udstedelse af fakturaer, kan der stilles skærpede krav til dokumentationen for, at der foreligger fradragsberettiget købsmoms, Se SKM2008.721.BR og SKM2009.325.ØLR."

I den konkrete sag henviser SKAT til afgørelsen SKM2009.325.ØLR, men denne sag kan ikke anvendes som argument i den konkrete sag, da der i forholdet var rejst væsentlig tvivl om de omhandlede fakturaers realitet. Herunder at fakturaerne til dels var udfærdiget af køberen og var udstedt af en virksomhed, der ikke i en længere periode havde været anmeldt for moms, hvilket køberen tidligere havde fået oplyst af SKAT. Dertil kom, at betaling af de omhandlende fakturaer var udokumenteret.

SKAT har endvidere henvist til SKM2017.40.BR. Denne sag kan ligeledes ikke anvendes analogt i forhold til A, da klagerens bogholderi var mangelfuldt med meget betydelige differencer, ligesom fakturaerne var usammenhængende i nummerering. Endvidere var fakturaerne meget usædvanlige urealistiske, og der var en række yderst mærkværdige forhold omkring betalingerne samt anvendelse af uforklarlige bankkonti samt kontante betalingerne af ejeren på mere end 1 million.

Benævnelserne på klagerens fakturaer i Byretsdommen SKM2017.40.BR var: "opvask juli", "ifølge aftale" Det vil sige uden angivelse af arbejdssted og timer, samt pris.

Disse domshenvisninger kan således ikke anvendes, da der i sagerne er væsentlig forskellig forhold end hos H1, idet H1s fakturaer fra underentreprenørerne er underbygget med ugesedler, kan henføres til konkrete byggesager hos G31 A/S, at grundlaget/ugesedlerne tillige har været anvendt som grundlag for H1's fakturaer til G31 A/S, at samtlige fakturaer tillige er betalt ved elektroniske pengeoverførsler til de pågældendes underentreprenører pengeinstitutter.

Under SKAT's behandling af sagen har A fået tilsendt en skrivelse fra SKAT benævnt:

"De 10 råd"

Skrivelsen indeholder en række forslag for, hvad en virksomhed bør gøre for at sikre sig, at underleverandørerne eller disse underleverandører ikke har ulønnet/sort ansatte og/eller snyder med betaling af moms og skat

I skrivelsen fremgår følgende (vores fremhævelserne):

"Punkt 5
Du bør kræve, at underleverandøren fremlægger dokumentation for at denne er registreret efter moms- og kildeskatteloven.

Punkt 7
Du bør i en vis udtrækning anmode om dokumentation for afregning af moms og A-skatter

Du bør stille krav om, at du er bekendt med identiteten på underleverandørens ansatte (navn Og cpr.nr.)"

Disse krav har ingen hjemmel i lovgivning eller den juridiske vejledning.

Det er muligt via de offentlige tilgængelige systemer at kontrollere, at andre virksomheder er registreret for moms, men det er ikke muligt at se, hvorvidt virksomhederne er registreret for indeholdelse af AM-bidrag og A-skat.

Vi gør i den forbindelse opmærksom på, at samtlige H1s underleverandører har været registreret for moms i de omhandlende perioder. SKAT har på mødet den 9. februar 2017 bekræftet, at H1 ikke selv har kunne kontrollere om underleverandørerne har været registreret for indeholdelse af AM-bidrag og A-skat. Disse oplysninger er kun tilgængelige i SKATs egne systemer.

Det er endvidere As opfattelse, at skrivelsen fra SKAT måske tilkendegiver, at den specialafdeling - særlig kontrol - som behandlede hans skattesag, har tillagt sig holdninger, som efter hans opfattelse ikke er objektive. Når der samtidig henses til, at SKAT efter vores opfattelse har foretaget en mangelfuld undersøgelse føler A, at han ikke har fået en fair behandling.

SKAT har i skrivelsen af 26. oktober 2016 anført som en alternativ beskatning:

Det er SKAT's opfattelse, at de udstedte fakturaer fra underleverandørerne kan være fiktive og udarbejdet til formålet, og at A enten selv eller i forening med andre anvender uregistreret arbejdskraft via et set-up, hvor penge overførsler til underleverandører anvendes til at sløre det reelle betalingsspor til aflønning af arbejdskraft, hvor der ikke indeholdes og betales A-skat/AM-bidrag.

Dette forudsætter, at A bevidst har foretaget en kriminel handling. SKAT har bevisbyrden for at dette måtte være tilfældet, og SKAT har efter vores opfattelse ingen synspunkter, der dokumentere eller sandsynliggør denne påstand.

Ved en nærmere gennemgang af virksomhedens regnskabsmateriale kan det konstateres, at der er udført arbejde for de fakturerede beløb, samt at der er sket betaling af fakturaerne via elektroniske overførsler.

Vi står derfor uforstående overfor SKATs påstand om at der er tale om fiktive fakturaer.
På den baggrund er det vores opfattelse, at SKAT ikke kan gøre et kædeansvar gældende.

Afslutning
Det er vores opfattelse, at virksomheden har fremlagt behørig dokumentation for de afholdte udgifter til fremmed arbejde. Endvidere har virksomheden dokumenteret at arbejdet er udført af den eller de pågældende underleverandører.

I de anførte domme, som SKAT henviser til, har der været meget atypiske forretningsgange, der tyder på et set-up med fiktive forhold, hvor der med rette kan rejses tvivl om der reelt har været samhandel og momspligtige transaktioner.

I den konkrete sag er det SKATs påstand, at de ikke kan undersøge, hvorvidt underleverandørerne faktisk har leveret den arbejdskraft, der fremgår af de fremsendte faktura. Dette skyldes omstændigheder som A ikke har indflydelse på.

Det er vores opfattelse, at det er ubestridt, at der er udført arbejde svarende til arbejdssedlerne, da bygherren elles ikke ville have godkendt og betalt for arbejdet.

SKAT kunne have kontaktet G31 A/S og spurgt til rutinerne herunder underleverandørerne og arbejdssedler på de omhandlede arbejdspladser. Vi har ved mødet opfordret SKAT til dette, men SKAT har fravalgt dette.

Vi står uforstående over for SKATs anbringende om, at der kan være tvivl om fakturaernes realitet, når man vælger ikke at kontakte alle parter i sagen.

SKAT anfører, at skatte- og momsfradrag nægtes, da underleverandørerne ikke har haft ansatte, som kunne udføre arbejdet. SKAT har dog ikke påvist, at A var eller ikke burde være bekendt med disse forhold. Endvidere er der den mulighed at underleverandørerne selv har anvendt underleverandører.

Efter vores opfattelse drejer skattesagen sig reelt om, at SKAT vil gøre et kædeansvar gældende overfor H1 for nogle forhold, der måske er foretaget hos nogle underleverandører.

Dette forudsætter, at A viste eller burde vide, at enkelte underleverandørerne var anløbne. Denne bevisbyrde har SKAT ikke løftet, og det kan ikke antages at A bevidst har været en del af et samlet set-up med henblik på moms- og skatteunddragelse. Alle underleverandører har været momsregistreret, hvorfor A ikke kunne have informationer om virksomhedernes interne forhold.

Såfremt det er SKATs opfattelse, at der begået uregelmæssigheder hos underleverandørerne må SKAT forfølge de personer hos underleverandørerne, der har begået disse forhold.

I enhver henseende har samarbejdet virket normalt for A og formentlig ligeledes for G31 A/S, og der er intet unormalt, der burde få "røde lamper" til at lyse. Der er udført kvalitetsarbejde af danske håndværkere, og A har været af den opfattelse, at underentreprenørerne var ejet af de personer, som han indgik aftaler med.

Det forretningsmæssige samarbejde mellem G31 A/S, H1 og underleverandørerne har i enhver henseende været normalt. Opgaverne var på hos større kunder (G27, G42 osv.) forretningsbetingelser og afregningspriser er til normale markedspriser.

Det er vores opfattelse, at A har opført sig forsvarligt og i overensstemmelse med de krav, som man kan stille til en håndværksmester. SKAT har ikke påvist, uoverensstemmelse i rutinerne eller afregningerne som burde bevirke at A burde være mere agtpågivende.

SKAT har ikke påvist, at A har handlet uforsvarligt.

I SKATS afgørelse anføres at underleverandørernes fakturaer ikke opfylder nogle ubetydelige momsregler. Dette er ikke korrekt og ikke i overensstemmelse med momsvejledningen. Endvidere er de af SKAT godkendte fakturaer til andre underleverandører fuldstændig i overensstemmelse med principperne for de ikke godkendte. Forskellen er bare, at der her er tale om en underleverandør, som SKAT ikke har noget at udsætte på.

På den baggrund bør SKAT godkende de tidligere indberettede momsangivelser og skatteangivelser.

…"

Klagerens repræsentant har efter sagsfremstillingens udsendelse desuden bemærket følgende:

"…

Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse
Skatteankestyrelsen indstiller ifølge sagsfremstillingen til Landsskatteretten, at Skattestyrelsens (tidligere SKAT) afgørelse stadfæstes.

Skatteankestyrelsen har lagt vægt på, at der kan rejses begrundet tvivl om, hvorvidt de fremlagte fakturaer dækker over faktiske leverede ydelser til H1 og ikke direkte til hovedentreprenøren G31 A/S.

Derudover lægges der afgørende vægt på, at Skattestyrelsens undersøgelse viser, at en del af underleverandørerne ikke har overholdt deres forpligtigelser over for Skattestyrelsen med hensyn til afregning af moms, AM-bidrag og A-skat, og da Skattestyrelsen ikke har haft mulighed for at komme i kontakt med nogle af de pågældende virksomheder.

Objektivt kontra subjektivt ansvar
Vi finder det bemærkelsesværdigt, at Skatteankestyrelsen ikke forholder sig til at H1 i henhold til gældende lovgivning ikke har et direkte objektivt ansvar over for underleverandørernes manglende afregning af moms, skat m.v. til det offentlige.

Skatteankestyrelsen har ikke direkte påpeget hvilke forhold, der er lagt vægt på i forhold til at gøre et subjektivt ansvar gældende - ud over, at Skattestyrelsen ikke har haft mulighed for at komme i kontakt med de pågældende virksomheder.

At Skattestyrelsen ikke har haft mulighed for at komme i kontakt med de pågældende underleverandører, kan ikke i sig selv begrunde et subjektivt ansvar hos H1 eller manglende fradragsret for udgifterne.

Skattestyrelsen tilkendegav på et møde med A, at de var bekendt med, at nogle af underleverandørerne muligvis var involverede i sager om kædesvig. Skattestyrelsens kendskab til underleverandørerne kan ikke tages til indtægt for, at alle andre er bekendt med disse oplysninger. Hvis Skattestyrelsen allerede var i besiddelse af den viden i 2014 og 2015, burde Skattestyrelsen have taget initiativ til at de pågældende virksomheder blev afmeldt for moms m.v., så omverden - herunder H1 - også blev bekendt hermed. Skattestyrelsen har som bekendt ikke taget initiativ hertil og det virker fuldstændigt uforståeligt, at SKAT pålægger H1 et subjektivt ansvar for underleverandørernes forpligtelser.

Vi må endnu engang fremhæve, at H1 ikke har et objektivt ansvar for underleverandørernes forpligtelser overfor SKAT.

De pågældende underleverandører har været repræsenteret af forskellige medarbejdere på byggepladserne. Disse personer har optrådt i arbejdstøj med firmalogoer m.m., og H1 har derfor ikke haft grund til at tro, at de ikke har været ansat i de pågældende virksomheder, idet der var krav om fuld legitimation for at komme ind på byggepladserne.

De fakturaer, som H1 modtog fra underleverandørerne stemte overens med arbejds-/timesedlerne, der var påtegnet og godkendt af G31 A/S' (hovedentreprenørens) formand på byggepladserne.

Det fremgår klart af den seneste retspraksis, at domstolene lægger afgørende vægt på virksomhedens ageren og om der i samarbejdet med underleverandørerne, sammenhængen mellem arbejds-/timesedler, fakturaer og betalinger kan konstateres usædvanlige forhold.

H1 har i alle henseende opfyldt sine forpligtelser, og har ikke haft grund til at tvivle på underleverandørernes regelefterlevelse.

H1 har indgået aftaler med underleverandørerne, som alle er blevet opfyldt og leveret. Dette har G31 A/S' (hovedentreprenørens) formand bekræftet ved sin attestation af arbejds-/ timesedlerne, som efterfølgende er blevet lagt til grund for faktureringen - både mellem underleverandørerne og H1 og mellem H1 og G31 A/S.

Vi står uforstående overfor Skattestyrelsens og nu Skatteankestyrelsens påstand om, at der kan rejses tvivl om de leverede ydelser. Det giver simpelthen ingen mening, at en entreprenørvirksomhed som G31 A/S - med milliardomsætning - skulle betale H1 for arbejde, som ikke skulle være udført, og i øvrigt på et grundlag, som deres egen formand på byggepladserne har godkendt. Vi gør i den forbindelse opmærksom på, at G31 A/S' formand er bekendt med de håndværksvirksomheder, der arbejder på byggepladserne.

H1 har desuden betalt alle fakturaer elektronisk. Der kan således ikke rejses tvivl om, at H1 har betalt de pågældende virksomheder for det udførte arbejde.

Der er intet i H1s ageren, som kan give anledning til et subjektivt ansvar.

Samarbejde med G31 A/S, dokumentation for fremmed arbejde og regnskabsmæssig sammenhæng
Skatteankestyrelsen finder det ikke dokumenteret eller tilstrækkeligt godtgjort, at de fremlagte fakturaer vedrører udgifter til fremmed arbejde er udtryk for ydelser, som er leveret til H1.

Vi kan på ingen måde genkende Skatteankestyrelsens beskrivelse af fakta, herunder manglende sammenhæng i virksomhedens regnskabsmateriale.

Vi medgiver, at det kan være udfordrende at finde rundt i en virksomheds regnskabsmateriale. H1 v/A har tidligere været til møde hos Skattestyrelsen, hvor han forklarede den indre sammenhæng i bilagene; arbejds-/timesedler, fakturaer fra underleverandører og H1s fakturaer til G31 A/S.

Vi kan forstå, at Skatteankestyrelsen har haft lignende udfordringer.

Revisionsfirmaet R1 ved statsautoriseret revisor MO har på ny gennemgået H1s regnskabsmateriale for 2014 og 2015 vedrørende salg til G31 A/S og fremmed arbejde.

H1 har indgået en samarbejdsaftale med G31 A/S, hvorefter virksomheden skulle skaffe arbejdskraft hos underentreprenører med henblik på at løse bygningsopgaver for G31 A/S.

Håndværkerne hos underentreprenørerne har løbende ført arbejdssedler, som er brugt af H1 til kontrol af de fremsendte fakturaer fra underleverandørerne.

I forbindelse med H1s fremsendelse af fakturaer til G31 A/S blev arbejdssedlerne vedlagt som dokumentation for timeforbruget på de enkelte arbejder. Vi har efterfølgende modtaget kopier af disse timesedler fra G31 A/S.

Da Skattestyrelsen har oplyst, at der ikke foreligger et kontrolspor i virksomheden, har revisionsfirmaet R1 på ny gennemgået bogholderiet med henblik på at undersøge dette forhold.

Vi har fra G31 A/S modtaget et sammendrag af H1s salg til dette selskab fordelt på arbejdspladser i indkomståret 2014 og 2015.

Vi har gennemgået arbejdssedlerne fra underleverandører og sammenholdt timeforbruget med timeangivelserne på de fremsendte fakturaer fra underleverandørerne. Der er fuld overensstemmelse mellem de anførte timer på arbejds-/timesedlerne og de modtagne fakturaer fra underleverandørerne. Der er 2 mindre og ubetydeligere leverandører, som ikke har angivet timer på deres faktura. Dette vedrørte G8 og G24.

På den baggrund kan vi konkludere, at bogføringen hos H1 er foretaget korrekt og at bogholderiet indeholder de oplysninger, som lovgivningen kræver.

Alle fakturaer til underleverandørerne er betalt ved elektronisk overførsel til virksomhedernes respektive bankkonti. Det blev ved betalingerne påset at samtlige underleverandører var registreret for moms på de pågældende afregningstidspunkter, hvilket: også er blevet bekræftet af Skattestyrelsen.

For 3 leverandører med en omsætning på ca. 2,8 mio. kr. ud af et samlet køb på ca. 5,8 mio. kr. svarende til 48% foreligger der skriftlige kontrakter omkring samarbejdet. Der henvises til vedhæftet kontoudtog/sammendrag modtaget fra G31 A/S ved regnskabschef JS og H1s egen kontoudtog. Heraf kan det udledes:

Kontoudtog modtaget fra G31 A/S

År 2014 og 2015
Fakturerede timer: 22.556,50
Omsætning uden timeangivelser DKK 257.750/DKK 279,40 (gennemsnit) 922,50
I alt fakturerede timer: 23.479,00

Kontoudtog fra H1 v/A
År 2014 vedrørende G31 A/S
Fakturerede timer: 10.569,00
2015 vedrørende G31 A/S
Fakturerede timer: 12.910,00
I alt fakturerede timer: 23.479,00

Vores undersøgelse har således afdækket at der er den indre sammenhæng mellem bogført salg i H1 og registreringerne hos G31 A/S, ligesom der er overensstemmelse mellem timeforbruget fra arbejdssedler og fakturaer fra underleverandører.

Ovenstående og de faktiske pengestrømme - G31 A/S' betalinger til H1 og H1s betalinger til underleverandørerne - bekræfter og understøtter fuldt ud de aftaler, der har været mellem G31 A/S, H1 og underleverandørerne.
Der er ikke belæg for at påstå, at dette ikke er tilfældet.

Til illustration af den indre sammenhæng kan vi her vise et eksempel på afregning af en opgave i By Y4, hvor arbejdssedler er afstemt til salgsfaktura og sammenholdelse af disse med de underliggende købsfakturaer fra underleverandører.

Bilagene viser følgende:

Salgsfakturaer fra H1 til G31 A/S:
Faktura: Dato: Arbejdssted:
201444 24/08/2014 By Y4
Timer: 18,5
DKK: 7.400,00

Faktura: Dato: Arbejdssted:
201451 07/09/2014 By Y4
Timer: 31,0
DKK: 12.400,00

I alt timer: 49,5
DKK: 19.800,00

Købsfrakturer fra G9:
Faktura: Dato: Arbejdssted:
1265 20/08/2014 By Y4
Timer:32,0
DKK: 11.200,00

Faktura: Dato: Arbejdssted:
1269 01/09/2014 By Y4/G32
Timer: 29,5
DKK:10.325,00

Faktura: Dato: Arbejdssted:
1269 01/0/2014 G32, jf. arbejdsseddel
Timer: -12,0
DKK: -4.200,00

I alt (netto)
Timer: 49,5
DKK: 17.325,00

Vores undersøgelse har også her afdækket at der er den indre sammenhæng mellem bogført salg i H1 og registreringerne hos G31 A/S, ligesom der er overensstemmelse mellem timeforbruget fra arbejdssedlerne og fakturaerne fra underleverandørerne. Der henvises til vedhæftet bilag.

Skatte- og politimæssig efterforskning
Vi har tidligere informeret Skattestyrelsen omkring arbejdsforholdene på de forskellige byggepladser.

Alle medarbejdere - uanset hvilket firma de var ansat i - skulle fremvise personlige identifikationspapirer og være noteret på oversigten i vagten for at komme ind på byggepladserne. Bygherre eller hovedentreprenøren har derfor fyldestgørende dokumentation over samtlige medarbejdere/personer, som har været på byggepladserne.

Vi finder det foruroligende, at Skattestyrelsen ikke har fulgt dette spor i deres eftersøgen efter de pågældende virksomheder og personer, som det ikke har været muligt at få kontakt til. H1 v/A har ikke mulighed for at få adgang til disse oplysninger, men det kan myndighederne - herunder Skattestyrelsen - naturligvis.

Vi finder det bemærkelsesværdigt, at hverken Skattestyrelsen eller Skatteankestyrelsen har valgt at foretage sig yderligere i denne henseende, men blot gør H1 til syndebuk.

Vi kan oplyse, at der pt. foregår en politimæssig efterforskning af en eller flere underleverandører - f.eks. G14 ApS.

Politiet betragter ikke H1 v/A for at være i ledtog med G14 ApS og er ikke sigtet i denne sag. A har derimod som vidne været indkaldt til interview hos politiet.

Det virker besynderligt, at flere offentlige myndigheder anskuer samme sagskompleks ud fra forskellige synsvinkler.

Afslutning
Vi gør endnu engang opmærksom på, at H1 v/A på ingen måde er involveret i de pågældende underleverandørers aktiviteter og økonomiske foretagender.

H1 v/A har blot indgået aftaler med de pågældende håndværksvirksomheder vedrørende levering af løbende opgaver på de forskellige byggepladser og efter timebetaling.

I det tilfælde, at Skatteankestyrelsen er af den opfattelse, at der reelt består et over/underordnelsesforhold mellem H1 og underleverandørerne, må dette forhold gøres gældende mod hovedentreprenører G31 A/S, da der er tale om identiske forhold, som danner grundlag for samarbejdet mellem G31 A/S og H1, og H1 og de enkelte håndværksvirksomheder.

…"

Repræsentanten har herudover yderligere redegjort for forholdet mellem klageren og G31 A/S i brev af 21. november 2018 hvoraf bl.a. følgende fremgår:

"…

Håndværkerne hos underentreprenørerne har løbende ført arbejdssedler, som er brugt af A til kontrol af de fremsendte faktura fra underleverandørerne.

I forbindelse med A fremsendelse af faktura til G31 A/S blev arbejdssedlerne vedlagt som dokumentation for timeforbruget på de enkelte arbejder. Vi har efterfølgende modtaget en kopi af disse timesedler fra G31. As egne timer er endvidere anført på disse arbejdssedler.

Da Skat har oplyst at der ikke foreligger et kontrolspor i virksomheden har vi gennemgået bogholderiet med henblik på at undersøge dette forhold.

Vi har fra G31 modtaget et sammendrag af H1s salg til dette selskab fordelt på arbejdspladser i indkomståret 2014 og 2015. Der er god overensstemmelse mellem disse beløb,

Vi har gennemgået arbejdssedlerne fra underleverandører og sammenholdt timeforbruget med timeangivelserne på de fremsendte fakturaer fra underleverandørerne. Der var god overensstemmelse mellem de anførte timer på dagssedlerne og de modtagne faktura fra underleverandørerne.

Der var dog 2 mindre og ubetydeligere leverandører som ikke angav timer på deres faktura. Dette vedrørte G8 og G24.

På den baggrund kan vi konkludere, at bogføringen hos H1 er foretaget korrekt og at bogholderiet indeholder de oplysninger som lovgivningen kræver.

Til illustration af rutinerne har vi i et særligt bilag vist et eksempel afregning af en opgave i By Y4, hvor arbejdssedler er afstemt til salgsfaktura og sammenholdelse af disse med de underliggende købsfaktura fra underleverandører

Det blev endvidere påset at samtlige underleverandører var registreret for moms.

For 3 leverandører med en omsætning på ca. 2,8 mio. kr. ud af et samlet køb på ca. 5,8 mio. kr. svarende til 48% forelå skriftlig kontrakt omkring samarbejdet.

Vores undersøgelse har endvidere afdækket at der er den indre sammenhæng mellem bogført salg og registreringerne hos G31, ligesom der er overensstemmelse mellem timeforbruget fra arbejdssedler og faktura fra underleverandører.

…"

Landsskatterettens afgørelse
Sagen angår, hvorvidt klageren er berettiget til at fradrage udgifter til fremmed arbejde.

Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettiget i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten, herunder skal udgiftsafholdelsen ligge inden for de naturlige rammer af virksomheden.

Bevisbyrden for, at der foreligger fradragsberettigede udgifter efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, påhviler - i overensstemmelse med hvad der generelt gælder for skattemæssige fradrag - som udgangspunkt skatteyderen, jf. Højesterets dom af 19. marts 2004 offentliggjort som SKM2004.162.HR.

Den, der anser sig berettiget til fradrag for udgifter efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, må således i fornødent omfang kunne dokumentere eller i hvert fald sandsynliggøre, at betingelserne for fradrag er opfyldt.

Beviskravet vil efter retspraksis typisk blive skærpet i tilfælde, hvor der foreligger usædvanlige omstændigheder, der kan tale imod, at der er tale om fradragsberettigede udgifter.

Klageren har fremlagt dokumentation i form af de udstedte fakturaer, og at der rent faktisk er sket betaling af disse fakturaer.

Under normale omstændigheder ville denne dokumentation som udgangspunkt være tilstrækkelig til at dokumentere, at der er tale om fradragsberettigede udgifter efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

I denne sag, hvor underleverandørerne ikke har indtægtsført og/eller ikke har angivet salgsmomsen vedrørende de udstedte fakturaer, hvor samtlige underleverandører ikke har afregnet skat og moms samt indeholdt A-skat og AM-bidrag og i mange tilfælde er gået konkurs, hvor langt størstedelen af underleverandørerne ikke har været registreret med ansatte, hvor klageren ikke har indgået en skriftlig samarbejdsaftale med hovedentreprenøren, G31 A/S, på trods af en samhandel på ca. 7,5 mio. kr. over 2 år, hvor klageren på ingen måde har kunnet redegøre for grundlaget for samarbejdet med underleverandørerne, i form af for eksempel skriftlige samarbejdsaftaler, erklæringer fra underleverandørerne om omfanget af samarbejdet og identifikation af kontaktpersoner, hvor fakturaerne ikke opfylder kravene i momsloven, idet mængden og arten af de leverede ydelser ikke er angivet, og hvor klageren ikke har bevaret et kontrolspor og en intern kopi af timesedlerne, finder Landsskatteretten, at den fremlagte dokumentation i form af de udstedte fakturaer og betaling af disse under disse omstændigheder ikke er tilstrækkelig dokumentation for, at der er tale om fradragsberettigede udgifter efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse.