Dokumentets metadata

Erstatning efter ligebehandlingsloven - skattefri

Skatterådet bekræfter, at en kompensation på 25.000 kr. for overtrædelse af ligebehandlingslovens § 2 er skattefri.

Spørger var i en tidsbegrænset ansættelse, og af Østre Landsrets præmisser fremgår, at ansættelsens ophør i den foreliggende sag ikke kan sidestilles med afskedigelse. Kompensationen er givet i forbindelse med, at spørger ikke blev tilbudt yderligere ansættelse. Efter en konkret vurdering er den derfor ikke givet i forbindelse med fratræden af stillingen.

Den må derimod anses som en kompensation for den ikke-økonomiske skade, spørger har lidt. Da kompensationen er givet som et engangsbeløb for en krænkelse af spørgers ret til ligebehandling, har den ikke karakter af en indtægt. Kompensationen er derfor skattefri efter principperne i statsskatteloven.

Spørgsmål

1. Kan Skatterådet bekræfte, at en godtgørelse, der er tilkendt i medfør af ligebehandlingslovens § 14, for en krænkelse af ligebehandlingsprincippet i ligebehandlingslovens § 2, er skattefri?
2. Såfremt der svares nej til spørgsmål 1, kan Skatterådet så bekræfte, at en godtgørelse der er tilkendt i medfør af ligebehandlingslovens § 14, for en krænkelse af ligebehandlingsprincippet i ligebehandlingslovens § 2, er omfattet af ligningslovens § 7U?

Svar

1. Ja
2. Bortfalder

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger havde kontrakt med et vikarbureau. Via dette vikarbureau fik hun en tidsbegrænset ansættelse hos en arbejdsgiver, der var en offentlig virksomhed.

Spørger blev ansat for en periode, der var fastsat af arbejdsgiveren. Hun fik efterfølgende forlænget sit vikariat efter anmodning fra arbejdsgiveren. Men den forlængelse, hun blev tilbudt, var kortere end de øvrige vikarers fra samme vikarbureau, der havde tilsvarende arbejde samme sted. Endvidere ansatte vikarbureauet nye medarbejdere til samme arbejde hos samme arbejdsgiver.

Da vikarbureauet og arbejdsgiveren var bekendt med, at spørger var gravid, blev der på den baggrund rejst en sag om uberettiget forskelsbehandling i strid med ligebehandlingsloven.

Østre Landsret fandt, at ligebehandlingslovens § 2 var overtrådt. Ligebehandlingslovens § 2 lyder:

Enhver arbejdsgiver skal behandle mænd og kvinder lige ved ansættelser, forflyttelser og forfremmelser.

Landsretten tilkendte spørger en godtgørelse på 25.000 kr. efter ligebehandlingslovens § 14, som lyder:

Personer, hvis rettigheder er krænkede ved overtrædelse af §§ 2-5, kan tilkendes en godtgørelse.

I præmisserne fra Østre Landsrets afgørelse fremgår følgende:

[…]

Landsretten skal herefter tage stilling til, om [spørgers]ret til ligebehandling i øvrigt er blevet krænket, jf. ligebehandlingslovens § 2.

Efter bevisførelsen kan det lægges til grund, at såvel [vikarbureauet] som [arbejdsgiveren], da [spørger] blev tilbudt forlængelse til den 18. august 2014, var bekendt med, at [spørger] var gravid. [Arbejdsgiveren] var tilfreds med [spørgers]arbejdsindsats. Andre af [vikarbureauets] medarbejdere, der arbejdede hos [samme arbejdsgiver]med opgaver svarende til [spørgers], fik forlænget deres ansættelse i en længere periode, og [vikarbureauet]ansatte nye medarbejdere, der arbejdede i styrelsen.

Der er således påvist omstændigheder, der giver anledning til at formode, at der skete forskelsbehandling, da [spørger] ikke fik tilbudt yderligere forlængelse i ansættelsen, og [vikarbureauet] har ikke bevist, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket, jf. ligebehandlingslovens § 16 a.

[Vikarbureauet], der som nævnt var bekendt med, at [spørger]var gravid, og som undlod at tilbyde hende forlængelse af ansættelsen, findes herefter at burde betale godtgørelse efter ligebehandlingslovens § 14. At [arbejdsgiveren]ikke ønskede at gøre brug af hendes arbejdskraft, kan ikke føre til en anden vurdering. Da [arbejdsgiveren] ikke er part i denne sag, er der ikke anledning til at tage nærmere stilling til hæftelsesforholdene vedrørende godtgørelsen.

Udgangspunktet ved tilkendelse af godtgørelse efter ligebehandlingslovens § 14 er, at godtgørelsen udmåles til 25.000 kr. Der er ikke grundlag for at fravige dette udgangspunkt i nærværende sag.

Landsretten tager herefter [spørgers]subsidiære påstand til følge, således at [vikarbureauet] skal betale 25.000 kr. med renter som påstået.

[…]

Spørgers opfattelse og begrundelse

Det er spørgers opfattelse, at der skal svares 'ja' til spørgsmål 1.

Godtgørelse for manglende ansættelse på grund af graviditet må sidestilles med en retsstridig krænkelse af medarbejderens ære eller person, jf. princippet i erstatningsansvarslovens § 26, jf. statsskattelovens § 5, hvorfor den udbetalte godtgørelse skal anses som en skattefri godtgørelse.

Godtgørelsen må således betragtes som en erstatning for ikke-økonomisk skade, hvorfor den også udmåles til et væsentligt mindre beløb end hvis godtgørelsen blev givet i medfør af ligebehandlingslovens § 15, som omhandler afskedigelser i strid med ligebehandlingsloven.

Godtgørelsen er ikke erstatning for løn og er ikke givet i forbindelse med en fratrædelse, jf. præmisserne i Østre Landsrets dom.

På den baggrund er det spørgers opfattelse, at godtgørelsen er skattefri.

Det er spørgers opfattelse, at godtgørelsen ikke er omfattet af den særlige skattebegunstigende regel i ligningslovens § 7 U, idet denne bestemmelse kun gælder for "gaver, godtgørelser og gratialer fra den skattepligtiges arbejdsgiver, der ydes i forbindelse med en medarbejders fratræden af stilling eller i forbindelse med arbejdsgiverens eller medarbejderens jubilæum".

I tilfælde af, at Skatterådet svarer 'nej' til spørgsmål 1, er det spørgers opfattelse, at der skal svares 'ja' til spørgsmål 2, idet godtgørelsen må sidestilles med en fratrædelsesgodtgørelse, desuagtet den ikke er givet i forbindelse med en fratræden.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at en godtgørelse, der er tilkendt i medfør af ligebehandlingslovens § 14, for en krænkelse af ligebehandlingsprincippet i ligebehandlingslovens § 2, er skattefri.

Begrundelse

Der er ikke specifikke skatteretlige regler, der generelt regulerer beskatning af erstatninger eller kompensationer. Beskatningen heraf følger derfor de grundlæggende principper i statsskatteloven. Se statsskatteloven § 4 og § 5 og Den juridiske vejledning, afsnit C.A.1 om principperne for personers indkomstopgørelse.

For at afgøre beskatningen af en erstatning eller kompensation, skal man skelne mellem, om det er en løbende ydelse eller et engangsbeløb.

Hvis kompensationen er en løbende ydelse, har det karakter af indkomsterhvervelse. Det er skattepligtigt efter statsskattelovens § 4.

Hvis kompensationen derimod er et engangsbeløb, skal den beskattes på samme måde som det, den træder i stedet for. Det bliver dermed afgørende om den træder i stedet for en indkomst, der er skattepligtig eller om den træder i stedet for en del af indkomstgrundlaget, og dermed er skattefri.

Spørger har fået en engangssum på 25.000 kr. Kompensationen er givet for en overtrædelse af ligebehandlingsloven § 2:

Enhver arbejdsgiver skal behandle mænd og kvinder lige ved ansættelser, forflyttelser og forfremmelser.

En sådan overtrædelse er sanktioneret i ligebehandlingsloven § 14:

Personer, hvis rettigheder er krænkede ved overtrædelse af §§ 2-5, kan tilkendes en godtgørelse.

Det følger dermed, at godtgørelsen er givet for en krænkelse af spørgers ret til ligebehandling. Den tilkendte godtgørelse er dermed en kompensation for den ikke-økonomiske skade, spørger har lidt.

Det kan endvidere bemærkes, at det fremgår af Østre Landsrets dom, at beløbet ikke er udmålt som en kompensation for tabt indkomst, men derimod følger af praksis vedrørende overtrædelse af ligebehandlingslovens bestemmelser:

Udgangspunktet ved tilkendelse af godtgørelse efter ligebehandlingslovens § 14 er, at godtgørelsen udmåles til 25.000 kr. Der er ikke grundlag for at fravige dette udgangspunkt i nærværende sag.

På den baggrund er det Skattestyrelsens opfattelse, at godtgørelsen på 25.000 kr., der er ydet som et engangsbeløb, ikke træder i stedet for en skattepligtig indkomst. Den må derimod anses som en kompensation for en krænkelse, der i lighed med erstatninger for tort eller svie og smerte er skattefri efter princippet i statsskattelovens § 5.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Spørgsmål 2

Såfremt der svares nej til spørgsmål 1, ønskes det bekræftet, at en godtgørelse der er tilkendt i medfør af ligebehandlingslovens § 14, for en krænkelse af ligebehand-lingsprincippet i ligebehandlingslovens § 2 er omfattet af ligningslovens § 7U?

Begrundelse

Da spørgsmål 1 er besvaret med et "ja", bortfalder spørgsmål 2.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "bortfalder".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Statsskatteloven

§ 4. Som skattepligtig indkomst betragtes med de i det følgende fastsatte undtagelser og begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi […]

§ 5. Til indkomsten henregnes ikke:

a) formueforøgelse, der fremkommer ved, at de formuegenstande, en skattepligtig ejer, stiger i værdi - medens der på den anden side ikke gives fradrag i indkomsten for deres synken i værdi -, eller indtægter, som hidrører fra salg af den skattepligtiges ejendele […]

Praksis

Den juridiske vejledning afsnit C.A.3.7

Regel

Der er ikke specifikke skatteretlige regler, der generelt regulerer beskatning af erstatninger eller kompensationer. Udgangspunktet for, hvordan erstatninger er beskattet, følger derfor af de grundlæggende principper i statsskatteloven. Se SL §§ 4-6. Se afsnit C.A.1 om principperne for personers indkomstopgørelse.

For at afgøre beskatningen af en erstatning, skal man skelne mellem, om erstatningen er

a) en løbende ydelse eller

b) et engangsbeløb.

Hvis den, der udbetaler erstatningen, ikke er forpligtet til det, er ydelsen skattemæssigt set en gave og ikke en egentlig erstatning. Se afsnit C.A.6 om beskatning af gaver.

Ad a) Erstatning er en løbende ydelse

Hvis erstatningen bliver udbetalt som en løbende ydelse, er det et løbende afkast, der har karakter af indkomsterhvervelse, hvilket er skattepligtigt efter SL § 4.

Ad b) Erstatning er et engangsbeløb

Hvis erstatningen er et engangsbeløb, skal erstatningen beskattes på samme måde, som det, den træder i stedet for.

Hvis erstatningen er en kompensation for en del af indkomstgrundlaget, er den skattefri. Se SL § 5.

Hvis erstatningen derimod er en kompensation for et tab i det løbende afkast/indkomsterhvervelse, er den skattepligtig. Se SL § 4.

Erstatning for tab af erhvervsevne ydet som engangsbeløb er skattefri, fordi den træder i stedet for en del af indkomstgrundlaget. Tilsvarende gælder for erstatninger udbetalt som engangsbeløb, der kompenserer for retsstridige krænkelser af mere immateriel karakter, som fx svie og smerte, varigt mén og tort. Se SL § 5 og TfS2000, 326. Det er skatteyderen, der har bevisbyrden for, at det udbetalte beløb er erstatning for en retsstridig krænkelse omfattet af SL § 5, se SKM2018.479.BR. Honorar til personer, der frivilligt udsætter sig for svie og smerte, som fx forsøgspersoner eller professionelle boksere, er derimod skattepligtige. En sådan betaling har ikke karakter af en erstatning for en retsstridig krænkelse.

I SKM2017.452.SR fandt Skatterådet, at udbetaling af særlige beløb i henhold til Spørgers personalegruppes overenskomst var skattefrie. I henhold til overenskomsten, var særligt bonusberettiget personel eller dennes efterladte berettigede til et særligt beløb, såfremt den ansatte omkom som følge af en arbejdsskade eller blev afskediget fra arbejdspladsen på grund af en arbejdsskade med en varig méngrad.

Udbetaling af engangsbeløbene kunne sidestilles med engangsbeløb udbetalt efter en lovbestemt arbejdsskadesikring, der udbetales ved fx arbejdsskade, der medfører méngodtgørelse eller død.

Disse erstatninger er skattefrie, jf. statsskattelovens § 5.

Skattefritagelsen var betinget af, at der var tale om engangsbeløb, der udbetaltes på én gang.

I SKM2006.383.LSR afgjorde landsskatteretten, at advokatomkostninger i forbindelse med en retssag om erstatning for ménerstatning og erstatning for erhvervsevnetab, ikke var fradragsberettigede, fordi de vedrørte erstatningssummen, der ikke var undergivet almindelig indkomstbeskatning. Renterne af erstatningssummen blev anset for et accessorium til erstatningen.

I SKM2012.21.SR fandt skatterådet, at en godtgørelse, som spørger og arbejdsgiveren havde indgået forlig om, måtte anses for at være manglende overarbejdsbetaling og ikke en tortgodtgørelse, som anført af spørger, og den skulle derfor beskattes som løn.

Eksempel på opdelingen af erstatning

En medarbejder i en tøjbutik bliver chikaneret og siger til sidst op. Medarbejderen får en erstatning. Den del af erstatningen, der vedrører løn, er skattepligtig for medarbejderen. Den del, der må anses for at være en erstatning for tort på grund af chikanen, er skattefri for medarbejderen.

Bemærk

En engangsydelse kan ved udbetalingen blive opdelt i flere rater, uden at den i skattemæssige henseende bliver en løbende - og dermed skattepligtig - ydelse.Tilsvarende bliver en løbende ydelse, der bliver udbetalt som et samlet beløb, ikke i skattemæssig henseende et skattefrit engangsbeløb.

Eksempel på løbende ydelse betalt som engangsbeløb

En erstatning fra Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring for tab af erhvervsevne, var tilkendt som en løbende ydelse for perioden fra den 18. oktober 1996 til den 31. august 2001, men blev udbetalt som et samlet beløb i 2001. Erstatningen blev ikke anerkendt som en skattefri engangsudbetaling, men var skattepligtig for modtageren for de indkomstår, som ydelserne vedrørte. Se SKM2003.525.LSR.

Renter i forbindelse med erstatning

I forbindelse med erstatninger kan skadelidte få renter fra skadestidspunktet og til betaling sker. Renter er indkomstskattepligtige som kapitalindkomst uanset erstatningens eller godtgørelsens art. Se SL § 4, litra e og PSL § 4, stk. 1, nr. 1.

En erstatning for en personskade kan blive udbetalt som et samlet beløb, hvor erstatningen er tillagt renter fra det tidspunkt, hvor skaden skete og indtil udbetalingen. I så fald kan modtageren af beløbet vælge at fordele renteindtægten over den periode, den vedrører, hvis Skatteforvaltningen må genoptage skatteansættelsen for de relevante år. Se LL § 5, stk. 6.

[…]

SKM2014.357.BR

Sagen handlede om, hvorvidt beløb udbetalt i henhold til erhvervsuddannelseslovens § 65, stk. 1, var skattepligtigt efter ligningslovens § 7 U, eller om beløbet er skattefrit efter statsskattelovens § 5, litra a.

Sagsøgeren var tilkendt erstatning for tab af uddannelsesgode med 30.000 kr., da det ved dom var slået fast, at sagsøgeren med rette havde ophævet sin uddannelsesaftale, fordi han havde været udsat for ... udøvet af en anden ansat.

Retten fandt, at det tilkendte beløb ikke kunne betragtes som en erstatning for arbejdsgiverens misligholdelse, der er omfattet af ligningslovens § 7 U, men derimod som en erstatning givet som følge af en retsstridig krænkelse af sagsøgerens ære eller person, jf. principperne i erstatningsansvarslovens § 26, og beløbet var derfor skattefrit efter statsskattelovens § 5, litra a.

SKM2018.595.SR

Skatterådet bekræftede, at når Ligebehandlingsnævnet har fastslået, at spørger er blevet udsat for direkte forskelsbehandling under selve ansættelsen, bl.a. på grund af alder og derfor blev tilkendt en godtgørelse efter forskelsbehandlingslovens § 2 og § 7, er godtgørelsen skattefri i medfør af statsskattelovens § 5, litra a.