Dokumentets metadata

Dokumentets dato:25-06-2019
Offentliggjort:28-08-2019
SKM-nr:SKM2019.420.SR
Journalnr.:19-0269946
Referencer.:Kildeskatteloven
Dokumenttype:Bindende svar

Dobbeltdomicil - hjemmehørende - Polen

Spørger er polak og har hus og familie i Polen, hvor han har boet det meste af sit liv. Spørger har fået job hos G i Danmark i en kortere årrække, og har i forbindelse med ansættelsen fået en lejlighed stillet til rådighed her i landet.

Skatterådet bekræftede, at spørger i forbindelse med påbegyndelse af opholdet i Danmark og ansættelsen hos G indtrådte i fuld dansk skattepligt, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Skatterådet bekræftede, at spørger skulle anses for at være skattemæssigt hjemmehørende i Polen, jf. artikel 4, stk. 2, litra a) (midtpunkt for sine livsinteresser) i dobbeltbeskatningsaftalen mellem Polen og Danmark.

Offentliggjort i redigeret form.

Spørgsmål

  1. Kan Skatterådet bekræfte, at spørger i forbindelse med påbegyndelse af opholdet i Danmark og ansættelsen hos G indtræder i fuld dansk skattepligt, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1?
  2. Kan Skatterådet bekræfte, at spørger skal anses for at være skattemæssigt hjemmehørende i Polen, jf. artikel 4, stk. 2, litra a) (midtpunkt for sine livsinteresser) i dobbeltbeskatningsaftalen mellem Polen og Danmark?

Svar

  1. Ja
  2. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger er polsk statsborger og bor i Polen, hvor han har boet i størstedelen af sit liv. Spørger er "tax resident" i Polen og beskattes på global basis dér.

Spørger er blevet ansat af G fra 20xx og. Den årlige bruttoløn er x-antal mio. kr. plus pension og diverse "allowances".

Spørger har oplyst, at hans forventning er, at han vil arbejde for G i en kortere årrække.

Nedenfor beskriver vi spørgers tilknytning til Polen og Danmark. Som fremstillingen viser, er der ingen tvivl om, at spørger har sine stærkeste personlige og økonomiske relationer til Polen, og formålet med dette bindende svar er derfor mest af alt at skabe 100 % sikkerhed for spørger, som af gode grunde ikke er fortrolig med det regelsæt, der afgør, hvor en person er skattemæssigt hjemmehørende.

Vi har delt beskrivelsen op i 3 afsnit. Første afsnit beskriver jobbet hos G, det næste afsnit beskriver spørgers tilknytning til Danmark og sidste afsnit beskriver spørgers tilknytning til Polen.

Ansættelsen hos G

Jobbet hos G er en global rolle, og spørger vil have mange rejsedage uden for Danmark, hvor han skal være tilstede hos G's mange datterselskaber særligt i Vesteuropa, herunder datterselskabet i Polen. Ligeledes er det aftalt, at han også kan have nogle hjemmearbejdsdage i Polen (selvsagt holdt på et niveau, så det ikke skaber risiko for, at G herved etablerer fast driftssted i Polen).

Spørger har været ansat i G siden 20xx, og er lige nu udstationeret til a-land, hvor han rejser hjem til Polen i weekenderne for at være sammen med sin ægtefælle og familie i Polen. Han er i dag "tax resident" i Polen.

Det forventede arbejdsmønster ser sådan ud.

Vi gør opmærksom på, at en forretningsrejse til "andre lande" så vidt muligt vil starte i eller/og slutte fra hjemmet i Polen og ikke nødvendigvis vil starte i Danmark.

Spørger vil opholde sig mindst 140 dage i Polen årligt (inklusiv brudte dage).

Spørger har aldrig boet i Danmark. Han har ingen familie, slægtninge eller bekendte i Danmark. Det eneste, der knytter spørger til Danmark, er ansættelsen hos G, hans arbejdsmæssige relation til G og de danske arbejdsdage (estimeret til ca. 70-80 arbejdsdage/år).

Spørger får stillet en arbejdsbolig i Danmark til rådighed. Boligen bliver lejet af G og stillet til spørgers rådighed. Spørger vil ikke selv leje nogen bolig i Danmark, hvilket kan ses som et udslag af, at han betragter Danmark som et land, hvor han har sin arbejdsgiver (for en tid), og hvor han skal udføre en del af sit arbejde. Det er ikke et land, som han vil flytte til. Spørger får et dansk CPR-nummer på grund af boligen i Danmark.

Spørger vil forventeligt også opholde sig i Danmark i nogle weekender, uden at der udføres noget arbejde.

På nuværende tidspunkt kan antallet af disse dage ikke fastsættes nøjagtigt. Spørger forventer, at han udover de ovenfor nævnte arbejdsdage vil have maksimalt ca. 55 dage i Danmark, således at det maksimale antal dage i Danmark (incl. brudte dage) kan komme op på maksimalt 135 dage/år. Dette skal betragtes som et absolut maksimum og antallet vil med al sandsynlighed være lavere. For eksempel vil spørger tilbringe weekender i nogle af de lande, hvor han er på forretningsrejse, men det er svært præcist at afklare omfanget på nuværende tidspunkt.

Idet spørger ikke har familie m.v. i Danmark, kan det ikke afvises, at sådanne weekender i et eller andet omfang vil blive brugt på f.eks. forberedelse på forretningsrejser.

Alle ferier (6 uger/år) og helligdage (ca. 10 dage/år) vil blive tilbragt i Polen/uden for Danmark sammen med spørgers ægtefælle.

Derudover vil spørger få en dansk lønkonto.

Der er ikke andre forhold m.v., der knytter spørger til Danmark.

Polen

Spørger bor i Polen, sammen med sin familie. Spørger er polsk statsborger. Spørger er gift. Hustruen forbliver boende i Polen i deres fælles bolig, og hele hendes familie og liv befinder sig i Polen (ligesom for spørger).

Spørger og hans hustru har en søn, der bor i Polen med sin partner, og en datter, som er gift og også bor i Polen. Datteren er gravid, og spørger skal snart være bedstefar for første gang.

Spørgers far og ægtefællens mor bor i Polen.

Spørger og hans ægtefælle har de sidste år brugt en del tid og penge på at sætte deres polske hjem i stand, og det er nu klart til, at de kan bebo det, når de skal pensioneres.

Det er meget vanskeligt at komme med et nogenlunde præcist bud på, hvor mange dage hustruen vil have i Danmark, ligesom det kan være ret ujævnt placeret, forstået på den måde, at når hustruen har leget nok turist i København, så vil hun have færre dage i Danmark. Hvis spørger f.eks. bliver syg, mens han er i Danmark, så vil hustruen så vidt muligt også tage til Danmark. Samlet set og for at forudse alle tænkelige eventualiteter bedes Skatterådet tage udgangspunkt i et maksimum på 85 dage fordelt over hele året (aldrig mere end ca. én måned i træk). Antallet vil på den lange bane sandsynligvis blive en del lavere (når hustruen har leget nok turist i København).

Hustruen vil selvsagt ikke opholde sig i Danmark, hvis spørger ikke er der, f.eks. når han er på forretningsrejse i andre lande, jf. ovenstående estimerede fordeling af arbejdsdage.

Herudover har vi nedenfor i oversigtsform listet de forhold, som erfaringsmæssigt er relevante at forholde sig til, når det afgøres, i hvilket land en person er skattemæssigt hjemmehørende i henhold til en skatteaftale.

Kort sagt, alle spørgers personlige interesser er i Polen. Der er ingen i Danmark, jf. ovenstående.

Konklusion

Baseret på ovenstående er det vores opfattelse, at spørger skal anses for skattemæssigt hjemmehørende/bosat i Polen, jf. dobbeltbeskatningsaftalen mellem Polen og Danmark, jf. nærmere nedenfor.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Fuld skattepligt til Danmark

Spørger får stillet en arbejdsbolig i Danmark til rådighed. Boligen bliver enten én af G's egne medarbejderlejligheder eller en almindelig lejlighed, som G lejer til ham. Sandsynligvis får han i første omgang én af G's egne lejligheder til sin rådighed og senere lejer G en almindelig lejlighed til ham.

Idet spørger derved får en dansk bolig til sin rådighed, og idet spørger kommer til at udføre arbejde i Danmark, så er det vores opfattelse, at han indtræder i fuld dansk skattepligt, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Efter vores opfattelse skal Skatterådet besvare spørgsmål 1 bekræftende.

Skattemæssigt hjemmehørende i Polen, jf. skatteaftalen mellem Polen og Danmark

Spørger er "tax resident" i Polen. Dette svarer til fuld skattepligt, og spørger beskattes i Polen på global basis. Denne skattestatus kan naturligvis dokumenteres. Skatterådet bedes i denne sammenhæng lægge til grund, at spørger er "tax resident" i Polen.

Artikel 4 i skatteaftalen mellem Polen og Danmark

Artikel 4 i skatteaftalen mellem Polen og Danmark er formuleret således:

Artikel 4

Skattemæssigt hjemsted

1. I denne overenskomst betyder udtrykket »en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat«, enhver person som i henhold til lovgivningen i denne stat er skattepligtig der på grund af bopæl, hjemsted, ledelsens sæde eller ethvert andet kriterium af lignende karakter, og omfatter også denne stat og enhver dertil hørende politisk underafdeling eller lokal myndighed. Dette udtryk omfatter dog ikke en person, som er skattepligtig i denne stat udelukkende af indkomst fra kilder i denne stat.

2. Hvis en fysisk person efter bestemmelserne i stykke 1 er hjemmehørende i begge de kontraherende stater, skal hans status bestemmes efter følgende regler:

a) han skal anses for kun at være hjemmehørende i den stat, hvor han har en fast bolig til sin rådighed. Hvis han har en fast bolig til sin rådighed i begge stater, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, med hvilken han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt for sine livsinteresser);

b) hvis det ikke kan afgøres, i hvilken stat han har midtpunkt for sine livsinteresser, eller hvis han ikke har en fast bolig til sin rådighed i nogen af staterne, skal han anses for kun at være hjemmehørende i den stat, hvor han sædvanligvis har ophold;

c) hvis han sædvanligvis har ophold i begge stater, eller hvis han ikke har sådant ophold i nogen af dem, skal han anses for kun at være hjemmehørende i den stat, hvor han er statsborger;

d) hvis han er statsborger i begge stater, eller hvis han ikke er statsborger i nogen af dem, skal de kontraherende staters kompetente myndigheder afgøre spørgsmålet ved gensidig aftale.

Spørger er hjemmehørende i Polen og han har derfor "bopæl" i Polen i den forstand der gælder efter artikel 4, stk. 1.

Vi formoder, at Skatterådet vil konkludere, at spørger har "fast bolig" til sin rådighed i begge lande. Det betyder, at situationen dernæst skal afgøres ud fra, hvor spørger har sine stærkeste personlige og økonomiske interesser.

Som vi har beskrevet ovenfor, har spørger utvivlsomt de væsentligste personlige og økonomiske interesser i Polen.

Personlige interesser

Danmark:

Polen

Økonomiske interesser

Danmark:

Polen:

Konklusion

Det er vores opfattelse, at spørger uden tvivl skal anses for at være bosat i Polen, jf.

dobbeltbeskatningsaftalen mellem Polen og Danmark.

Skatterådet bedes besvare spørgsmål 2 bekræftende.

Vi bemærker også, at vores opfattelse af praksis på området er, at Danmark/Skatterådet i den omvendte situation (dvs. hvor en person fastholder alle personlige interesser (familie, bolig m.v.) og investeringer i Danmark og hvor personen i det andet traktatland kun har et (midlertidigt) arbejde og heraf KUN udfører op til 3

5% af sit arbejde dér, utvivlsomt vil fastholde, at personen er skattemæssigt hjemmehørende i Danmark. Dette bedes Skatterådet have i erindring ved afgørelsen af nærværende sag.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at spørger i forbindelse med påbegyndelse af opholdet i Danmark og ansættelsen hos G indtræder i fuld dansk skattepligt, jf. kildeskatteloven § 1, stk. 1, nr. 1.

Begrundelse

Ifølge kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, foreligger der fuld skattepligt for personer, der har bopæl her i landet.

I praksis vil statuering af bopæl i henhold til kildeskattelovens bestemmelser være afhængig af, om den pågældende person har rådighed over en helårsbolig her i landet. Udgangspunktet er, at en sådan rådighed vil være en nødvendig og samtidig tilstrækkelig betingelse til at statuere bopæl.

Spørger får stillet en lejlighed til rådighed af sin arbejdsgiver, så længe ansættelsesforholdet består. Ansættelsesforholdet forventes at vare i en kortere årrække. Spørger vil således få rådighed over en helårsbolig her i landet.

Fuld skattepligt indtræder dog ikke alene på grund af erhvervet bopæl her i landet, men først på det tidspunkt hvor personen også tager ophold her i landet. Kortvarigt ophold på grund af ferie eller lignende, anses ikke for ophold her i landet.

Eftersom spørger får stillet bolig til rådighed af sin arbejdsgiver under opholdet i Danmark, og at opholdet vil vare i mere end 6 måneder, samt at spørger er i Danmark med det formål at udføre erhvervsmæssig beskæftigelse og således ikke har et kortvarigt ophold her i landet på grund af ferie eller lignende, vil der indtræde fuld skattepligt efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, jf. § 7, stk. 1.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at spørger skal anses for at være skattemæssigt

hjemmehørende i Polen, jf. artikel 4, stk. 2, litra a) (midtpunkt for sine livsinteresser) i dobbeltbeskatningsaftalen mellem Polen og Danmark.

Begrundelse

Dette spørgsmål vedrører fortolkning af artikel 4 i en dobbeltbeskatningsoverenskomst. Begrundelsen indeholder Skattestyrelsens og dermed alene Danmarks vurdering af skatteyders skattemæssige hjemsted. Såfremt Polen ikke er enig i vurderingen, er det efter artikel 4 de kompetente myndigheder i henholdsvis Polen og Danmark, der skal forhandle om dette.

Spørgsmål om artikel 4 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen forudsætter, at spørger er omfattet af fuld skattepligt både til Danmark og til Polen efter begge landes interne regler, da det er en betingelse for at kunne anvende artikel 4.

Da den fulde danske skattepligt indtræder, jf. besvarelsen af spørgsmål 1 og spørger, efter det oplyste, også er omfattet af fuld skattepligt i Polen, foreligger der en situation med dobbeltdomicil.

Efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen, artikel 4, stk. 2 følger det, at hvor en fysisk person må anses for hjemmehørende i begge stater, skal vedkommende anses for hjemmehørende i den stat, hvor vedkommende enten,

Der er tale om en prioriteret orden.

Efter artikel 4, stk. 2, litra a), skal spørger anses for at være hjemmehørende i den stat, hvor han har en fast bolig til sin rådighed. Da spørger, efter det oplyste, vil have en fast bolig til rådighed i begge stater, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, hvor han har midtpunkt for sine livsinteresser.

Artikel 4 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen fortolkes i overensstemmelse med OECD-modellen.

Det følger af kommentarerne til OECD modellen, artikel 4, at når en fysisk person har en fast bolig i begge kontraherende stater, er det nødvendigt at se på de faktiske forhold for at fastslå, med hvilken af de to stater han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser. Der skal således tages hensyn til hans familie og sociale forhold, hans beskæftigelse, hans politiske, kulturelle eller andre aktiviteter, hans forretningssted, det sted hvorfra han administrerer sine aktiver osv. Omstændighederne skal bedømmes som et hele, men det er ikke desto mindre åbenbart, at overvejelser grundet på den fysiske persons egne handlinger skal ofres særlig opmærksomhed.

Det fremgår også af kommentarerne til OECD modellens artikel 4, at omstændighederne skal bedømmes ud fra en helhed. Endvidere fremgår det, at den omstændighed, at personen bibeholder sin bolig i det land, hvor han altid har boet, hvor han har arbejdet, og hvor han har sin familie og ejendele, sammen med andre elementer kan skabe en formodning for, at han har bevaret midtpunktet for sine livsinteresser i dette land.

For så vidt angår spørgers personlige interesser i Danmark er det oplyst, at spørger ikke har familie eller bekendte i Danmark. Det eneste, der knytter spørger til Danmark, er ansættelsen hos G. Boligen i Danmark stilles til rådighed af G som et led i ansættelsesforholdet. Spørgers hustru vil blive boende i deres bolig i Polen og vil maksimalt være 85 dage om året i Danmark fordelt over hele året (aldrig mere end ca. én måned i træk).

For så vidt angår spørgers personlige interesser i Polen er det oplyst, at spørger er polsk statsborger og fast bosat i Polen, med sin hustru. Spørger har boet det meste af sit liv i Polen. Alle ferier (6 uger/år) og helligdage (ca. 10 dage/år) vil blive tilbragt i Polen/uden for Danmark sammen med spørgers hustru. Spørgers voksne børn bor også i Polen, og spørger får snart et barnebarn. Spørgers far og hustruens mor bor i Polen. Spørger har bibeholdt sin læge og tandlæge i Polen.

Skattestyrelsen finder, at spørgers personlige interesser taler for, at spørger skal anses for at have midtpunktet for sine livsinteresser i Polen.

For så vidt angår spørgers økonomiske interesser i Danmark er det oplyst, at disse udelukkende består af ansættelsesforholdet hos G, spørgers løn udbetales fra Danmark til en til dette formål oprettet lønkonto her i landet. Ansættelsesforholdet omfatter en pensionsordning. Ud af et samlet antal arbejdsdage pr. år på 225 har spørger 70-80 arbejdsdage i Danmark, resten er i "andre lande" (130-145 dage) og Polen (10-15 dage). Derudover har spørger ikke økonomiske interesser i Danmark.

For så vidt angår de økonomiske interesser i Polen, er det oplyst, at spørger har en pensionsordning i Polen, polske bankkonti og væsentlige polske investeringer. Værdien af investeringerne i Polen er xx EUR og afkastet følger markedsvilkårene.

Spørger har således betydelige økonomiske interesser i både Danmark og Polen.

Skattestyrelsen bemærker, at hustruen ikke indtræder i fuld skattepligt til Danmark, eftersom hun udelukkende opholder sig i Danmark på grund af ferie eller lignende. Det er lagt til grund, at længden af hustruens ophold i Danmark ikke vil overstige de absolutte grænser for ophold i Danmark uden indtræden af skattepligt.

SKM2016.557.SR omhandlede en amerikaner bosat i USA med sin hustru og børn. Han fik et job i Danmark, hvor han fik stillet bolig til rådighed her i landet af sin danske arbejdsgiver. Hans familie blev boende i USA. Skatterådet fandt, at spørger var skattemæssigt hjemmehørende i USA. Der blev lagt vægt på, at spørger bibeholdt boligen i USA, hvor hans hustru og børn fortsat boede. Men der blev også lagt vægt på, at spørger havde den væsentligste del af sine økonomiske interesser, erhvervsmæssige investeringer og pensionsopsparinger i USA.

Spørger har de største personlige interesser i Polen, og har betydelige økonomiske interesser i begge lande. Skattestyrelsen finder, at spørgers situation på væsentlige punkter er sammenlignelig med SKM2016.557.SR, refereret ovenfor.

I SKM2018.564.SR var der tale om en spørger bosat i Storbritannien, som var ansat i Danmark som direktør for en stor dansk koncern. Han ville leje en lejlighed i Danmark og blive fuldt skattepligtig her til landet. Skatterådet fandt, at det ikke kunne afgøres, i hvilken af staterne spørger havde midtpunkt for sine livsinteresser. Spørger skulle derfor anses for at være hjemmehørende i den stat, hvor han sædvanligvis havde ophold, hvilket var Storbritannien.

I nærværende sag er der også tale om en person fra udlandet, som er ansat i Danmark i en ledende stilling, hvor lønnen udbetales her fra landet, og hvor personen ikke har nogen personlig tilknytning her til landet.

Til trods for disse lighedspunkter mellem SKM2018.564.SR og nærværende sag finder Skattestyrelsen i nærværende sag ud fra en samlet vurdering, at spørger har midtpunkt for sine livsinteresser i Polen og dermed er skattemæssigt hjemmehørende der. Begrundelsen herfor er, at sagen på følgende punkter adskiller sig fra SKM2018.564.SR:

I SKM2018.654.SR havde spørger kun boet i det andet land (Storbritannien) i 8 år, og han var ikke statsborger der, men i Tyskland

I SKM2018.654.SR havde spørger ingen indtægter fra det andet land (Storbritannien) eller investeringer der

I SKM2018.654.SR havde spørger 140 arbejdsdage i Danmark årligt.

I SKM2018.654.SR havde spørger ikke forældre eller svigerforældre i det andet land (Storbritannien).

Skattestyrelsen har ved vurderingen desuden lagt vægt på, at spørgers hustru og voksne børn fortsat bor i Polen (I SKM2018.654.SR blev spørgers hustru og børn også boende i Storbritannien).

Skattestyrelsen finder således, at spørgers skattemæssige hjemsted i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen, artikel 4, vil være i Polen.

Skattestyrelsen kan vejledende oplyse, at det for spørger vil have den skattemæssige konsekvens, at han vil have sit skattemæssige hjemsted i Polen og Danmark bliver herefter kildeland.

Når Danmark får status af kildeland, betyder det i praksis, at der i Danmark kun skal selvangives de indtægter, som Danmark efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Polen særskilt har beskatningsretten til.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder indstilling og begrundelse fra Skattestyrelsen.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Kildeskattelovens § 1 (uddrag)

Pligt til at svare indkomstskat til staten i overensstemmelse med reglerne i denne lov påhviler:

1. Personer der har bopæl her i landet

Kildeskattelovens § 7, stk. 1

For en person, der erhverver bopæl her i landet uden samtidig at tage ophold her, indtræder skattepligt i henhold til bestemmelsen i § 1, stk. 1, nr. 1, først, når han tager ophold her i landet. Som sådant ophold anses ikke kortvarigt ophold her i landet på grund af ferie eller lignende.

Praksis

SKM2016.557.SR

En amerikaner boede i USA med sin hustru og børn. Han fik et job i Danmark, hvor han fik stillet bolig til rådighed her i landet af sin danske arbejdsgiver. Skatterådet fandt, at han ville blive fuldt skattepligtig, når han tog ophold her i landet for at arbejde.

Spørgsmål 2

Lovgrundlag

Artikel 4 i skatteaftalen mellem Polen og Danmark er formuleret således:

Artikel 4

Skattemæssigt hjemsted

1. I denne overenskomst betyder udtrykket »en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat«, enhver person som i henhold til lovgivningen i denne stat er skattepligtig der på grund af bopæl, hjemsted, ledelsens sæde eller ethvert andet kriterium af lignende karakter, og omfatter også denne stat og enhver dertil hørende politisk underafdeling eller lokal myndighed. Dette udtryk omfatter dog ikke en person, som er skattepligtig i denne stat udelukkende af indkomst fra kilder i denne stat.

2. Hvis en fysisk person efter bestemmelserne i stykke 1 er hjemmehørende i begge de kontraherende stater, skal hans status bestemmes efter følgende regler:

a) han skal anses for kun at være hjemmehørende i den stat, hvor han har en fast bolig til sin rådighed. Hvis han har en fast bolig til sin rådighed i begge stater, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, med hvilken han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt for sine livsinteresser);

b) hvis det ikke kan afgøres, i hvilken stat han har midtpunkt for sine livsinteresser, eller hvis han ikke har en fast bolig til sin rådighed i nogen af staterne, skal han anses for kun at være hjemmehørende i den stat, hvor han sædvanligvis har ophold;

c) hvis han sædvanligvis har ophold i begge stater, eller hvis han ikke har sådant ophold i nogen af dem, skal han anses for kun at være hjemmehørende i den stat, hvor han er statsborger;

d) hvis han er statsborger i begge stater, eller hvis han ikke er statsborger i nogen af dem, skal de kontraherende staters kompetente myndigheder afgøre spørgsmålet ved gensidig aftale.

Praksis

Artikel 4, stk. 2 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Polen svarer til OECD's modeloverenskomst artikel 4, stk. 2.

Uddrag af Den Juridiske Vejledning 2019-1, C.F.8.2.2.4.1.2

Hjemmehørende efter modeloverenskomsten

Modeloverenskomsten indeholder regler, der skal gøre det muligt at afgøre, hvor en fysisk person med dobbeltdomicil skal anses for hjemmehørende i overenskomstens forstand. Se modeloverenskomstens artikel 4, stk. 2.

Modeloverenskomstens regelsæt består af fire regler:

Reglerne anvendes sådan, at alle sager forsøges først afgjort efter regel nr. 1.

Hvis det ikke kan afgøres, hvor den pågældende er hjemmehørende ud fra fast bolig og centrum for livsinteresser (regel nr. 1), skal det vurderes, hvor den pågældende sædvanligvis opholder sig (regel nr. 2).

Kan det ikke ud fra dette afgøres, hvor den pågældende er hjemmehørende, træffes afgørelsen på baggrund af statsborgerskab (regel nr. 3).

Er den pågældende statsborger i begge eller ingen af de pågældende lande træffes afgørelsen efter gensidig aftale mellem de kompetente myndigheder (regel nr. 4).

Se også

Regel nr. 1: Fast bolig til rådighed og centrum for livsinteresser

En fysisk person med dobbeltdomicil anses i modeloverenskomstens forstand for hjemmehørende i det land, hvor han eller hun har en fast bolig til rådighed. Se modeloverenskomstens artikel 4, stk. 2, litra a, 1. led.

En fysisk person med dobbeltdomicil, der har en fast bolig til rådighed i begge lande, anses i modeloverenskomstens forstand for hjemmehørende i det land, hvor han eller hun har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser. Dette kaldes også centrum for livsinteresser.

I den forbindelse lægges der vægt på:

Omstændighederne skal bedømmes ud fra en helhed. Den omstændighed, at personen bibeholder sin bolig i det land, hvor han altid har boet, hvor han har arbejdet, og hvor han har sin familie og ejendele, kan sammen med andre elementer skabe en formodning for, at han har bevaret midtpunkt for sine livsinteresser i dette land.

Se modeloverenskomstens artikel 4, stk. 2, litra a, 2. led.

(…)

Modeloverenskomstens boligbegreb

Modeloverenskomsten har et andet boligbegreb end det, der anvendes i dansk ret. Efter modeloverenskomsten har en person fast bolig til rådighed, hvis personen ejer eller råder over en bolig af vedvarende karakter. Efter dansk ret vil et luksussommerhus uden tilladelse til helårsbeboelse som udgangspunkt ikke blive anset for at udgøre en fast bolig. Modeloverenskomsten lægger derimod kun vægt på, om boligen rent faktisk kan benyttes permanent. Se punkt 13 i kommentaren til modeloverenskomstens artikel 4.

Omvendt anses boligen ikke for at være til rådighed for personen i modeloverenskomstens forstand, hvis personen eksempelvis udlejer sin ejerbolig og effektivt overlader boligen til en uafhængig part, således at personen ikke længere har adgang til den og mulighed for at opholde sig der. Se punkt 13 i kommentaren til modeloverenskomstens artikel 4.

Efter KSL § 1, stk. 1, nr. 1 er bopælen derimod som udgangspunkt bevaret.

Se også

Se også afsnit C.F.1.2.1 om hvornår der er bopæl i Danmark.

Bemærk

Der kan også være uenighed mellem landene ved anvendelse af de ovenfor nævnte regler, fx med hensyn til,

Sådan uenighed kan også søges løst ved indgåelse af en gensidig aftale mellem de kompetente myndigheder. Landene er dog ikke forpligtet til at finde en løsning. Se modeloverenskomstens artikel 25, stk. 2, og afsnit C.F.8.2.2.25.

SKM2016.557.SR

En amerikaner boede i USA med sin hustru og børn. Han fik et job i Danmark, hvor han fik stillet bolig til rådighed her i landet af sin danske arbejdsgiver. Hans familie blev boende i USA. Skatterådet fandt, at spørger var skattemæssigt hjemmehørende i USA. Der blev lagt vægt på, at spørger bibeholdt boligen i USA, hvor hans hustru og børn fortsat boede. Men der blev også lagt vægt på, at spørger havde den væsentligste del af sine økonomiske interesser, samt erhvervsmæssige investeringer og pensionsopsparinger i USA.