Dokumentets metadata

Forhøjelse af momstilsvar - Fradrag for importmoms

Landsskatteretten fandt, at et selskab ikke var berettiget til at foretage fradrag for importmoms efter momslovens § 37, stk. 1. Selskabet ansås således ikke for at have opnået ret til som ejer at råde over de pågældende varer, idet selskabet alene modtog varerne fra en kunde med henblik på bearbejdning, hvorefter de skulle returneres til den samme kunde.

Klagen skyldes, at SKAT har forhøjet selskabets momstilsvar med i alt 1.308.148,69 kr., idet SKAT ikke har imødekommet selskabets fradrag for importmoms for perioden fra den 1. januar 2013 til den 31. december 2013.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger
H2 A/S, CVR-nr. […] (herefter selskabet) var et aktieselskab, som var registreret i Det Centrale Virksomhedsregister (CVR) under branchekode "259900 Fremstilling af andre færdige metalprodukter i.a.n.". Selskabet blev den […] 2014 opløst ved fusion med aktieselskabet H1 A/S.

Selskabet drev bl.a. virksomhed med metalbearbejdning. Selskabet modtog metal til bearbejdning fra kunder, hvorefter de færdigbearbejdede metalobjekter blev sendt retur til kunden.

SKAT konstaterede ved et gennemført kontrolbesøg hos selskabet den 23. juli 2014, at selskabet ikke havde overholdt dets bevilling til ordningen om aktiv forædling efter momslovens § 12, stk. 2, i perioden fra den 1. januar 2013 til den 31. december 2013.

Som følge heraf pålagde SKAT selskabet tilbagebetaling af 1.308.148,69 kr. for selskabets fradrag af importmoms af varer, som selskabet havde importeret til forarbejdning for kunder beliggende uden for EU under ordningen om aktiv forædling i den omhandlede periode.

Repræsentanten har oplyst, at selskabet i 2013 forarbejdede varer for selskabet G1 [beliggende i land Y1]. Selskabet indførte varerne fra en destination uden for EU, hvorefter varerne efter bearbejdning blev genudført. Selskabet var forpligtet til at bearbejde de pågældende varer, og herefter sende varerne retur til samme kunde.

Det er videre oplyst af repræsentanten, at selskabet og G1 ikke havde indgået kontrakt om de omhandlede leveringer, men at G1 udstedte indkøbsordrer til selskabet.

Repræsentanten har fremlagt tre indkøbsordrer udstedt i perioden fra den 8. oktober 2013 til den 27. november 2014. Det fremgår af indkøbsordrerne, at disse angik maskinering af turbinehjul, og at leveringsadressen for de færdigbearbejdede varer var G1s adresse i land Y1. Det fremgår videre, at der til indkøbsordrerne var vedhæftet fire dokumenter. Repræsentanten har anført, at dokumenterne indeholder fortrolige produktbeskrivelser m.v., som G1 ikke ønsker offentliggjort.

SKATs afgørelse
SKAT har den 20. april 2015 truffet afgørelse, hvorefter SKAT ikke har imødekommet selskabets fradrag for importmoms på i alt 1.308.148,69 kr. for perioden fra den 1. januar 2013 til den 31. december 2013.

Der er herved bl.a. henvist til følgende:

"…

1.3 SKATs begrundelse for ændringen

…

Momsloven (ML)
Erhvervsmæssig levering af varer med leveringssted i Danmark er momspligtige i Danmark jf. ML § 1.

Der skal betales importmoms af varer, som indføres til Danmark fra steder uden for EU jf. ML § 12, stk. 1.

Når varer er under ordningen for Aktiv forædling suspension, indtræder afgiftspligten først, når varerne ikke længere er omfattet af ordningen jf. ML 12, stk. 2.

Betaling af importmoms påhviler den person, der indfører varer fra steder uden for EU jf. ML § 46, stk. 4.

Virksomheder har fradragsret for moms på indkøbte varer, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens momspligtige leverancer jf. ML § 37 stk. 1.

Virksomheder skal for hver afgiftsperiode opgøre den udgående og den indgående afgift. Forskellen mellem den udgående og den indgående afgift er virksomhedens afgiftstilsvar jf. ML § 56 stk. 1. Den indgående afgift i en afgiftsperiode er afgiften på virksomhedens fradragsberettigede indkøb jf. ML § 56 stk. 3.
Juridisk vejledning afsnit D.A.11.1.3.3 (JV)
Det fremgår af JV, at andre end ejeren kan hæfte for moms af varerne, blandt andet når der skal betales importmoms efter ML § 12, stk. 2.

Det fremgår også af JV samme afsnit, at der ikke er fradragsret for moms, som en momspligtig virksomhed skal betale, blot fordi virksomheden hæfter for momsen, men som ikke vedrører varer, som virksomheden ejer og skal anvende til sine momspligtige leverancer. Det er uden betydning, om hæftelsen er opstået som følge af den momspligtige virksomhed.

Da virksomheden ikke bærer udgiften til varerne og heller ikke er ejer af varerne, kan udgiften ikke anses for at have direkte og umiddelbar tilknytning til en eller flere udgående transaktioner i den økonomiske virksomhed.

Konklusion:

…

Betaling af moms skal ske ved indførsel af varer her til landet fra steder udenfor EU jf. ML § 1. Når der foretages en efteropkrævning af et toldbeløb, skal der også betales moms af dette beløb, jf. ML § 12.

Da det er virksomheden, der har indført varerne, hæfter virksomheden for importmomsen jf. ML § 46

Virksomheden kan fradrage moms efter momsloven for virksomhedens indkøb af varer, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedes leverancer jf. ML § 37.

Dette forudsætter imidlertid, at virksomheden er ejer af og har fuld råderet over varerne. Da der i denne sag, er tale om varer til Aktiv forædling suspension/forarbejdning, hvor virksomheden ikke er ejer af varerne, kan momsen ikke modregnes i henhold til ML § 56 og den vil derfor blive opkrævet.

SKAT foreslår at efteropkræve 1.308.148,69 kr. i importmoms.

…

1.5. SKATs endelige afgørelse
Virksomhedens opfattelse og begrundelse ændre ikke på momslovens retstilling vedr. retten til fradrag, hvor Momslovens § 37 siger, at man skal være ejer af varerne for at kunne få fradrag jf. Momslovens § 4.

…".

Selskabets opfattelse
Selskabet har nedlagt påstand om, at selskabet med rette har foretaget fradrag for importmoms med i alt 1.308.148,69 kr. for perioden fra den 1. januar 2013 til den 31. december 2013.

Der er herved bl.a. anført følgende:

"…

FAKTISKE OPLYSNINGER

H1-gruppen er en 100% danskejet koncern grundlagt i 19xx og i dag en førende leverandør til […] og […]-industrien med nedenstående selskaber, der hver især er specialiseret inden for […].

H2 A/S er specialister i […] til […] industri som f.eks. […].

Endvidere produktudvikler selskabet i nært samarbejde med deres kunder.

I langt de fleste tilfælde udfører H2 A/S således arbejde på kundens materialer og har i den forbindelse haft en tilladelse til aktiv forædling. Efter endt bearbejdning sendes varerne tilbage til kunden beliggende uden for EU.

H2 A/S er således en fuldt momspligtig virksomhed, som har fuldt fradrag for momsen af indkøb af råvarer.

H2 A/S er nu fusioneret med H1 A/S, CVR-nr. […] og drives videre under dette navn.

SKATS SYNSPUNKTER

Det er SKATs opfattelse, at selskabet ikke har momsfradrag for den opkrævede importmoms.

SKAT henviser således til, at der skal betales importmoms af varer, som indføres fra steder uden for EU, jf. momslovens § 12, stk. 1.

Når varer er under ordningen for aktiv forædling suspension, indtræder afgiftspligten først, når varerne ikke længere er omfattet af ordningen, jf. momslovens § 12, stk. 2.

Det er SKATs opfattelse, at der ikke er ført tilstrækkeligt regnskab over varer, der er indført under virksomhedens bevilling til aktiv forædling, og at varerne derfor er unddraget toldtilsyn.

Det fremgår, at betaling af importmoms påhviler den person, der indfører varer fra steder uden for EU, jf. momslovens § 46, stk. 4.

SKAT henviser til Juridisk Vejledning afsnit D.A.11.1.3.3, hvoraf det fremgår, at andre end ejeren kan hæfte for moms af varerne, blandt andet når der skal betales importmoms.

Da H2 A/S ikke bærer udgiften til varerne og ikke er ejer af varerne, er det SKATs opfattelse, at udgifterne ikke anses for at have en direkte og umiddelbar tilknytning til en eller flere udgående transaktioner i den økonomiske virksomhed.

På den baggrund er det SKATs opfattelse, at H2 A/S ikke har fradrag for den opkrævede importmoms.

BEGRUNDELSE FOR VORES PÅSTAND

Det er vores påstand, at H2 A/S har momsfradrag for den opkrævede importmoms på DKK 1.308.148,69.

Vi skal indledningsvist henlede opmærksomheden på, at EU-Domstolen i sag C-187/14, af Østre Landsret er blevet anmodet om en præjudiciel afgørelse. EU-Domstolen skal bl.a. tage stilling til, om en afgiftspligtig person kan nægtes momsfradrag for importmomsen, når importmomsen opkræves hos en afgiftspligtig person, som ikke er ejer af varerne, men har stået for den toldmæssige behandling.

Alene af den grund, at EU-Domstolen er blevet anmodet om at tage stilling til momsfradragsretten for den opkrævede importmoms, når den virksomhed, der opkræves importmomsen, ikke er ejer af varerne, viser efter vores vurdering, at praksis i området er meget uklar. Vi er således af den opfattelse, at det er endog meget tvivlsomt, om SKAT har hjemmel til at opkræve importmomsen, uden at give adgang til momsfradrag for den opkrævede importmoms.

Vi vil derfor anmode Landsskatteretten om at afvente EU-Domstolens afgørelse i ovennævnte sag, inden der træffes afgørelse i nærværende klage.

Momslovens fradragsbestemmelser fremgår af momslovens §§ 37-42.

Efter momslovens § 37, stk. 1, kan momsregistrerede virksomheder ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift fradrage afgiften af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens momspligtige leverancer.

Den relevante bestemmelse i direktiv 2006/112 (herefter momssystemdirektivet) fremgår af artikel 168, litra e. Heraf fremgår, at i det omfang varer og ydelser anvendes i forbindelse med hans afgiftspligtige transaktioner, hvoraf der er betalt moms, har den afgiftspligtige person i den medlemsstat, hvor han foretager transaktionerne, ret til i den afgift der påhviler ham, at fradrage følgende beløb:

e) den moms, som skal betales eller er betalt i nævnte medlemsstat for indførte varer.

Det er således et krav for at opnå momsfradrag efter momssystemdirektivet, at varerne anvendes i forbindelse med de momspligtige transaktioner, hvoraf der er betalt moms.

I denne sag har H2 A/S efter SKATs opfattelse ikke overholdt de betingelser, der er stillet for at indføre varer under toldordningen aktiv forædling. På den baggrund er det SKATs opfattelse, at der ikke kan tages fradrag for den opkrævede importmoms, når H2 A/S ikke er ejer af varerne.

EU-Domstolen har ved flere lejligheder taget stilling til, om et køb "udelukkende" er til brug for den momspligtige virksomhed.

Domstolen afgrænser fradragsretten med begreberne "direkte og umiddelbar tilknytning til" momspligtige transaktioner og "generalomkostninger", som er omkostninger, som indgår i virksomhedens generelle udgifter og derigennem vedrører virksomhedens momspligtige transaktioner.

EU-Domstolen har endvidere i sag C-78/12 Evita K EOOD udtalt sig om begrebet "levering af varer".

Det fremgår af præmis 33, at: "Det bemærkes, at begrebet »levering af varer« som omhandlet i artikel 14, stk. 1, i direktiv 2006/112 ifølge Domstolens faste retspraksis ikke henviser til overdragelsen af ejendomsret i de efter gældende national ret fastsatte former, men begrebet omfatter enhver form for overdragelse af et materielt gode foretaget af en person, som bemyndiger en anden person til som ejer at råde over godet."

Det fremgår endvidere af præmis 34, at: "I denne sammenhæng tilkommer det den nationale domstol fra sag til sag på grundlag af de faktiske forhold at afgøre, om der er sket overdragelse af retten til som ejer at råde over det pågældende gode."

Endelig fremgår det af præmis 35, at: "Det følger heraf, at en transaktion kan kvalificeres som en »levering af varer« som omhandlet i artikel 14, stk. 1, i direktiv 2006/112, når en afgiftspligtig person ved denne transaktion foretager en overdragelse af et materielt gode, der berettiger den anden part til faktisk at råde over dette gode, som om denne var ejer af det, uden at den måde, hvorpå en ejendomsret til dette gode er blevet erhvervet, har nogen indflydelse i denne henseende."

I den konkrete sag kan der efter vores opfattelse ikke stilles spørgsmålstegn ved, at importmomsen er opkrævet i forbindelse med indførsel af varer, der anvendes i forbindelse med H2 A/S' momspligtige aktiviteter i form af forarbejdning af metalvarer.

Det er endvidere vores opfattelse, at H2 A/S har overtaget retten til som ejer at råde over varerne, idet selskabet har udført arbejdsydelser på varerne og derved ændret den oprindelige vare.

Dette underbygges efter vores opfattelse af EU-Domstolens afgørelse i sag C-320/88, Shipping and Forwarding Enterprise Safe, præmis 7-9:

"Det fremgår af bestemmelsens ordlyd, at begrebet "levering af et gode" ikke vedrører overdragelsen af ejendomsret i de efter gældende national ret fastsatte former, men at begrebet omfatter enhver form for overdragelse af et materielt gode foretaget af en person, som bemyndiger en anden person til som ejer at råde over godet.

Denne opfattelse er i overensstemmelse med formålet med direktivet, der blandt andet skal sikre, at det fælles merværdiafgiftssystem hviler på en ensartet definition af afgiftspligtige transaktioner. Dette formål vil imidlertid ikke kunne opfyldes, hvis levering af goder, som er en af de tre afgiftspligtige transaktioner, undergives betingelser, som er forskellige fra medlemsstat til medlemsstat, hvilket er tilfældet ved de civilretlige bestemmelser om overdragelse af ejendomsretten.

Det første spørgsmål må derfor besvares med, at sjette direktivs artikel 5, stk. 1, skal fortolkes således, at overdragelsen af retten til som ejer at råde et materielt gode må anses for "levering af et gode", selv om der ikke foreligger overdragelse af den retlige ejendomsret til godet."

Samtidig vil det efter vores opfattelse være et brud på afgifteneutraliteten, såfremt H2 A/S nægtes fradrag for den opkrævede importmoms, idet selskabet ikke kan opnå momsfradrag på trods af, at H2 A/S er en fuldt afgiftspligtig person.

KONKLUSION

På baggrund af ovenstående er det således vores opfattelse, at H2 A/S kan opnå fradrag for den opkrævede importmoms på DKK 1.308.148,69.

…".

Selskabets repræsentant har under klagesagens behandling bl.a. videre anført følgende:

"…

Det er som nævnt i klagen vores påstand, at H2 A/S har momsfradrag for den opkrævende importmoms på 1.308.148,69 kr.

Efter vores opfattelse skal følgende lægges til grund som faktum i sagen:

• H2 A/S har begået en fejl i forbindelse med toldbehandlingen.
• Opkrævningen af importmomsen hos H2 A/S er som følge af fejlen opkrævet med rette.
• De forarbejdede varer er udført af EU efter forarbejdningen.

Skatteankestyrelsen skal alene tage stilling til, om H2 A/S har momsfradrag for den opkrævende importmoms på 1.308.148,69 kr.

H2 A/S har forarbejdet varerne for sin kunde i land Y1, G1 (billede af forarbejdet vare vedhæftet). Varerne er indført af H2 A/S fra en destination uden for EU og varerne er efter forarbejdningen genudført. Der er ikke indgået en decideret kontrakt med kunden. G1 har afgivet indkøbsordrer til H2 A/S (eksempler vedlagt) og H2 A/S har udstedt ordrebekræftelser (eksempler vedlagt). Der henvises i indkøbsordrerne til forskellige "attached documents". Dette er kundes fortrolige produktbeskrivelser mv. som G1 ikke ønsker udleveret til andre. Derfor er de ikke medsendt, og findes i øvrigt ikke at have betydning for sagen.

Der henvises i klagen af 4. juni 2015 til en verserende sag ved EU‐Domstolen (sag c‐187/14). Denne sag er nu afgjort. EU‐Domstolen skulle bl.a. tage stilling til, om en afgiftspligtig person kan nægtes momsfradrag for importmomsen, når importmomsen opkræves hos en afgiftspligtig person som ikke er ejer af varerne, men har stået for den toldmæssige behandling.

EU‐domstolen fastslår i præmis 51, at momsdirektivets artikel 168, litra e), skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for en national lovgivning, hvorefter der nægtes ret til fradrag af importmoms, som opkræves hos en transportør, der hverken er importør eller ejer af de omhandlede varer, men alene har forestået transporten og den toldmæssige behandling heraf i forbindelse med sin udøvelse af momspligtig speditionsvirksomhed.

Som følge af EU‐Domstolens afgørelse kan en transportvirksomhed således nægtes momsfradrag for opkrævet importmoms, når virksomheden hverken er importør eller ejer af de omhandlede varer.

Forholdene i EU‐sagen adskiller sig imidlertid på to væsentlige punkter fra H2 A/S' forhold:

• H2 A/S er importør af varerne i modsætning til transportvirksomheden. Det er ikke kunden G1 som er importør af varerne så importøren kan kun være H2 A/S.
• H2 A/S har som anført i klagen "retten til som ejer at råde over varerne" i forbindelse med forarbejdningen. Som anført i klagen er dette tilstrækkeligt til momsmæssigt at anses for ejer af varerne. I EU-sagen havde transportvirksomheden ikke "retten til som ejer at råde over varerne". Virksomheden havde alene til opgave at transportere varerne.

Som følge af, at H2 A/S er importør af varerne og har "retten til som ejer at råde over varerne" i forbindelse med forarbejdningen er det vores klare opfattelse, at H2 A/S har momsfradrag for den opkrævende importmoms på 1.308.148,69 kr.

…".

Skattestyrelsens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling
Skattestyrelsen har i udtalelse af 26. marts 2019 fremsat følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling i sagen:

"…

Skattestyrelsens begrundelse/vurdering

Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, som stadfæster daværende SKAT, nu Skattestyrelsens afslag på fradrag for importmoms, jf. § 37, stk. 1 og stk. 2 nr. 3.

Vi bemærker at klager har erkendt at hæfte for importmomsen jf. § 46, stk. 6, jf. § 12, stk. 2. Vi henviser til klagers mail fra 25. januar 2019. Klager har endvidere ikke påklaget den del af vores afgørelse, som omhandler toldskyld og udligningsrenter efter EF-toldkodeksen.

Klager finder dog fortsat at have fradragsret for importmomsen.

Selv om klager får varen fysisk i hånden opnår klager aldrig retten til som ejer at råde over varen, jf. klagers påstand.

Klager kan alene foretage den aftalte bearbejdning af aluminium efter de anvisninger, som G1 har givet. Klager kan hverken sælge, forbruge eller destruere hverken aluminiummet eller det færdig produkt. Således fremgår det også af sagen, at alle produktdele returneres til land Y1.

En mekaniker opnår jo heller ikke retten til at råde som ejer over en kundes motorcykel, som er indleveret til fx lakering eller ilægning af større motor. Det selv om mekanikeren selv henter motorcyklen, tilføje eller fjerne dele, eller ændrer allerede isatte dele.

Klager har leveret en forarbejdningsydelse i form af arbejde på løsøregenstanden. Klager har ikke anvendt det pågældende aluminiummet i sin momspligtige virksomhed. Klager leverer en arbejdsydelse PÅ det omhandlende aluminium, men bruger det ikke I sin momspligtige virksomhed. Der er således ikke tale om salgsvarer, produktionsmaskiner eller hjælpematerialer, som medgår til frembringelsen af den pågældende ydelser. Derimod er der tale om varer - aluminiumplader -, som den pågældende forarbejdningsydelser foretages på og af, således at det ændrer anvendelse/udseende mv. til et færdigt produkt. I dette tilfældes frembringes efter det oplyste en turbine, som returneres til land Y1 til kunden.

Da klager ikke har bestridt den talmæssige opgørelse fastholder, vi vores afgørelse i sin helhed.

(…)."

Retsmøde
Under sagens behandling på retsmøde anførte repræsentanten bl.a., at denne var enig i de faktiske forhold og Skatteankestyrelsens vurdering af, at selskabet havde begået en fejl i forbindelse med toldbehandlingen af de importerede varer til bearbejdning. Repræsentanten anførte videre, at selskabet havde foretaget en så stor bearbejdning af de varer, som selskabet havde modtaget fra land Y1, at der reelt var tale om retten til som ejer at råde over varerne. Repræsentanten henviste til detaljerede grafer og design som dokumentation for, at de bearbejdede varer krævede, at selskabet havde retten til som ejer at råde over varerne. Til støtte herfor henviste repræsentanten EU-Domstolens dom i sag C-187/14 (DSV) og Landsskatterettens kendelse i SKM2013.669.LSR.

Hertil anførte Skattestyrelsen, at de var enige i Skatteankestyrelsens indstilling i sagen. Til støtte herfor henviste Skattestyrelsen til EU-Domstolens dom i sag C-187/14 (DSV) og Landsskatterettens kendelse i SKM2013.669.LSR. Skattestyrelsen anførte videre, at selskabet ikke havde godtgjort, at de havde haft retten til som ejer at råde over de pågældende varer, idet de bearbejdede varer skulle returneres til kunden i land Y1 efter bearbejdning, som var den reelle ejer af varerne.

Landsskatterettens afgørelse
Der skal tages stilling til, om det er med rette, at SKAT ikke har imødekommet selskabets fradrag for importmoms med i alt 1.308.148,69 kr. for perioden fra den 1. januar 2013 til den 31. december 2013.

Af momslovens § 12, stk. 1, fremgår følgende:

"Der betales afgift af varer, der indføres her til landet fra steder uden for EU."

Af momslovens § 37, stk. 1 og stk. 2, nr. 3, fremgår bl.a. følgende:

"Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.

Stk. 2. Den fradragsberettigede afgift er

…

3) den afgift, som efter § 12 påhviler varer, som virksomheden har indført fra steder uden for EU, jf. dog § 69, stk. 2

…"

EU-Domstolen har i sag C-187/14 (DSV) fastslået, at der kun består en ret til fradrag af importmoms, i det omfang de importerede varer anvendes i forbindelse med den afgiftspligtige persons afgiftspligtige leverancer, hvoraf der er betalt moms, og at denne betingelse kun er opfyldt, såfremt prisen på de indgående ydelser er medregnet i prisen for specifikke udgående transaktioner eller i prisen på varer eller tjenesteydelser, som den afgiftspligtige person leverer i forbindelse med sin økonomiske virksomhed. Dette fremgår af dommens præmis 49.

Af EU-Domstolens dom i sag C-78/12 Evita K EOOD fremgår endvidere om begrebet "levering af varer" i præmis 33, at: "Det bemærkes, at begrebet »levering af varer« som omhandlet i artikel 14, stk. 1, i direktiv 2006/112 ifølge Domstolens faste retspraksis ikke henviser til overdragelsen af ejendomsret i de efter gældende national ret fastsatte former, men begrebet omfatter enhver form for overdragelse af et materielt gode foretaget af en person, som bemyndiger en anden person til som ejer at råde over godet."

Det er således en betingelse for at kunne fradrage importmoms efter momslovens § 37, stk. 1, jf. stk. 2, nr. 3, at selskabet skal have opnået ret til som ejer at råde over de pågældende varer, og at selskabet skal have anvendt de pågældende varer i forbindelse med selskabets afgiftspligtige transaktioner. Der kan herved også henvises til Landsskatterettens afgørelse offentliggjort i SKM2013.669.LSR.

Landsskatteretten bemærker, at det ved anmodning om fradrag i henhold til momslovens § 37, påhviler selskabet at dokumentere, at betingelserne herfor er opfyldte.

Ifølge det oplyste drev selskabet bl.a. virksomhed med metalbearbejdning. Selskabet modtog metal til bearbejdning fra kunder, hvorefter de færdigbearbejdede metalobjekter blev sendt retur til kunden.

Repræsentanten har oplyst, at selskabet i 2013 forarbejdede varer for et selskab i land Y1. Selskabet indførte varerne fra en destination uden for EU, hvorefter varerne efter bearbejdning blev genudført. Selskabet var forpligtet til at bearbejde de pågældende varer, og herefter sende varerne retur til samme kunde.

Det er videre oplyst af repræsentanten, at selskabet og G1 ikke havde indgået en kontrakt om de omhandlede leveringer, men at G1 udstedte indkøbsordrer til selskabet.

Repræsentanten har fremlagt tre indkøbsordrer udstedt i perioden fra den 8. oktober 2013 til den 27. november 2014. Det fremgår af indkøbsordrerne, at disse angik maskinering af turbinehjul, og at leveringsadressen for de færdigbearbejdede varer var G1s adresse i land Y1. Det fremgår videre, at der til indkøbsordrerne var vedhæftet fire dokumenter. Repræsentanten har anført, at dokumenterne indeholder fortrolige produktbeskrivelser m.v., som G1 ikke ønsker offentliggjort.

På baggrund af det oplyste er det Landsskatterettens opfattelse, at selskabet ikke har godtgjort, at betingelserne for fradrag i henhold til momslovens § 37, stk. 1, jf. stk. 2, nr. 3, er opfyldte. Der er herved især henset til, at selskabet efter rettens opfattelse ikke har godtgjort, at selskabet havde opnået ret til som ejer at råde over de pågældende varer, idet selskabet alene modtog varerne fra en kunde med henblik på bearbejdning, hvorefter de skulle returneres til den samme kunde.

Det af repræsentanten anførte, om den væsentlige bearbejdning selskabet foretager, kan ikke føre til et andet resultat. Selskabet har således skullet returnere varen til den samme kunde, og har således ikke kunnet råde over varen ved f.eks. at sælge den eller beholde den selv.

Landsskatteretten finder således, at det er med rette, at SKAT ikke har imødekommet selskabets fradrag for importmoms med i alt 1.308.148,69 kr. for perioden fra den 1. januar 2013 til den 31. december 2013.

SKATs afgørelse stadfæstes dermed.