Dokumentets metadata

Kommune, skattepligt af solcelleanlæg og ejerandel af fælles kommunalt kraftvarmeselskab

Kommune A ejer 100% af et antal solcelleanlæg, der er opstillet på forskellige institutioner og idrætsanlæg. El fra solcelleanlæggene afsættes delvist til nettet. Derudover ejer Kommune A x % af H Kraftvarmeselskab I/S, som producerer el i G1 Kraftvarmeværk og i H Gasmotor.

Kommuner er som udgangspunkt undtaget fra skattepligt jf. selskabsskattelovens § 3, stk. 1 nr. 2.

Kommune A har skattepligtig indkomst ved erhvervsmæssig virksomhed med produktion af el dels fra solcelleanlæggene, dels fra sin deltagelse i H Kraftvarmeselskab I/S. Kommune A har for alle el-aktiviteter valgt, at beskatning skal ske efter selskabsskattelovens § 3, stk. 7.

Kommune A ønskede bekræftet, at den skattepligtige indkomst vedrørende elproduktion fra kommunens solcelleanlæg og fra kommunens andel på x % af el-aktiviteten i H Kraftvarmeselskab I/S skulle opgøres under ét.

Skatterådet bekræftede i SKM2014.404.SR, at en kommune, der havde flere solcelleanlæg, kunne anse disse for at udgøre én samlet virksomhed, da det fremgår af forarbejderne til selskabsskattelovens § 3, stk. 7, at der skal foretages en klar regnskabsmæssig udskillelse af "elselskabets" økonomi. Kommunen skulle derfor opgøre den skattepligtige indkomst samlet og under ét for alle kommunens solcelleanlæg.

Kommune A var en selvstændig juridisk person, og har for alle el-aktiviteter valgt at blive beskattet efter selskabsskattelovens § 3, stk. 7. Kommune A havde endvidere i overensstemmelse med forarbejderne foretaget en klar regnskabsmæssig udskillelse af "elselskabets" samlede økonomi.

Skatterådet bekræftede, at Kommune A's skattemæssige resultat vedrørende den direkte drift af solcelleanlæggene og Kommune A's andel af el-aktivitet i H Kraftvarmeselskab I/S kunne opgøres under ét, således at overskud og underskud fra aktiviteterne kunne modregnes ved beregningen af Kommune A's samlede skattepligtige indkomst ved sine el-aktiviteter. Det var således alene nettoindkomsten ved elproduktion, der beskattes.

Offentliggjort i redigeret form.

Spørgsmål

1. Kan Skatterådet bekræfte, at Kommune A skal opgøre den skattepligtige indkomst vedrørende elaktivitet samlet for Kommune A's solcelleanlæg og Kommune A's andel i H Kraftvarmeselskab I/S, hvorved overskud og underskud fra aktiviteterne modregnes hinanden ved beregningen af Kommune A's samlede skattepligtige indkomst ved aktiviteterne?

Svar

1. 1. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

Kommune A ejer 100% af et antal solcelleanlæg, der er opstillet på forskellige institutioner og idrætsanlæg. Derudover ejer Kommune A x % af H Kraftvarmeselskab I/S.

Kommuner er normalt undtaget fra skattepligt jf. selskabsskattelovens (SEL) § 3, stk. 1 nr. 2.

I 2000 blev kommuner dog gjort skattepligtige af elaktiviteter ved indførslen af lov nr. 452 af 31. maj 2000. Ved overgang til skattepligtigt kunne kommuner frit vælge, om de ville beskattes efter SEL § 3, stk. 7, hvor indkomst opgøres, som var virksomheden beskattet efter SEL § 1, stk. 1, nr. 6 (foreningsbeskatning), eller om de ville beskattes på linje med aktieselskaber efter SEL § 1, stk. 1 nr. 2, litra e - f.

Efter SEL § 3, stk. 7 er kommuner skattepligtige af indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed med at drive netvirksomhed og øvrig virksomhed, som enten er omfattet af elforsyningslovens § 2, stk. 1 om elforsyning eller undtaget efter elforsyningslovens § 2, stk. 4.

Efter Elforsyningslovens § 2, stk. 1, finder loven anvendelse på produktion, transport, handel og levering af elektricitet.

Solcelleanlæg

Kommune A's solcelleanlæg producerer el, som delvist afsættes til nettet og som delvist forbruges af kommunen selv. Kommune A er alene skattepligtig af værdien af el afsat til nettet, jf. SEL § 3, stk. 7 og SKM2014.404.SR.

Kommune A har valgt, at såvel solcelleaktiviteten som aktiviteten i H Kraftvarmeselskab I/S er skattepligtig efter SEL § 3, stk. 7.

Kommune A's ejerandel i H Kraftvarmeselskab I/S

H Kraftvarmeselskab I/S er et fælleskommunalt interessentskab, der drives som en non-profit virksomhed. H Kraftvarmeselskab I/S omfatter produktion, transmission og distribution af fjernvarme i x-området.

Kommune A er interessent i H Kraftvarmeselskab I/S. Et interessentskab er en juridisk person og en selvstændig enhed. Det betyder, at interessentskabet ejer aktiver og indgår aftaler i eget navn. Et interessentskab er defineret ved, at alle deltagere hæfter personligt, uden begrænsning og solidarisk for virksomhedens forpligtelser, jf. lov om visse erhvervsdrivende virksomheder § 2, stk. 1.

Skatteretligt er et interessentskab ikke et selvstændigt skattesubjekt, men transparent. Overskud og underskud beskattes derfor med en andel hos hver interessent. Indkomstopgørelsen sker hos de enkelte interessenter. For interessenterne i H Kraftvarmeselskab I/S, som alle er kommuner, gælder, at enkelte aktiviteter i H Kraftvarmeselskab I/S er skattepligtige, jf. enten SEL § 1, stk. 1, nr. 2 f) eller SEL § 3, stk. 7.

For Kommune A's vedkommende er der valgt beskatning efter SEL § 3, stk. 7,

af de skattepligtige aktiviteter i H Kraftvarmeselskab I/S, som omfatter aktiviteterne vedrørende H Gasmotor og G1 Kraftvarmeværk.

H Gasmotor aftager biogas fra G4 Biogas A/S. Biogassen anvendes primært i en gasmotor, der producerer grøn el til nettet og fjernvarme. Sekundært anvendes biogassen i en gaskedel til produktion af fjernvarme.

G1 Kraftvarmeværk producerer el til nettet, damp til J A/S og sælger (internt) fjernvarme til H Transmission.

Overskud og underskud fra produktion af el i H Gasmotor og G1 Kraftvarmeværk medtages derfor til beskatning hos Kommune A i henhold til kommunens andel i I/S'et. Repræsentanten har supplerende oplyst, at det er den samlede aktivitet i G1 Kraftvarmeværk og H Gasmotor, som medtages til beskatning hos Kommune A i henhold til kommunens andel af I/S´et.

Nedenstående figur fra H' årsrapport 20xx illustrerer H organisationen.

Spørgers opfattelse og begrundelse

En kommune, der udøver elaktiviteter, uden at disse udskilles i et selvstændigt selskab med egen økonomi og hæftelse, skal foretage en klar regnskabsmæssig udskillelse af elselskabets økonomi, således at der kan ske beskatning af kommunens indtægt ved netvirksomhed.

Kommune A har foretaget en klar regnskabsmæssig udskillelse af kommunens økonomi ved produktion af el ved solcelleaktivitet samt økonomi ved produktion af el fra H Gasmotor og økonomi ved produktionen af el fra G1 Kraftvarmeværk i forhold til Kommune A's øvrige økonomi.

Idet Kommune A har tre virksomheder med lignende aktiviteter, nemlig produktion af el, som alle beskattes efter samme bestemmelse i selskabsskatteloven (SEL § 3, stk. 7) er det vores opfattelse, at der er tale om én virksomhed, hvorfor virksomhedens indkomst skal selvangives og indberettes som en samlet indkomst.

Det er vores opfattelse, at virksomhed med produktion af el ved solcelleanlæg, virksomhed med produktion af el i H Gasmotor og virksomhed med produktion af el i G1 Kraftvarmeværk, hvis de havde været udskilt i ét A/S eller ApS, ville blive anset for forskellige produktionsenheder i samme selskab, men der ville kun skulle opgøres én samlet indkomst. Forskellige produktionsenheder i et A/S og ApS foretager ikke separate opgørelser af skattepligtig indkomst, da det er tale om én og samme skatteyder, ligesom det er tilfældet for Kommune A, som kun er skattepligtig af de nævnte aktiviteter efter én bestemmelse i selskabsskatteloven.

Efter LFF 2001-2002.2.99 beskattes kommuner, der vælger at blive beskattet efter SEL § 3, stk. 7 på linje med foreninger, jf. punkt 2.2.1 Foreningsbeskatning i Cirkulære 2000-09-06 nr. 147 og SKM2014.404SR, jf. nedenstående.

I underpunkt punkt 2.2.1 Foreningsbeskatning i Cirkulære 2000-09-06 nr. 147 anføres følgende:

"Der er i § 3, stk. 7, indsat en bestemmelse, hvorefter kommuner er skattepligtige af indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed med at drive eldistributionsnet og virksomhed, som efter bestemmelsen i § 2, stk. 4, i lov nr. 375 af 2. juni 1999 om elforsyning er undtaget fra elforsyningslovens bestemmelser (elnæringsvirksomhed). Skattepligten omfatter alene indtægten ved denne nærmere angivne elnæringsvirksomhed samt fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der har eller har haft tilknytning til elnæringsvirksomheden. Det svarer til, hvad der efter § 1, stk. 1, nr. 6, gælder for foreninger m.v. (vores understregning) Foreninger er kun skattepligtige af indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed."

Af SKM2014.404.SR fremgår af SKAT's begrundelse til spørgsmål 1 følgende:

"Det fremgår af forarbejderne, at en opgørelse efter selskabsskatteloven § 3, stk. 7, skal efter samme principper, som for foreninger omfattet af selskabsskatteloven § 1, stk. 1, nr. 6. (vores understregning) Skattepligten omfatter således erhvervsmæssige indtægter, som må forstås som den indtægt, der har været i årets løb ved salg af el til nettet."

Af Den Juridiske Vejledning, afsnit C.D.8.9.1.4 Blandet aktivitet, fremgår vedrørende foreninger, som beskattes efter SEL § 1, stk. 1, nr. 6) et eksempel på opgørelse af den skattepligtige indkomst i en forening, der har flere former for skattepligtig erhvervsmæssig aktivitet samt en aktivitet, som er skattefri (eksemplet er indsat nedenfor). Eksemplet viser med tydelighed, at foreningen skal opgøre én samlet indkomst, selvom foreningen udøver forskellige erhvervsmæssige aktiviteter.

På baggrund af ovenstående, er det vores klare opfattelse, at spørgsmål 1 besvares med "Ja", og at Kommune A skal opgøre én samlet indkomst for solcelleaktiviteten og aktiviteten i H I/S, hvorved overskud og underskud fra aktiviteterne modregnes hinanden ved beregningen af Kommune A's samlede skattepligtige indkomst fra aktiviteterne.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at Kommune A skal opgøre den skattepligtige indkomst vedrørende elproduktion for de af Kommune A 100 % ejede solcelleanlæg og Kommune A's andel på x-antal % af elaktiviteten i H Kraftvarmeselskab I/S under ét, således at overskud og underskud fra aktiviteterne kan modregnes ved beregningen af Kommune A's samlede skattepligtige indkomst ved aktiviteterne.

Det lægges til grund ved besvarelsen, at H Kraftvarmeselskab I/S skatteretligt er et interessentskab, og således ikke udgør et selvstændigt skattesubjekt. Det er derfor de kommuner, som ejer selskabet, der er skattesubjekter for indkomsten.

Det lægges dernæst til grund ved besvarelsen, at Kommune A's elaktiviteter enten er omfattet af elforsyningsloven, se loven § 2, stk. 1, eller undtaget efter elforsyningslovens § 2, stk. 4, fra elforsyningslovens bestemmelser Elforsyningsloven finder anvendelse på produktion, transport, handel og levering af elektricitet.

Det lægges endelig til grund ved besvarelsen, at Kommune A i overensstemmelse med lovgivningen har foretaget en klar regnskabsmæssig adskillelse af kommunens økonomi ved produktion af el ved solcelleaktivitet og ved kommunens deltagelse i elaktivitet i H Kraftvarmeselskab I/S, og at det grundet samproduktion er Kommune A's andel af den samlede aktivitet i G1 Kraftvarmeværk og H Gasmotor, der medregnes til kommunens skattepligtige indkomst.

Begrundelse

H Kraftvarmeselskab I/S er stiftet af en række kommuner i x-området .

De deltagende kommuner har ved indførelsen af skattepligt af elaktivitet ved lov nr. 452 af 31. maj 2000 valgt fortsat at udøve aktiviteten i H Kraftvarmeselskab I/S i kommunalt regi. Aktiviteten i H Kraftvarmeselskab I/S er derfor ikke udskilt til et selskab med begrænset ansvar, men drives fortsat i kommunalt regi.

Kommuner, der har elproduktion, som dette er defineret i elforsyningsloven § 2, stk. 1, er skattepligtige heraf. Kommunerne kunne ved overgangen til skattepligt vælge mellem at blive beskattet på linje med aktieselskaber, se selskabsskatteloven § 1, stk. 1, nr. 2f, eller at blive beskattet efter selskabsskattelovens § 3, stk. 7. Se lov nr. 452 af 31. maj 2000 § 10, stk. 6.

Af bestemmelserne fremgår, at skattepligten omfatter indtægt ved elaktivitet. Af forarbejderne fremgår, at skattepligten omfatter de samme elaktiviteter i begge bestemmelser. Det er op til kommunen at vælge, om beskatning af elaktivitet skal ske efter den ene eller den anden bestemmelse.

Kommune A har skattepligtig indkomst ved erhvervsmæssig virksomhed med produktion af el dels fra 6 helejede solcelleanlæg, dels fra sin deltagelse i H Kraftvarmeselskab I/S.

Kommune A har for alle elaktiviteter valgt, at beskatning skal ske efter selskabsskattelovens § 3, stk. 7.

Det fremgår af forarbejderne til lov nr. 452 af 31. maj 2000, at indkomsten efter selskabsskatteloven § 3, stk. 7, skal opgøres efter samme principper, som gælder for foreninger omfattet af selskabsskatteloven § 1, stk. 1, nr. 6. Kommune A's skattepligt er derfor begrænset til indtægten ved elnæringsvirksomhed, herunder fortjeneste eller tab ved afståelse af formuegoder med tilknytning til elnæringsvirksomheden.

Skattemæssigt anses et interessentskab ikke som et selvstændigt skatteretssubjekt, og omfattes derfor heller ikke af selskabsskatteloven. Et interessentskab er i skattemæssig henseende transparent, dvs., at det er deltagerne i interessentskabet, der beskattes af indkomsten i interessentskabet. Kommune A beskattes derfor af x-antal % af indkomsten vedrørende elaktivitet i H Kraftvarmeselskab I/S (G1 Kraftvarmeværk og H Gasmotor) som erhvervsmæssig indkomst.

Skatterådet bekræftede i SKM2014.404.SR, at en kommune, der havde skattepligtig indkomst fra flere solcelleanlæg, skulle opgøre den skattepligtige indkomst samlet og under ét for alle kommunens solcelleanlæg.

Skatterådet anså under henvisning til kravet i forarbejderne til selskabsskattelovens § 3, stk. 7, om en klar regnskabsmæssig udskillelse af "elselskabets" økonomi de kommunale el-produktionsanlæg for at udgøre én samlet virksomhed, da de enkelte solcelleanlæg, hvis de havde været udskilt til et særskilt selskab, kunne være anset for at være forskellige produktionsenheder i samme selskab.

Kommune A er en selvstændig juridisk person, og har for alle elaktiviteter valgt at blive beskattet efter selskabsskattelovens § 3, stk. 7. Kommune A har endvidere i overensstemmelse med forarbejderne foretaget en klar regnskabsmæssig udskillelse af "elselskabets" samlede økonomi.

Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at Kommune A's skattemæssige resultat vedrørende den direkte drift af solcelleanlæggene og Kommune A's andel af elaktivitet i H Kraftvarmeselskab I/S kan opgøres under ét, således at overskud og underskud fra aktiviteterne kan modregnes ved beregningen af Kommune A's samlede skattepligtige indkomst ved sine elaktiviteter. Det er således alene nettoresultatet af Kommune A's samlede elaktiviteter, som beskattes. Skattestyrelsen bemærker, at Kommune A's skattepligtige andel af indkomsten i H Kraftvarmeselskab I/S grundet samproduktion omfatter kommunens andel af den samlede indkomst i G1 Kraftvarmeværk og H Gasmotor.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Selskabsskattelovens § 1, stk. 1

Skattepligt i henhold til denne lov påhviler følgende selskaber og foreninger mv., der er hjemmehørende her i landet: (…)

2f) kommuner, der driver netvirksomhed og øvrig virksomhed, som enten er omfattet af elforsyningslovens § 2, stk. 1, eller undtaget efter § 2, stk. 4, fra elforsyningslovens bestemmelser (elnæringsvirksomhed), jf. dog § 1, stk. 1, nr. 1 og 2 e. Skattepligten omfatter indtægt ved sådan virksomhed samt fortjeneste og tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der har eller har haft tilknytning til sådan virksomhed. Hvis kommunen producerer elektricitet og varme i samproduktion, omfatter skattepligten tillige indtægt ved varmeproduktion. Indtægt ved produktion af elektricitet og varme ved afbrænding af affald er dog undtaget fra skattepligten.

Selskabsskattelovens § 1, stk. 4

Som indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed for de i stk. 1, nr. 5, litra c, eller nr. 6, omhandlede investeringsinstitutter, foreninger mv. betragtes indtægt ved næringsvirksomhed eller anden forretningsvirksomhed, herunder indtægt ved drift, udlejning eller bortforpagtning af fast ejendom og indtægt ved produktion af elektricitet og varme.

Selskabsskattelovens § 3

Stk. 1. Undtaget fra skattepligten er:

(…)

2) Regionerne og kommunerne samt regionale og kommunale virksomheder og institutioner, jf. dog stk. 7 og § 1, stk. 1, nr. 2 f og 2 h.

(…)

Stk. 7. Kommuner er skattepligtige af indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed med at drive netvirksomhed og øvrig virksomhed, som enten er omfattet af elforsyningslovens § 2, stk. 1, om elforsyning eller undtaget efter § 2, stk. 4, fra elforsyningslovens bestemmelser (elnæringsvirksomhed), jf. dog stk. 8, og § 1, stk. 1, nr. 1 og 2 e. Skattepligten omfatter dog ikke indtægt ved produktion af elektricitet og varme ved afbrænding af affald. Hvis kommuner med erhvervsmæssig virksomhed efter 1. pkt. producerer elektricitet og varme i samproduktion, omfatter skattepligten tillige indtægt ved varmeproduktion. Skattepligten omfatter tillige fortjeneste og tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der har eller har haft tilknytning til elnæringsvirksomheden. Besiddelse af aktier m.v. i elselskaber anses ikke for elnæringsvirksomhed efter 1. pkt.

Lov nr. 452 af 31. maj 2000 - Elselskabers overgang til almindelig skattepligt m.v. - elreformen)

§ 10

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra og med regnskabsår, der påbegyndes den 1. januar 2000 eller senere. De hidtil gældende regler finder anvendelse til og med det sidste regnskabsår inden overgangen til skattepligt.

(…)

Stk. 6. Kommuner, der driver netvirksomhed og virksomhed, der efter § 2, stk. 4, i lov nr. 375 af 2. juni 1999 er undtaget fra elforsyningslovens bestemmelser, kan ved overgangen til skattepligt den 1. januar 2000 vælge at blive skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 f, eller § 3, stk. 7. Kommunen skal ved indgivelse af selvangivelse for det første indkomstår under skattepligt bindende tilkendegive, hvilken bestemmelse kommunen ønsker at blive skattepligtig efter, jf. dog selskabsskattelovens § 3, stk. 8.

Forarbejder

L155 (som fremsat), lov nr. 452 af 31. maj 2000, som indsatte selskabsskatteloven § 1, stk. 1, nr. 2e, 2f og selskabsskatteloven § 3, stk. 7.

Almindelige bemærkninger

(…)

2 b. Kommunale elselskaber

Kommunerne kan imidlertid vælge at udøve netvirksomhed samt produktion af elektricitet ved affaldsforbrænding, uden at der stilles krav om udskillelse i et selskab. Som en konsekvens heraf er det nødvendigt at gøre kommunerne skattepligtige af indtægt ved elvirksomhed. Skattepligten for kommuner med skattepligtige elaktiviteter, der ikke er udskilt i et selskab med begrænset ansvar, er efter den foreslåede bestemmelse i selskabsskattelovens § 3, stk. 7, begrænset til indtægten ved erhvervsmæssig virksomhed, defineret som elnæringsvirksomhed. Herved vil den kommunale elaktivitet, der ikke er udskilt i et selvstændigt selskab, ikke fuldt ud blive beskattet efter de samme regler, som gælder for aktieselskaber.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

(…)

Til § 1, nr. 2, 4, 5 og 8

(…)

Efter § 4 i lov nr. 375 af 2. juni 1999 om elforsyning, er udgangspunktet, at kommunal elvirksomhed skal udskilles i et selskab med begrænset ansvar, det vil sige aktieselskab, anpartsselskab eller andelsselskab med begrænset ansvar. Elaktivitet vil herefter ikke længere kunne udøves under den for kommunerne gældende skattefritagelse i selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 2. Det kommunalt ejede elselskab bliver skattepligtigt efter den foreslåede nye skattepligtsbestemmelse for elselskaber i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 e, eller - hvis der er tale om et aktieselskab - efter den gældende bestemmelse i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. Det svarer til, hvad der allerede gælder for kommunalt ejede aktieselskaber, der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, medmindre betingelserne for skattefrihed efter § 3, stk. 1, nr. 4, er opfyldt.

Efter elforsyningslovens § 4 kan kommuner vælge at varetage virksomhed med at drive eldistributionsnet og produktion af elektricitet ved forbrænding af affald uden at udskille denne virksomhed i et selvstændigt selskab med begrænset ansvar. Som en konsekvens heraf gøres kommunerne med forslagets § 1, nr. 2 og 4, skattepligtige af indtægter ved erhvervsmæssig virksomhed med at drive eldistributionsnet og med produktion af elektricitet ved afbrænding af affald. Det er kun nødvendigt at lade skattepligten for kommunerne gælde disse specifikke elaktiviteter (elnæringsvirksomhed). Alle andre elaktiviteter skal kommunen som nævnt udøve gennem et selvstændigt skattepligtigt selskab.

Når det lægges til grund, at der ikke bliver tale om ved en særlig lov at fastsætte regler om den kommunale elvirksomhed, der sikrer, at kravene til etablering af en selvstændig offentlig virksomhed efter den såkaldte Post Danmark - model, er opfyldt, vil der i de tilfælde, hvor kommunen efter elforsyningslovens § 4 vælger ikke at udskille elaktiviteten i et selvstændigt selskab med begrænset ansvar (aktie-, anparts - eller andelsselskab), ikke foreligge et selvstændigt skattesubjekt, som kan gøres skattepligtigt efter selskabsskattelovens § 1.

Der er således tale om, at kommunen vælger at drive netvirksomhed eller virksomhed med produktion af elektricitet ved affaldsforbrænding som en regnskabsmæssigt udskilt del af den kommunale forvaltning. Denne regnskabsmæssigt udskilte elaktivitet opfylder ikke betingelserne for at kunne anses for et selvstændigt skattesubjekt efter selskabsskattelovens § 1. Situationen med en som udgangspunkt skattefritaget kommune, der kan have en skattepligtig elnæringsvirksomhed, har betydelige lighedspunkter med foreninger mv., der er skattepligtige af indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, og der foreslås derfor i selskabsskattelovens § 3 som et nyt stk. 7 indsat en bestemmelse om beskatning af kommunerne, der i hovedtræk svarer til den, der gælder for foreninger.

Efter den foreslåede bestemmelse § 3, stk. 7, i selskabsskatteloven defineres elnæringsvirksomhed for kommuner som virksomhed med at drive eldistributionsnet og virksomhed med produktion af elektricitet ved affaldsforbrænding.

(…)

Skattepligten omfatter alene indtægten ved denne nærmere angivne elnæringsvirksomhed samt fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der har eller har haft tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed. Kommunens besiddelse af aktier eller andele i selvstændige elselskaber anses ikke for udøvelse af elnæringsvirksomhed efter den foreslåede skattepligtsbestemmelse for kommuner i selskabsskattelovens § 3, stk. 7.

Skattepligten for kommuner med skattepligtige elaktiviteter, der ikke er udskilt i et selskab med begrænset ansvar, er efter lovforslagets § 1, nr. 4, begrænset til indtægten ved elnæringsvirksomhed. Dette svarer til, hvad der efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, gælder for foreninger m.v., idet den erhvervsmæssige virksomhed for skattepligtige kommuner er særligt defineret som kun omfattende elnæringsvirksomhed. (...)

Foreninger er kun skattepligtige af indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed. Andre indtægter omfattes ikke af skattepligten. (....) Den rent passive kapitalanbringelse falder således udenfor begrebet erhvervsmæssig virksomhed og dermed udenfor skattepligten. Foreninger kan ved indkomstopgørelsen kun fratrække de udgifter, som vedrører de indtægtskilder, der skal medregnes til den skattepligtige indkomst, jf. selskabsskattelovens § 9. Desuden skal udgifterne være fradragsberettigede efter skattelovgivningens almindelige regler. Har et formuegode haft tilknytning til den indkomstskattepligtige virksomhed, medregnes den skattemæssige fortjeneste eller tab ved salg af formuegodet ved indkomstopgørelsen efter skattelovgivningens almindelige regler.

Grænsedragningen mellem indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed og passiv kapitalanbringelse, som den kendes fra foreninger m.v. omfattet af § 1, stk. 1, nr. 6, foreslås således ikke at skulle finde tilsvarende anvendelse for disse kommuner.En kommune, der bliver skattepligtig af indtægt ved netvirksomhed og elproduktion ved affaldsforbrænding, bliver derfor kun skattepligtig af indtægter ved denne erhvervsmæssige virksomhed (elnæringsvirksomhed). Har kommunen indtægter ved virksomhed, der ikke kan karakteriseres som erhvervsmæssig elnæring, omfattes sådanne indtægter ikke af skattepligten.

Skattepligten omfatter tillige fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der har eller har haft tilknytning til elnæringsvirksomheden.

(…)

Hvis en kommune udøver elaktiviteter, uden at disse udskilles i et selvstændigt selskab med egen økonomi og hæftelse, skal der foretages en klar regnskabsmæssig udskillelse af »elselskabets« økonomi, således at der kan ske beskatning af kommunens indtægt ved netvirksomhed eller elproduktion ved affaldsforbrænding.

L 155, (betænkning med ændringer af skatteministeren, tiltrådt af udvalget), lov nr. 452 af 31. maj 2000, som indsatte selskabsskatteloven § 1, stk. 1, nr. 2e, nr. 2f og selskabsskatteloven § 3, stk. 7.

(…)

Til nr. nr. 1

Skattepligten for kommuner med skattepligtige elaktiviteter, der ikke er udskilt i et selskab med begrænset ansvar, er efter lovforslagets § 1, nr. 4, begrænset til indtægten ved elnæringsvirksomhed. Dette svarer til, hvad der efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, gælder for foreninger m.v. Foreninger er kun skattepligtige af indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed. Andre indtægter omfattes ikke af skattepligten.

Denne lempeligere beskatning medfører, at kommunerne ikke kan anvende reglerne om sambeskatning i selskabsskattelovens § 31. Efter disse regler har kun selskaber m.v., der er undergivet aktieselskabsbeskatning, mulighed for at blive sambeskattet. Kommunerne har som en følge heraf udtrykt ønske om at blive beskattet på linje med aktieselskaber for dermed at opnå mulighed for sambeskatning.

Der foreslås derfor, at kommuner, der driver elvirksomhed i kommunalt regi, kan blive skattepligtige på linje med aktieselskaber af den pågældende elvirksomhed i stedet for at blive beskattet efter den foreslåede § 3, stk. 7.

Det foreslås derfor, at kommuner, der driver elvirksomhed i kommunalt regi, ved overgangen til skattepligt kan vælge at blive beskattet på linje med aktieselskaber af den pågældende elvirksomhed i stedet for at blive beskattet efter den foreslåede § 3, stk. 7, jf. ændringsforslaget vedrørende § 9, stk. 6 (ændringsforslag nr. 24). Grænsedragningen mellem indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed og passiv kapitalanbringelse, som den kendes fra foreninger m.v. omfattet af § 1, stk. 1, nr. 6, foreslås således ikke at skulle finde tilsvarende anvendelse for disse kommuner. Eventuelle tilskud fra den øvrige del af kommunen til den regnskabsmæssigt udskilte virksomhed, som omfattes af skattepligten, vil herefter skulle medregnes til den pågældende virksomheds skattepligtige indkomst efter statsskattelovens § 4.

Har en kommune først valgt at blive beskattet på linje med aktieselskaber, kan kommunen ikke senere blive beskattet efter den foreslåede § 3, stk. 7. (…)

Til nr. 4

Skattepligten for kommuner med skattepligtige elaktiviteter, der ikke er udskilt i et selskab med begrænset ansvar, er efter lovforslagets § 1, nr. 4, begrænset til indtægten ved elnæringsvirksomhed. Dette svarer til, hvad der efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, gælder for foreninger m.v. Foreninger er kun skattepligtige af indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed. Andre indtægter omfattes ikke af skattepligten.

Denne lempeligere beskatning medfører, at kommunerne ikke kan anvende reglerne om sambeskatning i selskabsskattelovens § 31. Efter disse regler har kun selskaber m.v., der er undergivet aktieselskabsbeskatning, mulighed for at blive sambeskattet. Kommunerne har som en følge heraf udtrykt ønske om at blive beskattet på linje med aktieselskaber for dermed at opnå mulighed for sambeskatning.

Der er derfor i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, foreslået indsat en bestemmelse, hvorefter kommuner, der driver elvirksomhed i kommunalt regi, kan blive skattepligtige på linje med aktieselskaber af den pågældende elvirksomhed i stedet for at blive beskattet efter den foreslåede § 3, stk. 7.

For ikke at afskære kommuner, der ikke ønsker at blive sambeskattet med eventuelle underliggende datterselskaber, fra at blive lempeligere beskattet efter den foreslåede bestemmelse i § 3, stk. 7, foreslås denne mulighed opretholdt.

Dette medfører, at kommuner, der driver netvirksomhed eller virksomhed, der efter § 2, stk. 4, i lov nr. 375 af 2. juni 1999 om elforsyning er undtaget fra elforsyningslovens bestemmelser, ved overgangen til skattepligt skal vælge, om de vil beskattes efter selskabsskattelovens § 3, stk. 7, eller beskattes på linje med aktieselskaber, jf. ændringsforslaget vedrørende § 9, stk. 6 (ændringsforslag nr. 24).

Det foreslås herudover at ændre formuleringen af den foreslåede bestemmelse i § 3, stk. 7, således, at kommuner tillige gøres skattepligtige af indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed, som efter bestemmelsen i § 2, stk. 4, i lov nr. 375 af 2. juni 1999 om elforsyning undtages fra elforsyningslovens bestemmelser, og som ikke kræves udskilt til et selskab med begrænset ansvar. Efter § 2 i lov om elforsyning finder elforsyningsloven anvendelse på produktion, transport, handel og levering af elektricitet. Miljø- og energiministeren kan efter lovens § 2, stk. 4, bestemme, at mindre anlæg eller mindre omfattende aktiviteter, som er omfattet af loven, helt eller delvis skal undtages fra lovens bestemmelser. Hvis der produceres elektricitet og varme i samproduktion, foreslås det, at skattepligten tillige omfatter erhvervsmæssig virksomhed med produktion af varme.

Såfremt en kommune er skattepligtig af indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed med at drive eldistributionsnet eller virksomhed, der efter § 2, stk. 4, i lov nr. 375 af 2. juni 1999 om elforsyning er undtaget fra elforsyningslovens bestemmelser, skal kommunen foretage en klar regnskabsmæssig udskillelse af indtægter og omkostninger, herunder henlæggelser, som kan henføres til denne skattepligtige virksomhed, således at der kan ske beskatning af kommunens indtægter ved de nævnte skattepligtige aktiviteter.

Forslaget om at gøre kommuner skattepligtige af indtægt ved virksomhed med produktion af elektricitet ved affaldsforbrænding foreslås ikke opretholdt. Det var ved udarbejdelsen af lovforslaget lagt til grund, at det ville være i strid med EF-traktatens statsstøtteregler at friholde sådan elproduktion for skattepligt. (…)

Til nr.24

Ad stk. 6

Skattepligten for kommuner med skattepligtige elaktiviteter, der ikke er udskilt i et selskab med begrænset ansvar, er efter lovforslagets § 1, nr. 4, begrænset til indtægten ved elnæringsvirksomhed. Dette svarer til, hvad der efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, gælder for foreninger m.v. Foreninger er kun skattepligtige af indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed. Andre indtægter omfattes ikke af skattepligten.

Denne lempeligere beskatning medfører, at kommunerne ikke kan anvende reglerne om sambeskatning i selskabsskattelovens § 31. Efter disse regler har kun selskaber m.v., der er undergivet aktieselskabsbeskatning, mulighed for at blive sambeskattet. Kommunerne har som en følge heraf udtrykt ønske om at blive beskattet på linje med aktieselskaber for dermed at opnå mulighed for sambeskatning.

Der er derfor i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 f, foreslået en bestemmelse, hvorefter kommuner, der driver elvirksomhed i kommunalt regi, kan blive skattepligtige på linje med aktieselskaber af den pågældende elvirksomhed i stedet for at blive beskattet efter den foreslåede § 3, stk. 7.

For ikke at afskære kommuner, der ikke ønsker at blive sambeskattet med eventuelle underliggende datterselskaber, fra at blive lempeligere beskattet efter den foreslåede bestemmelse i § 3, stk. 7, foreslås denne mulighed opretholdt.

Som en følge heraf foreslås det, at kommunerne ved overgangen til skattepligt skal vælge, om de vil beskattes på linje med aktieselskaber efter den foreslåede bestemmelse i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 f, eller beskattes efter den lempeligere bestemmelse i selskabsskattelovens § 3, stk. 7. Kommunen skal ved indgivelse af selvangivelse for det første indkomstår under skattepligt bindende tilkendegive, hvilken bestemmelse kommunen ønsker at blive skattepligtig efter.

Vælger en kommune ved overgangen til skattepligt at blive beskattet efter lovens § 3, stk. 7, kan kommunen senere vælge at overgå til aktieselskabsbeskatning, jf. den foreslåede § 3, stk. 8. Har en kommune valgt at blive beskattet på linje med aktieselskaber, kan kommunen ikke senere blive beskattet efter den foreslåede § 3, stk. 7.

L313 af 21. maj 2002, LFF 99 af 7. februar 2002, ændrede selskabsskatteloven § 1, stk. 1, nr. 2f.

Forslaget om justering af skattepligtbestemmelserne for kommunernes elnæringsvirksomhed har til formål at fastholde at al kommunal elaktivitet er skattepligtig, således som det var tilsigtet med elreformaftalen, jf. lov nr. 452 af 31. maj 2000. Forslaget har således ikke provenumæssige konsekvenser.

…

Kommuner er normalt undtaget fra skattepligt, jf. selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 2.

…

Ved lov nr. 452 af 31. maj 2000 om ændring af forskellige skattelove (Elselskabers overgang til almindelig skattepligt m.v. elreformen) blev kommuner imidlertid gjort skattepligtige af elaktiviteter, uanset om disse aktiviteter er udskilt i et selskab.

...

Øvrig elvirksomhed, dvs. produktion og levering af eller handel med elektricitet, jf. elforsyningslovens § 2, stk. 1, skal udskilles i selskaber med begrænset ansvar og bliver almindeligt selskabsbeskattet efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 eller 2 e. Kommuner, der skal overdrage elvirksomhed, til et selskab med begrænset ansvar, og som ikke har fået overdraget denne virksomhed pr. 1. januar 2000, er dog skattepligtige af indtægt herved, jf. overgangsbestemmelsen i § 10, stk. 7, i lov nr. 452 af 31. maj 2000.

…

Økonomi- og erhvervsministeren kan bestemme, at mindre anlæg eller mindre omfattende aktiviteter, som er omfattet af elforsyningsloven, helt eller delvist skal undtages fra lovens bestemmelser, jf. elforsyningslovens § 2, stk. 4, og sådan virksomhed, der er blevet undtaget fra elforsyningslovens bestemmelser, herunder kravet om udskillelse i et selskab, er ligeledes omfattet af kommunernes skattepligt.

Det har nu vist sig, at der i praksis forekommer tilfælde, hvor kommunal elaktivitet - udover netvirksomhed stadig ikke er udskilt i et selskab med begrænset ansvar og heller ikke er blevet undtaget fra elforsyningslovens bestemmelser.

...

Det foreslås derfor at ændre selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 f, således at kommuners skattepligt omfatter indtægt ved netvirksomhed og øvrig virksomhed, som er omfattet af elforsyningslovens § 2, stk. 1, eller er undtaget efter § 2, stk. 4, fra elforsyningslovens bestemmelser (elnæringsvirksomhed).

Herved sikres, at en kommunes skattepligt efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 f, ikke afhænger af, om en elaktivitet er omfattet af eller undtaget fra elforsyningsloven, idet skattepligten omfatter såvel de aktiviteter, der ér undtaget fra elforsyningsloven, og de aktiviteter, der burde være undtaget fra elforsyningsloven. Aktivitet, der er udskilt i et aktieselskab eller anpartsselskab er fortsat omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, medens aktivitet, der er udskilt i øvrige selskaber, er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 e.

Skattepligten omfatter fortsat fortjeneste og tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der har eller har haft tilknytning til sådan virksomhed.

(...)

Efter selskabsskattelovens § 3, stk. 7, er kommuner skattepligtige af indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed med at drive netvirksomhed og virksomhed, som efter § 2, stk. 4, i lov nr. 375 af 2. juni 1999 er undtaget fra elforsyningsloven (elnæringsvirksomhed).

Skattepligtens omfang efter selskabsskattelovens § 3, stk. 7, er identisk med kommuners skattepligt efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 f, der foreslås ændret ved lovforslagets § 11, nr. 1. Det foreslås derfor tilsvarende at ændre skattepligtsbestemmelsen i selskabsskattelovens § 3, stk. 7, og der henvises i det hele til bemærkningerne til lovforslagets § 11, nr. 1. Kommuner er fortsat skattefritaget af indtægt ved virksomhed med produktion af elektricitet og varme ved affaldsforbrænding, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 11, nr. 1

Praksis

Den juridiske vejledning 2019-1 afsnit C.D.1.3.1.

Ad. B Regionerne og Kommunerne

Regionerne og kommunerne er som udgangspunkt ubetinget fritagne for skattepligt. Imidlertid er kommuner mv. skattepligtige af netvirksomhed og anden virksomhed, der er omfattet af elforsyningsloven. Skattepligtig er desuden vandforsyningsvirksomhed og spildevandsforsyningsvirksomhed. Se således afsnit C.D.1.1.6 om elvirksomhed og afsnit C.D.1.1.7 om vandforsynings- og spildevandsforsyningsvirksomhed.

(…)

Den juridiske vejledning 2019-1, afsnit C.C.1.1.6

Elaktivitet i selskaber med begrænset ansvar

Kommunal elvirksomhed, som før 1. januar 2000 udgjorde en del af den kommunale forvaltning, er som udgangspunkt efter elforsyningslovens § 4, stk. 1, 2. pkt. udskilt til selskaber med begrænset ansvar; det vil sige til

• aktieselskaber
• anpartsselskaber eller
• andelsselskaber med begrænset ansvar.

Elaktivitet kan herefter ikke udøves under den generelle skattefritagelse, som gælder for kommunerne i SEL § 3, stk. 1, nr. 2.

De selskaber, hvortil den kommunale elvirksomhed er udskilt, er skattepligtige efter enten SEL § 1, stk. 1, nr. 1 eller nr. 2 e.

Skattepligt for kommuner, der har elaktivitet

Kommuner kan efter elforsyningslovens § 4, stk. 1, 1. pkt. i eget regi varetage

• netvirksomhed med færre end 100.000 tilsluttede brugere, og
• produktion af elektricitet ved affaldsforbrænding.

Tilsvarende kan visse mindre anlæg eller visse mindre omfattende aktiviteter, der i medfør af elforsyningslovens § 2, stk. 4 er undtaget fra lovens bestemmelser - og som derfor ikke kræves udskilt til et selskab med begrænset ansvar - drives i kommunalt regi.

Kommuner er skattepligtige af elaktiviteter i eget regi efter enten SEL § 1, stk. 1, nr. 2 f, eller § 3, stk. 7.

Skattepligten efter SEL § 1, stk. 1, nr. 2 f eller efter SEL § 3, stk. 7, omfatter samtidig kommuners indtægter ved virksomhed, der er omfattet af elforsyningslovens § 2, stk. 1. Dette indebærer, at kommuner, der efter elforsyningsloven skal overdrage elvirksomhed til et selskab med begrænset ansvar, men som endnu ikke har fået overdraget denne virksomhed, er skattepligtige af indtægt herved.

Skattepligten efter de to bestemmelser omfatter ikke en kommunes indtægt ved produktion af elektricitet ved affaldsforbrænding. En sådan indtægt er således omfattet af den generelle skattefritagelse af kommuner i SEL § 3, stk. 1, nr. 2.

Se også om, hvordan indkomsten opgøres i afsnit C.D.8.5.3 Skattepligtens omfang - kommuners elaktivitet.

Den juridiske vejledning 2019-1, afsnit C.D.8.5.3

(…)

Historik

Elvirksomheder, der før 1. januar 2000 var en del af den kommunale forvaltning, skal som udgangspunkt udskilles til selskaber med begrænset ansvar, det vil sige til aktieselskaber, anpartsselskaber eller andelsselskaber med begrænset ansvar. Se elforsyningslovens § 4, stk. 1, 2. pkt. Elaktivitet vil herefter ikke længere kunne udøves under den for kommunerne gældende skattefritagelse i SEL § 3, stk. 1, nr. 2. De selskaber, hvortil den kommunale elvirksomhed udskilles, vil være skattepligtige efter enten SEL § 1, stk. 1, nr. 1 eller nr. 2 e.

Netvirksomhed mv. i kommunalt regi

Kommuner kan fortsat varetage netvirksomhed samt produktion af elektricitet ved affaldsforbrænding i kommunalt regi. Se elforsyningslovens § 4, stk. 1, 1. pkt. Tilsvarende kan visse mindre anlæg eller visse mindre omfattende aktiviteter, der i medfør af elforsyningslovens § 2, stk. 4, er undtaget fra lovens bestemmelser, og som derfor ikke kræves udskilt til et selskab med begrænset ansvar, drives i kommunalt regi.

Kommuner er skattepligtige af sådanne aktiviteter i eget regi efter enten SEL § 1, stk. 1, nr. 2 f, eller § 3, stk. 7. Skattepligten efter SEL § 1, stk. 1, nr. 2 f, eller § 3, stk. 7, omfatter samtidig kommunens indtægter ved virksomhed, der er omfattet af elforsyningslovens § 2, stk. 1. Dette indebærer, at kommuner, der efter elforsyningsloven skal overdrage elvirksomhed til et selskab med begrænset ansvar, men som endnu ikke har fået overdraget denne virksomhed, er skattepligtige af indtægt herved. Skattepligten efter de to bestemmelser omfatter ikke en kommunes indtægt ved produktion af elektricitet ved affaldsforbrænding. En sådan indtægt vil således være omfattet af den generelle skattefritagelse af kommuner i SEL § 3, stk. 1, nr. 2.

Kommuner er som udgangspunkt skattepligtige efter SEL § 3, stk. 7, men kan vælge at overgå til beskatning efter SEL § 1, stk. 1, nr. 2 f, jf. SEL § 3, stk. 8.

Bestemmelsen i SEL § 1, stk. 1, nr. 2 f, indebærer en beskatning svarende til beskatningen af aktieselskaber efter lovens § 1, stk. 1, nr. 1. Beskatningen efter SEL § 3, stk. 7, følger en model svarende til den, der kendes fra beskatningen af foreninger mv. omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 6. Det nærmere indhold af den objektive skattepligt efter de to bestemmelser gennemgås i det følgende.

Foreningsbeskatning

Kommuner er som nævnt ovenfor som udgangspunkt skattepligtige efter SEL § 3, stk. 7. Kommuner er derved som udgangspunkt skattepligtige af erhvervsmæssig virksomhed med at drive netvirksomhed og virksomhed, som efter elforsyningslovens § 2, stk. 4, er undtaget fra elforsyningslovens bestemmelser. Fra 1. januar 2002 omfatter skattepligten efter SEL § 3, stk. 7, også kommuners indtægter ved erhvervsmæssig virksomhed, som er omfattet af elforsyningslovens § 2, stk. 1. Se lov nr. 313 af 21. maj 2002 § 11, nr. 8, jf. § 19, stk. 9. Kommuner, der efter elforsyningsloven skal overdrage elvirksomhed til et selskab med begrænset ansvar, men som endnu ikke har fået overdraget denne virksomhed, er således skattepligtige af indtægt herved efter SEL § 3, stk. 7.

Skattepligten efter SEL § 3, stk. 7, omfatter kun indtægten ved denne nærmere angivne elnæringsvirksomhed samt fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der har eller har haft tilknytning til elnæringsvirksomheden. Hvis en kommune producerer elektricitet og varme i samproduktion, omfatter skattepligten også indtægten ved varmeproduktion. Skattepligten omfatter ikke indtægt ved produktion af elektricitet og varme ved afbrænding af affald.

Skattepligten efter SEL § 3, stk. 7, svarer til beskatningen efter § 1, stk. 1, nr. 6, af foreninger mv. Se afsnit C.D.8.11. Foreninger omfattet af § 1, stk. 1, nr. 6, er kun skattepligtige af indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed. Andre indtægter omfattes ikke af skattepligten. Renteindtægt af obligationer, pantebreve og lignende værdipapirer henregnes ikke til den erhvervsmæssige indtægt. Dog skal obligationsrenter medregnes til den skattepligtige indkomst, når de har direkte tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed. Renter af bankindeståender er normalt heller ikke skattepligtige for foreningen, men i det omfang disse indeståender eller rentebærende aktiver i øvrigt bruges som driftskapital i erhvervsvirksomheden, skal også sådanne renter medregnes ved indkomstopgørelsen. Den rent passive kapitalanbringelse falder således uden for begrebet erhvervsmæssig virksomhed og dermed uden for skattepligten.

Denne grænsedragning mellem indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed og passiv kapitalanbringelse gælder også for kommuner med skattepligtig elnæringsvirksomhed. Kommunens besiddelse af aktier eller andele i selvstændige elselskaber anses efter SEL § 3, stk. 7, sidste pkt., ikke for udøvelse af elnæringsvirksomhed, og en eventuel fortjeneste ved afståelse af aktierne vil således være omfattet af skattefritagelsen for kommuner i SEL § 3, stk. 1, nr. 2, ligesom udbyttet skal henføres under skattefritagelsen.

(…)

Regnskabsmæsssig udskillelse af netvirksomhed

Netvirksomheder skal efter elforsyningslovens regler udarbejde en åbningsbalance med de aktiver og passiver, som kan henføres til netvirksomheden. Det er denne regnskabsmæssigt udskilte virksomhed, der herefter bliver omfattet af skattepligten. Herefter vil fx ejerandele i elproduktionsvirksomheder mv., som ejes direkte af netvirksomheden, være omfattet af skattepligten. Tilsvarende skal der foretages en klar regnskabsmæssig udskillelse af de aktiver og passiver, der kan henføres til de mindre anlæg eller mindre omfattende aktiviteter, der efter elforsyningslovens § 2, stk. 4, undtages fra lovens bestemmelser, så der kan ske beskatning af indtægter og omkostninger, som kan henføres hertil.

Den juridiske vejledning 2019-1, afsnit C.D.8.9.1.4

(…)

Eksempel

Her er et eksempel på opgørelsen af den skattepligtige indkomst i en forening mv., der har flere former for skattepligtig erhvervsmæssig aktivitet foruden en skattefri aktivitet.

I eksemplet er fællesudgifterne fordelt med udgangspunkt i forholdet mellem de direkte indtægter og de samlede indtægter. Den andel af resultatet, der stammer fra leverancer til medlemmer, er opgjort procentvis. Fordelingsnøglen skal fastlægges konkret.

SKM2014.404.SR

Skatterådet bekræftede, at hvis kommunen har skattepligtig indkomst fra flere solcelleanlæg, skal den skattepligtige indkomst opgøres samlet og under ét for alle kommunens solcelleanlæg.

Det følger af forarbejderne til selskabsskattelovens § 3, stk. 7, at " Hvis en kommune udøver elaktiviteter, uden at disse udskilles i et selvstændigt selskab med egen økonomi og hæftelse, skal der foretages en klar regnskabsmæssig udskillelse af "elselskabets" økonomi, således at der kan ske beskatning af kommunens indtægt ved netvirksomhed eller elproduktion ved affaldsforbrænding".

Skatterådet anså herefter de kommunale el-produktionsanlæg for at udgøre en samlet virksomhed, da de enkelte solcelleanlæg, hvis de havde været udskilt til et særskilt selskab, kunne være anset for at være forskellige produktionsenheder i samme selskab.

Derimod kunne Skatterådet ikke bekræfte, at den skattepligtige indkomst fra solcelleanlæggene kunne opgøres sammen med kommunens eventuelt øvrige skattepligtige aktiviteter, da der som nævnt efter loven kræves en særskilt opgørelse af "elselskabets" økonomi.

Der kan derfor ikke ske sammenlægning med kommunens eventuelt øvrige skattepligtige aktiviteter.

Det var Skatterådets opfattelse, at de kommunale el-produktionsanlæg kan opgøres som en samlet virksomhed, da de enkelte solcelleanlæg, hvis de havde været udskilt til et særskilt selskab, kunne være anset for at være forskellige produktionsenheder i samme selskab.