Dokumentets metadata

Særlige omstændigheder - Værdiansættelse af ejendom

Sagen handlede om, at Skattestyrelsen med hjemmel i boafgiftsloven § 12, stk. 2 havde ændret værdiansættelsen af et dødsbos ejendom. Ejendommen var i boopgørelsen værdiansat til kr. 1.487.500 og boet havde oplyst, at værdiansættelsen var foretaget i overensstemmelse med cirkulære nr. 185 af 17. november 1982 (værdiansættelsescirkulæret). Afdøde havde købt ejendommen knapt 4 år før dødsfaldet for kr. 4.350.000 og ejendommen var beliggende i en kommune, hvor prisniveauet , havde udvist en svag stigning fra 2013 frem mod 2017. Skattestyrelsen havde på dette grundlag fundet, at der forelå særlige omstændigheder, hvorfor der ikke kunne støttes ret på værdiansættelsescirkulæret.

Boet anmodede skifteretten om at tage stilling til om Skattestyrelsen var berettiget til at ændre boets værdiansættelse. Boet gjorde gældende, at dødsboskiftelovens § 93, stk. 1 giver skifteretten hjemmel til at prøve Skattestyrelsens ændring af en værdiansættelse i et dødsbo efter boafgiftslovens § 12, stk. 2, når Skattestyrelsen vælger at ændre værdiansættelsen uden sagkyndig vurdering. Skifteretten afviste boets anmodning.

Ved boets kære af skifterettens kendelse til landsretten gentages påstanden om skifterettens hjemmelsadgang i dødsboskiftelovens § 93, stk. 1 til at anfægte Skattestyrelsens værdiansættelse. Herudover gøres det gældende, at selve den juridiske kvalifikation af, om der foreligger særlige omstændigheder, skal foretages af domstolene, hvorfor skifterettens kompetence efter Højesterets kendelse refereret i SKM2016.279.HR tillige må indfortolkes i dødsboskiftelovens § 93, stk. 1, eller en analogi heraf.

Landsretten finder ikke, at der er hjemmel i dødsboskiftelovens § 93, stk. 1 eller der i SKM2016.279.HR kan udledes en adgang til at skifteretten kan efterprøve skattemyndighedernes ændring af en værdiansættelse. Herefter og af de af skifteretten i øvrigt anførte grunde stadfæster landsretten skifterettens afgørelse.

Parter

A
(advokat Mette Porskær Winther)

mod

Skattestyrelsen

Afsagt af landsdommerne

Jan Uffe Rasmussen, Morten Christensen og Inge Birgitte Møberg (kst.), førstnævnte som rettens formand.

Påkærer Skifteretten i Holbæks kendelse af 25. marts 2019 vedrørende boets værdiansættelse.

Ingen var mødt eller indkaldt.

Der fremlagdes kæreskrift af 8. april 2019, hvorved advokat Mette Porskær Winther på vegne af A har kæret Skifteretten i Y1-by kendelse af 25. marts 2019 (SKS 50-965/2017), hvorved det bestemtes, at boets anmodning om skifterettens stillingtagen til, om Skattestyrelsen var berettiget til at ændre boets værdiansættelse, afvises.

Endvidere fremlagdes skifterettens fremsendelsesbrev af 26. april 2019 og udskrift af retsbogen indeholdende den kærede afgørelse.

Der fremlagdes desuden kæresvarskrift af 9. maj 2019 fra Skattestyrelsen, kærereplik af 26. maj 2019 og kæreduplik af 12. juni 2019.

Boet efter A har nedlagt påstand om, at Skattestyrelsen skal acceptere den af boet foretagne værdiansættelse af ejendommen beliggende Y2-adr..

Skattestyrelsen har nedlagt principal påstand om, at skifterettens kendelse om afvisning af boets anmodning stadfæstes. Subsidiært har Skattestyrelsen nedlagt påstand om, at der foreligger særlige omstændigheder, hvorfor boet skal acceptere, at Skattestyrelsens værdiansættelse af ejendommen beliggende Y2-adr., er foretaget på et lovligt grundlag.

A har til støtte for påstanden gjort gældende blandt andet, at skifteretten i henhold til såvel ordlyden af dødsboskiftelovens § 93, stk. 1, som fast skifteretspraksis har hjemmel til at træffe afgørelse om, hvorvidt handelsværdien skal fastsættes, hvoraf følger, at skifteretten også er kompetent til at træffe afgørelse om, hvorvidt handelsværdien allerede er fastsat ved boets anvendelse af værdiansættelsescirkulærets 15 %regel, eller om der foreligger særlige omstændigheder, der begrunder, at handelsværdien skal fastsættes ved sagkyndig vurdering.

Det er endvidere gjort gældende, at selve den juridiske kvalifikation af, om der foreligger særlige omstændigheder, der berettiger Skattestyrelsen til at anfægte boets værdiansættelse til handelsværdi i overensstemmelse med værdiansættelsescirkulærets 15 %-regel, skal foretages af domstolene og ikke blot af Skattestyrelsen uden klageadgang, hvorfor skifterettens kompetence efter Højesterets kendelse af 8. marts 2016 (U 2016.2126 H) må indfortolkes i dødsboskiftelovens § 93, stk. 1, eller en analogi heraf.

I forhold til om der foreligger særlige omstændigheder, gøres det gældende, at det forhold, at afdødes anskaffelsessum er højere end ejendomsværdien og dermed end udlodningsværdien, ikke udgør en særlig omstændighed, men kan være en mulig og i givet fald vil være en juridisk og politisk accepteret og tilsigtet konsekvens af selve det forhold, at der eksisterer en objektiveret 15 %-regel.

Det gøres endvidere gældende, at boets arvinger ikke som følge af kendskab til afdødes anskaffelsessum og muligheden for at gøre sig bekendt med den generelle prisudvikling har opnået kendskab til handelsværdien, hvorfor arvingerne heller ikke som følge heraf har haft en pligt til at belyse årsagen til, at udlodningsværdien er mindre end afdødes anskaffelsessum, endsige at boet som følge heraf skulle være afskåret fra at anvende 15 %-reglen.

Skattestyrelsen har til støtte for den principale påstand gjort gældende blandt andet, at det utvivlsomt er således i de situationer, hvor Skattestyrelsen ændrer boets værdiansættelse, at boets eneste mulighed for at anfægte Skattestyrelsens værdiansættelse er at anmode skifteretten om, at der foretages en sagkyndig vurdering efter dødsboskiftelovens § 93.

Det er endvidere gjort gældende, at skifteretten hverken efter ordlyden af dødsboskiftelovens § 93 eller efter fast skifteretspraksis har hjemmel til at træffe afgørelse om, hvorvidt Skattestyrelsen har været berettiget til at ændre værdiansættelsen. Skattestyrelsens adgang til at ændre værdiansættelsen er lovhjemlet i boafgiftslovens § 12.

Til støtte for den subsidiære påstand har Skattestyrelsen gjort gældende bl.a., at det fremgår af Højesterets kendelse af 8. marts 2016 (U 2016.2126 H), at værdiansættelsescirkulæret alene er af vejledende karakter. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at det vil være en individuel og konkret vurdering af de faktiske forhold - enten ud fra en samlet vurdering eller hvert forhold for sig - i hvert enkelt dødsbo, om der foreligger særlige omstændigheder eller ej. Skattestyrelsen finder, at kendskabet til handelsværdien gennem afdødes anskaffelsessum sammenholdt med den generelle udvikling i markedet udgør en sådan særlig omstændighed, at Skattestyrelsen ikke skal godkende værdiansættelsen.

Skifteretten har ved sagens fremsendelse henholdt sig til den trufne afgørelse. Skifteretten har samtidig bestemt, at behandlingen af den subsidiære anmodning om sagkyndig vurdering, udsættes til landsretten har truffet afgørelse i kæresagen.

De modtagne bilag var til stede.

Retsgrundlaget

Det fremgår af boafgiftslovens § 12, stk. 1, at et dødsbos aktiver skal ansættes til deres handelsværdi.,

Boafgiftslovens § 12, stk. 2, har følgende ordlyd:

"Stk. 2. Hvis en værdiansættelse ikke er baseret på en sagkyndig vurdering og den kommunale skattemyndighed finder, at værdiansættelsen ikke svarer til handelsværdien på de i stk. 1 nævnte tidspunkter, kan den ændre værdiansættelsen eller anmode skifteretten om at udmelde en eller flere sagkyndige til at foretage en vurdering efter § 93 i lov om skifte af dødsboer. Hvis den kommunale skattemyndighed vil ændre ansættelsen uden sagkyndig vurdering, skal den give boet og skifteretten meddelelse om ændringen inden 3 måneder efter boopgørelsens modtagelse. Ønsker den kommunale skattemyndighed sagkyndig vurdering, skal den inden samme frist rette henvendelse til skifteretten herom. Hvis den kommunale skattemyndighed ændrer værdiansættelsen uden sagkyndig vurdering, kan boet inden 4 uger efter at have modtaget meddelelse om ændringen anmode skifteretten om at udmelde en eller flere sagkyndige til at foretage en vurdering efter § 93 i lov om skifte af dødsboer. Anmodning om sagkyndig vurdering skal ledsages af en skriftlig begrundelse. Kopi tilsendes boet henholdsvis den kommunale skattemyndighed samtidig med indgivelse af anmodning til skifteretten at Skattestyrelsen enten selv kan ændre en værdiansættelse i et dødsbo eller anmode skifteretten om at udmelde sagkyndige til at foretage en vurdering efter dødsboskiftelovens § 93, hvis Skattestyrelsen finder, at værdiansættelsen ikke svarer til handelsværdien."

Bestemmelsen fik sin affattelse ved lov nr. 1222 af 27. december 1996 om ændring af lov om afgift af dødsboer og gaver (Ændringer som følge af dødsboskifteloven og dødsboskatteloven m.v.).

Af lovforslagets specielle bemærkninger til nr. 16-17 (§ 12) (lovforslag nr. L 91 af 27. november 1996) fremgår bl.a.:

"Hvis en værdiansættelse i en boopgørelse ikke er fastsat ved en sagkyndig vurdering, er skattemyndigheden ikke bundet heraf. Skattemyndigheden har to muligheder for at få ændret værdiansættelsen. Skattemyndigheden kan enten anmode skifteretten om at udmelde en eller flere sagkyndige til at foretage en vurdering eller skattemyndigheden kan ændre den af boet foretagne værdiansættelse. Hvis boet ikke er enig i den af skattemyndigheden foretagne værdiansættelse, kan boet inden 4 uger forlange sagkyndig vurdering. Der er således mulighed for at korrigere værdiansættelsen for åbenbare fejl uden udmelding af sagkyndig vurdering. Hvis skattemyndighedens ændrede værdiansættelse bygger på andet end retning af fejl, kan den også lægges til grund, hvis boet ikke inden 4 uger anmoder skifteretten om at udmelde en sagkyndig vurdering.

Skattemyndigheden kan således ikke mod boets ønske gennemføre en ændret værdiansættelse, idet boet så kan anmode om sagkyndig vurdering.

Skattemyndigheden er bundet af en sagkyndig vurdering, der er udmeldt af skifteretten, medmindre betingelserne for omvurdering er til stede."

Dødsboskiftelovens § 93, stk. 1, har følgende ordlyd:

"Skifteretten kan efter anmodning bestemme, at handelsværdien af boets aktiver eller passiver skal fastsættes ved sagkyndig vurdering."

Bestemmelsen fik sin affattelse ved lov nr. 383 af 22. maj 1996 om skifte af dødsboer.

Af de specielle bemærkninger til § 93 (lovforslag nr. L 120 af 8. december 1995) fremgår følgende bl.a.:

"Kan der ikke under behandlingen af et bo opnås enighed om, hvorvidt en sagkyndig vurdering skal finde sted, eller hvem der skal virke som vurderingsmænd, kan spørgsmålet forelægges skifteretten, der herefter træffer afgørelse derom, jf. stk. 1. Anmodningen kan fremsættes af enhver, der har retlig interesse i aktivets værdiansættelse og kan fremsættes såvel i forbindelse med boets berigtigelse som under selve bobehandlingen. Behandles boet ved bobestyrer, vil beslutningen om, hvorvidt sagkyndig vurdering skal foretages, efter omstændighederne skulle træffes efter reglerne i forslagets § 53.

Skifteretten kan afvise en anmodning om sagkyndig vurdering, såfremt den er åbenbart overflødig, f.eks. en anmodning om vurdering af børsnoterede værdipapirer, hvis kursværdi skal fastsættes på grundlag af officielle kursnoteringer."

Efter votering afsagdes

k e n d e l s e:

Ordlyden af boafgiftslovens § 12, stk. 2, og dødsboskiftelovens § 93, stk. 1, og bestemmelsernes forarbejder indebærer, at skattemyndighedernes ændring af boets værdiansættelser, der kun kan ske, hvis disse ikke beror på en sagkyndig vurdering, alene kan anfægtes ved at anmode skifteretten om, at der foretages en sagkyndig vurdering. Der er således ikke grundlag for at fastslå, at dødsboskiftelovens § 93, stk. 1, giver hjemmel til, at skifteretten kan efterprøve skattemyndighedernes ændring af en værdiansættelse.

Landsretten finder i øvrigt ikke, at der af Højesterets kendelse af 8. marts 2016 (U 2016.2126 H) kan udledes en adgang for skifteretten til i medfør af dødsboskiftelovens § 93, stk. 1, eller principperne deri at prøve skattemyndighedernes værdiansættelse.

Herefter og af de af skifteretten i øvrigt anførte grunde stadfæster landsretten skifterettens afgørelse.

T h i b e s t e m m e s:

Skifterettens kendelse stadfæstes.

Ingen af parterne skal betale kæremålsomkostninger til den anden part.

Da skifteretten allerede har truffet afgørelse om opsættende virkning, foretager landsretten sig ikke yderligere i den anledning.

Retten hævet.