Dokumentets metadata

Dokumentets dato:25-06-2019
Offentliggjort:11-07-2019
SKM-nr:SKM2019.370.SR
Journalnr.:19-0027192
Referencer.:Skatteforvaltningsloven
Dokumenttype:Bindende svar


Afvisning af anmodning om bindende svar

Spørger påtænkte at benytte to forskellige facebook-grupper til at facilitere en række kommende påtænkte aktiviteter, hvor spørger skulle udføre forårsrengøring, udlåne/dele bil, cykel, boremaskine mv., i forhold til personer der boede i opgangen, i boligforeninger og "nede ad vejen". I den ene facebook-gruppe ville der være en form for visualiseret anerkendelse heraf, som gjorde at spørger ville have mulighed for at spørge andre i gruppen om tilsvarende tjenester, ligesom der ville kunne opnås rabat hos de lokale butikker, der var i gruppen. I den anden facebook-gruppe ville der ikke være en visualisering af anerkendelsen.

Spørger ønskede besvaret, hvordan de enkelte aktiviteter skulle behandles skattemæssigt, afhængigt af om det skete i forhold til personer der boede i opgangen, i boligforeninger eller "nede ad vejen", og afhængigt af om aktiviteten faciliteredes via den ene eller den anden facebook-gruppe.

Skatterådet afviste at give bindende svar, da spørgsmålene knyttede sig til påtænkte dispositioner, der havde karakter af opstillede scenarier i forhold til en ikke nærmere konkretiseret kreds af personer, som alene kunne besvares med en egentlig teoretisk redegørelse af responsum-lignende karakter og hvor en besvarelse ville være at ligestille med rådgivning, jf. skatteforvaltningslovens § 24.


Spørgsmål:

1.A Vil hjælp med forårsrengøring hos min nabo via facebook-gruppen X være skattefri?
1.B Vil deling af min boremaskine med min nabo via facebook-gruppen X være skattefri?
1.C Vil deling af min cykel med min nabo via facebook-gruppen X være skattefri?
1.D Vil deling af min bil med min nabo via facebook-gruppen X være skattefri?
2.A Vil hjælp med forårsrengøring hos beboere i forskellige boligforeninger via facebook-gruppen X være skattefri?
2.B Vil deling af min boremaskine med beboere i forskellige boligforeninger via facebook-gruppen X være skattefri?
2.C Vil deling af min cykel med beboere i forskellige boligforeninger via facebook-gruppen X være skattefri?
2.D Vil deling af min bil med beboere i forskellige boligforeninger via facebook-gruppen X være skattefri?
3.A Vil hjælp med forårsrengøring hos beboere, der bor nede ad vejen via facebook-gruppen X være skattefri?
3.B Vil deling af min boremaskine med beboere, der bor nede ad vejen via facebook-gruppen X være skattefri?
3.C Vil deling af min cykel med beboere, der bor nede ad vejen via facebook-gruppen X være skattefri?
3.D Vil deling af min bil med beboere der bor ned ad vejen via facebook-gruppen X være skattefri?
4.A Vil hjælp med forårsrengøring hos min nabo via facebook-gruppen Y være skattefri?
4.B Vil deling af min boremaskine med min nabo via facebook-gruppen Y være skattefri?
4.C Vil deling af min cykel med min nabo via facebook-gruppen Y være skattefri?
4.D Vil deling af min bil med min nabo via facebook-gruppen Y være skattefri?
5.A Vil hjælp med forårsrengøring hos beboere i forskellige boligforeninger via facebook-gruppen Y være skattefri?
5.B Vil deling af min boremaskine med beboere i forskellige boligforeninger via facebook-gruppen Y være skattefri?
5.C Vil deling af min cykel med beboere i forskellige boligforeninger via facebook-gruppen Y være skattefri?
5.D Vil deling af min bil med beboere i forskellige boligforeninger via facebook-gruppen Y være skattefri?
6.A Vil hjælp med forårsrengøring hos beboere, der bor nede ad vejen via facebook-gruppen Y være skattefri?
6.B. Vil deling af min boremaskine med beboere, der bor nede ad vejen via facebook-gruppen Y være skattefri?
6.C. Vil deling af min cykel med beboere, der bor nede ad vejen via facebook-gruppen Y være skattefri?
6.D Vil deling af min bil med beboere, der bor ned ad vejen via facebook-gruppen Y være skattefri?
7.A Vil salg af delemad via Facebook-gruppen X være skattefri?
7.B Vil salg af delemad via Facebook-gruppen Y være skattefri?

Svar

1A - 7B Afvises

Beskrivelse af de faktiske forhold

Til en nuancering af mine spørgsmåls karakter følger først en introduktion.

Fællesskaber under pres

Fra flere steder argumenteres det, at fællesskaber i byerne er under pres - ikke mindst grundet en betydelig befolkningstilvækst. Dette fremgår blandt andet af rapporten "http://www.taxcon.dk/showDoc.asp?oid=2234808:

"http://www.taxcon.dk/showDoc.asp?oid=2236769, kan læse:

"http://www.taxcon.dk/showDoc.asp?oid=2234808:

"http://www.taxcon.dk/showDoc.asp?oid=2234808.

Gruppen Y udgør blot en faciliterende og koordinerende rolle, og da der hverken er tale om hjælp af nogen væsentlig økonomisk værdi eller er tale om en "noget-for-noget"-tilgang, mener jeg ikke, at hjælpen bør være skattepligtig.

2D1) Vil deling af min boremaskine være skattefri?

Efter min opfattelse skal dette spørgsmål besvares med "ja".

Jeg kan godt via gruppen Y dele ting uden at blive beskattet - ligesom jeg har påtænkt i gruppen X. Tingene er købt til eget brug, og de bør kunne deles med nabo, uden at jeg bliver beskattet.

2D2) Vil deling af min cykel være skattefri?

Efter min opfattelse skal dette spørgsmål besvares med "ja".

Jeg kan godt via gruppen Y dele ting uden at blive beskattet - ligesom jeg har påtænkt i gruppen X. Tingene er købt til eget brug, og de bør kunne deles med nabo, uden at jeg bliver beskattet.

2D3) Vil deling af min bil være skattefri?

Efter min opfattelse skal dette spørgsmål besvares med "ja".

Jeg kan godt via gruppen Y dele ting uden at blive beskattet - ligesom jeg har påtænkt i gruppen X. Tingene er købt til eget brug, og de bør kunne deles med nabo, uden at jeg bliver beskattet.

2E) Vil denne hjælp med forårsrengøring være skattefri?

Efter min opfattelse skal dette spørgsmål besvares med "ja".

Hvis spørgsmål 2D besvares med "ja", så forstås det, at besvarelsen af dette spørgsmål 2E må afhænge af, hvordan begrebet "nabo" defineres.

Som formidlet ovenfor under afsnittet "Begreber og definitioner" definerer Sproget.dk "nabo" således: "person der bor lige ved siden af el. i nærheden af én, fx i samme opgang el. på samme vej."

Da der i påtænkte disposition er tale om hjælp mellem individer, der bor i nærheden af hinanden, skal spørgsmålet besvares med "ja".

At svare "nej" til spørgsmålet ville dermed være at argumentere imod eksempelvis Sproget.dk, der som nævnt er resultatet af et samarbejde mellem Kulturministeriets institutioner for sprog og litteratur, Dansk Sprognævn (DSN) og Det Danske Sprog- og Litteraturselskab (DSL).

2E1) Vil deling af min boremaskine være skattefri?

Efter min opfattelse skal dette spørgsmål besvares med "ja".

Jeg kan godt via gruppen Y dele ting uden at blive beskattet - ligesom jeg har påtænkt i gruppen X. Tingene er købt til eget brug, og de bør kunne deles med nabo, uden at jeg bliver beskattet.

2E2) Vil deling af min cykel være skattefri?

Efter min opfattelse skal dette spørgsmål besvares med "ja".

Jeg kan godt via gruppen Y dele ting uden at blive beskattet - ligesom jeg har påtænkt i gruppen X. Tingene er købt til eget brug, og de bør kunne deles med nabo, uden at jeg bliver beskattet.

2E3) Vil deling af min bil være skattefri?

Efter min opfattelse skal dette spørgsmål besvares med "ja".

Jeg kan godt via gruppen Y dele ting uden at blive beskattet - ligesom jeg har påtænkt i gruppen X. Tingene er købt til eget brug, og de bør kunne deles med nabo, uden at jeg bliver beskattet.

2F) Vil denne hjælp med forårsrengøring være skattefri?

Efter min opfattelse skal dette spørgsmål besvares med "ja".

Hvis spørgsmål 2D og 2E besvares med "ja", så forstås det, at besvarelsen af dette spørgsmål 2F afhænger af, hvordan begrebet "nabo" defineres.

Eftersom "nabo" som nævnt af Sproget.dk, defineres som "person der bor lige ved siden af el. i nærheden af én, fx i samme opgang el. på samme vej.", må min påtænkte disposition - såfremt 2D og 2E også besvares med "ja" - også være skattefri.

At svare "nej" til spørgsmålet ville dermed være at argumentere imod eksempelvis Sproget.dk, der som nævnt er resultatet af et samarbejde mellem Kulturministeriets institutioner for sprog og litteratur, Dansk Sprognævn (DSN) og Det Danske Sprog- og Litteraturselskab (DSL).

2F1) Vil deling af min boremaskine være skattefri?

Efter min opfattelse skal dette spørgsmål besvares med "ja".

Jeg kan godt via gruppen Y dele ting uden at blive beskattet - ligesom jeg har påtænkt i gruppen X. Tingene er købt til eget brug, og de bør kunne deles med nabo, uden at jeg bliver beskattet.

2F2) Vil deling af min cykel være skattefri?

Efter min opfattelse skal dette spørgsmål besvares med "ja".

Jeg kan godt via gruppen Y dele ting uden at blive beskattet - ligesom jeg har påtænkt i gruppen X. Tingene er købt til eget brug, og de bør kunne deles med nabo, uden at jeg bliver beskattet.

2F3) Vil deling af min bil være skattefri?

Efter min opfattelse skal dette spørgsmål besvares med "ja".

Jeg kan godt via gruppen Y dele ting uden at blive beskattet - ligesom jeg har påtænkt i gruppen X. Tingene er købt til eget brug, og de bør kunne deles med nabo, uden at jeg bliver beskattet.

3A) Vil denne form for "delemad" være skattefri?

Efter min opfattelse skal dette spørgsmål besvares med "ja".

Det som man kan kalde "delemad" bør være skattefri. Jeg påtænker at benytte præcis de samme principper, som i dag er gældende for "samkørsel".

Det må være skattefrit, hvis man alligevel skal lave mad til sig selv, ganger portionerne op og laver mad til flere, for derefter at få madudgifterne delt mellem flere, mens man ikke tjener penge på at dele maden.

3B) Vil denne form for "delemad" være skattefri?

Efter min opfattelse skal dette spørgsmål besvares med "ja".

Jeg mener på samme måde som vedr. spørgsmål 2A, at socialt engagement i lokalområdet - her angående en mindre opgave som at lave mad, ved hjælp af convenience mad, og dele maden med naboer - godt kan forenes med en anerkendelse af hjælpsomheden, uden at være skattepligtigt.

Jeg mener ikke, at der rent skattemæssigt går noget tabt ved det påtænkte projekt, jf. vedr. spørgsmål 2A, og at spørgsmålet derfor bør besvares med "ja".

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1A - 7 B

Spørgsmål 1A-3D

Det ønskes bekræftet, at hjælp med forårsrengøring, udlån af boremaskine, cykel og bil, til naboer, beboere i forskellige boligforeninger, beboere der bor nede ad vejen via facebook-gruppen X, vil være skattefri.

Spørgsmål 4A-6D

Det ønskes bekræftet at hjælp med forårsregning, udlån af boremaskine cykel og bil, til naboer, beboere i forskellige boligforeninger, beboere der bor nede ad vejen mv. via facebook-gruppen Y, vil være skattefri.

Spørgsmål 7A

Det ønskes bekræftet, at salg af delemad via Facebook-gruppen X, vil være skattefri.

Spørgsmål 7 B

Det ønskes bekræftet, at salg af delemad via Facebook-gruppen Y, vil være skattefri.

Begrundelse

Skatterådet kan i særlige tilfælde afvise at give et bindende svar jf. skatteforvaltningslovens § 24, stk. 2. Af bemærkningerne til lovforslag nr. L 110 til skatteforvaltningsloven, fremsat den 24. februar 2005, fremgår angående § 24, stk. 2 bl.a., at det ved administrationen af reglerne om bindende svar indgår, at der er spørgsmål, der ikke egner sig for den forenklede og borgerstyrede sagsbehandling, der ligger i ordningen med bindende svar og at afvisningsmuligheden i øvrigt er tænkt anvendt på spørgsmål om en påtænkt disposition, hvis spørgsmålet er af mere teoretisk karakter.

Af Den juridiske vejledning 2019-1, afsnit A.A.3.6, fremgår med henvisning til skatteforvaltningslovens § 24, stk. 1, at det er et krav, at en anmodning om bindende svar skal være skriftlig, at den skal vedrøre en konkret disposition og skal være formuleret således, at der så vidt muligt kan svares ja eller nej.

Af Den juridiske vejledning 2019-2, afsnit A.A.3.9.2 fremgår med henvisning til lovbemærkningerne til SFL § 24, at afvisningsmuligheden kan anvendes vedrørende spørgsmål om påtænkte dispositioner, hvor spørgsmålet er af mere teoretisk karakter, fx hvis beskrivelsen af dispositionen ikke er tilstrækkelig præcis eller fyldestgørende.

I SKM2011.641.LSR traf Landsskatteretten afgørelse om, at der skal ske afvisning, når et spørgsmål er af en sådan karakter, at en besvarelse heraf ikke vil indebære en skattemæssig stillingtagen til en konkret påtænkt disposition, men der alene kan ske besvarelse med en egentlig teoretisk redegørelse af responsumlignende karakter.

Af bemærkningerne til skatteforvaltningslovens § 23 i lovforslag L 110 af 24. februar 2005 fremgår herudover, at der kan ske afvisning, hvis spørger ønsker en række alternative muligheder besvaret, således at en besvarelse vil være at sidestille med rådgivning.

Folketingets Ombudsmand har i udtalelse af 11. maj 2009, FOB 2009 14-1, blandt andet udtalt, at kravet om at der skal være tale om en bestemt disposition, afføder et krav om at den planlagte disposition - herunder den måde som dispositionen planlægges gennemført på - beskrives tilstrækkelig detaljeret i anmodningen om bindende svar. Spørgeren må altså på forhånd gøre sig klart præcist, hvad det er, han eller hun ønsker at opnå (målet), og hvilken fremgangsmåde spørgeren har tænkt sig at anvende for at nå sit mål.

Der anmodes om svar på en række spørgsmål vedrørende beskatningen af hjælp med forårsrengøring, udlån af boremaskine, cykel mv., til "naboer", forstået som beboere i samme opgang, til beboere i forskellige boligforeninger og til beboere "nede ad vejen".

Der er efter Skattestyrelsens opfattelse ikke tale om spørgsmål, der knytter sig til konkret påtænkte dispositioner, som kan besvares med ja eller nej. Der er derimod tale om spørgsmål der knytter sig til påtænkte dispositioner i forhold til en ikke nærmere konkretiseret kreds af personer i en opgang, en boligforening eller "nede ad vejen", som alene kan besvares med en egentlig teoretisk redegørelse af responsumlignende karakter.

Der spørges endvidere, om det har betydning om aktiviteten, herunder salg af delemad sker via facebook-gruppen X eller alternativt via facebook-gruppen Y, hvor der er forskel på, den måde brugeren får anerkendelse på.

Det er på den baggrund Skattestyrelsens opfattelse, at spørgsmålene 1A - 7 B skal afvises, idet der ikke er tale om besvarelse af spørgsmål, der knytter sig til konkrete påtænkte dispositioner som kan besvares med ja eller nej, men alene vil kunne besvares med en egentlig teoretisk redegørelse af responsumlignende karakter og hvor en besvarelse vil være at ligestille med rådgivning jf. skatteforvaltningslovens § 24.

Indstilling:

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1A - 7B besvares med "Afvises".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Skatteforvaltningsloven § 24

Stk. 1. En anmodning om et bindende svar skal være skriftlig og indeholde alle de oplysninger af betydning for svaret, som står til rådighed for spørgeren. Skønner told- og skatteforvaltningen respektive Skatterådet, at spørgsmålet ikke er tilstrækkeligt oplyst, kan spørgeren anmodes om yderligere oplysninger eller dokumentation. Efterkommes anmodningen ikke inden for en rimelig frist, kan spørgsmålet afvises eller svaret begrænses til de forhold, der skønnes tilstrækkeligt oplyst.

Stk. 2. Told- og skatteforvaltningen respektive Skatterådet kan i øvrigt i særlige tilfælde afvise at give et bindende svar, hvis spørgsmålet er af en sådan karakter, at det ikke kan besvares med fornøden sikkerhed eller andre hensyn taler afgørende imod en besvarelse.

Stk. 3. En afgørelse efter stk. 1 eller 2 kan ikke påklages administrativt.

Skatteforvaltningsloven § 23

Stk. 1 Samtidig med indgivelse af en anmodning om et bindende svar skal der betales et gebyr på 300 kr. (2010-niveau). Gebyret reguleres efter § 20 i personskatteloven. Gebyret betales tilbage, hvis anmodningen afvises eller tilbagekaldes.

Forarbejder

L 110 2004/05, bemærkninger til skatteforvaltningslovens § 24, stk. 2:

"Efter stk. 2 kan told- og skatteforvaltningen, respektive Skatterådet, i særlige tilfælde afvise at give et bindende svar. Ved administrationen af reglerne om bindende svar må det indgå, at der er spørgsmål, der ikke egner sig for den forenklede og borgerstyrede sagsbehandling, der ligger i ordningen med bindende svar. Det vil derfor ske, at en anmodning om bindende svar må afvises med henvisning til, at det pågældende spørgsmål har en sådan karakter, at det enten ikke kan besvares med den hast, som spørgeren ønsker, eller at det ikke kan besvares løsrevet fra andre skattemæssige forhold vedrørende den pågældende. Et bindende svar binder jo skattemyndighederne i op til 5 år.

Afvisning kan også komme på tale, eksempelvis hvis der pågår en kontrol eller revision af en skattepligtig, der omfatter den eller de dispositioner, der er stillet spørgsmål om. Der kan også være tale om, at anmodningen om et bindende svar har en sådan karakter, at told- og skatteforvaltningen, respektive Skatterådet, finder, at der bør foretages kontrol i virksomheden af dispositionen, f.eks. fordi virksomheden aldrig har været registreret i forhold til aktiviteten. Afvisningsmuligheden er i øvrigt tænkt anvendt på spørgsmålet om en påtænkt disposition, hvis spørgsmålet er af mere teoretisk karakter."

L 110 2004/05, bemærkninger til skatteforvaltningslovens § 23

"(…)

Dog vil der kunne ske afvisning, hvis spørgeren ønsker en række alternative muligheder besvaret, således at en besvarelse vil være at ligestille med rådgivning. (…)"

Praksis

Folketingets Ombudsmand, Udtalelse af 11. maj 2009, FOB 2009 14-1 (uddrag)

"Kravet om at der skal være tale om en bestemt disposition, er uproblematisk når der anmodes om bindende svar på de skattemæssige virkninger af en allerede gennemført disposition. I disse tilfælde ligger faktum fast, og det vil være muligt objektivt at konstatere og dokumentere faktum.

I de tilfælde hvor der anmodes om bindende svar på de skattemæssige virkninger af en planlagt disposition, er det derimod ikke muligt objektivt at konstatere og dokumentere sagens faktum. I disse tilfælde udgøres 'faktum' alene af spørgerens beskrivelse af den planlagte disposition. Kravet om at der skal være tale om en bestemt disposition, afføder i disse situationer et krav om at den planlagte disposition - herunder den måde som dispositionen planlægges gennemført på - beskrives tilstrækkelig detaljeret i anmodningen om bindende svar. Spørgeren må altså på forhånd gøre sig klart præcist hvad det er han eller hun ønsker at opnå (målet), og hvilken fremgangsmåde spørgeren har tænkt sig at anvende for at nå sit mål.

Det vil naturligvis afhænge af en konkret vurdering, om en beskrivelse af en planlagt disposition er tilstrækkelig præcis og detaljeret til at der kan gives et bindende svar."

SKM2011.641.LSR

Sagen omhandlede et bindende svar fra Skatterådet. Landsskatteretten fandt, at det stillede spørgsmål var af en sådan karakter, at en besvarelse heraf ikke ville indebære en skattemæssig stillingtagen til en konkret påtænkt disposition. Spørgsmålet var tværtimod formuleret på en sådan måde, at det alene kunne besvares med en egentligt teoretisk redegørelse af responsumlignende karakter, ligesom beskrivelsen af dispositionen hverken var præcis eller fyldestgørende. Landsskatteretten fandt, at Skatterådet burde have afvist at besvare det stillede spørgsmål og ændrede den påklagede afgørelse således, at spørgsmålet blev afvist og derfor ikke realitetsbehandlet.

Den juridiske vejledning, 2019-1, afsnit A.A.3.9.2. Afvisning som følge af spørgsmål af teoretisk karakter.

"(…)

Det fremgår af lovbemærkningerne til SFL § 24, at afvisningsmuligheden kan anvendes vedrørende spørgsmål om påtænkte dispositioner, hvor spørgsmålet er af mere teoretisk karakter, fx hvis beskrivelsen af dispositionen ikke er tilstrækkelig præcis eller fyldestgørende. (…)"

Den juridiske vejledning, 2019-1, afsnit A.A.3.6. Formelle krav til anmodningen og sagsbehandlingen

"(…)

Det er et krav, at en anmodning om bindende svar skal være skriftlig. Se SFL § 24, stk. 1. Spørgsmålet skal vedrøre en konkret disposition og skal være formuleret således, at der så vidt muligt kan svares ja eller nej. Se afsnit A.A.3.9 omkring afvisning. (…)"