Dokumentets metadata

Andelsboligforening - Renteswap - Lagerprincippet

Landsskatteretten fandt, at en andelsboligforening, der var skattepligtig med erhvervsmæssig udlejning af andele, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, skulle lagerbeskattes fra skattepligtens indtræden af reguleringer i markedsværdien på en indgået renteswap. Retten fandt endvidere, at der ikke var hjemmel til fradrag for kildeartsbegrænsede tab fra indgåelse af swapaftalen frem til det tidspunkt, hvor foreningen fik erhvervsmæssig indtægt til beskatning.Det bindende svar blev således stadfæstet.

SKAT har besvaret klagerens anmodning om bindende svar på følgende spørgsmål:

1. Skal andelsboligforeningen A/B H1, der er skattepligtig med erhvervsmæssig udlejning af andele jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, lagerbeskattes fra skattepligtens indtræden af reguleringer i markedsværdien på indgået renteswap?
2. Hvis ja, kan I så bekræfte, at foreningen i sin skattepligtige indkomst ikke skal medregne en indtægt i form af et fald i negativ markedsværdi af renteswappen i det omfang, faldet kan rummes i tidligere års værdireguleringer, som foreningen ikke har fået fradrag for, fordi renteswappen er indgået før indtræden af skattepligt?

Med

1. Ja.
2. Nej.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger
Repræsentanten har på vegne klageren ved anmodning af 22. december 2017 bedt om bindende svar på ovennævnte spørgsmål.

Det fremgår af SKATs bindende svar af 14. marts 2018, bl.a. følgende:

"Faktiske forhold

Følgende er oplyst i forbindelse med anmodning om bindende svar:
"Foreningen har indgået aftale om renteswap i 2008. Foreningen er først blevet skattepligtig med udlejning af andele i 2014. Dermed har foreningen ikke fået skattemæssigt fradrag for den negative markedsudvikling før 2014."

Jeres opfattelse og begrundelse

Følgende er anført i forbindelse med anmodning om bindende svar:

"Ja, med henvisning til reglerne om nettokurstabssaldo i forbindelse med vedtagelse af lovgivning om lagerbeskatning af aktier i selskaber."

SKAT har ikke modtaget høringsbrev.

SKATs begrundelse for svaret

Andelsboligforeningen A/B H1 er skattepligtig i henhold til selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6. Andelsboligforeningen A/B H1 beskattes herefter udelukkende af de indtægter, som kan henføres til den erhvervsmæssige virksomhed.

Andelsboligforeningen A/B H1 skal opgøre den skattepligtige indkomst efter skattelovgivningens almindelige regler, jf. selskabsskattelovens § 8, stk. 1.

Det er SKATs opfattelse, at Andelsboligforeningen A/B H1 skal lagerbeskattes fra skattepligtens indtræden af reguleringer i markedsværdien på indgået renteswap, jf. kursgevinstlovens § 25, stk. 3.

Det er en betingelse for besvarelsen, at renteswappen har tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed.

Det er endvidere SKATs opfattelse, at værdireguleringerne fra 2008 og indtil 2014, hvor Andelsboligforeningen A/B H1 bliver skattepligtig, ikke skal påvirke Andelsboligforeningens A/B H1´s skattepligtige indkomst, da Andelsboligforeningen A/B H1 først bliver skattepligtig i 2014. Der henvises til kursgevinstlovens § 36, stk. 2.

Spørgsmål 1 besvares med et ja.

Spørgsmål 2 besvares med et nej."

Foreningens opfattelse
Repræsentanten har på foreningens vegne nedlagt påstand om, at SKATs afgørelse om bindende svar ændres således, at spørgsmål 2 besvares med "ja".

Til støtte herfor er det anført følgende:

Foreningen er skattepligtig med erhvervsmæssig udlejning af andele, jf. selskabsskatteloven § 1, stk. 1, nr. 6. Foreningen indgik pr. 3. marts 2008 aftale om renteswap med F1-Bank med udløbsdato 31. december 2027. Indregning heraf i regnskabet, hvilket stadig er gældende, jf. Erhvervsstyrelsens vejledning af februar 2015 "Sådan laver du et gennemskueligt regnskab for din andelsboligforening", samt usikkerhed som følge af, at renteswaps er produkter, som er svære at gennemskue, har medført, at potentielle andelshavere ikke har turdet købe andelsbeviser i foreningen. For at foreningen har kunnet klare sig likviditetsmæssigt, har foreningen derfor - som følge af renteswappen - været nødsaget til at udleje andelene, hvorved foreningen er blevet skattepligtig. Med andre ord er renteswappen skyld i foreningens nuværende situation med skattepligtig udlejning.

I takt med at årene går, vil markedsværdien påvirke indkomstopgørelsen, og såfremt renten i samfundet på et indkomstår stiger til fx 7 %, vil foreningen det år ud fra SKATs besvarelse betale skat af en væsentlig ændring i renteswappens markedsværdi. En positiv markedsværdi af renteswappen formodes at medføre, at foreningen igen kan sælge andelene, hvorefter foreningen ikke længere er skattepligtig. Dette virker urimeligt.

Renteswaps kan generelt set enten have erhvervsmæssig tilknytning eller ej. Da foreningen indgik aftalerne om renteswap tilbage i 2008 drev andelsboligforeningen ikke erhvervsmæssig virksomhed, og der var ingen erhvervsmæssig tilknytning, da foreningen først efter indgåelse af renteswapaftalen var nødsaget til at leje andelene ud. Der er dermed tale om, at swappen først får erhvervsmæssig tilknytning på det tidspunkt, hvor skattepligten indtræder. Derfor må der være oparbejdet et kildeartsbegrænset tab ved skattepligtens indtræden.

Der henledes således til, at det kildeartsbegrænsede tab fra indgåelse af renteswapaftalen frem til skattepligtens indtræden i 2014 bør kunne akkumuleres til senere modregning i gevinster ved fald i den negative markedsværdi. Med andre ord bør den negative markedsværdi af renteswappene ved skattepligtens indtræden i 2014 være indgangsværdien, hvori foreningen efterfølgende kan modregne skattepligtige gevinster ved fald i renteswappens negative markedsværdi. Modregningen er upåvirket af, at nogle andele er udlejet og andre ikke.

På retsmødet gjorde repræsentanten gældende, at foreningens påstand skal tages til følge ud fra en formålsfortolkning. Repræsentanten var enig i, at swapaftalen lagerbeskattes efter kursgevinstlovens § 29, jf. § 33. Swapaftalen er indgået i sikringsøjemed, for at sikre sig mod rentestigning. Det er hensigten, at fradrag og indtægt til beskatning over swappens løbetid vil gå i nul. I den foreliggende situation bliver foreningen beskattet af en indkomst, de ikke har haft, hvilket er urimeligt.

Der foreligger ikke afgørelser vedrørende swapaftaler, men på andre områder har man behandlet foreninger lempeligt. Som eksempel nævntes situationer, hvor ejendomme omdannes til andelsboligforeninger. Hvis ikke alle vil være andelshavere, udlejes lejlighederne på markedsmæssige vilkår. Andelsboligforeningen er da skattepligtig, men beskattes først, når sidste lejemål er ophørt. På aktieavancebeskatningslovens område har lovgiver løst problemet i 2010 i forbindelse med overgang til obligatorisk lagerbeskatning af porteføljeaktier ved brug af en nettokurstabskonto.

Repræsentanten henviste endelig til skatteforvaltningslovens §§ 26, stk. 7, og 27, stk. 4, som indført efter kritik af afgørelser. Efter disse bestemmelser anvendes begyndelsesværdien i stedet for værdien primo året.

Landsskatterettens afgørelse
Andelsboligforeningen er skattepligtig i henhold til selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6.

Det fremgår af bestemmelsen, at skattepligten alene omfatter indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed samt fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der har eller har haft tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed.

Det fremgår af selskabsskattelovens § 1, stk. 4, at indtægt ved udlejning af fast ejendom betragtes som indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed for skattepligtige, omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6. Andelsboligforeningen er derfor skattepligtig af indtægt ved udlejning af andele i den periode, hvor foreningen har denne indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed.

Den skattepligtige indkomst opgøres efter skattelovgivningens almindelige regler, jf. selskabsskattelovens § 8, stk. 1.

Andelsboligforeningen er omfattet af kursgevinstlovens § 2, hvoraf det fremgår, at selskaber, fonde og foreninger mv., der er skattepligtige efter selskabsskatteloven eller fondsbeskatningsloven, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst skal medregne gevinst og tab på fordringer og gæld, som omfattes af kursgevinstlovens § 1, herunder gevinst og tab på terminskontrakter, jf. kursgevinstlovens § 1, stk. 1, nr. 3, efter de regler, der er angivet i kursgevinstlovens kapitel 2 og § 29, samt i kapitel 4, 4 a, 5 og 7.

Det lægges til grund, at der er tale om en sædvanlig renteswapaftale, der anses omfattet af begrebet terminskontrakt i kursgevinstlovens § 29, stk. 1, og behandles som én finansiel kontrakt.

Gevinst og tab på swapaftalen er skattepligtige, jf. kursgevinstlovens § 29, stk. 1, hvoraf det fremgår, at gevinst og tab medregnes efter reglerne i kursgevinstlovens §§ 29-33 og kursgevinstlovens kapitel 7. Dette gælder i henhold til selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6 i den foreliggende sag for finansielle kontrakter, der knytter sig til foreningens erhvervsmæssige indkomst.

Det fremgår af kursgevinstlovens § 33, at gevinst og tab på en kontrakt efter lagerprincippet som udgangspunkt opgøres som forskellen mellem værdien af kontrakten ved indkomstårets udløb og værdien ved indkomstårets begyndelse. Henset hertil, og til principperne i kursgevinstlovens kapitel 7, beskattes andelsboligforeningen i det år, hvor skattepligten indtræder, af forskellen mellem værdien på tidspunktet for skattepligtens indtræden og værdien ved indkomstårets udløb.

Foreningen har ikke mulighed for at medregne de værdireguleringer, eventuelle tab, der er opstået inden det tidspunkt, hvor foreningen har skattepligtig indkomst. Dette følger af, at foreningen ikke i de foregående indkomstår har haft skattepligtig indkomst. Et eventuelt tab skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det år, tabet vedrører. Foreningen har inden 2014 været skattepligtig i henhold til selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, men har ikke haft erhvervsmæssig indkomst til beskatning.

Der er endvidere ikke hjemmel til fradrag for kildeartsbegrænsede tab fra indgåelse af swapaftalen frem til det tidspunkt, hvor foreningen får erhvervsmæssig indtægt til beskatning.

Henset til de klare formuleringer af lovbestemmelserne og manglende holdepunkter herfor i forarbejderne, findes der ikke at være grundlag for at træffe afgørelse i overensstemmelse med den nedlagte påstand ud fra en formålsfortolkning. Ligeledes kan en rimelighedsbetragtning ikke føre til et andet resultat.

SKATs afgørelse stadfæstes.