Dokumentets metadata

Befordringsfradrag - sædvanlig bopæl - bevisbyrde

Sagen angik befordringsfradrag for kørsel mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads i indkomståret 2012.

Sagsøgeren havde i løbet af året haft 3 folkeregisteradresser, der lå hhv. 1, 33 og 55 km fra arbejdspladsen. Sagsøgeren gjorde gældende, at han i hele året havde sædvanlig bopæl hos sin kæreste på adressen længst fra arbejdspladsen, og at han havde haft befordring 250 gange i løbet af 2012. SKAT havde lagt til grund, at hans sædvanlige bopæl var, hvor han i løbet af året havde folkeregisteradresse, og gav ham fradrag for denne kørsel i et skønsbestemt omfang.

Landsretten fandt, at sagsøgeren i fornødent omfang måtte godtgøre, at befordringen rent faktisk havde fundet sted i det selvangivne omfang. Landsretten udtalte, at hans forklaring dels var vanskeligt forståelig, dels uforenelig med tidligere afgivne oplysninger til SKAT, og dels uoverensstemmende med oplysninger, som han tidligere havde afgivet over for offentlige myndigheder om sin bopæl, og som han i øvrigt havde gjort gældende i andre sammenhænge over for myndighederne. Sagsøgeren, der ikke havde fremlagt objektive bevisdata, havde ikke løftet bevisbyrden for sin påstand om, at hans sædvanlige bopæl var hos hans kæreste i hele året. Forklaringer og erklæringer fra ham, hans kæreste og en ejendomsmester løftede heller ikke hans bevisbyrde for, at han transporterede sig til og fra arbejde derfra.

På den baggrund fandt landsretten det ikke godtgjort, at sagsøgeren havde krav på befordringsfradrag i videre omfang end anerkendt af SKAT, hvorefter byrettens dom om frifindelse af Skatteministeriet blev stadfæstet.

Parter

A

(v/adv. Steen Witthøfft)

Mod

Skatteministeriet

(v/Kammeradvokaten v/adv. Anders Vangsøe Mortensen og v/adv. Mads Høeg Sørensen

Afsagt af Landsretsdommerne

Steen Mejer, Bloch Andersen og Bent Holmlund (kst.)

Sagens oplysninger og parternes påstende

Retten i Roskilde har den 7. maj 2018 afsagt dom i 1. instans (BS 4A-28/2017, nu sag BS-9134/2017-ROS) (SKM2018.334.BR).

Påstande

Appellanten, A, har gentaget sin påstand for byretten om, at Skatteministeriet skal anerkende, at A har været berettiget til kørselsfradrag på 40.194 kr. for indkomståret 2012, subsidiært at sagen hjemvises til Skattestyrelsen til fornyet behandling.

Indstævnte, Skatteministeriet, har principalt påstået stadfæstelse, subsidiært at A's skatteansættelse for indkomståret 2012 hjemvises til Skattestyrelsen til fornyet behandling.

Supplerende sagsfremstilling

Ved tro- og loveerklæring af 31. maj 2018 med underbilag har ejendomsmester NT erklæret, at A fra den 1. november 2011 til den 15. februar 2014 har boet på adressen Y7-adresse. Af erklæringen fremgår blandt andet, at A i oktober 2011 kontaktede NT og spurgte, om interne regler hos G3 var til hinder for, at A flyttede ind hos sin kæreste. A spurgte endvidere, om han måtte afmontere et indbygget klædeskab, og om han måtte male de to vægge, hvor klædeskabet havde været monteret.

Som underbilag til erklæringen er blandt andet vedlagt en faktura af 25. oktober 2011 fra G4 og en plantegning over lejligheden Y7-adresse.

LR har ved tro- og loveerklæring af 8. august 2018 med underbilag erklæret, at A fra den 1. november 2011 til den 15. februar 2014 havde sædvanlig bopæl på hendes adresse på Y7-adresse i Y3-by.

Erklæringen er vedlagt en række underbilag, blandt andet betalingsoversigter vedrørende husleje for Y7-adresse fra oktober 2011 til november 2012, LR's ansøgning 30. september 2008 om boligstøtte, en udskrift fra de sociale medier og et brev af 26. juli 2018 fra Y10 Kommune med bekræftelse af, at LR i perioden 1. oktober 2011 til 30. november 2012 har modtaget boligstøtte.

Som underbilag til erklæringen er tillige vedlagt et brev af 27. november 2012 fra Y10 Kommune, som oplyser, at LR's boligstøtte ophører med virkning fra den 1. december 2012, som følge af at A den 26. november 2012 har meddelt kommunen, at han flytter ind hos LR den 1. december 2012.

Herudover er erklæringen vedlagt en oversigt over LR's lægekonsultationer i perioden fra 5. november 2012 til den 7. oktober 2013 hos blandt andre læge KJ, speciallæge i gynækologi og obstetrik IS og speciallæge i gynækologi LU samt oplysninger fra lægehåndbogen vedrørende infertilitet.

Ved tro- og loveerklæring af 8. august 2018 har A erklæret, at han har haft sædvanlig bopæl på Y7-adresse i Y3-by i perioden fra den 1. november 2011 til den 15. februar 2014.

Erklæringen er vedlagt underbilag i form af blandt andet kontoudskrifter vedrørende betaling af husleje for A's lejlighed i Y2-by, oversigt over A's lægekonsultationer i perioden fra den 24. juni 2013 til den 5. oktober 2013 hos speciallæge i gynækologi LU, slutopgørelse pr. 15. januar 2013 fra A's udlejer vedrørende lejemålet i Y2-by samt ægteskabsattest af 6. juni 2016.

Skattestyrelsen har den 2. november 2018 meddelt advokat Steen Witthøfft fuld aktindsigt i A's skattesag.

Forklaringer

A har afgivet supplerende forklaring, og NT har afgivet forklaring.

A har forklaret, at han kontaktede ejendomsmesteren, NT, da han flyttede ind hos LR i 2011. Han har det bedst med have styr på tingene, og han ville sikre sig, at alt var i orden. LR stod alene på lejekontrakten, og han ville være sikker på, at det ikke havde konsekvenser for hende, at han flyttede ind. Han forklarede NT, at han og LR var kærester. Han havde mødt NT før i løbet af sommeren.

Hans store seng kunne ikke være i soveværelset i LR's lejlighed, og han spurgte derfor NT om lov til at fjerne klædeskabet. Han spurgte også, om det var i orden at male værelset lyserødt. Han fjernede herefter garderobeskabet, og NT tilbød, at han kunne låne en vogn til køre skabet i skuret med.

LR's halvandenmandsseng blev flyttet til hendes forældre. Hendes sofa blev flyttet til lejligheden i Y2-by, og hans sofa blev flyttet ind i LR's lejlighed. Lejligheden var ikke ret stor, så det, de ikke brugte, opbevarede de i Y2-by. Han havde stadig ting i Y2-by.

Han havde i perioden et alle zoners-kort, så han kunne køre i hele HT-området. Man kan ikke se på et sådant togkort, hvor kortet gælder fra og til.

De fremlagte kvitteringer for togkort er fra 2013. Togkortene er købt i Y13-by og i Y10-by. Kvitteringerne er fremlagt, fordi modparten har bedt om et bevis, men kvitteringerne viser ikke, hvor han er kørt fra og til. Han kan ikke dokumentere, at han har købt alle zoners-kort i 2012.

Han og LR blev gift i USA for tre år siden. De blev forlovet i 2012, nogenlunde på det tidspunkt, hvor han skiftede adresse. På det tidspunkt havde de forsøgt at få børn i ét år.

KJ er LR's læge, som hun opsøgte den 5. november 2012. LR har PCO og har vanskeligt ved at blive gravid. Før opstart af fertilitetsbehandling er man til en samtale, hvor man skal bekræfte, at man har boet og levet sammen, og at man har forsøgt at få børn i ét år.

Da han den 26. november 2012 skrev til kommunen, at han flyttede ind hos LR den 1. december 2012, var der tale om et formelt adresseskifte. Reelt havde han boet der i ét år på det tidspunkt. Han havde ikke flyttet adresse før, da han og LR var ret sikre på, at de ville miste deres boligsikring, hvis de flyttede sammen. Han betalte fortsat husleje i Y2-by, og LR betalte husleje i Y3-by. Alt var delt op, og de var kun fælles om udgifter til kost. Han fik at vide, at det var en gråzone.

Han havde ikke bil, men tog enten toget eller cyklen på arbejde. Det tog to timer hver vej med offentlig transport.

Han var i 2012 i gang med at tabe sig. Nogle gange cyklede han til Y3-by Station og tog toget resten af vejen til arbejde. Han cyklede herefter hjem fra arbejde. Han kan ikke huske, hvor længe cykelturen tog. Han cyklede 30 km/t. Det tager ham under to timer at cykle til Y1-by.

Han kan ikke huske, hvornår han tog hjemmefra om morgenen. Han havde skiftende arbejdstider og arbejdede også i weekenden. Han tog endvidere flere vagter. Han har bevist over for SKAT, at han har haft 250 arbejdsdage i 2012, da det er blevet registreret, når han har ringet ud fra arbejdet.

Hans cykel var en racercykel af mærket "Principia". Han havde cykeltøj på, når han cyklede, og der var badefaciliteter på arbejdet. Han har aldrig været i bad i lejligheden på Y14. Postkassen sad udenfor, og han var aldrig inde i lejligheden.

Han har ikke tænkt på at fremlægge kvitteringer for elforbrug m.v. fra lejligheden på Y14. Han ved ikke, hvordan lejligheden blev brugt, herunder hvor ofte vennen selv var i lejligheden, eller om den blev benyttet af andre.

NT har forklaret, at han indtil den 1. januar 2018 var ejendomsmester i Y12. Han servicerede blandt andet Y15, der er en afdeling under Y12. Han tog sig af ind- og udflytninger og tilsyn med håndværkere, ligesom beboerne kunne komme til ham med deres spørgsmål.

A kontaktede ham i forbindelse med indflytningen på Y7-adresse. Han spurgte, om A skulle stå på lejekontrakten, men det skulle han ikke. Han sagde derfor, at A blot kunne flytte ind, og han satte herefter A's navn på postkassen. Han kan ikke huske, hvornår det var.

A spurgte, om han og LR måtte fjerne et klædeskab, og om de måtte male andre farver end hvid i lejligheden. Han svarede bekræftende på begge dele, så længe skabet blev monteret igen, og væggene malet hvide på ny ved fraflytning. Han tilbød også, at A kunne låne en vogn til at køre skabet i skuret med. A havde boet i lejligheden i nogen tid, før han fjernede klædeskabet.

Han tør ikke sige, om A kan have sovet andre steder, men han havde opfattelsen af, at A boede i lejligheden. A's navn var på postkassen i hele perioden.

Han har endvidere hilst på A mange gange om morgenen, når han skulle i vaskeriet for at foretage aflæsning, idet LR's lejlighed lå over vaskeriet. Han mødte måske A hver anden dag. Han kan ikke huske, om A havde cykeltøj på, når han mødte ham, og han ved ikke, om A havde en racercykel. Lejemålene har deres eget skur.

Tro- og love-erklæringen af 31. maj 2018 har han skrevet sammen med A. Han har ikke haft noget med bilagene til erklæringen at gøre.

Anbringender

Parterne har gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed.

A har yderligere anført, at det af den meddelte aktindsigt fra SKAT fremgår, at SKAT ikke har foretaget den helhedsvurdering, der skal foretages ved fastlæggelsen af den sædvanlige bopæl, hvilket må komme SKAT til skade.

A har ved de fremlagte bilag og forklaringer, herunder forklaringen fra NT om A's navn på postkassen m.v., løftet bevisbyrden for, at han havde sædvanlig bopæl på Y7-adresse i Y3-by i 2012.

Skatteministeriet har heroverfor anført, at SKAT har foretaget en rigtig vurdering, og at SKATs begrundelse indeholder en kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen.

Der må stilles strenge krav til bevisbyrden for, at de oplysninger, som A tidligere har givet til offentlige myndigheder, ikke er korrekte. A har ikke løftet denne bevisbyrde.

Landsrettens begrundelse og resultat

Ligningslovens § 9 C giver mulighed for et standardiseret fradrag for befordring mellem skatteyderens sædvanlige bopæl og arbejdsplads. I tilfælde af tvivl om, hvor skatteyderen har sædvanlig bopæl, foretages efter praksis en vurdering af, hvor personen har centrum for sine livsinteresser. I denne vurdering indgår blandt andet forhold som personlig, social, familie- og boligmæssig tilknytning til stedet, opholdenes hyppighed og tilmelding til folkeregistret.

Det er imidlertid en forudsætning for at opnå befordringsfradrag, at befordringen rent faktisk har fundet sted, og bevisbyrden herfor påhviler - i overensstemmelse med hvad der generelt gælder for skattemæssige fradrag - som udgangspunkt skatteyderen. Skatteyderen må således i fornødent omfang kunne dokumentere eller i hvert fald sandsynliggøre, at befordring rent faktisk har fundet sted i det selvangivne omfang. Beviskravet vil typisk blive skærpet i tilfælde, hvor der foreligger omstændigheder, der kan tale imod, at befordringen har fundet sted i det selvangivne omfang.

Det er ubestridt, at A lejede lejligheden på Y6-adresse, fra den 1. januar 2003 til han opsagde den i forbindelse med adresseskiftet til Y7-adresse, pr. 1. december 2012.

Det er endvidere ubestridt, at A pr. 1. januar 2012 flyttede folkeregisteradresse til en vens lejlighed på Y5-adresse, der lå ca. 1 km fra hans arbejdsplads på Y4-adresse, idet vennen var fraflyttet adressen. Da vennen solgte lejligheden, meldte A pr. 1. september 2012 flytning tilbage til sin gamle lejlighed i Y2-by. A skiftede herefter folkeregisteradresse pr. 1. december 2012 til Y7-adresse.

A har gjort gældende, at han i indkomståret 2012 ikke havde sædvanlig bopæl på folkeregisteradresserne, men derimod hos sin kæreste i Y3-by, hvor han havde centrum for sine livsinteresser, og hvorfra han transporterede sig til arbejde. Bevisbyrden herfor påhviler A.

Landsretten finder, at A's forklaring om, at adressen Y5-adresse på Y14 alene fungerede som en postadresse, er vanskeligt forståelig, henset til at han i givet fald kunne have skiftet postadresse frem for folkeregisteradresse, ligesom han ifølge NT's forklaring havde fået navn på postkassen i Y3-by.

A's forklaring for landsretten om, at han aldrig var inde i lejligheden på Y14, idet postkassen sad udenfor, er endvidere uforenelig med hans tidligere afgivne oplysninger i e-mail af 20. april 2014 til SKAT om, at han fik lov til at flytte sin adresse til lejligheden mod til gengæld at hjælpe med at "holde øje med tingene".

Herudover oplyste A først ved e-mail af 26. november 2012 til Y10 Kommune, at han flyttede ind hos sin kæreste pr. 1. december 2012, hvorefter kommunen meddelte, at LR's boligstøtte bortfaldt med virkning fra samme dato.

A's forklaring om, at han har haft sædvanlig bopæl på Y7-adresse i Y3-by siden november 2011 stemmer således ikke overens med de oplysninger, som han tidligere har afgivet over for offentlige myndigheder om sin bopæl, og som han i øvrigt har gjort gældende i andre sammenhænge over for myndighederne.

Der er ikke fremlagt objektive bevisdata for A's påstand om, at han i 2012 havde bopæl i Y3-by og ikke på de registrerede adresser, f.eks. oplysninger om forbrug på adresserne i Y2-by og på Y14, kvitteringer for togkort fra 2012 eller lignende. De fremlagte bilag i sagen vedrører for en stor dels vedkommende ikke det relevante indkomstår.

A har ikke ved sin egen forklaring, herunder om fertilitetsbehandlingsforløbet, eller ved erklæringerne og forklaringerne fra LR og ejendomsmester NT løftet sin bevisbyrde for, at han havde sædvanlig bopæl i Y3-by i hele 2012 og ikke på de registrerede folkeregisteradresser, og at han transporterede sig til arbejde derfra.

På denne baggrund finder landsretten det ikke godtgjort, at A har krav på befordringsfradrag i videre omfang end anerkendt af SKAT.

Landsretten stadfæster herefter byrettens dom.

Efter sagens udfald skal A i sagsomkostninger for landsretten betale 12.500 kr. inkl. moms til Skatteministeriet til dækning af udgifter til advokatbistand. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet til advokat taget hensyn til sagens omfang og hovedforhandlingens varighed.

T H I K E N D E S F O R R E T:

Byrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for landsretten skal A inden 14 dage betale 12.500 kr. til Skatteministeriet. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.