Dokumentets metadata

Dobbeltdomicil - skattemæssigt hjemsted - udenlandsk køretøj

Skatterådet bekræftede, at Spørger måtte anses for skattemæssigt hjemmehørende i Sverige ifølge den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst. Dertil kom, at Skatterådet bekræftede, at Spørger kunne køre i sin svensk indregistrerede bil i Danmark.

Spørgsmål

1. Kan Skatterådet bekræfte, at Spørgers domicilland efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og de nordiske lande, artikel 4, stk. 2, er Sverige?
2. Kan Skatterådet bekræfte, at Spørger må køre i sin svensk indregistrerede bil i Danmark?

Svar:

1. Ja.
2. Ja.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger ønsker at få afklaring på, hvilket land (Danmark eller Sverige) spørger har domicilland i efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og de nordiske lande, samt om spørger kan køre i sin svensk indregistrerede bil i Danmark.

Spørger er født i Danmark, men har boet hele sit liv i Sverige. Spørgers mor var svensk statsborger, og Spørgers far var dansk statsborger. Spørger erhvervede i 2016 dansk statsborgerskab og har således haft dobbelt statsborgerskab siden. Både Spørgers mor og far er begravet i Sverige. Spørger er opvokset uden for byen Y1 i Sverige og har gået i både folkeskole og gymnasie i Sverige. Efterfølgende har Spørger læst på et universitet i Sverige, hvor Spørger blev færdiguddannet i 1984. Spørger bor p.t. i en svensk landsby ved navn Y2 lidt uden for byen Y3 med sin svenske hustru.

Spørger og Spørgers hustru blev gift i Sverige i 1992 og har sammen to døtre. Spørgers hustru arbejder i Sverige. Døtrene er begge født og opvokset i Sverige, hvor de både har gået i skole og gymnasie, og de er begge svenske statsborgere. Den yngste datter læser på et universitet i København og flyttede i forbindelse med starten på studiet til København. Den ældste datter bor og arbejder i Sverige.

Spørger har tre søskende der alle er gift med en svensk partner. To af dem bor i Sverige, og en bor i USA. Spørger har spillet tennis i Sverige, men er stoppet. Spørgers hustru spiller fortsat tennis. Spørgers vennekreds befinder sig alene i Sverige. Spørgers svigerforældre bor i byen Y4 i Sverige.

Spørger arbejdede efter fuldendt uddannelse i Sverige indtil 2004, hvor Spørger fik job i G1 i Danmark. Her arbejdede Spørger frem til 2015, hvor Spørger fik job i G2 i Danmark, hvor Spørger stadig arbejder.

G2 er en del af G3 og blev etableret ved en sammenlægning af det tidligere G4 og dele af det tidligere G5.

Spørger har indtil for nylig pendlet til arbejde 3 dage om ugen og arbejdet hjemmefra 2 dage om ugen, men da Spørgers arbejdsplads flytter fra København til byen Y5 nord for København i 2018, bliver der for langt til, at Spørger vil fortsætte med at pendle.

Spørger erhvervede derfor kort forinden en lejlighed i byen Y6 i Danmark. Lejligheden bliver ikke anvendt, da den er ved at blive istandsat, men det er hensigten at lejligheden skal anvendes, når Spørgers arbejdsplads flytter til byen Y5. Spørger vil overnatte i lejligheden 2 dage om ugen. Spørger vil på den måde kunne arbejde i Danmark 3 dage om ugen i byen Y5 med overnatning imellem arbejdsdagene i lejligheden i byen Y6. De to resterende ugedage vil Spørger som nu arbejde hjemmefra i Sverige. I weekenden vil Spørger opholde sig i Sverige. Spørger vil i gennemsnit være i Danmark 3 dage om ugen i 45 uger om året, i alt 135 dage.

Spørger ejer i sameje med sin hustru 50% af et sommerhus i Sverige, deres bolig på 155 m² i byen Y2 uden for byen Y3 i Sverige samt lejligheden i Danmark på 55 m². Spørgers bil er svensk indregistreret.

Alle Spørgers boliglån er optaget i svenske pengeinstitutter, inklusive lånet til lejligheden i Danmark, og Spørgers øvrige bankforhold er hovedsageligt i Sverige. Spørger har en dansk lønkonto.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Vedrørende spørgsmål 1

I givet fald må det lægges til grund, at Spørger ikke alene har taget kortvarigt ophold med baggrund i ferie eller lignende, jf. kildeskattelovens § 7.

Spørger har bolig i Danmark, og det antages derfor, at den pågældende bolig kombineret med erhvervsarbejde ca. 135 dage årligt vil gøre, at lejligheden anses for en bopæl, jf. Den juridiske vejledning C.F.1.2.2, hvor bl.a. SKM2016.10.HR fortolkes således.

Det lægges yderligere til grund, at Spørger på det grundlag vil blive anset for dobbeltdomicileret i henhold til artikel 4, stk. 1, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og de nordiske lande.

Dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 4, stk.2, har følgende ordlyd:

"2. Såfremt en fysisk person efter bestemmelserne i stykke l er hjemmehørende i flere kontraherende stater, bestemmes hans status efter følgende regler:

• • a) han skal anses for kun at være hjemmehørende i den stat, i hvilken han har en fast bolig til sin rådighed; hvis han har en fast bolig til sin rådighed i flere stater, skal han anses for kun at være hjemmehørende i den stat, med hvilken han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt for sine livsinteresser);

• • b) hvis det ikke kan afgøres, i hvilken stat han har midtpunkt for sine livsinteresser, eller hvis han ikke har en fast bolig til sin rådighed i nogen af staterne, skal han anses for kun at være hjemmehørende i den stat, i hvilken han sædvanligvis har ophold;

• • c) hvis han sædvanligvis har ophold i flere stater, eller hvis han ikke har sådant ophold i nogen af dem, skal han anses for kun at være hjemmehørende i den stat, i hvilken han er statsborger;

• • d) er han statsborger i flere stater, eller er han ikke statsborger i nogen af dem, skal de kompetente myndigheder i de pågældende kontraherende stater afgøre spørgsmålet ved gensidig aftale. "

Efter artikel 4, stk. 2, litra a, 1. pkt. er det første kriterie, der afgør, hvor en person er hjemmehørende, i hvilken stat personen har bolig.

Spørger har bolig til rådighed både i Sverige og i Danmark. I Sverige ejer Spørger en helårsbolig på 155 m² og 50% af et sommerhus sammen med sin hustru, imens Spørger alene har en lejlighed på 55 m² i Danmark med sin hustru.

Det efterfølgende kriterie, der afgør, hvor en person anses for hjemmehørende, er efter artikel 4, stk. 1, litra a, 2. pkt., i hvilken stat personen har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt for livsinteresser).

Alle spørgers boliglån er optaget i svenske pengeinstitutter, inklusive lånet til lejligheden i Danmark, og Spørgers øvrige bankforhold er hovedsageligt i Sverige. Spørger har alene en dansk bankkonto for at modtage løn fra sin danske arbejdsgiver. Spørger arbejder p.t. i Danmark, men har arbejdet størstedelen af sin karriere i Sverige. Spørger har derfor den største økonomiske tilknytning til Sverige.

Spørger har boet i Sverige hele sit liv. Han har en svensk hustru og to svenske døtre. Spørger og dennes hustru blev gift i Sverige, deres bør er født og opvokset i Sverige, de dyrker deres fritidsinteresser i Sverige, og de har derudover også hele deres omgangskreds i Sverige. Spørger opholder sig i Sverige størstedelen af tiden. Spørgers største personlige tilknytning er helt klart til Sverige.

Spørgers opfattelse er, at spørgsmål 1 skal besvares bekræftende, da Spørgers faste bopæl er i Sverige, og at Spørger derfor må anses som hjemmehørende i Sverige.

Vedrørende spørgsmål 2

Spørger opholder sig mest i sin bolig i Sverige (overnatter over 185 dage i Sverige om året), hans folkeregisteradresse er i Sverige, hans familie bor i Sverige (med undtagelse af den ene datter), og han har i øvrigt sit sociale liv i Sverige.

Det er Spørgers opfattelse, at Spørger ikke er domicileret i Danmark efter bekendtgørelse om registrering af køretøjer, da det kræver, at Spørger er registreret i Det Centrale Personregister, jf. bekendtgørelse om registrering af køretøjer § 6, stk. 1, eller at Spørger opholder sig her i landet i 185 dage eller mere, jf. bekendtgørelse om registrering af køretøjer § 6, stk. 1.

Idet Spørger ikke er registreret i Det Centrale Personregister samt opholder sig i under 185 dage i Danmark, er det Spørgers opfattelse, at Spørger må køre i sin svensk indregistrerede bil i Danmark, samt at Spørger ikke kan ansøge om fritagelse for betaling af registreringsafgift i forbindelse med den påtænkte kørsel i Danmark, jf. bekendtgørelse om registrering af køretøjer § 12, stk. 2.

Det er derfor Spørgers opfattelse, at spørgsmål 2 skal besvares bekræftende.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at Spørgers domicilland efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og de nordiske lande, artikel 4, stk. 2, er Sverige.

Begrundelse

Dette spørgsmål vedrører en fortolkning af artikel 4 i en dobbeltbeskatningsoverenskomst. Begrundelsen indeholder Skattestyrelsens og dermed alene Danmarks vurdering af spørgers skattemæssige hjemsted. Såfremt Sverige ikke er enig i vurderingen, er det efter dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 4 de kompetente myndigheder i henholdsvis Danmark og Sverige, der skal forhandle om dette.

Vurdering af skattemæssigt hjemsted efter artikel 4 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem de nordiske lande, herunder Danmark og Sverige forudsætter, at spørger er omfattet af fuld skattepligt både til Danmark og Sverige efter begge landes interne regler.

Spørger er efter det oplyste fast bosat i Sverige med sin familie, og det lægges til grund, at Spørger er fuldt skattepligtig i Sverige efter svenske regler herom. Dertil kommer, at det må lægges til grund, som anført af Spørger, at Spørger ved at anskaffe sig fast bolig i Danmark og anvende denne bolig i forbindelse med regelmæssigt arbejde i Danmark vil blive fuldt skattepligtig i Danmark ifølge kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr.1, og § 7, stk.1.

Da spørger, efter forudsætningerne er fuldt skattepligtig i begge stater og vil have en helårsbolig til rådighed i begge stater, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, hvor han har midtpunkt for sine livsinteresser jf. artikel 4 i den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Artikel 4 i den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst fortolkes i overensstemmelse med OECD modellen.

Det følger af kommentarerne til OECD modellen, artikel 4, at når en fysisk person har en fast bolig i begge kontraherende stater, er det nødvendigt at se på de faktiske forhold for at fastslå, med hvilken af de to stater han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser. Der skal således tages hensyn til hans familie og sociale forhold, hans beskæftigelse, hans politiske, kulturelle eller andre aktiviteter, hans forretningssted, det sted hvorfra han administrerer sine aktiver osv. Omstændighederne skal bedømmes som et hele, men det er ikke desto mindre åbenbart, at overvejelser grundet på den fysiske persons egne handlinger skal ofres særlig opmærksomhed.

Det fremgår også af kommentarerne til OECD modellens artikel 4, at omstændighederne skal bedømmes ud fra en helhed. Den omstændighed, at personen bibeholder sin bolig i det land, hvor han altid har boet, hvor han har arbejdet, og hvor han har sin familie og ejendele, kan sammen med andre elementer skabe en formodning for, at han har bevaret midtpunkt for sine livsinteresser i dette land.

Som det er oplyst, er Spørger fast bosat i Sverige med sin familie, hvor han har boet hele sit liv. Det er også her, Spørger har sine fritidsinteresser og omgangskreds. Dertil kommer, at Spørger vil fortsætte med at arbejde med samme fordeling mellem arbejde i Danmark og Sverige, som før han anskaffer sig en bolig til overnatning i forbindelse med arbejdet i Danmark. Endelig vil Spørger efter det oplyste fortsat opholde sig i Sverige i overvejende grad, herunder i weekender og ferier.

På den baggrund er det Skattestyrelsens samlede vurdering, at spørger har midtpunkt for sine livsinteresser i Sverige. Skattestyrelsen finder derfor, at spørger må anses for skattemæssigt hjemmehørende i Sverige, og at Danmark dermed alene bliver kildeland ved fordeling af beskatningsretten efter den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Motorstyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at Spørger kan køre i sin svensk indregistrerede bil i Danmark.

Begrundelse

Det skal indledningsvis bemærkes, at reglerne om bopæl, hjemsted og dobbeltdomicil mv. i forhold til registreringspligt for køretøjer ikke er identiske med reglerne i forhold til indkomstskat.

Et køretøj skal som udgangspunkt registreres i Motorregistret (også benævnt "Køretøjsregisteret"), før køretøjet tages i brug på færdselslovens område, hvis køretøjets ejer har bopæl eller hjemsted her i landet.

Se Lov om registrering af køretøjer § 2 og Bekendtgørelse 2018-12-17 nr. 1643 om registrering af køretøjer ("Registreringsbekendtgørelsen") § 5.

En person anses for at have bopæl her i landet, hvis personen er registreret i Det Centrale Personregister med bopæl her i landet.

Se registreringsbekendtgørelsens § 6, stk. 1.

Ved bopæl forstås efter CPR-loven:

"...det sted(bolig) hvor en person regelmæssigt sover, når denne ikke er midlertidigt fraværende på grund af ferie, forretningsrejse, sygdom eller lignende, og hvor denne har sine ejendele."

En person, der ikke er registreret i Det Centrale Personregister med bopæl her i landet, regnes alligevel for at have bopæl her i landet, hvis:

• den pågældende opholder sig her i landet i 185 dage eller mere, eller
• den pågældende opholder sig her i landet i afbrudte perioder på tilsammen 185 dage eller mere inden for en periode på 12 måneder.

Se registreringsbekendtgørelsens § 6, stk. 2.

Ved vurdering af opholdets varighed lægges der efter sædvanlig praksis ikke alene vægt på den pågældendes egne udtalelser om opholdets varighed, men tillige betydelig vægt på faktiske omstændigheder som boligforhold, familiemæssige forhold, årsag til ophold, skatteforhold, ansættelses- og arbejdsmæssige forhold mv.

Spørger er ikke på nuværende tidspunkt registreret i Det Centrale Personregister med bopæl i Danmark.

Det er ved besvarelsen af nærværende spørgsmål forudsat, at Spørger ikke er eller bliver pligtig til at blive registreret i Det Centrale Personregister, jf. CPR-lovens §§ 6 og 16 m.fl. Motorstyrelsen har ikke kompetence til at træffe afgørelse herom.

På baggrund af følgende er det Motorstyrelsens vurdering, at Spørger ikke har bopæl i Danmark, jf. registreringsbekendtgørelsens § 6:

• Spørger er ikke og bliver ikke pligtig til at blive registreret i Det Centrale Personregister, jf. ovenstående forudsætning.
• Spørger vil efter det oplyste opholde sig i Danmark ca. 135 dage om året. Spørger opholder sig efter det oplyste således ikke i Danmark i landet i 185 dage eller mere, eller i afbrudte perioder på tilsammen 185 dage eller mere inden for en periode på 12 måneder.
• Spørgers oplysninger om baggrunden for ophold i Danmark samt Spørgers tilknytning til Sverige.

Da Spørger således efter disse regler ikke har bopæl i Danmark, kan Spørger ikke anses for at være dobbeltdomicileret ifølge registreringsbekendtgørelsen.

Af registreringsbekendtgørelsens § 12 fremgår, at en person kan føre et udenlandsk registreret køretøj her i landet uden forudgående tilladelse fra Skatteforvaltningen, medmindre personen er dobbeltdomicileret ifølge registreringsbekendtgørelsen.

Da Spørger ikke er dobbeltdomicileret ifølge registreringsbekendtgørelsen, er det Motorstyrelsens vurdering, at Spørger uden forudgående tilladelse kan føre sit svensk indregistrerede køretøj i Danmark.

Indstilling

Motorstyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens og Motorstyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Uddrag af BKI nr. 92 af 25. juni 1997 - Dobbeltbeskatningsoverenskomst for Norden

Artikel 4

Skattemæssigt hjemsted

1. Ved anvendelsen af denne overenskomst betyder udtrykket »en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat« enhver person, som i henhold til lovgivningen i denne stat er skattepligtig der på grund af hjemsted, bopæl, ledelsens sæde eller ethvert andet lignende kriterium, og omfatter også denne stat, dens politiske underafdelinger, lokale myndigheder og offentlige institutioner. Udtrykket

• • a) omfatter ikke en person, hvis skattepligt i denne stat er begrænset til indkomst fra kilder i denne stat eller der beroende formue, og

• • b) omfatter personsammenslutning og dødsbo alene i det omfang deres indkomst henholdsvis formue beskattes i denne stat på tilsvarende måde som indkomst, som oppebæres, henholdsvis formue, som ejes, af en person, der er hjemmehørende der.

2. Såfremt en fysisk person efter bestemmelserne i stykke l er hjemmehørende i flere kontraherende stater, bestemmes hans status efter følgende regler:

• • a) han skal anses for kun at være hjemmehørende i den stat, i hvilken han har en fast bolig til sin rådighed; hvis han har en fast bolig til sin rådighed i flere stater, skal han anses for kun at være hjemmehørende i den stat, med hvilken han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt for sine livsinteresser);

• • b) hvis det ikke kan afgøres, i hvilken stat han har midtpunkt for sine livsinteresser, eller hvis han ikke har en fast bolig til sin rådighed i nogen af staterne, skal han anses for kun at være hjemmehørende i den stat, i hvilken han sædvanligvis har ophold;

• • c) hvis han sædvanligvis har ophold i flere stater, eller hvis han ikke har sådant ophold i nogen af dem, skal han anses for kun at være hjemmehørende i den stat, i hvilken han er statsborger;

• • d) er han statsborger i flere stater, eller er han ikke statsborger i nogen af dem, skal de kompetente myndigheder i de pågældende kontraherende stater afgøre spørgsmålet ved gensidig aftale.

Praksis

Artikel 4, stk. 2 i den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst svarer til OECD's modeloverenskomst artikel 4, stk. 2.

Uddrag af Den Juridiske Vejledning 2018-2, C.F.8.2.2.4.1.2

Hjemmehørende efter modeloverenskomsten

Modeloverenskomsten indeholder regler, der skal gøre det muligt at afgøre, hvor en fysisk person med dobbeltdomicil skal anses for hjemmehørende i overenskomstens forstand. Se modeloverenskomstens artikel 4, stk. 2.

Modeloverenskomstens regelsæt består af fire regler:

• Regel nr. 1: Fast bolig til rådighed, og hvis der er fast bolig i begge lande, hvor den pågældende har stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (centrum for livsinteresser)
• Regel nr. 2: Sædvanligt ophold
• Regel nr. 3: Statsborgerskab
• Regel nr. 4: Gensidig aftale mellem de kompetente myndigheder.

Reglerne anvendes sådan, at alle sager forsøges først afgjort efter regel nr. 1.

Hvis det ikke kan afgøres, hvor den pågældende er hjemmehørende ud fra fast bolig og centrum for livsinteresser (regel nr. 1), skal det vurderes, hvor den pågældende sædvanligvis opholder sig (regel nr. 2).

Kan det ikke ud fra dette afgøres, hvor den pågældende er hjemmehørende, træffes afgørelsen på baggrund af statsborgerskab (regel nr. 3).

Er den pågældende statsborger i begge eller ingen af de pågældende lande træffes afgørelsen efter gensidig aftale mellem de kompetente myndigheder (regel nr. 4).

Se også

• C.F.8.1.1 om begreberne kilde- og bopælsland
• C.F.8.2.2.3 (artikel 3) om kompetente myndigheder.

Regel nr. 1: Fast bolig til rådighed og centrum for livsinteresser

En fysisk person med dobbeltdomicil anses i modeloverenskomstens forstand for hjemmehørende i det land, hvor han eller hun har en fast bolig til rådighed. Se modeloverenskomstens artikel 4, stk. 2, litra a, 1. led.

En fysisk person med dobbeltdomicil, der har en fast bolig til rådighed i begge lande, anses i modeloverenskomstens forstand for hjemmehørende i det land, hvor han eller hun har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser. Dette kaldes også centrum for livsinteresser.

I den forbindelse lægges der vægt på:

• hvor personen har sin familie (og øvrige sociale tilknytning)
• hvor personen har sin politiske, kulturelle tilknytning eller andre aktiviteter
• hvor personen har sit forretningssted, det sted hvorfra personen administrere sine aktiviteter osv.

Omstændighederne skal bedømmes ud fra en helhed. Den omstændighed, at personen bibeholder sin bolig i det land, hvor han altid har boet, hvor han har arbejdet, og hvor han har sin familie og ejendele, kan sammen med andre elementer skabe en formodning for, at han har bevaret midtpunkt for sine livsinteresser i dette land.

Se modeloverenskomstens artikel 4, stk. 2, litra a, 2. led.

(…)

Modeloverenskomstens boligbegreb

Modeloverenskomsten har et andet boligbegreb end det, der anvendes i dansk ret. Efter modeloverenskomsten har en person fast bolig til rådighed, hvis personen ejer eller råder over en bolig af vedvarende karakter. Efter dansk ret vil et luksussommerhus uden tilladelse til helårsbeboelse som udgangspunkt ikke blive anset for at udgøre en fast bolig. Modeloverenskomsten lægger derimod kun vægt på, om boligen rent faktisk kan benyttes permanent. Se punkt 13 i kommentaren til modeloverenskomstens artikel 4.

Omvendt anses boligen ikke for at være til rådighed for personen i modeloverenskomstens forstand, hvis personen eksempelvis udlejer sin ejerbolig og effektivt overlader boligen til en uafhængig part, således at personen ikke længere har adgang til den og mulighed for at opholde sig der. Se punkt 13 i kommentaren til modeloverenskomstens artikel 4.

Efter KSL § 1, stk. 1, nr. 1 er bopælen derimod som udgangspunkt bevaret.

Se også

Se også afsnit C.F.1.2.1 om hvornår der er bopæl i Danmark.

Bemærk

Der kan også være uenighed mellem landene ved anvendelse af de ovenfor nævnte regler, fx med hensyn til,

• om der er bolig til rådighed, eller
• hvor centrum for personens livsinteresser er.

Sådan uenighed kan også søges løst ved indgåelse af en gensidig aftale mellem de kompetente myndigheder. Landene er dog ikke forpligtet til at finde en løsning. Se modeloverenskomstens artikel 25, stk. 2, og afsnit C.F.8.2.2.25.

Spørgsmål 2

Lovgrundlag

I KØREGL §§ 1 og 2 findes bestemmelser om registrering af køretøjer i Danmark.

Af KØREGL § 5 fremgår videre, at Skatteministeren kan fastsætte regler om benyttelse her i landet af køretøjer, der er registreret i et andet land, på Færøerne eller i Grønland.

Bemyndigelsen anvendes til at fastsætte regler såvel for brug her i landet af køretøjer, der er registreret i udlandet, som for afgrænsning af, i hvilke tilfælde et køretøj skal registreres her i landet.

Disse regler udmøntes i registreringsbekendtgørelsen.

Udgangspunkt er, at et køretøj, der ejes af en fysisk person, skal registreres, hvor ejeren har bopæl.

En person med bopæl i Danmark må som udgangspunkt ikke føre et køretøj, der er registreret i udlandet, på færdselslovens område, jf. § 15 i registreringsbekendtgørelsen.

Af registreringsbekendtgørelsens § 5 fremgår:

Et køretøj registreres kun i Køretøjsregisteret, hvis køretøjet har en ejer med bopæl eller hjemsted her i landet, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. Selv om en ejer af et køretøj har bopæl eller hjemsted her i landet, skal køretøjet ikke registreres i Køretøjsregisteret, hvis

1. der ifølge en skriftlig aftale er en bruger af køretøjet,
2. ejeren i brugsaftalen har givet afkald på brugsretten til køretøjet i brugsperioden, og
3. brugeren ikke har bopæl eller hjemsted her i landet.

Stk. 3. Selv om ingen ejer af et køretøj har bopæl eller hjemsted her i landet, skal køretøjet registreres i Køretøjsregisteret, hvis der er en bruger af køretøjet, og denne har bopæl eller hjemsted her i landet. Køretøjet skal dog kun registreres i Køretøjsregisteret, hvis brugeren råder over køretøjet på færdselslovens område i 30 dage eller mere. Pligten til at anmelde køretøjet til registrering i Køretøjsregisteret påhviler i disse tilfælde tillige brugeren af køretøjet.

Af registreringsbekendtgørelsens § 6 fremgår:

En person, der er registreret i Det Centrale Personregister med bopæl her i landet, anses at have bopæl her i landet.

Stk. 2. En person, der ikke er registreret i Det Centrale Personregister med bopæl her i landet, anses at have bopæl her i landet, hvis den pågældende opholder sig her i landet i 185 dage eller mere, eller den pågældende opholder sig her i landet i afbrudte perioder på tilsammen 185 dage eller mere inden for en periode på 12 måneder.

Registreringsbekendtgørelsens § 8 indeholder bestemmelser om dobbeltdomicil, dvs. de tilfælde, hvor en ejer eller bruger af et køretøj samtidig har bopæl i flere stater.

Af registreringsbekendtgørelsens § 12 fremgår:

En person kan føre et udenlandsk registreret køretøj her i landet uden forudgående tilladelse fra Skatteforvaltningen, medmindre andet er bestemt i kapitel 6.

Stk. 2. Til personer med dobbeltdomicil udsteder Skatteforvaltningen efter anmodning et skriftligt bevis for retten til at føre et udenlandsk køretøj her i landet med angivelse af, under hvilke betingelser denne ret er bestemt. Et sådant bevis udstedes for højst 12 måneder.

Praksis

Der kan henvises til Den juridiske vejledning (2019-1), afsnit I.A.5.4 "Flytning til og fra Danmark - bopæl, hjemsted og dobbeltdomicil".

SKM2017.406.ØLR:

Sagen angik, om appellantens køretøj var registreringspligtigt her i landet i medfør af registreringsbekendtgørelsens bestemmelser og dermed registreringsafgiftspligtigt, jf. registreringsafgiftslovens § 1, stk. 1.

Det centrale spørgsmål i sagen var, om appellanten, der er svensk statsborger, havde bopæl her i landet. Var det tilfældet, skulle køretøjet indregistreres og afgiftsberigtiges her i landet.

Efter den dagældende registreringsbekendtgørelses § 8, stk. 1, anses en person, der er registreret i Det Centrale Personregister med bopæl her i landet, for at have bopæl her i landet. Sagsøgeren var imidlertid ikke registreret med bopæl i Danmark, men derimod i Sverige. Bestemmelsen fandt derfor ikke anvendelse.

Retten fandt, at appellanten havde bopæl i Danmark og Sverige (dobbeltdomicil). Retten fandt endvidere, at sagsøgeren havde opholdt sig i Danmark i mindst 185 dage inden for et kalenderår på grund af en privat og erhvervsmæssig tilknytning.

Appellanten var således hjemmehørende her i landet efter den dagældende registreringsbekendtgørelses § 10, stk. 2.

SKM2014.667.LSR:

Klager havde familiemæssig tilknytning til Polen og erhvervsmæssig tilknytning til Danmark. Da klager ikke havde godtgjort, at han regelmæssigt vendte hjem til Polen, havde han bopæl i Danmark og var ikke berettiget til at føre et udenlandsk motorkøretøj i Danmark.

Landsskatteretten lagde vægt på, at klagers tidsbegrænsede ansættelseskontrakt ikke indeholdt bestemmelse om, at han kunne vende regelmæssigt tilbage til Polen i 1 måned hver tredje måned, således som han havde oplyst, at han ville, ligesom den udaterede erklæring fra hans danske arbejdsgiver alene bekræfter, at han i 2013 var vendt tilbage til Polen i 1 måned efter 2 måneder.