Dokumentets metadata

Offentliggjort:01-04-2019
Dokumenttype:Nyhedsbrev til virksomheder


Fra den 1. april 2019 skal I ikke længere bruge en bevilling for at få afgiftsgodtgørelse ved eksport af varer

Den 1. april 2019 afskaffes kravet om, at I skal bruge en bevilling for at få afgiftsgodtgørelse, når I eksporterer varer.

I vil i løbet af april 2019 automatisk blive afmeldt registreringen for bevillingen. I skal derfor ikke gøre noget i den forbindelse.

I kan stadig indberette godtgørelsen, som I plejer

I kan fortsat indberette godtgørelsen i TastSelv Erhverv, så den afgift, I skal have godtgørelse for, indgår i jeres samlede opgørelse. I kan også stadig vælge at indsende en anmodning om at få godtgørelse til Skattestyrelsen.

Det er kun kravet om, at man skal bruge en bevilling for at få afgiftsgodtgørelse ved eksport af varer, som afskaffes. Andre betingelser for godtgørelse gælder stadig.

Husk at gemme jeres bevilling

I skal opbevare bevillingen i jeres regnskab i fem år efter bogføringslovens regler.

Husk også at gemme dokumentation for de varer, I har udført

Efter den 1. april 2019 skal I også stadig opbevare udførselsdokumenter og fakturaer for de varer, I leverer til udlandet. På den måde kan I dokumentere over for os, at I har udført varerne.

Oversigt over de afgiftslove, der ændres

Kravet om bevilling fjernes den 1. april 2019 for eksport af varer, der skal betales afgift af efter følgende afgiftslove:

Love og regler

Reglerne om, at registrerede varemodtagere, der leverer varer til udlandet, ikke længere skal have en bevilling for at få godtgørelse, står i lov nr. 1728 om ændring af tinglysningsafgiftsloven og forskellige andre love og om ophævelse af lov om afgift af antibiotika og vækstfremmere anvendt i foderstoffer (Afgiftssaneringspakke m.v.) af 27. december 2018.

I finder ændringsloven og de nævnte afgiftslove på retsinformation.dk. Søg på nummer og årstal.