Dokumentets metadata

Offentliggjort:01-04-2019
Dokumenttype:Nyhedsbrev til virksomheder


Afgiften af kaffeerstatning og kaffetilsætning afskaffes den 1. april 2019

Den 1. april 2019 afskaffes afgiften af kaffeerstatning, kaffetilsætning samt blandinger af disse varer med kaffe. I skal derfor ikke længere betale afgift heraf efter denne dato.


I skal stadig betale afgift af andre varer
Det er kun afgiftsgruppen "kaffeerstatning og kaffetilsætning", som er omfattet af lovændringen. Følgende varer skal I stadig betale kaffeafgift af:


Hvis I har beskattede varer på lager

I kan ikke få godtgørelse for varer, I allerede har betalt afgift af, selvom afgiften af kaffeerstatning og kaffetilsætning afskaffes.

I skal selv afmelde afgiften på virk.dk

Da I ikke længere skal betale afgift af kaffeerstatning og kaffetilsætning efter den 1. april 2019, kan I afmelde afgiften på virk.dk.

I skal dog kun afmelde afgiften, hvis I udelukkende afregner afgift af kaffeerstatning, kaffetilsætning samt blandinger af disse varer med kaffe.

Sådan afmelder I afgiften

  1. Gå ind på indberet.virk.dk, og søg efter blanket nr. 40.003 (Ophørsblanketten).
  2. Skriv jeres cvr- eller se-nummer øverst til højre i blanketten.
  3. Udfyld navn og adresse i rubrik 1.
  4. Skriv ophørsdatoen for afgiften i "Anden afgift" i rubrik 2.
  5. Skriv afgiftens navn i feltet "Skriv afgiftens navn" i rubrik 2.
  6. Send den udfyldte blanket til virksomhed@erst.dk.

Husk at tjekke i jeres digitale postkasse, om I får en bekræftelse på, at I har afmeldt registreringen. I er først afmeldt, når I har fået den.

Hvis I afmelder afgiften midt i en periode, skal I huske at indberette for hele perioden, selvom I ikke har haft afgiftspligtig aktivitet.

Love og regler:

Ændringerne, som vedrører afgift af kaffeerstatning og kaffetilsætning, fremgår af § 8 i lov nr. 1728 om ændring af tinglysningsafgiftsloven og forskellige andre love og om ophævelse af lov om afgift af antibiotika og vækstfremmere anvendt i foderstoffer (Afgiftssaneringspakke m.v.) af 27. december 2018.

I finder loven på retsinformation.dk. Søg på nummer og årstal.