Dokumentets metadata

Henstand - Registreringsafgift - Ferrari

Sagen drejede sig om, hvorvidt appellanten i medfør af skatteforvaltningslovens § 51, stk. 1, 1. pkt., var berettiget til henstand med betalingen af skattemyndighedernes krav på registreringsafgift vedrørende en af sagsøgeren ejet Ferrari. Registreringsafgiften var endeligt fastslået ved Højesterets dom af 21. oktober 2015 (UfR 2016.507H, SKM2015.698.HR). Efter afsigelsen af Højesterets dom havde appellanten indledt en klagesag (og senere en retssag) om, hvorvidt han var berettiget til eksportgodtgørelse for køretøjet, og dette var baggrund for hans krav om henstand.

Byretten havde i sine præmisser slået fast, at appellantens klagesag vedrørende eksportgodtgørelse alene vedrørte, om appellanten var berettiget til at få godtgjort en del af det afgiftsbeløb, der endnu ikke var betalt. Da klagesagen således ikke vedrørte opgørelsen af skattemyndighedernes krav på registreringsafgift, der var endeligt fastslået af Højesteret, fandt byretten ikke, at der var hjemmel til at give appellanten henstand med betalingen af afgiftskravet. Dette resultat havde endvidere støtte i formålet med skatteforvaltningslovens § 51, stk. 1, og bestemmelsens forarbejder. Byretten frifandt derfor Skatteministeriet.

Landsretten stadfæstede byrettens dom i henhold til grundene.

Parter

A

(v/adv. Christian Falk Hansen)

Mod

Skatteministeriet

(v/Kammeradvokaten v/adv. Mikkel Isager-Sally)

Afsagt af Landsretsdommerne

Bent Kleist Carlsen, Janni Christoffersen og Rasmus Aggersbjerg Kristensen (kst.)

Sagens oplysninger og parternes påstande

Retten i Hillerød har den 19. marts 2018 afsagt dom i 1. instans (sag BS-8965/2017-HIL og BS 47-347/2017, SKM2018.226.BR).

Påstande

Appellanten, A, har nedlagt påstand om, at Skatteministeriet skal anerkende, at A er berettiget til henstand med betaling af den del af kravet på registreringsafgift vedrørende den omhandlede Ferrari, som A har anmodet om eksportgodtgørelse for, og at sagen hjemvises til fornyet behandling hos skatteforvaltningen med henblik på en opgørelse af, hvor stort et beløb, som A derfor er berettiget til henstand med.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået dommen stadfæstet.

Supplerende sagsfremstilling

Ved afgørelse af 24. oktober 2018 har Landsskatteretten stadfæstet SKATs afslag af 16. marts 2016 på appellantens anmodning om udbetaling af eksportgodtgørelse.

Appellanten har ved stævning af 8. januar 2019 indbragt Landsskatterettens afgørelse af 24. oktober 2018 for byretten.

Anbringender

Parterne har gentaget deres anbringender for byretten og procederet i overensstemmelse hermed.

Landsrettens begrundelse og resultat

Landsretten er enig i byrettens begrundelse og resultat. Det, der er anført for landsretten, kan ikke føre til et andet resultat. Landsretten stadfæster derfor byrettens dom.

Efter sagens udfald skal A i sagsomkostninger for landsretten betale 25.000 kr. inkl. moms til Skatteministeriet til dækning af udgifter til advokatbistand. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet til advokat taget hensyn til sagens omfang og forløb samt hovedforhandlingens varighed.

T H I K E N D E S F O R R E T:

Byrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for landsretten skal A inden 14 dage betale 25.000 kr. til Skatteministeriet.

Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.