Dokumentets metadata

Dokumentets dato:26-02-2019
Offentliggjort:05-03-2019
SKM-nr:SKM2019.123.SR
Journalnr.:18-0212068
Referencer.:Aktieavancebeskatningsloven
Kildeskatteloven
Selskabsskatteloven
Skattekontrolloven
Dokumenttype:Bindende svar


Unit trust på Guernsey anset for selvstændigt skattesubjekt

Skatterådet bekræftede, at en "unit trust" på Guernsey skulle anses for en selvstændig skattemæssig enhed, i hvilken ejerandelene var omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19. Derudover bekræftede Skatterådet, at der ved opgørelsen af gevinst og tab skulle tages udgangspunkt i handelsværdien på tilflytningstidspunktet. Sluttelig kunne Skatterådet tiltræde, at gevinst konstateret i forhold til værdien på tilflytningstidspunktet var skattepligtig, og at tab på investeringsbeviset var fradragsberettiget, hvis der var givet meddelelse til skattemyndighederne herom efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 19 A (dagældende). Derimod kunne det ikke bekræftes, at tab kunne fradrages, når blot investeringsbeviset var deponeret i et dansk værdipapirdepot.


Spørgsmål

  1. Kan Skatterådet bekræfte, at "A" er en selvstændig juridisk enhed, som skal anses for et investeringsselskab omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19?
  2. Hvis Skatterådet ikke kan svare bekræftende på spørgsmål 1, kan Skatterådet da bekræfte, at B skal beskattes ved realisation af sin ejerandel i "A" svarende til en investering i en aktie?
  3. Hvis Skatterådet ikke kan svare bekræftende til spørgsmål 1 og 2, kan Skatterådet da bekræfte, at B skal beskattes af sin forholdsmæssige andel i de værdipapirer mv., der er investeret i, ved realisation?
  4. Kan Skatterådet bekræfte, at ved opgørelsen af en skattepligtig gevinst eller tab, skal der tages udgangspunkt i handelsværdien på tidspunktet, hvor B blev fuld skattepligtig til Danmark, uanset om beskatning sker efter realisationsprincippet eller lagerprincippet?
  5. Kan Skatterådet bekræfte, at gevinst og tab, der konstateres i forhold til værdien på tilflytningstidspunktet, er skattepligtigt eller fradragsberettiget, forudsat Benten inden den 31. december 2017 har deponeret værdipapiret i et dansk værdipapirdepot eller inden den 1. juli 2018 har givet Skattestyrelsen besked om værdipapir i udenlandsk depot, jf. kildeskattelovens § 9 og aktieavancebeskatningslovens § 37?

Svar

  1. Ja
  2. Bortfalder
  3. Bortfalder
  4. Ja
  5. Nej, se dog indstilling og begrundelse

Beskrivelse af de faktiske forhold

B har været bosiddende i udlandet og er den 1. december 2017 flyttet tilbage til Danmark og er nu fuldt skattepligtig til Danmark. B har inden tilflytningen til Danmark investeret i "A".

A er en kollektiv investeringsordning, hvor investorerne har mulighed for at investere i forskellige investeringsfonde med forskellige kategorier af risici. Investeringerne forvaltes af C som Investment Manager. Investeringerne foretages af Trustee.

Baggrunden for anmodningen om bindende svar er, at B ønsker en afklaring af de skattemæssige forhold vedrørende investeringer foretaget med gennem den pågældende trust.

Følgende fremgår af Trust Instrument for A:

"Trusten blev stiftet den (…) og ændrede den (…) navn til A. Det nugældende Trust Instrument er dateret den (…) 2015.

Trustens formue stammer fra salg af Units, og Investment Manager kan udbyde yderligere Units i forhold til de Units, som oprindelig blev tegnet ved etableringen af Trusten som A. Units ses ikke at have en pålydende værdi. Trustens Units er ikke børsnoterede, men tegnes ved prospekt henvendt til offentligheden.

Investment Manager kan opdele Units i klasser, bl.a. således at visse Units ikke giver ret til udbytte. Investment Manager kan sammen med Trustee indløse de tegnede Units.

Trusten har således en vekslende indskudskapital.

Unit Holders har ret til af Trustens formue at få deres Units indløst af trusten på et tidspunkt (Dealing Day), som fastsættes af Investment Manager og Trustee. Investment Manager har imidlertid ret til at begrænse indløsning, således at indløsningen under nærmere betingelser begrænses til en værdi af henholdsvis 10 %, 25 % og 40 % af Trustens nettoformue. Unit Holders, hvis indløsningsret er blevet begrænset, har ret til at blive indløst ved næstkommende Dealing Day.

Unit Holders hæfter alene med deres indskud.

Trustens Units er omsættelige.

Trusten har ikke ledelse, som er valgt af Unit Holders. Unit Holders kan imidlertid afsætte såvel Trustee og Investment Manager ved "Extraordinary Resolution" med flertal på mindst 75 %, ligesom der ved et Schedule 2 om Meeting of Unit Holders ses at være givet disse mulighed for at begære generalforsamling med angivelse af "the terms of any resolution to be proposed thereat".

Trusten aflægger regnskab efter kalenderåret. Regnskabet skal ikke godkendes af Unit Holders.

Investment Manager bestemmer om og i hvilket omfang, der skal udbetales udbytte. Udbytte skal i så fald fordeles forholdsmæssigt blandt Unit Holders på baggrund af antallet af Units.

Unit Holders kan endvidere stemme om ændring af Trust Instrument og om eventuel fusion og likvidation af Trusten.

Ved likvidation skal Trustens formue fordeles pro rata blandt Unit Holders i forhold til deres respektive andel.

A er underlagt lovgivningen på Guernsey.

Repræsentanten har indsendt Amended and Restated Trust Instrument dateret den (…) 2015 samt det seneste prospekt dateret den (…) 2018.

Af Trust Instrument fremgår bl.a., at:

"1.1 (…) "Accumulation Unit" means a Unit which does not carry the right to receive distributions pursuant to Clause 18 and which represents (in the case of a whole unit) one undivided share in the Fund or (in case of a fraction of a Unit) a proportionate part of such one undivided share.

"Income Unit" means a Unit which carries the right to receive distributions pursuant to Clause 18 (…)

2.1. The trust shall be constituted out of the proceeds of the issue of Units. (…)

2.2 The trustee shall hold all the securities, cash and other property comprised in each Class upon trust for the Unit Holders of the Class concerned and moneys forming part of the Fund shall be invested at the discretion of the Investment Manager in accordance with the published investment strategy of the Trust. (…)

2.5 The interest in the Fund of each Unit Holder shall be represented by the Units for the time being registered in the name of such Unit Holder and no Unit Holder shall be entitled to any interest or share in any particular part of the fund. (…)

8. Nothing herin contained shall prevent the Investment Manager from becoming a Unit Holder.

12 Unit Holders' right of redemption.

12.1 The Investment Manager shall on any Dealing Day during the Trust Period upon receipt of notice in writing by a Unit Holder by such time as the Investment Manager with the Trustee's approval shall determine from time to time on or before the relevant Dealing Day, purchase from any Unit Holder all or any part of the Units comprised in his holding at not less than the price per Unit (the "Redemption Price") ascertained by: (…)

12.1.1 For an Accumulation Unit of any Class

a) assessing the Net Asset Value of the relevnt Class as at the Valuation Point for the Dealing Day concerned;

b) dividing the Net Asset Value of the Class by the number of Accumulation Units of the respective Class in issue:

c) adjusting the resulting totals to the nearest three decimal places; and

d) applying foreign currency exchange rates to calculate Redemption Prices of the Accumulation Units of the relevant Class which have been issued in currencies other than Dollars.

12.1.2 For an income Unit of any Class

a) assessing the Net Asset Value of the relevant Class as at the Valuation Point for the Dealing Day concerned; (…)

18.1 The Investment Manager shall determine at its sole and absolute discretion whether and to what extent income and realized capital gains (less any realized capital losses) should be distributed to Unit Holders in respect of each Accounting Period and in the event that the Investment Manager determines to make a distribution the following provisions of this Clause shall apply.

28.1 The Trustee may retire at any time from the office of Trustee, provided that it gives at least 180 day's notice in writing to the Investment Manager (…)

28.2 In the event of the Trustee:

28.2.1 desire to retire;

28.2.2 going into liquidation (…)

28.2.3 ceasing to be licensed under the Protection of the Investors (Bailiwick of Guernsey) Law 1987;

28.2.4 being removed from office by and extraordinary resolution;

The Investment Manager may by an instrument supplemental hereto appoint another qualified corporation to be trustee in place of the Trustee (…)

29.1 The Investment Manager shall be subject to removal by notice in writing given by the Trustee in any of the following events:

29.1.1 if the Investment Manager goes into liquidation (…)

29.1.2 if for good sufficient reason the Trustee is of the opinion and so states in writing to the Unit Holders that a change of Investment Manager is desirable in the interest of the Unit Holders;

29.1.3 if an extraordinary resolution is passed by the Unit Holders removing the Investment Manager;

29.1.4 if the Unit Holders of three-quarters majority in value of the Units (excluding Units held or deemed to be held by the Investment Manager) make a request in writing to the Trustee that the Investment Manager be removed; or

29.1.5 if the Investment Manager ceases to be licensed under the Protection of Investors (Bailiwick of Guernsey) Law 1987. (…)

32.1 Upon the Trust Period being terminated:

32.1.1 The Trustee shall sell all investments remaining in its hands and shall pay thereout all liabilities properly so payable and such sale and payment shall be carried out and completed in such manner and within such period after the termination of the Trust as the Trustee in its absolute discretion thinks advisable. (…)

Schedule 2

1. The Trustee of the Investment Manager may respectively and the Investment Manager shall, at the request in writing of Unit Holders registered as holding not less than one-tenth in value of the Units in respect of which Unit Holders are then registered at any time, convene a meeting of Unit Holders at such time and place (…)

2. A meeting of Unit Holders duly convened and held in accordance with the provisions of this Schedule shall in addition to the powers hereinafter given be competent by Extraordinary Resolution to sanction any modification, alteration or addition to the provisions of this instrument (…)

20. An Extraordinary Resolution shall be binding upon all Unit Holders whether present or not present at the meeting and each of the Unit Holders and the Trustee and the Investment Manager shall subject to the provisions relating to indemnity in this Instrument contained be bound to give effect thereto accordingly. (…)"

Af det seneste prospekt fremgår derudover bl.a., at:

"(…) 3.3 Investment Instruments

The Trust may invest in the following instruments:

(i) listed and unlisted securities;

(ii) collective investment schemes;

(iii) closed-end funds and investment companies;

(iv) loan agreements;

(v) derivative instruments;

(vi) commodities; and

(vii) Cash and Cash Equivalents. (…)

6 (…) The Trust is an alternative investment fund and the Investment Manager is an alternative investment fund manager for the purposes of the European Union Directive on Alternative Investment Fund Managers ("AIFMD"). (…)

7 Investment Manager

(…) The Investment Manager appoints the Administrator and the Investment Advisor. The Investment Manager has delegated its administrative responsibilities to the Administrator. The Investment Manager has the right to delegate its investment management responsibilities to the Investment Advisor, or any of its affiliates. Notwithstanding such delegation, the Investment Manager is responsible for such investment management and administrative functions, and must supervise its third party delegates. The Trust will remunerate the Investment Manager.

The Investment Manager is entitled to deal in Units for its own account without accounting profits. (…)

8 The Trustee

Under the terms of the Trust Instrument between the Investment Manager and the Trustee, the Trustee has agreed to hold all Trust assets, including securities, interests, Cash and Cash Equivalents and/or other property in trust for the Unit Holders and to undertake such other duties as may be required by the Trust Instrument. (…)

9 The Trust Instrument

(…) The Trustee is, inter alia, responsible for the safekeeping of all the Trusts assets (…) All assets of the Trust are either (a) held directly by the Trustee, (b) held by sub-custodians, nominees or delegates of the Trustee, or (c) held by a wholly owned subsidiary of the Trust.

The Trustee is not obligated to accept the transfer of any property or to authorize any payment which does not comply with the terms of the Trust Instrument. (…)

The Investment Manager, inter alia, manages the Trust, defines the general investment strategy of the Trust, manages the investments of the Trust (…) The Investment Manager has the right to delegate (…)

10 Investment Advisor

10.1 C

C in January 1996, and is a wholly owned subsidiary of A Holding (…)

The Investment Manager has appointed C as the Investment Advisor of the Trust (…)

11 Administrator

The Investment Manager has under the terms of (…) delegated certain administrative duties to Northern Trust International Fund Administration Services (Guernsey) Limited. (…)

The Administrator is remunerated by the Trust. (…)

14 Taxation

(…) Guernsey Taxation. The Trust is exempt from income tax in Guernsey under the provisions of the Income Tax (Exempt Bodies) (Guernsey) Ordinance 1989 (…).

18 Distribution Policy

In regards to all accumulating Unit classes, all income and realized capital gains (less any realized capital losses) attributed to such Unit classes will be reinvested and reflected within the NAV of such classes. (…)"

Det er oplyst, at investeringen er foretaget af Spørgeren direkte og ikke igennem en professionel.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Spørgerens repræsentant har fremsat anmodning om, at A skal anses for et investeringsselskab omfattet aktieavancebeskatningslovens § 19.

Vedrørende spørgsmål 1-3.

En forudsætning for at anerkende udenlandske enheder som selvstændige skattesubjekter er, at disse kan sidestilles med danske selvstændige skattesubjekter.

Det følger af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, at et udenlandsk selskab m.v. kan sidestilles med et dansk indregistreret selskab, jf. § 1, stk. 1, nr. 1, såfremt: ingen af deltagerne i det udenlandske selskab hæfter personligt for selskabets forpligtelser, og selskabet fordeler overskuddet i forhold til den af deltagerne indskudte kapital i selskabet.

Begge disse betingelser er opfyldt i forhold til A.

Det følger af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, at det er en betingelse for at kunne sidestilles med et dansk selskab, at vurderingen heraf skal afgøres ud fra de samlede forhold omkring det udenlandske selskab. Om der foreligger et selvstændigt juridisk skattesubjekt afgøres således ud fra en samlet konkret vurdering. Af væsentlig betydning for denne vurdering er selskabets vedtægter og hensigten med dets virksomhed, men herudover lægges der i praksis vægt på, hvorvidt der eksisterer en ledelse, hvorvidt der udstedes aktier eller lignende, hvorvidt der aflægges særskilt regnskab, og hvorvidt der er mulighed for udvidelse af ejerkredsen.

Trusten udsteder andele og kan udvide kredsen af investorer. Trusten aflægger regnskab, og det er bestemt, hvad der sker med formuen ved den enkelte investors udtræden.

Investeringsforvalteren, som er aflønnet, har det overordnede ansvar for uddelegering af opgaver samt en supervisionsforpligtelse. Trusten har et generalforsamlingslignende organ i form af møde for investorerne, hvor disse har stemmeret efter ejerandel.

Vi er opmærksomme på, at Skatterådet tidligere har truffet afgørelse, hvori det blev udtalt, at alene det forhold, at der ikke eksisterede selvstændige ledelsesorganer i en fransk FCPR, bevirkede, at der ikke forelå et selvstændigt skattesubjekt, jf. afgørelsen offentliggjort som SKM2007.317.SR.

Det fremgår imidlertid af et efterfølgende ikke offentliggjort bindende svar (j.nr. 07-132442), at udsagnet i SKM2007.317.SR ikke skal forstås bogstaveligt, og at det forhold, at en enhed ikke har nogen selvstændig bestyrelse og ikke afholder generalforsamling, således ikke per automatik medfører, at enheden ikke kan anses for et selvstændigt skattesubjekt efter dansk ret.

Så selv hvis man måtte tillægge tilstedeværelse af selvstændige ledelsesorganer afgørende vægt, må Trusten efter repræsentantens opfattelse kvalificeres som et selvstændigt skattesubjekt efter dansk ret, idet investorerne på investormødet har kompetence til at træffe beslutninger vedrørende Trusten, jf. punkt 25 i prospektet.

Som følge heraf er det derfor repræsentantens opfattelse, at Trusten efter dansk skatteret skal anses for et selvstændigt skattesubjekt og derved skal anses for et investeringsselskab, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19.

Det fremgår af bestemmelsen i ABL § 19, stk. 2, nr. 2, 4.-6. pkt., at et selskab er omfattet af ABL § 19, hvis selskabets virksomhed består af kollektiv investering i værdipapirer m.v. Ved kollektiv investering forstås, at selskabet har mindst 8 deltagere, der ikke er koncernforbundne eller nærtstående.

Ved investering i værdipapirer m.v. forstås ifølge den Juridiske vejledning afsnit C.D.1.1.10.2 og forarbejderne:

"Ved værdipapirer mv. forstås navnlig aktier, investeringsbeviser, obligationer, andre pengefordringer (herunder pengeinstitutindestående og kontanter) og rettigheder over disse samt finansielle kontrakter som nævnt i kursgevinstloven og rettigheder over disse."

Spørger vil med investeringen i A investerer i aktier eller lignende værdipapirer og vil derfor opfylde betingelsen om at investere i værdipapirer.

Da Trusten er et investeringsinstitut i henhold til Rådets direktiv 85/611/EØF, må Trusten derfor, hvis den skal anses for et selvstændigt skattesubjekt, skatteretligt være et investeringsselskab, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 2, nr. 1.

Ad) Spørgsmål 4

Kildeskattelovens § 9, stk. 1

"Hvis en person bliver fuldt skattepligtig efter § 1, eller hvis en person efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende her i landet, anses aktiver og passiver, som ikke i forvejen er omfattet af dansk beskatning, for anskaffet på det faktiske anskaffelsestidspunkt til handelsværdien på tilflytningstidspunktet, jf. dog stk. 2."

Aktieavancebeskatningsloven § 37

"Aktier, som ikke i forvejen er omfattet af dansk beskatning, anses for anskaffet på det faktiske anskaffelsestidspunkt til handelsværdien på tilflytningstidspunktet, jf. selskabsskattelovens § 4 A og kildeskattelovens § 9. Når et selskab m.v. eller en person efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst indgået mellem Danmark og en fremmed stat, Færøerne eller Grønland bliver hjemmehørende i Danmark, sidestilles dette ved anvendelsen af reglen i 1. pkt. med indtræden af skattepligt her i landet."

Spørger har investeret i A, hvor Spørger ikke var skattepligtig til Danmark.

Det er repræsentantens opfattelse, at A ikke kan anses for omfattet af dansk beskatning i perioden, hvor spørger ikke har været fuldt skattepligtig til Danmark eller hjemmehørende i Danmark.

Efter kildeskattelovens § 9, stk. 1 og aktieavancebeskatningslovens § 37, skal A herefter anses for erhvervet på det faktiske anskaffelsestidspunkt til handelsværdien på tilflytningstidspunktet, kr. XX, jf. kildeskattelovens § 9, når spørger igen omfattes af den fulde skattepligt til Danmark.

Spørgsmål 4 bør herefter besvares med "ja".

Ad. Spørgsmål 5

På forespørgsel om hvilket værdipapir, der konkret er tale om, har repræsentanten anført, at:

"I forhold til spørgsmål 5, ønsker vi at vide, hvad betingelserne er, for at han så også kan få tabsfradraget-skulle der komme et sådant. Er det at betragte som en udenlandsk aktie, skal han jo give meddelelse til SKTST for at kunne få tabet. Sådan er det jo i hvert fald for aktier i udenlandske depoter. Det er det, vi spørger til."

Det er repræsentantens opfattelse, at gevinsten opgøres på grundlag af handelsværdien på tilflytningstidspunktet, idet tab/gevinst som udgangspunkt opgøres som forskellen mellem afståelsessummen og anskaffelsessummen, jf. aktieavancebeskatningslovens § 26, stk. 1, og stk. 2, jf. § 24, stk. 1.

Spørgsmål 5 bør herefter besvares med "ja".

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at "A" er en selvstændig juridisk enhed, som skal anses for et investeringsselskab omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19.

Begrundelse

Det ønskes bekræftet, at A er en selvstændig juridisk enhed, i hvilken andelene anses for omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19. Der skal derfor indledningsvist tages stilling til, om A kan anses for en selvstændig enhed efter dansk skatteret.

A er etableret som en såkaldt unit trust på Guernsey. Stifteren er ikke omtalt i hverken Trust Institut eller prospektet. Der er tale om en investeringsenhed, hvor investorerne (the unit holders) investerer midler med henblik på at opnå et afkast samt opnår en omsættelig unit/andel i trusten. Investeringsenheden er derfor ikke selvejende og kan ikke sidestilles med en dansk fond. Skattestyrelsen mener derfor ikke, at den praksis, der er opstået omkring den skattemæssige kvalifikation af udenlandske trusts, kan anvendes i denne situation.

Skattestyrelsen er af den opfattelse, at der i stedet skal henses til praksis for kvalifikationen af investeringsenheder, der ligner danske kapitalselskaber, dvs. herunder de praksisskabte kriterier, der er oplistet i Den juridiske vejledning, 2018-2, C.D.1.1.3 Andre selskaber, eller subsidiært om trusten kan anses for at svare til en enhed, der kan omfattes af residualbestemmelsen i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6.

A er en unit trust, der er stiftet ved aftale i form af the trust instrument mellem investment manager og trustee. Regelgrundlaget findes bl.a. i The Trust (Guernsey) Law 2007. Heraf er unit trusts i part V, pkt. 80, stk. 1, defineret som:

"unit trust means a trust established for the purpose, or having the effect, of providing, for persons having funds available for investment, facilities for the participation by them as beneficiaries under the trust in any profits or income arising from the acquisition, holding, management or disposal of property."

Om strukturen i A er det bl.a. oplyst, der er tale om en investeringsenhed, i hvilken investorerne opnår en omsættelig ejerandel, samt at Trustee forvalter aktiverne på vegne af the Unit Holders, og, at Investment Manager er et Limited selskab etableret på Guernsey. Investorerne kan afsætte Investment Manager og Trustee.

På en baggrund af en samlet vurdering af sagens oplysninger, er Skattestyrelsen af den opfattelse, at A må anses for organisatorisk at svare til en dansk enhed omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2. Den pågældende trust må således anses for et selvstændigt skattesubjekt efter en dansk skatteretlig vurdering.

Der er ved indstillingen særligt lagt vægt på, at ingen af investorerne hæfter personligt, at fordeling af overskud sker i forhold til den af investorerne indskudte kapital, at investeringsenheden har selvstændige vedtægter, at der foreligger særskilte regnskaber, at der er mulighed for udvidelse af kredsen af investorer, at det er bestemt, hvad der sker med formuen ved den enkelte investors udtræden/opløsning, at Investment Manager og Trustee agerer på vegne af alle investorer, at der foreligger indskudskapital, idet investorernes indskud svarer til den pågældendes andel af formuen, samt at investorerne efter det oplyste ikke ejer en forholdsmæssig andel af de underliggende aktiver.

Det skal herefter vurderes, om investeringsenheden kan anses for et investeringsselskab, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19.

Indledningsvist bemærkes, at det fremgår af prospektet, at A er en alternativ investeringsfond (AIF). Der er dermed ikke tale om en UCITS. UCITS-direktivet finder desuden ikke anvendelse på enheder etableret på Guernsey. Allerede af denne grund er der ikke tale om en UCITS, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 2, nr. 1.

Det er derfor spørgsmålet, om A kan anses for et investeringsselskab i medfør af aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 2, nr. 2. Det fremgår bl.a. heraf, at et investeringsselskab er et selskab, hvis virksomhed består i investering i værdipapirer, og hvor andelene i selskabet på forlangende af ihændehaverne skal tilbagekøbes for midler af selskabets formue til en kursværdi, der ikke i væsentlig grad er mindre end den indre værdi, og/eller et selskab, hvis virksomhed består i kollektiv investering i værdipapirer mv. Ved kollektiv investering forstås, at selskabet har mindst 8 deltagere.

Idet det på baggrund af sagens oplysninger lægges til grund, at A alene investerer i værdipapirer, samt at der er flere end 8 investorer i selskabet, tillige med at der i øvrigt er en indløsningsret for investorerne til indre værdi af selskabet, er det Skattestyrelsens opfattelse, at der er efter danske skatteregler tale om et investeringsselskab, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19. Det indstilles derfor, at det stillede spørgsmål besvares med "Ja".

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja"

Spørgsmål 2

Hvis Skatterådet ikke kan svare bekræftende på spørgsmål 1, ønskes det bekræftet, at Bskal beskattes ved realisation af sin ejerandel i "A" svarende til en investering i en aktie.

Begrundelse

Eftersom spørgsmål 1 er indstillet besvaret bekræftende, indstilles det, at besvarelsen af spørgsmål 2 bortfalder.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Bortfalder".

Spørgsmål 3

Hvis Skatterådet ikke kan svare bekræftende på spørgsmål 1 og 2, ønskes det bekræftet, at Bskal beskattes af sin forholdsmæssige andel i de værdipapirer mv., der er investeret i, ved realisation.

Begrundelse

Skattestyrelsen henviser til besvarelsen af spørgsmål 1 og 2 og indstiller, at besvarelsen af spørgsmålet bortfalder.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 3 besvares med "Bortfalder".

Spørgsmål 4

Det ønskes bekræftet, at der ved opgørelsen af en skattepligtig gevinst eller tab skal tages udgangspunkt i handelsværdien på tidspunktet, hvor B blev fuld skattepligtig til Danmark, uanset om beskatning sker efter realisationsprincippet eller lagerprincippet.

Begrundelse

Det fremgår af kildeskattelovens § 9, stk. 1, at bliver en person bliver fuldt skattepligtig til Danmark, anses aktiver og passiver, som ikke i forvejen er omfattet af dansk beskatning, for anskaffet på det faktiske anskaffelsestidspunkt til handelsværdien på tilflytningstidspunktet.

Med hensyn til andele i investeringsselskaber gælder, at bliver en person eller et selskab, forening mv. skattepligtig til Danmark, anses værdipapirer omfattet af aktieavancebeskatningsloven, som ikke i forvejen er omfattet af dansk beskatning, for anskaffet på det faktiske anskaffelsestidspunkt til handelsværdien på det tidspunkt, hvor skattepligten til Danmark indtræder, jf. aktieavancebeskatningslovens § 37.

Udgangspunktet vil således være, at der ved opgørelsen af en skattepligtig gevinst eller tab skal tages udgangspunkt i handelsværdien på tidspunktet, hvor Spørgeren blev fuldt skattepligtig til Danmark, uanset om beskatning sker efter lagerprincippet, se kildeskattelovens § 9, stk. 1, og aktieavancebeskatningslovens § 37. Skattestyrelsen indstiller derfor, at spørgsmålet besvares bekræftende.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 4 besvares med "Ja".

Spørgsmål 5

Det ønskes bekræftet, at gevinst og tab, der konstateres i forhold til værdien på tilflytningstidspunktet, er skattepligtigt eller fradragsberettiget, forudsat B enten inden den 31. december 2017 har deponeret værdipapiret i et dansk værdipapirdepot eller inden den 1. juli 2018 har givet Skattestyrelsen besked om værdipapir i udenlandsk depot, jf. kildeskattelovens § 9 og aktieavancebeskatningslovens § 37.

Begrundelse

Spørgeren er efter det oplyste tilflyttet Danmark den 1. december 2017 og er herefter fuldt skattepligtig til Danmark. Videre er det oplyst, at investeringen i den omhandlede trust er foretaget af Spørgeren direkte og ikke igennem en professionel. Det lægges til grund, at Spørgeren ikke ejede det pågældende værdipapir, da han tidligere var omfattet af dansk skattepligt.

Med hensyn til anvendelsen af handelsværdien på det tidspunkt, hvor den fulde skattepligt indtræder, henvises til besvarelsen af spørgsmål 4.

For så vidt angår fradrag for tab på andele og investeringsbeviser omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19 gælder for de omhandlede indkomstår, at fradrag for tab er betinget af, at erhvervelsen af investeringsbeviserne mv. er indberettet til skattemyndighederne inden udløbet af selvangivelsesfristen efter skattekontrolloven for det indkomstår, hvor erhvervelsen har fundet sted, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19 A, stk. 1 (dagældende).

For investeringsbeviser, der er erhvervet forud for indtræden af skattepligt her til landet, anses betingelserne for indberetning efter aktieavancebeskatningslovens § 19 A, stk. 1, for opfyldt, hvis investeringsbeviserne indgår i en erklæring efter skattekontrollovens § 11 B, stk. 4 (dagældende), eller indgår på en oversigt indeholdende de oplysninger, der er nævnt i skattekontrollovens § 11 B, stk. 4, der indsendes inden udløbet af selvangivelsesfristen for det indkomstår, hvor skattepligten til Danmark indtræder.

Dvs. at ved deponering af investeringsbeviser/andele i et udenlandsk depot inden udløbet af selvangivelsesfristen for det indkomstår, hvor skattepligten indtræder, skal ejeren af værdipapiret afgive erklæring til skattemyndighederne om værdipapiret indeholdende de i § 11 B, stk. 4, anførte oplysninger. Det er således tilstrækkeligt til at opfylde betingelsen for fradrag for tab på investeringsbeviser i aktieavancebeskatningslovens § 19 A, stk. 1, hvis Spørgeren inden selvangivelsesfristen for det indkomstår, hvor skattepligten til Danmark indtræder (dvs. 1. juli 2018), har givet skattemyndighederne besked om værdipapir i udenlandske depoter med det oplysninger, der er anført i den dagældende bestemmelse i skattekontrollovens § 11 B.

Med hensyn til, om det er tilstrækkeligt til at opfylde betingelsen i aktieavancebeskatningslovens § 19 A, stk. 1, at Spørgeren inden den 31. december 2017 har deponeret værdipapiret i et dansk værdipapirdepot, bemærkes det, at indberetningspligten vedrørende investeringsbeviser i henhold til skattekontrollovens § 10 B (dagældende), jf. indberetningsbekendtgørelsen § 56 (dagældende), gælder for erhververen selv, når værdipapiret ikke er formidlet igennem professionelle, se indberetningsbekendtgørelsens § 58, stk. 1 (dagældende). Det er derfor ikke i sig selv tilstrækkeligt til at opfylde betingelserne for fradrag for tab på investeringsbeviser i aktieavancebeskatningslovens § 19 A, stk. 1, at investeringsbeviserne deponeres i et dansk depot.

Skattestyrelsen indstiller derfor, at spørgsmålet besvares delvist benægtende, således at gevinst, der konstateres i forhold til værdien på tilflytningstidspunktet, er skattepligtig, men at tab, der konstateres i forhold til værdien på tilflytningstidspunktet, alene er fradragsberettiget, hvis Spørgeren har givet skattemyndighederne besked om det relevante værdipapir med de oplysninger og inden for de frister, der følger af de dagældende bestemmelser i aktieavancebeskatningslovens § 19 A, stk. 1, og skattekontrolloven, jf. indberetningsbekendtgørelsen.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 5 besvares med "Nej, se dog indstilling og begrundelse".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens begrundelse og indstilling.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1 og 2

Lovgrundlag

Selskabsskattelovens § 1, stk. 1

Stk. 1. Skattepligt i henhold til denne lov påhviler følgende selskaber og foreninger mv., der er hjemmehørende her i landet:

Nr. 2. andre selskaber, i hvilke ingen af deltagerne hæfter personligt for selskabets forpligtelser, og som fordeler overskuddet i forhold til deltagernes i selskabet indskudte kapital, selskaber omfattet af § 2 C og registrerede selskaber med begrænset ansvar.

Nr. 6. andre foreninger, korporationer, stiftelser, legater og selvejende institutioner, jf. dog § 3, for så vidt foreningen m.v. ikke er omfattet af fondsbeskatningsloven. Skattepligten omfatter alene indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed samt fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der har eller har haft tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed.

Aktieavancebeskatningsloven § 1

Stk. 1. Gevinst og tab ved afståelse af aktier medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter reglerne i denne lov.

Stk. 2. Lovens regler om aktier finder tilsvarende anvendelse på anparter i anpartsselskaber, andelsbeviser, omsættelige investeringsbeviser og lignende værdipapirer. Lovens regler finder endvidere tilsvarende anvendelse på ejerandele i selskaber omfattet af selskabsskattelovens § 2 C samt andele i medarbejderinvesteringsselskaber omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 b.

Aktieavancebeskatningslovens § 19

Stk. 1. Gevinst og tab på aktier og investeringsbeviser m.v. udstedt af et investeringsselskab medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Stk. 2. Ved et investeringsselskab forstås:

1) Et investeringsinstitut i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF, jf. bilag 1.

2) Et selskab m.v., hvis virksomhed består i investering i værdipapirer m.v., og hvor andele i selskabet på forlangende af ihændehaverne skal tilbagekøbes for midler af selskabets formue til en kursværdi, der ikke i væsentlig grad er mindre end den indre værdi. Med tilbagekøb sidestilles, at en tredjemand tilkendegiver over for selskabet, at enten den pågældende eller en anden fysisk eller juridisk person på forlangende vil købe enhver andel til en kursværdi, der ikke i væsentlig grad er mindre end den indre værdi. Kravet om tilbagekøb på forlangende er opfyldt, selv om kravet kun imødekommes inden for en vis frist. Uanset at der ikke er pligt til tilbagekøb, anses selskabet for et investeringsselskab, hvis dets virksomhed består i kollektiv investering i værdipapirer m.v. Ved kollektiv investering forstås, at selskabet har mindst 8 deltagere. Koncernforbundne og nærtstående deltagere, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, og denne lovs § 4, stk. 2, regnes i denne sammenhæng for én deltager.

Praksis

Den juridiske vejledning 2018-2, afsnit C.D.1.1.3 Andre selskaber

Hvad er en enhed?

Om der foreligger et selskab, som er omfattet af selskabsskattelovens §1, stk. 1, nr. 2, må afgøres ud fra en samlet konkret vurdering. Af væsentlig betydning for denne vurdering er selskabets vedtægter og hensigten med dets virksomhed, men derudover kan nedennævnte forhold være af betydning for vurderingen. Det bemærkes, at de nævnte forhold ikke er udtryk for en udtømmende liste. Endelig bemærkes, at et enkelt af disse forhold ikke kan være ubetinget afgørende.

Ved vurderingen kan følgende tale for, at selskabet er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2:

Følgende kan tale imod, at selskabet er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2:

Den juridiske vejledning 2018-2, afsnit C.D.1.1.10.2 Investeringsselskaber - ABL § 19

Omfattede selskaber og foreninger m.fl.

Reglen i selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, omfatter investeringsselskaber som defineret i aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 2, herunder investeringsforeninger/SICAV'er/værdipapirfonde, der opretter andelsklasser. Består forskellen mellem andelsklasserne alene i, at administrationsudgifterne skævdeles og/eller hvilken valuta der anvendes og/eller den ene andelsklasse rent faktisk udbetaler minimumsindkomsten mens den anden andelsklasse er teknisk udbetalende, bliver foreningen/SIKAV'en/værdipapirfonden dog ikke automatisk omfattet af reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 19. (…)

Det er en forudsætning for at investering i en enhed kan blive omfattet af reglerne i aktieavancebeskatningsloven, at enheden er en selvstændigt skattesubjekt. Det gælder også for aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 2, litra 1). Er enheden en transparent enhed, kan reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 19 og selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, ikke finde anvendelse, hvilket bevirker, at investorerne vil blive beskattet efter de regler, som gælder for transparente enheder. (…)

SKM2017.184.SR

Skatterådet fandt, at en luxembourgsk FCP SIV skal anses for skattemæssigt transparent. Den pågældende enhed, i hvilken nettoindtægten udloddes løbende, og der er tillagt eneinvestor betydelig medindflydelse gennem den oprettede investeringskomité, kan ikke anses for direkte omfattet af den praksisændring for værdipapirfonde, der er omtalt i SKM2016.98.SKAT

SKM2016.248.SR

Skatterådet fandt ikke, at en russisk investeringsfond skulle anses for et selvstændigt skattesubjekt efter danske skatteregler med den virkning, at det danske moderselskab kunne oppebære skattefrie udbytter fra investeringsfonden i henhold til selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2. Der blev herved særligt henset til, at den russiske investeringsfond ikke har selvstændige ledelsesorganer eller organer, der fuldt ud kunne sidestilles hermed.

SKM2010.654.SR

Skatterådet bekræftede, at en amerikansk enhed LLC skulle klassificeres som en skattemæssig transparent enhed og at dette medførte, at hovedaktionæren ansås for personligt at eje anparterne i et dansk holdingselskab. Det bekræftedes endvidere, at en gevinst på anparter og udbytter fra et holdingselskab til et andet selskab ikke udløste beskatning hos holdingselskabets ultimative anpartshavere, da betingelsen i ABL § 4A, stk. 3, nr. 3, ikke var opfyldt og selskabet derfor ikke ansås for et mellemholdingselskab.

Spørgsmål 3

Lovgrundlag

Se spørgsmål 1-2

Aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 7

Den skattepligtige skal anvende lagerprincippet ved opgørelse af gevinst og tab på aktier, investeringsbeviser m.v. omfattet af § 19, stk. 1. (…)

Spørgsmål 4

Lovgrundlag

Aktieavancebeskatningsloven § 37

Aktier, som ikke i forvejen er omfattet af dansk beskatning, anses for anskaffet på det faktiske anskaffelsestidspunkt til handelsværdien på tilflytningstidspunktet, jf. selskabsskattelovens § 4 A og kildeskattelovens § 9. Når et selskab m.v. eller en person efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst indgået mellem Danmark og en fremmed stat, Færøerne eller Grønland bliver hjemmehørende i Danmark, sidestilles dette ved anvendelsen af reglen i 1. pkt. med indtræden af skattepligt her i landet.

Kildeskattelovens § 9, stk. 1

Hvis en person bliver fuldt skattepligtig efter § 1, eller hvis en person efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende her i landet, anses aktiver og passiver, som ikke i forvejen er omfattet af dansk beskatning, for anskaffet på det faktiske anskaffelsestidspunkt til handelsværdien på tilflytningstidspunktet, jf. dog stk. 2.

Praksis

Den juridiske vejledning 2018-2, afsnit C.D.1.1.3 Andre selskaber

Indhold

Når personer og selskaber flytter til Danmark bliver deres fordringer, gæld og finansielle kontrakter omfattet af skattepligt her i landet, hvis de ikke i forvejen er omfattet af skattepligt her i landet. Fordringer, gæld og kontrakter anses for anskaffet eller stiftet på det faktiske anskaffelsestidspunkt til handelsværdien på tilflytningstidspunktet efter SEL § 4 A og KSL § 9. Se KGL § 36, stk. 1, 1. pkt.

Tilsvarende gælder, når et selskab mv. eller en person efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst indgået mellem Danmark og en fremmed stat, Færøerne eller Grønland bliver hjemmehørende i Danmark. Se KGL § 36, stk. 1, 2. pkt.

Lån stiftet til overkurs omfattet af KGL § 22, stk. 1, anses for stiftet eller overtaget på tidspunktet for skattepligtens indtræden. I disse tilfælde opgøres den skattepligtige gevinst ved skattepligtens indtræden som forskellen mellem gældens værdi på tidspunktet for skattepligtens indtræden og det beløb, som skyldner (debitor) skal indfri. Se KGL § 36, stk. 2. (…)

Den juridiske vejledning 2018-2, afsnit C.B.2.14.1 Tilflytning

(…)

Bliver en person eller et selskab, forening mv. skattepligtig til Danmark, anses aktier og andre værdipapirer omfattet af aktieavancebeskatningsloven, som ikke i forvejen er omfattet af dansk beskatning, for anskaffet på det faktiske anskaffelsestidspunkt til handelsværdien på det tidspunkt, hvor skattepligten til Danmark indtræder. Se ABL § 37.

Aktier og andre værdipapirer omfattet af aktieavancebeskatningsloven, bliver omfattet af ABL § 37 når:

Ad b

Efter dobbeltbeskatningsaftalen med Grønland og Kina har Danmark fortsat beskatningsretten til danske aktier, hvis personen har dobbeltdomicil. Derfor skal der ikke ske fraflytterbeskatning af danske aktier, hvis en person bliver hjemmehørende i Grønland eller Kina og har dobbelt domicil.

Flytter en person i den situation tilbage til Danmark, uden at der på noget tidspunkt er sket fraflytterbeskatning på danske aktier, fordi personen hele tiden har haft dobbelt domicil, skal de danske aktier ikke anses for anskaffet til handelsværdien på det tidspunkt, hvor personen igen bliver hjemmehørende i Danmark, men til den oprindelige anskaffelsessum.

Med virkning fra og med 1. januar 2013 er der indgået en ny dobbeltbeskatningsaftale med Kina. Flytter en person tilbage til Danmark efter denne dato, gælder de almindelige regler.

Bemærk

Hvis den person som bliver skattepligtig til Danmark, tidligere er fraflyttet Danmark, og stadig ejer nogle af de fraflytterbeskattede aktier på tidspunktet for tilbageflytningen, og der stadig er en henstandssaldo vedrørende nogle af de aktier han ejede ved fraflytningen, skal der ske en nedsættelse af handelsværdien for disse aktier. Se ABL § 39 B.

Hvis en person ved ophør af skattemæssigt hjemsted i Danmark havde gevinst på aktier, som er omfattet af ABL 44, og derfor ikke var skattepligtig af gevinst på disse aktier, men samtidigt havde tab på andre aktier købt den 1. januar 2006 eller senere, kunne tabet ikke anvendes til noget ved fraflytningen, da der ikke var nogen gevinst at modregne i. Se ABL § 38, stk. 4. Hvis samme person flytter til Danmark igen, og stadig har de samme aktier på tilbageflytningstidspunktet, omfattes han ikke af ABL § 39 B, da han ikke har udarbejdet en beholdningsoversigt, fordi der ikke ved fraflytningen var skyldig skat. Han skal i stedet bruge handelsværdien på tilbageflytningstidspunktet, som anskaffelsessum. Se ABL § 37.

Aktier som ved fraflytningen var omfattet af ABL § 44, er stadig omfattet af ABL § 44, hvis personen flytter til Danmark igen. Det er derfor ikke nødvendigt at fastsætte en handelsværdi på tilbageflytningstidspunktet for disse aktier.

Hvis aktionæren på ny blev fuldt skattepligtig til Danmark før 30. maj 2008, gælder der andre regler. Fraflytterskatten bortfaldt, og aktierne anses for anskaffet på det oprindelige anskaffelsestidspunkt og til den oprindelige anskaffelsesværdi. Se ABL § 40, stk. 1, i lovbekendtgørelse nr. 1274 af 31. oktober 2007.

Ny lov

Hvis en person på fraflytningstidspunktet ejede aktier, hvorpå der samlet er opgjort et nettotab, kan der ske en forhøjelse af handelsværdien for de aktier, som personen fortsat ejer på tilflytningstidspunktet. Forhøjelsen sker med den andel af nettotabet, der svarer til aktiens forholdsmæssige andel af den samlede værdi på tilflytningstidspunktet af de aktier, som indgik ved opgørelsen af nettotabet, og som fortsat er i personens besiddelse ved tilbageflytningen til Danmark. Se ABL § 39 B, stk. 5.

Dette gælder, hvis flytningen til Danmark sker den 1. juli 2012 eller senere. Bestemmelsen blev indsat ved lov nr. 433 af 16. maj 2012.

Spørgsmål 5

Lovgrundlag

Aktieavancebeskatningslovens § 19 A (dagældende)

Stk. 1. Fradrag efter § 19 er betinget af, at told- og skatteforvaltningen inden udløbet af selvangivelsesfristen efter skattekontrollovens § 4, stk. 1, 1. pkt., for det indkomstår, hvor erhvervelsen har fundet sted, har modtaget oplysninger om erhvervelsen af aktierne og investeringsbeviserne m.v. med angivelse af deres identitet, antal, kurs, anskaffelsestidspunkt og anskaffelsessum.

Stk. 2. Betingelsen i stk. 1 anses for opfyldt, hvis told- og skatteforvaltningen uanset tidsfristen i stk. 1 har modtaget oplysninger om erhvervelsen ved indberetning fra andre indberetningspligtige end den skattepligtige efter skattekontrollovens § 10, stk. 4, eller §§ 10 B, 10 E eller 11 H. Betingelsen i stk. 1 anses uanset tidsfristen ligeledes for opfyldt, såfremt den skattepligtige kan påvise, at de indberetninger, der er foretaget på dennes vegne, er ukorrekte.

Stk. 3. For aktier og investeringsbeviser m.v. erhvervet forud for indtræden af skattepligt her til landet anses betingelsen i stk. 1 for opfyldt, hvis de tabsgivende aktier og investeringsbeviser m.v. indgår i oplysningerne i erklæringen efter skattekontrollovens § 11 B, stk. 4, eller hvis de tabsgivende aktier og investeringsbeviser m.v. indgår i oplysningerne på en oversigt indeholdende de oplysninger, der er nævnt i skattekontrollovens § 11 B, stk. 4, om beholdningen af aktier og investeringsbeviser m.v. ved indtræden af skattepligt her til landet, som den skattepligtige har indsendt til told- og skatteforvaltningen inden udløbet af selvangivelsesfristen for det indkomstår, hvor skattepligt her til landet indtræder.

Stk. 4. For aktier og investeringsbeviser m.v. erhvervet ved udlodning fra et dødsbo, hvor boopgørelsen er indleveret efter fristen i stk. 1, anses betingelsen for opfyldt, hvis udlodningsmodtageren senest samtidig med indlevering af boopgørelsen afgiver de i stk. 1 angivne oplysninger til told- og skatteforvaltningen.

Skattekontrollovens § 4, stk. 1 (dagældende)

Fysiske personer, herunder selvangivelsespligtige, som er samlevende med en ægtefælle, som modtager en selvangivelse, jf. kildeskattelovens § 4, skal selvangive senest den 1. juli i året efter indkomstårets udløb. Fysiske personer, der alene modtager en årsopgørelse, jf. § 1, stk. 5, skal dog selvangive senest den 1. maj, medmindre en af følgende betingelser er opfyldt: (…)

Skattekontrollovens § 10 B (dagældende)

Stk. 1. Efter nærmere regler fastsat af skatteministeren skal de indberetningspligtige efter stk. 2 indberette oplysninger til told- og skatteforvaltningen om erhvervelser og afståelser af obligationer, herunder konvertible obligationer, aktier m.v. omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19 og investeringsbeviser. Indberetningspligten omfatter endvidere hævninger i kontoførende investeringsforeninger og indfrielser af obligationer. Herunder kan skatteministeren fastsætte regler om indberetning af oplysninger om

  1. identiteten, antallet eller den pålydende værdi og arten af værdipapirerne samt anskaffelsestidspunktet, afståelsestidspunktet eller indfrielsestidspunktet og anskaffelsessummen, afståelsessummen eller indfrielsesbeløbet og
  2. tidspunktet for den enkelte hævning af indestående i en kontoførende investeringsforening samt den del af urealiseret fortjeneste eller tab på den kontoførende investeringsforenings værdipapirer på tidspunktet for hævningen, der svarer til den enkelte hævning.

(…)

Skattekontrollovens § 11 B (dagældende)

Stk. 1. Værdipapirer, der ikke er registreret i en værdipapircentral her i landet, skal deponeres i et pengeinstitut. Ved deponering i et pengeinstitut i udlandet, skal betingelserne som nævnt i stk. 3-9, jf. stk. 2, opfyldes.

(…)

Stk. 4. Ved deponering respektive kontoføring i udlandet enten i et pengeinstitut eller hos udstederen af værdipapiret eller senest et år efter indtræden af skattepligt her til landet af værdipapiret, men dog inden udløbet af selvangivelsesfristen for det indkomstår, hvor skattepligten indtræder, skal ejeren afgive erklæring til told- og skatteforvaltningen om dispositionens foretagelse med oplysning om:

  1. Ejerens navn, adresse og personnummer (CPR-nr.). Har ejeren ikke CPR-nr., men virksomhedsnummer (CVR-nr.), oplyses dette. Har ejeren heller ikke CVR-nr., men stamnummer som erhvervsdrivende (SE-nr.), oplyses dette. Har ejeren hverken CPR-nr., CVR-nr. eller SE-nr., oplyses fødselsdatoen, når ejeren er en fysisk person.
  2. Depositarens respektive kontoførerens navn og adresse.
  3. Oplysninger til identifikation af depotet eller kontoen, herunder depotets eller kontoens nummer, og om ejeren er eneejer eller ejer en andel af depotet eller kontoen, og de indlagte værdipapirer ved depotets eller kontoens oprettelse, erhvervelse eller indtræden i skattepligt her til landet af værdipapirerne, herunder papirernes identitet, type og antal eller pålydende værdi.
  4. Tidspunktet for oprettelsen eller erhvervelsen af depotet eller kontoen eller for indtræden i skattepligt her til landet af værdipapirerne.

(…)

Bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 (Indberetningsbekendtgørelsen)

Kapitel 23

Indberetning efter skattekontrollovens § 10 B (overdragelse m.v. af værdipapirer m.v.)

§ 56

Stk. 1. Indberetningspligten efter skattekontrollovens § 10 B omfatter de i § 49, stk. 1, nr. 1-3, og stk. 2, nævnte obligationer, herunder konvertible obligationer, udbyttekuponer, aktier m.v. omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, investeringsbeviser m.v.

(…)

Indberetningspligtige professionelle

§ 57

Stk. 1. Den, der som led i sit erhverv handler med eller formidler overdragelse af de i § 56 nævnte værdipapirer eller kontrakter, er indberetningspligtig efter skattekontrollovens § 10 B. Det samme gælder den, der har det som sit erhverv at indgå eller formidle aftaler om sådanne kontrakter. Indberetning om hævning fra en konto i en kontoførende investeringsforening foretages dog af foreningen.

Stk. 2. Indberetningspligten vedrørende indfrielser af obligationer påhviler som udgangspunkt depositaren respektive kontoføreren. Er værdipapiret ikke deponeret/kontoført her i landet, og formidles indfrielsen af obligationen af et pengeinstitut eller anden indløser, påhviler indberetningspligten denne (»skrankeindløseren«).

Indberetningspligtige private

§ 58

Stk. 1. Overdrages de i § 56 nævnte værdipapirer eller kontrakter mellem parter, der ikke er indberetningspligtige efter § 57, og formidles overdragelsen ikke af en sådan indberetningspligtig, skal indberetning om overdragelsen foretages af den part, der erhverver værdipapiret eller kontrakten.

Stk. 2. Indgås aftale om en kontrakt som nævnt i § 56, stk. 2, mellem parter, der ikke er indberetningspligtige efter § 57, og formidles aftalen ikke af en sådan indberetningspligtig, skal indberetning om aftalen foretages af alle aftaleparterne (eventuelt af en efter skriftlig fuldmagt fra de øvrige aftaleparter).

Stk. 3. Overdrages de i § 56 nævnte værdipapirer og kontrakter, eller indgås aftale om en kontrakt som nævnt i § 56, stk. 2, mellem en udlænding og en indlænding, der ikke er indberetningspligtig efter § 57, og formidles overdragelsen eller aftalen ikke af en sådan indberetningspligtig, påhviler indberetningspligten indlændingen, uanset bestemmelserne i stk. 1 og 2. Som indlænding anses i denne sammenhæng fysiske eller juridiske personer, der er hjemmehørende her i landet, eller som driver virksomhed fra et fast driftssted her i landet, bortset fra de i § 5 nævnte.

Stk. 4. Indberetning efter stk. 1-3 skal foretages inden den 15. januar i året efter udløbet af det kalenderår, hvori dispositionen har fundet sted, jf. § 3.

Forarbejder

L144, FT 2013/14, specielle bemærkninger til § 1, nr. 1 (aktieavancebeskatningslovens § 19A)

(…)

Bestemmelsen fastslår som det næste i stk. 2, at betingelsen for opnåelse af tabsfradrag i visse tilfælde er opfyldt, hvor oplysninger om erhvervelsen er modtaget af SKAT fra andre indberetningspligtige efter skattekontrolloven, herunder efter § 10, stk. 4 om fondshandlere, § 10 B, fra administratorer af værdipapirfonde efter bestemmelsen i § 10 E, eller hvor der er blevet indgået aftale med en udenlandsk fondshandler efter bestemmelsen i § 11 H.

Har disse indberetningspligtige ved en fejl ikke foretaget indberetningen, eller har de lavet fejl i heri, anses tidsfristen dog for at være overholdt, såfremt den skattepligtige kan påvise, at de indberetninger, der er foretaget på dennes vegne, er ukorrekte.

Bestemmelsens stk. 3 omhandler aktier og investeringsbeviser m.v., som er erhvervet forud for indtræden af skattepligt her til landet, og bestemmelsen fastsætter, at betingelsen om oplysningspligt ved erhvervelsen efter stk. 1 er opfyldt, såfremt det tabsgivende investeringsbevis indgår i erklæringen om dispositionens foretagelse, som skal afgives efter skattekontrollovens § 11 B. Reglen er begrundet i hensynet til de personer, som bliver skattepligtige til Danmark, og som ikke har haft anledning til at oplyse de danske skattemyndigheder om de erhvervede investeringsbeviser forud for det tidspunkt, hvor de blev skattepligtige her til landet.

Praksis

Den juridiske vejledning, afsnit 2018-2, afsnit C.B.4.3 Gevinst og tab på aktier og investeringsbeviser mv., der er udstedt af et investeringsselskab

(…)

Fradrag for tab på aktier og investeringsbeviser, der er udstedt af et investeringsselskab og dermed omfattet af ABL § 19, er betinget af, at SKAT inden udløbet af oplysningsfristen for det indkomstår, hvori erhvervelsen har fundet sted, har modtaget en række nærmere specificerede oplysninger. Reglerne herom fremgår af ABL § 19 A. Betingelsen anses for opfyldt, hvis SKAT har modtaget oplysninger om erhvervelsen fra andre indberetningspligtige end den skattepligtige efter reglerne i skatteindberetningsloven. For indberetninger vedrørende kalenderåret 2018 eller tidligere finder de hidtil gældende regler i skattekontrolloven dog anvendelse, se nærmere lov nr. 1555 af 19. december 2017, § 1, nr. 1, 6 og 7, samt § 38.

Der gælder særlige regler for aktier og investeringsbeviser, der er erhvervet forud for indtræden af skattepligt til Danmark, eller som er erhvervet ved udlodning fra et dødsbo, se ABL § 19 A stk. 3 og 4. (…)