Dokumentets metadata

Dokumentets dato:14-12-2018
Offentliggjort:04-03-2019
SKM-nr:SKM2019.118.BR
Journalnr.:BS 36A-5802-2017
Referencer.:Kildeskatteloven
Dokumenttype:Dom

Skattepligt - bopæl - centrum for livsinteresser

Sagen angik spørgsmålet om, hvorvidt en skatteyder, der var udrejst til Schweiz, var fuldt skattepligtig i Danmark i indkomstårene 2009 og 2010.

Retten lagde efter bevisførelsen til grund, at skatteyderen havde to boliger til rådighed i Schweiz, og at skatteyderen også efter udrejsen til Schweiz og salget af sin ejendom i Danmark havde bevaret en boligmulighed i Danmark, som skatteyderen i ganske betydeligt omfang også benyttede sig af.

Retten lagde endvidere til grund, at skatteyderen, udover sine tætte familiemæssige relationer, også havde alle sine væsentlige erhvervsmæssige aktiviteter og sit indtægtsgrundlag i Danmark.

På baggrund af en samlet vurdering fandt retten, at skatteyderen havde den stærkeste personlige og økonomiske tilknytning til Danmark, således at beskatningsretten efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten tilkom Danmark.

Parter

A

(v/adv. Michael Amstrup)

Mod

Skatteministeriet

(v/Kammeradvokaten v/adv. Ann-Cathrine Pedersen)

Afsagt af Byretsdommer

Jessika H. Auken

Sagens baggrund og parternes påstande

Denne sag, der er anlagt den 11. august 2017, vedrører spørgsmålet om, hvorvidt sagsøger, A, var fuldt skattepligtig i Danmark i indkomstårene 2009 og 2010.

A har nedlagt følgende påstande:

Principalt: Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at Sagsøgers fulde skattepligt til Danmark jf. Kildeskattelovens § 1 stk. 1 nr. 1, ophørte den 15. august 2009.

Subsidiært: Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at Sagsøger i medfør af artikel 4 i dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Schweiz er hjemmehørende i Schweiz fra 15. august 2009.

Mere subsidiært: Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at sagsøgers fulde skattepligt til Danmark, jf. Kildeskattelovens § 1 stk. 1 nr. 1, var ophørt senest den 31. december 2009.

Mest subsidiært: Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at sagsøger i medfør af artikel 4 i dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Schweiz er hjemmehørende i Schweiz fra senest 31. december 2009.

Skatteministeriet har nedlagt påstand om frifindelse.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Oplysningerne i sagen

Af Landsskatterettens afgørelse af 11. maj 2017 fremgår følgende:

"...

SKAT har truffet afgørelse om, at klageren i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, var fuld skattepligtig til Danmark i indkomstårene 2009 og 2010.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Møde mv.

Der er afholdt møde mellem klagerens repræsentant og Skatteankestyrelsens sagsbehandler. Klagerens repræsentant har udtalt sig over for Landsskatteretten i et retsmøde.

Faktiske oplysninger

SKAT har anført følgende i sin afgørelse:

"SKAT har lagt følgende faktum til grund for afgørelsen:

Bopæl i Danmark:

Indtil din fraflytning den 15. august 2009 har du boet på adressen Y1-adresse.

Samme dag har du solgt ejendommen til din søn PM for 9.850.000 kr. Ca. 9 mill. kr. af købesummen er aftalt kontant betalt. Du har oplyst, at der ikke er foretaget betaling, men dit tilgodehavende er optaget på en mellemregningskonto med din søn. Mellemregningen forrentes hvert år efter rådgivning fra din revisor.

Du har ved møde i SKAT den 18. august 2011 oplyst, at eneste bolig på ejendommen er ejendommens stuehus på 234 m2, og at stuehuset gennem alle årene har tjent som bolig for dig og din familie. Efter din hustrus død i 2007 boede du og din søn i stuehuset.

I forbindelse med din fraflytning er alle møbler og alt inventar i ejendommen overdraget til dine børn og er blevet stående i huset.

På forespørgsel har du oplyst, at du typisk overnatter på ejendommen når du er i Danmark, i det samme soveværelse og den samme seng som før salget. Værelset tjener nu også som gæsteværelse.

Bopæl i Schweiz:

Du har den af 11. august 2009 indgået aftale om leje af en lejlighed i Y2-by, Schweiz.

Lejligheden er på 50 m2 og er fuldt møbleret.

Du har derfor og af grunde som oplyst vedrørende ejendommen Y1-adresse oplyst, at du ikke kan dokumentere flytteudgifter af møbler og øvrigt indbo til Schweiz. Du har oplyst, at det eneste du behøvede at flytte var personlige papirer og små effekter, som du kunne have i din bil.

Du ejer yderligere en ejendom i Y3-by, Schweiz. Denne ejendom har ifølge dine oplysninger ikke været anvendt til bolig for dig."

Endvidere har klageren oplyst, at han, med undtagelse af i vinterperioderne, benyttede ejendommen i Y3-by i Schweiz til beboelse.

Klageren har dokumenteret, at han fra den 15. august 2009 var fuldt skattepligtig til Schweiz.

SKATs afgørelse

I SKATs afgørelse er følgende anført:

"Konklusion vedrørende dine skattepligtsforhold:

På baggrund af de nu foreliggende oplysninger om bopælsmuligheden hos din søn og omstændighederne omkring flytningen til Schweiz i øvrigt må du anses at være fuldt skattepligtig til Danmark, jfr. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. Da du samtidig ifølge erklæring fra de schweiziske skattemyndigheder også er fuld skattepligtig til Schweiz, foreligger der dobbeltdomicil.

Da du herefter er hjemmehørende (fuld skattepligtig) i både Danmark og Schweiz skal du i henhold til artikel 4 i den indgåede dobbeltbeskatningsoverenskomst med Schweiz anses for hjemmehørende til det land, hvor du enten,

1) har fast bolig til din rådighed.

Da du har fast bolig til rådighed i både Schweiz og Danmark er det herefter afgørende:

2) hvor du har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser

3) hvor du sædvanligvis opholder dig

4) hvor du er statsborger.

Der er tale om en prioriteret orden.

SKAT har herefter henset til:

1) Du er fortsat medlem af bestyrelsen i G1 A/S.

2) Du driver fortsat udlejningsvirksomhed i Danmark.

3) Din nærmeste familie, datter og søn bor i Danmark. Du har ingen viden om familie i Schweiz, ud over din fætter og kusine bor i Y4-by.

4) Du har ingen økonomiske interesser i Schweiz.

5) Dine værdipapirer ligger i depot her i landet.

Videre skal det bemærkes:

Du har i et ikke uvæsentligt omfang opholdt dig i Danmark, i hvert fald ifølge den indsendte dokumentation for køb af færgebilletter til Y5-overfarten. Den videre transport til Schweiz har ikke kunnet dokumenteres i form af benzinkøb, hoteludgifter m.v.

Dokumentation for forbrugsudgifter i Schweiz har slet ikke kunnet dokumenteres og heller ikke køb af schweizerfranc.

Den lejede bolig i Y2-by er lille og anses ikke at stå i forhold til dine bopælsforhold i øvrigt.

Du har oplyst, at du ikke har en kopi af den selvangivelse, som er indgivet til de Schweiziske skattemyndigheder for indkomståret 2009. Du har dog forgæves forsøgt at få din Schweiziske revisor til at tilsende dig en kopi. Årsopgørelse for 2009 foreligger ikke, og du har oplyst, at selvangivelse for 2010 først skal indgives inden udgangen af 2011.

Din postadresse er c/o G1 A/S.

Den 31. oktober 2010 opløses selskabet G2 A/S med en udlodning på ca. 61,9 mill.kr. Værdien på fraflytningstidspunktet er selvangivet til ca. 35,6 mill.kr.

På baggrund af de ovenfor nævnte momenter ved din fraflytning, herunder salget af din ejendom til din søn med berigtigelse af købesummen over en oprettet mellemregningskonto, er SKAT af den opfattelse, at de væsentligste dispositioner ved din fraflytning er båret af ønsket om at opnå en skattemæssig position med henblik på at undgå beskatning af en aktieavance på ca. 26,3 mill.kr.

Det skal endelig bemærkes, at vi ikke er enige i din revisors påstand om, at værdiansættelsen af aktierne i G2 A/S vedfraflytningen den 15.august 2009 skal tage udgangspunkt i værdien pr. 1. januar 2009. Ifølge aktieavancebeskatningslovens § 38, stk. 4 skal aktierne anses for afstået for et beløb svarende til værdien på fraflytningstidspunktet. Denne værdi anses at afvige væsentligt fra værdien den 1. januar 2009. TS-cirkulære 2000-9 (værdiansættelsescirkulæret) kan derfor ikke finde anvendelse.

Bemærkninger ved indsigelse:

SKAT har således uanset de af IF afgivne oplysninger på møde den 29 september 2011 og dine skriftlige bemærkninger fastholdt forslaget til afgørelse om bevarelse af din fulde skattepligt til Danmark.

Vi har som udgangspunkt lagt vægt på, at selv om ejendommen Y1-adresse formelt er solgt til din søn har du reelt haft en boligmulighed på ejendommen. Dette understøttes også af dine oplysninger om, at du overnatter på ejendommen når du er i Danmark. Antallet af overnatninger på ejendommen har i perioden 14. august 2009 til 31. december 2010 haft en ganske betydeligt omfang.

Det skal understreges, at vi ved afgørelsen også har lagt vægt på, at du har bopæl, eller bopælsmulighed, både i Schweiz og Danmark og at der altså foreligger dobbeltdomicil. Virksomhedsformen, ønsket om generationsskifte m.v. kan i denne forbindelse ikke tillægges vægt.

Når du samtidig bliver bedt om at dokumentere og redegøre for andre forhold, for eksempel flytning af indbo, rejseudgifter m.v. er det for at få undersøgt, hvorvidt du har bevaret en sådan tilknytning til Danmark, at du i medfør af artikel 4 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Schweiz må anses hjemmehørende i Danmark således at beskatningsretten tilkommer Danmark.

Det skal herved bemærkes:

at du ikke har bevist, at du har opholdt dig udenfor Danmarks grænser,

at du har hævet større beløb i danske kroner og disse beløb kan ikke bevises omvekslet til fremmed valuta,

at flyrejser til udlandet er sket med afgang fra Y6-by,

at du kører i en bil indregistreret i Danmark.

Selvangivelser for 2009 og 2010 skal afleveres inden den 3. november 2011

Du skal ifølge vores afgørelse indlevere nye selvangivelser for 2009 og 2010 som fuld skattepligtig til Danmark over din globale indkomst herunder løn, udbytter og lejeindtægter m.v. og alt uanset hvorfra i verden indkomsten stammer i overensstemmelse med ovenstående jfr. statsskattelovens § 4."

Klagerens opfattelse

Klageren har principalt nedlagt påstand om, at hans fulde skattepligt til Danmark i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, ophørte den 15. august 2009 i forbindelse med fraflytning til Schweiz.

Subsidiært har klageren nedlagt påstand om, at han - i tilfælde af dobbeltdomicil - er skattemæssigt hjemmehørende i Schweiz i henhold til artikel 4, stk. 2, litra a, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 23. november 1973 mellem Danmark og Schweiz.

Af klagen fremgår følgende:

"R1 skal herved påklage vedlagte afgørelse af den 12. oktober 2011, hvor SKAT fastholder at skatteyder er fuld skattepligtig til Danmark ifølge kildeskattelovens § 1, stk. 1 (bopælsbestemmelsen).

SKAT's fremstilling indeholder nogle besynderlige fejl, som måske ikke er afgørende men virker tendentiøse. F.eks. er er forklaringen på at møbler og inventar blev givet til børnene slet ikke er medtaget. De ting datteren fik er i øvrigt ikke blevet stående i huset.

Huset i Y3-by, Schweiz er arvet fra skatteyderens forældre. Det var lejet ud indtil 2003, og blev sat i stand frem til 2005, hvor skatteyders ægtefælle møblerede dette typisk med lettere møbler, der gjorde rengøringen m.m. lettere. Da ægteparret var klar til at flytte derned blev konen ramt af leverkræft og døde i 2007.

Lejligheden inde i Y2-by blev lejet møbleret, hvorfor der intet mærkeligt er i, at man ikke sender flyttelæs til Schweiz.

Som kuriosum kan nævnes, at skatteyder ikke sover i det samme værelse, da dette store værelse er blevet inddraget til andet formål. Det er rigtigt at sengen er den samme. Men den står nu i et meget mindre gæsteværelse. For god ordens skyld skal nævnes, at dette gæsteværelse selvfølgelig også bruges af andre gæster, herunder svigerdatterens familie fra Y19.

Når der øverst side 2 i afgørelsen står, at skatteyder har oplyst at Y3-byejendommen ikke har været anvendt til bolig, så strider dette mod brev fra skatteyderen til SKAT, hvor han gør rede for, at han ikke ønsker at bo i huset om vinteren, hvor der i bjergene kunne være meget koldt og ufremkommeligt.

Hvis vi skal følge op på mærkelige fejl, så er den næstsidste linie i afgørelsen besynderlig, da undertegnede den 6. oktober 2011 mailede vedlagte årsopgørelse for 2009 til JO, SKAT, altså 6 dage før afgørelsen.

Det skal bemærkes, at skatteyderen har accepteret den meget højere udflytningsværdi, hvilket undertegnede meddelte på mødet den 29. september 2011.

Vores påstand i denne sag er således, at der ikke er fast bolig til rådighed i kildeskattelovens § 1's forstand. Da hverken en seng eller mulighed for besøg hos familien kan statuere fast bolig til rådighed jf. OECD-modeloverenskomsten."

SKATs høringssvar

SKAT har anført følgende:

"R1 oplyser i klagen, at de ting datteren fik er ikke blev stående i huset. Det skal hertil bemærkes, at klager til SKAT oplyst, at alle møblerne og andet inventar blev overdraget til sønnen/datteren, og blev stående i huset efter hans fraflytning. Sønnen og datteren kunne herefter gøre med indboet, som de havde lyst.

Vi er ikke uenige i, at lejligheden i Y2-by blev lejet møbleret, men der er påfaldende, at klager slet ikke kan dokumentere eller sandsynliggøre flytning af personlige ejendele til adressen i Y2-by.

Oplysningen om, at klager ikke sover i det samme værelse som tidligere skal det bemærkes, at klager under møde i SKAT den 18. august 2011 oplyste, at "A/s (klager) overnatter i sit tidligere soveværelse, som nu tjener som gæsteværelse.

Det skal understreges, at klager tidligere har oplyst, at Y3-byhuset ikke har været anvendt til bolig for ham.

Kopi af Schweizisk årsopgørelse for indkomståret 2009 er modtaget pr. mail den 10. oktober 2011."

Klagerens bemærkninger til SKATs høringssvar

Klageren har anført følgende:

"I anledning af Deres skrivelse af 9. februar 2012 skal vi herved fremsende skatteyders bemærkninger.

"Med hensyn til SKATs skrivelse af 30. januar 2012 har jeg følgende kommentarer. Det er korrekt, at jeg overlod det til mine børn, at dele indboet, men deraf følger jo ikke, at min datter intet fik, eller at hun skulle have ladet det stå, det er naturligvis heller ikke tilfældet.

Som det fremgår af mine utallige færgebilletter, har jeg kørt rigtigt mange gange frem og tilbage og naturligvis haft personlige ejendele med. At der ikke var behov for store møbler, hverken i min lejlighed i Y2-by eller i mit hus i Y3-by, har jeg allerede nøje redegjort for. Hvis Landsskatteretten ønsker yderligere oplysninger, står jeg naturligvis til rådighed.

Vedrørende mit sovested kan jeg oplyse, at jeg og min kone stort set har sovet i samtlige rum på ejendommen. Ejendommens "Master bedroom" som ligger som en suite med det store badeværelse, er det soveværelse, vi har benyttet i længst tid, men vi har også i en periode benyttet det som oprindeligt var min datters soveværelse. Hen mod afslutningen af min kones sygdom var det imidlertid nødvendigt med en hæve-sænke seng som man kunne komme til. Derfor var mit sidste soveværelse sammen med min kone i stuen på en enkeltseng. Jeg kan i øvrigt oplyse, at det var vores "Master bedroom" har min søn ombygget til video og TV rum.

Efter min kones død forblev jeg i enkeltsengen i stuen, men den er efter min emigration blevet fjernet, da der var behov for plads til min svigerdatter NA's ting. Det gamle gæsteværelse blev til NA's kontor, og min datters gamle soveværelse til gæsteværelse. Da Skat derfor spurgte om jeg tidligere havde sovet i det værelse som nu var gæsteværelse kunne jeg derfor bekræfte det. Det er imidlertid ikke det værelse min kone og jeg primært har benyttet som soveværelse og heller ikke det sidste værelse min kone og jeg og siden jeg alene har benyttet.

At mit hus i Y3-by tidligere ikke blev benyttet af min kone og mig er korrekt, for den gang var det lejet ud. Dette ophørte imidlertid flere år inden min kone døde, og vi brugte megen tid på at istandsætte huset og bygge ny garage. Det var således allerede fuldt brugbart, inden min kone døde, og vi brugte det meget og havde besøg af overnattende venner fra Danmark og Sverige. Dette har jeg gentagende gange forklaret og understreget over for SKAT. Det virker derfor besynderligt, når Skat stadigt fastholder, at jeg har oplyst at jeg ikke har benyttet huset efter min emigration. Eneste årsag jeg kan finde hertil er, at det passer meget dårligt med Skats sagsfremstilling, at jeg havde ikke 1 men 2 boliger til rådighed i Schweiz efter min emigration.

Hvis det bliver nødvendigt for at kunne gendrive SKATs påstand, er jeg sikker på, at jeg kan få en eller flere af mine venner som har besøgt os og overnattet i vores hus i Y3-by, til at afgive vidneforklaring i retten."

Det nuværende gæsteværelse anvendes som tidligere oplyst mere af svigerdatterens familie end af skatteyder, hvorfor dette ikke kan hævdes at være til rådighed for denne."

SKATs indstilling

SKAT har indstillet, at Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse:

"Indtil den påståede fraflytning i år 2001 var klageren omfattet af kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. Heraf fremgår det, at personer, der har bopæl her i landet, er fuldt skattepligtige til Danmark. Det påhviler derfor klageren, at godtgøre, at han på noget tidspunkt har opgivet bopælen i Danmark, jf. herved Højesterets domme SKM2001.388.HR og SKM2001.483.HR.

Det er SKATs opfattelse, at klageren ikke har løftet bevisbyrden for at han har haft til hensigt at fraflytte Danmark, hvorfor den fulde skattepligt er opretholdt. Der er henset til klagerens faktiske ophold i Danmark og hans bomulighed i Danmark.

Klageren må derfor anses for at være fuldt skattepligt til Danmark i hele perioden. Fra og med den 15. august 2009 er han tillige fuldt skattepligtig til Schweiz.

Efter dobbeltbeskatningsoverenskomstens art. 4, stk. 2 skal klagerens hjemsted afgøres efter nedenstående regler og i nævnte rækkefølge:

Klageren er registreret i Schweiz fra og med den 15. august 2009.

SKAT finder fortsat, at klageren har sine stærkeste personlige og økonomiske interesser i Danmark.

Klagerens økonomiske tilknytning til Danmark består i, at han ejer holdingselskabet G2 A/S samt udlejning via cvr ...11 med et resultat på hhv. 5,8 mill. kr. i 2009 og 1,5 mill. kr. i 2010."

Klagerens yderligere bemærkninger på retsmødet i Landsskatteretten

Klagerens repræsentant fremlagde bl.a. diverse billedmateriale fra klagerens ejendom i Y3-by og fra den af klageren lejede lejlighed i Y2-by samt klagerens hustrus sygdom af 24. april 2006 fra hospitalet i, Schweiz. Et af billederne viser klagerens hustru foran huset i Y3-by. Eftersom hun afgik ved døden i 2007, kan billedet med sikkerhed fastslås at være taget senest dette år.

Klageren har altid haft stærk tilknytning til Schweiz og tilgrænsende områder i og med, at hans mor og mormor var fra Schweiz, hans morfar var italiensk og hans farmor var tysk.

Med henvisning hertil og det øvrige i sagen anførte må det anses for godtgjort, at klageren ved fraflytningen i august 2009 ubetinget havde til hensigt varigt at bosætte sig i Schweiz, hvortil han i forvejen havde en stærk tilknytning.

Klageren kan efter dette tidspunkt ikke anses for at have haft en bolig til rådighed i Danmark, da hans ejendom var solgt til sønnen, og da et værelse i den tidligere af klageren ejede ejendom hvor klagerens søns kæreste på dette tidspunkt var flyttet ind ikke kan anses for at være tilstrækkelig i denne sammenhæng. Der er henvist til SKATs juridiske vejledning pkt. C,F.1.2.3, hvor SKAT har henvist til Vestre Landsrets dom i SKM2009.482.VLR, hvori landsretten statuerede, at rådigheden over en bolig tilhørende en bror i Danmark ikke var tilstrækkelig til at statuere bopæl her.

Landsskatterettens afgørelse

Personer, der har bopæl her i landet, er fuldt skattepligtige til Danmark. Det fremgår af kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Ved afgørelsen af, om betingelsen for bopæl er opfyldt, lægges der vægt på, om den pågældende ved at grunde husstand, leje sig bolig eller ved andre foranstaltninger har tilkendegivet, at vedkommende har til hensigt at have hjemsted her i landet. Det fremgår af kapitel 1 i cirkulære nr. 135 af 4. november 1988 om opkrævning af indkomst- og formueskat efter kildeskatteloven.

Der er således tale om et bredt tilknytningskriterium, hvor der lægges vægt på både objektive og subjektive kriterier.

Det påhviler skatteyderen at godtgøre, at vedkommende på tidspunktet for fraflytningen til udlandet ikke længere er omfattet af fuld skattepligt efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. Det fremgår af Højesterets dom af 6. april 2001, offentliggjort i SKM2001.388.HR.

Ved udrejsen til Schweiz den 15. august 2009 fraflyttede klageren ifølge oplysningerne i Det Centrale Person Register ejendommen Y1-adresse, som siden den 17. juni 1992 ifølge klagerens oplysninger havde tjent til bolig for klageren og hans familie, herunder sønnen, der er født i 1977.

Klageren solgte den 15. august 2009 ejendommen Y1-adresse til sin søn for 9.850.000 kr. Overdragelsen af ejendommen skete som led i et generationsskifte, idet dele af ejendommen blev brugt som led i en handelsvirksomhed, som i generationer havde været i familiens eje.

Klageren har oplyst, at han i perioden fra den 15. august 2009 til den 31. december 2009 opholdte sig 61 dage i Danmark og havde 55 overnatninger i Danmark, at han i 2010 opholdte sig i Danmark i 162 dage og havde 144 overnatninger i Danmark, og at overnatningerne fandt sted hos datteren på adressen Y7-adresse eller hos sønnen på adressen Y1-adresse.

Klageren har derfor efter Landsskatterettens opfattelse efter udrejsen til Schweiz pr. 15. august 2009 reelt bevaret en bopælsmulighed i Danmark på bl.a. ejendommen Y1-adresse, og han har derfor efter flytningen opretholdt sin bopæl i Danmark, således at han fortsat har været fuldt skattepligtig til Danmark i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Klageren kan derfor heller ikke ud fra en samlet vurdering af sagens oplysninger anses for i forbindelse med udrejsen at have haft til hensigt at bosætte sig varigt i udlandet.

Klageren er derfor fortsat fuldt skattepligtig til Danmark i perioden fra 15. august 2009 til 31. december 2010 i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1. nr. 1.

Da klageren tillige har været skattepligtig til Schweiz efter reglerne for der bosiddende personer i perioden fra den 15. august 2009, foreligger der en dobbeltdomicilsituation omfattet af artikel 4, stk. 2, i den dansk-schweiziske dobbeltbeskatningsoverenskomst af 23. november 1973.

Af dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 4, stk. 2, litra a, fremgår, at såfremt en fysisk person anses for hjemmehørende i begge de kontraherende stater, og hvis han har en fast bolig til sin rådighed i begge stater, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, med hvilken han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt for sine livsinteresser).

Ud fra en samlet vurdering anses klageren for fortsat at have haft de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser til og dermed midtpunkt for sine livsinteresser i Danmark i perioden fra 15. august 2009 til 31. december 2010, hvorfor han også efter den 15. august 2009 er skattemæssigt hjemmehørende i Danmark.

Der er ved vurderingen bl.a. lagt vægt på, at klageren i perioden fra 15. august 2009 til 31. december 2010 i et ganske betydeligt omfang opholdte sig og overnattede i Danmark hos datteren på adressen Y7-adresse eller hos sønnen på adressen Y1-adresse i Helsingør, at han fortsat var medlem af bestyrelsen i G2 A/S, og at han forsat drev udlejningsvirksomhed i Danmark.

Klageren har derfor efter udrejsen fortsat haft de væsentligste personlige, erhvervsmæssige og økonomiske interesser i Danmark.

Landskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse.

..."

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af A, administrator VJ, revisor JA og PM.

A har bl.a. forklaret, at firmaet G1 A/S har været ejet af familien A, PM, NA og PI i generationer. G1 A/S handler bl.a. med produkter til skydende værktøj, og kunderne findes primært i Europa, mens leverandørerne kommer fra USA. Familien A, PM, NA og PI er desuden i dag beskæftiget med udlejningsvirksomhed og ejer en række ejendomme.

Da han overtog virksomheden fra sin far blev generationsskiftet gennemført ved, at han fik en generalfuldmagt til at foretage forretningsmæssige dispositioner på sin fars vegne på samme måde, som han senere har gjort det med sine egne børn. Der er ikke noget usædvanligt ved den fremgangsmåde, som han også har drøftet med sin revisor. Han kan ikke huske, hvor ofte børnenes fuldmagter har været anvendt, men de har bl.a. brugt dem til at underskrive nogle lejekontrakter og oprette bankkonti.

Familien har altid haft tilknytning til Schweiz, idet hans mor var født i Schweiz i det hus i Y3-by, som han nu ejer. Faderen har også boet i Schweiz til sin død.

Han har siden 2003 overvejet at overdrage virksomheden til sine to børn og flytte til Schweiz. Sammen med sin kone søgte han dengang råd hos banker og revisorer om rammerne for en fraflytning og overdragelse af virksomheden, men han ønskede ikke at indgå i indviklede konstruktioner, som alligevel ikke ville føre til, at børnene undgik at betale skat i forbindelse med overdragelsen. Af samme grund var han oprindeligt imod at oprette et holdingselskab, men endte i 2004 med at stifte G2 A/S efter råd fra sin revisor. I den forbindelse blev halvdelen af aktierne i familieselskabet desuden overdraget og delt mellem børnenes holdingselskaber med 25 pct. til hver. Han havde ikke noget ønske om at sælge hele forretningen til sine børn, fordi han ikke ville have, at børnene skulle stifte yderligere gæld. Han har tidligere overdraget 4 udlejningsejendomme til børnene.

I efteråret 2005 begyndte han og konen at renovere ejendommen i Y3-by med henblik på at flytte til Schweiz. I august 2006 var projektet færdigt, men på det tidspunkt var hans kone blevet syg. Børnene passede i det store hele selskabet i de sidste 1 ½ år op til hendes død. I januar 2007 blev sønnen PM indsat som direktør i G1 A/S, mens datteren tog sig af bogholderiet. I 2009 og 2010 var han formand for bestyrelsen af selskabet, men mere af navn end af gavn. PM havde således det fulde ansvar for driften af G1 A/S, og inddrog ham ikke i formelle beslutninger, bortset fra at han som medlem af bestyrelsen var forpligtet til at underskrive regnskaberne. Derudover har børnene i enkelte sager rådført sig med ham, bl.a. hvis der skulle træffes beslutninger om større investeringer, eller hvis han kunne hjælpe med historiske oplysninger, som var relevante for driften. Han har ikke fået løn i firmaet siden sin kones sygdom.

I foråret 2009 begyndte sønnens kæreste at komme meget på Y8 (ejendommen på Y1-adresse), og han besluttede derfor, at det var på tide at gennemføre flytningen til Schweiz. Fra maj til august 2009 havde han boet i huset i Y3-by, men huset ligger i bjergene og var for koldt om vinteren. Da hans nabo tilbød ham at leje en lejlighed i Y2-by, slog han til og flyttede ind i august 2009. Naboen hjalp ham også med lejekontrakt, folkeregister og sygeforsikring i Schweiz. Han overvejede ikke at købe en lejlighed, fordi de er meget dyre, og det passede ham godt at leje. Han havde ikke tidligere boet i Y2-by, men lejligheden var møbleret og derfor nem og bekvem og lå meget centralt i byen. Det tager ca. 1½-2 timer at køre fra Y2-by til Y3-by og under 45 minutter til lufthavnen. Der er ca. 1 time til Y4-by, hvor hans kusine bor. Han har flere venner og bekendte i Y3-by og Y2-by. Han har desuden en tandlæge, frisør, læge og revisor i Y2-by. Han har også haft besøg af sine børn i lejligheden Y2-by, men sønnen har i den forbindelse sovet på hotel med sin familie. Han har siden anskaffet sig en større lejlighed med mere plads.

Han betaler almindelig skat i Schweiz, hvilket han har gjort siden 2009. Han mener tidligere at have fremlagt skatteoplysninger fra Schweiz fra 2010, men de er siden forsvundet. Det er ligeledes ikke lykkedes at få dem fra de schweiziske skattemyndigheder. Det var ikke indgået i hans overvejelser, at skatteniveauet i Y2-by er lavt, og det var desuden en generel misforståelse, at det var det laveste i Schweiz.

I august 2009 blev Y8 solgt til PM til den pris, der fulgte af den offentlige vurdering. Betingelserne for salget blev drøftet med familiens revisor. I forbindelse med flytningen i 2009 blev møblerne på Y8 enten smidt ud eller overdraget til børnene, og han tog kun sine personlige ejendele med ved flytningen. Han havde ikke behov for yderligere, idet både lejligheden i Y2-by og huset i Y3-by er fuldt møblerede.

Når han var på besøg i Danmark, boede han oftest på Y8, men i en periode på ca. 1 måned, hvor han var i Danmark henover julen 2009, sov han hos sin datter. Y8 er en landejendom, der består af et stuehus på i alt 234 kvm. og en sidebygning på ca. 100 kvm. I stuehuset er der tre værelser og et kammer foruden køkken og bad. Der er 4-5 indgange i huset. Siden overdragelsen til sønnen er der opført et nyt køkken, og der er også foretaget andre ombygninger. Sidebygningen indeholder et stort opholdsrum, toilet og et thekøkken, og der er ikke andre beboelsesejendomme på gården. Det er derfor ikke korrekt, når Skatteministeriet hævder, at der skulle være parcelhus på grunden.

I 2009 og 2010 sov han i sit tidligere soveværelse i stuehuset, som nu er indrettet som gæsteværelse. Gæsteværelset benyttes ofte af andre, herunder svigerdatterens familie og venner fra Letland, og han kommer derfor kun på besøg efter aftale.

Han har tidligere oplyst SKAT, at han i perioden fra fraflytningen i 2009 og i 2010 har overnattet i Danmark i 204 ud af 509 overnatninger, jf. bilag 33.

Han var af den opfattelse, at han gerne måtte opholde sig i Danmark i op til 180 dage uden at blive anset som skattepligtig og var ikke klar over, at man også talte de dage med, hvor man var rejst til og fra Danmark. På et møde med SKAT i 2011, var han tværtimod blevet bibragt den opfattelse, at SKAT var enig med ham i, at han ikke havde opholdt sig i Danmark mere end han måtte, dvs. mere end 180 dage om året.

De fremlagte udskrifter fra G3 kontoen i Schweiz giver et billede af de indkøb, som han har foretaget, mens han har været i Schweiz, men skal ikke opfattes som et fuldstændigt overblik over alle de indkøb, han har gjort. Han var således ikke klar over, at det var nødvendigt at dokumentere alle kvitteringer for indkøb, benzin osv. Han lever kontant og bruger kun kreditkort, når han skal bestille rejser mv. over nettet.

Rejserne til England skyldtes, at han på vegne af G4 havde deltaget i nogle møder i en EU-arbejdsgruppe, som havde til opgave at fastsætte fælles standarder for skydende værktøj. Rejserne udgik fra Y6-by, fordi han havde efterladt de papirer, som han skulle bruge til EU-arbejdet, på kontoret i Danmark. Arbejdet i EU-arbejdsgruppen var ulønnet, og der var kun få møder tilbage. Han havde derfor ikke overvejet at lade sønnen overtage opgaven.

Foruden flyrejser har han i perioden ofte taget færgen til Tyskland og er herefter kørt videre til Schweiz. Færgebilletterne er bestilt via en brobizz, som var registreret hos G1 A/S, og beløbene blev herefter løbende fratrukket hans mellemregningskonto. Han kørte dengang i en gammel privat Volvo, som efter anbefaling fra revisoren var ejerregistreret hos G1 A/S med henblik på at kunne få flåderabat hos forsikringsselskabet. Traileren var registreret på samme måde. Han har siden erhvervet en nyere bil, som er indregistreret i Schweiz.

Landbruget på Y8, som omfatter ca. 20 ha, blev i 2009 og 2010 drevet af VJ som administrator, og der er siden indgået en forpagtningsaftale om driften. Han har aldrig selv stået for driften, og det er derfor ikke korrekt, når Skatteministeriet hævder, at han skulle være "aktiv landbruger". Den udbetalte støtte til dyrehold skyldes, at der er to kalve på gården, som sønnen er ansvarlig for. Det er muligt, at de havde glemt at omregistrere de to traktorer i forbindelse med salget af Y8, men de hørte utvivlsomt til gården.

Det er korrekt, som anført af Skatteministeriet, at der på et tidspunkt i 2010 blev ansat en kontorelev i G1 A/S, og at det fremgår af annoncen, at ansøgere kunne ringe til ham med oplysninger om stillingen. Det skyldes alene, at der var travlt i virksomheden på det tidspunkt, og han ville derfor gerne hjælpe sin svigerdatter. Det angivne nummer er et fastnetnummer til G1 A/S kontor, hvorfra der ville kunne viderestilles til ham. I forbindelse med sine besøg i Danmark i 2009 og 2010 har han ca. halvdelen af gangene været forbi kontoret, hvor han bl.a. ryddede op i sin kones gamle arkiver og spiste frokost med familien.

VJ har bl.a. forklaret, at han driver forpagtning og administration af landbrug på en del landejendomme i Nordsjælland. Han har altid arbejdet for familien A, PM, NA og PI og har kendt A i mere end 40 år. På grund af det livslange forhold er der ikke indgået nogen formel administrationsaftale med familien A, PM, NA og PI.

Som en del af driften har han ansvar for at administrere den landbrugsstøtte, som A's ejendomsselskab, G5, har modtaget fra EU. Landbrugsstøtten bliver indbetalt direkte til administrationskontoen og indgår herefter i regnskabet for driften på ejendommen. Det samme gælder støtten til dyrehold, som stammer fra de to kalve, som PM er ansvarlig for.

JA har bl.a. forklaret, at han er revisor for familien A, PM, NA og PI og virksomhederne med tilknytning til G1 A/S. Han har i den egenskab rådgivet A forberedelsen af flytningen til Schweiz og overdragelsen af ejendommen Y8 til sønnen PM.

Overdragelsen af ejendommen er sket i henhold til gavecirkulæret til den offentlige vurdering, der var gældende på det tidspunkt. A ønskede ikke at gøre brug af muligheden for at fratrække 15 pct. af den offentlige vurdering for ikke at forfordele datteren. Der var ikke noget usædvanligt i overdragelsen, som er sket i henhold til reglerne. Der er således ikke noget krav om, at der skal oprettes et gældsbrev i forbindelse med overdragelsen.

Gælden i henhold til skødet er regnskabsmæssigt fordelt således, at den del af gælden, der vedrører den private del af ejendommen (stuehus mv.), indgår i PM's personlige regnskab, jf. bilag 59. Bilaget er udarbejdet af en medarbejder i revisionsfirmaet og viser en oversigt over den samlede rente- og afdragsbetaling på det private lån siden 2009. Det fremgår heraf, at gælden ved købet i 2009 var 2.190.400 kr. og 1.855,441 i 2017. Der er løbende betalt renter på gælden og derudover enkelte afdrag. Virksomhedsdelen af ejendommen indgår i landbrugsregnskabet, jf. bilag 68. Regnskabet indeholder den samlede prioritetsgæld vedrørende G5, som er på 9.336.198 kr., men det er ikke muligt ud fra bilaget at se, hvad der vedrører købet af Y8.

Det var hans opfattelse, at A havde et oprigtigt ønske om at flytte til Schweiz, ligesom det havde været planlagt med A's nu afdøde kone. Han havde imidlertid rådgivet A til at søge om henstand med betaling af fraflytterskatten af aktieavancen for det tilfælde, at A ønskede at flytte tilbage til Danmark igen. Anmodningen blev indgivet til SKAT den 5. august 2009. Der blev samtidig indgået en underpantsætningserklæring i overensstemmelse med reglerne for flytning til lande uden for EU.

I oktober 2010 blev G2 A/S opløst i henhold til en betalingserklæring efter selskabslovens § 216, hvorefter A hæftede personligt for eventuelle skattekrav. Selskabet blev likvideret til kursværdien af aktierne. Det var hans indtryk, at A ønskede selskabet opløst, fordi han var træt af det hele. Imod hans anbefaling selvangav A derpå hele aktieavancen, hvorved henstanden kom til betaling. Der er siden givet henstand med betaling af restskatten for 2010.

PM har bl.a. forklaret, at han har været direktør og daglig leder i selskabet G1 A/S siden januar 2007. Han har reelt været ansvarlig for driften af selskabet i 3-4 år før den officielle indtræden. Hans far, A, ejer 50 pct. af aktierne i selskabet, mens han selv og hans søster ejer hver 25 pct.

Erhvervelsen af ejendommen Y8 skete som anført af revisoren. Han har betalt renter på lånet, men kan ikke huske, i hvilket omfang han også har betalt afdrag.

Hans kone, NA, flyttede ind på Y8 i foråret/sommeren 2009. Når det fremgår af CPR, at hun først flyttede folkeregister i 2010 skyldes det, at hun havde en andelslejlighed, som hun ikke havde ret til at fremleje, og at det derfor var nødvendigt at beholde folkeregisteradressen i lejligheden.

Der er siden NA's indflytning foretaget forbedringer af stuehuset på Y8. Der er bl.a. indrettet et gæsteværelse, som hans far benytter, når han er i landet. Værelset bruges af alle overnattende gæster og er ikke forbeholdt faren. Hans far har også boet hos søsteren, når der ikke været plads til at have ham boende på Y8.

Faren blev ind imellem taget med på råd i forbindelse med større investeringer på ejendommen. Det skete f.eks. i forbindelse med en investering i et industrikøkken til udlejning. Den daglige drift, udarbejdelse af lejekontrakter mv. blev foretaget af ham selv eller søsteren, som er ansvarlig for bogholderiet. Bestyrelsesmøder i G1 A/S foregik meget uformelt og ofte pr. telefon, ligesom underskrift også godt kunne ske pr. e-mail. Hvis faren var i Danmark, deltog han i møderne. Faren kom efter flytningen en gang imellem på G1 A/S's kontor for at ordne ting i relation til flytningen og for at rydde op i gamle arkiver. Det skete omkring halvdelen af de gange, hvor faren var på kontoret.

G1 A/S havde to brobizzer, som blev brugt til kundebesøg i udlandet. Det var ikke muligt at sige, hvor kundebesøgene var foregået, fordi virksomheden har kunder overalt i Europa.

Parternes synspunkter

A har i påstandsdokument af 1. november 2018 bl.a. anført følgende til støtte for sin påstand:

"...

2. ANBRINGENDER

Denne sag vedrører, hvorvidt sagsøges fulde skattepligt er ophørt, ved hans fraflytning fra Danmark pr. 15. august 2009, hvor han opgav sin hidtidige bopæl i Danmark og tog ophold i sin bolig i Schweiz, hvor han har boet lige siden. Det kan ubestridt lægges til grund, at sagsøger har været og har selvangivet sig som fuldt skattepligtig til Schweiz siden den 15. august 2009 og fortsat er fuld skattepligtig til Schweiz.

2.1 Skattepligtsophør - ingen bolig til rådighed i Danmark

Sagsøger overdrog forud for sin udrejse hans hidtidige erhvervs og boligejendom beliggende Y1-adresse, som han havde ejet siden 1987 og beboet med sin familie siden 1992, til sin søn PM den 4. august 2009 med overtagelsesdag den 15. august 2009, jf. det som bilag 12 fremlagte skøde.

Sagsøger disponerede herefter ikke over en bolig i Danmark.

Sagsøger havde efter hans fars død i 1986 arvet en bolig i Y3-by, i Schweiz. Siden 2003 har han og hans afdøde hustru anvendt ejendommen. I 2005 og frem til 2006 blev moderniseret til en tilsvarende bolig og blev efter renoveringen færdig møbleret i 2006.

Sagsøger havde endvidere den 11. august 2009 indgået lejekontrakt om en fuldt møbleret lejlighed i Y2-by i Schweiz, jf. bilag 16.

Sagsøger har fra den 15. august 2009 anvendt og beboet begge ejendomme i Schweiz. Han har yderligere i 2015 indgået en ny lejekontrakt vedrørende et større lejemål i Y2-by, jf. bilag 40, som afløser for den oprindelige lejlighed.

Sagsøger har således siden den 15. august 2009 disponeret over 2 boliger i Schweiz og har derudover en ødegård i Sverige som han anvender som sommerhus.

Sagsøger havde inden udrejsen den 11. august 2009 ansøgt om opholdstilladelse i Schweiz jf. bilag 19 og tilmeldt sig folkeregistret der den 14. august 2009, jf. bilag 20.

Sagsøger har tilsvarende meldt fraflytning fra Danmark til Schweiz via Folkeregistret den 15. august 2009, jf. bilag 21.

Sagsøger har endvidere foretaget sig alle sædvanlige, logiske og hensigtsmæssige handlinger der understreger sagsøgers faste hensigt om, at fraflytte Danmark og bosætte sig permanent i Schweiz pr. den 15. august 2009.

Det skal understreges, at sagsøger således på nuværende tidspunkt har boet og været fuldt skattepligtig til Schweiz i mere end 9 år, idet han fortsat bor i Y2-by og fortsat ejer og benytter sin ejendom i Y3-by.

Sagsøgte har til støtte for, at sagsøgers fulde skattepligt til Danmark ikke er ophørt, særligt gjort gældende, at sagsøger ikke har bevist, at han har opgivet sin "skattemæssige" bopæl på den hidtidige ejendom på Y1-adresse.

Sagsøgte gør således gældende, at den omstændighed at sagsøger af og til efter forudgående aftale med den juridiske og reelle ejer af ejendommen har overnattet hos sin søn og svigerdatter på Y1-adresse og af og til hos sin datter der bor i Y9-by, ligeledes efter forudgående aftale, kan sidestilles med, at han fortsat har en bolig til rådighed i Danmark, hvorfor hans fulde skattepligt til Danmark, allerede af den grund, ikke er ophørt ved udrejsen til Schweiz.

Sagsøgtes hævdelse bestrides at være udtryk for gældende ret.

Sagsøger har ved fremlæggelse af et omfattende antal bilag 1 - 66, sagsøgtes fremlagte bilag A - X, samt gennem opfyldelse af et særdeles omfattende antal provokationer fra sagsøgte, loyalt og fyldestgørende godtgjort, at hans fraflytning til Schweiz var reel og personligt begrundet og at sagsøger ikke har kunnet disponere over en bolig i Danmark i skattemæssig henseende fra den 15. august 2009.

Sagsøgtes omfattende processkrifter og sagsøgers forsøg på besvarelser i ligeledes omfattende processkrifter, peger alle klart og utvetydigt på, at sagsøger havde planlagt sin fraflytning til Schweiz i god tid inden udrejsen og at alle væsentlige forhold og formalia var bragt på plads, da sagsøger officielt meldte fraflytning fra Danmark og tilflytning fra Schweiz pr. den 15. august 2009. På dette tidspunkt var det for denne sag, og for praksis på området, væsentligste forhold - opgivelse af bopælsmulighed - således gennemført.

Alle de omstændigheder, sagsøgte fremfører som forhold, der angiveligt skulle pege i retning af, at sagsøger ikke havde og ikke havde til hensigt, at fraflytte Danmark er sekundære momenter, som alene kan tillægges en vis betydning, for det tilfælde, at sagsøger mod forventning kan anses for at have bevaret en reel bopæl i Danmark.

Det gøres således gældende, at det må anses for tilstrækkeligt godtgjort, at sagsøgers fulde skattepligt til Danmark ophørte ved udrejsen den 15. august 2009, og at sagsøger klart og utvetydigt allerede på dette tidspunkt havde til hensigt, at bosætte sig varigt i Schweiz, dels i lejligheden i Y2-by og dels ved den fortsatte benyttelse af ejendommen i Y3-by.

Det gøres særligt gældende, at den omstændighed, at sagsøger, når han var på ferie i Danmark, skiftevis overnattede hos sin voksne datter i hendes ejendom Y7-adresse og hos sin voksne søn og svigerdatter i ejendommen Y1-adresse, ikke er udtryk for, at sagsøger har "bevaret en bopælsmulighed i Danmark".

Sagsøger har ved overdragelsen af ejendommen forud for sin flytning, overladt den fulde og uindskrænkede ejendomsret over ejendommen Y1-adresse til sin søn PM, og netop den omstændighed at han også overnattede hos sin datter viser, at sagsøger ikke disponerede over en særskilt bolig i nogen ejendom, men at han fra gang til gang traf konkret aftale med den af hans børn, der havde mulighed for at have deres far boende i en kortere periode. Blot for en ordens skyld fastholdes det, at der IKKE på ejendommen er et "fritliggende" parcelhus. Der henvises til de fremlagte tegninger, BBR registreringer og Google Maps foto over ejendommen og til det af sagsøger i processkrifterne anførte herom.

2.2 Dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Schweiz - den subsidiære påstand

Den subsidiære påstand er således nedlagt udelukkende for det tilfælde, at sagsøger mod forventning ikke kan anses for skattemæssigt at have opgivet sin hidtidige bopæl den 15. august 2009, eller såfremt sagsøger på grund af bevisbyrdereglerne ikke finde at kunne godtgøre, at hans fulde skattepligt til Danmark, af andre grunde, ophørte ved hans udrejse den 15. august 2009.

Hvis det således mod forventning skal lægges til grund, at sagsøger formelt har bolig til rådighed i begge lande, skal spørgsmålet om, hvor en person er skattemæssigt hjemmehørende, afgøres efter den mellem Schweiz og Danmark indgåede dobbeltbeskatningsoverenskomst art. 4. Såfremt sagsøger således i skattemæssig henseende fortsat anses for at være fuld skattepligtig til såvel Schweiz som til Danmark, fordi han anses for at have bolig til rådighed i begge lande, skal det afgøres til hvilket land sagsøger skal beskattes af sin fulde globale indkomst og hvilket land der alene kan beskatte sagsøger som begrænset skattepligtig. Det kan indledningsvist og ubestridt lægges til grund, at sagsøger har selvangivet sig til og af de schweiziske skattemyndigheder er anset som værende fuldt skattepligtig til Schweiz jf. bl.a. bilag 62 og 63. Sagsøger har således siden 2009 og altså nu i mere end 9 år været skattemæssigt hjemmehørende i Schweiz.

Der henvises til OECD´s modeloverenskomst for dobbeltbeskatningsaftalers officielle kommentarer og bemærkninger punkt 9-15, hvor det kan lægges til grund at dobbeltbeskatningsoverenskomsten (DBO) mellem Schweiz og Danmark artikel 4 stk. 2, på dette punkt er overensstemmende med OECD´s modeloverenskomst. Det fremgår heraf bl.a., at "dette stykke vedrører det tilfælde hvor en fysisk person i henhold til bestemmelsen i stk. 1 er bosat i begge kontraherende stater.

" Det fremgår af modeloverenskomstens bemærkninger under punkt 14, at "hvis den fysiske person har fast bolig i begge stater i begge kontraherende stater, giver stk. 2 forrang til den stat, med hvilken hans personlige og økonomiske forbindelser er stærkest, forstået som midtpunkt for hans livsinteresser. I de tilfælde, hvor bopæl ikke kan afgøres under henvisning til denne regel, giver stk. 2 et subsidiært kriterium, først sædvanligt ophold, dernæst statsborgerskab."

Det gøres, med henvisning til de objektive omstændigheder, der fremgår af sagens bilag og det ovenfor under pkt. 2.1 anførte gældende, at sagsøger ikke, ved en sædvanlig ordlydsfortolkning af de citerede ord i Dobbeltbeskatningsoverenskomsten, kan anses for hverken at være bosat eller have fast bopæl på Y1-adresse, eller andre steder i Danmark, hvorfor sagsøger allerede af den grund skal anses for skattemæssigt hjemmehørende i Schweiz, hvor han har boet i mere end 9 år.

Selv hvis det teoretisk - som anført af sagsøgte - lægges til grund, at den omstændighed at sagsøger har overnattet i sønnens ejendom, skal anses som en fast bopæl til rådighed for sagsøger i hans tidligere ejendom, som ubestridt ejes af hans søn, og som siden overtagelsen har beboet ejendommen og fortsat bebor ejendommen med sin ægtefælle og børn, og at denne bopælsmulighed anses for sagsøgers fortsatte faste bopæl (jf. Dobbeltbeskatningsoverenskomstens bemærkninger) i Danmark, gøres det gældende, at sagsøger alligevel anses for skattemæssigt hjemmehørende til Schweiz, idet hans centrum for livsinteresser er i Schweiz.

Sagsøger ejer en velbeliggende og dyr ejendom i Y3-by, har lejet en lejlighed i Y2-by på 10. år, hans økonomi er i væsentlig grad placeret i Schweiz, og han opholder sig i langt den største del af året i Schweiz, hvor han også har familie, venner og bekendte. Både økonomisk og privat er han således tættest knyttet til Schweiz, hvor han tillige opholder sig det meste af tiden.

I Danmark har han, selv efter sagsøgtes opfattelse, alene mulighed for at overnatte på et værelse, men hverken ejer eller er lejer af en fast bolig han kan disponere over til boligformål. Han ejer nogle erhvervsudlejningsejendomme og halvdelen af aktierne i G1 A/S som dog begge drives og administreres af hans voksne børn. Selv hvis midtpunktet for sagsøgers livsinteresser vægtes lige højt til Schweiz og Danmark, så skal sagsøger, efter det subsidiære kriterie stadig anses for hjemmehørende til Schweiz, hvor han opholder sig den største del af året.

Det gøres således gældende, at den skattemæssige konsekvens af, at selv om sagsøger anses for fuldt skattepligtig til begge stater, skal den fulde beskatningsret efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten fortsat tilkomme Schweiz hvor han skattemæssigt er hjemmehørende, medens Danmark - som selvangivet af sagsøger siden 2009 - har adgang til at beskatte sagsøger som begrænset skattepligtig.

2.3 De mere subsidiære påstande - skattepligtsophør inden ultimo 2009

Såfremt ophøret af skattepligten ikke kan anses for at være sket netop på udrejsedagen den 15. august 2009, gøres det gældende at sagsøgers skattepligt var ophørt på et senere tidspunkt dog inden 31. december 2009.

Det samme gør sig gældende for, hvorvidt sagsøger efter Dobbeltbeskatningsoverenskomsten blev skattemæssigt hjemmehørende til Schweiz inden den 31. december 2009. Sagsøger havde forud for og i tilknytning til sin udrejse den 15. august 2009 foretaget et omfattende antal handlinger som klart viste sagsøgers klare hensigt om at flytte til og bosætte sig i Schweiz.

Hvis sagsøger mod forventning havde overset, eller ikke rent praktisk havde kunne gennemføre enkelte handlinger i forbindelse med flytningen til Schweiz, er disse handlinger og ekspeditioner alle blevet fortaget umiddelbart i forlængelse af flytningen, således at alle forhold var tilendebragt inden udgangen af december 2009. Som eksempler på disse handlinger kan nævnes:

De mere subsidiære påstande, som er nye påstande, nedlægges således for at retten kan tage stilling til det rent materielt korrekte tidspunkt for opgivelsen af sagsøgers fulde skattepligt til Danmark, hvis ikke retten måtte sagsøgers skattepligt for ophørt på tidspunktet for sagsøgers selvangivne opgivelse af den fulde skattepligt til Danmark pr. 15. august 2009, og medfører ingen økonomisk ændring i forhold til de allerede nedlagte påstande.

Skatteministeriet har i påstandsdokument af 1. november 2018 bl.a. anført følgende til støtte for sin påstand:

"...

3. ANBRINGENDER

Skatteministeriet gør overordnet gældende, at sagsøgeren var fuld skattepligtig til Danmark i indkomstårene 2009 og 2010, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, og at sagsøgeren, jf. artikel 4, stk. 2, litra a, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Schweiz var hjemmehørende i Danmark.

3.1 Skattepligt til Danmark

Ifølge kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, er der pligt til at svare indkomstskat for personer, som har bopæl her i landet. Sagsøgeren havde ubestridt bopæl i Danmark på adressen Y1-adresse frem til den 15. august 2009, hvor han meldte flytning til Schweiz (bilag E). Derfor er det også sagsøgeren, som har bevisbyrden for, at han i indkomstårene 2009 og 2010 havde opgivet sin bopæl i Danmark, jf. f.eks. SKM2001.388.HR og SKM2004.257.HR.

Sagsøgeren har ikke godtgjort, at han opgav sin skattemæssige bopæl på Y1-adresse i hverken 2009 eller 2010. Tværtimod kan det på baggrund af sagsøgerens egne oplysninger lægges til grund, at rådigheden over boligen blev bevaret, og at Y1-adresse også faktisk blev benyttet som sagsøgerens bolig efter den 15. august 2009. Sagsøgeren har således under sagen for SKAT oplyst, at han fortsat havde adgang til et værelse i stuehuset, som sagsøgeren tidligere havde anvendt som soveværelse og hvor sagsøgerens seng var placeret, jf. bl.a. sagsøgerens udaterede brev (bilag 29, side 6) og mødereferatet af 18. august 2011 (bilag H), mens sagsøgerens søn som tidligere også beboede stuehuset.

Denne rådighed er efter fast praksis i sig selv tilstrækkeligt for at anse sagsøgerens bopæl i Danmark for bevaret, jf. herved Den Juridiske Vejledning 2018-2, afsnit C,F.1.2.1 samt U.1987.888H, TfS 1993, 92VLD og SKM2008.432.ØLR.

At Y1-adresse stod til rådighed for sagsøgeren støttes også af, at sagsøgeren heller ikke medtog møbler, køkkenudstyr, service mv. fra ejendommen i forbindelse med den anmeldte flytning til Schweiz. Sagsøgeren har i stedet oplyst, at han gav alle møblerne på Y1-adresse til sine børn.

Der er ikke fremlagt dokumentation for, at sagsøgerens søn efter overtagelsen af ejendommen i august 2009 har anskaffet sig nye møbler eller i øvrigt foretaget væsentlige ændringer af ejendommen. På den måde forblev boligforholdene på Y1-adresse grundlæggende helt uændrede for sagsøgeren, selvom sagsøgeren havde meldt flytning til Schweiz. Således havde han adgang til at anvende sit gamle soveværelse samt benytte sine møbler og andre ejendele på adressen. Det bemærkes i den forbindelse, at Y1-adresse også var en sådan størrelse og karakter, at ejendommen kunne bebos af både sagsøgeren og sagsøgernes søn samtidigt. Sagsøgeren og sagsøgerens søn havde netop også beboet ejendommen sammen siden 1992 (bilag F). At sønnens kæreste den 1. august 2010 og dermed et år efter sagsøgerens anmeldte flytning også flyttede ind på ejendommen (bilag V), ændrer ikke herpå.

Af BBR-meddelelsen fremgår således, at ejendommen er meget stor, idet den både indeholder et stuehus med et boligareal på 234 kvm (bygningnr. 1), som er placeret på matriklen Y1-adresse A og et fritliggende hus med et samlet boligareal på 100kvm (bygningnr. 2), som er placeret på Y1-adresse B.

I de udprintede kort fra både Krak (bilag T) og fra Matrikelstyrelsen (bilag U) er disse to bygninger også angivet til at ligge på henholdsvis Y1-adresseA og 3B. Begge kort viser, at der i overensstemmelse med BBRmeddelelsen er en selvstændig bygning på ejendommen, som ligger lige ved siden af stuehuset. Det samme fremgår i øvrigt også af dét udprint fra Google Maps (bilag 62), som sagsøgeren har fremlagt.

At Y1-adresse indeholder flere beboelsesejendomme, understøttes også af sagsøgerens egne oplysninger, idet han til SKAT oplyste, at der var tilknyttet en sidebygning til stuehuset, og at der i denne bygning var et stort opholdsrum og et toilet, jf. mødereferat af 18. august 2011 (bilag H).Om denne bygning betegnes som et parcelhus eller en beboelsesbygning er efter Skatteministeriets opfattelse ikke afgørende for, om sagsøgeren også har haft en boligmulighed på denne del af Y1-adresse. Således er det afgørende i stedet, at denne bygning ifølge BBR-meddelelsen udgjorde en boligenhed, der var opvarmet, og hvor der ubestridt var toiletfaciliteter. Boligen var dermed egnet til beboelse.

Sagsøgeren har endvidere faktisk overnattet i Danmark i et ganske betydeligt omfang, herunder som nævnt på Y1-adresse i sit eget soveværelse og hos datteren i Y9-by (bilag 33 og bilag H). Sagsøgeren har dermed også haft en boligmulighed hos sin datter i Y9-by. Såfremt sagsøgerens oversigt over ophold (bilag 33) lægges til grund, har han i perioden 9. august 2009 til 31. december 2009 opholdt sig i Danmark i 67 dage, mens han i 2010 har opholdt sig i Danmark i 161 dage. Det svarer til, at sagsøgeren i 2009 har opholdt sig i Danmark i 2 måneder ud af 4,5 måned, og at han i 2010 har opholdt sig i Danmark i lidt mere end 5 måneder ud af 12 måneder.

Det bemærkes herved, at sagsøgeren ikke har fremlagt dokumentation for, at omfanget af hans ophold i Danmark ikke har været større, ligesom han ikke har fremlagt dokumentation for, at han i den resterende tid skulle have opholdt sig i Schweiz. Sagsøgerens oversigt over ophold i Danmark kan dermed ikke lægges til grund i sagen, men den viser under alle omstændigheder et betydeligt ophold i Danmark, herunder henset til, at der ikke foreligger nogen dokumentation for ophold i Schweiz.

Hertil kommer, at der er flere forhold vedrørende salget af ejendommen til sønnen, som må anses for usædvanlige, herunder henset til handlens karakter og størrelse. Også dette forhold støtter, at der ikke er sket et egentligt salg, som faktisk havde til formål at afskære sagsøgerens rådighed over Y1-adresse. Y1-adresse er således en stor landbrugsejendom, hvor salget ifølge skødet omfattede stuehus, driftsbygninger og landbrugsjord (bilag 12). Købsprisen udgjorde 9.850.000,- kr. Det til trods har sagsøgeren oplyst, at der ikke er udarbejdet en købsaftale eller andre overdragelsesdokumenter.

Sagsøgeren har endvidere oplyst, at købesummen ikke blev betalt, og at salget af ejendommen skete over en mellemregningskonto uden oprettelse af gældsbreve. Sagsøgeren har i den forbindelse ikke dokumenteret, at hans søn på nuværende tidspunkt skulle have betalt købesummen eller en del heraf.

Der er heller ikke fremlagt tilstrækkelig dokumentation for, at købesummen blev afregnet over en mellemregningskonto. Således har sagsøgeren alene fremlagt en af revisor udarbejdet specifikation af renter og restgæld (bilag 59), som ikke er dateret og hvor den angivne gæld kun er kr. 2.190.140,-, og dermed langt mindre end den faktiske købesum på kr. 9.850.00,-. At Y1-adresse udgjorde en bopæl for sagsøgeren, støttes også af, at en række af sagsøgerens erhvervsmæssige aktiviteter netop var knyttet til denne ejendom.

Sagsøgeren har blandt andet drevet og driver fortsat udlejningsvirksomhed i Danmark i virksomheden G6 v/A, jf. oversigt fra CVR vedrørende sagsøgeren (bilag I). I regi af virksomheden ejede han i årerne 2009 og 2010 tre udlejningsejendomme i Danmark, nemlig Y11-adresse og Y12-adresse, Y13-adresse og Y14-adresse/Y15-adresse, jf. sagsøgerens R75 for 2010 (bilag J).

Denne virksomhed blev drevet fra Y1-adresse, jf. sagsøgerens personlige regnskaber for 2009 og 2010 (bilag 49 og 50), ligesom sagsøgeren i disse regnskaber har angivet Y1-adresse som sin adresse, selvom han på tidspunktet for regnskabernes udarbejdelse efter det oplyste var flyttet til Schweiz. Af sagsøgerens personlige regnskaber for 2009 (bilag 49) og 2010 (bilag 50) fremgår endvidere, at han udover udlejningsaktiviteterne også havde indtægter ved landbrug. Det bemærkes, at de landbrugsmæssige aktiviteter og sagsøgerens tilhørende maskiner også var (og er) tilknyttet Y1-adresse (bilag J, bilag 49-50).

I tilknytning hertil har han oplyst, at han både i 2009 og 2010 har modtaget landbrugsstøtte. Da tildeling af landbrugsstøtte forudsætter, at sagsøgeren har været "aktiv landbruger"(bilag R), må han nødvendigvis også havde tilbragt tid i Danmark med henblik på disse erhvervsmæssige aktiviteter. Det bemærkes, at sagsøgeren har oplyst, at han blandt har modtaget landbrugsstøtte vedrørende dyrehold.

Hertil kommer, at sagsøgeren har været registreret som ejer og bruger af to traktorer, som må antages at skulle anvendes på ejendommen, ligesom sagsøgeren, efter han meldte flytning til Schweiz, erhvervede en påhængsvogn den 16. december 2009 (bilag J), som ligeledes må antages at skulle anvendes på ejendommen. Der er dermed flere forhold, som viser, at salget til sønnen ikke har påvirket sagsøgerens adgang og tilknytning til ejendommen.

Udover ovennævnte erhvervsmæssige aktiviteter, som har været knyttet til Y1-adresse, har sagsøgeren også haft en stærk erhvervsmæssig tilknytning som følge af sit ejerskab af og bestyrelsesposter i danske selskaber.

Sagsøgeren var således frem til salget af G2 A/S den 31. oktober 2010 eneaktionær i selskabet, og sad endvidere i bestyrelsen frem til dette tidspunkt (bilag I). Endvidere erhvervede han i december 2010 en væsentlig ejerandel af G1 A/S, hvor han siden 1953 og frem til den 31. maj 2017 var bestyrelsesformand. (bilag I og K). At sagsøgeren efter den anmeldte flytning til Schweiz erhvervede en væsentlig ejerandel af familieselskabet G1 A/S, og samtidig bevarede posten som bestyrelsesformand i selskabet, viser, at han fortsat har haft væsentlig erhvervsmæssig aktivitet i Danmark.

Hertil kommer også, at han i G1 A/S i hvert fald i 2016 varetog ansættelsen af en kontorelev (bilag S). På dette tidspunkt var han også efter det oplyste fraflyttet Danmark og boede i Schweiz, ligesom han har oplyst, at han slet ikke var involveret i G1 A/S. Når sagsøgeren alligevel og i modstrid med de oplysninger han tidligere har givet helt frem til 2016 har været involveret i ansættelsesforholdene i sit selskab, må han så meget desto mere havde været involveret i selskabets aktiviteter i 2009 og 2010.

Endelig sad sagsøgeren også i bestyrelsen i selskaberne G7 A/S og G8 A/S frem til 31. maj 2017 (bilag I). Det bemærkes i den forbindelse, at sagsøgeren ikke har dokumenteret, at hans børn har udnyttet den fremlagte generalfuldmagt (bilag 26). Således har sagsøgeren alene fremlagt en enkelt lejekontrakt (bilag 52), som ser ud til at være underskrevet af sagsøgerens søn, PM. Det bemærkes, at lejekontrakten vedrørende IA (bilag 51) ikke er underskrevet, og det derfor ikke er korrekt, som sagsøgeren har anført, at den også er underskrevet af sagsøgerens søn. Udover fortsat rådighed over en bolig her i landet, et betydeligt faktisk opholdt sig i Danmark samt omfattende erhvervsmæssige aktiviteter i Danmark, er der endvidere en række forhold, som viser, at han har bevaret en sådan tilknytning til Danmark, at han ikke kan anses for at have opgivet sin skattepligt til landet.

Sagsøgeren har således nære familiemæssige relationer i Danmark. Sagsøgeren har begge sine børn i her i landet. Som nævnt ovenfor boede sønnen også på Y1-adresse, mens sagsøgerens datter, PI boede, i nærheden på adressen, Y7-adresse.

Herudover har sagsøgeren oplyst, at han har haft en dansk indregistreret bil til rådighed, som han også har anvendt under sine ophold i Danmark, jf. mødereferatet af 18. august 2011 (bilag H).

At sagsøgeren har haft en stærk tilknytning til Danmark, understreges også af, at han er fløjet fra og til Y18 i forbindelse med ferier i udlandet. Således fløj sagsøgeren den 20. september 2009 fra Y6-by til Y10-by og returnerede til Y6-by den 23. september 2009 (bilag 17).

Den 14. februar 2010 fløj han fra Y6-by til Y20-by, hvortil han også returnerede den 17. februar 2010 (bilag 17). Endelig fløj sagsøgeren den 5. december 2010 fra Y6-by til Y21-by, hvortil han også returnerede den 7. december 2010 (bilag 17). Såfremt sagsøgeren reelt var fraflyttet til Schweiz, havde det været naturligt, at sagsøgerens udlandsrejser tog sin begyndelse og afslutning derfra.

Omstændighederne ved den anmeldte fraflytning den 15. august 2009 støtter endvidere, at sagsøgeren ikke herved opgav sin bopæl i Danmark.

Først og fremmest har sagsøgeren oplyst, at han i Schweiz i indkomstårene 2009 og 2010 har boet til leje i en lejlighed i Y2-by, jf. stævningen, side 6, nederst.

Sagsøgeren har oplyst, at lejligheden er en mindre to værelseslejlighed på 50 m2, som han har lejet fuldt møbleret fra den 15. august 2009. Ifølge lejekontrakten udgjorde den månedlige husleje 1000 CHF (bilag 18), som i 2009 svarende til ca. 5.000 kr. (bilag M). Endvidere har sagsøgeren oplyst, at han i forbindelse med den anmeldte flytning i august 2009 fløj til Schweiz og allerede returnerede efter 10 dages ophold (bilag 17 og 33). I replikken har han supplerende oplyst, at han tog tilbage til Danmark, da opholdstilladelsen og bopæl- og skatteforholdene var bragt i orden, jf. replikken, side 8.

Det efterlader det indtryk, at rejsen til Schweiz har været af ren formel karakter med henblik på at lade sig registrere i Schweiz. Såfremt der havde været tale om en faktisk fraflytning, havde det været naturligt at fragte samtlige sine ejendele til Schweiz i forbindelse med den anmeldte flytning i august 2009 og herefter tage reelt ophold i landet.

Sagsøgerens oplysning om, at han kun kortvarigt returnerede til Danmark for at hente sin bil er udokumenteret. Endelig bemærkes, at sagsøgeren kun i et ganske begrænset omfang ser ud til at have betalt SKAT i Schweiz. Efter opfordring (V) fra Skatteministeriet om at fremlægge dokumentation for sine skattebetalinger til Schweiz i 2009 og 2010 har sagsøgeren kun fremlagt dokumentation for skattebetalingerne for 2009 (bilag 57). Heraf fremgår, at sagsøgeren i dette indkomstår betalte CHF 35.697,80 i skat (svarende til ca. kr. 180.000,). Det er dog ikke dokumenteret, på baggrund af hvilken indkomst, sagsøgeren er blevet beskattet i Schweiz. Sagsøgeren har imidlertid ikke fremlagt dokumentation vedrørende sine skattebetalinger til Schweiz i 2010, selvom Skatteministeriet på ny opfordrede sagsøgeren hertil. Det bemærkes, at denne dokumentation heller ikke er fremlagt under sagen for skattemyndighederne.

3.2 Beskatningsretten tilhører Danmark

Uanset om sagsøgeren i indkomstårene 2009 og 2010 også har været fuld skattepligtig i Schweiz, tilkommer den fulde beskatningsret Danmark.

Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Schweiz fastslår, at såfremt en fysisk person i medfør af nationale skattepligtsregler er fuld skattepligtig i såvel Danmark som Schweiz og hermed er hjemhørende i begge stater, tilkommer den fulde beskatningsret den stat, hvor vedkommende har en fast bolig til rådighed. Hvis vedkommende har fast bopæl i begge stater, tilkommer beskatningsretten den stat, til hvilken vedkommende har sine stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt for sine livsinteresser), jf. dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 4, stk. 2, litra a.

Det gøres gældende, at sagsøgeren har haft midtpunkt for sine livsinteresser i Danmark og af denne grund må anses for skattemæssigt hjemmehørende her i landet. Der henvises i den forbindelse til Skatteministeriets bemærkninger ovenfor under pkt. 2.1 om sagsøgerens personlige og økonomiske tilknytning til Danmark. Sagsøgeren har ikke godtgjort at have haft personlig eller økonomisk tilknytning til Schweiz i indkomstårene 2009 og 2010, ligesom sagsøgeren heller ikke har godtgjort, at han overhovedet udover ferieophold har opholdt sig i Schweiz i længere perioder. Således er der alene fremlagt ganske sparsom dokumentation for, at sagsøgeren har haft ophold i og tilknytning til Schweiz i indkomstårene 2009 og 2010. Sagsøgeren lejede som nævnt en mindre møbleret lejlighed i Y2-by, selvom han ikke i øvrigt havde personlige eller økonomiske interesser i byen, og det er i den forbindelse også ubestridt, at sagsøgeren efter den anmeldte flytning den 15. august 2009 allerede returnerede til Danmark efter 10 dages ophold i Schweiz.

Udover dette korte ophold i Schweiz i august 2009, har sagsøgeren ikke på et objektivt grundlag dokumenteret, at han har opholdt sig i Schweiz i 2009 og i størstedelen af 2010. Først fra sommeren 2010 foreligger der flybilletter udstedt til sagsøgeren, som kunne angå et ophold i Schweiz. Sagsøgeren har således fremlagt flybilletter fra Y6-by til Y17-by den 5. juni 2010 med returafgang den 23. juni 2010, fra Y6-by til Y17-by den 14. juli 2010, hvor sagsøgeren har oplyst, at han returnerede via Y5-overfart den 30. juli 2009 (bilag 33) og fra Y6-by til Y16-by den 26. december 2010 med returafgang den 28. december 2010 (bilag 17). Opholdenes korte varighed giver indtryk af, at sagsøgeren har afholdt henholdsvis sommer og juleferie i Schweiz, og at der således ikke har været tale om, at han har haft til hensigt at flytte permanent til Schweiz. Af sagsøgerens schweiziske kontoudskrifter for perioden januar 2009-april 2010 fremgår endvidere, at der kun i et meget begrænset omfang er foretaget hævninger på kontoen. Således er der kun i september 2009, december 2009, marts 2010 foretaget en udbetaling fra kontoen under teksten "Fälligkeitsbetreffnis".

Endvidere bemærkes, at sagsøgerens adresse på kontoudskrifterne frem til juni 2010 er angivet til hans ejendom, Y11-adresse. Den af sagsøgeren fremlagte udskrift af en G3-kort konto for perioden juni 2009 til august 2011 (bilag 32) dokumenterer heller ikke et omfattende ophold i Schweiz. Dels fremgår det ikke, at G3-kort kontoen angår sagsøgeren, dels er der alene foretaget ganske få indkøb i Y2-by. I hånden er der vedrørende nogle af de foretagne indkøb tilføjet "Irene", hvilket umiddelbart må forstås sådan, at kortet under alle omstændigheder også har været anvendt af andre end sagsøgeren.

Hertil kommer, at sagsøgerens oplysninger i stævningen, side 2, nederst og frem om, at han jævnligt har været på besøg hos sin schweiziske familie, heller ikke er dokumenteret. Det forhold, at sagsøgeren har fremlagt færgebilletter fra Y5-overfart og retur dokumenterer ikke, at sagsøgeren har opholdt sig i Schweiz, ligesom det i øvrigt heller ikke dokumenterer, at sagsøgeren skulle være fraflyttet Danmark. Således er samtlige færgebilletter udstedt til selskabet G1 A/S.

Det bemærkes i den forbindelse, at sagsøgeren tidligere har oplyst, at han ikke har fået rejseudgifter dækket af selskabet (bilag H), hvorfor det må have formodningen imod sig, at disse færgebilletter angår sagsøgeren personligt.

Under alle omstændigheder fremgår det af de fremlagte færgebilletter, at der er anvendt to forskellige bro bizz numre, hvorfor færgebilletterne ikke kun kan angå sagsøgeren. Hertil kommer, at sagsøgeren ikke har fremlagt dokumentation for, at han har tanket benzin på vej til Schweiz.

Sagsøgeren har med stævningen fremlagt en række bilag, som enten angår tiden efter skattesagens opstart eller andre indkomstår end årene 2009 og 2010. Således har sagsøgerens fremlagt sit schweiziske kørekort (bilag 31), som er udstedt den 9. november 2010, og dermed efter SKAT sendte sin materialeindkaldelse den 30. september 2010 (bilag A).

Endvidere har sagsøgeren som bilag 36-43 fremlagt fakturaer, lejekontrakt og indregistreringsbevis for indkomstårene 2011 og frem. Ingen af disse bilag dokumenterer således sagsøgerens ophold eller tilknytning til Schweiz i de to år, som sagen angår, og de kan derfor heller ikke tillægges nogen bevismæssig betydning ved spørgsmålet om, hvorvidt sagsøgeren i indkomstårene 2009 og 2010 var fuld skattepligtig til Danmark. I øvrigt viser disse bilag heller ikke, at sagsøgeren i årene 2011 og frem i et betydeligt omfang har opholdt sig i Schweiz."

Parterne har i det væsentligste procederet i overensstemmelse hermed.

Rettens begrundelse og afgørelse

Sagsøger havde indtil den 15. august 2009, hvor han meldte sin fraflytning til Schweiz, bopæl i Danmark og var dermed fuldt skattepligtig til Danmark. Sagsøger bærer således bevisbyrden for, at han ved flytningen havde opgivet sin bopæl i Danmark med den virkning, at skattepligten var ophørt jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1 nr. 1.

Retten lægger efter bevisførelsen til grund, at sagsøger den 4. august 2009 solgte sin tidligere bolig, ejendommen Y8 på Y1-adresse, til sønnen PM med overtagelsesdag den 15. august 2009.

Kort før den 15. august, hvor sagsøger meldte sin flytning Schweiz, lejede sagsøger en mindre lejlighed i byen Y2-by, som skulle tjene som helårsbolig for sagsøger, idet huset, som sagsøger ejede i Y3-by, ikke var egnet til beboelse om vinteren. Lejemålet på lejligheden i Y2-by kom tilfældigt i stand, og sagsøger havde ingen personlig tilknytning til byen. Lejligheden var møblereret, og sagsøger medtog ingen møbler eller andet bohave i forbindelse med flytningen til Schweiz.

Sagsøger opholdt sig ifølge sine egne oplysninger i 67 dage i Danmark i perioden indtil den 31. december 2009 og i 161 dage i 2010. Der er ikke fremlagt dokumentation for det samlede ophold i Schweiz i perioden.

Under sine ophold i Danmark boede sagsøger på ejendommen Y8, som indtil overdragelsen af ejendommen havde tjent som fælles bolig for sagsøger og sønnen PM. Sagsøger benyttede her et soveværelse, som var indrettet som gæsteværelse. I de tilfælde, hvor der ikke var plads i huset, overnattede sagsøger hos sin datter. Under sine ophold i Danmark kom sagsøger endvidere ofte på virksomheden G1 A/S kontor for at ordne praktiske gøremål.

Retten finder på baggrund af disse oplysninger, at det må lægges til grund, at sagsøger også efter udrejsen til Schweiz og salget af ejendommen Y8 havde bevaret en boligmulighed i Danmark, som sagsøger også i ganske betydeligt omfang benyttede sig af. Oplysningerne om karakteren af lejligheden i Y2-by og omstændighederne omkring flytningen peger endvidere i retning af, at sagsøger ikke var afklaret med, om han ønskede at bosætte sig varigt i Schweiz.

Retten finder på den baggrund ikke, at sagsøger har godtgjort, at sagsøger i 2009 og 2010 havde opgivet sin bopæl i Danmark, således at skattepligten er i Danmark er ophørt, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1 nr. 1.

Da sagsøger samtidig i perioden var selvangivet som fuld skattepligtig i Schweiz, er spørgsmålet herefter, om sagsøger har haft sit midtpunkt for sine livsinteresser i Schweiz og derfor efter reglerne i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Schweiz artikel 4, stk. 2, litra a, var skattemæssigt hjemmehørende i Schweiz.

Sagsøger havde som anført to boliger til rådighed i Schweiz i perioden. Sagsøger har imidlertid kun i begrænset omfang fremlagt kontoudskrifter, rejsekvitteringer eller lignende, der kan dokumentere omfanget af hans faktiske ophold eller livsførelse i Schweiz. Af sagsøgers schweiziske kontoudskrifter fremgår kun få hævninger på kontoen, og de fremlagte oplysninger vedrørende anvendelsen af sagsøgers medlemskort hos G3 dokumenterer ikke længerevarende ophold i landet. Sagsøger var som anført selvangivet som skattepligtig i Schweiz, men de fremlagte skatteoplysninger vedrører kun indkomståret 2009 og angiver ikke sagsøgers indtægtsgrundlag i landet.

Det må omvendt lægges til grund, at sagsøger udover sine tætte familiemæssige relationer, også havde alle sine væsentlige erhvervsmæssige aktiviteter og sit indtægtsgrundlag i Danmark. Sagsøger havde i årene 2009 og 2010 således 3 udlejningsejendomme, som blev drevet fra Danmark, og han bevarede endvidere også efter fraflytningen sine ejerandele og bestyrelsesposter i familievirksomhederne G2 A/S og G1 A/S.

Selvom PM var direktør og fungerede som daglig leder af G1 A/S, må det endvidere efter bevisførelsen lægges til grund, at sagsøger også i et vist omfang og i overensstemmelse med sin position i familievirksomheden blev inddraget i beslutninger om større investeringer i virksomheden.

Retten finder herefter, at sagsøger i indkomstårene 2009 og 2010 havde de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser til Danmark, og at midtpunktet for sagsøgers livsinteresser i dobbeltbeskatningsoverenskomstens forstand lå i Danmark, således at sagsøger også i skattemæssig henseende var hjemmehørende i Danmark.

Skatteministeriets påstand tages herefter til følge.

Vedrørende sagens omkostninger forholdes som nedenfor bestemt, idet der efter sagens værdi, forløb og udfald er tilkendt sagsøgte 330.000 kr. til dækning af passende udgifter til advokatbistand.

T h i k e n d e s f o r r e t:

Skatteministeriet frifindes.

A skal til Skatteministeriet betale sagens omkostninger med 330.000 kr.

De idømte sagsomkostninger forrentes efter rentelovens § 8 a.