Dokumentets metadata

Dokumentets dato:16-01-2019
Offentliggjort:04-03-2019
SKM-nr:SKM2019.119.ØLR
Journalnr.:BS-10631/2016-OLR
Referencer.:Kildeskatteloven
Arbejdsmarkedsbidragsloven
Dokumenttype:Dom


Indeholdelse af A-skat - ansvar for manglende indeholdelse - bestemmende indflydelse - fri bil - kontanthævninger - privateudgifter

Sagen angik overordnet om en direktør, som havde bestemmende indflydelse, var blevet tilgodeset økonomisk ved en række dispositioner foretaget af selskabet, og om selskabet i givet fald var ansvarlig for den manglende indeholdelse af A-skat og AM-bidrag i relation hertil.

Landsretten fandt, at et ophold i Y15-by betalt af selskabet havde privat karakter for direktøren. Da rejsen var foretaget i en af selskabet ejet Mercedes SUV på gule plader, anså landsretten blandt andet på denne baggrund det for godtgjort, at Mercedes'en havde stået til rådighed for direktørens private benyttelse. Landsretten fandt yderligere, at også en af selskabet ejet Ferrari havde stået til privat rådighed for direktøren. En afgørelse fra ToldSkat vedrørende tidligere indkomstår kunne ikke føre til andet resultat, da afgørelsen var i åbenbar modstrid med ligningslovens § 16, stk. 1 og 4.

Landsretten fandt endvidere - modsat byretten - at direktøren havde erhvervet et maleri af selskabet til underpris, idet landsretten bemærkede, at vurderingen af markedsprisen er en objektiv vurdering, og at det afgørende er, hvilken pris der kunne være opnået mellem uafhængige parter.

Desuden fandt landsretten, at direktøren var skattepligtig af en række kontanthævninger, som fremgik af mellemregningen mellem direktøren og selskabet.

Landsretten fandt, at selskabet utvivlsomt havde været bekendt med de faktiske omstændigheder, der begrundede indeholdelsespligten, hvorfor selskabet var umiddelbart ansvarlig for den manglende indeholdelse af A-skat mv.

Skatteministeriet blev derfor i det hele frifundet.


Parter

H1

(v/adv. René Bjerre)

Mod

Skatteministeriet

(v/Kammeradvokaten v/adv. Søren Horsbøl Jensen)

Afsagt af Landsretsdommerne

Olaf Tingleff, Bloch Andersen og Berit Holmelund (kst.)

Retten i Odense har den 7. marts 2018 afsagt dom i 1. instans (BS-8722/2017ODE (sag BS 1-433/2017)) (SKM2018.206.BR).

Appellanten, H1, har endeligt nedlagt påstand om, at H1's indberetnings- og indeholdelsespligt af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag samt hæftelserne herfor for indkomstårene 2007-2010 nedsættes med 1.025.009 kr.

Indstævnte, Skatteministeriet, har principalt påstået frifindelse og subsidiært nedlagt påstand om, at H1's ansvar for manglende indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag nedsættes med 133.362 kr.

Supplerende sagsfremstilling

Der er for landsretten fremlagt en mail af 26. juli 2010 (sagens bilag D) indeholdende en kvittering fra G12 for H1's betaling af flybilletter til Y16-by, Frankrig.

Der er endvidere for landsretten fremlagt bilag (sagens bilag 24 og 25 med underbilag) vedrørende udlæg foretaget af direktør JC til belysning af problemstillingen vedrørende kontanthævninger på mellemregningen og mulig dobbeltbeskatning af beløbene.

Underbilagene til bilag 24 og 25 udgøres af en række kvitteringer for diverse indkøb, tankninger og café- og restaurationsbesøg m.v. foretaget i 2010 i Danmark, Tyskland og Frankrig. En del af underbilagene vedrører kvitteringer fra Y17-by, Frankrig, herunder en kvittering af 28. august 2010 fra "Y18" på kontant betaling af 9,20 euro (svarende til 68,67 kr.) samt en kvittering af samme dato fra "Y19" på kontant betaling af 10 euro (svarende til 74,64 kr.).

Endelig er der for landsretten fremlagt et bilag stilet til JC med teksten: "Kontant beholdning + indestående i bank kr. 250.000,00", dateret den 30. september 2010 i Y13-by (sagens bilag 26).

Forklaringer

JC, NK og MN har afgivet supplerende forklaring. Endvidere er der for landsretten afgivet forklaring af MK.

JC har forklaret blandt andet, at han er uenig i Landsskatterettens afgørelse, men har valgt at betale for alle restaurationsbesøg, hoteller, gaver m.v. for at skære sagen til.

I perioden 2007-2010 havde han en gammel Mercedes, som efterhånden var slidt op. Han købte en anden nyere Mercedes 1 magen til. Den nye bil havde problemer med fælgene, og blev derfor sendt til Tyskland. Bilen holdt af denne grund periodevis stille. Han kørte privat i disse biler. Det er korrekt, at selskabet kun har indberettet værdi af fri bil med 40.000 kr. for to af de pågældende år. Det kan muligvis skyldes, at han i perioder har været uden førerret.

Ferrarien benyttedes til markedsføring. Den er afbildet i firmaets brochurer, hvor den trækker en kompressor. Kunderne kan kun huske Ferrarien fra deres brochurer, og den har således fungeret udmærket rent markedsføringsmæssigt.

Han kørte ikke i Ferrarien i de pågældende indkomstår. De 2.000 km, som Ferrarien har kørt i perioden fra 2006-2010, er fremkommet ved, at de har flyttet bilen rundt, og at potentielle købere har kørt prøveture i den. Når en bil ikke kører regelmæssigt, skal den startes en gang imellem, ellers bliver den ødelagt. Ferrarien er også blevet kørt til Y20 i forbindelse med, at der skulle optages fotos af den til brug for salg på hjemmeside 1 og hjemmeside 2.

4-hjulstrækkeren, Mercedes 2'en, stod parkeret på firmaets adresse ved fabrikken. Han kørte frem og tilbage til fabrikken i Cabrioleten. Det er naturligt, at Mercedes 2'en er tanket op i nærheden af Y1-by, da han ofte er hjemme for at hente papirer m.v. til møder, og da Y1-by ligger tæt på Y4-by, hvor Y3 ligger. H1 har udført en del arbejde for Y3. I 2007-2010 boede han alene på Y7-adresse. Hans kæreste, IR, har egen bil.

I Y15-by skulle han udføre "touch up" hos en kunde. "Touch up" består i reparationer på montager, hvor man reparerer de skader, som rørene har fået under transporten. Det er skader, som det påhviler H1 at reparere. Han kunne have sendt en medarbejder, men han ordner tit selv opgaver, når der er travlt i virksomheden.

Han har før boet på Y14 i Y15-by. Han kunne måske have sparet transporttid, hvis han havde overnattet i Y21-by, men han valgte Y15-by, da man skal bo ordentligt og have noget ordentligt at spise, når man er ude.

Når han var færdig med at foretage "touch up", spiste han og drak drinks i baren alene. Det er muligt, at en repræsentant fra G1 har besøgt ham, men han kan godt have drukket syv Bacardi selv. For ham er der ikke forskel på, om det er torsdag eller lørdag. Han husker ikke, om han havde nogen med ud at spise i Y15-by. Han kunne generelt godt finde på at betale for andre, hvis han faldt i snak med nogen. Det ville han også lade selskabet betale, idet det tidligere er sket for ham, at en sådan snak har ført til arbejde for virksomheden.

Han lagde ikke mærke til, at der stod "Mr. & Mrs. JC " på fakturaen fra hotellet. Der er ingen "fru JC", og han har aldrig været gift.

I forbindelse med købet af maleriet fra H1 tog han kontakt til sin revisor. Revisor sagde, at selskabet skulle tjene 5-10 % på salget i forhold til deres egen købspris. Han drøftede ikke med revisor, om han skulle indhente en uvildig vurdering. Det var kun 1 ½ år siden, at selskabet havde købt maleriet, og han regnede ikke med, at der var en synderlig værdistigning. Han mener, at KS havde undersøgt hos G4, hvad maleriet var værd, før det blev solgt til selskabet.

Flybilletterne til Y16-by i sagens bilag D skulle nok have været på mellemregningen. Han husker ikke, om han afleverede bilag vedrørende billetten og parkeringsudgiften sammen til NK. NK har lavet en fejl i forbindelse med bogføringen.

MK har forklaret blandt andet, at han er ansat som projektleder hos H1. Han har været ansat i to år, men har også været ansat tidligere i en periode på et halvt år i 2013-2014. Han var ikke ansat hos H1 i perioden 2007-2010.

Han lægger nogle gange ud for materialer, herunder pensler og plastic m.v. Virksomheden har ikke et lager, så de handler ind, når de har brug for det. Når han har haft udlæg, samler han bilagene sammen og lægger dem til JC, som herefter refunderer beløbene. Han har også nogle gange fået kontanter af JC til at betale udgifter med.

NK har forklaret blandt andet, at mellemregningen fungerede på den måde, at JC kvartalsvis afleverede bilag til ham. Han sorterede herefter bilagene i grupper og modregnede dem på mellemregningskontoen. Det var den praksis, han overtog fra den tidligere bogholder i virksomheden. Han tænkte ikke nærmere over, om udgifterne på bilagene var private eller erhvervsmæssige. Han antog, at der var tale om erhvervsmæssige udgifter, når direktøren afleverede bilag.

Når der blev hævet beløb på selskabets Dankort eller Mastercard, blev det ført på mellemregningen. Når der efterfølgende indkom bilag for udlæg, reducerede han mellemregningen. Herudover kunne mellemregningen reduceres ved indbetaling af kontanter og ved lønudbetaling til JC. For så vidt angår lønudbetaling lavede han en lønseddel med det beløb, som JC skulle have haft udbetalt, og beløbet blev herefter modregnet på mellemregningen. Lønnen blev således ikke udbetalt kontant til JC.

Bankbeholdningen på 250.000 kr., der er nævnt på mellemregningen under den 30. september 2010, er selskabets kassebeholdning. Det var penge, der lå i selskabets bankboks. Han har ikke selv talt beløbet op, han har blot fået forevist et foto af kontanterne.

Det fremgik af de månedlige opgørelser fra Mastercard, hvilke løbende hævninger, der blev foretaget på kortet. De hævede kontanter blev lagt i bankboksen for at skabe likviditet. Nogle af kontanterne blev somme tider indsat efterfølgende på selskabets kassekredit i banken. Man kunne ikke bare hæve på selskabets konto, da kassekreditten var udnyttet fuldt ud. Det var JC's afgørelse, at de hævede beløb skulle lægges i bankboksen, i stedet for at sættes direkte ind på selskabets konto.

Udgiften på 2.982 kr. for flybilletterne til Y16-by i sagens bilag D er betalt med selskabets Dankort. Han har på det tidspunkt formentligt vurderet, at han ligeså godt kunne bogføre udgiften direkte under rejser i stedet for via mellemregningen. JC har efterfølgende afleveret et andet bilag, hvoraf rejsens pris og parkeringsudgift fremgik, og JC har ved en fejl fået beløbene refunderet. Det er en enlig svale og ikke noget, der sker tit. Han har simpelthen ikke opdaget fejlen.

MN har forklaret blandt andet, at han i starten af oktober 2007 var af den opfattelse, at værdien af maleriet "Maleri 1" var 200-250.000 kr.

Han stod for salget af det store maleri, som er et af LJ's hovedværker. Hans vurdering af maleriet var lidt lavere end det beløb på 800.000 kr., som maleriet endte med at indbringe. Der var to købere, som bød hinanden op, og som var interesserede i at købe yderligere malerier. Han ringede derfor til JC, da han kunne huske, at JC havde maleriet "Maleri 1".

Han drøftede den ønskede auktionspris med JC, som ikke ville sælge maleriet for under 500.000 kr. Hans egen vurdering lå på ca. 400.000 kr., svarende til det dobbelte af, hvad han tidligere havde vurderet maleriet til. Efter at have talt med auktionshusets afdeling i Vejle, og fordi der var de to førnævnte købere i markedet, gik de dog med til en minimumspris på 500.000 kr. for maleriet. Efter hans skøn var det ikke urealistisk, at maleriet ville blive solgt for 500.000 kr. Auktionshuset får kun salær, hvis maleriet bliver solgt, men omstændighederne i markedet gjorde det sandsynligt, at prisen kunne opnås.

Han går stærkt ud fra, at de to købere også ville have budt maleriet "Maleri 1" op i oktober 2007. De to personer var også til stede i markedet i oktober 2007, og maleriet ville efter hans opfattelse også have fået en høj hammerslagspris på det tidspunkt.

Anbringender

Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed.

H1 har yderligere anført, at den efterspørgsel, der kunne konstateres, efter et hovedværk af LJ blev auktioneret ultimo oktober 2007, ikke indebærer en tilsvarende efterspørgsel efter det maleri, som JC købte af H1 den 4. oktober 2007. Hvis H1 og JC havde henvendt sig til MN i begyndelsen af oktober 2007, havde vurderingen af maleriet lydt på 200-250.000 kr., og det forhold at auktionspriserne efterfølgende steg, bevirker ikke, at markedsværdien på overdragelsestidspunktet var højere.

H1 har for så vidt angår kontanthævningerne på mellemregningen anført, at mellemregningen er udlignet pr. 30. september 2014. I øvrigt vil beskatning af kontanthævningerne føre til dobbeltbeskatning, idet SKAT allerede har foretaget beskatning af en række udlæg, der har vist sig ikke at kunne kvalificeres som erhvervsmæssige, og som er betalt med kontanter.

H1 har videre anført, at det er en fejl, at flybilletterne til Y16-by er blevet fratrukket på mellemregningen uden oprindeligt at være blevet ført på denne. Det bestrides, at fejlen skal tillægges betydning ved vurderingen af mellemregningens og bogholderisystemets realindhold, og der er ikke dokumenteret andre fejl i den foreliggende bogføring.

Skatteministeriet har heroverfor anført, at vurderingen af, om overdragelsen af maleriet skete til markedspris, er objektiv, idet det afgørende er, hvilken pris der kunne være opnået mellem uafhængige parter. Det er således uden betydning for vurderingen af markedsprisen, hvad JC, H1 eller MN subjektivt anså markedsprisen for at være.

For så vidt angår kontanthævningerne har Skatteministeriet bestridt, at mellemregningen er udlignet. Skatteministeriet har endvidere anført, at de fremlagte bilag 24-26 ikke godtgør, hvad alle de hævede kontanter er brugt til. Der er ikke fremlagt bilag for 2008 og 2009, og af de fremlagte kvitteringer for 2010 er det alene ca. 10 procent, der er betalt kontant.

Skatteministeriet har videre anført, at mellemregningen ikke kan anses for retvisende, idet mellemregningen uberettiget er nedbragt med beløbet for flybilletterne til Y16-by, ligesom bogholderen alene er blevet forevist et foto af 250.000 kr. i kontanter som dokumentation for nedbringelse af mellemregningen med dette beløb.

Landsrettens begrundelse og resultat

Opholdet i Y15-by

Af de grunde, der er anført af byretten, tiltræder landsretten, at JC's ophold i Y15-by fra den 22. oktober til den 26. oktober 2008 var af privat karakter, hvorfor han er skattepligtig af selskabets afholdelse af udgifterne til opholdet.

Mercedes 2

Da opholdet i Y15-by var af privat karakter, og da JC har forklaret, at rejsen til Y15-by blev foretaget i selskabets varebil, Mercedes 2, er det tillige godtgjort, at bilen har været benyttet til privat kørsel. At bilen har stået til rådighed for privat benyttelse, understøttes endvidere af, at der 32 gange i perioden fra den 25. marts 2008 til den 18. december 2010 er tanket mere end 80 liter benzin ad gangen på standere i Y1-by, hvor JC bor, og omegn. JC's forklaring om, at bilen kan være tanket op, når han har været hjemme for at hente papirer i forbindelse med møder m.v., kan ikke føre til et andet resultat. JC er således skattepligtig af værdien af rådigheden over bilen.

Ferrari 1

Af de grunde, der er anført af byretten, tiltræder landsretten, at den omhandlede Ferrari 1 ligeledes har stået til rådighed for JC's private benyttelse. Det af H1 anførte om, at selskabet på baggrund af ToldSkat's afgørelse af 28. februar 2003 ikke havde fundet anledning til at føre kørebog, kan ikke føre til et andet resultat, idet det bemærkes, at afgørelsen er i åbenbar modstrid med ligningslovens § 16, stk. 1 og 4. Det forhold, at Ferrarien i perioder har stået opbevaret hos G8 og G9 samt i mindre omfang er blevet anvendt i markedsføringsmæssig sammenhæng, kan ikke i sig selv afkræfte formodningen om, at bilen har stået til rådighed for JC's private benyttelse. JC er således også skattepligtig af værdien af rådigheden over denne bil.

Maleriet

Det er ubestridt, at JC udøvede en bestemmende indflydelse over H1, hvorfor parterne havde pligt til at fastsætte en pris for maleriet "Maleri 1", der svarede til den pris, som selskabet kunne have opnået ved salg til en uafhængig tredjemand. JC har forklaret, at prisen blev fastsat til 242.000 kr. efter drøftelser med selskabets revisor, som mente, at købsprisen skulle være 5-10 % højere end den pris, som selskabet selv havde betalt for maleriet.

På baggrund af oplysningerne om interessen for LJ-malerier i markedet og den pris maleriet kort efter blev solgt for, finder landsretten det godtgjort, at maleriet blev overdraget til JC til underpris den 4. oktober 2007. Landsretten bemærker i denne forbindelse, at vurderingen af markedsprisen er en objektiv vurdering, og at det afgørende er, hvilken pris der kunne være opnået mellem uafhængige parter.

Landsretten finder ikke grundlag for at fastsætte skatteansættelsen anderledes end SKAT, og lægger dermed til grund, at JC ved købet af maleriet til underpris har opnået en skattepligtig formuefordel på 258.000 kr., svarende til differencen mellem købsprisen og auktionsvurderingen på 500.000 kr. den 13. november 2007.

Kontanthævninger

For så vidt angår kontanthævningerne på mellemregningen er det bestridt, at mellemregningen skulle være udlignet i 2014. H1 har alene fremlagt udskrift af mellemregningen for perioden 2007-2010.

Den for landsretten fremlagte dokumentation for udlæg vedrører alene år 2010, og det er ubestridt, at der alene er sket kontant betaling af disse udlæg for ca. 10 procents vedkommende. De fremlagte kvitteringer godtgør således ikke, hvad de hævede kontanter for i alt 375.574 kr. i perioden 2008-2010 er brugt til, og det er ikke i øvrigt godtgjort, at det er selskabets udgifter, der er betalt ved kontanthævningerne.

Uanset det ikke kan afvises, at eksempelvis cafébesøgene på "Y18" og "Y19" i Y17-by, der er beskattet hos JC ved SKAT's afgørelse af 24. august 2012, kan være betalt af det kontante beløb på 1.400 euro, der er anført på mellemregningen under den 26. august 2010, findes der at være en så stor usikkerhed om mellemregningen, at dette ikke kan tillægges betydning.

Landsretten har ved vurderingen af usikkerheden om mellemregningen lagt vægt på, at der ikke er fremlagt reviderede regnskaber for virksomheden, herunder mellemregningen, og at posteringen på 250.000 kr. (benævnt bankbeholdning) til nedbringelse af selskabets tilgodehavende hos JC alene er sket på baggrund af, at bogholder NK fik forevist et foto af kontanter. I virksomhedens reviderede regnskab for 2011 er der som sammenligningstal for 2010 anfør en kontant beholdning på 50.000 kr.

Under disse omstændigheder, hvor mellemregningen ikke kan lægges til grund som retvisende for mellemværendet mellem H1 og JC, og hvor JC ikke har godtgjort, at han har kunnet betale kontanterne tilbage, har H1 ikke godtgjort, at de hævede kontanter på mellemregningen ikke er tilfaldet JC som løn eller vederlag. JC er på denne baggrund skattepligtig af de kontante hævninger.

Da JC på den anførte baggrund må anses for skattepligtig af de ovennævnte dispositioner, har H1 haft pligt til at indberette og indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i den forbindelse.

H1 har ikke godtgjort, at den manglende indeholdelse ikke skyldes selskabets forsømmelighed. De omhandlede dispositioner er foretaget af og i relation til selskabets daglige leder, direktør JC, og selskabet har således utvivlsomt været bekendt med de faktiske omstændigheder, der begrunder indeholdelsespligten. H1 er dermed umiddelbart ansvarlig for betaling af manglende beløb, jf. kildeskattelovens § 69, stk. 1.

Landsretten bemærker i forhold til bilerne, at afgørelsen af 28. februar 2003 fra ToldSkat som nævnt ovenfor er i åbenbar modstrid med ligningslovens § 16, stk. 1 og 4. Afgørelsen kan derfor ikke føre til, at H1 ikke har handlet forsømmeligt ved at undlade at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i relation til bilerne.

Landsretten tager herefter Skatteministeriets frifindelsespåstand til følge.

Efter sagens udfald skal H1 i sagsomkostninger for begge retter betale 153.520 kr. til Skatteministeriet. 150.000 kr. af beløbet er til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms, og 3.520 kr. er til dækning af retsafgift. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet til advokatbistand taget hensyn til sagens omfang og hovedforhandlingens varighed.

T H I K E N D E S F O R R E T:

Skatteministeriet frifindes.

I sagsomkostninger for begge retter skal H1 inden 14 dage betale 153.520 kr. til Skatteministeriet. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.