Dokumentets metadata

Udlodningsbeskatning - bevis for overdragelse - skiftende forklaringer

Spørgsmålet i sagen var, om en advokat var ejer af et selskab, da der i maj 2009 blev udbetalt i alt kr. 969.000,- fra selskabet i form af kontante hævninger og en overførsel fra selskabets konto, og i bekræftende fald, om advokaten skulle udlodningsbeskattes af overførslerne.

Advokaten havde ubestridt købt selskabet den 13. juli 2008, men forklarede, at det var sket på foranledning af en klient, og at han på foranledning af klienten solgte selskabet igen i august 2008 til et seychellisk selskab. Advokaten forklarede desuden, at han intet havde haft med selskabet at gøre efter dette tidspunkt, og at han derfor hverken havde modtaget eller havde kendskab til udbetalingerne fra selskabets konto.

Byretten fandt - uanset at klientens forklaring støttede advokatens - at advokaten ikke havde ført bevis for, at han havde overdraget selskabet, da udbetalingerne fandt sted. Retten fandt endvidere, at advokaten ikke havde ført bevis for, at de kr. 969.000,- ikke blev udbetalt til ham eller i hans interesse.

Med henvisning til bevisførelsen for landsretten, herunder at bogføringsbilagene ikke var fremlagt, samt at advokaten havde afgivet skiftende forklaringer om ejerforholdet til det seychelliske selskab, og af de grunde, som byretten havde anført, tiltrådte landsretten, at advokaten ikke havde overdraget anparterne, da den omtvistede kontooverførsel og de omtvistede udbetalinger på i alt kr. 969.000,fandt sted, og at advokaten ikke havde ført bevis for, at beløbet ikke blev udbetalt til ham eller i hans interesse. En vidneforklaring fra direktøren i det udbetalende selskab om, at pengene var udbetalt og overført til og på foranledning af tredjemand, men som på flere punkter ikke stemte overens med det, advokaten havde forklaret, kunne ikke føre til et andet resultat.

Landsretten stadfæstede derfor byrettens frifindende dom (SKM2018.1.BR).

Parter

A
(v/adv. Eigil Strand, prøve)

Mod

Skatteministeriet
(v/Kammeradvokaten v/adv. Mattias Chor)

Afsagt af Landsretsdommerne

Janni Christoffersen, Julie Skat Rørdam og Nicolaj Aarø-Hansen)

Sagens oplysninger og parternes påstande

Retten i Helsingørs dom af 15. november 2017 (BS 2G-61/2017, SKM2018.1.BR) er anket af A med principal påstand om, at Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at hans aktieindkomst for indkomståret 2009 nedsættes med 969.000 kr., subsidiært at Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at hans indkomstopgørelse for indkomståret 2009 hjemvises til fornyet behandling hos Skattestyrelsen.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået stadfæstelse.

Supplerende sagsfremstilling

Der er for landsretten fremlagt en ikke ekstraheret udgave fra F2-bank vedrørende appellantens kontonr. X1. Heraf fremgår bl.a., at der den 4. september 2008 blev udbetalt 125.000 kr. med posteringsteksten "DBT. Anparter G14."

Der er endvidere for landsretten fremlagt meddelelse af 6. maj 2009 fra F1-bank om hævning af 169.000 kr. på en konto tilhørende G1 og overførsel til dette selskabs datterselskab, G9. Endvidere er fremlagt en meddelelse af samme dato fra F1-bank om indsætning af et tilsvarende beløb hos G9.

Af en retsbogsudskrift af 9. februar 2012 fra Sø- og Handelsretten fremgår bl.a., at retten afsagde kendelse om, at en konkursbegæring af 30. november 2011 fra Kammeradvokaten for G10 under konkurs vedrørende JE blev taget til følge. I begrundelsen herfor anførte skifteretten:

"Under hensyn til det oplyste om, at rekvisitus ikke gennem sit arbejde som direktør for 15 selskaber skulle have oppebåret lønindtægt, samt under hensyn til det oplyste om de aktiver, rekvisitus som direktør har disponeret over, herunder navnlig under hensyn til de kontante dispositioner, rekvisitus har forestået, finder skifteretten ikke, at det på forhånd kan udelukkes, at konkursbehandling af rekvisit i bo vil kunne tilvejebringe midler."
Det fremgår, at der ikke blev registreret aktiver i boet. Det fremgår endvidere, at JE i skifteretten samme dag forklarede således:

"JE forklarede supplerende … at han havde konto i F1-bank. Hans pension var i APT, og han havde ikke udenlandske konti eller opsparinger. Han besad ingen kontanter.

Han havde tidligere - ud over egen konto - haft adgang til en konto i vedrørende et selskab i Y9-by. Selskabet hed G11, og kontoen var i F3-bank. Kontoen tilhørte selskabet.

Vedrørende JB forklarede han, at han havde et selskab ved navn G12 i Y4-by. Bilerne, der var solgt i G10 var hans. Det var JB, der tegnede selskabet.
Det var JB, der fik de 800.000 kr. af de 900.000 kr's provenu fra af registreringen af Porschen. De resterende 100.000 kr. skulle overføres til et andet selskab, G13. Pengene til JB blev overleveret kontant ved et møde i Y5, hvor de spiste frokost.

Han tilbød at skaffe kontaktoplysninger på JB."

Af en udskrift fra bogføringsjournalen i A's tidligere advokatvirksomhed fremgår bl.a., at der den 29. august 2008 på en klientkonto vedrørende "Finansjournal: nummer 9732" under bilagsnr. 1125 blev indbetalt 125.000 kr. Af kontoteksten herom fremgår: "Klientkonto, F2-bank". Samme dag blev det samme beløb under samme bilagsnr. hævet a to gange, hhv. 51.250 kr. med angivelse af teksten "Tilgodehavender" og 73.750 kr. med teksten "Klienttilsvar." Vedrørende begge hævninger var endvidere anført, at de angik A's sagsnr. 37705.

Af en anden udskrift fra bogføringsjournalen fremgår endvidere, at der den 5. september 2008 på en klientkonto vedrørende "Finansjournal nummer: 9744" bl.a. skete følgende bevægelser:

6005 Klientkonto F2-bank G14 -125.000 kr.
5110 Tilgodehavender G14 51.250 kr.
6020 Klienttilsvar G14 73.750 kr.
5110 Tilgodehavender Overført fra 37738 -51.250 kr.
6020 Klienttilsvar Overført til 37705 51.250 kr.

Efter den første af disse posteringer var saldoen opgjort til 2.121.588,13 kr.

Der er endelig for landsretten fremlagt rapport fra Erhvervsstyrelsen for G15 (tidligere G14). Det fremgår heraf bl.a., at selskabet blev stiftet af A den 17. december 2003, at direktionen fra denne dato til den 28. maj 2009 bestod af A, og at selskabet tegnedes af en direktør.

Endvidere er fremlagt rapport fra Erhvervsstyrelsen for G10 (under konkurs) og for G16.

Forklaringer

Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af A. Der er endvidere afgivet forklaring af JE.

A har supplerende forklaret blandt andet, at han havde en mindre advokatvirksomhed, hvor han var den eneste ansatte. På et tidspunkt var virksomheden stort set koncentreret til få, men store kunder, herunder KM, som han forklarede om i byretten. Han har hverken familiære eller venskabelige relationer til KM. Det samme gælder advokat MO. Advokat MO har ikke udført opgaver for ham, så det er udtryk for en misforståelse, at han skulle have haft en klientkonto hos advokat MO. JE har han heller ikke venskabelige eller familiære bånd til, men han har mødt ham. Han mindes ikke, at G4-selskabet skulle have figureret på hans egen selvangivelse. Han har aldrig modtaget selskabets post, hverken hjemme eller på kontoret. Han har ikke haft noget med stiftelsen, driften eller ophøret af selskabets konto i F1-bank at gøre.

Den anpartshaverfortegnelse, der er anført ekstraktens side 219, var den, der kom fra advokat MO, i forbindelse med, at han købte selskabet. De ændringer, der er foretaget af selskabsnavnet, og det anførte om, at anparterne pr. 1. juli 2008 var ejet af selskabet G6, foretog han på sit kontor i forbindelse med overdragelsen. Det var sådan, man registrerede ejerforhold på den tid, og det anså han for en almindelig advokatforretning. Han gav ikke Erhvervs- og Selskabsstyrelsen besked om de ændrede ejerforhold. Den mappe, han havde, med selskabets materiale, blev, så vidt han husker, udleveret til JE samtidig med overdragelsen af selskabet. Han beholdt ikke noget vedrørende selskabet. Der var tale om et ret begrænset antal dokumenter. Han udstedte ikke nogen bekræftelse til sig selv i anledning af overdragelsen.

Han har ikke været med til stiftelsen, driften eller andet vedrørende G6. Han gik ud fra, at det var KM, der ejede G6. Han var advokat for G10, der ejede flere forskellige selskaber. Hans virke angik i den forbindelse navnlig erhvervelse af ejendomme eller selskaber, der ejede ejendom. Det var en almindelig måde at gøre dette på. Han kan ikke huske, om han fremsendte flere oplysninger om G6 til revisoren for G1, men han kan godt have givet udtryk for, at han mente, at det var KM, der kontrollerede G6. Når han i byretten forklarede, at han mente, at det var G10, der kontrollerede G6, skyldes det nok, at han opfattede KM og G10 som det samme - han troede, at det var KM, der ejede G6, men han ved nok i virkeligheden ikke, hvem der ejede dette selskab.

Når hans adresse i fondsnotaen vedrørende salget til G6 er angivet som Y6-adresse, skyldtes det, at det var der, han var på dette tidspunkt. Foreholdt, at det af CVR-registret fremgår, at hans firmaadresse frem til 30. september 2008 var Y7-adresse sammenholdt med hans forklaring om, at salget skete i slutningen af august eller måske begyndelsen af september 2008, har han forklaret, at han rent faktisk var på adressen Y6-adresse, da salget skete. Der var tale om en gradvis indflytning på Y6-adresse, og han var på det tidspunkt allerede flyttet ud af lokalerne på Y7-adresse, og indflytningen til Y6-adresse skete gradvis.

Om det beløb på 125.000 kr., der ifølge sagskontokortet blev indbetalt den 29. august 2008, har han forklaret, at det - så vidt han husker - blev posteret som selskabskapital vedrørende holdingselskabet. Når der tidligere blev indbetalt 128.750 kr. fra advokat MO, hang det nok sammen med, at der hang noget skat ved selskabet.

Man kan af kontokortet endvidere se, at beløbet på 125.000 kr. den 5. september 2008 blev betalt tilbage til G14, hvor de kom fra. Det er rigtigt, at han var direktør i dette selskab. Når pengene blev taget fra dette selskab, skyldtes det, at der var likviditet i dette selskab. Om hvordan dette hænger sammen med, at det var KM eller G6, der skulle have købt selskabet, har han forklaret, at man måske godt kunne sige, at man tog pengene der, hvor der var likviditet. Selskabet G14 blev ejet af ham sammen med to klienter. Det administrerede de ejendomme, som G10 ejede - og måske også andre selskaber. Han var oprindeligt direktør i selskabet, men han havde ikke længere noget at gøre med selskabet efter, det gik konkurs. Han udtrådte af direktionen for G14 den 28. maj 2009. Det må skyldes, at selskabets ejere havde fundet en anden. Han mener, at det var LA, der ejede selskabet på dette tidspunkt. LA er KM's ægtefælle. Han kendte ikke til udbetalingerne på det tidspunkt, og han er ikke bekendt med en sammenhæng mellem udbetalingerne og ændringerne i direktionen.

Om de fremlagte udskrifter af bogføringsjournalen fra hans advokatvirksomhed har han forklaret, at de viser uddrag af det, der blev bogført i virksomheden. Han har ikke selv stået for bogføringen, der var en deltidsansat bogholder i selskabet. Sagen med sagsnummer 37705, der af sagskontokortet fremgår med sagstitlen Holdingselskab, blev oprettet, da han købte det selskab, der senere ændrede navn til G1, hos advokat MO. Man kan af udskriften se, at der vedrørende bilagsnummer 1125, der også fremgår af sagskontokortet vedrørende sagsnummer 37705, at bogføringssystemet skabte to yderligere posteringer vedrørende dels hans tilgodehavende og et klienttilsvar til ham på hhv. ca. 51.000 kr. og 73.000. Disse beløb går igen på sagskontokortet. Tilgodehavendet er relateret til de 180.000 kr., der blev betalt for selskabet, således som det fremgår af sagskontokortet. Han kan ikke forklare, hvorfor der ikke er henvist til sagsnr. 37705 vedrørende indbetalingen på 125.000 kr. Foreholdt, at der fremgår to forskellige saldi af den fremlagte bogføringsudskrift pr. 29. august 2008 på den ene side og kontoudskriften fra F2-bank på den anden side, har han forklaret, at det kan hænge sammen med, at der var sket andre bevægelser på kontoen. Det samme gælder, når der af bogføringsudskriften og bankens kontoudskrift pr. 5. september 2008 fremgår forskellige saldi.

Det var KM, der bestemte, at JE skulle indsættes som direktør. Han havde ingen sikkerhed for betalingen på 180.000 kr. Han havde ingen personlig relation til JE, og han kendte ham kun som direktør i en række af KM's selskaber - og han har måske også været ham behjælpelig som advokat. Han kendte ikke til JE's lønforhold, heller ikke selvom han var bestyrelsesformand i G10. Han aftalte ikke noget om aflønning af JE. Han har ikke noget indtryk af, at JE blot blev indsat som stråmand. Det var ham selv, der via sin kassekredit finansierede betalingen af de 180.000 kr. Han havde af og til udlæg for klienter; også af den størrelse. På dette tidspunkt var G10 gået konkurs, og det var KM måske også. Når han på trods heraf lagde pengene ud for KM, hang det sammen med, at han havde tillid til KM's gode forretningsmæssige evner og regnede med at få advokatopgaver for ham i fremtiden. Det forhold, at KM's selskab var gået konkurs, var ikke det samme som, at KM var den dårlig forretningsmand. Han er bekendt med, at der efterfølgende kom en straffesag mod KM i forlængelse af G10's konkurs, men han ved ikke, om KM blev dømt.

Han kendte ikke noget til Porschen. Han har ikke kørt i bilen. Han kender ikke noget til hævningerne på i alt 969.000 kr., han er blevet beskattet af. Det blev han ikke involveret i. Han blev første gang kontaktet af SKAT i 2012, og det var første gang, han hørte om, at det var problemer i selskabet G1.

JE har forklaret blandt andet, at han ikke har nogen uddannelse. Det er rigtigt, at han var direktør i selskabet G1. Tilbage i midten af 1990'erne blev han involveret i et stort amerikansk selskab G17, idet han fik til opgave at skaffe danske investorer. KM blev storinvestor, og KM bad ham midlertidigt være direktør i G1. Det var kun meningen, at det skulle være nogle få måneder, idet selskabet skulle sælges videre med det samme, og det blev det også. Han var med til at oprette kontoen i F1-bank. Det var ham, der hævede de 800.000 kr., der kom ind ved afregistrering af Porschen. Det er hans underskrifter, man kan se på bilagene vedrørende de to kontante hævninger a 400.000 kr. Han afleverede kontanterne til selskabets daværende ejer, JB, som havde købt selskabet umiddelbart efter, at han selv var tiltrådt som direktør.

Så vidt han ved, var det A, der købte selskabet og solgte det videre efterfølgende. Han må have talt med A, da han selv blev indsat som direktør. Det var KM, der fik ham indsat som direktør. Han ved ikke, om A var involveret i videreoverdragelsen til JB. Han husker, at han fik at vide, at JB ikke kunne blive direktør i selskabet, da han boede i udlandet - vist nok Y8-land. Det var vist JB selv, der ringede til ham og fortalte det. Han fik bare at vide, at han selv skulle fortsætte som direktør indtil videre. Det var ikke noget, han undersøgte nærmere. Han fik ikke løn som direktør. Han påtog sig sin rolle i selskabet på "forventet efterbevilling", idet han havde meget store optioner i G17.

Selv var han kun direktør på papiret, og han foretog reelt ikke noget arbejde som direktør. Han mener heller ikke, at han modtog selskabets post i sin egenskab af direktør; man kan måske godt kalde ham en slags stråmand. Han har dog modtaget post fra skattemyndighederne i forbindelse med G10's konkurs. Han blev indkaldt til et møde hos Kammeradvokaten, hvor han forklarede sig nærmere. Han har også underskrevet årsrapporterne.
Han ved ikke, om begge årsrapporter var lavet på samme tid. Det husker han ikke, men det er ikke utænkeligt. Det var reelt revisor, der styrede selskabet. Han underskrev da også årsrapporterne på revisors kontor.

Der var ikke drift i selskabet. På et langt senere tidspunkt bad JB ham dog om et møde, idet JB ønskede at bruge selskabet som grundlag for en dansk rengøringsvirksomhed. Det var revisoren, der havde alle selskabets papirer. Revisionen blev forestået af R2. Advokat MO siger ham ikke noget. Han kender appellanten gennem KM. Det var kun en arbejdsmæssig relation. Han kender ikke noget til, at selskabet ejede nogle biler. Han mener, at JB på et tidspunkt leasede en bil. Det med en Porsche siger ham noget - måske var JB's indskud en Porsche, men det er han ikke sikker på. Han har hørt navnet G6 - det er muligvis JB, der har nævnt det. Ellers siger det ham ikke noget.

Om udbetalingerne af de omtvistede kontantbeløb på i alt 800.000 kr. har han forklaret, at JB kontaktede ham og sagde, at der ville blive indsat et større beløb på selskabets konti, som han gerne ville have udbetalt kontant. Han fik pengene udbetalt til JB. Han tænkte ikke nærmere over, om der kunne være noget galt. Banken kunne imidlertid ikke udbetale hele beløbet på en gang. Det skulle bestilles, og han fik beløbet udbetalt a to omgange. Han mener, at han talte med A om, at der var kommet en ny ejer, og han derfor selv skulle til at træde ud af selskabet. Han havde sin gang på A's kontor. Han oplevede det også som voldsomt at hæve de to gange 400.000 kr. Han fortalte banken, hvem der skulle have kontanterne. Det var ikke IR, der fik pengene - men det viste sig, at IR var JB's kompagnon, og at IR skulle have nogle af pengene til at realisere deres fælles planer om at etablere en dansk rengøringsvirksomhed. Det har han også tidligere fortalt Kammeradvokaten i forbindelse med sin personlige gældssaneringssag.

Procedure

Parterne har for landsretten under henvisning tillige til bevisførelsen for landsretten gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed.

Landsrettens begrundelse og resultat
Der er for landsretten fremlagt kontoudtog og bogføringsjournal, udvisende blandt andet posteringer den 29. august 2008, 4. september 2008 og 5. september 2008, der efter A's forklaring dokumenterer overdragelse af anparterne i G1 til G6. Efter flere af posteringsteksterne angår overførslerne G14. De underliggende bilag er ikke fremlagt under sagen. A har afgivet skiftende forklaringer om ejerforholdet til G6 og har for landsretten forklaret, at pengene kom fra G14, som han ejede sammen med to klienter, fordi likviditeten var der. Af rapport fra Erhvervsstyrelsen for G14 fremgår, at A var registreret som direktør til den 28. maj 2009.

Under disse omstændigheder og af de grunde, som byretten har anført, tiltrædes det også efter bevisførelsen for landsretten, at det må lægges til grund, at A ikke havde overdraget anparterne, da den omtvistede kontooverførsel og de omtvistede udbetalinger på i alt 969.000 kr. fandt sted, og at A ikke har ført bevis for, at beløbet ikke blev udbetalt til ham eller i hans interesse. JE's forklaring, der på flere punkter ikke stemmer overens med det, A har forklaret, kan ikke føre til andet resultat.

Landsretten stadfæster derfor byrettens dom.

Efter sagens udfald, forløb og omfang, herunder den skattemæssige værdi af det omtvistede beløb, skal A betale sagsomkostninger for landsretten til Skatteministeriet med i 50.000 kr. inkl. moms til udgifter til advokatbistand.

T h i k e n d e s f o r r e t:

Byrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for landsretten skal A betale 50.000 kr. til Skatteministeriet.

De idømte sagsomkostninger, der forrentes efter rentelovens § 8 a, skal betales inden 14 dage efter denne doms afsigelse.