Dokumentets metadata

Dødsbo - arveafkald

I et dødsbo med to arvinger, appellanten og hans bror, var det væsentligste aktiv en fast ejendom, hvis offentlige ejendomsvurdering udgjorde kr. 3,3 mio., mens der var enighed om, at den reelle handelsværdi udgjorde kr. 6 mio. Appellanten gav blankt arveafkald, dvs. afkald uden vederlag, og købte ejendommen for kr. 2.805.000,-, svarende til den offentlige ejendomsvurdering fratrukket 15 pct. Der skete dermed reelt en ligedeling mellem brødrene.

Landsretten fandt, at appellanten - som følge af sit arveafkald - ikke var arving i boet, og at forskellen mellem ejendommens handelsværdi og de beløb, som han betalte for ejendommen, derfor var en formueforøgelse, der hidrørte fra arv. Landsretten fandt ikke, at der var tale om en gave, som faldt ind under boafgiftsloven, men derimod en indkomstskattepligtig gave efter statsskattelovens § 4, litra c.

Herefter - og da appellanten for landsretten havde frafaldet indsigelserne om, at skatteforvaltningslovens fristregler ikke var iagttaget - stadfæstede landsretten dommen.

Parter

A

(v/adv. Søren Aagaard)

Mod

Skatteministeriet

(v/Kammeradvokaten v/adv. Tim Holmager)

Afsagt af Landsretsdommerne

Ulla Staal, Annette Dam Ryt-Hansen, Niels Christian Baark (kst.)

Sagens oplysninger og parternes påstande

Retten i Glostrup har den 19. februar 2018 afsagt dom i 1. instans (sag BS8567/2017-GLO, SKM2018.184.BR).

Påstande

Appellanten, A, har nedlagt påstand om, at indstævnte, Skatteministeriet, skal anerkende, at hans skattepligtige indkomst for 2007 skal nedsættes med 1.597.500 kr.

Skatteministeriet har påstået stadfæstelse.

Supplerende sagsfremstilling

Af skifteretsattest udstedt den 12. januar 2007 af Retten i Glostrup vedrørende boet efter JK og tidligere afdøde ægtefælle LG fremgår, at boet samme dag blev overtaget til privat skifte af arvingerne A og IL.

Forklaringer

Der er for landsretten afgivet supplerende forklaring af A.

A har forklaret blandt andet, at det rettelig var en selvfølge, at ejendommen, som hans far havde opført, og som derfor havde stor affektionsværdi for ham, skulle sælges enten til ham, til hans bror IL eller til tredjemand. Han var ikke klar over, at advokat LH reelt kun repræsenterede hans bror, før hans brors kompagnon i juni 2016 fortalte ham, at broren i flere sager havde benyttet advokat LH som advokat. Det var også advokat LH, der repræsenterede hans bror, da broren udtog stævning mod ham.

Han forstod ikke, hvorfor han skulle give arveafkald, eller hvorfor ejendommen skulle værdiansættes til 6 mio. kr., eller hvorfor han skulle betale mere end 3 mio. kr. for at overtage sin brors halvdel af ejendommen, og advokat LH besvarede aldrig hans spørgsmål herom. Fra advokaten modtog han de papirer, som han skulle underskrive, og den 26. februar 2007 underskrev han på sin bopæl skødet, men ikke arveafkaldet, da han fortsat ikke forstod, hvorfor han skulle give arveafkald. Han medbragte følgelig senere samme dag det ikke underskrevne arveafkald til et møde på advokatkontoret, men da advokaten ikke var til stede på kontoret, endte han alligevel med at underskrive arveafkaldet på advokatkontoret.

Den 19. marts 2007 oplyste advokat LH telefonisk, at revisionsfirmaet R4-revisor havde godkendt konstruktion med arveafkald, og på et møde med advokaten den 2. april 2007 fik han udleveret en kopi af revisionsfirmaets udtalelse herom dateret 17. januar 2007. Det var først, da skifteretten i juli 2013 besluttede at genoptage boet, at det gik op for ham, at konstruktionen med arveafkald alligevel ikke var lovlig.

I april og juli 2007 deltog han og hans bror i møder med advokat LH, hvor de primært drøftede uenighed om mellemregninger, som advokat LH kaldte gældsbreve. Med brev af 23. august 2007 sendte advokat LH udkast til boregnskab og repartition til ham. Han accepterede repartitionen og insisterede ikke på at blive yderligere tilgodeset, således som advokat LH ellers lagde op til i brevet, idet han ikke ønskede en konflikt med sin bror. Advokat LH har aldrig udtalt noget om skattetænkning, herunder at skattetænkning ikke var forbudt, mens han har været til stede.

Da hans far afgik ved døden, var værdien af boets ejendom efter hans opfattelse 3,3 mio. kr. svarende til den offentlige vurdering. I januar 2007 blev "indmaden" imidlertid "pillet ud" af ejendommen, og han har derfor ingen mening om ejendommens værdi, da han den 26. februar 2007 købte den, udover at værdien i hvert fald var lavere end 3,3 mio. kr.

Det var hans intention, at boet efter hans forældre skulle deles ligeligt mellem ham og hans bror og efter reglerne. Han var ikke klar over, hvad hans bror og advokat LH ville med konstruktion med arveafkald, og det var først under landsrettens behandling af sagen mellem ham og hans bror, at han fik kendskab til revisionsfirmaet R4-revisor's udtalelse af 8. marts 2007, ifølge hvilken konstruktionen med arveafkald ikke var lovlig.

Anbringender

Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten, dog har A for landsretten frafaldet sit anbringende for byretten om, at betingelserne for ekstraordinær ansættelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, og stk. 2, ikke er opfyldt.

A har for landsretten yderligere anført, at det af sagens dokumenter fremgår, at ejendommen blev overdraget fra boet efter hans forældre til ham i hans egenskab af arving i boet, og at overdragelsen skete i overensstemmelse med værdiansættelsescirkulæret (cirkulære nr. 185 af 17. november 1982 om værdiansættelse af aktiver og passiver i dødsboer m.m. og ved gaveafgiftsberegning). Ejendommen har aldrig tilhørt hans bror, og hans bror har derfor heller ikke kunnet overdrage ejendommen til ham ved salg eller gave. Som følge heraf foreligger der heller ingen skattepligtig gavedisposition fra hans bror til ham i form af salg til underpris. At ejendommen i afgiftsmæssig henseende oprindelig ikke var korrekt værdiansat ændrer ikke ved, at der med genoptagelsen af boet og betaling af yderligere korrekt boafgift er gjort op med de skatte- og afgiftsmæssige forhold i sagen.

Skatteministeriet har for landsretten yderligere anført, at det er uden betydning, om sælgeren af ejendommen anses for at være boet efter JK og dennes tidligere afdøde ægtefælle eller IL. Det afgørende er, at A gav arveafkald og købte et aktiv til underpris, og at han derfor skal beskattes som sket, uanset hvem der må anses for at være sælger af ejendommen.

Landsrettens begrundelse og resultat

JK afgik ved døden den 21. november 2006, og den 12. januar 2007 blev boet efter ham og hans tidligere afdøde ægtefælle udleveret til privat skifte til sønnerne A og IL.

Brødrene underskrev den 26. februar 2007 en aftale om, at de ved opgørelsen af boet efter deres forældre skulle stilles lige under hensyntagen til, at boets faste ejendom havde en værdi på 6 mio. kr. Samme dag underskrev A endvidere et skøde, hvorved han købte boets ejendom for 2.805.000 kr., samt en erklæring om, at han uden vederlag gav afkald på al arv i boet for sig og sine arvinger.

Ved et senere tillæg til brødrenes aftale af 26. februar 2007 bekræftede A, at han skulle godtgøre sin bror 812.047,41 kr. I den oprindelige boopgørelse udgjorde arvebeholdningen 1.570.905,18 kr., og boets faste ejendom indgik heri med en værdi på 2.805.000 kr.

Da A gav arveafkald, var han ikke arving i boet, og forskellen mellem ejendommens værdi på 6 mio. kr. og de beløb, som A må anses for samlet at have betalt for ejendommen, var derfor ikke en formueforøgelse, der hidrørte fra arv. Formueforøgelsen var heller ikke en gave, der faldt ind under afsnit II i boafgiftsloven, men derimod en indkomstskattepligtig gave efter statsskattelovens § 4, litra c), jf. § 5, litra b). Denne formueforøgelse udgjorde 6 mio. kr. fratrukket købesummen på 2.805.000 kr., gældsbrevet på 812.047,41 kr. og værdien af arveafkaldet svarende til halvdelen af arvebeholdningen eller 785.453 kr., eller i alt 1.597.500 kr.

Herefter, og da det for landsretten er ubestridt, at betingelserne for ekstraordinær ansættelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, og stk. 2, er opfyldt, stadfæster landsretten byrettens dom.

Efter sagens udfald skal A i sagsomkostninger for landsretten betale 50.000 kr. til Skatteministeriet til dækning af ministeriets udgift til advokatbistand inkl. moms. Ud over sagens værdi er der herved taget hensyn til sagens forløb og hovedforhandlingens varighed.

T H I K E N D E S F O R R E T:

Byrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for landsretten skal A inden 14 dage betale 50.000 kr. til Skatteministeriet.

Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.