Dokumentets metadata

Skønsmæssig ansættelse af lejeindtægter - hjemvisning

Skatteyderen havde udlejet tre lejemål i sin ejendom, men havde ikke selvangivet indtægter vedrørende udlejningen. Skattemyndighederne havde derfor forhøjet skatteyderens indkomst skønsmæssigt med lejeindtægter for indkomstårene 2010, 2011 og 2012. Ved skønnet havde skattemyndighederne henset til de perioder lejerne havde været registreret på adressen og anvendt en månedlig leje på 6.000 kr., der fremgik af to lejekontrakter, som var indleveret til kommunen med henblik på at opnå betaling af lejeindtægter, mens nogle af lejerne afsonede fængselsstraffe.

Byretten fandt ikke, at skatteyderen havde bevist, at skattemyndighedernes skøn var udøvet på et forkert grundlag eller var åbenbart urimeligt og frifandt Skatteministeriet.

Landsretten fandt, at skattemyndighederne fejlagtigt havde lagt til, at den ene lejer havde lejet sit værelse i hele 2012, og at den månedlige leje alene udgjorde 3.000 kr. i overensstemmelse med nogle kvitteringer, der var fremlagt for landsretten.

Landsretten hjemviste derfor ansættelserne til fornyet behandling ved skattemyndighederne.

Parter

A

(v/adv. Khuram Riaz Ahmed)

Mod

Skatteministeriet

(v/Kammeradvokaten v/adv. Anders Vangsø Mortensen)

Afsagt af Landsretsdommerne

Ulla Langholz, Peter Mørk Thomsen og Carsten Kristian Vollmer

Sagens oplysninger og parternes påstande

Retten i Holbæk har den 1. februar 2018 afsagt dom i 1. instans (sag BS-2650/2016, SKM2018.199.BR).

Påstande

Appellanten, A, har nedlagt endelig påstand som for byretten om, at Skatteministeriet skal anerkende, at der skal ske nedsættelse af hendes skattepligtige indkomst med 54.870 kr. for 2010, 118.423 kr. for 2011 og 110.393 kr. for 2012, subsidiært at sagen hjemvises til SKAT til fornyet behandling.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået stadfæstelse.

Supplerende sagsfremstilling

Der er for landsretten fremlagt en række dags dato kvitteringer.

Der er endvidere fremlagt en udskrift fra folkeregistret, hvoraf fremgår bl.a., at NL var tilmeldt den pågældende adresse i perioden fra 1. juli 2007 til 15. november 2011 og igen fra den 1. maj 2012.

Forklaringer

A har afgivet supplerende forklaring. Der er endvidere afgivet forklaring af IN.

A har forklaret supplerende bl.a., at OM havde boet sammen med hendes datter LM. Han blev efter samlivsophøret boende på adressen. IN boede sammen med OO. Der var udarbejdet bofællesskabskontrakter for alle lejerne. Hun modtog ikke noget tilskud fra kommunen i anledning af OM's lejekontrakt, som kommunen ikke ville godkende. Det er hende, der har skrevet forbrugsbeløbene ind i lejekontrakten. Det gjorde hun, da OM's sagsbehandler ønskede at få oplyst, hvor meget af lejen der gik til forbrug. Der var tale om aconto bidrag, og hun kendte ikke den endelige størrelse heraf. Beløbene blev alene skrevet ind i lejekontrakten på kommunens foranledning, men de blev ikke opkrævet hos OM. Lejekontrakten blev alene lavet for at tilfredsstille Kriminalforsorgen og kommunen. Hun bekræftede over for folkeregistret, at lejerne boede på adressen, men hun havde i øvrigt ingen kontakt med kommunen angående lejerne. Lejerne afleverede selv bofællesskabskontrakterne til kommunen. Det var hende, der afholdt alle forbrugsudgifterne på ejendommen og udgifterne til mad. Hun havde beregnet, at det kostede 75 kr. per dag for mad til hver lejer.

Hun havde i perioden fra 2010 til 2012 en årlig bruttoindkomst på omkring 200.000 kr. før skat. Hun betalte kun ejendomsskatter på ejendommen.

IN har forklaret bl.a., at hun er A's datter. I 2011 var hun kæreste med OO. Hun har boet hos sin mor på adressen stort set hele sit liv. Hun har kun været fraflyttet i omkring to måneder. Hun boede med OO til leje i bofællesskab hos sin mor. Der blev fra begyndelsen af lavet dags dato kvitteringer, som de afleverede til kommunen. Kommunen ville ikke acceptere disse, og der blev herefter udarbejdet en lejekontrakt, som kommunen imidlertid heller ikke ville godkende. Den lejekontrakt, der er fremlagt i sagen, er udarbejdet af hendes mor, OO og hende. Når lejen var anført til 6.000 kr., skyldtes det, at kommunen ikke mente, at man kunne bo for 3.000 kr. Hun var også i perioder villig til at betale noget mere, hvis hendes mor havde behov for dette. De underskrev ikke lejekontrakten, da kommunen ikke ville godkende den. Kommunen valgte herefter at acceptere dags dato kvitteringerne. Hun husker ikke, hvad der stod i disse, men hun mener, at de samlet betalte 3.000 kr. om måneden, der skulle dække bofællesskabets udgifter. De betalte nogle gange kontant og andre gange ved bankoverførsler. De har aldrig betalt mere end 3.000 kr. om måneden. Det var forskelligt, hvem der lavede maden, men for det meste var det hendes mor. Hun får nu udbetalt omkring 7.500 kr. om måneden i kontanthjælp. Hun husker ikke, hvad hun fik udbetalt i 2011/2012. De øvrige i bofællesskabet, herunder OM og NL, skulle betale det samme som OO og hende. Hun husker ikke, hvor meget plads hun og OO boede på, herunder om de havde mere end et værelse. Det kan godt passe, at de lejede fire værelser. Hun husker ikke, hvor meget plads de øvrige lejere havde.

Anbringender

Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten.

Landsrettens begrundelse og resultat

Landsretten tiltræder, at SKAT har været berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse af A's indkomst for 2010 til 2012.

Den skønsmæssige forhøjelse af A's skatteansættelse beror på indhentede oplysninger fra folkeregistret og på oplysninger, der fremgår af to lejekontrakter, som A har indgået med OM henholdsvis IN og OO.

SKAT har til brug for den skønsmæssige opgørelse af skatteansættelsen taget udgangspunkt i, at NL var lejer i bofællesskabet i 12 måneder i 2012, hvilket der ikke er støtte for i oplysningerne fra folkeregistret eller i sagens oplysninger i øvrigt. Det kan efter oplysningerne for landsretten således lægges til grund, at NL alene har været lejer i bofællesskabet i 8 måneder i 2012.

Det er kun én af de to fremlagte lejekontrakter, som er underskrevet af lejerne. Den underskrevne lejekontrakt er udfærdiget længe efter den pågældende lejers indflytning, hvilket understøtter A's forklaring om baggrunden for lejekontrakternes tilblivelse, herunder at lejekontrakten med OM alene blev udarbejdet til brug for Kriminalforsorgens og kommunens sagsbehandling. Det kan efter IN's forklaring om tilblivelsen af den anden lejekontrakt, som aldrig blev underskrevet af lejerne, lægges til grund, at også denne lejekontrakt alene blev udarbejdet til brug for og efter krav fra kommunen. Henset hertil og på baggrund af de dags dato kvitteringer, der har været fremlagt for landsretten, sammenholdt med oplysningerne om indkomstforholdene hos bofællesskabets lejere finder landsretten, at der ikke er tilstrækkeligt grundlag for at anse indholdet af lejekontrakterne retvisende for det lejeniveau, som er betalt af lejerne i den relevante periode.

Herefter og efter en samlet vurdering finder landsretten, at det efter de foreliggende oplysninger ikke kan lægges til grund, at lejerne har betalt mere end 3.000 kr. i månedlig leje i den periode, som SKAT har lagt til grund, at de har boet i bofællesskabet. Landsretten finder herved ikke grundlag for at tilsidesætte SKATs opgørelse over, hvor længe de enkelte lejere har boet i bofællesskabet, idet perioden for NL's vedkommende dog som ovenfor anført bør fastsættes til 8 måneder i 2012.

Med disse bemærkninger og på denne baggrund hjemvises sagen til fornyet behandling i SKAT.

Efter sagens udfald skal Skatteministeriet i sagsomkostninger for begge retter betale 65.000 kr. til A. 5.830 kr. af beløbet er til dækning af udgifter til retsafgift i to instanser, mens det resterende beløb skal dække advokatbistand inkl. moms. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet til advokat taget hensyn til sagens karakter og omfang.

T H I K E N D E S F O R R E T:

Sagen hjemvises til fornyet behandling i SKAT.

I sagsomkostninger for begge retter skal Skatteministeriet inden 14 dage betale 65.000 kr. til A. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.