Dokumentets metadata

Skatteforvaltningslovens § 33, stk. 2 (dagældende)

Dommen angår, om sagsøgeren har krav på ordinær genoptagelse af den yderligere ansættelse af grundværdien (omberegnede grundværdi) for vurderingsåret 2007 efter skatteforvaltningslovens dagældende § 33, stk. 2.

Der var under sagen tvist om, hvorvidt den fremsatte begæring om genoptagelse af den omberegnede grundværdi, der blev indgivet efter udløbet af den ordinære genoptagelsesfrist, alligevel skulle behandles efter reglerne om ordinær genoptagelse, fordi der tidligere indenfor den ordinære genoptagelsesfrist var indgivet en begæring om fradrag for forbedringer.

Retten henviste til dagældende vurderingslovs § 5 og § 33, stk. 16-18, samt SKM2014.538.ØLR.

Retten bemærkede, at ansættelsen i vurderingslovens § 33, stk. 16-18, er selvstændig og kun foretages, hvis der sker ændringer i en ejendoms forhold, som opfylder betingelserne i bestemmelsen, og at ansættelsen har til formål at begrænse stigningen i ejendomsskatterne for grundejerne ved at indføre et loft over, hvor meget den enkelte grundejers grundskyld ved uændret grundskyldspromille kan stige i det enkelte år.

Retten anførte videre, at fradrag for forbedringer ansættes med hjemmel i den dagældende vurderingslovs §§ 17 og 18 og indholdet af disse bestemmelser.

Retten fandt, at der ikke består en nær sammenhæng mellem den yderligere ansættelse af grundværdien efter vurderingslovens § 33, stk. 16-18, og ansættelserne efter vurderingslovens § 5. Retten fandt endvidere, at der heller ikke i øvrigt forelå sådanne omstændigheder, at der var grundlag for at lade en anmodning om genoptagelse af den yderligere grundværdi, som er indgivet efter fristens udløb, indgå i behandlingen af den allerede verserende sag om genoptagelse af ansættelsen af fradrag for forbedringer.

Da anmodningen om genoptagelse af den yderligere ansættelse af grundværdien først var fremsat efter udløbet af fristen i skatteforvaltningslovens § 33, stk. 2, fandtes betingelserne for ordinær genoptagelse ikke at være opfyldt.

Skatteministeriet blev herefter frifundet.

Parter

A

(v/advokat Claus Rosenkilde)

mod

Skatteministeriet Departementet

(v/Kammeradvokaten v/advokat Birgitte Kjærulff Vognsen)

Afsagt af byretsdommer

Anne Ersbøll, Anne Bendfeldt Westergaard og Karsten Ahrentoft Nielsen.

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen drejer sig om, hvorvidt A har krav på ordinær genoptagelse af den yderligere ansættelse af grundværdien (herefter: omberegnet grundværdi) for vurderingsåret 2007 vedrørende ejendommen Y1-adresse efter skatteforvaltningslovens dagældende § 33, stk. 2.

Parternes uenighed består i, om As anmodning om genoptagelse af den omberegnede grundværdi - der er indgivet efter udløbet af den ordinære genoptagelsesfrist - skal behandles efter reglerne om ordinær genoptagelse, fordi der tidligere inden for den ordinære genoptagelsesfrist er indgivet en begæring om fradrag for forbedringer.

As påstand er, at sagen hjemvises til Vurderingsstyrelsen (SKAT) med

henblik på behandling af den ved vurderingen 2007 omberegnede grundværdi.

Skatteministeriets påstand er frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Det fremgår af sagen, at der før As erhvervelse af boligen var blevet foretaget en udstykning, og at der i forbindelse med dette blev fastsat en omberegnet grundværdi for ejendommen.

A anmodede den 30. april 2008 om - jf. den dagældende § 33, stk. 2 i skatteforvaltningsloven - at der skete genoptagelse af ejendomsvurderingen for As andelsbolig med henblik på vurdering af, om der var sket korrekt fastsættelse af fradrag for grundforbedringer.

Den 7. juni 2012 fremsendte SKAT en agterskrivelse til A. I skrivelsen meddelte SKAT, at man agtede at træffe afgørelse om, at vurderingen for blandt andet As andelsbolig genoptages fra 2004, at et givet fradrag for forbedringer skulle fastholdes, og at grundværdien i 2006 fastholdes til 11.089.100 kr. (hele andelsboligforeningen).

A fremkom med bemærkninger til agterskrivelsen den juni 2012. A anførte blandt andet følgende:

" [...]

Omberegnet grundværdi:

Det ses at SKAT har foretaget en omberegning af grundværdien på et forkert grundlag. SKAT har anvendt en områdepris på kr. 710 i 2001, hvilket ikke er korrekt. Der henvises til ejendommen …06 som ligger i samme grundværdiområde som påklaget ejendom og er fuldt ud sammenlignelig. Ejendommen havde en områdepris på 790 i 2004. [... ] ".

SKAT traf den 19. juli 2012 afgørelse, der var i overensstemmelse med agterskrivelsen af 7. juni 2012. SKAT tog ikke stilling til den omberegnede grundværdi.

A påklagede SKATs afgørelse til Landsskatteretten vedrørende den omberegnede grundværdi. Landsskatteretten afviste den 22. december 2015 at behandle klagen. Denne afgørelse blev indbragt for Retten i Glostrup med endelig påstand om hjemvisning af sagen til Landsskatteretten. SKAT tog bekræftende til genmæle over for hjemvisningspåstanden.

Landsskatteretten traf den 28. september 2017 afgørelse i den hjemviste sag. SKATs afgørelse blev stadfæstet. Af afgørelsen fremgår blandt andet:

" [...]

Landsskatterettens afgørelse og begrundelse

Af, dagældende skatteforvaltningslovs § 33, stk. 2, fremgår:

"En klageberettiget, der ønsker at få genoptaget en ejendomsvurdering, skal senest den 1. maj i det fjerde år efter vurderingsårets udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen."

Det følger således af bestemmelsen, at der skal fremlægges oplysninger, som myndighederne ikke har været bekendt med, og som ikke har dannet grundlag for den afgørelse, som ønskes genoptaget, og de nu forelagte oplysninger kan begrunde en ændret ansættelse.

Det fremgår endvidere af vurderingslovens § 5, at der ved en ejendomsvurdering foretages en ansættelse af ejendomsværdien og grundværdien samt et eventuelt fradrag i grundværdien for forbedringer. En ejendomsvurdering består således af flere selvstændige ansættelser. ·

Efter de dagældende regler kunne ejendomsvurderingen genoptages, såfremt der senest den 1. maj i det fjerde år efter vurderingsårets udløb, var fremlagt oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kunne begrunde en ændring af en af disse ansættelser.

Vedrørende spørgsmålet om genoptagelsestidspunktet og rettidig anmodning om genoptagelse, har Østre Landsret i dom af 26. juni 2014, offentliggjort i SKM.2014.538.ØLR, truffet afgørelse om, at klageren skulle have genoptaget vurderingen, for så vidt angår grundværdien, fra og med den vurdering, hvor der var indrømmet genoptagelse for fradrag for forbedringer. Det fremgår af dommen, at oplysningerne, som medførte et nedslag i grundværdien, var fremkommet inden SKAT traf afgørelse i den verserende genoptagelsessag. Retten lagde ved afgørelsen bl.a. vægt på den nære sammenhæng mellem de enkelte elementer i ejendomsvurderingen.

Landsskatteretten har i afgørelse af 28. april 2016, offentliggjort i SKM2016.211.LSR, behandlet spørgsmålet om, hvorvidt den omberegnede grundværdi efter vurderingslovens § 33, stk. 16-18, har en nær sammenhæng med ansættelserne efter vurderingslovens § 5. Landsskatteretten stadfæstede i sagen SKATs afgørelse om afslag på at genoptage den omberegnede grundværdi for det pågældende vurderingsår, idet man ikke fandt, at der var en sådan nær sammenhæng.

SKAT har afvist at genoptage den omberegnede grundværdi for vurderingsåret 2007.

Retten lægger til grund, at klagers repræsentant anmodede SKAT om genoptagelse af ansættelsen af fradrag for forbedringer i genoptagelsesanmodningen af 30. april 2008. Der blev ikke i forbindelse med genoptagelsesanmodningen fremlagt faktiske eller retlige oplysninger, som opfylder kravene til genoptagelse af ansættelsen af den omberegnede grundværdi. ·

Klagers repræsentant fremsatte den 27. juni 2012 yderligere påstande i den verserende genoptagelsessag, idet der blev anmodet om genoptagelse af den omberegnede grundværdien, da repræsentanten henviste til ansættelsen af den omberegnede grundværdi for en ejendom i samme grundværdiområde.

Uanset at oplysningerne vedrørende genoptagelse af den omberegnede grundværdi er fremsat inden SKAT traf afgørelse i den verserende genoptagelsessag, er det rettens opfattelse, at der ikke er grundlag for at genoptage den omberegnede grundværdi for vurderingsåret 2007.

Retten har herved lagt vægt på, at ansættelsen af den omberegnede grundværdi efter vurderingslovens § 33, stk. 16-18, ikke har en nær sammenhæng med SKATs genoptagelse af fradrag for forbedringer i afgørelsen af 19. juli 2012.

Ved ejendomsvurderingen ansættes en ejendomsværdi, en grundværdi samt et evt. fradrag i grundværdien for forbedringer, jf. vurderingslovens § 5.

Ansættelsen af den omberegnede grundværdi er en selvstændig ansættelse, der foretages efter vurderingslovens § 33, stk. 16-18, og har til formål at begrænse stigningen i ejendomsskatterne for grundejerne. Vurderingslovens § 33, stk. 16-18, har herefter ikke en nær sammenhæng med ansættelserne efter vurderingslovens § 5, idet der henses til, at regler om omberegning af grundværdi alene finder anvendelse, når der sker ændringer i ejendoms forhold, der opfylder en af betingelserne i vurderingslovens § 33, stk. 16-18. Der henvises til Landsskatterettens afgørelse herom af 28. april 2016, offentliggjort i SKM2016.211.LSR.

Det forhold, at klager fik genoptaget ejendomsvurderingen for vurderingsåret 2004 vedrørende fradrag for forbedringer ændrer ikke herpå.

Landsskatteretten finder således ikke betingelserne for genoptagelse i henhold til dagældende skatteforvaltningslovs § 33, stk. 2, er opfyldt, idet anmodningen om genoptagelse af den omberegnede grundværdi først er modtaget i SKAT den 27. juni 2012. Anmodningen er således først indgivet efter udløbet af aristen af anmodning om ordinær genoptagelse for vurderingsåret 2017.

Det fremgår af SKATs afgørelse, at SKAT foretager en særskilt behandling af, hvorvidt der er mulighed for ekstraordinær genoptagelse i henhold til dagældende skatteforvaltningslovs § 33, stk. 3.

Landskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse om afslag på genoptagelse af den omberegnede grundværdi for vurderingsåret 2007."

A har ved stævning af 27. december 2017 indbragt Landsskatterettens afgørelse af 28. september 2017 for retten.

Parternes synspunkter

A har i sit påstandsdokument anført blandt andet:

"DEN RETLIGE VURDERING OG ANBRINGENDER

Sagsøger gør overordnet gældende, at indsigelsen vedrørende den omberegnede grundværdi (bilag 3) skulle have været behandlet som en del af den oprindelige anmodning om genoptagelse (bilag A) efter reglerne om ordinær genoptagelse i den dagældende skatteforvaltningslovs § 33, stk. 2, hvorfor Landsskatteretten skulle have hjemvist sagen til SKAT.

Skatteforvaltningslovens dagældende § 33, stk. 2, havde følgende ordlyd:

En klageberettiget, jf. § 38, stk. 1, der ønsker at få genoptaget en ejendomsvurdering, skal senest den 1. maj i det fjerde år efter vurderingsårets udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen.

Sagsøger har anmodet SKAT om genoptagelse af ejendomsvurderingen den 30. april 2008. Det er således i fuld overensstemmelse med skatteforvaltningslovens dagældende § 33, stk. 2, at SKAT genoptager vurderingen fra og med 2004.

Tilsvarende er det dog åbenbart forkert, og i strid med bestemmelsens formål, når SKAT i nærværende sag genoptager vurderingen 2007, men afviser at behandle den ved vurderingen 2007 omberegnede grundværdi.

Formålet med skatteforvaltningslovens dagældende § 33, stk. 2

Skatteforvaltningslovens genoptagelsesregler udspringer af den nu ophævede skattestyrelseslov (lov nr. 824 af 19. december 1989). Af dennes § 4 fremgik følgende:

§ 4. Den kommunale skattemyndighed kan genoptage en skatteansættelse, når den skattepligtige fremlægger nye oplysninger, som kan medføre en ændret skatteansættelse. Begæringen om genoptagelse skal indgives inden 3 år efter udløbet af det pågældende indkomstår. (... )

Af forarbejderne til denne bestemmelse, der var § 8 i lovforslaget, fremgår bl.a. følgende af de specielle bemærkninger, jf. Folketingstidende 1989-90, tillæg A, sp. 236:

Det er en betingelse for at tillade genoptagelse, at den, der fremsætter anmodning herom, dokumenterer eller sandsynliggør, at den tidligere skatteansættelse eller vurdering har været forkert.

Ved lov nr. 378 af 18. maj 1994 om ændring af vurderingsloven m.fl. (Ny organisation og årlige vurderinger) blev følgende bestemmelse indsat i vurderingsloven:

§ 41. Vurderingsmyndigheden kan genoptage en ansættelse af en fast ejendom, når en klageberettiget fremlægger nye oplysninger, der kan medføre en ændret ansættelse. Begæring om genoptagelse, skal indgives inden 3 år efter udløbet af det pågældende vurderingsår.

Af de specielle bemærkninger i forslaget til denne bestemmelse fremgår bl.a. følgende, jf. Folketingstidende 1993-94, tillæg A, sp. 5304:

Bestemmelsen svarer til bestemmelsen i skattestyrelseslovens § 4.

I forbindelse med en ændring af bl.a. skattestyrelsesloven foretaget ved lov nr. 381 af 2. juni 1999 (Justering af ansættelsesfrister m.v. og fælleskommunal administration), blev skattestyrelseslovens § 4 ophævet og i stedet blev i § 34, stk. 2, indsat følgende bestemmelse:

Stk. 2. Ønsker en skattepligtig at få ændret sin skatteansættelse, skal den skattepligtige senest 3 år efter udløbet af det pågældende indkomstår fremlægge nye oplysninger, der kan begrunde ændringen.

I de specielle bemærkninger til forlaget til denne ændring var følgende bl.a. anført, jf. Folketingstidende 1998-99, tillæg A, side 4563:

Forslaget til § 34, stk. 2, er en videreførelse af den gældende § 4, stk. 1, i skattestyrelsesloven, hvorefter skattepligtiges ret til at begære deres skatteansættelse ændret som udgangspunkt udløber med det 3. år efter indkomstårets udløb.

Ved lov nr. 292 af 15. maj 2002 om ændring af vurderingslovens, skattestyrelsesloven og andre love (Forenkling og modernisering af vurderingsorganisationen og vurderingsprocessen m.v.) blev skattestyrelseslovens § 34, stk. 2, ændret, idet der som 2. pkt. blev tilføjet følgende:

Ønsker en klageberettiget, jf. § 22 A, stk. 1, at få ændret en ansættelse af en fast ejendom, skal den klageberettigede senest 3 år efter udløbet af det pågældende vurderingsår fremlægge nye oplysninger, der kan begrunde ændringen.

Herom fremgår bl.a. følgende af de specielle bemærkninger til forslaget til denne bestemmelse, jf. Folketingstidende 2001-02, 2. samling, tillæg A, side 4660:

Bestemmelsen svarer til den gældende bestemmelse på vurderingsområdet i vurderingslovens§ 41. Det foreslås derfor, at indholdet af vurderingslovens § 41 flyttes til skattestyrelseslovens § 34, stk. 2, som et nyt 2. pkt.

Ved lov nr. 427 af 6. juni 2005 (skatteforvaltningsloven) blev bestemmelsen om genoptagelse indsat i skatteforvaltningsloven som § 33, stk. 2, hvorved bestemmelsen fik den ordlyd, der er gældende i den foreliggende sag:

En klageberettiget, jf. § 38, stk. 1, der ønsker at få genoptaget en ejendomsvurdering, skal senest den 1. maj i det fjerde år efter vurderingsårets udløb fremlægge ændringer af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen.

Af de specielle bemærkninger til forslaget til denne bestemmelse fremgår bl.a. følgende, jf. Folketingstidende 2004-05, 2. samling, tillæg A, side 4278:

Bestemmelsen i stk. 2 er en videreførelse af de regler for genoptagelse efter anmodning fra en klageberettiget, der hidtil har været i skattestyrelseslovens § 34, stk. 2.

Reglerne om bl.a. genoptagelse blev ændret ved lov nr. 925 af 18. september 2012 (Afskaffelse af grundforbedringsfradrag og ændring af regler om genoptagelse m.v.): Skatteforvaltningslovens § 33 blev i denne forbindelse ændret og bestemmelsen fik følgende (nugældende) ordlyd:

En klageberettiget, jf. § 35 a, stk. 2, som kan godtgøre, at en vurdering er foretaget på et fejlagtigt grundlag som følge af fejlagtig eller manglende registrering af ejendommens grundareal, bygningsareal, planforhold eller lignende faktiske forhold, kan anmode told og skatteforvaltningen om genoptagelse senes den 1. maj i det fjerde år efter udløbet det kalenderår, hvor den fejlagtige vurdering første gang er foretaget. Den klageberettigede skal samtidig over for told- og skatteforvaltningen dokumentere, at vurderingen er foretaget på et fejlagtigt grundlag. Beløbsmæssige vurderingsskøn foretaget på et korrekt grundlag kan ikke genoptages.

Af de almindelige bemærkninger til lovforslaget (lovforslag nr. 198 af 14. august 2012) fremgår bl.a. følgende om genoptagelsesadgangen indtil lovændringen:

Der findes i øjeblikket ikke faste regler for, hvad det er for en dokumentation, der i et sådant tilfælde skal fremlægges. Den gældende vurderingslov tale alene om, at de fornødne oplysninger skal foreligge (lovens § 17).

Det er hermed i nogen grad op til SKAT selv at tilvejebringe de oplysninger, der er nødvendige. Dette følger af det såkaldte officialprincip, hvorefter SKAT som offentlig myndighed skal træffe sine afgørelser på et fuldt oplyst grundlag.

Af de specielle bemærkninger til den nye § 33, fremgår bl.a. følgende:

Videre foreslås det, at ejere af ejendomme fortsat skal have adgang til at søge fejlagtige vurderinger genoptaget, men det skal efter lovforslaget være på et mere præcist defineret grundlag, end tilfældet er i dag.

(...)

Endelige foreslås det, at ejeren af ejendommen samtidig med anmodningen om genoptagelse over for SKAT skal dokumentere, at vurderingen er foretaget på et fejlagtigt grundlag. Der er ikke i lovteksten angivet, hvilken dokumentation der skal foreligge. Dette lader sig ikke gøre at opregne udtømmende, da der ikke på forhånd kan opstilles en liste over mulige situationer, hvor bestemmelsen vil skulle anvendes. Det afgørende er, at ejendommens ejer skal kunne dokumentere, at vurderingen er foretaget på et fejlagtigt grundlag.

Det fremgår altså af ovenstående gennemgang, at hensynet bag genoptagelsesbestemmelsen i den dagældende skatteforvaltningslovs § 33, stk. 2, er den samme som hensynene bag genoptagelsesreglerne for skatteansættelser generelt - nemlig at opnå den materielt korrekte ansættelse.

Genoptagelse af ejendomsvurderingen i denne sag er netop sket efter skatteforvaltningslovens dagældende § 33, stk. 2. Bestemmelsen skal således sikre grundejere, herunder sagsøgeren, at der foretages materielt korrekte ansættelser, idet alle oplysninger af væsentlig betydning for sagen kommer til at indgå ved vurderingen af denne.

Det er åbenbart forkert og i strid med bestemmelsens formål, når SKAT afviser at inddrage oplysninger, der godtgør, at grundlaget for den ejendomsskat (grundskyld), som sagsøgeren betaler, er forkert. Dette fremgår af SKM2014.538.ØLR.

Endvidere kan der ikke stilles krav om, at alle oplysninger, der gøres gældende i en sag, skal foreligge på anmeldelsestidspunktet, hvilket udtrykkeligt er slået fast af Østre Landsret i SKM2014.538.ØLR.

Oplysningerne om den yderligere ansættelse af grundværdien, der fremkom med sagsøgerens indsigelse af 27. juni 2012 (bilag 3) til SKATs agterskrivelse af 7. juni 2012 (bilag 2) skal således indgå på lige fod med de oplysninger, der oprindeligt udløste genoptagelse. Akkurat på samme måde som i SKM2014.538.ØLR, hvor de oplysninger om grundværdiansættelsen, der fremkom med grundejerens brev af 26. april 2007, skulle indgå på lige fod med de oplysninger, der fulgte grundejerens oprindelige anmodning om genoptagelse af ejendomsvurderingen af 30. april 2006.

Den nære sammenhæng mellem de enkelte elementer i ejendomsvurderingen

Landsskatteretten har redegjort for, hvorfor den yderligere ansættelse af grundværdien, der foretages efter reglerne i vurderingslovens § 33, stk. 16-18, ikke har en sådan nær sammenhæng med de øvrige elementer i ejendomsvurderingen at genoptagelse skal ske som en del af den ordinære genoptagelsessag.

Af Landsskatterettens præmisser (bilag 1, side 4, 4. til 9. afsnit) fremgår således følgende:

Klagers repræsentant fremsatte den 27. juni 2012 yderligere påstande i den verserende genoptagelsessag, idet der blev anmodet om genoptagelse af den omberegnede grundværdi, da repræsentanten henviste til ansættelsen af den omberegnede grundværdi for en ejendom i samme grundværdiområde.

Uanset at oplysningerne vedrørende genoptagelse af den amberegnede grundværdi er fremsat inden SKAT traf afgørelse i den verserende genoptagelsessag, er det rettens opfattelse, at der ikke er grundlag for at genoptage den omberegnede grundværdi for vurderingsåret 2007.

Retten har herved lagt vægt på, at ansættelsen af den omberegnede grundværdi efter vurderingslovens § 33, stk. 16-18, ikke har en nær sammenhæng med SKATs genoptagelse af fradrag for forbedringer i afgørelsen af 19. juli 2012.

Ved ejendomsvurderingen ansættes en ejendomsværdi, en grundværdi samt et evt. fradrag i grundværdien for forbedringer, jf. vurderingslovens § 5.

Ansættelsen af den omberegnede grundværdi er en selvstændig ansættelse, der foretages efter vurderingslovens §33, stk. 16-18, og har til formål at begrænse stigningen i ejendomsskatterne for grundejerne. Vurderingslovens § 33, stk. 16-18, har herefter ikke en nær sammenhæng med ansættelserne efter vurderingslovens § 5, idet der henses til, at regler om omberegning af grundværdi alene finder anvendelse, når der sker ændringer i en ejendoms forhold, der opfylder betingelserne i vurderingslovens § 33, stk. 16-18. Der henvises til Landsskatterettens afgørelse herom af 28. april 2016, offentliggjort i SKM2016.211.LSR.

Det forhold, at klager fik genoptaget ejendomsvurderingen for vurderingsåret 2004 vedrørende fradrag for forbedringer ændrer ikke herpå.

Sagsøgeren deler ikke denne opfattelse.

Sagsøgers ejendom blev udstykket fra ejendommen Y2-adresse (ejd.nr. ...06) ved approbation af 21. november 2006 og har således første vurdering pr. 1. oktober 2007.

Idet der er tale om en ejendom, der er opstået efter grundskatteloftets indførelse, følger det af vurderingslovens § 33, stk. 18, at der skal foretages en yderligere ansættelse af grundværdien. Af vurderingslovens § 33, stk. 18, 1. pkt., fremgår således følgende:

Når en ny ejendom bliver omfattet af pligten til at betale grundskyld, jf. kapitel 1 i lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme, foretages ved den almindelige vurdering eller omvurderingen efter § 3 en yderligere ansættelse af grundværdien. [min understregning]

Af lovens ordlyd fremgår det, at der er tale om en yderligere ansættelse af grundværdien. Grundværdien ansættes som en del af ejendomsvurderingen sammen med ejendomsværdien og et eventuelt fradrag for grundforbedringer, jf. vurderingslovens § 5, stk. 1.

Der er således ikke tale om en ansættelse med særskilt hjemmel forstået på den måde, at den adskiller sig fra grundværdiansættelsen i§ 5, stk. 1. Tværtimod er der tale om en yderligere ansættelse af den 1. § 5, stk. 1 hjemlede grundværdiansættelse, der foretages for at sikre, at den nye ejendom vurderes og beskattes på samme måde og i det niveau, der gælder for den ejendom, som udstykning er sket fra.

Denne yderligere ansættelse af grundværdien skal ske efter nøjagtig de samme principper som grundværdiansættelsen- altså de principper, der fremgår af vurderingslovens §§ 9, 13, 17 og 18.

Der er altså ikke i forhold til spørgsmålet om genoptagelse efter skatteforvaltningslovens dagældende § 33, stk. 2, grundlag for at skelne mellem grundværdiansættelsen og den yderligere grundværdiansættelse, der skal foretages efter § 33, stk. 18.

Som det vil blive gennemgået straks nedenfor, har SKATs manglende behandling af spørgsmålet om den yderligere grundværdiansættelse som en del af sagsøgerens anmodning om ordinær genoptagelse konkret medført en forkert og for høj beskatning for sagsøgeren.

Dermed er der altså i strid med genoptagelsesbestemmelsens formål sket en materielt forkert beskatning af sagsøgerens ejendom. Det er netop hensynet til at opnå det materielt rigtige resultat, der var afgørende for Østre Landsret i SKM2014.538.ØLR.

Konkret betydning for beskatning af sagsøgerens ejendom

Med grundskatteloftet blev der med virkning fra skatteåret 2003 (vurderingsåret 2001) indført en stigningsbegrænsning, således at den enkelte grundejer i hvert enkelt år bliver skærmet mod skattevirkningen af grundværdistigninger udover denne grænse.

Ordningen blev udformet således, at der for hvert enkelt år fastsættes en afgiftspligtig grundværdi. Den afgiftspligtige grundværdi findes ved at sammenholde ejendommens aktuelle grundværdi med den afgiftspligtige grundværdi, som dannede grundlag for påligning af grundskyld i det foregående skatteår opskrevet med reguleringsprocenten. Det laveste af disse beløb udgør herefter skatteårets afgiftspligtige grundværdi. Året efter vil denne afgiftspligtige grundværdi opskrevet med reguleringsprocenten igen blive sammenlignet med skatteårets aktuelle grundværdi, og den laveste af disse værdier vil på ny udgøres årets afgiftspligtige grundværdi. Det foregående skatteårs afgiftspligtige grundværdi opskrevet med reguleringsprocenten udgør med andre ord et loft for påligning af grundskyld i skatteåret.

Med henblik på at sikre parallelitet og ensartethed i beskatningen af landets faste ejendomme blev der samtidig med indførelse af grundskatteloftet og som en konsekvens heraf indført bestemmelser om ansættelse af en yderligere grundværdi for bl.a. ejendomme, der er opstået efter indførelsen.

Det følger således af vurderingslovens § 33, stk. 18, 2. pkt., at såfremt den nye ejendom hidtil har været vurderet som en del af en ejendom (den udstykkede ejendom), foretages vurderingen "i det niveau, der gælder for vurderinger af den udstykkede ejendom det år, hvor der senest har været sammenfald mellem den aktuelle grundværdi efter fradrag for forbedringer og reduktion for fritagelser for grundskyld og den afgiftspligtige grundværdi.

I overensstemmelse hermed har SKAT da også i vurderingen 2007 foretaget en sådan yderligere ansættelse af grundværdien. Denne fremgår af side 2-3 i vurderingsmeddelelsen for 2007, der er indeholdt i bilag 4.

SKAT beregner den yderligere ansættelse af grundværdien i 2001 niveau på følgende måde:

Kvadratmeterpris 158m² á 355kr. 56.090 kr.

Byggeretspris 1 stk. 284.000 kr.

Omberegnet grundværdi afrundet 340.100 kr.

Denne yderligere ansættelse af grundværdien, der er sket i 2001-niveau, skal fremskrives med de fastlagte reguleringsprocenter, hvorved opnås en grundværdi på 494.200 kr. Fremskrivningen fremgår af hjælpebilag 1.

Herfra skal så trækkes det ansatte fradrag for forbedringer på 99.700 kr., jf. ejendomsbeskatningslovens dagældende § 1, stk. 4, svarende til 394.500 kr. Dette skal sammenholdes med den aktuelle grundværdi i 2007 på 699.300 kr. fratrukket det ansatte fradrag for forbedringer, hvilket svarer til 599.600 kr.

Dermed er det den fremskrevne yderligere ansættelse af grundværdien, der udgør den afgiftspligtige grundværdi, og dermed grundlaget for beregningen af grundskylden.

Den yderligere ansættelse af grundværdien for sagsøgerens ejendom skal, jf. vurderingslovens § 33, stk. 18, 2. pkt., foretages på det niveau, der gælder for ejendommen Y2-adresse, hvorfra udstykning er sket.

SKAT har anvendt en områdepris på 710 kr. i ansættelsen af den yderligere grundværdi.

Dette er dog forkert. Områdeprisen for Y2-adresse er ikke 710 kr. i 2001, men derimod 660 kr. SKAT har altså anvendt en for høj områdepris, hvilket medfører en for høj afgiftspligtig grundværdi i vurderingen 2007.

SKAT har den 22. juni 2016 truffet afgørelse (bilag 6) i den særskilte sag, hvor SKAT har behandlet sagsøgerens indsigelse af 27. juni 2012 (bilag 3) efter reglerne i skatteforvaltningslovens nugældende § 33, stk. 3 som en anmodning om ekstraordinær genoptagelse.

I afgørelsen anerkender SKAT, at den yderligere ansættelse af grundværdien for sagsøgers ejendom i vurderingen 2007 er sket under anvendelse af en forkert områdepris.

Såfremt SKAT havde anvendt den korrekte områdepris, ville den yderligere ansættelse af grundværdien i 2001-niveau se ud som følger:

Kvadratmeterpris 158m² á 330kr. 52.140 kr.

Byggeretspris 1 stk. 264.000 kr.

Omberegnet grundværdi afrundet 316.120 kr.

Fremskrevet til 2007 med de fastsatte reguleringsprocenter svarer det til 459.500 kr. Fremskrivningen fremgår af hjælpebilag 1. Herfra skal trækkes det ansatte fradrag for grundforbedringer på 99.700 kr., hvilket svarer til 359.800 kr.

Konsekvensen for sagsøgeren er, at beskatningen sker på et materielt forkert grundlag, idet den faktisk anvendte afgiftspligtige grundværdi i vurderingen 2007 er 394.500 kr., hvor den korrekte afgiftspligtige grundværdi - hvilket altså er anerkendt af SKAT, jf. bilag 5- burde have været 359.800 kr."

Skatteministeriets Departement har i sit påstandsdokument anført blandt andet:

"Det gøres gældende, at sagsøgerne ikke· er berettiget til at få genoptaget den yderligere ansættelse af grundværdien (omberegnede grundværdi) for vurderingsåret 2007.

Det fremgår af skatteforvaltningslovens dagældende § 33, stk. 2, at en klageberettiget, der ønsker at få genoptaget en ejendomsvurdering (ordinærgenoptagelse), senest den 1. maj i det fjerde år efter vurderingsårets udløb skal fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen.

Sagsøgernes anmodning om genoptagelse af den ved 2007-vurderingen foretagne yderligere ansættelse af grundværdien blev indgivet efter fristens udløb.

Anmodningen om genoptagelse af den yderligere ansættelse af grundværdien kan endvidere ikke anses for at være omfattet af den oprindelige anmodning om fradrag for forbedringer.

En "yderligere ansættelse af grundværdien" er nemlig ikke omfattet af vurderingen, jf. SKM2014.538.ØLR.

SKM2014.538.ØLR angår en situation, hvor den første anmodning vedrørte genoptagelse af fradrag for forbedringer, og hvor der efterfølgende, efter udløbet af den ordinære genoptagelsesfrist, fremkom oplysninger til støtte for begæringen, og hvor der blev anmodet om genoptagelse af grundværdiansættelsen. Østre Landsret fastslog, at SKAT var forpligtet til at genoptage grundværdiansættelsen med virkning fra første anmodning.

I landsrettens præmisser anføres indledningsvist:

"'Ved ejendomsvurderingen ansættes efter vurderingslovens § 5 ejendomsværdien, grundværdien og et eventuelt fradrag for forbedringer. De enkelte elementer i ejendomsvurderingen er nærmere reguleret i den dagældende vurderingslovs §§ 9, 13 og 17."

Det anføres endvidere blandt andet:

"Henset til den nære sammenhæng mellem de enkelte elementer i ejendomsvurderingen, til at hensynet bag reglerne om genoptagelse af ejendomsvurderinger er at opnå materielt rigtige resultater og til baggrunden for skatteforvaltningslovens § 33, stk. 2, finder landsretten, at de yderligere oplysninger, som S fremlagde i den verserende sag om genoptagelse, skulle indgå i behandlingen af denne med den virkning, at ændringen af grundværdien skal have virkning fra den 1. januar 2002."

Resultatet i SKM2014.538.ØLR blev således blandt andet begrundet med henvisning til, hvad ejendomsvurderingen består af, jf. dagældende vurderingslovs § 5 og den nære sammenhæng mellem de enkelte elementer i vurderingen.

En "yderligere ansættelse af grundværdien" er ikke omfattet af vurderingen.

Det fremgår af den dagældende vurderingslovs § 5, at "Ved vurderingen ansættes ejendomsværdien og grundværdien samt et eventuelt fradrag for forbedringer". ·

Ifølge den dagældende vurderingslovs § 5 består ejendomsvurderingen altså af tre ansættelser, ejendomsværdien, grundværdien og fradrag for forbedringer. Disse ansættelser foretages med hjemmel i henholdsvis § 9, § 13 og § 17 i den dagældende vurderingslov.

Efter ordlyden i den dagældende vurderingslovs § 5, er den "yderligere ansættelse af grundværdien" således ikke en del af vurderingen.

Den "yderligere ansættelse af grundværdien" (omberegnede grundværdi) foretages med hjemmel i den tidligere vurderingslovs § 33, stk. 16-18. Ifølge disse bestemmelser foretages der under nærmere angivne omstændigheder "ved den almindelige vurdering eller omvurderingen efter § 3 en yderligere ansættelse af grundværdien."

Bestemmelserne i den tidligere vurderingslovs § 33, stk. 16-18, blev indført samtidig med det såkaldte grundskatteloft i 2002.

Ved Lov nr. 1047 af 17. december 2002 indførtes med virkning fra og med vurderingsåret 2003 bestemmelser i ejendomsbeskatningslovens § 1, som havde til hensigt at fastsætte et loft over de årlige stigninger i den kommunale grundskyld.

Grundskatteloftet gik overordnet ud på, at den afgiftspligtige grundværdi fastsættes til det laveste af 1) grundværdien efter grundforbedringsfradrag og fritagelser for grund skyld og 2) den afgiftspligtige grundværdi af ejendommen, der dannede grundlag for påligningen af grundskyld det foregående skatteår, forhøjet med en reguleringsprocent, jf. ejendomsbeskatningslovens § 1, stk. 2, m.1 og 2.

Formålet med grundskatteloftet er at begrænse stigningen i ejendomsskatterne for grundejerne ved at indføre et loft over, hvor meget den enkelte grundejers grundskyld ved uændret grundskyldpromille kan stige i det enkelte år.

Samtidig med, at der er indført begrænsninger for, hvor meget grundskylden kan stige fra år til år, blev der med grundskatteloftet indført et hovedprincip om, at ændringer i grundens areal, anvendelse mv., fuldt ud skulle slå igennem i den grundskyld, der betales.

For at sikre, at arealændringer mv. slår igennem i den grundskyld, der betales, skulle der i visse tilfælde (f.eks. ved arealændring) efter den tidligere vurderingslov § 33, stk. 16-18, ved den almindelige vurdering eller omvurderingen efter § 3 foretages en "yderligere ansættelse af grundværdien".

Denne yderligere ansættelse omfattede grundværdien efter de nye forhold, men på det niveau som gjaldt det seneste år, hvor grundværdien efter fradrag for forbedringer og reduktion for fritagelser for grundskyld udgjorde den afgiftspligtige grundværdi (basisåret).

En "yderligere ansættelse af grundværdien" foretages altså kun, hvis der er sket nærmere bestemte ændringer af grunden. Det er ikke en ansættelse, der skal foretages ved enhver vurdering.

Da en "yderligere ansættelse af grundværdien" ikke er en del af vurderingen, foreligger der heller ikke den nære sammenhæng, der henvises til i præmisserne i SKM2014.538.ØLR.

Der består heller ikke i øvrigt en nær sammenhæng mellem ansættelsen af fradrag for forbedringer og den yderligere ansættelse af grundværdien.

Fradrag for forbedringer ansættes med hjemmel i den dagældende vurderingslovs §§ 17 og 18.

Afgørende for ansættelsen er, om der foreligger en grundforbedring, der bevirker en stigning i grundværdien. Fradraget kan endvidere ikke overstige ejerens udgifter til forbedringen.

Ansættelsen af fradrag for forbedringer ansættes således på et grundlag, der ikke har nogen sammenhæng med den yderligere ansættelse af grundværdien. Ansættelsen af fradrag for forbedringer udløses af afholdte udgifter til grundforbedringer. En yderligere ansættelse af grundværdien udløses af andre ændringer vedrørende grunden, her en udstykning. Ansættelserne udløses altså af forskellige faktorer.

Den yderligere ansættelse af grundværdien foretages ved at finde et basisår. Den yderligere ansættelse skal foretages på det niveau, der er gældende for basisåret.

Den yderligere ansættelse af grundværdien er endvidere uafhængig af den aktuelle grundværdi. Det er to selvstændige ansættelser. Den værdiansættelse, der skal foretages i forbindelse med den yderligere ansættelse, afhænger af vurderingsniveauet i basisåret, i dette tilfælde områdeprisen.

Fejlen ved den yderligere ansættelse af grundværdien i nærværende sag er endvidere isoleret til denne ansættelse, idet det er basisårets områdepris, der er forkert. Fejlen har ingen sammenhæng med den aktuelle grundværdiansættelse, der i øvrigt slet ikke er behandlet under genoptagelsessagen, jf. bilag 2.

Formålet med den yderligere ansættelse af grundværdien og ansættelsen af fradrag for forbedringer er også forskellige. Fradrag for forbedringer gives for at undgå, at grundejeren skal betale skat af en værdistigning, som han selv har skabt og bekostet. Den yderligere ansættelse af grundværdien ansættes som led i grundskatteloftet, der som formål har at begrænse stigningen i ejendomsskatterne.

Det forhold, at en ændring af ejendommens grundforbedringsfradrag havde indflydelse på selve grundskatteloftsberegningen på daværende tidspunkt, jf. ejendomsbeskatningslovens dagældende § 1, stk. 5, indebærer ikke, at der består en nær sammenhæng "mellem de enkelte elementer i ejendomsvurderingen", jf. SKM2014.538.ØLR. Grundskatteloftet er ikke en del af vurderingen. Den afgiftspligtige grundværdi fastlægges efter ejendomsbeskatningslovens § 1. En omberegning af loftsværdien havde i øvrigt intet at gøre med det vurderingsskøn, der indgår som et centralt element i de ansættelser, der er omfattet af vurderingen, jf. dagældende vurderingslovs § 5, og havde heller intet at gøre med det vurderingsskøn, der foretages i forbindelse med den yderligere ansættelse af grundværdien, hvor basisårets vurderingsniveau skal findes.

Situationen i nærværende sag er altså væsentlig anderledes end den, som Østre Landsret afgjorde i SKM2014.538.ØLR. I den sag var der tale om en supplerende anmodning om genoptagelse af grundværdien. Grundværdien er, ligesom fradragsansættelsen for forbedringer, en del af vurderingen. Fradrag for forbedringer fradrages endvidere i grundværdien, og grundværdien ansættes i henhold til den tidligere vurderingslovs § 13, stk. 1, med grundforbedringer: Grundværdien har også betydning, når fradrag for forbedringer skal ansættes, idet fradrag forudsætter, at forbedringen bevirker en stigning i grundværdien. Grundværdiansættelsen og ansættelsen af fradrag for forbedringer har derfor en nær sammenhæng:

Landsskatterettens afgørelse og begrundelse i nærværende sag er derfor korrekt. Afgørelsen er også i overensstemmelse med det styresignal, SKM2015.600.SKAT, der blev udstedt efter SKM2014.538.ØLR og med beskrivelsen af praksis Den juridiske vejledning, senest 2018-2, afsnit A,A.8.4.2.3"

Rettens begrundelse og resultat

Efter den dagældende skatteforvaltningslovs § 33, stk. 2, skal en klageberettiget, der ønsker at få genoptaget en ejendomsvurdering, senest den 1. maj i det fjerde år efter vurderingsårets udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen.

A anmodede den 30. april 2008 om genoptagelse af ansættelsen af fradrag for forbedringer. Den 27. juni 2012, hvor vurderingsmyndighederne endnu ikke havde truffet afgørelse i sagen, fremsatte han tillige påstand om genoptagelse af den yderligere ansættelse af grundværdien for vurderingsåret 2007.

Af den dagældende vurderingslovs § 5 fremgår, af der ved en ejendomsvurdering foretages en ansættelse af ejendomsværdien og grundværdien samt et eventuelt fradrag i grundværdien for forbedringer. Det følger således af bestemmelsen, at ejendomsvurderingen består af nærmere opregnede selvstændige ansættelser.

Det fremgår af Østre Landsrets dom af 26. juni 2014, gengivet i SKM2014.538.ØLR, at landsretten fandt, at der var grundlag for efter skatteforvaltningslovens § 33, stk. 2, at lade en begæring om nedslag i grundværdien, som var indgivet efter fristens udløb, indgå i behandlingen af en verserende genoptagelsessag vedrørende fradrag for forbedringer. Landsretten henviste i den forbindelse til de enkelte elementer i vurderingslovens § 5, den nære sammenhæng mellem disse, hensynet bag reglerne om genoptagelse til at opnå materielt rigtige afgørelser og til baggrunden for skatteforvaltningslovens § 33, stk. 2.

En yderligere ansættelse af grundværdien foretages med hjemmel i den dagældende vurderingslovs § 33, stk. 16-18, som blev indført samtidig med det såkaldte grundskatteloft i 2002. Ansættelsen i vurderingslovens § 33, stk. 16-18, er selvstændig og foretages kun, hvis der sker ændringer i en ejendoms forhold, som opfylder betingelserne i bestemmelsen. Ansættelsen har til formål af begrænse stigningen i ejendomsskatterne for grundejerne ved at indføre et loft over, hvor meget den enkelte grundejers grundskyld ved uændret grundskyldpromille kan stige i det enkelte år.

Fradrag for forbedringer ansættes med hjemmel i den dagældende vurderingslovs §§ 17 og 18. Som anført i bestemmelserne gives der fradrag, hvis der foreligger grundforbedringer, som bevirker en stigning i grundværdien. Fradraget kan endvidere ikke overstige ejerens udgifter til forbedringen.

Retten finder, at der ikke består en nær sammenhæng mellem den yderligere ansættelse af grundværdien efter vurderingslovens § 33, stk. 16-18, og ansættelserne efter vurderingslovens § 5. Retten findes endvidere, at der heller ikke i øvrigt foreligger sådanne omstændigheder, at der er grundlag for at lade en anmodning om genoptagelse af den yderligere grundværdi, som er indgivet efter fristens udløb, indgå i behandlingen af den allerede verserende sag om genoptagelse af ansættelsen af fradrag for forbedringer.

Da anmodningen om genoptagelse af den yderligere ansættelse af grundværdien først er fremsat efter udløbet af fristen i vurderingslovens § 33, stk. 2, er betingelserne for ordinær genoptagelse således ikke opfyldt.

Retten tager herefter Skatteministeriets påstand om frifindelse til følge.

Det er oplyst, at sagsgenstanden i den foreliggende sag er 5.934 kr., men det må lægges til grund, at sagen har vidererækkende følger. På denne baggrund og henset til sagens forløb og udfald fastsættes omkostningerne til dækning af advokatudgift til 37.500 kr. Det er oplyst, at Skatteministeriet ikke er momsregistreret.

T H I K E N D E S F O R R E T:

Skatteministeriet frifindes.

A skal inden 14 dage til Skatteministeriet betale sagsomkostninger med 37.500 kr. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.