Dokumentets metadata

Dokumentets dato:04-12-2018
Offentliggjort:07-02-2019
SKM-nr:SKM2019.66.ØLR
Journalnr.:12. afdeling S-1928-18
Referencer.:Retsplejeloven
Toldloven
Registreringsafgiftsloven
Dokumenttype:Kendelse


Beslaglæggelse - registreringsafgift - mistanke om strafbart forhold

Politiet havde den 18. marts 2018 beslaglagt T's bil, der var indregistreret i udlandet. T var mistænkt for overtrædelse af registreringsafgiftsloven. T's advokat påstod beslaglæggelsen ophævet. T indrejste i Danmark i 1991. T var dansk statsborger, ejede fast ejendom i Danmark, blev i 2017 registreret med A-indkomst fra en arbejdsgiver i Danmark og havde 3 køretøjer som var dansk indregistreret. T havde siden den 29. august 2016 haft folkeregisteradresse i Danmark på samme adresse som hans kone og to børn.
T forklarede, at han var kørt ind i Danmark i en udenlandsk indregistreret bil, som han havde købt for et par uger siden efter aftale med sin udenlandske arbejdsgiver. Han kørte over grænsen med bilen fordi han skulle hente kufferter i Danmark. Han skulle bare have været 2 dage i Danmark. Han havde forinden ringet til told- og skatteforvaltningen og anmeldt at han ville køre ind i Danmark. Han fik der at vide telefonisk, at hvis han frameldte sig sin danske folkeregisteradresse, så ville han få lov til at køre ind i Danmark for en kort periode. Ved en fodfejl nåede han ikke at ændre sin folkeregisteradresse.
Byretten fandt at betingelserne for beslaglæggelsen var opfyldt og opretholdt beslaglæggelsen. Den tiltrådte, at formålet med indgrebet ville være forspildt, hvis told- og skatteforvaltningen forinden havde afventet rettens kendelse, under henvisning til det om T's boligforhold oplyste.
Landsretten stadfæstede byrettens kendelse. Den tiltrådte at beslaglæggelsen var foretaget til sikkerhed for afgiftskrav. Beslaglæggelsen var ikke i strid med proportionalitetsprincippet. Endvidere fandt den at der på det foreliggende grundlag var rimelig grund til at antage, at T i hvert fald havde gjort sig skyldig i overtrædelse af reglerne om registreringspligt, hvorfor der også kunne ske beslaglæggelse til sikkerhed for bøde og sagsomkostninger.


Østre Landsrets dom af den 4. december 2018, sags nr. S-1928

Parter

Anklagemyndigheden

Mod

T
(v/adv. Christian Falk Hansen)

Afsagt af Landsretsdommerne

Bloch Andersen, Niels Fenger og Julie Arnth Jørgensen

…………………………………………………………………………………………………

Byrettens dom af den 26. juni 2018, sags nr. 1-1963/2018

Sagens oplysninger

Beslaglæggelse

Anklager Bente Huus Larsen var mødt for anklagemyndigheden.

Der blev fremlagt anmodning af 4. maj 2018 om godkendelse af en beslaglæggelse foretaget den 18. marts 2018 kl. 15.19 af en Peugeot 5008, stelnr. …21, reg.nr. …Q (Y2-land). Advokat Christian Falk Hansen har den 1. maj 2018 kl. 13.28 på vegne T anmodet SKAT om, at beslaglæggelsen bliver forelagt for retten. Retten har modtaget sagen den 4. maj 2018 kl. 15.32.

Advokat Christian Falk Hansen var mødt som privatantaget advokat.

T var mødt.

Anklageren oplyste, at T er mistænkt for overtrædelse af registreringsafgiftslovens § 27, stk. 1, nr. 3 og lov om registrering af køretøjer § 20, stk. 1, nr. 1, jf. § 2, stk. 1.

Anklageren redegjorde nærmere for sagen og anmodede om rettens kendelse om godkendelse og opretholdelse af beslaglæggelsen, jf. retsplejelovens § 806, stk. 4, jf. § 802, stk. 2, jf. toldlovens § 83, stk. 1 og stk. 3.

Advokat Christian Falk Hansen påstod beslaglæggelsen ophævet.

T bekræftede, at han var blevet standset ved grænsen den 18. marts 2018 ved Y1. Han var kørt ind i en Y2-landske registreret bil, som han havde købt for et par uger siden. Han havde købt den efter aftale med sin arbejdsgiver Grunden til at han kørte over grænsen med bilen var, at han skulle hente kufferter i Danmark og tilbage til Y2-land. Han skulle bare have været 2 dage i Danmark. Han indrejste i Danmark i 1991.

Foreholdt personopslaget bilag V fra folkeregistret over hans adresser bekræftede han disse perioder. Han blev frameldt folkeregistret i 2008/2009, hvor han flyttede til Y3-land. Det er i øvrigt rigtigt, hvad der fremgår af per sonopslag et. Han blev bosat i Danmark igen den 1. september 2016. Det er rigtigt han ejer fast ejendom i Danmark, der er tale om adressen Y4-adresse i Y5-by. Den ejer han sammen med sin hustru. Hans hustru og 2 børn bor i Danmark. Det er rigtigt, at han i 2017 blev registreret med en A-

indkomst på 485.741 kr. fra en arbejdsgiver i Danmark. Det er også rigtigt, at han har 3 køretøjer som er danskindregistreret. Det er også rigtigt, at han er dansk statsborger. Han havde ringet til SKAT, forinden han var kørt over grænsen til Danmark og havde anmeldt, at han ville køre ind i Danmark. Han fik der at vide telefonisk af en medarbejder i SKAT, at hvis han frameldte sig sin danske folkeregisteradresse, så ville han få lov til at køre ind i Danmark for en kort periode. Han nåede ved en fodfejl ikke at ændre sin folkeregisteradresse. Han er uddannet ingeniør, han har en PHD. Han er ansat ved en Y2-landske virksomhed. Det har han været siden l. august 2017. Hans kone og 2 børn har anmodet om familiesammenføring, så de kommer til at bo hos ham i Y2-land. Da han blev standset af SKAT, fik han ikke mulighed for at vende om, selvom han kun var kørt 25 meter ind på dansk grund. Han har stadigvæk ikke fået krav på registreringsafgift fra SKAT. Det var helt klart en fodfejl, at han kørte ind over grænsen.

Foreholdt bilag H, side 2, andet afsnit, bekræftede mistænkte dette.

Dikteret/vedstået

Sagen procederet.

Retten afsagde

Kendelse:

Det lægges til grund, at mistænkte den 18. marts 2018 brugte køretøjet, der var registreret i Y2-land, her i landet, jf. bekendtgørelse om registrering af køretøjer § 13, stk. 2. Det fremgår af udskrift fra det centrale personregister, at mistænkte siden den 29. august 2016 har boet på adressen Y4-adresse i Y5-by.

Efter de foreliggende oplysninger som anført ovenfor og sammenholdt med det i øvrigt af mistænkte forklarede, finder retten, at betingelserne for at fore tage beslaglæggelse i medfør af retsplejelovens § 806, stk. 4, jf. § 802, stk. 2, samt toldlovens § 83, stk. 1 og stk. 3, jf. registreringsafgiftslovens § 27, stk. l, nr. 3 og lov om registrering af køretøjer § 20, stk. 1, nr. 1, jf. § 2, stk. 1, har været opfyldt.

Det tiltrædes, at formålet med indgrebet ville være forspildt, hvis SKAT havde afventet rettens kendelse, jf. retsplejelovens § 806, stk. 4. Der henvises herunder til det om mistænktes boligforhold oplyste.

Retten bemærker, at politiet ikke har indbragt sagen for retten indenfor fristen efter retsplejelovens 806, stk. 4, 2. pkt., grundet forhold beroende hos SKAT. Dette forhold kan imidlertid ikke medføre et andet resultat.

Derfor bestemmes:

Retten godkender, at politiet har beslaglagt personbil af mærket Peugeot 5008, stelnr. …21, reg.nr….Q (Y2-land).

Politiet må opretholde beslaglæggelsen.

T blev vejledt om reglerne om kære.

T anførte, at han ønskede at kære.

…………………………………………………………………………………………………

Østre Landsrets dom af den 4. december 2018, sags nr. S-1928

T har kæret kendelse, afsagt af Byretten den 26. juni 2018 (11963/2018), hvorved retten godkendte, at politiet har beslaglagt en Peugeot 5008, stelnr. …21, reg.nr. …Q (Y2-land).

Kæremålet har været mundtligt forhandlet.

Anklagemyndigheden har gjort gældende, at T på kontroltidspunktet havde registreret bopæl - og formentlig var fuldt skattepligtig - i Danmark. Der indtrådte derfor registrerings- og afgiftspligt i forbindelse med, at T ibrugtog køretøjet på færdselslovens område. De afgørelser, hvorefter der ikke er blevet opkrævet registreringsafgift eller tilladt beslaglæggelse i forbindelse med kortvarig kørsel af udenlandsk indregistrerede biler indført i strid med gældende regler, angår tilfælde, hvor køretøjets fører havde til hensigt at sælge bilen, og er ikke relevante for den foreliggende sag. Straffehjemlerne i registreringsafgiftslovens § 27, stk. 1, nr. 3, og registreringslovens § 20, stk. 1, nr. 1, smh. med toldlovens § 83 begrunder beslaglæggelsen, hvorfor denne bør godkendes og opretholdes som gjort af byretten.

Advokat Christian Falk Hansen har på vegne af T påstået beslaglæggelsen ophævet og bilen udleveret til T. Han har til støtte herfor anført bl.a., at T i august 2017 fik job i en Y2-landske virksomhed, som han fortsat arbejder for, og at han som led i dette arbejde har opholdt sig mere i udlandet, herunder Y2-land, end i Danmark. T fik permanent opholdstilladelse i Y2-land i januar 2018, og hans familie planlægger at flytte til Y2-land. Det har aldrig været tanken, at bilen skulle anvendes til kørsel i Danmark, og der er derfor ingen grund til at mistænke T for at ville overtræde registreringsafgiftsloven og registreringsbekendtgørelsen. Af samme grund er registreringsbekendtgørelsens § 13 uden betydning for sagen. I stedet burde myndighederne have udstedt en tilladelse efter bekendtgørelsens § 25. Betingelserne for beslaglæggelse efter toldlovens § 83 - der angår smugleri - og retsplejelovens § 802 er ikke opfyldt. Endvidere strider byrettens afgørelse mod proportionalitetsprincippet i retsplejelovens § 805 og nyere retspraksis, hvorefter der ikke opkræves registreringsafgift i forbindelse med kortvarig kørsel af en udenlandsk indregistreret bil indført i strid med gældende regler. Skattemyndighedernes afgørelse er truffet på et usagligt tyndt grundlag og uden, at der er på kontroltidspunktet blev givet T den fornødne vejledning.

Efter votering afsagde landsretten følgende

K e n d e l s e:

T havde siden 29. august 2016 og på kontroltidspunktet den 18. marts 2018 registreret bopæl i Danmark på en af ham og hans hustru ejet helårsbolig i Y5-by, hvor også hustruen og deres to mindreårige børn havde registreret bopæl. De under sagen fremlagte oplysninger om T's arbejde for en udenlandsk virksomhed og om hans rejseaktiviteter - hvoraf det i øvrigt fremgår, at T normalt rejste fra og til Y6-by - giver intet grundlag for at antage, at T på trods heraf på kontroltidspunktet havde opgivet dansk bopæl i skatte- og afgiftsretlig forstand. Det er uden betydning for beslaglæggelsens lovlighed, om han på et senere tidspunkt måtte have fraflyttet Danmark.

T kørte den 18. marts 2018 den af ham ejede Peugeot på færdselslovens område, uden at kørslen forinden var blevet anmeldt til SKAT efter registreringsbekendtgørelsens § 13, stk. 2. Bilen var på kontroltidspunktet indregistreret i Y2-land og påsat Y2-landskee nummerplader. Endvidere havde T ikke forinden søgt og opnået tilladelse efter bekendtgørelsens § 25, hvorfor der ikke er grund til at formode, at kørslen kunne ske efter bekendtgørelsens § 15.

Der er på den baggrund rimelig grund til at antage, at kørslen dels udgjorde en overtrædelse af registreringslovens § 2, dels udløste afgiftspligt efter registreringsafgiftslovens § 1.

Landsretten bemærker i den forbindelse, at T ikke har sandsynliggjort, at myndighederne har begået sådanne sagsoplysnings eller vejledningsfejl, der kan føre til en anden vurdering.

Den omtvistede beslaglæggelse er sket såvel til sikkerhed for afgiftskrav som til sikkerhed for bøder og sagsomkostninger. Som fastslået i bl.a. U 2012.1848/1 H (SKM2013.70.HR) og SKM2017.497.ØLR giver toldlovens § 83, jf. retsplejelovens § 802, hjemmel til at beslaglægge varer med henblik på at sikre unddragne afgiftskrav, uanset om der er grund til at antage, at ejeren har haft til hensigt at unddrage sig afgift. Idet beslaglæggelse i den foreliggende situation ikke er i strid med proportionalitetsprincippet i retsplejelovens § 805, tiltræder landsretten på den baggrund, at beslaglæggelsen er foretaget til sikkerhed for afgiftskrav.

For så vidt angår sikkerhed for bøde og sagsomkostninger følger det af de ovennævnte afgørelser, at der alene kan ske beslaglæggelse efter toldlovens § 83, såfremt ejeren med rimelig grund er mistænkt for en strafbar handling. Efter registreringslovens § 20, stk. 1, nr. 1, straffes med bøde den, der overtræder registreringspligten i lovens § 2, stk. 1. Endvidere straffes efter registreringsafgiftslovens § 27, stk. 1, nr. 3, med bøde den, der forsætligt eller groft uagtsomt anvender et afgiftspligtigt køretøj, som ikke er afgiftsberigtiget.

Landsretten finder, at der på det foreliggende grundlag er rimelig grund til at antage, at T i hvert fald har gjort sig skyldig i overtrædelse af førstnævnte regelsæt.

Herefter og i øvrigt af de grunde, der er anført af byretten,

b e s t e m m e s:

Byrettens kendelse stadfæstes.