Dokumentets metadata

Dokumentets dato:30-01-2018
Offentliggjort:31-01-2019
SKM-nr:SKM2019.51.ØLR
Journalnr.:12. afdeling S-567-17
Referencer.:Straffeloven
Momsloven
Dokumenttype:Dom


Straf - dokumentfalsk - momssvig - bedrageri - tilståelse - rettighedsfrakendelse

T var tiltalt som hovedanpartshaver og direktør i et selskab for momssvig for perioderne 01.01.2011-30.11.2013 og 01.03.2013-31.10.2013, idet han angav et negativt momstilsvar på henholdsvis 16.364.009 kr. og 4.324.360 kr., selvom momstilsvaret rettelig var henholdsvis -76.276 kr. og 0 kr. T havde derved unddraget for 20.612.093 kr. i moms i alt. T var endvidere tiltalt for dokumentfalsk overfor told- og skatteforvaltningen ved som dokumentation for momsangivelserne at have fremsendt 15 falske fakturaer samt en falsk e-mail samt bedrageri og dokumentfalsk overfor nogle finansieringsselskaber ved salg og brug af falske fakturaer.

T tilstod. T forklarede, at han begik kriminaliteten ikke for egen vinding skyld, men for at skabe kapital og investere med det formål i sidste ende at skaffe penge til en række velgørenhedsprojekter. Han har overført penge til en række samfundsorganisationer og kun i meget lille omfang selv forbrugt nogen af de mange penge.

Byretten fandt T skyldig i tiltalen. T idømtes 4 års ubetinget fængsel, en tillægsbøde på 20.612.000 kr., erstatningspligt samt rettighedsfrakendelse. Som skærpende omstændighed lagde retten vægt på at der var tale om gentagende og systematiske unddragelser af moms for et betydeligt beløb og over en lang periode; at T påbegyndte ny ulovlig virksomhed efter at han var blevet opdaget; at da kontrollen indledtes, blev overtrædelserne af T forsøgt skjult med falske bilag og falske fabrikerede kontoudtog samt at T oprettede et selskab alene med det formål at få en hurtigere udbetaling af det urigtige angivne negative momstilsvar.

Landsretten stadfæstede byretsdommen, men nedsatte tillægsbøden til 20.600.000 kr.


Østre Landsrets dom af den 30. januar 2018, sags nr. S-567-17

Parter

Anklagemyndigheden

Mod

T
(v/adv. Lars Henriksen)

Afsagt af Landsretsdommerne

Olaf Tingleff, BlOch Andersen og Mads Spanggaard Stokholm (kst.)

…………………………………………………………………………………………..

Byrettens dom af den 2. februar 2017, sags nr. 8647/2016

Sagens baggrund og parternes påstande.

Denne sag er behandlet efter retsplejelovens § 831.

Retsmødebegæring er modtaget den 18. oktober 2016.

T er tiltalt for overtrædelse af

1.

overtrædelse af straffelovens § 289, stk. 1, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1.

ved for perioden fra den 1. januar 2011 til den 30. november 2013, som hovedanpartshaver og direktør i selskabet G1 ApS, Y1-adresse og Y2-adresse, CVR NR. …11, med forsæt til at unddrage statskassen afgift at have afgivet urigtige eller vildledende oplysninger til brug for afgiftskontrollen, idet sigtede angav et negativt momstilsvar på 16.364.009 kr., selv om momstilsvaret rettelig var -76.276 kr., hvorved statskassen blev unddraget 16.287.733 kr. i moms,

2.

overtrædelse af straffelovens § 289, stk. 1, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1.

ved for perioden fra den 1. marts 2013 til den 31. oktober 2013, som komplementar i selskabet G2 K/S, Y1-adresse, CVR NR. …12, med forsæt til at unddrage statskassen afgift at have afgivet urigtige eller vildledende oplysninger til brug for afgiftskontrollen, idet sigtede angav et negativt momstilsvar på 4.324.360 kr., selv om momstilsvaret rettelig var 0 kr., hvorved statskassen blev unddraget 3.394.390 kr. i moms,

3.

dokumentfalsk af særlig grov karakter efter straffelovens § 172, stk. 2, jf. § 171,

ved den 15. august 2013 over for medarbejdere i SKAT med forsæt til at skuffe i retsforhold og ved omstændigheder der kan karakteriseres som særligt grove, at have formået selskabet G1 ApS's regnskabsfører IT til at gøre brug af falske dokumenter, idet IT efter instruks af T som dokumentation for selskabets køb af varer og ydelser med moms jf. forhold 1, pr. e-mail sendte nedenstående forfalskede dokumenter til SKAT,

Antal (forholdsnummer)

Dato

dokument

udsteder

beløb

Journalnummer

1

15/8-2013

faktura

G3

53.492,50 kr.

0100-70811-00448-16

2

15/8-2013

faktura

G4 ApS

2.500

0100-70811-00449-16

4.

dokumentfalsk af særlig grov karakter efter straffelovens § 172, stk. 2, jf. § 171,

ved den 17. oktober 2013 over for medarbejdere i SKAT med forsæt til at skuffe i retsforhold og ved omstændigheder der kan karakteriseres som særligt grove, at have formået selskabet G1 ApS's regnskabsfører IT til at gøre brug af falske dokumenter, idet IT efter instruks af T som dokumentation for selskabets køb af varer og ydelser med moms jf. forhold 1, pr. e-mail sendte nedenstående forfalskede dokumenter til SKAT,

Antal (forholdsnummer)

Dato

dokument

udsteder

Beløb i kr.

Journalnummer

3

17/10-2013

Faktura 2265

G5 ApS

7.712,50

0100-70811-00450-16

4

17/10-2013

Faktura 201313

G6

7.372,27

0100-70811-00451-16

5

17/10-2013

Faktura 3484-1

G7

10.000,00

0100-70811-00452-16

6

17/10-2013

Faktura 6147

G4 ApS

12.969.370,25

0100-70811-00447-16

7

17/10-2013

Tilbud 5856

G8 ApS

5.595,00

0100-70811-00453-16

8

17/10-2013

Faktura 11190

G9

16.560,00

0100-70811-00454-16

9

17/10-2013

Faktura 12005

G10 I/S

16.855,00

0100-70811-00455-16

5.

dokumentfalsk af særlig grov karakter efter straffelovens § 172, stk. 2, jf. § 171,

ved den 22. oktober 2013 over for medarbejdere i SKAT med forsæt til at skuffe i retsforhold og ved omstændigheder der kan karakteriseres som særligt grove, at have formået selskabet G1 ApS's regnskabsfører IT til at gøre brug af falske dokumenter, idet IT efter instruks af T som dokumentation for selskabets køb af varer og ydelser med moms jf. forhold 1, pr. e-mail sendte nedenstående forfalskede dokumenter til SKAT,

Antal (forholdsnummer)

Dato

dokument

udsteder

Beløb i kr.

Journalnummer

10

22/10-2013

Faktura 6031

G4 ApS

3.938.270,00

0100-70811-00439-16

11

22/10-2013

Faktura 6054

G4 ApS

3.675.490,00

0100-70811-00440-16

12

22/10-2013

Faktura 6081

G4 ApS

4.061.940,00

0100-70811-00441-16

13

22/10-2013

Faktura 6120

G4 ApS

4.875.490,00

0100-70811-00442-16

14

22/10-2013

Faktura 6124

G4 ApS

7.650.435,00

0100-70811-00443-16

15

22/10-2013

Faktura 6127

G4 ApS

8.376.050,00

0100-70811-00444-16

6.

dokumentfalsk af særlig grov karakter efter straffelovens § 172, stk. 2, jf. § 171,

ved den 25. oktober 2013 over for medarbejdere i SKAT med forsæt til at skuffe i retsforhold og ved omstændigheder der kan karakteriseres som særligt grove, at have gjort brug af et falskt dokument, idet sigtede som dokumentation for selskabet G1 ApS's køb af varer og ydelser med moms jf. forhold 1, pr. e-mail til SKAT sendte en forfalsket e-mail af den 20. august 2013,der urigtigt angav at være korrespondance mellem JS fra G4 ApS og medarbejdere i den kinesiske virksomhed G11,

7.

bedrageri af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 279, jf. § 286, stk. 2,

ved i perioden fra den 9. januar 2015 til den 26. februar 2015 for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, at have formået KC til at fremkalde, bestyrke eller udnytte en vildfarelse hos ansatte i F1-finanse, idet KC under instruks af sigtede tilbød F1-finanse at købe to fiktive fakturaer fra selskabet G12 v. T CVR. Nr. …13 til G13 pålydende henholdsvis 3.402.500,00 kr. og 666.666,66 kr., hvorved sigtede bestemte F1-finanse til at indgå aftale om køb af de fiktive fakturaer og udbetale ad to omgange i alt 3.766.942,71 kr., til G12 v. T alt hvorved F1-finanse led et tab eller blev udsat for en væsentlig risiko for at lide et tab på 3.766.942,71 kr.,

7.a

dokumentfalsk af særlig grov karakter efter straffelovens § 172, stk. 2, jf. § 171,

ved i perioden fra den 9. januar 2015 til den 13. januar 2015 over for medarbejdere i F1-finanse, med forsæt til at skuffe i retsforhold og under omstændigheder der kan karakteriseres som særligt grove, at have gjort brug af falske dokumenter, idet sigtede til dels via KC som dokumentation for selskabet G12 v. T CVR. Nr. …13 salg af fakturaer jf. forhold 7, pr. e-mail til F1-finanse sendte nedenstående falske dokumenter

Antal (forholdsnummer) og sendt af

Dato

dokument

udsteder

Indhold

Journalnummer

16- sendt KC

13/1-2015

e-mail

G13 driftschef v. JJ

Godkendelse af leverance pr. email

0100-70811-00458-16

17- sendt KC

13/1-2015

Leverancegodkendelse/betalingsbekræftelse

G13 v. driftschef JJ

Forfalsket underskrift tilhørende JJ

0100-70811-00459-16

18-sendt af T

10/2-2015

Kontrakt ref. 715-806219-JC

G14 v. MC

Forfalsket underskrift tilhørende ME dato den 12. januar 2015

0100-70811-00473-16 og 0100-70811-00474-16

19-sendt af T

16/2-2015

kl. 15.16

e-mail

G13 v. driftschef JJ

Korrespondance pr. email

0100-70811-00465-16

20-sendt af T

18/2-2015

kl. 10.37

e-mail

G13 v. driftschef JJ

Korrespondance pr. email

0100-70811-00462-16

21-sendt af T

18/2-2015

kl. 17.04

e-mail

G13 v. driftschef JJ

Korrespondance pr. email

0100-70811-00464-16

22-sendt af T

25/2-2015

kl. 13.09

e-mail

G13 v. driftschef JJ

Korrespondance pr. email

0100-70811-00466-16

23-sendt af T

25/2-2015

Leverancegodkendelse/betalingsbekræftelse

G13 v. driftschef JJ

Forfalsket underskrift tilhørende JJ

0100-70811-00466-16

24-sendt af T

9/3-2015 kl. 11.02

e-mail

G13 v. driftschef JJ

Korrespondance pr. email

0100-70811-00468-16

25-sendt af T

9/3-2015 kl. 15.30

e-mail

G13 v. driftschef JJ

Korrespondance pr. email

0100-70811-00469-16

26-sendt af T

10/3-2015

kl. 16.18

e-mail

G13 v. driftschef JJ

Korrespondance pr. email

0100-70811-00471-16

8.

forsøg på bedrageri af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 279, jf. § 286, stk. 2, jf. § 21,

ved i en ukendt periode forud for den 4. februar 2015 for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, at have formået KC til at forsøge at fremkalde, bestyrke eller udnytte en vildfarelse hos ansatte i F1-finanse, idet KC under instruks af sigtede tilbød F1-finanse at købe tre fiktive fakturaer fra selskabet G1 ApS, CVR. Nr. …11 T til G15 pålydende henholdsvis 269.059,00 euro, 244.405,00 euro, og 306.683,00 euro, for i alt 4.500.000,00 kr., hvilket imidlertid mislykkedes, idet F1-finanse var betænkelige ved de udenlandske fordringer,

9.

forsøg på bedrageri af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 279, jf. § 286, stk. 2, jf.§ 21,

ved i perioden fra den 7. januar 2015 til den 9. januar 2015 for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, at have forsøgt at fremkalde, bestyrke eller udnytte en vildfarelse hos ansatte i G16, G17, Y3-adresse, idet sigtede tilbød G16, G17, at købe en fiktiv faktura fra selskabet G12 v. T CVR. Nr. …13 til G13 pålydende 3.402.500,00 kr. for 3.334.450,00 kr., hvilket imidlertid mislykkedes, idet G16, G17 fattede mistanke,

9.a

dokumentfalsk af særlig grov karakter efter straffelovens § 172, stk. 2, jf. § 171,

ved i perioden fra den 9. januar 2015 til den 13. januar 2015 over for medarbejdere i G16, G17, med forsæt til at skuffe i retsforhold og under omstændigheder der kan karakteriseres som særligt grove, at have gjort brug af falske dokumenter, idet sigtede som dokumentation for selskabet G12 v. T CVR. Nr. …13 salg af faktura jf. forhold 9, pr. e-mail til G16, G17 sendte nedenstående falske dokumenter,

Antal (forholdsnummer)

Dato

dokument

udsteder

Indhold

Journalnummer

27

9/1-2015

e-mail

G13 v. driftschef JJ

email bekræftelse af faktura og levering

0100-70811-00477-16

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf og en tillægsbøde.

Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at tiltalte i medfør af straffelovens § 79, stk. 2, 2. pkt., jf. stk. 1, jf. § 78, stk. 2, skal frakendes retten til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed her i landet eller i udlandet uden at hæfte personligt og ubegrænset for virksomhedens forpligtelser.

Tiltalte har erkendt sig skyldig.

Tiltalte har påstået frifindelse for påstanden om rettighedsfrakendelse.

Anklagemyndigheden har på vegne af SKAT påstået, at tiltalte skal betale 13.577.855 kr. i erstatning.

Tiltalte har anerkendt både erstatningspligten og erstatningskravets størrelse.

Oplysningerne i sagen.

Der er afgivet forklaring af tiltalte. Denne forklaring fremgår af retsbogen.

Personlige oplysninger.

Tiltalte er tidligere straffet, senest

ved Byrettens dom af 21. november 2016 med fængsel i 30 dage, betinget, for overtrædelse af straffelovens § 139. Betingelser indtil den 5. december 2017.

Til brug for den tidligere dom blev der af Kriminalforsorgen den 28. april 2016 foretaget en undersøgelse i medfør af retsplejelovens § 808. Tiltalte blev af Kriminalforsorgen fundet egnet til at modtage en hel eller delvis betinget dom, herunder en betinget dom med vilkår om samfundstjeneste. Kriminalforsorgen har til brug for denne sag udtalt sig om tilsynsforløbet i er erklæring af 1. februar 2017.

Rettens begrundelse og afgørelse.

Tiltalte har afgivet en uforbeholden tilståelse, hvis rigtighed er bestyrket af de i øvrigt foreliggende oplysninger. Retten finder derfor tiltalte skyldig i overensstemmelse med den rejste tiltale.

Retten har lagt til grund som forklaret af tiltalte, at han begik kriminaliteten ikke for egen vinding skyld men for at skabe kapital og investere, alt med det formål i sidste ende at skaffe penge til en række forskellige NGO-projekter. Tiltalte har overført penge til en række samfundsorganisationer og kun i meget lille omfang selv forbrugt nogen af de mange penge.

Straffen fastsættes til fængsel i 4 år, jf. straffelovens § 289, stk. 1, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, og straffelovens § 172, stk. 2, jf. § 171, samt straffelovens § 279, jf. § 286, stk. 2, jf. til dels § 21.

Retten har som en skærpende omstændighed ved strafudmålingen lagt vægt på, at der er tale om gentagende og systematiske unddragelser af moms for et betydeligt beløb og over en lang periode. Det er yderligere en skærpende omstændighed, at da tiltalte opdages i sin ulovlige virksomhed og forhindres i at unddrage statskassen for yderligere beløb i moms, påbegynder han en ny ulovlig virksomhed med dokumentfalsk og bedrageri ved salg af fiktive fakturaer. Tiltalte har således unddraget moms for samlet 20,5 mio kr., begået bedrageri for 3,7 mio kr. og forsøg på samme for yderligere 7,8 mio kr. Tiltalte har begået dokumentfalsk vedrørende 27 fakturaer med et samlet pålydende på omkring 32 mio kr. Retten har endvidere som en skærpende omstændighed ved de gentagende og systematiske overtrædelser af momsloven lagt vægt på, at da SKAT indleder kontrol, bliver overtrædelserne af tiltalte forsøgt skjult med falske bilag og falske fabrikerede kontoudtog. Yderligere har retten som en skærpende omstændighed lagt vægt på, at det i forhold 2 omhandlede selskab, G2 K/S, blev oprettet af tiltalte alene med det formål at få en hurtigere udbetaling af den urigtige angivne negative momstilsvar. Retten har på den anden side ved strafudmålingen taget hensyn til, at tiltalte har aflagt fuldstændig tilståelse. Retten har endvidere taget hensyn til, at tiltalte samtidig ved denne dom frakendes retten til at drive virksomhed i selskabsform. Retten finder ikke, at det oplyste om tiltaltes bevæggrunde for den udøvede kriminalitet kan indgå ved strafudmålingen som hverken en skærpende eller en formildende omstændighed.

Der er ikke grundlag for at gøre nogen del af straffen betinget heller ikke med vilkår om samfundstjeneste. Der henvises herved til karakteren og alvoren af kriminaliteten som den også er udtrykt ved længden af den idømte fængselsstraf.

I medfør af straffelovens § 58, stk. 2, idømmes tiltalte en tillægsbøde på 20.612.000 kr., subsidiært fængsel i 60 dage.

Straffen omfatter også den betingede straf i dommen af 21. november 2016, jf. straffelovens § 61, stk. 1.

Påstanden om rettighedsfrakendelse i medfør af straffelovens § 79, stk. 2, 2. pkt. tages til følge, idet tiltaltes adfærd med bl.a. stiftelse af et selskab alene med det formål at begå momssvig, sammenholdt med det oplyste om bevæggrundene for hans kriminalitet, begrunder en nærliggende risiko for, at han på ny vil misbruge sin indflydelse på et selskab, hvis han får mulighed herfor.

Den nedlagte erstatningspåstand tages til følge som nedenfor bestemt.

T h i k e n d e s f o r r e t:

Tiltalte T skal straffes med en fællesstraf på fængsel i 4 år.

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 20.612.000 kr. Forvandlingsstraffen er fængsel i 60 dage.

Tiltalte frakendes retten til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed her i landet eller i udlandet uden at hæfte personligt og ubegrænset for virksomhedens forpligtelser.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

Tiltalte skal endvidere inden 14 dage betale erstatning til SKAT med 13.577.855 kr.

………………………………………………………………………………………

Østre Landsrets dom af den 30. januar 2018, sags nr. S-567-17

Byrettens dom af 2. februar 2017 (8647/2016) er anket af T med påstand om formildelse, således at fængselsstraffen formildes, og således at der sker frifindelse for påstanden om rettighedsfrakendelse. Tillægsbøden og erstatningsafgørelsen er således ikke omfattet af anken.

Anklagemyndigheden har endeligt påstået stadfæstelse, dog således at tillægsbøden nedrundes til 20.600.000 kr.

Personlige forhold

Der er til brug for ankesagen indhentet en retspsykiatrisk erklæring af 25. januar 2018 fra Justitsministeriet, Retspsykiatrisk Klinik. I erklæringen konkluderes, at T ikke er sindssyg og ikke kan antages at have været det på tidspunktet for det påsigtede. Det tilføjes blandt andet: "Den aktuelle kriminalitet skal klart ses i kontekst med [T's] personlighedsmæssige egenart i form af psykisk lidelse... [Han] findes herefter omfattet af straffelovens § 69, men man kan ikke, såfremt han findes skyldig, pege på nogen foranstaltning, jf. straffelovens § 68, 2. pkt., til imødegåelse af en vis risiko for fremtidig ligeartet kriminalitet, som mere formålstjenlig end straf".

Forklaringer

Tiltalte har i landsretten givet forklaring om sine personlige forhold.

Tiltalte har forklaret blandt andet, at han midt i 2016 har aftalt en tilbagebetalingsordning med SKAT. Han betaler 20.000 kr. af sin løn hver måned.

Landsrettens begrundelse og resultat

Landsretten finder i overensstemmelse med den retspsykiatriske erklæring, at T er omfattet af straffelovens § 69. Landsretten finder det imidlertid ikke formålstjenligt at træffe bestemmelse om foranstaltninger som nævnt i straffelovens § 68, 2. pkt., i stedet for at idømme straf.

Fængselsstraffen findes af de grunde, der er anført af byretten, passende. Landsretten finder således ikke grundlag for at udmåle en mildere straf end fængsel i 4 år samt en tillægsbøde under henvisning til straffelovens § 82, nr. 7, 9, 11, 12 eller 14. Landsretten bemærker herved, at byretten har taget hensyn til tiltaltes tilståelse og bestemmelsen om rettighedsfrakendelse, samt at den indgåede afdragsordning ikke findes at kunne medføre, at der bør udmåles en kortere fængselsstraf end fængsel i 4 år.

Tillægsstraffen, der er fastsat efter straffelovens § 50, stk. 2, nedsættes i overensstemmelse med anklagemyndighedens påstand til 20.600.000 kr., subsidiært fængsel i 60 dage.

Landsretten tiltræder byrettens bestemmelse om rettighedsfrakendelse, der ikke er begrænses og således må anses for at være sket indtil videre, jf. herved straffelovens § 79, stk. 3.

Landsretten stadfæster derfor dommen.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.

T h i k e n d e s f o r r e t:

Byrettens dom i sagen mod T stadfæstes med den ændring, at tillægsbøden nedsættes til 20.600.000 kr.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.