Dokumentets metadata

Skattepligt - fraflytning - sommerhus - ingen erhvervsmæssige interesser i Danmark

Sagen angik, om skatteyderen ved den anmeldte flytning til Frankrig i 2007 havde opgivet sin skattepligt til Danmark. Landsretten fandt, at skatteyderens sommerhus, som var erhvervet i tilknytning til den anmeldte flytning, udgjorde en bopæl i kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1's forstand. I den forbindelse tillagde landsretten det også betydning, at han i de for sagen relevante indkomstår havde opholdt sig i sommerhuset i perioder året rundt. Skatteyderen blev herefter anset for skattepligtig til Danmark

Landsretten fandt endvidere, at skatteyderen havde haft midtpunkt for sine livsinteresser i Danmark, hvorfor beskatningsretten også tilkom Danmark.

Landsretten stadfæstede herefter byrettens dom.

Parter

A

(v/adv. Leo Jantzen)

Mod

Skatteministeriet

(v/Kammeradvokaten v/adv. Ann-Cathrine Pedersen)

Afsagt af Landsretsdommerne

Bodil Dalgaard Hammer, Niels Fenger og Rasmus A. Kristensen (kst.)

Sagens oplysninger og parternes påstande

Københavns Byrets dom af 9. januar 2018 (BS 39B-8173/2016) (SKM2018.76.BR) er anket af A med påstand som for byretten om, at hans skatteansættelser for indkomstårene 2010, 2011, 2012 og 2013 hjemvises til fornyet behandling hos SKAT.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået stadfæstelse.

Supplerende sagsfremstilling

Ved købsaftale af den 7. august 2007 og endeligt skøde af den 25. august 2007 erhvervede A sommerhuset beliggende Y2-adresse, med overtagelse den 1. november 2007. Sommerhuset blev opført i 1964, og købssummen var på 4.300.000 kr.

Det er på 104 kvm og har ifølge BBR-meddelelsen bl.a. fire værelser og to badeværelser.

Ifølge købsaftalen havde sælger ombygget sommerhuset inden salget. Sommerhuset havde status som sommerhus.

Forklaringer

Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af A, der har forklaret bl.a., at parcelhuset på Y1-adresse var til salg i lejeperioden. Det blev dog ikke annonceret i aviser og på nettet i lejeperioden, da man reelt ikke kan sælge et udlejet hus. Lejer skulle i opsigelsesperioden acceptere åbent hus. Han har ikke overnattet på Y1-adresse, efter at han flyttede til Frankrig. Ejendomsmægleren sagde, at det var nemmere at sælge et møbleret hus, og det var grunden til, at han ikke i 2007 flyttede indboet fra Y1-adresse til Frankrig. Møblerne blev senere flyttet til sommerhuset i Y7-by. Han købte i 2007 møbler til den franske lejlighed, der kun var delvist møbleret. Det var oprindeligt hans plan at købe en lejlighed i Frankrig, men han opgav denne plan, da huset i Danmark ikke blev solgt.

Han har ikke haft et vedvarende kæresteforhold til NP. Det sluttede kort efter, at de blev gift, da han fik at vide af en underbo, at hun havde et kæresteforhold til en anden. Hertil kom, at forholdet blev besværliggjort af, at NP ikke kan lide hans børn. De er forblevet venner og har rejst en del sammen, herunder for ca. halvanden måned siden. NP var med til at købe møblerne til den franske lejlighed i 2007.

Han havde kigget i 3-4 måneder efter et sommerhus i Danmark. Han var begyndt at blive "panikagtig", så han slog til. Sommerhuset er et typisk sommerhus med loft til kip. Det indeholder tre soveværelser, et større og to mindre. Køkken og stue består af ét stort fælles rum. Da han købte sommerhuset, havde det fået ny tagbeklædning og var blevet udvidet, ligesom der var isat nye vinduer. Der var desuden blevet etableret nyt køkken og bad. Det var således i god stand ved overtagelsen. Siden da har han blot lavet mindre renoveringer. I sommerhuset er der telefonstik og parabolantenne, og han har siden maj 2008 haft internetadgang via telefon i sommermånederne. Huset ligger i et typisk sommerhusområde, hvor der ikke er vejbelysning. Han handler i Y7-by by, der ligger 2,5 km væk. Huset er ikke isoleret som et helårshus, idet der kun er 15 cm Rockwool i vægge og loft. Hertil kommer, at det har elvarme, så det er dyrt at opvarme om vinteren. Efter hans opfattelse er sommerhuset helårsanvendeligt, men ikke egnet til helårsbolig. Han har undertiden brugt sommerhuset i perioden oktober-februar, og han har bl.a. boet i sommerhuset, når han var hjemme i Danmark i december-januar måned. Herudover har han siden februar 2018 af økonomiskeårsager været nødsaget til at bo fast i sommerhuset. Han ville ikke have købt et så dyrt sommerhus, hvis han vidste, hvor svært det ville blive at sælge huset på Y1-adresse

Forskellene i beløbene på indtægtsangivelserne for henholdsvis de danske og de franske selvangivelser skyldes, at ratepensioner beskattes i Danmark, men ikke i Frankrig. Huslejen i Frankrig blev betalt via hans franske bank, og det samme er tilfældet for indkøb og regninger.

Procedure

Parterne har for landsretten gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed. A har herudover gjort gældende, at såfremt han må anses for at have bopæl i Danmark, følger det af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Frankrig, at beskatningsretten i det hele tilkommer Frankrig. Skatteministeriet har hertil gjort gældende, at beskatningsretten i denne situation tilkommer Danmark, da A har centrum for sine livsinteresser her i landet.

Retsgrundlaget

Af den juridiske vejledning 2018-2, pkt. C,F.1.2.3, fremgår bl.a. følgende:

"Om skattepligten ophører ved fraflytning afgøres ud fra, om den skattepligtige har bevaret bopæl her i landet. Se KSL § 1, stk. 1, nr. 1.

…

Rådighed over helårsbolig

Ved vurderingen af om skattepligten er ophævet i forbindelse med fraflytningen, tillægges det i praksis størst vægt, om skatteyderen har bevaret sin rådighed over en helårsbolig.

I de tilfælde, hvor skatteyderen efter fraflytningen fortsat har rådighed over en helårsbolig, er dette normalt en tilstrækkelig grund til at anse bopælen for opretholdt, medmindre skatteyderen har haft til hensigt at bosætte sig varigt i udlandet. Se fx TfS 1991, 132 LSR og SKM2016.168.BR, hvor der var en skærpet bevisbyrde for, at personen var fraflyttet.

Det er en betingelse for at anse bopælen bevaret, at personen under en eller anden form - helt eller delvis - har rådighed over en bolig her i landet.

…

Særligt om sommerhuse

Den fortsatte besiddelse af et sommerhus eller anden ejendom, der ikke kan sidestilles med helårsbolig, statuerer som udgangspunkt ikke bopæl, hvis sommerhuset kun anvendes til ferie eller lignende. Se afsnit C.F.1.2.1.

Hvis sommerhuset ikke kan karakteriseres som usædvanligt med hensyn til pris, størrelse og faciliteter, anses bopælen som udgangspunkt ikke for opretholdt, hvis sommerhuset udelukkende anvendes i ferieøjemed, og har status som sommerhus. Se TfS 1990, 163 LSR.

Benyttes sommerhuset udelukkende til ferie eller lignende bevirker sommerhusets eventuelle høje standard ikke i sig selv, at bopæl anses for opretholdt.

Foreligger der andre væsentlige tilknytningsmomenter til Danmark, typisk i form af erhvervsinteresser, vil afgørelsen af, om den pågældende fortsat har bopæl her i landet ske på grundlag af en samlet bedømmelse af de foreliggende omstændigheder.

…

Hvis sommerhuset rent faktisk har fungeret som skatteyderens bolig, bliver bopælen anset som bevaret ved fraflytningen. Se TfS 1985, 169 LSR. Det gælder også, selv om begge ægtefællerne fraflytter. Se også SKM2016.212.BR."

Af artikel 2, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 36 af 27. juni 1958 af overenskomst af 8. februar 1957 med Frankrig til undgåelse af dobbeltbeskatning m.v. fremgår følgende:

"En fysisk person har sit skatteretlige domicil på det sted, hvor han har sin faste bopæl, dette udtryk forstået som centrum for den pågældendes livsinteresser, det vil sige det sted, med hvilket han har de stærkeste personlige forbindelser."

Ved lov nr. 85 af den 20. februar 2008 om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem Danmark og henholdsvis Frankrig og Spanien blev regeringen bemyndiget til at opsige dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Frankrig. Dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Frankrig blev herefter ophævet med virkning fra den 1. januar 2009. Det fremgår af den nævnte lovs § 3, stk. 1, at personer, som den 28. november 2007 var hjemmehørende i Frankrig, og som den 31. januar 2008 modtog efterløn eller pension, som efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten kun kunne beskattes i dette land, var fritaget for beskatning af de pågældende indtægter, så længe vedkommende forbliver hjemmehørende i Frankrig.

Landsrettens begrundelse og resultat

Spørgsmålet i denne sag er i første række, om A har opgivet dansk bopæl og i bekræftende fald, om der senere er genindtrådt skattepligt som følge af tilflytning. Er skattepligten ikke ophørt efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, opstår der dernæst spørgsmål om, hvorvidt Danmark har bevaret beskatningsretten, eller om denne i medfør af dobbeltbeskatningsreglerne er overgået til Frankrig.

Ved vurderingen af, om A opgav sin bopæl i Danmark ved sin anmeldte flytning til Frankrig i september 2007, skal der tages hensyn til såvel As faktiske boligforhold som til hans subjektive hensigter. Bevisbyrden for, at der er sket fraflytning, påhviler A.

Umiddelbart før, han anmeldte flytning til Frankrig, og i nær tidsmæssig sammenhæng med, at han satte sit parcelhus på Y1-adresse til salg, købte A sommerhuset Y2-adresse. Sommerhuset er ikke godkendt som helårsbolig. Henset til bl.a. dets størrelse, stand og købesum må huset imidlertid i skatteretlig henseende sidestilles med en helårsbolig. Det er også indgået i vurderingen, at A for landsretten har anført, at han i den relevante periode har anvendt sommerhuset til ophold i bl.a. juleferien, og at kontoudskrifter vedrørende bankhævninger fra området viser, at han også uden for sommerperioden i de relevante indkomstår ofte har opholdt sig i området omkring sommerhuset.

Landsretten lægger efter As forklaring til grund, at NP og As beslutning om at indgå ægteskab var motiveret af økonomiske grunde. A har imidlertid også forklaret, at de var kærester, da A anmeldte sin flytning til Frankrig i september 2007, at de i hvert fald i store dele af perioden op til deres ægteskab indgået 8. maj 2010 fortsatte med at være kærester, og at kæresteforholdet først ophørte efter ægteskabets indgåelse. A har efter sine egne oplysninger i 2010-2013 opholdt sig i Danmark i mellem 160 og 180 dage om året. Han købte ikke ejendom i Frankrig, men lejede en delvist møbleret lejlighed.

Landsretten tiltræder på dette grundlag, at det ikke er godtgjort, at A i de omhandlede indkomstår havde opgivet sin bopæl i kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1's, forstand. Hverken det forhold, at sommerhuset ikke havde status som helårsbeboelse, eller den omstændighed, at skattemyndighederne tidligere havde fundet, at bopælen var opgivet, kan føre til et andet resultat.

Spørgsmålet er herefter, om A efter dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 2, nr. 4, havde sit centrum for livsinteresser i Frankrig og af den grund ikke var skattepligtig i Danmark. Det bemærkes herved, at der er enighed om, at A i indkomstårene 2010-2013 blev behandlet som skattepligtig i Frankrig, og at overgangsreglen i § 3, stk. 1, i den nævnte lov nr. 85 af den 20. februar 2008 indebærer, at A, såfremt han efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten måtte anses for at have haft sit centrum for livsinteresser i Frankrig, uanset opsigelsen af overenskomsten, fortsat vil være fritaget for dansk beskatning af sine pensionsindtægter.

I de relevante indkomstår havde A bolig til rådighed i såvel Danmark som Frankrig. A har ikke fremlagt kontoudskrifter el.lign., der dokumenterer omfanget af hans livsførelse i Frankrig. Han har imidlertid efter det oplyste haft ophold i Danmark i nogenlunde samme omfang som i Frankrig. Endvidere var han som anført i dele af den relevante periode kæreste og gift med NP, der var bosat i Danmark. Samtlige As indtægter stammer fra Danmark, og As eneste erhvervsmæssige aktivitet bestod i at udleje et rækkehus i Danmark til sin mor. A købte på intet tidspunkt i den relevante periode fast ejendom i Frankrig, men indgik lejeaftale vedrørende en delvist møbleret lejlighed.

Landsretten finder herefter, at centrum for As livsinteresser i dobbeltbeskatningsoverenskomstens forstand lå i Danmark, og at Danmark således har bevaret beskatningsretten.

Landsretten stadfæster på dette grundlag byrettens dom.

A skal betale sagsomkostninger for landsretten med 100.000 kr. i form af udgifter til advokatbistand inkl. moms. Ved fastsættelsen af beløbet til dækning af udgifterne til advokatbistand er der ud over sagens værdi taget hensyn til sagens omfang og varighed.

T h i k e n d e s f o r r e t:

Byrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for landsretten skal A betale 100.000 kr. til Skatteministeriet.

Det idømte skal betales inden 14 dage efter denne doms afsigelse.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.