Dokumentets metadata

Skønsmæssig ansættelse - lønindkomst - maskeret udlodning

Sagen angik, hvorvidt skatteyderen skulle beskattes af en skønsmæssigt ansat lønindkomst på kr. 700.000,- for hvert af indkomstårene 2007 og 2008 samt af maskeret udlodning med kr. 2 mio. Byretten havde udtalt, at allerede fordi skatteyderen ikke havde selvangivet fyldestgørende, havde skattemyndighederne været berettiget til at ansætte indkomsten skønsmæssigt. Skatteyderen havde ikke godtgjort, at den skønsmæssige ansættelse af lønindkomst var sket på et forkert eller mangelfuldt grundlag eller var åbenbart urimeligt. Herunder kunne det ikke anses for en fejl, at skattemyndighederne ikke havde udarbejdet en privatforbrugsopgørelse. Byretten havde endvidere fundet, at det var med rette, at SKAT havde anset skatteyderen for skattepligtig af et beløb på kr. 2 mio. i maskeret udlodning.

Landsretten udtalte, at der i sagen var betydelige uregelmæssigheder i selskabernes bogføring, at der manglede bagvedliggende bilag til de involverede bankkonti, at der manglede regnskabsmateriale og nærmere oplysninger om ejerforholdene i et koncernselskab i Panama, samt at der i et betydeligt omfang var tale om personsammenfald og interessefællesskab. Landsretten fandt på den baggrund, at skatteyderen skulle føre et sikkert bevis for, at der ikke var grundlag for de foretagne indkomstforhøjelser. Skatteyderen havde ikke for landsretten ført et sådant bevis, og landsretten stadfæstede derfor af de af byretten anførte grunde byrettens dom om frifindelse af Skatteministeriet.

Parter

A

(v/adv. Anna Bæstkær Christensen, prøve)

Mod

Skatteministeriet

(v/Kammeradvokaten v/adv. Camilla Bjerg Nielsen i henhold til proceduretilladelse)

Afsagt af Landsretsdommerne

Thomas Lohse, Inge Neergaard Jessen og Pia Blaabjerg Andersen (kst.)

Næstved Rets dom af 6. februar 2018 (BS 18-163/2018, SKM2018.170.BR)) er anket af A med påstand som for byretten om, at A's skatteansættelse for indkomståret 2007 nedsættes med kr. 2.287.148, og at A's skatteansættelse for indkomståret 2008 nedsættes med kr. 618.685, subsidiært at A's skatteansættelse for indkomstårene 2007 og 2008 hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået stadfæstelse.

Supplerende sagsfremstilling

A har i forbindelse med ankesagen fremlagt blandt andet dokumentet "Underskriftskort, kvittering og tegningsberettigede" til konto X3 (benævnt "Q-konto") i F1-bank tilhørende G6 inc, hvoraf fremgår, at G6 inc. alene blev tegnet af IB, samt fuldmagt til IB til konto X4 (benævnt "Z-konto") i F1-bank tillige tilhørende G6 inc.

Skatteministeriet har i forbindelse med ankesagen fremlagt G1's årsrapport for perioden 1. januar til 31. december 2006, hvoraf blandt andet fremgår, at selskabet ejede samtlige kapitalandele i anpartsselskaberne G2 (G2-selskaberne).

Forklaringer

Der er i landsretten afgivet supplerende forklaringer af A, IB, KM og SK.

A har forklaret blandt andet, at han også arbejdede mange timer i tiden efter 2006. I perioden 2006 - 2008 varetog han renoveringen af lejlighederne i Y1, som de havde opkøbt i selskaberne. Hans arbejdsopgaver bestod blandt andet i udskiftning af lofter og badeværelser samt kontakten til håndværkerne. Da de havde afsluttet ejendomsprojekterne i Y1, opkøbte de Y5 og Y6 i Y7-by, som de tillige satte i stand. De havde projekterne på Fyn i ca. et år.

Han afbrød sit samarbejde med IB i 2010-11.

Det er korrekt, at han i 2007 modtog 412.852 kr. og i 2008 81.315 kr. i lønvederlag. For at få sin og sin ægtefælles privatøkonomi til at hænge sammen måtte han i 2008 bede sin ægtefælle om at finde et fast arbejde. Hun fik arbejde i en skovbørnehave, hvor hun tjente ca. 20.000 kr. om måneden før skat. I løbet af 2008 var de også nødsaget til at låne penge af hans svigermor. Det endte dog med at blive en gave, da de ikke kunne betale lånene tilbage. De havde i denne periode blandt andet vanskeligt ved at betale deres terminer.

Han antager, at posteringen på kontoen "Ø-konto" den 13. april 2007 på 250.000 kr. med teksten "Lån udbetalt" var et beløb, som IB foranstaltede overført, så han kunne afholde omkostninger forbundet med renoveringen af lejlighederne. IB var træt af, at han konstant kontaktede ham for at få overført penge til brug ved indkøb af materialer o.l. Deres aftale vedrørende kontiene var enslydende gennem hele forløbet.

Han havde spurgt ind til salget af lejlighederne i Y1. Han stolede på de oplysninger, han fik fra IB. Set i bakspejlet burde han nok have set kontoudtogene.

Det var IB, der uden hans kendskab registrerede ham som stifter og direktør i de mange selskaber. Han husker ikke, at han havde givet IB fuldmagt hertil. Han ved ikke, hvorfor IB på et tidspunkt lod ham udtræde af nogle af selskaberne for efterfølgende at lade ham træde ind igen. Der skete ingen ændringer i hans arbejdsopgaver i den periode, hvor han var udtrådt. Det var IB, der oprettede G20.

Han underskrev årsrapporterne efter anvisning fra IB. Han skimmede årsrapporterne, inden han skrev dem under. Han var ikke opmærksom på, at der var taget revisorforbehold.

I forbindelse med renoveringsprojekterne antog han smede og elektrikere til det arbejde, han ikke selv kunne udføre. Der var til tider også andre personer tilknyttet projekterne, men det var nogen, SK kendte. Han lærte SK at kende gennem IB, som antog SK ad hoc. Han har intet kendskab til de "5 EU-workers", som er anført på faktura 00001 af 30. november 2005.

Ansættelseskontrakterne omtalt i anpartshaveroverenskomsten blev aldrig udfærdiget. Han var ikke inde over nogen beslutninger som omtalt i anpartshaveroverenskomstens pkt. 4.1.

Han kender ikke KM. Han har alene set ham en eller to gange. Han er ikke bekendt med, at de 2.000.000 kr., som fremgår som en a conto udbetaling i mailen af 6. juli 2007 fra IB til KM indgik på Z-konto-kontoen. Han er alene bekendt med, at de penge, der kom ind i selskaberne, blev anvendt til investering i nye ejendomme. Han kender ikke noget til den konkrete udbetaling. IB må have investeret beløbet i eget regi.

IB har forklaret blandt andet, at deres arbejdsfordeling i forbindelse med renoveringen af lejlighederne i Y1 var således, at han fandt ejendommene og sikrede finansieringen, hvorefter A varetog renoveringen af lejlighederne.

I slutningen af 2005 ville han og A gerne købe de øvrige 48 investorer ud af projektet, så de hver ejede 50 % af anparterne. Han hæftede sig ikke ved, at det fremgik af anpartshaveroverenskomsten, at der skulle udfærdiges ansættelseskontrakter, eller at visse beslutninger krævede 75 % af stemmerne. A var aldrig involveret i beslutninger vedrørende køb af ejendomme. A stod alene for renovering af ejendommene. Han og A talte dagligt sammen i en periode på 3 år. Han nævnte sine dispositioner for A, som nikkede til dem.

Da ejendomsprojekterne i Y1 var afsluttet i løbet af en 2-årig periode, gik de straks i gang med nye projekter, hvor de købte ejendomme på Fyn og drev en vognmandsvirksomhed fra Y1.

A ejede i 2004 30 % af anparterne i moderselskabet G6 inc., som var beliggende i Panama, men han var ikke tegningsberettiget og havde derfor ikke adgang til selskabets konti i F1-bank. Han var selv ene tegningsberettiget i selskabet. Han fik kontiene tilhørende G6 inc. oprettet i F1-banks afdeling i Y8-by. Han var ene ansvarlig for indsættelser og hævninger på kontiene.

A havde et hævekort til kontoen "Ø-konto". På denne konto kunne han hæve penge til brug ved renoveringsprojekterne.

Han sendte mailen af 6. juli 2007 til G5´s advokat, fordi han ville fastholde selskabet i deres forpligtelser i henhold til købsaftalen mellem G5 og G2-selskaberne. Det var en internt dokument. Den vedhæftede refusionsopgørelse var ikke endelig, idet det var muligt, at G5 havde indsigelser til opgørelsen. Beløb indbetalt af G5 til Z-konto-kontoen vil stå anført som indbetalt med check, idet selskabet altid anvendte denne betalingsform.

Pengene, de fik ind ved salget af lejlighederne til G5, blev anvendt til investering i fem ejendomme på Fyn og vognmandsvirksomheden. De havde et konstant behov for penge til nye investeringer. A conto udbetalingen på 2.000.000 kr., som ikke fremgår på Z-konto-kontoen, kan være anvendt i forbindelse med køb af ejendomme i selskaberne G19 og G25 og indbetalt på klientkontoen tilhørende den advokat, som forestod berigtigelsen af købet af de nye ejendomme. A conto udbetalingerne indgik i koncernen til køb af nye ejendomme, som de købte i eget regi, hvorved menes i G26-selskaberne. Beløbet er ikke udbetalt til ham eller A personligt.

Han, A og IM fik hver udbetalt 20.000 kr. om måneden. Han antager, at det fremgår af kontoen "Ø-konto", at A årligt fik udbetalt 240.000 kr. i løn. A afleverede kvitteringer for sine udlæg på deres kontor, og på denne måde holdt han styr på, hvilke udgifter A havde afholdt.

Han foranstaltede, at A udtrådte af G2-selskaberne, da de færdigrenoverede lejligheder skulle sælges, og lod ham registrere igen, da de skulle bruge selskaberne til de nye projekter på Fyn, hvor A atter stod for renoveringen. Dette var i stedet for at stifte nye selskaber.

Der er i årsrapporten for perioden 18. oktober 2006 til 31. december 2007 i G24 noteret et tilgodehavende hos G27 på 1.800.564 kr., idet han i denne regnskabsperiode forventede at modtage indtægten ved salget af lejlighederne til G5. Det skete dog ikke, idet G5 gik konkurs.

Det bekymrede ham ikke, at der var taget revisorforbehold i årsrapporterne, idet han kendte forholdene i selskaberne. Registreret revisor JJ, som forestod revisionen, varetog tillige bogføringen i selskaberne. JJ var på grund af den manglende bogføring ikke selskabets revisor fra 2008 og frem.

KM har forklaret blandt andet, at han alene har hilst få gange på A, som han mødte gennem IB. Rammeaftalen vedrørende de 39 lejligheder blev forhandlet med IB. Lejlighederne var beliggende i Y9.

Mange af lejlighederne var finansieret med pantebreve, og det viste sig vanskeligt for G5 at få tilladelse til at overtage gælden i lejlighederne, inden for de få måneder, de havde fået til at få det afklaret. Mailen, som IB sendte den 6. juli 2007, vedrører deres selskaber og ikke dem personligt. Refusionsopgørelsen er udtryk for, hvorledes IB mente købesummen skulle berigtiges. Han har ikke personligt accepteret refusionsopgørelsen, men sendt den ned i deres bogholderi til videre foranstaltning. Han ved ikke, om G5, som oplyst af IB i mailen, har udbetalt henholdsvis 500.000 kr., 1.500.000 kr. og 2.000.000 kr. I hele 2007 manglede G5 likviditet. De solgte intet i 2007. Han antager dog, beløbene er betalt, hvis han har forklaret dette i forbindelse med en tidligere sag mod IB. Han antager, at IB lavede refusionsopgørelsen for at fremskynde processen. De havde travlt med at komme af med lejlighederne. G5 fik aldrig bevilget gældsovertagelse og fik aldrig skøde på lejlighederne. Lejlighederne endte alle med at blive solgt på tvangsauktion.

SK har forklaret blandt andet, at han tidligere renoverede ejendomme. I dag har han et fleksjob. Han kender A gennem IB. Han har også arbejdet for KM. Han sleb gulve for IB. Han blev tilkaldt ad hoc. Han mener, at det som regel var IB, der ringede til ham. Han husker alene A fra sit arbejde i lejlighederne i Y9, hvor A udførte malerarbejde og forskellige andre ting. Han mener, han refererede til A, men at han fik materialer fra både ham og IB. Han fik kontant betaling for sit arbejde. Der var andre håndværkere end ham og A i lejlighederne, men det var ikke nogen, han havde antaget. Han kom altid alene. Han kender intet til de "5 EU-workers", som fremgår af faktura 00001 af 30. november 2005. Han så dem ikke i lejlighederne. Han var bekendt med, at A og IB havde et samarbejde, men ikke hvori det nærmere bestod. Han ved ikke, hvad der skete med lejlighederne, efter de var blevet renoveret.

Han er ikke bekendt med, at han skulle være stifter af selskabet G14. Han har ikke stillet selskabskapitalen. Han var alene direktør i selskabet i en måned og havde intet at gøre med selskabets bogføring. Han kender intet til G7 inc.

Procedure

Parterne har for landsretten gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed.

A har supplerende anført, at han ikke havde adgang til G7 inc.s konto i F1-bank, hvor en a conto udbetaling på 2.000.000 kr. fra G5 vedrørende salget af de 39 lejligheder tilhørende G2-selskaberne ifølge SKAT skulle være indsat. Beløbet kan ikke følges herfra.

Skatteministeriet har således ikke godtgjort, at A skulle have fået del i dette beløb.

Skatteministeriet har vedrørende det skønsmæssigt fastsatte lønvederlag supplerende anført blandt andet, at SKAT ikke er forpligtet til at udarbejde en privatforbrugsberegning, jf. SKM2018.14.ØLR, SKM2014.744.VLR og SKM2013.125.VLR. Vedrørende maskeret udbytte har Skatteministeriet supplerende anført blandt andet, at uanset at provenuet fra salget af de 39 lejligheder til G5 tilkom G2-selskaberne er i hvert fald en del af provenuet uden at være indtægtsført tilgået selskabet G7 inc., hvis regnskabsføring og aktiviteter ikke er nærmere oplyst.

Landsrettens begrundelse og resultat

Af samtlige af de i sagen fremlagte årsrapporter for perioden 1. januar 2007 til 31. december 2007 vedrørende både holding- og driftsselskaber i koncernen hjemmehørende i Danmark, fremgår, at der er konstateret betydelige uregelmæssigheder i selskabernes bogføring. Der er ikke fremlagt årsrapporter for G2-selskaberne eller øvrige selskaber i koncernen for 2008 eller bogføringsmateriale vedrørende dette indkomstår. Kontobevægelserne på de enkelte konti er ikke understøttet af bagvedliggende bilag i form af f.eks. lønsedler eller fakturaer. Der er tillige ikke fremlagt regnskabs eller bogføringsmateriale for selskabet G7 inc. eller nærmere oplysninger om ejerforholdene i dette selskab, som efter det oplyste er hjemmehørende i Panama. A har dog for byretten forklaret, at han ejer 50 % af koncernen, hvorfor der må antages i et betydeligt omfang at være tale om personsammenfald og interessefællesskaber.

Under disse omstændigheder finder landsretten, at det påhviler A at føre et sikkert bevis for, at Landsskatteretten ikke har haft det fornødne grundlag for at forhøje A's lønvederlag i 2007 og 2008 som sket, samt for at halvdelen af de udeholdte indtægter på 4.000.000 kr. ikke er tilgået ham, eller at beløbet i øvrigt ikke er tilgået selskaber forskellige fra kreditorselskaberne, hvori han havde personlig interesse, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Landsretten finder, at A ved de afgivne vidneforklaringer og fremlagte dokumenter heller ikke for landsretten har ført et sådant bevis. Det af A anførte vedrørende hans manglende adgang til Z-konto-kontoen kan ikke føre til en anden vurdering.

Med disse bemærkninger og af de af byretten i øvrigt anførte grunde, tager landsretten herefter den af Skatteministeriet nedlagte påstand om stadfæstelse til følge.

A skal betale sagsomkostninger for landsretten til Skatteministeriet med i alt 100.000 kr. til udgifter til advokatbistand inkl. moms. Ved fastsættelsen af beløbet til dækning af udgifterne til advokatbistand er der ud over sagens værdi taget hensyn til sagens omfang og varighed.

T h i k e n d e s f o r r e t:

Byrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for landsretten skal A betale 100.000 kr. til Skatteministeriet.

Det idømte skal betales inden 14 dage efter denne doms afsigelse.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.