Dokumentets metadata

Offentliggjort:27-12-2018
Dokumenttype:Nyhedsbrev til virksomheder


L 103 Ændring af vægtafgiftsloven vedrørende visse traktorer

Ændring af vægtafgiftsloven - visse traktorer

Registreringspligtige, benzindrevne traktorer og registreringspligtige påhængsvogne hertil samt godkendte traktorer uanset brændstof skal fra 1. februar 2019 ikke længere betale vægtafgift.

Ændringen har virkning for afgiftsperioder, der løber fra og med 1. februar 2019. Der vil ikke ske regulering eller tilbagebetaling af vægtafgift for den del af et køretøjs afgiftsperiode, som ligger efter 1. februar 2019.

Ophævelen af vægtafgift omhandler kun køretøjer, hvor vægtafgiften for traktorer udgjorde 61,85 kr. årligt, mens vægtafgiften for påhængsvogne til godkendte traktorer udgjorde 41,25 kr., jf. § 5 i lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v.