Dokumentets metadata

Dokumentets dato:20-11-2018
Offentliggjort:29-11-2018
SKM-nr:SKM2018.600.SR
Journalnr.:18-1334998
Referencer.:Momsloven
Dokumenttype:Bindende svar


Moms - momsfritagelse - avis

Skatterådet bekræfter, at publikationen A opfylder betingelserne for at kunne anses som en avis i momslovens forstand, jf. momslovens § 34, stk. 1, nr. 18.


Under hensyn til skattemyndighedernes tavshedspligt, jf. skatteforvaltningslovens § 17, offentliggøres det bindende svar i redigeret form.

Spørgsmål

  1. Kan det bekræftes, at avisen A er en avis i momslovens forstand, og den kan sælges uden opkrævning af moms, jf. momslovens § 34, stk. 1, nr. 18.

Svar

  1. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

A er en landsdækkende publikation, som udkommer 12 gange om året. Publikationen sælges hovedsageligt i løssalg.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at publikationen A kan anses som en avis i momslovens forstand, således at den kan sælges uden moms (0-momssats), jf. momslovens § 34, stk. 1, nr. 18.

Begrundelse

A udkommer en gang månedligt og opfylder dermed grundbetingelsen i momslovens § 34, stk. 1, nr. 18, hvorefter levering af aviser, som normalt udkommer med mindst ét nummer månedligt, er fritaget for moms.

Momslovens § 34, stk. 1, nr. 18, angiver ikke, hvornår der foreligger en "avis" i momslovens forstand.

Kriterierne for, hvornår der foreligger en avis i momslovens forstand er dannet af det nu nedlagte Momsnævn, og det er fortsat Momsnævnets kriterier, der anvendes i forbindelse med vurderingen af, om en publikation kan anses som en avis i momslovens forstand.

For at en publikation kan anses som en avis, skal følgende forudsætninger være opfyldte:

I forbindelse med en helhedsvurdering af publikationen kan der derudover tages hensyn til:

Det er Skattestyrelsens samlede vurdering, at A opfylder betingelserne for at kunne anses som en avis i momslovens forstand, jf. momslovens § 34, stk. 1, nr. 18. Avisen kan derfor sælges til 0-momssats, og der er fradragsret for den købsmoms, der vedrører fremstilling m.m. af avisen efter momslovens almindelige regler.

Det bemærkes, at virksomheder, der udgiver aviser er omfattet af lønsumsafgiftsloven, jf. lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1, og skal betale lønsumsafgift af værdien af virksomhedens salg af aviser, jf. lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 5. Afgiften er 3,54 pct. af afgiftsgrundlaget, jf. lønsumsafgiftslovens § 5, stk. 4.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Momslovens § 34, stk. 1, nr. 18, har følgende ordlyd:

"Følgende leverancer af varer og ydelser er fritaget for afgift:

..

18) Levering af aviser, som normalt udkomme med mindst ét nummer månedligt."

Praksis

Den juridiske vejledning, D.A.10.1.7 Aviser ML § 34, stk. 1, nr. 18