Dokumentets metadata

Ekstraordinær genoptagelse - grov uagtsomhed

Sagen angik spørgsmålet, om skatteyderen havde handlet mindst groft uagtsomt, så SKAT havde været berettiget til at genoptage skatteyderens skatteansættelse for indkomstårene 2006, 2007 og 2008 ekstraordinært, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Skatteyderen var ansat i et færøsk selskab i en i øvrigt dansk koncern. Han var bosiddende i Danmark, og han udførte sit arbejde på et dansk indregistreret gravefartøj rundt over hele verden.

Skatteyderen havde i alle årene betalt skat på Færøerne af sin indkomst. Han havde ikke selvangivet sin indkomst til de danske skattemyndigheder, selvom han ubestridt var fuldt skattepligtig til Danmark. Han gjorde gældende, at han havde modtaget rådgivning om sine skatteforhold dels af sin arbejdsgiver og dels på et kommunalt skattecenter.

Byretten fandt, at skatteyderen havde handlet groft uagtsomt ved ikke at indgive selvangivelse til de danske skattemyndigheder. Byretten lagde til grund, at skatteyderen måtte have været bekendt med, at han skulle have betalt skat i Danmark, da han hverken arbejdede eller boede på Færøerne. Desuden havde skatteyderen ikke godtgjort, at skattemyndighederne havde accepteret, at han ikke skulle indgive selvangivelse.

Landsretten bemærkede, at det ikke var godtgjort, at skatteyderen ved henvendelsen til kommunen var blevet vejledt om, at han ikke skulle indgive selvangivelse. Herefter stadfæstede Landsretten byrettens frifindelse af Skatteministeriet (SKM2018.306.BR) i henhold til de af byretten anførte grunde

Parter

A

(v/adv. Adam Ringsby-Brandt)

mod

Skatteministeriet

(v/Kammeradvokaten v/adv. Anne Bräuner Sørensen)

Afsagt af Landsretsdommerne

Joachim Kromann, Norman E. Cleaver og Rikke Plesner Skovby (kst.)

Retten i Svendborg har den 20. april 2018 afsagt dom i 1. instans (sag BS-1262/2016-SVE, SKM2018.306.BR).

Påstande

Appellanten, A, har nedlagt påstand om, at Skatteministeriet skal anerkende, at der ikke kan ske genoptagelse af skatteansættelsen for A for årene 2006-2008.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået dommen stadfæstet.

Supplerende sagsfremstilling

I forbindelse med sagens behandling for landsretten har A fremlagt brev af 28. juni 2005 fra G2 til medarbejderne på rederiets enheder. Af brevet fremgår blandt andet:

"I nyhedsbrevet af 20. juni 2005 oplyser NJ, at den nye skattelovgivning i Danmark nu er vedtaget, og at lovgivningen væsentligt ændrer ved Jeres beskatning.

…

Skattekort for alle FAS-enheder:

Medarbejderne på FAS-ordningen trækkes 36,12 % i skat på Færøerne. Rederiet skal ikke have et nye skattekort. Ønsker den enkelte løbende at betale forskellen mellem personlig skat i Danmark og betalt skat på Færøerne, skal kommunen kontaktes og et nyt skattekort med B-skatter udarbejdes."

Forklaringer

Der er i landsretten afgivet supplerende partsforklaring af A.

A har forklaret blandt andet, at han gik ud fra, at det, hans arbejdsgiver gjorde, var korrekt. Hans kontakt til arbejdsgiver har altid været via hovedkontoret i Y4-by Han hæftede sig ikke ved, at det var et færøsk selskab, han var ansat i. Han har ikke tidligere været i en situation, hvor han selv skulle opgive sine indtægter. Han har flere gange arbejdet i udlandet, men det har altid været hans arbejdsgiver, der indberettede og indbetalte skat.

Efter hans modtagelse af brevet fra G2 blev han i tvivl om, hvad der var gældende, og det var derfor, han tog kontakt til kommunen. Det var ikke muligt at få juridisk bistand af hans arbejdsgiver. Udover at være i telefonisk kontakt med JB fra Y2 Kommune, opsøgte og talte han med JB to eller tre gange. Det var, fordi han ikke helt forstod de svar, han fik. Han ville vide, hvordan han stod. Han spurgte JB, hvordan han generelt skulle forholde sig i relation til skat. JB fortalte ham alene, at han i relation til den færøske skat skulle være tilbageholdende med at trække sine renteudgifter fra. JB kunne ikke fortælle ham yderligere. Han afleverede intet skriftligt materiale til JB. Han blev ikke vejledt om at søge et bindende svar fra SKAT.

Anbringender

Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten.

Landsrettens begrundelse og resultat

Landsretten finder, at det ikke er godtgjort, at A ved henvendelsen til Y2 Kommune blev vejledt om, at han ikke skulle indgive selvangivelse. Herefter og i øvrigt af de grunde, byretten har anført, stadfæster landsretten byrettens dom.

Efter sagens udfald skal A i sagsomkostninger for landsretten betale 50.000 kr. til Skatteministeriet til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af sagsomkostningsbeløbet til advokat taget hensyn til sagens karakter og omfang.

T H I K E N D E S F O R R E T:

Byrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for landsretten skal A inden 14 dage betale 50.000 kr. til Skatteministeriet. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.