Dokumentets metadata

Straf - momssvig - skattesvig - kildeskat - betinget fængsel

T var tiltalt for svig med hensyn til moms, skat, A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Han havde som indehaver af en virksomhed afgivet urigtige momsangivelser for perioderne 01.01.09-30.06.12 og 01.07.13-31.12.13. For perioden 01.04.13-30.06.13 havde han undladt at angive moms. For indkomstårene 2010 og 2011 havde han selvangivet sit overskud af virksomhed for lavt. Han havde dels undladt at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag og dels angivet for lidt i A-skat og arbejdsmarkedsbidrag over perioden 01.01.10-31.12.13. Han havde derved unddraget for 776.602 kr. i moms, 192.433 kr. i skat, 1.432.012 kr. i A-skat og 264.514 kr. i arbejdsmarkedsbidrag i alt.

T forklarede at han havde antaget en revisor til at forestå momsindberetningerne. Han har kun haft ansatte i en kort periode, og han havde i øvrigt benyttet sig af underleverandører.

Byretten fandt T skyldig i tiltalen. Der var ikke grundlag for at tilsidesætte skatteforvaltningens beregninger. Det forhold, at T havde antaget revisor til i hvert fald i et vist omfang at bistå T, fritog efter de foreliggende omstændigheder ikke T for ansvar. T idømtes 1 års ubetinget fængsel samt en tillægsbøde på 2.650.000 kr. Retten lagde ved strafudmålingen vægt på forholdenes grovhed, størrelsen af de unddragne beløb og den periode, unddragelserne er foregået over. Der var ikke indtrådt forældelse efter straffeloven.

Landsretten stadfæstede afgørelsen, men ændrede fængselsstraffen til betinget fængsel med vilkår om samfundstjeneste på baggrund af en nu foretaget personundersøgelse.

Østre Landsrets dom af den 19. september 2018, sags nr. S-125-18:

Parter

Anklagemyndigheden

Mod

T

(v/adv. Morten Bjerregaard Nielsen)

Afsagt af Landsretsdommerne

Røsenløv, Benedikte Holberg og Christian Schrøder (kst.)

………………………………………………………………………….

Byrettens dom af den 7. november 2017, sags nr. 15-1054/2017

Sagens Oplysninger

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 23. januar 2017.

T er tiltalt for

1.

forsætlig momssvig af særligt grov karakter efter straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1,

ved for perioden fra den 1. januar 2009 til den 31. december 2009, som indehaver af virksomheden G1 ApS v/T, Y1-adresse, med forsæt til at unddrage statskassen afgift, at have afgivet urigtige oplysninger eller fortiet oplysninger til brug for afgiftskontrollen , idet han angav virksomhedens momstilsvar til 0 kr., selvom det rettelig var 117.835 kr., hvorved statskassen blev und draget et tilsvarende beløb.

2.

forsætlig momssvig af særligt grov karakter efter straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1,

ved for perioden fra den 1. januar 2010 til den 31. december 2010, som indehaver af den i forhold 1 nævnte virksomhed, med forsæt til at unddrage statskassen afgift, at have afgivet urigtige oplysninger eller fortiet oplysninger til brug for afgiftskontrollen , idet han angav virksomhedens momstilsvar til 0 kr., selvom det rettelig var 221.160 kr., hvorved statskassen blev unddraget et tilsvarende beløb.

3.

forsætlig momssvig af særligt grov karakter efter straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1,

ved for perioden fra den 1. januar 2011 til den 31. december 2011, som inde haver af den i forhold 1 nævnte virksomhed, med forsæt til at unddrage statskassen afgift, at have afgivet urigtige oplysninger eller fortiet oplysninger til brug for afgiftskontrollen, idet han angav virksomhedens salgsmoms til 98.830 kr., selvom den rettelig var 167.426 kr., og købsmoms til 87.668 kr., selvom der ikke er dokumenteret udgifter, hvorved statskassen, med fradrag af skønsmæssigt fastsat købsmoms på 16.742 kr., blev unddraget 68.596 kr. i salgsmoms og 70.926 kr. i købsmoms, i alt 139.522 kr.

4.

forsætlig momssvig af særligt grov karakter efter straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1,

ved for perioden fra den 1. januar 2012 til den 30. juni 2012, som indehaver af den i forhold 1 nævnte virksomhed, med forsæt til at unddrage statskassen afgift, at have afgivet urigtige oplysninger eller fortiet oplysninger til brug for afgiftskontrollen, idet han angav virksomhedens salgsmoms til 56.953 kr., selvom den rettelig var 88.481 kr., og købsmoms til 49.126 kr., selvom der ikke er dokumenteret udgifter, hvorved statskassen, med fradrag af skønsmæssigt fastsat købsmoms på 8.848 kr., blev unddraget 31.528 kr. i salgsmoms og 40.278 kr. i købsmoms, i alt 71.806 kr.

5.

forsætlig momssvig af særligt grov karakter efter straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 2, jf. § 57, stk. 1, 1. pkt.,

ved for perioden fra den 1. april 2013 til den 30. juni 2013, som indehaver og daglig leder af selskabet G1 ApS, Y2-adresse, med forsæt til at unddrage statskassen afgift, at have undladt at angive størrelsen af selskabets udgående og indgående afgift, hvorved statskassen blev unddraget 50.215 kr. med fradrag af skønsmæssigt fastsat salgs- og købsmoms på henholdsvis 8.000 kr. og 5.000 kr., i alt 37.215 kr.

6.

forsætlig momssvig af særligt grov karakter efter straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1,

ved for perioden fra den 1. juli 2013 til den 31. december 2013, som indehaver og daglig leder af det i forhold 5 nævnte selskab, med forsæt til at unddrage statskassen afgift, at have afgivet urigtige oplysninger eller fortiet oplysninger til brug for afgiftskontrollen, idet han foranledigede, at selskabet angav salgsmoms til 204.693 kr., selvom den rettelig var 226.358 kr., og købsmoms til 189.399 kr., selvom der ikke er dokumenteret udgifter, hvor ved statskassen, med fradrag af skønsmæssigt fastsat købsmoms på 22.000 kr., blev unddraget 21.665 kr. i salgsmoms og 167.399 kr. i købsmoms, i alt 189.064 kr.

7.

forsætlig skatteunddragelse og unddragelse af arbejdsmarkedsbidrag efter skattekontrollovens § 13, stk. 1 (til dels dagældende arbejdsmarkedsbidragslovs § 18, stk. 2, jf. stk. 1, litra a),

ved for indkomståret 2010, med forsæt til at unddrage det offentlige skat og arbejdsmarkedsbidrag, at have afgivet urigtige eller vildledende oplysninger til SKAT til brug ved afgørelse af skatte- og bidragsansættelsen eller -beregningen, idet han angav sin skattepligtige indkomst vedrørende overskud af den i forhold 1 nævnte virksomhed for lavt med 360.000 kr., hvorved det offentlige blev unddraget 117.180 kr. i skat og staten 28.800 kr. i arbejdsmarkedsbidrag.

8.

forsætlig skatteunddragelse og unddragelse af arbejdsmarkedsbidrag efter skattekontrollovens § 13, stk. 1,

ved for indkomståret 2011, med forsæt til at unddrage det offentlige skat og arbejdsmarkedsbidrag, at have afgivet urigtige eller vildledende oplysninger til SKAT til brug ved afgørelse af skatte- og bidragsansættelsen eller -beregningen, idet han angav sin skattepligtige indkomst vedrørende overskud af den i forhold 1 nævnte virksomhed for lavt med 233.115 kr., hvorved det offentlige blev unddraget 75.253 kr. i skat og 18.650 kr. i arbejdsmarkedsbidrag, i alt 93.903 kr.

9.

forsætlig skatteunddragelse efter kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 9,

ved i perioden fra den 1. januar 2009 til den 31 .december 2009 som indehaver af den i forhold 1 nævnte virksomhed, med forsæt til at unddrage det offentlige skat, at have undladt at opfylde sin pligt til at foretage indeholdelse af A-skat af et beløb på 102.430 kr., hvorved staten blev unddraget 56.336 kr.

10.

forsætlig skatteunddragelse efter kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr.1,

ved i perioden fra den 1. januar 2010 til den 31. december 2010 som indehaver af den i forhold 1 nævnte virksomhed, med forsæt til at unddrage det offentlige skat, at have undladt at opfylde sin pligt til at foretage indeholdelse af A-skat af et beløb på 482.668 kr., hvorved staten blev unddraget 265.467 kr.

11.

forsætlig unddragelse af arbejdsmarkedsbidrag efter kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1 (tidligere arbejdsmarkedsbidragslovens § 18, stk. 2, jf. stk. 1, litra b),

ved i perioden fra den 1. januar 2009 til den 31. december 2009 som indehaver af den i forhold 1 nævnte virksomhed, med forsæt til at unddrage det offentlige arbejdsmarkedsbidrag, at have undladt at indeholde arbejdsmarkedsbidrag af et beløb på 111.336 kr., hvorved staten blev unddraget 8.906 kr.

12.

forsætlig unddragelse af arbejdsmarkedsbidrag efter kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1 (tidligere arbejdsmarkedsbidragslovens § 18, stk. 2, jf. stk. 1, litra b),

ved i perioden fra den 1. januar 2010 til den 31. december 2010 som indehaver af den i forhold 1 nævnte virksomhed, med forsæt til at unddrage det offentlige arbejdsmarkedsbidrag, at have undladt at indeholde arbejdsmarkedsbidrag af et beløb på 524.639 kr., hvorved staten blev unddraget 41.971 kr.

13.

forsætlig skatteunddragelse efter opkrævningslovens § 17, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 2, jf. § 2, stk. 1,

ved for perioden fra den 1. januar 2011 til den 31. december 2011 som indehaver af den i forhold 1 nævnte virksomhed, med forsæt til at unddrage statskassen A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, at have afgivet urigtige eller vildledende oplysninger eller fortiet oplysninger til brug for angivelse eller indberetning til indkomstregisteret af skatter eller afgifter, idet han angav et A skattetilsvar på 10.808 kr., selvom A-skatten rettelig var 75.577 kr., og et til svar for arbejdsmarkedsbidrag på 7.471 kr., selvom bidraget rettelig var 11.949 kr., hvorved statskassen blev unddraget 64.997 kr. i A-skat og 4.478 kr. i arbejdsmarkedsbidrag, i alt 69.475 kr.

14.

forsætlig skatteunddragelse efter opkrævningslovens § 17, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 2, jf. § 2, stk. 1,

ved for perioden fra den 1. januar 2012 til den 30. juni 2012 som indehaver af den i forhold 1 nævnte virksomhed, med forsæt til at unddrage statskassen A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, at have afgivet urigtige eller vildledende oplysninger eller fortiet oplysninger til brug for angivelse eller indberetning til indkomstregisteret af skatter eller afgifter, idet han angav et A-skattetilsvar på 9.808 kr., selvom A-skatten rettelig var 37.894 kr., og et tilsvar for arbejdsmarkedsbidrag på 5.092 kr., selvom bidraget rettelig var 5.991 kr., hvorved statskassen blev unddraget 28.086 kr. i A-skat og 899 kr. i arbejdsmarkedsbidrag, i alt 28.985 kr.

15.

forsætlig skatteunddragelse af særligt grov karakter efter straffelovens § 289, jf. kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1,

ved i perioden fra den 1. juli 2012 til den 31. december 2012 ved som indehaver af den i forhold 1 nævnte virksomhed og som indehaver og daglig leder af den i forhold 5 nævnte virksomhed, med forsæt til at unddrage det offentlige skat og arbejdsmarkedsbidrag, at have undladt at opfylde sin pligt til at foretage indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag af et beløb på 1.135.594 kr., eller ved at have foranlediget, at selskabet undlod at opfylde sin pligt hertil, hvorved staten blev unddraget 574.610 kr. i A-skat og 90.847 kr. i arbejdsmarkedsbidrag, i alt 665.457 kr.

16.

forsætlig skatteunddragelse af særligt grov karakter efter straffelovens § 289, jf. kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1,

ved i perioden fra den 1. januar 2013 til den 31. marts 2013 som indehaver og daglig leder af det i forhold 5 nævnte selskab, med forsæt til at unddrage det offentlige skat, at have foranlediget, at selskabet undlod at opfylde sin pligt til at foretage indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag af et beløb på 234.000 kr., hvorved det offentlige blev unddraget 118.404 kr. i A skat og 18.720 kr. i arbejdsmarkedsbidrag, i alt 137.124 kr.

17.

forsætlig skatteunddragelse af særligt grov karakter efter straffelovens § 289, jf. kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1,

ved i perioden fra den 1. april 2013 til den 31. december 2013 som indehaver og daglig leder af det i forhold 5 nævnte selskab, med forsæt til at unddrage det offentlige skat at have foranlediget, at selskabet undlod at opfylde sin pligt til at foretage indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag af et beløb på 751.874 kr., hvorved det offentlige blev unddraget 380.448 kr. i A skat og 60.149 kr. i arbejdsmarkedsbidrag, i alt 440.597 kr.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om frifindelse i forhold 9 og 11 samt domfældelse i overensstemmelse med anklageskriftet i øvrigt. Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, at tiltalte straffes med en tillægsstraf af ubetinget fængsel i ikke under 1 år og en tillægsbøde på 2.650.000 kr.

Tiltalte har nægtet sig skyldig og har påstået frifindelse, subsidiært rettens mildeste dom.

Sagens oplysninger

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af tiltalte og af vidnerne JI, LC og NT.

Tiltalte har vedstået sin forklaring gengivet i retsbogen af 18. august 2016, hvoraf fremgår:

"Sigtede nægtede sig skyldig og oplyste, at det ikke er lykkedes for ham at få oplysningerne fra revisoren.

Sigtede forklarede, at han ikke kan forholde sig til de tal, som anklageren læser op. G2 lukkede i 2012, en masse vognmænd blev arbejdsløse. Han ansatte ca. 12 vognmænd, der kørte for G3. De var faktisk ikke ansat, men han indgik samarbejdsaftaler med dem. Der er ikke hævet noget kontant fra G1 ApS, men der er overført betaling til vognmændene i henhold til deres fakturaer. Det fremgik af kontrakterne, at han skulle have 10-20 % af vognmændenes indtjening. Det er de penge, der er overført fra erhvervskontoen til hans private konto.

Han var den eneste, der arbejdede på kontoret, der var ikke andre ansatte.

Politiet må gerne kontakte revisoren JI. Han er vist blev skilt og er flyttet, men han har en møbelbutik på hjørnet af Y3-vej og Y4-vej.

Hans revisor JI kan kontaktes på følgende måde: e-mail: revisor …@gmail.com postadresse: Y5-vej, mob: ……03. Han driver også en møbelbutikken med følgende telefonnummer: ……38. Revisoren har ikke udført det arbejde, som han blev betalt for. Aftalen var, at han skulle udfærdige regnskaber og indberette moms og skat. Revisoren har stadig en del regnskab og papirer. Sigtede har betalt ham via bankoverførelser og kontant. Oprindeligt havde de indgået en skriftlig aftale. Han ved ikke, hvornår den blev lavet eller hvor den er.

I 2014 forlod hans hustru ham, hun smed alle hans mapper ud, da han i en periode på 2 måneder var rejst til Tyrkiet og Pakistan. Han har ikke set sine børn i 2 år og har tilhold mod at opsøge dem og ex hustruen. Han fik dengang en depression og overlod den fulde forældremyndighed til ex konen. Ex konen har ligeledes sørget for, at han uberettiget har fået en dom på 3 måneders fængsel for vold. Han er på kontanthjælp.

G1 ApS er erklæret konkurs og boet blev afsluttet i 2015. Han har fået karantæne i 3 år, hvor han ikke må åbne ny virksomhed.

Han har forklaret i Sø- og Handelsretten, at han vil kunne genskabe regnskaberne med kontoudtog fra banken, hvis kreditorerne ønsker det. G1 ApS er hans livsværk

Han har været angrebet fra alle sider og har huller i sin hukommelsen. I 2015 deltog han i et møde hos SKAT, han var overrasket over de høje beløb. Han har optaget mødet på sin mobiltelefon.

Han sendte fakturaer for udført arbejde og pengene kom ind på firmaets konto, hvorefter han betalte den enkelte vognmand. Der har været mange store beløb ind og ud. Det der er gået ind på hans personlige konto var til at dække hans personlige regninger.

Foreholdt at han har haft registreret 3-4 biler, forklarede han, at han selv havde en bil. Den var ikke luksuriøs. De andre biler var varevogne, som var en slags reservebiler til vognmændene, hvis deres biler var ude af drift. Nogle gange lejede han bilerne ud og andre gange lånte han bilerne til vognmændene.

Han har været meget væk, da han ikke kunne være hjemme. Hans kone stak 2 gange af til et krisecenter.

Foreholdt at der skal angives moms kvartalsvis og at der i 2009 ikke er angivet moms, forklarede sigtede, at revisoren skulle lave momsregnskabet og selv overføre pengene til SKAT, så var det meningen at sigtede skulle overføre beløbet til revisoren. Andre gange har revisoren fortalt ham, hvad han skulle overføre. Imidlertid gik hans e-mail ned og så kunne han ikke modtage mails.

Den 2. oktober 2013 skrev sigtede til revisoren og bad ham aflevere alle dokumenter, da der ikke var fremskridt i arbejdet og han bad også om at få sine penge tilbage, i alt 80.000 kr.

Forholdet til ægtefællen blev dårligt i 2012, den 12. august 2014 fik han tildelt tilhold.

Foreholdt at sagens forhold vedrører 2009 - 2011, forklarede han, at da revisoren JI ikke passede sit arbejde, sad han selv med det i 2012-2014, han forsøgte selv at gøre det. Der var allerede problemer i 2013. Han prøvede, men det lykkedes ikke at drive virksomheden, han kunne ikke koncentrere sig om det.

Spurgt af forsvareren forklarede sigtede, at der ikke har været nogen ansatte i anpartsselskabet eller den personligt drevne virksomhed. Vognmændene var underleverandører. De sendte fakturaer med moms, som han betalte. Han udstedte fakturaer til blandt andet G3.

Da han kom tilbage i maj 2014 var alle hans papirer væk.

Et ApS skulle indgive oplysninger hvert år. Han prøvede at logge på i 2013 til SKAT, men det lykkedes ikke. Det var JI, der skulle sørge for, at indberette til SKAT og det lovede han at gøre i 2012 - 2013.

Mens virksomheden var en enkeltmandsvirksomhed, lagde han fakturaer i mapper på kontoret, som han senere gav til revisoren. Revisoren tjekkede og fortalte sigtede, hvor meget der skulle betales. En gang betalte sigtede kontant til revisoren. Sigtede har fulgt op men fik aldrig noget svar.

Efter at have modtaget indkaldelsen til retsmødet prøvede sigtede i sidste uge at fa papirerne udleveret fra revisoren. Revisoren lover og lover, men der sker ikke noget.

I 2009 kom sigtede ud for en ulykke, hvor han blev overfaldet til en julefrokost, dengang var der en lille periode, hvor han havde en person ansat. Revisoren lavede kontrakten. Revisoren skulle lave alle indberetningerne.

Sigtede har erfaret, at der er kommet mange sager mod revisoren, han er nu kendt som en fusker."

Tiltaltes supplerende forklaring under hovedforhandlingen er gengivet således i retsbogen:

"Tiltalte forklarede supplerende, at han i sommeren 2012 indgik samarbejdsaftaler med vognmænd, der skulle være underleverandører for det anpartsselskab, tiltalte havde købt. Tiltalte havde forud herfor drevet enkeltmandsvirksomhed. Han havde ikke vognmænd ansat. Han havde i perioden 2009-2012 enkelte ansatte i en kortere periode. Han havde samarbejdsaftaler med vognmænd i 2010 og 2011. Han vil kunne genskabe navnene på vognmændene ved at se på kontoudtog, men han har ikke længere adgang til anpartsselskabets kontoudtog. Anpartsselskabet er gået konkurs. Han kan ikke navngive vognmændene efter hukommelsen. Han indgik i sommeren 2012 aftaler med 12 vognmænd. Han har ikke længere dokumentation for aftalerne. Han har heller ikke fakturaer fra vognmændene. Hans ekskone har smidt alt materialet ud. Tiltaltes revisor har haft alle papirerne, og revisoren har ikke lavet sit arbejde godt nok. Tiltalte gik ud fra, at revisoren udførte sit arbejde godt nok. Tiltalte var konstant efter revisoren for at sikre, at revisoren gjorde det godt nok. Revisoren sagde, at det var i orden, og tiltalte var naiv og stolede på revisoren. Han fandt senere ud af, at revisoren slet ikke var uddannet revisor.

Han kontaktede revisoren for at få sit regnskabsmateriale tilbage. Det gjorde han blandt andet ved en mail af 2. oktober 2013. På det tidspunkt havde han ikke læst afgørelserne af 26. september 2013 fra SKAT. Han fik personlige problemer, og han åbnede ikke brevene fra SKAT. Tiltalte reagerede ikke på SKATs henvendelser, fordi han var deprimeret. Han vidste, at den var gal, da han fik breve fra SKAT. Han sendte mailen til revisoren den 2. oktober 2013, fordi han ville have sit regnskabsmateriale tilbage. Han skrev også, at han ville have sine penge tilbage. Han var blevet træt af revisorens undskyldninger. Revisoren har lavet regnskaber for til talte. Tiltalte har forsøgt at få sit materiale fra revisoren. Han har ikke skrevet til revisoren efter den 2. oktober 2013, men han har ringet til ham og været forbi ham mange gange.

Tiltaltes samarbejde med revisor JI begyndte for 2009. G2 er et fragtfirma, der lukkede i 2012. G2 indbetalte beløb for ydelser til tiltaltes konto, og tiltalte hævede tilsvarende beløb til betaling af vognmænd. Superbudene var en virksomhed, der kørte for tiltalte. Tiltalte fik fakturaer, som han afleverede til revisoren hvert kvartal. Tiltalte har ikke villet snyde. Revisoren skulle lave momsregnskaberne, og revisoren skulle indberette moms til SKAT. Tiltalte overførte moms til revisoren nogle gang, og andre gange betalte han revisoren kontant. Han har ikke fået kvittering for betalingerne til revisoren, men han har løbende betalt revisoren.

Det er rigtigt, at han havde mere end en bil i firmaet på et tidspunkt. Det var reservebiler til vognmændene, og han lånte bilerne ud til vognmændene. Tiltales ekshustru har smidt alle kontrakter med vognmændene ud, og tiltalte må ikke kontakte sin ekshustru, da han har fået et tilhold. Han lejede bilerne til vognmændene, men lejekontrakterne er forsvundet. Han har ikke forsøgt at kontakte vognmændene for at få en kopi af lejekontrakterne.

Selskabets e-mail gik ned i 2013 eller 2014, og han har ikke kunnet genskabe e-mailkorrespondancen.

Tiltalte kørte også selv nogle ture, men det var primært andre vognmænd, der kørte for tiltalte. Tiltalte var god til at skaffe ture, og så arrangerede han kørslerne og fik 5-20 procent i fortjeneste af vognmændene.

I 2009 blev han overfaldet af flere personer, og han kørte herefter ikke i 5-6 måneder. Tiltaltes storebror kørte galt i juli 2010 og brækkede ryggen. Tiltalte hjalp derfor sin storebror med dennes forretning. Tiltalte kørte slet ikke i egen forretning herefter før engang i 2011.

Han kørte stort set ikke selv i 2012. Han koncentrerede sig om at arrangere ture. Han havde underleverandører. Han havde ingen ansatte. G2 lukkede i 2012, og mange vognmænd havde herefter ikke arbejde. Mange af vognmændene blev herefter underleverandører for tiltaltes selskab. Tiltalte overtog G2's rolle.

Tiltalte udstedte fakturaer til kunderne, og tiltalte fik fakturaer fra sine underleverandører. Han har betalt fakturaer fra G4 ApS, der var en virksomhed, tiltalte samarbejdede med. G5 er også en af tiltaltes samarbejdspartnere, der har kørt for tiltaltes virksomhed, og derfor har tiltalte betalt fakturaer fra G5.

Tiltalte talte med revisor JI, da tiltalte fik et anpartsselskab.

Det er revisoren, der har udarbejdet selvangivelsen for 2010, og det er revisorens underskrift, der er på selvangivelsen.

Tiltalte har ikke underskrevet årsrapport 2010 for G6, faneblad 12. Det er ikke tiltaltes underskrift. Tiltalte har aldrig set dette regnskab.

Tiltale har ikke været involveret i det forløb, revisoren havde med SKAT i 2012 om tiltaltes årsopgørelse for 2010.

Tiltalte har ikke klaget over SKATs afgørelser af 26. september 2013 og 10. juli 2014, for han åbnede ikke brevene fra SKAT. Tallene i SKATs afgørelser er helt forkerte.

Tiltaltes daværende hustru forlod ham i maj/juni 2014, og hun smed alle tiltaltes mapper med papirer ud. Han kan derfor ikke dokumentere noget vedrørende virksomheden."

JI's vidneforklaring er gengivet således i retsbogen:

"Vidnet JI forklarede, at han har været revisor for tiltalte på et tidspunkt. Vidnet kan ikke huske, hvornår han blev revisor for tiltalte. Han kan ikke huske, om han var revisor for tiltalte i 2009. Vidnets computer er blevet ransaget af politiet, og computeren virkede ikke længere, da han fik den tilbage af politiet. Han har derfor ikke haft mulighed for at genopfriske sin hukommelse.

Foreholdt sagens bilag 4, afhøringsrapport af vidnet af 14. december 2016, side 1, hvoraf fremgår blandt andet: ''Afhørte JI havde truffet T gennem pgl.s bror, og afhørte bekræftede, at han fra 2009-2011 var personlig revisor for T" ,forklarede vidnet, at han er blevet telefonisk afhørt af politiet. Afhøringen tog cirka 3 minutter. Han mener ikke, at han har sagt noget til politiet om, hvilke år han var revisor for tiltalte. Han kan godt huske, at han fik tiltalte som klient gennem tiltaltes bror.

Tiltalte havde et enkeltmandsfirma, og vidnet skulle udarbejde årsregnskaber for tiltalte. Vidnet kan ikke huske, om han indberettede moms for tiltalte i 2009. Han kan huske, at tiltalte var langsom med at komme med oplysningerne, og tiltalte var afhængig af sin daværende hustru, som skulle sætte bilagene ind i mapper. Det, han husker mest, var, at der ikke var indberettet moms i 3-6 kvartaler, når vidnet skulle lave årsregnskaber. Vidnet fik ikke oplysninger fra tiltalte, når vidnet ønskede dem. Vidnet sagde til tiltalte, at vidnet manglede oplysninger til brug for årsregnskaberne. Mange gange kom de sidste oplysninger telefonisk, så der kunne udarbejdes et årsregnskab.

Vidnet fik bilag, der ikke var bogført. Der kunne være sammentalt noget omsætning og nogle regninger fra underleverandører. Vidnet er i tvivl om, hvordan materialet så ud. Vidnet fik et ringbind med nogle bilag. Vidnet erindrer ikke, hvordan det materiale, han fik fra tiltalte, så ud. Han har ikke længere materialet. Tiltalte har selv hentet noget af materialet hos vidnet. Tiltalte ville omkring 2012/2013 have en anden revisor. Vidnet mener, at han var inde over tiltaltes selvangivelser. Han kan ikke huske, om han har kommunikeret med SKAT herom.

Forevist mail af 7. marts 2012 fra vidnet til JP i SKAT, forklarede vidnet, at han har sendt denne mail til SKAT. Vidnet kan ikke huske, om det var i 2010, at tiltalte ingen indtægt havde, fordi han skulle hjælpe sin bror, der var kørt galt. Vidnet kan ikke huske baggrunden for, at vidnet skrev, at tiltalte ingen indkomst havde i 2010. Vidnet kan ikke huske, hvad vidnet baserede oplysningen på.

Foreholdt tiltaltes selvangivelse for 2010 i faneblad 12, side 4, hvoraf fremgår, at selvangivelsen er underskrevet, forklarede vidnet, at det er vidnets underskrift.

Foreholdt årsrapport fra 2010 i faneblad 12, side 4, forklarede vidnet, at det er vidnets underskrift.

Foreholdt samme årsrapport, side 3. forklarede vidnet, at det ikke er vidnets underskrift. Vidnet har ikke underskrevet årsrapporten på vegne af tiltalte. Det må være tiltaltes underskrift.

Tiltalte ønskede i 2012 et anpartsselskab. Vidnet var involveret heri, men det blev ikke rigtigt til noget. Vidnet mener, at der var tale om et skuffeselskab, der blev købt hos G7. Vidnet havde ikke noget med anpartsselskabets regnskaber at gøre. Vidnet og tiltaltes samarbejdet ophørte i 2012. Tiltalte forsvandt fra jordens overflade i længere tid. Vidnet så ikke tiltalte igen, før han lige pludselig kom ind i vidnets forretning på grund af nærværende sag. Tiltalte spurgte til bilag, men vidnet havde ikke tiltaltes bilag.

Vidnet var alene revisor for tiltaltes enkeltmandsvirksomhed. Tiltaltes virksomhed bestod vist i avisdistribution. Vidnet ved ikke, om tiltalte selv kørte med aviser.

Vidnet har set bilagsmateriale fra underleverandører i tiltaltes virksomhed. Vidnet har set materiale i form af fakturaer fra underleverandører. Vidnet spurgte tiltalte om, hvordan der var sket afregning med underleverandører, og der var som regel afregnet i kontantbetalinger. Der var normalt ikke betalt over banken. Vidnet mener, at der herefter blev lavet momsregnskab og årsregnskab, men tiltalte var generelt svær at komme i kontakt med, og det var svært at oplysninger fra tiltalte.

Foreholdt årsrapport fra 2010, side 4, faneblad 12, forklarede vidnet, at han har afgivet revisorerklæring som anført. Vidnet kan ikke sige nærmere om grundlaget for erklæringen i dag, da vidnets notater ligger på en computer, han ikke længere har tilgang til. Vidnet udarbejdede årsrapport for 2010 til brug for indsendelse til SKAT.

Vidnet kan ikke være revisor for et selskab. Tiltaltes anpartsselskab blev købt som skuffeselskab. Vidnet var ikke revisor for tiltaltes anpartsselskab. Han husker, at selskabskapitalen blev returneret til tiltalte over tre rater og kapitalen blev erstattet med driftsmidler. Vidnet var involveret i at indhente oplysninger om driftsmidlerne til selskabets revisor, men vidnets opgaver var meget begrænsede. Tiltalte udviste manglende interesse for tingene, og tiltalte var svær at komme i kontakt med, og tiltalte var forsvundet på et tidspunkt. Tiltaltes bror kom alvorligt til skade, og tiltaltes skilsmisse var lidt hård ved ham. Vidnet har hørt om tiltaltes skilsmisse gennem en fælles bekendt."

LC's vidneforklaring er gengivet således i retsbogen:

"Vidnet LC forklarede, at hun er ansat i SKAT. Hun har behandlet en del af tiltaltes skattesag, og vidnet har truffet to afgørelser af 26. september 2013 i sagen. Vidnet traf en afgørelse, hvorved SKAT ændrede tiltaltes skatteansættelse for indkomstårene 2009-2011 og tiltaltes momsansættelse for 2009-31. marts 2013. SKAT fik en henvendelse fra Statsadvokaten For Særlig Økonomisk og International Kriminalitet, og SKAT gennem gik tiltaltes skatteforhold for indkomstårene 2009-2013. SKAT konstaterede, at tiltalte ikke havde selvangivet overskud af virksomhed og moms for en del af årene, og at tiltaltes privatforbrug havde været meget lavt i nogle af årene ud fra de oplysninger, som SKAT var i besiddelse af. SKAT kunne ud fra R75 oplysninger vedrørende de indkomst- og formueforhold, som SKAT var bekendt med, beregne tiltaltes privatforbrug. Tiltalte havde blandt andet et negativt privatforbrug i 2010. Det var positivt, hvis man så på husstanden som sådan. Tiltaltes hustru var også registreret på tiltaltes bopæl, og husstandens privatforbrug var lavt. SKAT forsøgte at finde ud af, hvad tiltaltes indkomst burde være ansat til. SKAT bad den 21. maj 2013 tiltalte om at ind sende regnskaber, momsregnskaber, kontospecifikationer, bankkontoudskrifter med videre for indkomstårene 2010-2013 til belysning af disse forhold.

Tiltalte reagerede ikke på SKATs henvendelse. Da tiltalte tidligere ikke hav de selvangivet til tiden, rykkede SKAT ikke tiltalte for yderligere oplysninger, men indhentede i stedet oplysninger fra tiltaltes bank. SKAT kom på den baggrund med et forslag til skatte- og momsansættelse. Tiltaltes kontoudskrifter blev gennemgået, og SKAT udarbejdede på den baggrund en beregning af indtægterne for årene 2009-2013. SKAT mener, at der burde være en indkomst, som SKAT herefter har ansat. Vidnet har ingen kontakt haft til tiltalte. Tiltalte reagerede ikke på SKATs breve og afgørelser.

SKAT gennemgik tiltaltes kontoudtog og lavede en beregning på tiltaltes virksomhedsindtjening. Kontantindsættelser er også medtaget som indtjening. Tiltalte havde ingen lønindkomst i 2009. Der var hævninger på tiltaltes konto, som SKAT ikke tog højde for, fordi SKAT ikke kunne se, hvad beløbene angik. Der var en del hævninger med runde beløb, og der var sket som korthævninger. SKAT havde ingen oplysninger om underleverandører.

SKAT vurderede, hvor indtægterne skulle placeres, det vil sige i enkeltmandsvirksomheden eller anpartsselskabet.

Vidnet har truffet afgørelse om ændring af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag for tiltalte vedrørende indkomstårene 2009-31. marts 2013. Afgørelsen blev truffet den 26. september 2013. SKAT havde forgæves forsøgt at få oplysninger fra tiltalte forud herfor. SKAT tog udgangspunkt i den omsætning, der umiddelbart havde været i virksomheden ud fra de beløb, der var indsat i banken på tiltaltes konti. SKAT anså det ikke for sandsynligt, at tiltalte alene havde kunnet præstere arbejdsydelser i det omfang svarende til de modtagne betalinger, og SKAT lagde på baggrund af sagens oplysninger til grund, at der var udført arbejde ved brug af sort arbejdskraft, og SKAT foretog en beregning af, hvad lønindkomsten kunne have været, når der blev henset til, hvad SKAT betragtede indehaverens overskud til. Det skete i overensstemmelse med SKATs praksis, når der kunne konstateres, at der havde været en relativ stor indkomst i virksomheden. Indehaverens eget overskud blev i denne sag skønsmæssigt ansat til 30.000 kr. pr. måned, og dette beløb skulle tiltalte beskattes personligt af. De 30.000 kr. blev ansat skønsmæssigt som ejerens andel af overskud efter praksis.

Der forelå ikke dokumentation for udgifter i tiltaltes virksomhed. SKAT godkendte derfor skønsmæssigt fradrag i virksomhedens overskud på 10 procent af omsætningen vedrørende udokumenterede udgifter. Denne ansættelse er i overensstemmelse med praksis, da der ikke foreligger dokumentation for udgifter, der knytter sig til omsætningen. I sådanne tilfælde må skatte yderen dokumentere udgifter, og da det ikke skete, blev udgifterne fastsat skønsmæssigt af SKAT til 10 procent. Det er en skønsmæssig ansættelse i overensstemmelse med praksis.

Købsmomsen blev ansat skønsmæssigt til 10 procent af salgsmomsen, da tiltalte ikke havde fremsendt oplysninger, der kunne dokumentere, hvad købsmomsen skulle opgøres til. Der er i overensstemmelse med SKATs praksis.

SKAT medtog indgåede beløb på tiltaltes konto som indtjening i tiltaltes virksomhed. Der er foretaget kontante indbetalinger på tiltaltes konto. Kontante indbetalinger kan være mange ting. SKAT har i det foreliggende betragtet det som indtægt i mangel af andre oplysninger. SKAT har ikke med taget betalinger fra kontoen som udgifter vedrørende virksomheden, idet der ikke foreligger dokumentation for, at udgifterne angår virksomheden. Der foreligger ingen bilagsdokumentation i sagen.

Indsættelserne på tiltaltes konto er for store til, at det er sandsynligt, at tiltalte har genereret indkomsten selv. SKAT har derfor lagt til grund på baggrund af sagens oplysninger, at tiltalte har anvendt sort arbejdskraft. Indtægterne kunne stamme fra fremmed arbejdskraft men det er der ikke dokumentation for. Der kan være anvendt underleverandører, men der er ikke dokumentation herfor. SKAT har på baggrund af de foreliggende oplysninger vurderet, at der har været lønansatte, som der ikke er indeholdt arbejdsmarkeds bidrag og A-skat af, og SKAT har skønsmæssigt fastsat tiltaltes indtægt til 30.000 kr. pr. måned i overensstemmelse med SKATs praksis. Det er en beregningsmetode, der er udtryk for praksis.

Vidnet havde bankudskrifter, som indgik, da hun traf afgørelserne af 26. september 2013. ST havde ikke kendskab til sagen, da hun på vegne af SKAT takserede tiltaltes indkomst ved egen virksomhed for 2010. ST havde ikke samme grundlag, som vidnet havde.

Tiltalte havde i 2010 en lønindkomst på 83.978 kr. vedrørende taxakørsel. Der var tale om et lønmodtagerjob i 2010. Denne indtægt har ikke haft indflydelse på SKATs vurdering af, at tiltaltes indtægt fra egen virksomhed udgjorde 30.000 kr. pr. måned i 2010 ved siden af lønindtægten som taxachauffør.

SKAT ændrede tiltaltes skatteansættelse for indkomståret 2011 med 233.115 kr. Der var indsendt oplysninger om overskud af virksomhed for 2011, og SKAT har ændret skatteansættelsen, således at overskuddet i alt fastsættes til 360.000 kr. Der er lavet en indberetning for 2011. Vidnet formoder, at det er tiltalte, der har lavet indberetningen, men indberetningen kan også være foretaget af revisor.

En revisor kan indberette til SKAT på vegne af en borger eller virksomhed, når borgeren eller virksomheden har givet revisoren lov til dette. Revisoren kan foretage indberetning ved anvendelse af digital signatur. SKAT er ikke bekendt med, at tiltalte havde revisor i 2011. Vidnet formoder derfor, at indberetningen er foretaget af tiltalte.

Vidnet har set på de enkelte år og foretaget beregninger af omsætning og salgsmoms, og der er foretaget skatte- og momsansættelser og ændringer af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, således som det fremgår af vidnets afgørelser. SKAT har anvendt samme beregningsmetode for alle årene. Der forelig ger ingen dokumentation for udgifter, der kan relateres til virksomhedsdrift. Der er skønsmæssigt godkendt fradrag i virksomhedens overskud på 10 procent af omsætningen. De 10 procent er lavt sat, men skønnet er i overensstemmelse med praksis, når der ikke foreligger dokumentation for udgifter."

NT's vidneforklaring er gengivet således i retsbogen:

"Vidnet NT forklarede, at han er ansat i SKAT. Han har truffet afgørelse af 10. juli 2014 i sagen. SKAT ændrede ved afgørelsen moms og A-skat og arbejdsmarkedsbidrag vedrørende selskabet G1 ApS. SKAT havde forud for afgørelsen bedt virksomheden om at indsende selskabets regnskabsmateriale, herunder kontospecifikationer for underleverandører, resultatopgørelser, balance med videre samt kontoudtog og kontoudtog for bankkonto i F1-bank, og SKAT havde rykket for svar to gange. Der kom ikke respons fra selskabet. Selskabet havde ikke indsendt momsangivelser for første og anden kvartal 2013, og SKAT havde foreløbigt fastsat salgsmomsen for disse kvartaler. Da selskabet ikke reagerede på SKATs henvendelser, indhentede SKAT oplysninger hos F1-bank, hvorefter SKAT opgjorde selskabets momspligtige omsætning for perioden 1. april 2013 til 31. december 2013, således som det fremgår af SKATs afgørelse af 10. juli 2014. Vidnet gennemgik bankudskrifterne. Der var betalinger til øvrige virksomheder eller personer, men vidnet har ikke forholdt sig til hver enkelt overførsel.

SKAT havde ikke selskabets regnskabs materiale og havde kun bankkontoen at gå ud fra. Vidnet har som sagt ikke forholdt sig til hver enkelt overførsel, men vidnet har forholdt sig til betalinger til to virksomheder, der er kendt af SKAT.

SKAT forholder sig ikke til hver enkelt overførsel, når der ikke foreligger dokumentation for udgiften. SKAT skal have faktura og bogføring. Overførsler kan være hvad som helst, og det er ikke sikkert, at det er en erhvervsmæssig udgift. Der kan ikke siges noget om, hvorvidt en overførsel dækker over en erhvervsmæssig fakturabetaling. Det kan også være en privat udgift.

Da selskabet ikke havde dokumenteret sin købsmoms i form at fakturaer indsendt til SKAT, kunne den angivne købsmoms ikke godkendes. SKAT kunne ud fra kontooplysningerne se, at der havde været en form for drift ved køb af diesel og telefoni, og at der således havde været driftsomkostninger. SKAT indrømmer i sådanne tilfælde fradrag på 10 procent i købsmoms. Det er helt sædvanlig procedure i SKAT i denne type af sager. Der forelå ikke dokumentation for, hvad betalinger og hævninger angik, og det kunne ikke konstateres, at der var tale om udgifter, der relaterede sig til virksomheden. Selskabet havde ikke indsendt dokumentation for købsmoms. Der kræves dokumentation i form af fakturaer. Da der ikke forelå dokumentation for driftsomkostninger, blev købsmomsen fastsat skønsmæssigt til 10 procent, hvilket er i overensstemmelse med fast praksis. SKAT laver ikke regnskabet for selskabet.

Vidnet udarbejdede på baggrund af oplysningerne fra banken en opgørelse over indsættelser på kontoen i F1-bank, hvorved vidnet beregnede en omsætning i anden kvartal 2013 til 251.077 kr., en omsætning i tredje kvartal til 342.371 kr. og en omsætning i fjerde kvartal 2013 til 789.417 kr. Der var for samme periode ikke angivet udgifter til lønninger i selskabet. Selskabet havde udelukkende indsendt 0-angivelser for januar, februar og marts 2013, og for perioden 1. april 2013 til 31. december 2013 var der ikke oplysning om løn i selskabet. Det er SKATs opfattelse, at selskabets direktion/ejer ikke kan indtjene en omsætning på i alt 1.382.865 kr. for perioden 1. april 2013 til 31. december 2013 uden brug af ansatte, hvilket også støttes af, at selskabet havde flere biler i denne periode, således som det fremgår af SKATs afgørelse. En omsætning på næsten 1,4 million kr. i tre kvartaler i den foreliggende type af virksomhed, som er kørselsvirksomhed, kan ikke indtjenes af en person, og der ligger mange arbejdstimer bag en sådan omsætning. På denne baggrund, og da selskabets biler ikke formodes at stå stille, er det SKATs opfattelse, at der har været ansatte i selskabet. Udgifter til lønninger blev herefter baseret på et skøn, således som det fremgår af SKATs afgørelse.

SKAT kunne konstatere, at G1 ApS havde betalt 751.874,30 kr. i alt til G4 ApS og G5 i perioden 4. september 2013 til den 27. december 2013. SKAT kender G4 ApS og G5 som fiktive virksomheder, der har indgået i kædesvig regi. SKAT har haft særskilt sagsbehandling på de to virksomheder, og SKAT har foretaget undersøgelser vedrørende både G4 ApS og G5. SKAT har ikke kunnet få kontakt med de to virksomheder, der ikke har ansatte. SKAT anser G4 ApS og G5 som fiktive virksomheder, der ikke har kunnet levere noget til G1 ApS. Der er på G4 ApS's konto i perioden 22.juli 2013 til 27. november 2013 indgået betalinger med i alt 9.785.431kr., hvilket indikerer, at der er tale om en fakturafabrik. SKAT har derfor anset G1 ApS's udgift på 751.874 kr. til G4 ApS og G5 for reelt at dække over udgifter til sorte lønninger i G1 ApS.

SKAT har ikke foretaget undersøgelser af øvrige betalinger fra tiltaltes virksomhed, idet SKAT ikke foretager nærmere undersøgelser vedrørende betalinger over banken. SKAT har forholdt sig til betalingerne til G4 ApS og G5.

Foreholdt at det af kontoudskrift af 26.juni 2013 fra F1-bank fremgår, at der den 16. maj 2013 er overført 52.000 kr. til "Bgs …", forklarede vidnet, at han ikke har undersøgt denne betaling. Vidnet har heller ikke undersøgt overførslen den 13.juni 2013 på 6.000 kr. til "Bgs …". SKAT efterforsker ikke betalinger over banken, Tiltalte har ikke afleveret fakturaer eller bilag vedrørende betalinger og overførsler. SKAT kan alene give et skønsmæssigt fradrag, når der ikke foreligger bilag.

SKAT har bygget sagen op på grundlag af bankoplysninger, idet tiltalte ikke har indsendt det af SKAT ønskede materiale. SKAT har antaget, at indsættelser fra et firma på selskabets konto er beløb, der er pålagt moms, og at det er momspligtig omsætning. Det er ikke muligt for SKAT at give fradrag i større omfang end sket i nærværende sag, når der ikke foreligger dokumentation for udgifter."

Sagens oplysninger i øvrigt

SKAT traf den 26. september 2013 afgørelser om ændring af tiltaltes skatteansættelse for indkomstårene 2009-2011 og tiltaltes momsansættelse for 2009-2013 samt ændring af tiltaltes A-skat og arbejdsmarkedsbidrag for indkomstårene 2009-2013.

SKAT traf den 14. juli 2014 afgørelse om ændring af G1 ApS's moms og A-skat/arbejdsmarkedsbidrag for perioden 1. april 2013 til den 31. december 2013.

SKAT udarbejdede den 28. september 2015 ansvarsredegørelse i sagen og anmodede samme dato Politiet om at rejse tiltale i sagen.

Anklagemyndigheden udarbejdede den 30. november 2015 retsmødebegæring i sagen, og der blev afholdt retsmøde i sagen den 18. august 2016, hvorefter anklagemyndigheden tilbagekaldte sagen med henblik på overvejelse af tiltale spørgsmålet.

Der er udarbejdet anklageskrift i sagen den 19. januar 2017.

Personlige oplysninger

Tiltalte er straffet ved

• ankedom af marts 2015 med fængsel i 3 måneder og betinget udvist af Danmark med prøvetid på 2 år for overtrædelse af straffelovens § 244, § 266 og § 291, stk. 1.

Kriminalforsorgen har ved brev af 23. februar 2016 oplyst, at Kriminalforsorgen ikke har kunnet udarbejde personundersøgelse af tiltalte, idet Kriminalforsorgen forgæves har forsøgt at komme i telefonisk kontakt med tiltalte.

Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret blandt andet, at hans liv ikke var så godt efter skilsmissen fra tiltaltes daværende hustru. Han blev straffet med 3 måneders fængsel, og han havde herefter behov for ikke at opholde sig i Danmark. Han tog derfor 5 måneder til Pakistan, hvorefter han rejste til Frankrig, hvor han opholdt sig 1 måned. Han kom tilbage til Danmark igen i maj 2016. Han er blevet gift igen, og han har fået en søn, der er 7 måneder gammel. Han har ikke arbejde. Han har blandt andet taxa kørekort, men han kan ikke få arbejde som taxachauffør, fordi han ikke har en ren straffeattest. Han modtager kontanthjælp, men han er for tiden sygemeldt og får sygedagpenge. Denne sag stresser ham, og han går til psykolog. Han har aldrig modtaget indkaldelser fra Kriminalforsorgen. Han vil ikke kunne passe et arbejde på grund af psykiske problemer. Han kan ikke udføre samfundstjeneste.

Rettens begrundelse og afgørelse

Skyldsspørgsmål

Forhold 1-8, 10 og 12-17

Momsunddragelser

SKAT har efter en gennemgang af indsættelser på tiltaltes konti i årene 2009-2013 opgjort indsættelserne til 654.633 kr. i 2009, 1.228.665 kr. i 2010, 837.129 kr. i 2011, 442.403 kr. i perioden 1. januar 2012 til 30. juni 2012, 251.077 kr. i 2. kvartal 2013, 342.371 kr. i 3. kvartal 2013 og 789.417 kr. i 4. kvartal 2013.

Retten lægger efter bevisførelsen til grund, at der på tiltaltes konti er indgået beløb som opgjort af SKAT, og retten finder det efter størrelsen af indbetalingerne og bevisførelsen i øvrigt ubetænkeligt at lægge til grund, at indbetalingerne er omsætning ved virksomhedsdrift i årene 2009-2013.

SKAT har foretaget en beregning af salgsmoms på baggrund af indsættelserne på tiltaltes konti, og SKAT har ansat købsmomsen skønsmæssigt, idet der ikke foreligger dokumentation for virksomhedens udgifter.

Retten finder efter bevisførelsen ikke grundlag for at tilsidesætte SKATs momsansættelser.

Herefter, og efter bevisførelsen i øvrigt, herunder at der i årene 2009 og 2010 efter det oplyste er angivet et momstilsvar på 0 kr., finder retten det bevist, at tiltalte er skyldig i forsætlig momsunddragelse som angivet i den rejste tiltale. Tiltaltes forklaring om, at han havde antaget en revisor til at forestå momsindberetningerne, kan under de foreliggende omstændigheder ikke føre til et andet resultat.

Det bemærkes i tilknytning hertil, at der henset til, at tiltalte er fundet skyldig i momsunddragelser begået i 2009 til og med 2013, som retten som følge af beløbenes størrelse henfører under straffelovens § 289, ikke er indtrådt forældelse i forhold 1, jf. straffelovens § 93, stk. 1 nr. 3.

Overskud af egen virksomhed og indeholdelse af arbejdsmarkedsbidrag og A-skat

Tiltalte har forklaret, at han kun har haft ansatte i en kort periode, og at han i øvrigt benyttede sig af underleverandører. Tiltalte har ikke nærmere kunnet redegøre for, hvem der var underleverandør eller i øvrigt kunnet dokumentere brugen af underleverandører.

Det fremgår af tiltaltes kontoudtog blandt andet, at der er foretaget flere større udbetalinger via pengeautomat og kort, ligesom SKAT har konstateret, at der i 2013 er registreret betalinger til G4 ApS og G5 med i alt 751.874,30 kr.

Vidnet NT har forklaret blandt andet, at G4 ApS og G5 på baggrund af SKATs sagsbehandling af disse virksomheder af SKAT anses som fiktive virksomheder, der ikke kan have foretaget levering til G1 ApS.

Tiltalte har ikke forklaret nærmere om kontakten til G4 ApS og G5.

Retten lægger efter bevisførelsen, herunder NT's vidneforklaring, til grund, at betalingerne til G4 ApS og G5 ikke er udtryk for reelle forretningsmæssige betalinger, ligesom retten efter bevisførelsen lægger til grund, at G1 ApS havde flere biler registreret i 2013.

Herefter og efter bevisførelsen i øvrigt tilsidesætter retten tiltaltes forklaring om, at han har anvendt underleverandører. Retten lægger derfor til grund, at tiltalte har anvendt ansat arbejdskraft.

På den baggrund finder retten, at tiltalte som anført i SKATs afgørelser har undladt at indeholde arbejdsmarkedsbidrag og A-skat, idet retten efter bevis førelsen ikke finder grundlag for at tilsidesætte SKATs beregninger, ligesom retten ikke finder grundlag for at tilsidesætte SKATs skønsmæssige ansættelse af overskud af egen virksomhed.

Efter det af SKAT oplyste har SKAT fra revisor JI modtaget mail af 7. marts 2012, hvor det oplyses, at tiltalte ingen indkomst havde i 2010, og der er efter det oplyste selvangivet overskud af virksomhed i 2011 med 126.885 kr., og der er ikke selvangivet overskud af virksomhed i 2012.

På denne baggrund og efter en samlet vurdering af omfanget og perioden, hvorunder forholdene er sket, finder retten det ubetænkeligt at lægge til grund, at tiltalte har haft det fornødne forsæt. Det forhold, at tiltalte havde antaget revisor til i hvert fald i et vist omfang at bistå tiltalte, fritager under de foreliggende omstændigheder ikke tiltalte for ansvar.

Tiltalte findes herefter skyldig i den rejste tiltale i forhold 1-8, 10 og 12-17.

Forhold 9 og 11

Efter anklagemyndighedens påstand frifindes tiltalte i forhold 9 og 11.

StraffastsætteIse

Straffen fastsættes som en tillægsstraf af fængsel i 1 år, jf. straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, momslovens§ 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 2, jf. § 57, stk. 1, 1.pkt., kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, og skattekontrollovens § 13, stk. 1, jf. til dels dagældende arbejdsmarkedsbidragslovs § 18, stk. 2, jf. stk. 1, litra a, kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1, jf. til dels dagældende arbejdsmarkedsbidragslovs § 18, stk. 2, jf. stk. 1, litra b, opkrævningslovens § 17, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 2, jf. § 2, stk. 1, jf. straffelovens § 89.

Retten har ved fastsættelsen af fængselsstraffen lagt vægt på forholdenes grovhed, størrelsen af de unddragne beløb og den periode, unddragelserne er foregået over.

Da Kriminalforsorgen ikke har udarbejdet personundersøgelse vedrørende tiltalte, og da tiltalte har oplyst, at han ikke kan udføre samfundstjeneste, finder retten ikke grundlag for at gøre straffen betinget med vilkår om samfundstjeneste. Retten har henset til forholdenes grovhed ikke fundet, at straffen kan gøres betinget alene med vilkår om straffri vandel. Det af tiltalte anførte om sagsbehandlingstiden kan ikke føre til andet resultat.

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 2.650.000 kr., jf. straffelovens § 50, stk. 2.

Retten har ved fastsættelsen af tillægsbøden lagt vægt på størrelsen af de unddragne beløb.

Forvandlingsstraffen for bøden fastsættes til fængsel i 60 dage.

T h i k e n d e s f o r r e t:

Tiltalte T straffes med en tillægsstraf af fængsel i 1 år. Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 2.650.000 kr.

Forvandlingsstraffen for boden er fængsel i 60 dage.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

…………………………………………………………………………………….

Østre Landsrets dom af den 19. september 2018, sags nr. S-125-18

Dom afsagt af Byretten den 7. november 2017 (15-1054/2017) er anket af T med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse.

Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.

Forklaring

Tiltalte har afgivet supplerende forklaring for landsretten. Vidnerne IC og KW har endvidere afgivet forklaring.

De i byretten af vidnerne JI, LC og NT afgivne forklaringer er dokumenteret i medfør af retsplejelovens § 923.

Tiltalte har forklaret bl.a., at der ikke var kontanthævninger i G1 ApS i ApS-regi, men var det i enkeltmandsvirksomheden. Hævningerne gik til dieselforbrug mv., som han betalte kontant. Det, der var benævnt grundkontoen, blev benyttet som hans private konto. Driftskontoen hørte til selskabet. I enkeltmandsvirksomheden var der kun en konto, som han både brugte privat og til selskabet. Hans revisor forbød ham at hæve kontant, da selskabet blev oprettet. Han fik kvitteringer, når han betalte kontant. Ekskonen smed det hele ud. Revisoren fik regnskabsmaterialet, og han har forgæves forsøgt at få revisoren til at udlevere det til ham.

Han anvendte underleverandører eller samarbejdspartnere til at køre de ture, som han skaffede. Det var både i enkeltmandsvirksomheden og i selskabet. Han betalte samarbejdsparterne via bankoverførsel. Kun såkaldte "springerkørsler", dvs. kørsler udført af vognmænd, der ikke kørte fast for ham, men kun ved akut behov, blev betalt kontant. Han modtog dog stadig en faktura fra vognmanden. For at skaffe dokumentation herfor har han kontaktet de pågældende vognmænd, og han har også fundet visse dokumenter i sin Dropbox. Det er bl.a. det materiale, der er medtaget i tillægsekstrakt A som nye bilag for landsretten. Den omfatter kørelister, fakturaer mv.

Han har selv drevet både enkeltmandsvirksomheden og selskabet. Han blev som alle andre nødt til at bruge en revisor. Samarbejdet med revisoren gik dog ikke så godt. Allerede i 2012 eller 2013 måtte han rykke revisoren. Særligt da han fik breve fra SKAT, begyndte han at være meget efter revisoren. Han har måske åbnet et ud af ti breve fra SKAT, da han ikke psykisk kunne overskue at åbne de andre. Det er rigtigt, at der i 2009 er angivet 0 kr. i moms. Det var meningen, at revisoren skulle have kontanter af tiltalte og så betale momen. Han var ikke klar over, at der blev indberettet 0 kr. i moms, da han var naiv og stolede på revisoren. Han overførte også beløb fra grundkontoen til revisoren og troede således, at momsen ville blive betalt. Det har dog vist sig, at han er blevet snydt.

Han arbejdede i begyndelsen for G2 og havde derfor ikke så mange ture selv i sin virksomhed. I 2011 og 2012 havde han ansatte. Han husker dog ikke i dag, hvad de pågældende hed. Han blev overfaldet i 2009, og det har efterfølgende givet ham hukommelses- og koncentrationsbesvær. Når han bliver forevist udskrifter fra SKATs register, kan det godt passe, at der i 2011 var ansat to personer, som hed NK og KA, og at der blev udbetalt løn til dem. I 2012 stemmer det, at der har været ansat en person ved navn LS, og at der er blevet udbetalt løn til ham. Han blev uvenner med KA, der i hashpåvirket tilstand kørte en varevogn ind i en bro, der var for lav, og deres samarbejde sluttede. Der blev indberettet den rigtige løn for disse personer. Den henvendelse, som KA har sendt til SKAT, hvor han beskriver, at der bliver fusket med skat i tiltaltes virksomhed, og at der har været ansat nogle rumænere, der ikke betalte skat, må stå for KA's egen regning og er ikke noget, som tiltalte kan genkende. Han indberettede de ansattes timer til revisoren, som så skulle sørge for resten. Han fulgte dog ikke op på, om revisoren faktisk gjorde det, som han skulle, og det er en fejl fra tiltaltes side.

Den underskrift, der er anført i indehaverens påtegning på årsregnskabet for 2010, er ikke tiltaltes. Det kan være, at det er revisoren, der har påført den uden hans accept. Han har ikke set årsrapporterne fra selskabet. Det undrer ham, når det er angivet, at virksomhedens regnskabsår er forløbet med et positivt resultat på 0 kr. Han mener, at virksomheden kørte godt og gav et overskud i størrelsesordenen 15-20.000 kr. om måneden, som han kunne trække ud som løn til sig selv. Tiltalte kan anerkende, at der har været et overskud i virksomheden, men at der måske er kommet rod i indberetningerne på grund af revisoren.

Grundlaget for at sætte virksomheden i gang var, at G2 i 2012 blev fusioneret med G3. Tiltalte tog initiativ til at samle alle de vognmænd, der havde kørt for G2. Han fik kontakt til en række store virksomheder, som han kendte. Han fik gode kontrakter med firmaer som G8, G9 mv. Da der kom gang i projektet, blev G1 ApS omdannet til et ApS. Han sørgede for, at der blev lavet annoncerings- og markedsføringsmateriale for at promovere virksomheden.

De samarbejdsaftaler, der er medtaget i tillægsekstrakt A, side 273-278, er eksempler på de aftaler, som han indgik med samarbejdspartnere, der skulle køre for ham. En af aftalerne er indgået med IC fra firmaet G10. De er ikke i familie med hinanden, men de kommer begge fra Pakistan. Det er kun forsiderne til disse aftaler, som han tilfældigvis har kunnet få adgang til via sin Dropbox, men den standardaftale, der er gengivet på side 281, var den, der var vedhæftet alle forsiderne. Den mailadresse, der i aftalerne er angivet som tiltaltes, er blevet lukket, og han har således ikke kunnet få adgang til al den korrespondance, der findes på mailadressen. I standardaftalen indsatte han en klausul i § 11 om, at samarbejdspartnerne selv skulle sørge for at have en forsikring. Han indsatte i § 21 en klausul for at sikre, at samarbejdspartnerne opfyldte deres forpligtelser til at betale skat og moms mv. i forhold til det offentlige. Hans samarbejdspartnere var alle selvstændige vognmænd, og han ville ikke risikere at komme til at hæfte for deres manglende moms- eller skattebetaling. Når det i § 23 er angivet, at der udbetales løn, må det være en stavefejl. Han har netop samme sted nævnt, at der udstedes en kreditnota, da der var tale om et samarbejde med andre professionelle og ikke om en ansættelse.

Han har ført omhyggelige regneark over de ture, som samarbejdspartnerne har ført, og der er medtaget adskillige eksempler herpå i tillægsekstrakt A. Her kan man se de enkelte ture, chaufførernes navne, timepriserne osv. Han havde fuldstændig styr på den del af virksomheden, og når der er gået noget galt i forhold til indberetningerne til SKAT og årsregnskaberne mv., så skyldes det revisorens forhold. Han udførte også opgaver for revisoren, der havde en møbelforretning. Man kan derfor se på listerne, at der er kørt ture for revisorens møbelforretning, når der står G11. Revisoren betalte ham dog aldrig herfor. På listerne figurerer desuden en KW, der har kørt mange ture for tiltalte som samarbejdspartner. Han har bedt vedkommende om at afgive vidneforklaring for landsretten.

Han havde mange personlige problemer. Det begyndte i 2009, hvor han gik ind i transportbranchen efter i mange år at have kørt taxa. Det gik fint et halvt års tid, og han blev hurtigt venner med en direktør i et større transportfirma. I 2009 blev han overfaldet af syv ukendte gerningsmænd i forbindelse med en julefrokost. Han besvimede og vågnede op med sting i sit hoved. Han har fået tinnitus og mistet en del af sin hørelse som følge af overfaldet og kunne i ni måneder ikke køre bil. Han fik kontakt til revisoren, som en kammerat henviste ham til. Han fik at vide, at han bare skulle aflevere papirer til ham. I juli 2010 kørte hans storebror galt med en brækket ryg til følge, hvorfor tiltalte passede hans restaurant i 1-1½ år. Hans tog sig af sin virksomhed ved siden af. I slutningen af 2012 gik hans daværende kone fra ham og tog børnene med. Hun tog flere gange på krisecenter. Han blev deprimeret og fik anfald, hvis han så et brev. Han tog derfor fat i revisoren for at få ham til at indberette det, der skulle indberettes. Det er først nu gået op for ham, at han er blevet snydt. Hans personlige selvangivelse stod revisoren også for. Han var optaget af storebrorens færdselsuheld, sin skilsmisse, depressionen, og han stolede på sin revisor. På grund af skilsmissen og depressionen besvarede han ikke SKATs henvendelser.

Det kan godt passe, at der har været fire Mercedes Benz-biler i selskabet, når SKAT har anført det. Nogle af dem var dog kun ejet af selskabet i kortere tid. Han tjente penge på at købe og sælge biler, og desuden skulle der være biler til rådighed for samarbejdspartnerne, hvis deres biler var ude af drift.

Han har ikke haft til hensigt at snyde det offentlige. Alene hans personlige problemer har gjort, at der har været sjusk med indberetningerne.

IC har forklaret bl.a., at det godt kan passe, at han den 1. maj 2011 påbegyndte en virksomhed ved navn G10. Han er vognmand og var det også i 2011. Han har udført arbejde for tiltaltes firma G1 ApS. Firmaet skaffede opgaver til tidligere vognmænd fra G2, der lukkede i 2012. Vidnet var selvstændig vognmand. Arbejdet for G1 ApS bestod i, at han transporterede møbler og udførte opgaver for G3. Det var i sidste halvår af 2012 og måske frem til begyndelsen af 2013.

Det er rigtigt, at han har indgået den samarbejdsaftale, der er indsat i tillægsekstrakt A, side 278, med G1 ApS og tiltalte. Det er hans underskrift nederst på siden. Den standardaftale, der er indsat side 281, kan godt være den, der var vedhæftet forsiden. Han husker ikke, om han tegnede en forsikring som nævnt i § 11. Han mener, at G1 ApS havde en forsikring, som han måske betalte et gebyr for at være omfattet af.

Betaling fra G1 ApS blev overført via en bankoverførsel på baggrund af fakturaer, som han udstedte, og som var belagt med moms. Han fakturerede ikke særligt meget-måske omkring 100.000 kr. med moms. Når han siger 100.000 kr., er det for at være på den sikre side det var måske snarere 50.000 kr.

Tiltalte kontaktede ham for to uger siden og bad ham om at vidne. De har haft lidt kontakt siden dengang. Tiltalte bad også om fakturaer, men dem har han afleveret til SKAT, så dem kunne tiltalte ikke få.

Han husker godt den annonce, som tiltalte lavede for G1 ApS, når han ser den igen. Det kan godt passe, at der var 15 vognmænd, der skulle udføre opgaver for tiltalte, men han kendte kun de fem eller seks af dem.

KW har forklaret bl.a., at han i 2012 havde en samarbejdsaftale som selvstændig med G1 ApS og tiltalte. Han havde ikke en fast kontrakt med tiltalte, men udførte "springerkørsler". Han havde da to eller tre selskaber, herunder et ved navn G12. G2 lukkede, og tiltalte skaffede de nu arbejdsløse chauffører arbejde via G1 ApS. Han kørte ikke for andre end tiltalte, men havde en is-forretning ved siden af. Når han skulle have penge fra tiltalte, blev pengene overført via bankoverførsel på baggrund af fakturaer, som vidnet havde skrevet og belagt med moms.

Personlige oplysninger

Kriminalforsorgen har udarbejdet personundersøgelse af 22. maj 2018, hvoraf fremgår, at tiltalte er fundet egnet til at modtage en betinget dom, herunder med vilkår om samfundstjeneste.

Tiltalte har vedrørende sine personlige forhold forklaret, at han kan vedstå oplysningerne i personundersøgelsen. Han har supplerende forklaret, at han nu igen bor sammen med sin kone af andet ægteskab, og at deres søn nu er 1 ½ år. Han går meget op i sin faderrolle. Der blev ikke udfærdiget en personundersøgelse før sagens behandling i byretten, fordi han i en længere periode opholdt sig i Pakistan. Han er indstillet på at udføre samfundstjeneste. Han håber på, at det polititilhold, han har mod at kontakte sin tidligere ægtefælle og deres fælles sønner, en dag kan blive ophævet. Han har lige fået arbejde i en vens firma med transport. Han er ansat som lønmodtager.

Landsrettens begrundelse og resultat

Efter bevisførelsen tiltræder landsretten af de grunde, der er anført i dommen, og idet det for landsretten fremkomne ikke kan føre til et andet resultat, at tiltalte er skyldig i den rejste tiltale i forhold 1-8, 10 og 12-17.

Straffen findes af de grunde, byretten har anført, passende fastsat til fængsel i 1 år.

Fire af rettens medlemmer finder det efter sagens omstændigheder og tiltaltes forhold forsvarligt at gøre fængselsstraffen betinget med en prøvetid på 1 år og på vilkår om udførelse af samfundstjeneste i 200 timer, jf. straffelovens § 62, jf. § 56.

To af rettens medlemmer finder efter forholdenes karakter og oplysningerne om tiltaltes personlige forhold ikke grundlag for at gøre straffen helt eller delvis betinget, herunder med vilkår om samfundstjeneste, og stemmer derfor for at stadfæste byrettens dom.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.

Landsretten stadfæster derfor dommen med den ændring, at straffen på 1 års fængsel gøres betinget på vilkår som nærmere bestemt nedenfor, herunder at tiltalte udfører samfundstjeneste i 200 timer.

T h i k e n d e s f o r r e t:

Byrettens dom i sagen mod T stadfæstes med den ændring, at fuldbyrdelsen af straffen på fængsel i 1 år udsættes og bortfalder efter en prøvetid på 1 år på betingelse af,

at tiltalte i prøvetiden ikke begår strafbart forhold,

at tiltalte i prøvetiden undergiver sig tilsyn af Kriminalforsorgen, og

at tiltalte udfører ulønnet samfundstjeneste i 200 timer inden for en længstetid på 1 år.

Prøvetid og længstetid regnes fra landsrettens dom.

Statskassen skal betale sagens omkostninger.