Dokumentets metadata

Offentliggjort:05-11-2018
Dokumenttype:Referat

Referat af møde i Skattekontaktudvalget den 2. oktober 2018

Deltagere

Eksterne medlemmer:

Arne Larsen, FSR
Bo Sandberg, Dansk Byggeri
Hans M. Hedegaard, Dansk Skovforening
Henriette la Cour, Danske Advokater
Henrik Wilson, Foreningen Danske Revisorer
Kasper Svendsen, Finans Danmark
Lars Ellegaard, Autobranchen Danmark
Lene Nielsen, Dansk Industri
Svend Erik Holm, Advokatrådet
Thorkild Bang, Tekniq

Medlemmer fra Skatteforvaltningen:
Skattestyrelsen:

Jura:
Jesper Wang-Holm, underdirektør for Jura, Skattefaglig afdeling,
Formand for udvalget Jakob Nielsen, fg. kontorchef for Erhverv i Skattefaglig afdeling
Mette Tronborg Petersen, kontorchef for Person i Skattefaglig afdeling
Jesper Leth Vestergaard, kontorchef for Selskab, Aktionær og TP i Skattefaglig afdeling

Erhverv:
Johnny Schaadt Hansen, underdirektør for Større virksomheder

Selskab:
Annette Olesen, underdirektør for Små og mellemstore selskaber

Person:
Lotte Dige Toft, kontorchef for Person i Personprocesser

Andre fra Skattestyrelsen:

Jura:
Susanne Graae Andersen, Person
Lars Rendboe, Moms
Kurt Rausgaard, Erhverv
Carl Johan Vingtoft Andersen, Erhverv
Hanne Ottesen, Erhverv (referent)

Særlig Kontrol:
Kontorchef Birthe Sørensen, Person og Datakontrol 21, International Skatteunddragelse

Fra Udviklings- og Forenklingsstyrelsen:

Preben T. Madsen, Analyse og Forretningsdata.

Pkt. 1. Velkomst og præsentation

Jesper Wang-Holm bød velkommen til mødet og præsenterede Lars Ellegaard, Autobranchen Danmark, som på ny indtræder i udvalget og efterfølger Lisa Bindner.

Pkt. 2. Godkendelse af dagsorden

Der var ingen bemærkninger til punktet.

Pkt. 3. Styresignaler og afgørelser mv. af særlig interesse

a)-c)

Der blev udleveret en oversigt over styresignaler, der havde været i høring, og som var omtalt på tidligere møder. Der er ikke offentliggjort styresignaler af relevans for udvalget på skat.dk siden sidste møde.

Jura arbejder imidlertid på en række nye styresignaler. Foruden de styresignaler, der allerede har været i høring, og som fremgår af oversigten, kan nævnes

På mødet den 19. juni 2018 annoncerede Jura, at et styresignal om et gennemskrevet afsnit i Den juridiske vejledning om andelsbeskatning ville blive sendt i høring over sommeren. Det viste sig dog, at det ikke skulle ud som et styresignal, men at udkastet til gennemskrevet afsnit skulle sendes i høring hos alle dem, der måtte formodes at have interesse i at se det. Dette er sket. Når afsnittet er færdigt, vil det blive offentliggjort som en del af Den juridiske vejledning 2019-1.

d) Afgørelser fra Skatterådet om kryptovaluta.

Kurt Rausgaard gennemgik de afgørelser, Skatterådet havde truffet om den skattemæssige behandling af kryptovaluta.

Der var tale om 6 sager:

I de fire afgørelser fra 2018 er det ved besvarelsen forudsat, at spørger var retmæssig ejer af de virtuelle valutaer. Ejerskabet til virtuelle valutaer kan ikke dokumenteres, men der kan opnås en tilstrækkelig grad af sandsynlighed for ejerskabet, og en præmis om ejerskab anvendes i besvarelsen af anmodninger om bindende svar. Uden en tilstrækkelig grad af sandsynlighed for ejerskab kan det være ganske svært at udtale sig om hensigten med anskaffelsen.

I SKM2018.130.SR og SKM2018.458.SR oplyser spørgerne, at hensigten med anskaffelsen er spekulation. I SKM2018.104.SR og SKM2018.288.SR angav spørgerne, at baggrunden for anskaffelsen havde været interesse i den tekniske side og et ønske om at anvende valutaen som betalingsmiddel. Der var dog ikke rent faktisk gennemført betalinger af betydning i de to sager.

Kasper Svendsen spurgte til, om der er sager om mindre beløb. Kurt Rausgaard oplyste, at det ikke var tilfældet.

De ovennævnte sager har alle været forelagt Skatterådet, men der har været 60 anmodninger om bindende svar. 41 af disse sager er imidlertid enten tilbagekaldt af spørger eller afvist på grund af manglende oplysninger.

4. Privat kørsel i specialindrettede køretøjer (FDR)

FDR ønskede belyst, hvordan reglerne om dagsbeviser i relation til specialindrettede varebiler harmonerer med reglerne om, at man skal beskattes som ved leje af en sådan bil. Den nærmere baggrund for spørgsmålet er, at FDR mener, at der er en forvirring omkring privatkørsel i specialindrettede køretøjer med en vægt på op til 4 ton.

Lars Rendboe og Susanne Graae Andersen kunne oplyse, at der i momsloven sondres mellem vare- og lastmotorkøretøjer med tilladt totalvægt på ikke over 3 ton og vare- og lastmotorkøretøjer med tilladt totalvægt på over 3 ton.

Hvis virksomheden har fratrukket moms af anskaffelsen fuldt ud, må bilerne ikke bruges til privat kørsel, uden at det har momsmæssige konsekvenser, fx anses kørsel mellem hjem og arbejde som hovedregel for at være privat kørsel.

For vare- og lastmotorkøretøjer med tilladt totalvægt på ikke over 3 ton er konsekvensen ved privat brug, at momsfradraget af anskaffelsen falder fra 100 pct. til 0 pct., mens konsekvensen for vare- og lastmotorkøretøjer på over 3 ton er, at der skal betales udtagningsmoms af den ydelse, der består i at benytte bilen til private formål.

I 2008 blev der indgået en politisk aftale mellem flere partier om at forenkle reglerne for kørsel i vare- og lastmotorkøretøjer med tilladt totalvægt på ikke over 3 ton. De forenklede regler blev i 2009 udvidet til også at omfatte kørsel i vare- og lastmotorkøretøjer på over 3 ton, men ikke over 4 ton. Den kørsel, der er tilladt efter de forenklede regler anses efter momsreglerne for at være erhvervsmæssig kørsel.

De forenklede regler for kørsel i specialindrettede vare- og lastmotorkøretøjer med tilladt totalvægt på ikke over 4 ton, hvor der er fratrukket fuld moms ved anskaffelsen, er beskrevet i SKM2008.354.SKAT og SKM2009.177.SKAT.

Det fremgår bl.a. heraf, at er betingelserne for kørsel mellem hjem og arbejde i specialindrettede køretøjer opfyldt, kan der i tilknytning til kørslen mellem hjem og arbejde foretages svinkeærinder på op til 1.000 km/år. Som eksempel herpå kan nævnes tilfælde, hvor der afleveres/hentes børn eller handles. Små korte svinkeærinder, der ikke afviger mere end højst et par hundrede meter fra den erhvervsbetingede kørselsrute, medregnes ikke til de 1.000 km/år.

Er betingelserne ikke opfyldt, anses kørslen for at være "privat kørsel", og virksomheden kan ikke fratrække moms af anskaffelsen fuldt ud.

Af Den juridiske vejledning, afsnit C.A.5.14.1.13, fremgår det om privat kørsel i specialindrettede køretøjer at:

Kørsel mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads beskattes ikke, hvis skatteyderen ikke har taget befordringsfradrag efter reglerne i ligningslovens § 9 C.

Kørsel i tilknytning til kørslen mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads, som ikke overstiger 1.000 km om året, beskattes heller ikke, hvis skatteyderen ikke har taget befordringsfradrag efter reglerne i ligningslovens § 9 C.

Kørsel i tilknytning til kørslen mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads, som overstiger 1.000 km om året, beskattes med den fastsatte sats for erhvervsmæssig befordring, 3,54 kr. for 2018.

Det fremgår derudover af Den juridiske vejledning, afsnit C.A.5.14.1.5 om privat kørsel, at:

Privat kørsel i øvrigt i et specialindrettet køretøj beskattes, jf. ligningslovens § 16, stk. 3, med den værdi, som det måtte koste den ansatte at leje en tilsvarende bil på tilsvarende vilkår.

Hvis bilen skal bruge til privat kørsel, er der mulighed for at købe et dagsbevis i indtil 20 dage pr. kalenderår. Er der købt et dagsbevis, beholder virksomheden sin fulde momsfradragsret, og kørslen er ikke omfattet af retningslinjerne i SKM2008.354.SKAT og SKM2009.177.SKAT.

Prisen for et dagsbevis på varebiler med tilladt totalvægt på ikke over 3 ton omfatter også betaling af moms. For varebiler med tilladt totalvægt på over 3 ton, skal der ud over prisen for dagsbeviset betales udtagningsmoms efter momslovens almindelige regler.

Der skal således købes dagsbeviser for privat kørsel, der ikke ligger i tilknytning til kørslen mellem sædvanlig bopæl og arbejdssted. Køb af dagsbeviser betyder alene, at den private kørsel, ud over kørsel mellem hjem og arbejde mv., jf. ovenfor, bliver tilladt med den beskatning, der følger af ligningslovens § 16, stk. 3, og uden regulering af momstilsvaret på bilen.

5. Restanceoversigt fra inddrivelse (FDR)

FDR efterlyste en mulighed for at udskrive en opgørelse fra den personlige inddrivelse i stil med Skattekontoen for erhvervsdrivende, eventuelt som et indarbejdet element i R75. For så vidt angår moms og afgifter kan man få et samlet overblik, mens dette ikke er muligt vedrørende personskatter og B-skat.

Preben T. Madsen kunne oplyse, at ønsket i høj grad er relevant, og at en sådan løsning med et samlet gældsopslag også ville være en fordel for Skatteforvaltningens sagsbehandlere. Imidlertid er problemstillingen meget kompleks, fordi oplysningerne i dag ligger i en række forskellige systemer.

I forbindelse med genetablering af den offentlige gældsinddrivelse har det desuden første prioritet at få foretaget den omfattende oprydning i fordringsmassen og sikret datakvaliteten. Som situationen ser ud i dag, ville der skulle tages så mange forbehold i forbindelse med en samlet gældsoversigt, at den reelt ville blive uanvendelig for borgerne.

Der skal derfor fortsat ske en manuel kvalitetssikring i hvert enkelt tilfælde.

6. Sagsbehandlingstid for bindende svar (Skattestyrelsen)

Annette Olesen orienterede om de stigende sagsbehandlingstider vedrørende bindende svar. Stigningen skyldes til dels mangel på ressourcer. Dog er der rekrutteret en del nye medarbejdere, som imidlertid skal læres op, hvilket desværre kommer til at tage lidt tid.

Annette Olesen opfordrede til, at brancherne tager kontakt til Skattestyrelsen, hvis det bliver et problem.

På spørgsmål fra Henriette la Cour oplyste Annette Olesen, at sagsbehandlingstiden var steget fra 66 dage i maj til nu 78 dage.

7. Status for Skattestyrelsens undersøgelse af skattely (Dansk Erhverv)

Birthe Sørensen orienterede om opbygningen af Skattestyrelsens afdeling for International skatteunddragelse. Ud over CEBIS (Center for bekæmpelse af international skattesvig "Skattely") varetager afdelingen også andre internationale opgaver, fx vedrørende pengeoverførsler og Money Transfer, samt behandling af hvidvaskoplysninger fra Hvidvasksekretariatet.

Selve opgaven med Skattely tager sit udspring i Aftale om styrket indsats mod international skatteunddragelse af 17. maj 2017 om styrket kontrol og flere ressourcer:

Ifølge aftalen skal skattemyndighederne have en effektiv kontrolindsats. Der var i de seneste år op til aftalen gennemført en række forskellige projekter med det formål at dæmme op for brugen af skattely. I den forbindelse noterede aftaleparterne sig, at den fremadrettede indsats skulle samles i et nyt center for bekæmpelse af international skatteunddragelse, for at indsatsen fremover skulle blive mere sammenhængende og målrettet. Blandt andet blev det lettere for skattemyndighederne at analysere og identificere nye svigsmønstre og sætte målrettet ind over for skattesvindlere, idet kompetencerne blev samlet ét sted. Samtidig ville det blive lettere for skattemyndighederne at arbejde målrettet med data og oplysninger fra fx læk og med oplysninger fra udlandet.

Projekt Skattely er finansieret af en finanslovsbevilling for 2014 til 2017 på 40 mio. kr. plus yderligere 3,5 mio. kr. om året for 2016-2018. For 2018 - 2021 er der en ny finanslovsbevilling på 100 mio. kr. over 4 år til etablering af CEBIS - Center for bekæmpelse af international skattesvig.

Projektets hovedsæde ligger i Århus, og der er ca. 150 medarbejdere, som arbejder med den internationalt relaterede indsatsopgave. 75 af disse arbejder under den særlige bevilling.

Privatpersoners finansielle formuer placeret i udlandet/skattelylande skønnes at udgøre 7.600 mia. USD på verdensplan, hvoraf ca. 80 pct. skønnes at være skjult for skattemyndighederne med et årligt provenutab på 190 mia. USD til følge.

De hovedspor, der følges i projektet, er pengestrømme, informationsudveksling og analyse. Gennem projektets levetid er der sket en kapacitetsopbygning omkring dataanalyse. Der er således bygget en nummersætningsmaskine, der kan finde cpr.- numre ud fra navne og adresser med en træfsikkerhed på 99 pct. Desuden arbejdes der med at opbygge et scoringsmodul til internationale forhold, der via machine learning opdaterer sig selv med viden. På den måde kan personer udsøges til kontrol på baggrund af objektive kriterier.

Samarbejdet med og fokus på rådgiversiden er en vigtig del af projektet. I november 2014 blev rapporten omkring et styrket rådgiver- og branchesamarbejde mod grænseoverskridende skatteunddragelse offentliggjort. Rapporten er udarbejdet af et udvalg med repræsentanter for rådgiverne med formandskabet hos det daværende SKAT. Formålet var at udarbejde et sæt anbefalinger, som kan medvirke til, at rådgivere afholder sig fra at anbefale løsninger, som medvirker til grænseoverskridende skatteunddragelse, og at sætte fokus på, hvad god skatterådgivning er.

Projektet har desuden samarbejde med en lang række andre partnere i ind- og udland:

Skattely-projektet har på nuværende tidspunkt gennemført en række delprojekter, fx omkring udenlandske selskaber uden hjemsted, begrænset skattepligt af fast ejendom, valutaudlændinge, velhavende fraflyttere (fortsætter som driftsprojekt), brug og misbrug af kommanditselskaber, skattepligtssager fra Nets, HSBC - Swiss Leaks samt Money Transfer 2.

De igangværende projekter drejer sig om

Panama Papers indeholder 11,5 millioner dokumenter fra det panamanske advokatfirma Mossack Fonseca, og Paradise Papers indeholder 13,4 millioner dokumenter fra advokatfirmaet Appleby, det Singapore-baserede rådgivningsfirma Asiaciti og fra 9 virksomhedsregistre i skattely.

Indtil videre er følgende offentligt tilgængeligt:

Seneste frigivelse var den 14. februar 2018.

Også på dette område er der et tæt samarbejde med andre lande.

I relation til rådgiverbranchen er der aktuelt både igangsatte og planlagte aktiviteter:

Desuden undersøges det, om den nuværende lovgivning er tilstrækkelig.

Projektet resulterede i årene 2014 til 2017 i 1.038 kontroller og en samlet bruttoregulering på ca. 1,3 mia. kr., så det må konkluderes, at de bevilgede midler har været givet godt ud.

Svend Erik Holm bemærkede, at han var glad for at høre, at der også er sagsbehandlere knyttet til projektet, så det hele ikke bare køres elektronisk. Birthe Sørensen kunne oplyse, at de maskinelt generede oplysninger bruges til at finde en portefølje. Oplysningerne skal ses som et værktøj - det er ikke maskinerne, der afgør sagerne.

Kasper Svendsen var interesseret i at høre, om de data, der leveres fra bankerne, indgår i arbejdet. Birthe Sørensen kunne bekræfte, at Skattestyrelsen behandler oplysningerne elektronisk og anvender dem, fx i undersøgelsen af valutaudlændinge.

8. Elektroniske indberetninger - LL § 7 P og deleøkonomi. (Danske Advokater)

Henriette la Cour fremsatte i lyset af erfaringerne med de nuværende indberetningsløsninger, fx vedrørende ligningslovens § 7 P, ønske om, at Skatteforvaltningen i fremtiden indtænker et hensyn til rådgiverbranchen i de borgervendte it-løsninger for indberetninger.

Rådgiverne har ikke altid mulighed for at sidde ved siden af klienten, når denne skal indberette til Skatteforvaltningen, ligesom rådgiveren ikke altid kan tilgå indberetningsportalerne uden klientens NemID. Hverken rådgiveren eller klienten har på forhånd overblik over, hvilke oplysninger der skal indberettes i forløbet. Rådgiverne har desuden ikke mulighed for at sende kopi af et indberetningsskema til klienten. Derfor efterlyste hun generelt muligheden for at se og printe de samlede indberetningsskemaer.

Svend Erik Holm kunne tilslutte sig, at det vil være en fordel ved telefonrådgivning af klienten, at man har overblik over indberetningsfelterne.

Thorkild Bang pegede på, at der på Borger.dk findes løsninger, som Skattestyrelsen eventuelt kan lade sig inspirere af.

Der var desuden fra flere sider ønske om, at der indføres fritekstfelter, så man har mulighed for at knytte bemærkninger til indtastningerne. Desuden kan man med fordel begrænse mængden af indtastningsfelter.

Lotte Dige Toft kvitterede for forslagene, som vil kunne indgå i en foranalyse af mulighederne for at modernisere området. På kort sigt vil Skattestyrelsen se på muligheden for allerede i 2019 at forbedre vejledningerne på skat.dk. Når reglerne om deleøkonomi er på plads, vil man også have ønskerne for øje, når der skal designes indberetningsløsninger på dette område.

Jesper Wang-Holm gav tilsagn om, at der på næste møde vil komme en status for arbejdet.

9. Eventuelt

a. Statistik over anvendelse af fri telefoni i 2017 (Skattestyrelsen)

Der blev udleveret statistik over anvendelsen af fri telefon. Fremover vil statistikken automatisk blive et dagsordenspunkt, når den foreligger.

b. Jesper Wang-Holm orienterede om, at den ledige stilling som underdirektør for Selskabsprocesser nu er besat.

c. De næste møder

De næste møder finder sted:

Tirsdag den 12. marts 2019 kl. 9.30 - ca. 12

Tirsdag den 28. maj 2019 kl. 9.30 - ca. 12

Tirsdag den 5. november 2019 kl. 9.30 - ca. 12