Dokumentets metadata

Afslag på anmodning om henstand med betaling af krav på selskabsskat

Skatteankestyrelsen fandt, at det var berettiget, at SKAT havde meddelt afslag på henstand uden sikkerhedsstillelse efter skatteforvaltningslovens § 51, da der bestod stor usikkerhed vedrørende selskabernes og hovedaktionærernes samlede forhold.

SKAT har givet afslag på anmodning om henstand med betaling af krav på selskabsskat for indkomståret 2015.

Skatteankestyrelsen stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger
Beskrivelse af selskaberne mv.
A (tidligere […]) (herefter A) og B (B) ejer hver 50 % i holdingselskabet H1 Holding ApS (herefter selskabet) med CVR-nr. […].

H1 Holding ApS ejer 100 % af datterselskabet H1-1 ApS (herefter H1-1) med CVR-nr. […]. Selskaberne er sambeskattede.

B er direktør i H1 Holding ApS, og A er direktør i H1-1 ApS.

H1 Holding ApS
Selskabet blev stiftet den 25. april 2014, og selskabets formål er at fungere som holdingselskab samt drive investeringsvirksomhed og anden hermed beslægtet virksomhed.

Selskabet har følgende datterselskaber, som selskabet ejer 100 %:

• H1-2 ApS med CVR-nr. […]
• H1-1 ApS med CVR-nr. […]
• H1-3 ApS ([…]) med CVR-nr. […]

Af regnskaberne for indkomstårene 2015, 2016 og 2017 fremgår blandt andet følgende om selskabet:

Selskabets revisor har erklæret i regnskabet for indkomståret 2016, at der ses at være grundlag for konklusion med forbehold, idet selskabet er sagsøgt med krav om betaling af en erstatning på 2.800.000 kr. i forbindelse med datterselskabets konkursbehandling for omstødelse af transaktioner op til konkursdagen.

Endvidere henviser revisoren til regnskabets note 1 samt ledelsesberetningens afsnit "Udviklingen i selskabets aktiviteter og økonomiske forhold", idet det fremgår heraf, at der er usikkerhed om selskabets fortsatte drift. Af regnskabets note 1 fremgår det, at selskabet er afhængig af, at datterselskabet vil stille fornøden driftslikviditet til rådighed i det kommende regnskabsår via indfrielse af mellemværende.

Af ledelsesberetningens afsnit om "Udvikling i selskabets aktiviteter og økonomiske forhold" fremgår blandt andet, at en eventuel omstødelse af udlodninger fra H1-3 ApS ([…] under konkurs) til selskabet vil presse selskabets likviditet og koncernen som helhed. Det fremgår, at det er uvist, om dispositionen vil blive betragtet som værende en omstødelig disposition efter konkurslovens regler, men at det af ledelsen anses for usandsynligt, at sagen tabes.

Af note 3 i regnskabet for indkomståret 2017 fremgår, at selskabet har afgivet selvskyldnerkaution for datterselskabernes mellemværende med koncernens bankforbindelse. Pr. 31. december 2017 udgjorde datterselskabernes nettoindestående til koncernens bankforbindelse 1.329 t.kr.

SKAT har oplyst, at selskabet har gæld til inddrivelse på i alt -832.022 kr., som vedrører selskabsskat. Endvidere har SKAT oplyst, at selskabets skattekonto den 22. januar 2018 udgjorde i alt -1.182.062 kr., og at der i alt var sket fire indbetalinger, hvoraf ingen specifikt passede på nogle af kravene. Den første indbetaling skete den 31. august 2017, selvom der var krav tilbage fra november 2015.

H1-1 ApS
H1-1 blev stiftet den 2. maj 2014 og er beskæftiget inden for byggebranchen med opførelse og salg af boliger.

Det fremgår af SKATs afgørelse af 15. november 2017, at H1-1 har overtaget aktiviteterne fra H1-3 ApS ([…] under konkurs) med CVR-nr. […], og at hovedaktiviteten for selskabet var opførelse og videresalg af bygninger med anvendelse af fremmede underleverandører.

H1-3 ApS ([…] under konkurs) blev stiftet den 27. juli 2010 og blev taget under konkursbehandling den 20. maj 2015.

H1-3 ApS ([…] under konkurs) er ejet 100 % af H1 Holding. Ejerkredsen i H1-3 ApS ([…] under konkurs) og H1-1 er således den samme, idet A og B som ovenfor anført hver ejer 50 % af H1 Holding.

Der er ikke andre personer tilknyttet selskaberne end A og B.

H1-1 har siden den 1. august 2014 været registreret for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, og der er indberettet løn på 2-4 medarbejdere.

SKAT har oplyst, at H1-1 ikke har indberettet moms siden den 1. marts 2017, og at der ikke siden selskabets stiftelse har været en specifik indbetaling på en momsangivelse. SKAT har således foretaget foreløbige fastsættelser 10 gange på selskabets skattekonto.

Af regnskaberne for indkomstårene 2015, 2016 og 2017 fremgår blandt andet følgende om H1-1:

Det fremgår endvidere af regnskaberne, at regnskabsposten "Anden gæld" udgjorde 2.600.109 kr. pr. 31. december 2015, 10.231.274 kr. pr. 31. december 2016 og 8.574.655 kr. pr. 31. december 2017.

H1-1s revisor har erklæret i regnskabet for indkomståret 2016, at selskabet i strid med selskabslovens § 210, stk. 1, har ydet lån til selskabets kapitalejere i år 2015, og at lånet blev indfriet i 2015, men at selskabets ledelse kan ifalde ansvar herfor. Der henvises endvidere til regnskabets note 4, hvoraf det blandt andet fremgår, at selskabet er stævnet i forbindelse med søsterselskabs konkursbehandling, og at stævningen omhandler omstødelse af transaktioner op til konkursdagen, og at erstatningen kan udgøre optil 1.071.620,35 kr. + procesrenter.

Det fremgår endvidere, at koncernens danske selskaber hæfter ubegrænset og solidarisk for danske kildeskatter på udbytte indenfor sambeskatningskredsen og for selskabsskatten af koncernens sambeskattede indkomst.

Af note 5 i regnskabet for indkomståret 2016 fremgår endvidere, at H1-1 har udstedt ejerpantebreve på i alt 17.000 t.kr., der giver pant i byggegrunde og transport i garantier stillet af tredjemand, hvilket har en regnskabsmæssig værdi pr. 31. december 2016 på i alt 10.021 t.kr. Ejerpantebrevene er til sikkerhed for alt mellemværende med selskabets bankforbindelse, hvortil der pr. 31. december 2016 var et netto indestående på 1.650 t.kr. Til sikkerhed for alt mellemværende med selskabets bankforbindelse er der stillet sikkerhed i deponeringskonti på samlet 589 t.kr.

Af note 4 i regnskabet for indkomståret 2017 fremgår, at H1-1 har udstedt ejerpantebreve på i alt 10.000 t.kr., der giver pant i adresse Y1, by Y1, hvilket har en samlet regnskabsmæssig værdi pr. 31. december 2017 på 5.850 t.kr. Ejerpantebrevene er til sikkerhed for alt mellemværende med selskabets bankforbindelse, hvortil der pr. 31. december 2017 var netto indestående på 1.329 t.kr. Til sikkerhed for alt mellemværende med selskabets bankforbindelse er der stillet sikkerhed i deponeringskonti på samlet 933 t.kr. Selskabet har stillet garanti over for tredjepart via banken på i alt 650 t.kr.

Det fremgår af ledelsesberetningen i regnskabet for indkomståret 2017, at årets udvikling og resultat anses for utilfredsstillende, og at H1-1 forventer et bedre resultat i 2018.

Der er fremlagt dokumentation for, at der via H1-1s bankforbindelse i land Y1 har været transaktioner til blandt andet H2, som er et selskab i land Y2, som B ejer.

SKAT har oplyst, at H1-1 har restancer på -6.722.765 kr., som vedrører A-skat, arbejdsmarkedsbidrag, civilretlig restance samt renter og gebyrer. Endvidere er det oplyst, at selskabets skattekonto udgjorde -6.625.152 kr.

Kammeradvokaten har på vegne af SKAT den 8. maj 2018 indgivet konkursbegæring til Retten i by Y2.

A
SKAT har oplyst, at A har restancer til SKAT vedrørende restskat for indkomstårene 2011-2016 og i øvrigt en negativ beregnet formue.

A er tidligere gået konkurs med blandt andet følgende selskaber:

SKAT har den 28. oktober 2014 truffet afgørelse om forhøjelse af A's skattepligtige indkomst for indkomstårene 2011 og 2012 med i alt 1.297.653 kr. Sagen vedrører maskeret udbytte, ulovligt aktionærlån, værdi af fri bil og udlejning af privat ejendom. SKATs afgørelse er ikke påklaget.

Skatteankenævnet […] traf den 29. august 2016 afgørelse om, at A var skattepligtig af indsætninger [på] bankkonto som maskeret udbytte, dog således at der skulle ske en nedsættelse i forhold til SKATs forhøjelse på 828.514 kr., hvor nævnet overlod den beløbsmæssige opgørelse til SKAT.

Endvidere har SKAT den 13. december 2016 truffet afgørelse om forhøjelse af A's skattepligtige indkomst for indkomstårene 2013-2015 med i alt 784.694 kr., da SKAT anså A for skattepligtig af værdi af fri bil og rådighed over bil gennem selskabet H8 i land Y2, som A ejer.

B
SKAT har oplyst, at B har restancer til SKAT, som er fordelt på restskat, moms, B-skat og renter og gebyrer for indkomstårene 2011-2016.

SKAT har den 20. november 2013 truffet afgørelse om forhøjelse af B's skattepligtige indkomst for indkomstårene 2010-2012 med i alt 285.437 kr. Sagen vedrører ukorrekt angivet momstilsvar fra selskabet H2 i land Y2. Der er endvidere ikke angivet løn.

Sagsforløbet mv.
SKAT foretog ved afgørelse af 15. november 2017 blandt andet ændringer af H1-1' moms og skattepligtige indkomst for indkomstårene 2015 og 2016 med i alt 6.516.628 kr.

For perioden fra den 1. april 2015 til den 31. marts 2016 (2. og 4. kvartal 2015 samt 1. kvartal 2016) forhøjede SKAT H1-1s moms med i alt 4.045.733 kr. Da H1-1 ikke havde indberettet EU salg, foretog SKAT indberetningen med 308.472 kr. for 4. kvartal 2015, hvilket selskabet var enig i.

Derudover forhøjede SKAT H1-1s selvangivne indkomst for indkomståret 2015 med i alt 1.457.021 kr. og afkrævede afregning af arbejdsudlejeskat med i alt 1.956.638 kr. og 555.257 kr. i arbejdsmarkedsbidrag for perioden fra den 1. april 2015 til den 31. marts 2016.

Da H1 Holding er sambeskattet med H1-1, foretog SKAT ved afgørelse af 15. november 2017 en forhøjelse af H1 Holdings skattepligtige indkomst for indkomståret 2015 med 1.457.021 kr. Forhøjelsen udløste en selskabsskat på 394.450 kr.

Sambeskatningsindkomsten for indkomståret 2015 var opgjort således:

SKAT tilsidesatte ved afgørelsen endvidere selskabets regnskabsgrundlag, idet det ikke var tilstrækkeligt til at opfylde kravene til et specificeret regnskab, som gjorde det muligt for SKAT at kontrollere momstilsvar.

Den 23. november 2017 påklagede selskabets repræsentant SKATs afgørelse af 15. november 2017 til Landsskatteretten, og der blev samtidig indgivet anmodning om henstand med betalingerne af krav på selskabsskat for indkomståret 2015 på i alt 394.450 kr.

SKAT afsendte herefter den 1. februar 2018 et forslag til afgørelse om, at selskabet kunne vente med at betale krav [på] selskabsskat for indkomståret 2015 på i alt 394.450 kr., betinget af, at selskabet stillede sikkerhed for et beløb på 394.450 kr., jf. skatteforvaltningslovens § 51, stk. 4.

Det fremgår af forslaget til afgørelse under punktet "sikkerhedsstillelse", at selskabet kun kan få henstand med betalingerne, hvis der stilles sikkerhed, og at selskabet derfor skal henvende sig til SKAT inden den 22. februar 2018.

Det fremgår ligeledes, at selskabet, hvis det var enig i forslaget, ville modtage en afgørelse i overensstemmelse med forslaget, og at hvis det var uenig i forslaget til afgørelse, kunne sende sine bemærkninger, som der ville blive taget stilling til i en afgørelse, der kunne påklages til Skatteankestyrelsen.

Efter en måneds fristudsættelse modtog SKAT selskabets repræsentants bemærkninger i supplerende indlæg af 21. marts 2018. SKAT fandt ikke, at bemærkningerne gav anledning til ændringer og traf derfor afgørelse af 9. april 2018 (den påklagede) om afslag på anmodning om henstand, fordi der ikke var stillet sikkerhed.

SKATs afgørelse
SKAT har givet afslag på anmodning om henstand med betaling af krav på selskabsskat for indkomståret 2015.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført:

"Ved vurdering af, om anmodningen af henstand vil indebære en nærliggende fare for, at skatten ikke vil blive betalt efter en henstandsperiode ligger SKAT vægt på følgende forhold:

Usikre forhold omkring H1 Holding ApS

• Selskabet har krav hos Inddrivelse på -831.022 kr. som er fordelt på selskabsskat, aconto selskabsskat.
• Selskabets skattekonto har en saldo 22. januar 2018 på -1.182.062 kr. Historisk set er der kun sket fire indbetalinger, hvoraf 1. indbetaling er den 31. august 2017 til trods for at der en krav tilbage fra november 2015. Der er ingen af indbetalingerne der specifikt passer på nogle af kravende.
• Af selskabets regnskab for 2016 fremgår det at selskabet, som Holding selskab, har en selv skyldnerkaution for datterselskabernes mellemværende med koncernens bankforbindelser. H1 Holding ApS er sambeskattet med H1-1 ApS, H1-3 ApS under konkurs og H1-2 ApS. Selskabet hæfter ubegrænset og solidarisk for skyldige beløb for datterselskaberne der tilsammen udgør 509.000 kr. 31. december 2016.
  Det omtales i ledelsesberetningen i regnskab for 2016 at en omstødelse af udlodning fra H1-3 ApS under konkurs, vil presse likviditeten i selskabet og koncernen som helhed. Det fremgår ligeledes af årsrapporten at der er som led i det reviderede regnskab for 2016 taget forbehold i grundlag for konklusion. Selskabet er sagsøgt for 2.800.000 kr. i erstatning i forbindelse med H1-3 ApS under konkurs.
  Der er omtalt "Usikkerheder om fortsat drift" at selskabet er afhængigt af at datterselskab vil stille den fornødne drift likviditet til rådighed i det kommende regnskabsår via indfrielse af mellemværende.
• Af SKATs afgørelse af 15. november 2017 fremgår det at H1-1 ApS har overtaget aktiviteterne fra H1-3 ApS ([…] under konkurs) som er opførsel og videresalg af bygninger. Omkring selskabet H1-3 ApS ([…] under konkurs) fremgår det af cirkulæreskrivelse af 5. september 2017 at selskabet har passiver for 13.870.402 kr. og har krav til inddrivelse på 17.528.659 kr. Det fremgår ligeledes af denne cirkulæreskrivelse at kurator har indledt en konkurskarantæne sag mod hovedaktionærerne. Det fremgår desuden at selskabets bankforbindelse er F1-Bank i land Y1.
  Det fremgår ligeledes af SKATs afgørelse af 15. november 2017 at hovedaktionær B i 2014 har stiftet et selskab H2 i land Y2 og at hovedaktionær A også har et selskab i land Y2 ved navn H8. Det oplyses at selskabet H2 er stiftet for at indkøbe billigere byggematerialer. Der er ingen dokumentation på at dette selskab er momsregistreret.
• Det er beskrevet i afgørelse af 15. november 2017 at regnskabsgrundlaget ikke anses for til strækkeligt, derfor kan SKAT ikke kontrollere momstilsvar. Dette bevirker at SKAT stiller spørgsmålstegn ved hele regnskabets retvisende billede jf. § 11 i årsregnskabsloven.

Usikre forhold omkring hovedaktionær A (tidligere […])

• Hovedaktionær A er gået konkurs med følgende selskaber:

cvr. […] H3 ApS, Konkurs 27. april 2012
cvr. […] H4 ApS, Konkurs 27. april 2012
cvr. […] H5 ApS, Konkurs 17. november 2009
cvr. […] H6 N S, Konkurs, 25. april 2005
cvr. […] H9 AIS, Konkurs, 27. november 2000
cvr. […] H7 ApS, Konkurs, 7. april 2000
Reg-nr. […] H10 A/S, Konkurs 24. juni 1997

• Igangværende straffesag vedrørende moms for 2010-2013
  I denne sag har […] politi nedlagt påstand i anklageskift til Retten by Y3 om fængselsstraf for momsunddragelse for i alt 4.980.592 kr. vedr. selskabet H1-3 ApS ([…] under konkurs).
• Igangværende straffesag vedrørende skat for 2013-2015
  Denne straffesag er sat i bero som følge af ovenstående straffesag, fordi det vurderes at denne sag ikke vil have yderligere betydning for strafudmåling.
• Afsluttet straffesag vedr. SKAT for 2009
  Denne sag omhandler ulovligt aktionærlån på 232.528 kr. fra selskabet H3 ApS. Sagen er opstået idet A ingen indtægter har for indkomstår 2008-2011 udover det omtalte ulovlige aktionærlån i 2009. Sagen afsluttede ved at SKAT forhøjede indkomsten for dette år med 232.528 kr. Sagen blev herefter afsluttet.
• Afsluttet kontrol sag for 2011 -2012
  Sagen omhandler maskeret udbytte, ulovligt aktionærlån, værdi af fri bil og udlejning af privat ejendom. I denne sag har SKAT den 28. oktober 2014 truffet afgørelse om forhøjelse af indkomst for 2011-2012 med 1.297.653 kr. Afgørelsen i denne sag er ikke påklaget.
• Afsluttet kontrol sag for 2010
  Denne sag omhandler maskeret udbytte og værdi af fri tlf. Denne sag er påklaget og Skatteankestyrelsen traf den 29. august 2016 afgørelse om at der efter statsskattelovens § 4 anser alle indtægter som udgangspunkt skattepligtige. Dog med en nedsættelse, hvor den beløbsmæssige opgørelse overlades til SKAT.

Ydermere har SKAT truffet afgørelse den 13. december 2016 om forhøjelse af A indkomst med 784.694 for værdi af fri bil og rådighed over bil gennem selskabet H8 der er hjemhørende i land Y2 og som A er ejer af.

A har restance til SKAT som er restskat for 2011-2016 og negativ beregnet formue.

Usikre forhold omkring hovedaktionær B

• Igangværende straffesag vedrørende moms for 2010- 2013
  I denne sag har […] politi nedlagt påstand i anklageskift til Retten i by Y3 om fængselsstraf for momsunddragelse for i alt 4.980.592 kr. vedr. selskabet H1-3 ApS ([…] under konkurs).
• Afsluttet sag om sort økonomi
  Denne sag omhandler sort økonomi i indkomstårene 2010-2012. Dette er sket gennem ukorrekt angivet momstilsvar fra selskabet H2 i land Y2 og ikke angivet løn. Sagen er afsluttet med en forhøjelse af indkomst på 285.437 kr.
• Afsluttet sag om Social dumping
  Sagen er en anmeldelse om arbejdere fra land Y2, der bliver dog ikke foretaget yderligere kontrol i denne sag. Det fremgår af SKATs afgørelse af 15. november 2017 at hovedaktionærerne har en samarbejdspartner fra land Y2 ved navn C der opretter nyt selskab i land Y2 for hvert sted der udføres arbejde.

B har restancer til SKAT, som er fordelt på Restskat, moms, b-skat og renter og gebyrer for 2011-2016.

Datterselskabet H1-1 ApS
Da H1 HOLDING ApS og datterselskabet H1-1 ApS har samme hovedaktionær kreds, er sambeskattet og har søgt henstand beskrives datterselskabets økonomiske situation.

H1-1 ApS har søgt henstand med 7.973.649 kr. som er moms, arbejdsudlejeskat, selskabsskat og am-bidrag. Af regnskab for 2016 fremgår det at H1-1 ApS har gældsforpligtelser på 16.684.998 kr.

Selskaberne har tilsammen 4.174.596 kr. i restance. Der er søgt om henstand i alt for 8.368.099 kr.

• H1-1 overførsler til land Y2
  Det er dokumenteret som bilag i sagen at der fra H1-1s bankforbindelse i land Y1 har været transaktioner til to selskaber i land Y2. De to selskaber er H2 som B ejer og H11 hvor A og Bs samarbejdspartner fra land Y2 er hovedaktionær.

SKAT konklusion
Med ovenstående grundlag for at hovedaktionærerne har selskaber i land Y2, hvor SKAT tidligere har truffet afgørelse om ukorrekt moms angivet og ikke angivet løn for selskaberne i land Y2. Det forhold at hovedaktionærerne har et selskab i land Y2 bevirker en økonomisk risiko at der igen over fører aktiver, idet hovedaktionær B tidligere har overført likvider til han selskab i land Y2 og H11.

Det forhold, at nuværende hovedaktionær af selskabet A tidligere har været hovedaktionær af en række ovennævnte selskaber der er erklæret konkurs medfører en nærliggende risiko for manglende betaling af det selskabet har søgt henstand for og at den fremtidige inddrivelses mulighed forringes kraftigt.
SKAT stiller derfor krav om sikkerhed for en bevilling af henstand.
De økonomiske forhold i denne sag bevirker også til usikkerhed ved en bevilling af henstand. Idet selskabet har krav til inddrivelse på -831.022 kr. som er fordelt på Selskabsskat, aconto selskabs skat, renter og gebyrer. Da der er et tilgodehavende på skattekontoen på -1.182.067 kr. der bevirker ligeledes til en begrundet risiko omkring de økonomiske forhold i selskabet. Dette bevirker en begrundet usikkerhed omkring selskabets vilje til at betale og dermed at muligheden for at inddrive kravet bliver forringet væsentligt i henstandsperioden.
Af processkrift 21. juni 2016 bliver beskrevet af kurator i konkursen mod H1-3 har indledt en konkurskarantænesag mod hovedaktionærerne i H1 Holding ApS.

Disse forhold er konkrete og faktiske omstændigheder der medfører, at det er SKATs opfattelse at betinge sikkerhedsstillelse som krav i forbindelse med bevilling af henstand se Skatteforvaltnings lovens § 51 stk. 4, idet SKAT konkret skønner, at en bevilling af henstand vil bevirke en nærliggende fare for, at skatten ikke vil kunne inddrives.

På baggrund af ovennævnte usikkerheder omkring forhold og økonomiske begivenheder for selska bet og ejer af selskabet gøres en bevilling af henstand dermed betinget af betryggende sikkerhed.

SKAT vurderer, at henstand med betaling af forhøjelse af moms for 2013-2014 gøres betinget af at selskabet stiller sikkerhed for 394.450 kr."

SKAT har i høringssvaret udtalt:

"Der er ikke fremkommet nye oplysninger i sagen. Påstandene der fremkommer i klage af 20. april 2018 er besvaret i afgørelse af 9. april 2018. Påstanden om at SKAT ikke har overholdt det forvaltningsretlige officialprincip og partshøringsregler anses for at være udokumenteret. SKAT har af forslag den 1. februar 2018 stillet krav om sikkerhed for en bevilling af henstand. Forslaget er fremsendt i overensstemmelse med forvaltningslovens § 19. I forslaget er det beskrevet hvilket beløb der ønskes sikkerhed for og der er af bemærkningerne til forslag af 1. februar 2018 fra selskabets rådgiver den 21. marts 2018 ikke modtaget nogen for tilkendegivelse til kravet om sikkerhedsstillelse. SKAT er selvfølgelig bekendt med proportional princip og skulle klager være indstillet på at stille betryggende sikkerhed for en bevilling af henstand er SKAT indstillet på revurdering af anmodning om henstand."

Selskabets opfattelse
Selskabets repræsentant har fremsat principal påstand om, at selskabet indrømmes henstand med betaling af beløbet på 394.450 kr. uden krav om sikkerhedsstillelse.

Der er fremsat subsidiær påstand om, at SKATs afgørelse af 9. april 2018 er ugyldig, og at sagen derfor skal hjemvises til fornyet behandling hos SKAT.

Der er til støtte for påstandene bl.a. anført:

"(…)

Til støtte for de nedlagte påstande gøres det som ovenfor anført overordnet gældende, at SKATs afgørelse af den 9. april 2018 er ugyldig.

Til støtte for, at SKATs afgørelse er ugyldig, gøres det overordnet gældende, at SKAT i forbindelse med den trufne afgørelse ikke på behørig vis har iagttaget gældende forvaltningsretlige regler og grundsætninger.

Som det fremgår af de ovenfor anførte faktiske forhold, kan det konstateres, at SKAT ikke i overensstemmelse med det forvaltningsretlige officialprincip og formålet med partshøringsreglerne i forvaltningslovens § 19 har foretaget en reel og fyldestgørende nærmere undersøgelse og vurdering af sagen i forlængelse af selskabets indsigelse til SKATs forudgående forslag til afgørelse om henstand betinget af sikkerhedsstillelse.

Dette på trods af en flerhed af saglige argumenter og synspunkter i indsigelsesskrivelsen til SKAT (bilag 10), samt omtale og vedlæggelse af de supplerende indlæg til Skatteankestyrelsen (bilag 8 samt bilag 9 og 9.1 - 9.16) i den samlede underliggende sag, som alt andet lige tegner et noget andet billede af den underliggende sag end SKATs afgørelse af den 15. november 2017 (bilag 4).

Som det videre fremgår af sagens faktiske forhold, kan det konstateres, at SKATs afgørelse om afslag på henstand er uproportional, dels idet det forudgående forslag til afgørelse ikke lød på afslag på henstand, men derimod bevilling af henstand betinget af sikkerhedsstillelse, dels idet SKAT i indsigelsesskrivelsen til SKATs forslag blev anmodet om en nærmere begrundet stillingtagen til sikker hedsstillelsens størrelse, inden SKAT traf endelig afgørelse, hvilket således var et oplæg til yderligere dialog med SKAT, såfremt SKAT i forlængelse af indsigelsesskrivelsen fastholdt synspunktet om at betinge henstand af sikkerhedsstillelse.

Herved bemærkes, at da der kan stilles krav om sikkerhedsstillelse for hele eller en del af et henstandsbeløb, er selve størrelsen af et krav om sikkerhedsstillelse en del af en henstandsafgørelses resultat, som fordrer særskilt begrundet stillingtagen, hvorfor anmodningen om en nærmere begrundet stillingtagen til sikkerhedsstillelsens størrelse var både reel og saglig.

Ved den trufne afgørelse har SKAT har tilsyneladende bevidst fravalgt konstruktiv dialog i høringsprocessen og uden videre truffet en mere vidtgående og uproportional afgørelse i forhold til den varslede afgørelse på trods af selskabets forudgående saglige indsigelser, som SKAT i den trufne afgørelse ikke ses at have forholdt sig hverken reelt eller fyldestgørende til, idet SKAT blot ganske intetsigende og lakonisk har anført, at '[i] bemærkningerne er der ingen nye oplysninger af en sådan karakter, at SKAT ændre holdningen til kravet om sikkerhedsstillelse for bevilling af henstand og derfor afslås anmodningen om henstand".

Videre bemærkes, at det forekommer ganske uforståeligt og ubegrundet, hvorfor SKAT har truffet en anden og mere vidtgående afgørelse end varslet, når SKAT efter eget udsagn ikke har fundet grundlag for at "ændre holdningen til kravet om sikkerhedsstillelse", hvilket således højst burde have medført en fastholdelse af den varslede afgørelse om bevilling af henstand betinget af sikkerhedsstillelse.

Efter forarbejderne til skatteforvaltningslovens § 51 skal der som udgangspunkt bevilges henstand ved ansøgning herom, eventuelt betinget af sikkerhedsstillelse. Fravigelse af dette udgangspunkt kræver dels reel og fyldestgørende undersøgelse og vurdering af sagen efter officialprincippet, dels reel og fyldestgørende begrundelse fra skattemyndighederne efter forvaltningslovens regler herom, hvilket ikke ses at være tilfældet i nærværende sag.

SKATs behandling af nærværende henstandssag efterlader et indtryk af, at SKAT reelt ikke har ønsket at forholde sig reelt og fyldestgørende til bemærkningerne i indsigelsesskrivelsen til SKAT af den 21. marts 2018, og at SKAT i forløbet under behandlingen af henstandsanmodningen har haft en forudindtaget " holdning" og et mål om hurtigst muligt at sikre SKATs fulde krav på den ene eller den anden måde. Hensynet til det offentliges økonomiske interesser er imidlertid et svagt hensyn i den forvaltningsretlige interesseafvejning, og SKATs angivelige forudindtagethed i sagen i forhold til prioritering af sikring af SKATs krav ses på usaglig vis at være gået forud for behørig og saglig iagttagelse af de forvaltningsretlige regler og grundsætninger til sikring af et i situationen sagligt begrundet skøn.

Det gøres gældende, at der ved indsigelsesskrivelsen af den 21. marts 2018 med tilhørende materiale (bilag 8 - bilag 10.1) blev rejst en sådan tvivl om rigtigheden af både det faktiske og det retlige grundlag, som SKAT havde lagt til grund for det udøvede skøn i forslaget til afgørelse af den 1. februar 2018, at SKAT efter det forvaltningsretlige officialprincip og formålet med partshøringsreglerne i forvaltningslovens § 19 var forpligtet til reelt og fyldestgørende at undersøge sagen nærmere og herefter reelt vurdere, om der på dette nye grundlag var grundlag for at skønne, at der foreligger en situation, der nødvendiggør enten fuld sikkerhedsstillelse eller afslag på henstand.

Ud fra SKATs afgørelse af den 9. april 2018 sammenholdt med det forudgående forslag af den 1. februar 2018 kan SKAT ikke anses for reelt og fyldestgørende at have gjort dette.

Det gøres videre gældende, at afslag på henstand er mere bebyrdende end bevilling af henstand betinget af sikkerhedsstillelse, hvorfor SKATs afgørelse af den 9. april 2018 de facto er truffet uden fyldestgørende og tilstrækkelig forudgående høring om rent afslag på henstand.

Yderligere gøres det gældende, at der i begrundelsen for SKATs afgørelse af den 9. april 2018 mangler en række oplysninger og vurderinger for, at det anførte kan udgøre en sammenhængende og meningsfuld argumentation for, hvorfor SKAT, har skønnet, "at en bevilling af henstand vil bevirke en nærliggende fare for, at skatten ikke vil kunne inddrives". Som eksempel kan nævnes, at SKAT end ikke nærmere ses at have forholdt sig til den forventelige aktuelle inddrivelsesmulighed sammenholdt med en forventet senere inddrivelsesmulighed.

Under henvisning til de ovenstående synspunkter gøres det således gældende, at SKATs afgørelse af den 9. april 2018 lider af sådanne konkret væsentlige mangler, at den er ugyldig.

• • • • ••

Det gøres videre gældende, at følgevirkningen af ugyldighed af SKATs afgørelse af den 9. april 2018 enten er 1), at der, som efter den principale påstand, skal ske ændring af SKATs afgørelse til bevilling af henstand uden sikkerhedsstillelse eller alternativt 2), at der, som efter den subsidiære påstand, skal ske hjemvisning til fornyet behandling hos SKAT, alt imens nærværende klage tillægges opsættende virkning i relation til selskabets betaling af SKATs krav, indtil SKAT har truffet en ny afgørelse om henstandsansøgningen, og herefter tillige indtil, at der foreligger en afgørelse i en eventuel klagesag over denne nye afgørelse.

Ad 1.

Til nærmere støtte for den principale påstand - og dermed den først anførte følgevirkning af ugyldighed gøres det navnlig gældende, at der ikke er sagligt grundlag for, at SKAT har truffet en anden og mere vidtgående afgørelse om afslag på henstand end den varslede afgørelse om bevilling af henstand betinget af sikkerhedsstillelse. Det gøres videre gældende, at bevisbyrden for, at bevilling af henstand væsentligt forringer SKATs mulighed for senere at inddrive kravet, påhviler SKAT, og at SKAT ikke har løftet denne bevisbyrde.

Som det fremgår af SKATs afgørelse af den 9. april 2018 skyldes anmodningen om henstand, at SKATs afgørelse af den 15. november 2017 vedrørende H1 Holding ApS den 23. november 2017 er påklaget til Skatteankestyrelsen.

I forlængelse af klagen til Skatteankestyrelsen af den 23. november 2017 er der efterfølgende udarbejdet og fremsendt supplerende indlæg til Skatteankestyrelsen den 21. marts 2018 (bilag 8 vedlagt bilag 9 - 9.16). Indlægget i bilag 9 vedrører H1-1 ApS, men omhandler også den forhøjelse af selskabsskat, som H1 Holding ApS er blevet afkrævet som følge af sambeskatningen med H1-1 ApS. Dette blev sendt til SKAT sammen med indsigelsesskrivelsen af den 21. marts 2018 (bilag 10).

Overordnet bemærkes om det uddybende supplerende indlæg, at det heraf fremgår, at der ikke er en sådan usikkerhed vedrørende regnskabet, som lagt til grund i SKATs afgørelse af den 15. november 2017, at der ikke er grundlag for den af SKAT gennemførte forhøjelse af H1-1 ApS' og dermed H1 Holding ApS' skatteansættelse, idet der ikke er belæg for SKATs synspunkt om udeholdt omsætning, at der alene er belæg for en langt mindre momskorrektion, end lagt til grund af SKAT, samt at der ikke er grundlag for den af SKAT opgjorte og afkrævede arbejdsudlejeskat med tilhørende arbejdsmarkedsbidrag.

Det gøres gældende, at skatteforvaltningslovens § 51, stk. 1's formål med afgørende vægt taler for, at der i nærværende sag ydes henstand med betaling af det omhandlede krav. De af SKAT anførte faktiske omstændigheder tilsiger endvidere ikke, at ydelsen af henstand medfører eller forøger en nærliggende fare for, at kravet ikke vil blive betalt, hvorfor der ikke er belæg for at betinge henstand af sikkerhedsstillelse eller at give afslag på henstand.

Det netop anførte synspunkt uddybes nedenfor.

• • • • ••

Af SKATs afgørelse af den 9. april 2018 fremgår under SKATs konklusion, på side 5, fire overordnede forhold, som forstås at udgøre de omstændigheder, som efter SKATs opfattelse bevirker "en nærliggende fare for, at skatten ikke vil kunne inddrives", og som dels begrundede SKATs forslag til afgørelse (bilag 7) om at betinge henstand af sikkerhedsstillelse på kr. 394.450 svarende til det fulde krav på selskabsskat, dels begrunder SKATs efterfølgende afgørelse (bilag 1) om rent afslag på henstand.

For det første fremgår af SKATs begrundelse følgende:

"Med ovenstående grundlag for at hovedaktionærerne har selskaber i land Y2, hvor SKAT tidligere har truffet afgørelse om ukorrekt moms angivet og ikke angivet løn for selskaberne i land Y2. Det forhold at hovedaktionærerne har et selskab i land Y2 bevirker en økonomisk risiko at der igen overfører aktiver, idet hovedaktionær B tidligere har overført likvider til han selskab i land Y2 og H11."

Det kan hertil oplyses, at H2 ved tre overførelser i perioden fra den 8. juni 2015 til den 3. juni 2016 har fået overført i alt kr. 171.723. Seneste overførsel ligger således mere end halvandet år tilbage, og derved må det stå klart, at der ikke er noget hverken aktuelt eller relevant betalingsmønster heri, der i forhold til den pågående vurdering af henstandsanmodningen kan udgøre en saglig og proportional begrundelse for kravet om sikkerhedsstillelse på kr. 394.450.

Heller ikke omtalen af transaktioner til H11 giver noget grundlag for at betinge henstand af sikkerhed eller for at give afslag på henstand. Hverken B eller A har noget aktuelt eller tidligere ejerskab til dette selskab. H11 er, som det fremgår af såvel SKATs afgørelse af den 15. november 2017 vedrørende H1-1 ApS som af det vedlagte supplerende indlæg til Skatteankestyrelsen af den 21. marts 2018 (bilag 9), underleverandør til H1-1 ApS, hvorfor det selvsagt er helt naturligt og i henhold til reelt samarbejde, at H1-1 ApS har foretaget betalinger til H11 i henhold til modtagne fakturaer. Omtalen af H11 udgør således på ingen måde et behørigt eller sagligt belæg for kravet om sikkerhedsstillelse.

Det af SKAT anførte forhold bevirker således på ingen måde en sådan økonomisk usikkerhed, der kan sidestilles med den usikkerhed, der gjorde sig gældende vedrørende skatteyders indkomstforhold omhandlet i SKM2014.198.HR.

For det andet fremgår af SKATs begrundelse følgende:

"Det forhold, at nuværende hovedaktionær af selskabet A tidligere har været hovedaktionær af en række ovennævnte selskaber der er erklæret konkurs medfører en nærliggende risiko for manglende betaling af det selskabet har søgt henstand for og at den fremtidige inddrivelses mulighed forringes kraftigt.

SKAT stiller derfor krav om sikkerhed for bevilling af en henstand."

SKAT henviser herved til de oplistede selskaber på side 3 i SKATs afgørelse af den 9. april 2018.

Hertil bemærkes, at A efter det oplyste ikke var hovedaktionær i hverken H10 A/S, reg.nr. […], eller H9 A/S, CVR-nr. […]. Endvidere er der ikke anført nærmere konkretiseret begrundelse fra SKATs side for, hvorfor de af SKAT omtalte selskabers konkurs ifølge SKATs opfattelse kan lastes A på en sådan måde, at det giver reelt belæg for SKATs krav om fuld sikkerhedsstillelse som betingelse for henstand eller belæg for afslag på henstand.

Videre bemærkes, at det i sagen omhandlet i SKM2014.198.HR var skatteyder selv, der var konkurs. Til afgørende forskel herfra er der i nærværende sag ikke tale om, at H1 Holding ApS er konkurs, ligesom det videre bemærkes, at A heller ikke er konkurs.

For det tredje fremgår af SKATs begrundelse følgende:

"De økonomiske forhold i denne sag bevirker også til usikkerhed ved en bevilling af henstand. Idet selskabet har krav til inddrivelse på -831.022 kr. som er fordelt på Selskabsskat, aconto selskabsskat, renter og gebyrer. Da der er et tilgodehavende på skattekontoen på -1.182.067 kr. der bevirker ligeledes til en begrundet risiko omkring de økonomiske forhold i selskabet. Dette bevirker en begrundet usikkerhed omkring selskabets vilje til at betale og dermed at muligheden for at inddrive kravet bliver forringet væsentligt i henstandsperioden."

Det kan hertil oplyses, at H1 Holding ApS i perioden fra den 16. oktober 2017 til 14. marts 2018 har indbetalt i alt kr. 1.228.000 til SKAT, ligesom der den 12. april 2018 er indbetalt et resterende udestående på kr. 310.000. Der er således allerede henset hertil ikke belæg for SKATs synspunkt om manglende vilje hos selskabet til at betale.

Det udestående, der herudover resterer, må anses for at udgøres af den selskabsskat med tilhørende renter, som er en følge af SKATs afgørelse af den 15. november 2017, hvorved selskabet er afkrævet selskabsskat på i alt kr. 394.450.

Det gøres gældende, at kravets størrelse i sig selv ikke kan tillægges afgørende vægt ved vurderingen af spørgsmålet om, hvorvidt der skal ydes henstand, herunder henstand betinget af sikkerhedsstillelse. I den forbindelse skal det særligt fremhæves, at netop den betydelige størrelse af kravet i den underliggende klagesag taler for at yde henstand under prøvelsen heraf, idet det er særligt indgribende for den enkelte skatteyder enten at blive nægtet henstand med så betydelige krav som i nærværende sag eller at blive mødt med krav om sikkerhedsstillelse for så betydelige krav som i nærværende sag. Netop i denne situation er det afgørende, at skatteyder sikres den retssikkerhed, som bestemmelsen om henstand i skatteforvaltningslovens § 51, stk. 1, reelt er udtryk for. Som anført af Højesteret i afgørelsen af den 19. marts 2014, optrykt som SKM2014.198.HR, må adgangen til henstand "antages navnlig at skyldes, at det kan have store ulemper for en skatteyder at skulle betale et beløb, som måske uretmæssigt er pålagt skatteyderen af SKAT'.

Som det fremgår af det vedlagte uddybende supplerende indlæg til Skatteankestyrelsen den 21. marts 2018 i bilag 9, er der fremført omfattende saglige synspunkter til støtte for, at der ikke er grundlag for de af SKAT rejste krav, herunder kravet på selskabsskat, hvilket understøtter, at adgangen til en retssikkerhedsmæssig behørig prøvelse af klagesagen ikke bør stækkes ved krav om fuld sikkerhed for SKATs krav mod H1 Holding ApS.

For det fjerde fremgår af SKATs begrundelse følgende:

"Af processkrift 21. juni 2016 bliver beskrevet af kurator i konkursen mod H1-3 har indledt en konkurskarantæne sag mod hovedaktionærerne i H1 Holding ApS."

Hvad angår henvisningen til den indledte sag mod hovedaktionærerne om konkurskarantæne bemærkes, at denne sag må anses for at være afledt af en sag mellem boet efter H1-3 ApS og H1-1 ApS. I tvistesagen mellem boet og H1-1 ApS er der af hovedaktionærernes advokat afgivet duplik af 15. februar 2018 med tilhørende bilag (bilag 10.1). Af duplikken fremgår, at der umiddelbart ikke er grundlag for konkursboets krav. Det forhold, at der måtte være indledt en sag om konkurskarantæne, er desuden ikke ensbetydende med, at konkurskarantæne bliver resultatet. Der er således ikke behørigt grundlag for hverken at betinge henstand af fuld sikkerhedsstillelse eller at give afslag på henstand under henvisning til den verserende og uafsluttede sag om konkurskarantæne.

• • • • ••

Det gøres på baggrund af det ovenstående gældende, at de fire overordnede forhold, som SKAT har begrundet dels forslaget til afgørelse af den 1. februar 2018, dels afgørelsen af den 9. april 2018, med, adskiller sig på afgørende vis fra forholdene omhandlet i SKM2014.198.HR. Der er således ikke under henvisning til omtalte Højesteretsdom belæg for i nærværende sag at lægge til grund, at ind rømmelse af henstand uden sikkerhedsstillelse bevirker "en nærliggende fare for, at skatten ikke vil kunne inddrives". Det gøres videre gældende, at der ikke i øvrigt foreligger sådanne omstændigheder, at der er behørigt belæg for SKATs opfattelse om, at indrømmelse af henstand uden sikkerhedsstillelse bevirker "en nærliggende fare for, at skatten ikke vil kunne inddrives".

Det gøres således gældende, at skatteforvaltningslovens § 51, stk. 1's formål med afgørende vægt taler for, at der i nærværende sag ydes henstand med betaling af det omhandlede krav. De af SKAT anførte faktiske omstændigheder tilsiger endvidere ikke, at ydelse af henstand medfører eller forøger en nærliggende fare for, at kravet ikke vil blive betalt, hvorfor der ikke er belæg for at betinge henstand af sikkerhedsstillelse eller for at give afslag på henstand.

Det er i den forbindelse væsentligt at bemærke, at det af det supplerende indlæg til Skatteankestyrelsen af den 21. marts 2018 i bilag 9 - 9.16 nærmere fremgår, at der ikke er belæg for SKATs krav mod H1 Holding ApS på selskabsskat, herunder at der ikke er tale om udeholdt omsætning, således som antaget af SKAT.

Det gøres således sammenfattende gældende, at henstanden i nærværende sag ikke skal betinges af sikkerhedsstillelse.

Ad 2.

Såfremt der ikke findes at være grundlag for at give medhold i den principale påstand, henvises der til støtte for den subsidiære påstand - og dermed den sidst anførte følgevirkning af ugyldighed - til Landsskatterettens praksis i tilsvarende situationer, jf. Landsskatterettens afgørelse af 13. marts 2013, j.nr. 12-0191270, offentliggjort som SKM2013.595.LSR, samt Landsskatterettens afgørelser af 11. februar 2014, j.nr. 13-52220886 og j.nr. 13-5218091."

Skatteankestyrelsens afgørelse
Ugyldighed
Af forvaltningslovens § 19, stk. 1, fremgår følgende:

"Kan en part ikke antages at være bekendt med, at myndigheden er i besiddelse af bestemte oplysninger om en sags faktiske grundlag eller eksterne faglige vurderinger, må der ikke træffes afgørelse, før myndigheden har gjort parten bekendt med oplysningerne eller vurderingerne og givet denne lejlighed til at fremkomme med en udtalelse. Det gælder dog kun, hvis oplysningerne eller vurderingerne er til ugunst for den pågældende part og er af væsentlig betydning for sagens afgørelse. Myndigheden kan fastsætte en frist for afgivelsen af den nævnte udtalelse. "

SKAT afsendte den 1. februar 2018 et forslag til afgørelse om, at selskabet kunne vente med at betale krav på selskabsskat for indkomståret 2015 på i alt 394.450 kr., betinget af, at selskabet stillede sikkerhed for et beløb på 394.450 kr., jf. skatteforvaltningslovens § 51, stk. 4.

SKAT modtog selskabets repræsentants bemærkninger i supplerende indlæg af 21. marts 2018. SKAT fandt ikke, at bemærkningerne gav anledning til ændringer, og da SKAT ikke havde modtaget sikkerhedsstillelse for beløbet, traf SKAT afgørelse af 9. april 2018 (den påklagede afgørelse).

Det fremgik af forslaget til afgørelse, at selskabet skulle henvende sig til SKAT, når det havde taget stilling til, hvilken form for sikkerhed det ville stille. Det fremgik endvidere, at selskabet, hvis det var uenig i forslaget til afgørelse, kunne sende sine bemærkninger, som der ville blive taget stilling til i en afgørelse, der kunne påklages til Skatteankestyrelsen. Selskabets repræsentant henvendte sig ikke til SKAT vedrørende sikkerhedsstillelsen, som SKAT således ikke modtog. Det fremgik eksplicit af forslaget til afgørelse, at selskabet kun kunne få henstand med betalingerne, hvis der blev stillet sikkerhed. Det fremgik således ikke, at der ville blive udsendt en fornyet agterskrivelse til klageren.

Da SKAT ikke har pligt til at foretage partshøring vedrørende repræsentantens eget indlæg, finder Skatteankestyrelsen ikke, at SKAT har tilsidesat pligten til at partshøre efter forvaltningslovens § 19, stk. 1.

Repræsentanten gør gældende, at der ikke er fornøden proportionalitet mellem SKATs forslag til afgørelse og den påklagede afgørelse, og at SKAT burde have sendt et nyt forslag til afgørelse vedrørende afslag på henstand, når det første forslag havde lydt på bevilling af henstand mod sikkerhedsstillelse, når SKAT ikke havde modtaget sikkerhedsstillelse for betalingerne.

Henset til, at det fremgik direkte af SKATs forslag til afgørelse af 1. februar 2017, at selskabet alene kunne få henstand med betalingerne, hvis der blev stillet sikkerhed, finder Skatteankestyrelsen ikke, at SKATs afgørelse er ude af proportioner, idet det må have stået klart for selskabet, at SKAT ville træffe afgørelse om afslag på henstand, hvis der ikke blev stillet sikkerhed.

Det fremgår af forvaltningslovens § 22, at en afgørelse, når den meddeles skriftligt, skal være ledsaget af en begrundelse, medmindre afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part medhold.

Kravene til en fornøden begrundelse for en afgørelse fremgår af forvaltningslovens § 24, stk. 1 og 2. Det fremgår heraf, at en begrundelse skal indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet, og at i det omfang afgørelsen efter disse regler beror på et skøn, skal begrundelsen angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen. I fornødent omfang skal begrundelsen endvidere indeholde en kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen.

SKATs afgørelse af 9. april 2018 indeholdt en henvisning til relevante retsregler, ligesom hovedhensynene bag SKATs udøvede skøn var angivet. Afgørelsen indeholdt endvidere en redegørelse for sagens faktiske omstændigheder. Skatteankestyrelsen finder således ikke, at SKATs afgørelse mangler oplysninger eller vurderinger, der kan bevirke, at afgørelsen lider af begrundelsesmangler, jf. forvaltningslovens § 22 og § 24, stk. 1 og 2.

Endvidere gøres det gældende, at SKAT har tilsidesat sin pligt efter officialprincippet. SKAT har pligt til at sikre, at en sag er tilstrækkeligt oplyst til, at der kan træffes en afgørelse på et korrekt og fyldestgørende grundlag. Det indebærer, at alle relevante oplysninger skal fremskaffes og inddrages i sagen, forinden der træffes afgørelse. Det er imidlertid en konkret vurdering, hvornår der foreligger et tilstrækkeligt klart grundlag til, at SKAT kan træffe afgørelse.

Da SKAT traf afgørelse om afslag på henstand, var hverken regelgrundlaget eller de faktiske forhold mangelfuldt oplyste. Skatteankestyrelsen finder således ikke, at SKAT har tilsidesat sin pligt efter officialprincippet, idet det bemærkes, at det forhold at der er uenighed om vurderingen af grundlaget ikke kan føre til, at officialprincippet kan anses for at være tilsidesat.

Det er således Skatteankestyrelsens opfattelse, at afgørelsen ikke har sådanne konkrete væsentlighedsmangler, at det kan medføre afgørelsens ugyldighed.

Henstand

Af skatteforvaltningslovens § 51, stk. 1, 1. pkt., fremgår, at der efter ansøgning kan gives henstand med betaling af den del af en skat, som en klage over opgørelsen vedrører.

Skatteforvaltningslovens § 51, stk. 4, har følgende ordlyd:

"Henstand kan gøres betinget af sikkerhedsstillelse for henstandsbeløbet, hvis det skønnes, at meddelelse af henstand vil indebære, at muligheden for senere at inddrive kravet forringes."

Af forarbejderne (bemærkningerne til lovforslag nr. 110 af 24. februar 2005) til skatteforvaltningslovens § 51, fremgår:

"Bestemmelsen er en lovfæstelse af § 27 i bekendtgørelse nr. 520 af 25. juni 2002 om myndighedsinddeling og sagsudlægning med en enkelt ændring, jf. stk. 2, 2. pkt. Bestemmelsen i § 27 er udtryk for en mangeårig praksis.

Efter gældende ret har en klage ikke opsættende virkning, medmindre andet er bestemt, jf. f.eks. statsskattelovens § 38.

Det er imidlertid fast praksis på skatteområdet, at hvis der klages over en skatteansættelse, så gives der efter anmodning som udgangspunkt henstand med betaling af den del af skatten, som klagen vedrører. Dette gælder dog ikke, hvis der er en nærliggende fare for, at skatten ikke vil blive betalt, hvis der ydes henstand, f.eks. hvis den skattepligtige er ved at flytte til udlandet. Alternativt kan der kræves sikkerhedsstillelse for at give henstand."

I Højesterets dom af 19. marts 2014 (gengivet i SKM2014.198.HR) indgik blandt andet følgende i præmisserne:

"Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, at den er en lovfæstelse af hidtidig praksis, hvorefter der, når der klages over en skatteansættelse, efter anmodning som udgangspunkt gives henstand med den del af skatten, som klagen vedrører. Dette gælder dog ikke, hvis der er en nærliggende fare for, at skatten ikke vil blive betalt, hvis der ydes henstand, f.eks. hvis den skattepligtige er ved at flytte til udlandet. Alternativt kan der kræves sikkerhedsstillelse for at give henstand.

Efter lovbestemmelsen og dens forarbejder skal en skatteyder som udgangspunkt meddeles henstand under klagesagens behandling. Denne adgang må antages navnlig at skyldes, at det kan have store ulemper for en skatteyder at skulle betale et beløb, som måske uretmæssigt er pålagt skatteyderen af SKAT. Skønnes det imidlertid, at en henstand vil bevirke en nærliggende fare for, at skatten ikke vil blive betalt, kan der gives afslag. Det forhold, at der ikke er en aktuel inddrivelsesmulighed, er ikke i sig selv til hinder for, at der kan gives afslag på henstand, og bedømmelsen af, om der er en nærliggende fare for, at skatten ikke vil blive betalt, kan ikke begrænses til en sammenligning mellem den aktuelle inddrivelsesmulighed og den forventede mulighed ved en henstandsperiodes udløb."

Højesteret fandt efter en samlet bedømmelse, at henstand ville forøge en nærliggende fare for, at skatte- og afgiftskravet ikke ville kunne inddrives. Højesteret lagde vægt på, at den skattepligtige efter at være blevet erklæret personlig konkurs, havde drevet uregistreret virksomhed uden løbende afregning af skat og moms. Endvidere lagde Højesteret vægt på, at den skattepligtiges indkomst- og formueforhold blev anset for at være forbundet med stor usikkerhed, og at en del af kravet vedrørte forhold, som der var begrundet mistanke om, var forbundet med skattesvig af særlig grov karakter.

I nærværende sag ses der på det foreliggende grundlag at være stor usikkerhed vedrørende selskabernes og hovedaktionærernes samlede forhold. Der er lagt vægt på, at regnskabsgrundlaget for selskaberne er blevet tilsidesat, idet det ikke var muligt for SKAT at kontrollere momstilsvar. H1-1 ApS har således ikke indberettet og afregnet moms for selskabet, hvorefter SKAT i stedet har fastsat foreløbige, skønnede fastsættelser på selskabets skattekonto. Selskabernes manglende regelefterlevelse bevirker således, at der består en usikkerhed omkring selskabernes forhold.

H1 Holding ApS har til formål at fungere som holdingselskab for bl.a. H1-1 ApS, og selskabet hæfter ubegrænset og solidarisk for datterselskabernes samlede mellemværende med koncernens bankforbindelser, hvilket medfører, at der består usikkerhed om selskabets økonomi. Der må i den forbindelse henses til, at kravet i nærværende sag netop er opstået som en konsekvens af SKATs forhøjelser vedrørende H1-1 ApS i kraft af, at selskaberne er sambeskattede.

Endvidere må der efter styrelsens opfattelse henses til det forhold, at H1-1 ApS er et forholdsvis nystartet selskab, der har overtaget aktiviteter fra H1-3 ApS ([…] under konkurs), hvor A og B også var ejere. Det må også tillægges betydning, at hovedaktionær A tidligere er gået konkurs med en række selskaber.

Usikkerheden, der består omkring selskaberne, understøttes af oplysningerne i regnskaberne, hvor der ligeledes udtrykkes tvivl om selskabernes fremtidige drift, samt selskabernes økonomiske forhold. Selskaberne har restancer til SKAT, ligesom hovedaktionærerne A og B ud fra det oplyste har det, hvilket indebærer en risiko for, at selskaberne ikke kan opfylde forpligtelserne, efterhånden som de forfalder til betaling. Bevilling af henstand ville således forøge en nærliggende fare for, at kravet ikke ville kunne inddrives.

På denne baggrund anser Skatteankestyrelsen det for tilstrækkeligt godtgjort, at der er en ikke ubetydelig risiko for, at det vil forringe SKATs muligheder for at inddrive kravet, når der er truffet endelig afgørelse i skattesagen, hvis der gives henstand.

Skatteankestyrelsen stadfæster herefter SKATs afgørelse.