Dokumentets metadata

Referat af møde i Skattekontaktudvalget den 19. juni 2018

Deltagere

Eksterne medlemmer:

Arne Larsen, FSR
Bjarne Pugholm Johansen, Dansk Gartneri
Bo Sandberg, Dansk Byggeri
Frederik Waaben, Landbrug og Fødevarer
Hans M. Hedegaard, Dansk Skovforening
Henriette la Cour, Danske Advokater
Henrik Wilson, Foreningen Danske Revisorer
Jacob Ravn, Dansk Erhverv
Jens Jul Jacobsen, SEGES
Kasper Svendsen, Finans Danmark
Kristian Brændstrup Bech, SMVdanmark
Lene Nielsen, Dansk Industri
Svend Erik Holm, Advokatrådet

Medlemmer fra SKAT:
Skatteområdet:

Andre fra SKAT:

Pkt. 1. Velkomst og præsentation

Jesper Wang-Holm bød velkommen til mødet og præsenterede en række nye deltagere:

Henrik Wilson afløser Tom Picano, Foreningen Danske Revisorer.

Max Nielsen afløser Mette Rosenbeck, Kommunernes Landsforening.

På grund af omstruktureringen i SKAT har ledelsen ændret sammensætningen af udvalget og udpeget en ny deltagere fra hver af tre af søjlerne i den kommende Skattestyrelsen: Erhverv, Person og Selskab. De nye deltagere er:

Fra Selskab:

Annette Olesen deltager fremover i sin nye egenskab af underdirektør for Små og mellemstore selskaber (hun havde dog måttet melde afbud til mødet).

Fra Erhverv:

Johnny Schaadt Hansen, underdirektør for Større virksomheder.

Fra Person:

Lotte Dige Toft, kontorchef for kontoret Person, i Personprocesser.

Fra Jura:

Jesper Leth Vestergaard, kontorchef for kontoret Selskaber, Aktionær og TP i Skattefaglig afdeling.

Jakob Nielsen, fg. kontorchef for kontoret Erhverv i Skattefaglig afdeling (i Carsten Vesterøs fravær).

Pkt. 2. Godkendelse af dagsorden

Der var ingen bemærkninger til punktet.

Pkt. 3. Styresignaler og afgørelser mv. af særlig interesse

Der blev udleveret en oversigt over de styresignaler, der har været offentliggjort på skat.dk siden sidste møde. Der er tale om

• styresignaler, der er udgivet med SKM-nummer
• styresignaler, der er i høring, og
• styresignaler, der har været sendt i høring, men som stadig er i proces.

Der forventedes ikke at blive sendt nye styresignaler i høring over sommeren.

Jesper Wang-Holm oplyste dog, at Jura forventer at udbygge afsnittet i Den juridiske vejledning om beskatning af andelshavere. Afsnittet vil blive sendt i høring over sommeren og indarbejdet i januar-udgaven (2019-1).

Pkt. 4. Retningslinjer for sagstilskæring

Der er med SKM2017.741.SKAT udsendt en ny version af Retningslinjer for sagstilskæring. SEGES ønskede oplyst, hvad de væsentligste ændringer er, og spurgte, om det ikke i lignende tilfælde kunne fremgå, hvad der er de væsentligste ændringer.

Else Veggerby kunne oplyse, at ved offentliggørelse af de første retningslinjer var det anført, at retningslinjerne ville blive revideret. Retningslinjerne er derefter revideret i SKM2017.741.SKAT. Hun beklagede, at det ved offentliggørelsen af de reviderede retningslinjer ikke blev angivet, hvilke ændringer der er sket. I fremtiden vil ændringerne blive markeret.

På mødet blev de reviderede retningslinjer omdelt i en udgave, hvor ændringerne var markeret med gult. Denne udgave ville blive tilsendt deltagerne elektronisk.

Der er sket følgende ændringer, som mest har karakter af uddybninger på baggrund af ønsker fra SKATs medarbejdere:

• En uddybning af de forhold, der skal indgå i afklaringen af, om der kan ske sagstilskæring, og en introduktion af sekundære forhold samt ledelsesinvolvering.
• Yderligere eksempler på tidsmæssig sagstilskæring og materiel sagstilskæring.

Pkt. 5. Henvendelser til og fra SKAT - Skattemappen

SEGES havde foreslået, at henvendelser til og fra SKAT kommer til at fremgå af skatteyderens skattemappe, så borgere, virksomheder og rådgivere kan se alle henvendelserne der.

Casper Holmer Christiansen havde forståelse for synspunktet om, at det kunne være praktisk for borgerne at kunne se al udgående kommunikation fra SKAT i TastSelv Borger ("Skattemappen") og for virksomhederne at se al deres tilsvarende post i TastSelv Erhverv ("Meddelelsesarkivet"). SKATs samlede univers er jo grundlæggende opdelt i henholdsvis cpr- og cvr-relateret kommunikation. Denne grundlæggende opdeling kan ikke smeltes sammen.

Men alene at samle kommunikationen i disse to portaler er en udfordring for SKAT. SKAT har over en lang årrække udviklet separate forsendelsessystemer og kanaler, og det er i dag ikke teknisk muligt at skabe et sådant fyldestgørende overblik. Desuden er der de fællesoffentlige forpligtelser til at sende den udgående post til eBoks (Den digitale postkasse).

Henrik Wilson tilsluttede sig også ønsket om en samlet kommunikation - også for historikkens skyld. Han kunne desuden godt forestille sig, at rådgivere kunne få et advis, når der var relevant post i kundens eBoks.

Jens Jul Jacobsen spurgte til, om det ikke et problem for SKAT at finde ud af, hvor dokumenterne ligger.

Casper Holmer Christiansen oplyste, at det ikke opleves som et problem.

Johnny Schaadt Hansen tilføjede, at SKAT gerne noterer, at der er et ønske om et samlet overblik. Det er imidlertid nødvendigt at prioritere de kritiske ressourcer på IT-området. Samtidig er SKAT forsigtig med at ændre i systemerne.

På forespørgsel kunne han oplyse, at de IT-løsninger, der prioriteres højest, er fx et nyt vurderingssystem og et nyt toldsystem. Hovedprioriteten er imidlertid ændringer som opfølgning på regeringens nye lovprogram og forbedringer foranlediget af Rigsrevisionen.

Lotte Dige Toft kunne supplerende oplyse, at der af og til viser sig mulighed for at foretage forbedringer af systemerne, når der alligevel skal ske andre ændringer.

Henrik Wilson spurgte til, hvorfor SKAT ikke konsekvent bruger den mulighed, der ligger i "Kontakt SKAT" i TAST SelvErhverv. Casper Holmer Christiansen lovede en uddybning af dette i referatet, og det kan herefter oplyses, at i "Kontakt SKAT" fremgår e-mailkorrespondancen mellem virksomheden og SKAT på baggrund af en henvendelse gennem skattemappen. Mange henvendelser skal behandles videre i et af SKATs fagsystemer, og her består udfordringen i, at der som nævnt er opbygget separate forsendelseskanaler i de forskellige fagsystemer.

Pkt. 6. Aktuel statistik for anvendelsen af

a. BoligJobordningen.

Bo Sandberg, Dansk Byggeri, havde spurgt til, om der forelå tal for anvendelsen af BoligJobordningen.

Lotte Dige Toft kunne oplyse, at der endnu ikke forelå anvendelige tal, hvilket skyldtes, at nogle borgere har forlænget selvangivelsesfrist.

Bo Sandberg ville herefter afvente opgørelsen på Skatteministeriets hjemmeside, der også indeholder tal fordelt på brancher.

b. Forskerskatteordningen.

Jacob Ravn, Dansk Erhverv, havde efterspurgt statistik over udviklingen i brugen af forskerordningen. Ordningen er en særlig bruttoskatteordning for udenlandske forskere og nøglemedarbejdere, der har mulighed for at opnå særlige skattemæssige vilkår ved arbejde i Danmark.

Lotte Dige Toft fremlagde en opgørelse, der viser en stigning, idet tallet for 2017 er 6.862 personer mod 6.503 personer i 2016.

Pkt. 7. Medarbejderaktieprogrammer under ligningslovens § 7 P

Dansk Industri ønskede oplyst, om SKAT kan tilbyde en mere enkel indberetningsløsning til virksomheder, der udbyder aktier under LL § 7 P.

Medarbejderaktieprogrammer under LL § 7 P skal indberettes til SKAT efter skattekontrollovens § 10, stk. 5. Her skal indberettes identiteten af aktien, antallet af aktier, anskaffelsestidspunktet og anskaffelsessummen for aktien.

Umiddelbart lyder det enkelt. SKAT har imidlertid implementeret indberetningen i et system, som anvendes af banker til indberetning af aktier i depoter. Det betyder, at der skal indberettes ca. 60 felter i et bestemt format. Dermed bliver det en større og kompliceret opgave at indberette få og enkle oplysninger.

Mathias Bryder tilbød at se på, om det kan lade sig gøre at forenkle indberetningen. Han inviterede til en dialog om emnet og tilbød, at interesserede deltagere kunne kontakte ham.

Her viste foreløbig Lene Nielsen, Henriette la Cour og Kasper Svendsen interesse. Sidstnævnte bemærkede, at systemet tidligere havde været enklere, men at dette havde givet problemer med aktieavanceberegningen med genoptagelsessager til følge.

Mathias Bryder oplyste, at der er en række virksomheder, der mundtligt bliver vejledt, for at indberetningen sker korrekt. Han var interesseret i at høre, om vejledningen blev oplevet som fyldestgørende, fordi man overvejer at udarbejde et skriftligt vejledningsmateriale på baggrund af erfaringerne.

Pkt. 8. Udtagning af aktiver, der fejlagtigt indgår i virksomhedsordningen - styresignal, SKM2017.622.SKAT

SEGES spurgte til styresignalet SKM2017.622.SKAT af 2. november 2017, hvoraf det bl.a. fremgår, at SKAT efter høringen har ændret opfattelse i forhold til to ting, nemlig:

1. At finansielle aktiver først skal flyttes ultimo (hvilket bl.a. har betydning for likviditeten og dermed også ofte for årets hævninger)
2. At flytning fra virksomhedsordningen til privat af en finansiel kontrakt med en negativ værdi anses for flytning af et aktiv med negativ værdi, hvilket medfører et indskud på indskudskontoen.

SEGES spurgte nærmere til status for eventuel genoptagelse i situationer, hvor SKAT ikke har fulgt retningslinjerne i styresignalet.

Benjamin Bødtker oplyste, at hovedsynspunktet i styresignalet om aktiver, der fejlagtigt indgår i virksomhedsordningen, er, at aktiverne skal tages ud af virksomhedsordningen i det første indkomstår, hvor dette er muligt i henhold til fristerne for genoptagelse i skatteforvaltningsloven. Det betyder, at det i nogle tilfælde vil være muligt at udtage aktivet fra indskudskontoen, mens der i andre tilfælde vil være gået så lang tid, at dette ikke kan lade sig gøre, hvorfor aktivet i stedet må udtages over hæverækkefølgen.

I to situationer har SKAT forud for udsendelsen af styresignalet udtaget aktiver på en anden måde end den, der angives i styresignalet:

1. Det angives i styresignalets punkt 5, at finansielle aktiver skal udtages med virkning ultimo indkomståret, jf. VSL § 2, stk. 3. Alligevel er finansielle aktiver blevet udtaget med virkning primo indkomståret. (Fejlen skyldes, at der i det udkast til styresignal, der blev udsendt i 2015, alene stod, at aktiver udtages med virkning primo indkomståret. Der stod ikke noget om, at der med hensyn til finansielle aktiver gælder en undtagelse til denne hovedregel.)
   
   Jura har fået oplyst fra driften, at denne fejl er sket i 18 sager, hvoraf 5 er påklaget til Skatteankestyrelsen. Landsskatteretten er blevet orienteret om, at SKAT efterfølgende er blevet opmærksom på, at de finansielle aktiver burde have været udtaget ultimo indkomståret.
   
   Der er altså tale om et begrænset antal sager, der alle er identificeret. Det første indkomstår, hvor fejlen er begået, er indkomståret 2012.
   
   
2. Den anden situation, hvor der er blevet udtaget aktiver på en anden måde end den, der følger af styresignalet, er den situation, der er beskrevet i styresignalets pkt. 8, sidste punktum. Her står om udtagning af finansielle kontrakter:
   
   "Hvis markedsværdien er positiv, skal udtagning ske i form af en hævning, mens der skal foretages et indskud på indskudskontoen, hvis markedsværdien er negativ."
   
   For så vidt angår dette punkt, er der i ca. 600 sager sket udtagning af finansielle kontrakter på en anden måde end den, der er angivet i styresignalet. Det er sket i forbindelse med et projekt om finansielle kontrakter, som SKAT har gennemført fra 2009 til årsskiftet 2015/2016.
   
   SKAT har blandt andet udtaget swaps til 0 kr., fordi de indgik til nul, i stedet for at lægge vægt på den værdi, de havde på udtagningstidspunktet.
   
   De ca. 600 sager er ikke identificeret, og det kan være vanskeligt at finde sagerne.

SKAT, Jura, undersøger i øjeblikket mulighederne for at genoptage ansættelserne i begge situationer. Der overvejes i denne forbindelse at udsende et styresignal. For så vidt angår indkomstårene 2012 og årene forud herfor vil eventuel genoptagelse ske i form af ekstraordinær genoptagelse.

Det er ikke på forhånd givet, at de to situationer skal behandles ens mht. genoptagelse, da situationerne ikke er helt sammenlignelige.

Situationen vedrørende udtagning af finansielle kontrakter fra virksomhedsordningen kompliceres yderligere af, at der er blev afsagt to ikke offentliggjorte landsskatteretskendelser, hvis resultat SKAT, Jura, ikke umiddelbart er enig i.

Den ene kendelse er afsagt 24. maj 2018. Kendelsen vedrørte tre renteswaps, der blev udtaget af virksomhedsordningen, fordi de pågældende swaps ikke fandtes at have erhvervsmæssig tilknytning. De pågældende swaps kunne ikke udtages fra virksomhedsordningen på tidspunkterne for kontrakternes indgåelse pga. fristerne i skatteforvaltningsloven. Landsskatteretten udtalte, at udtagning ikke skulle påvirke indskudskontoen, da en renteswap efter Landsskatterettens opfattelse hverken er et finansielt aktiv eller et passiv. Dette er SKAT, Jura, umiddelbart ikke enige i. Efter Juras opfattelse skal en swap behandles som et finansielt aktiv eller et passiv alt efter, om værdien er positiv eller negativ på udtagningstidspunktet.

Den anden kendelse blev afsagt den 8. juni 2018. Det var tale om en anmodning om genoptagelse. Landsskatteretten havde tidligere tiltrådt en afgørelse fra SKAT om, at renteswaps og valutaterminsforretninger ikke havde tilknytning til klagerens erhvervsvirksomhed.

Den skattepligtige havde bl.a. gjort gældende, at ansættelserne af betalinger (skatteyderens) som hævning i virksomheden er i strid med styresignalet, hvor det står, at finansielle aktiver skal anses for overført til privatområdet ultimo det første indkomstår, hvor de ikke kan indgå i virksomhedsordningen, hvis de for tidligere indkomstår har indgået i ordningen.

Landsskatteretten nægtede genoptagelse. Landsskatteretten udtalte, at finansielle kontrakter ikke er finansielle aktiver og passiver. SKAT, Jura, er ikke enige i synspunktet om, at finansielle kontrakter ikke er finansielle aktiver eller passiver. Men selv om det lægges til grund, at en finansiel kontrakt ikke er et finansielt aktiv eller passiv, er der efter Juras opfattelse under alle omstændigheder tale om overførsel af et økonomisk aktiv eller passiv, der enten skal påvirke hævninger eller indskud.

Efter Juras opfattelse kan man ikke, som Landsskatteretten gør det, slutte, at udtagningen ikke skal påvirke indskud og hævninger, da der ikke er tale om et finansielt aktiv eller passiv.

Jens Jul Jacobsen var enig i SKATs synspunkter og kunne oplyse, at SEGES havde kendskab til op mod hundrede sager, hvor finansielle aktiver i forhold til virksomhedsordningen ikke er behandlet i overensstemmelse med styresignalet - herunder sager, hvor forholdene vedrørende virksomhedsordningen slet ikke er behandlet.

Pkt. 9. Skattesamarbejdet med Norge

Dansk Byggeri ønskede en drøftelse af samarbejdet med Norge. De norske myndigheders håndhævelse af DBO'en byder efter Dansk Byggeris opfattelse både på administrative byrder, retssikkerhedsmæssige problemer og risiko for dobbeltbeskatning. Der kunne blandt andet henvises til en artikel herom fra Nordjyske Stiftstidende fra 2017.

Et typisk eksempel kan være, at to medarbejdere har været af sted sammen på en byggeopgave i Norge. Året efter får én af de to uberettiget pålignet norsk indkomstskat og/eller social sikringsbidrag "trygd", mens den anden slipper. Når den danske arbejdsgivers norske regnskabsfører kontakter de norske skattemyndigheder for at rette op på fejlen, er der ingen respons. Alt imens sender et helt andet skattekontor automatisk opkrævning på den "manglende" skat/trygd. Hvis beløbet ikke bliver betalt, går kravet automatisk til SKAT i Danmark for opkrævning. Når den danske virksomhed henvender sig til SKAT, er beskeden typisk, at SKAT ikke kan gøre noget ved dette.

To ud af tre byggevirksomheder forlader markedet igen, og nogle undlader helt at byde på opgaver. Bo Sandberg ville derfor gerne høre, om andre havde oplevet tilsvarende problemer. Jacob Ravn nævnte, at der muligvis også var problemer for oliebranchen.

Mette Tronborg Pedersen kunne oplyse, at SKAT ikke har oplevet, at Norge giver særlige problemer, og der er meget få MAP-sager med Norge (MAP = Mutual Agreement Procedure, den gensidige aftaleprocedure).

Det er imidlertid SKATs indtryk, at MAP-processen ikke er kendt af alle.

Konkrete sager, hvor en virksomhed eller skatteyder mener sig beskattet i strid med en DBO, kan søges løst ved en MAP. Her kan borgeren eller virksomheden kontakte Skattestyrelsen, som vil se på muligheden for at starte en proces med fx Norge om den konkrete skatteyders sag, så dobbeltbeskatningen undgås.

Proceduren for MAP er beskrevet i Den juridiske vejledning, Afsnit C.F.8.2.2.25. Her fremgår det også, hvordan skatteyderen kan rette henvendelse til Skattestyrelsen.

Anmodninger om indledning af den gensidige aftaleprocedure skal for både fysiske og juridiske personer indgives til:

• Sager, der vedrører modeloverenskomstens artikel 7 og artikel 9 (dvs. transfer pricing):
  
  Skattestyrelsen Store Selskaber - Kompetent Myndighed, Sluseholmen 8B, 2450 København SV - eller pr. mail til store-selskaber-sikker-post@sktst.dk.
  
  

• Øvrige sager (herunder, om der er fast driftssted, og om Norge må beskatte danske lønmodtagere):
  
  Skattestyrelsen Jura - Kompetent Myndighed, Østbanegade 123, 2100 København Ø - eller pr. mail til JuraSkat@sktst.dk.

Anmodning om indledning af den gensidige aftaleprocedure skal indgives inden en vis frist, typisk 3 år, fra den første meddelelse om den foranstaltning, som giver anledning til en beskatning, som anses for at være i strid med en dobbeltbeskatningsoverenskomst. Skatten skal efter danske regler være pålignet, før fristen begynder at løbe. Fristen afhænger af, hvilken dobbeltbeskatningsoverenskomst, der gælder. Bestemmelsen om MAP findes i de fleste overenskomster i artikel 25.

Sagen behøver ikke at have været igennem de nationale klageinstanser, før der indgives anmodning om indledning af en MAP.

Hvis problemstillingen vedrører social sikring, skal skatteyderen kontakte Udbetaling Danmark, som har kompetencen på dette område. En medarbejder eller selvstændigt erhvervsdrivende, som skal arbejde i udlandet, er ikke automatisk omfattet af dansk social sikring.

Hvis man vil søge om dokumentation for dansk social sikring under arbejde i udlandet, skal man sende en ansøgning til Udbetaling Danmark.

A1 er en attest, der dokumenterer over for myndigheder inden for EU eller EØS, at man er omfattet af dansk social sikring, når man arbejder i udlandet. Denne attest kan International Social Sikring i Udbetaling Danmark udstede sammen med en afgørelse om dansk social sikring.

På Borger.dk kan man finde kontaktoplysninger til Udbetaling Danmark. Her findes også vejledninger om danskere i udlandet og social sikring.

Kontakt til Udbetaling Danmark International Social Sikring:

Tlf. 70 12 80 51 eller isos@atp.dk, Kongens Vænge 8, 3400 Hillerød.

Pkt. 10. Sikring af korrekt og ensartet anvendelse af generelle anti-misbrugsbestemmelser som fx LL § 3

Dansk Industri havde på udvalgets møde den 3. oktober 2017 under punkt 9 foreslået, at SKAT ændrer procedurer for anvendelse af generelle anti-misbrugsbestemmelser.

Jesper Wang-Holm kunne nu oplyse, at Jura er enig med Dansk Industri i, at det er væsentligt at sikre en ensartet og korrekt anvendelse af anti-misbrugsreglen. Juras advokatrolle i SKAT er i denne forbindelse væsentlig. Det er netop Juras opgave generelt at sikre en ensartet og korrekt anvendelse af lovgivningen. Dette gælder i særdeleshed i forhold til ny og vanskelig lovgivning, hvor der alene foreligger en begrænset praksis.

Anti-misbrugsbestemmelsen er en sådan relativt ny lovbestemmelse, hvor praksis er begrænset.

Jesper Wang-Holm ville på baggrund af Dansk Industris opfordring skrive rundt til de enkelte underdirektører inden for de relevante områder i Skattestyrelsen med en henstilling om, at hvis en sagsbehandler påtænker at anvende LL § 3 i en sag, bør det godkendes på chefniveau, og den pågældende sag bør vendes med Skattefaglig afdeling i Jura forinden.

Lene Nielsen udtrykte tilfredshed med den måde, SKAT ville håndtere sagerne på.

Pkt. 11. Overkursreglen i KGL § 22

SEGES havde spurgt til SKATs opfattelse af rækkevidden af bestemmelsen i KGL § 22, hvorefter der - hvis man ikke opfylder undtagelsesbestemmelserne - er skattepligt, hvis man optager et lån til overkurs. SEGES ønskede således bekræftet, at SKAT er enig i, at der er fradrag for låneomkostninger, og SEGES anfører i den forbindelse, at det er et generelt skatteretligt princip, at der er fradrag for omkostninger ved opgørelse af gevinst/tab. Dette gælder også vedrørende kursgevinstloven.

Mads Unger Nielsen refererede til, at bestemmelsen i KGL § 22 har følgende udformning:

"Hvis en fordring stiftes på sådanne vilkår, at fordringens værdi på tidspunktet for debitors påtagelse af gælden overstiger det beløb, som debitor skal indfri, skal debitor medregne denne gevinst. § 25 og § 26, stk. 5, anvendes ikke."

Det er SKAT, Juras, vurdering, at der ikke skal indgå omkostninger i den beskatning, der sker efter KGL § 22. Vurderingen er baseret på, at der i selve lovreglen (i KGL § 22) er angivet, hvilke beløb der skal måles en forskel på, og det er denne forskel, der skal beskattes.

Det, der står om omkostninger i Den juridiske vejledning og lovbemærkningerne, henviser således til opgørelsen efter de generelle principper om beskatning af tab og gevinst på gæld og fordringer. I de generelle principper for beskatning (KGL § 25 og 26) er der ikke som i KGL § 22 angivet, hvordan et beløb opgøres, når det skal beskattes.

I det tidligere kursgevinstcirkulære (Cirk. 1992-07-29 nr. 134), fra før reglen blev flyttet fra KGL § 5, stk. 5, til KGL § 22, stod der i pkt. 46, følgende:

"46.

Anvendelsesområdet for § 5, stk. 5, er gæld, der stiftes på sådanne vilkår, at gældens værdi på stiftelsestidspunktet overstiger det beløb, som gælden skal indfries til. Det vil typisk sige, at der optages et lån med en rente over markedsrenten, hvor låntager til gengæld skal indfri gælden med et mindre beløb end det, der er lånt. Hvis dette er tilfældet, skal der ske beskatning af den gevinst, som låntager opnår ved optagelsen af lånet. Bestemmelsen finder anvendelse, uanset hvilken pålydende rente fordringen har, og uanset om den er udstedt i danske kroner eller i fremmed valuta.

Det afgørende er, om kursværdien på stiftelsestidspunktet er højere end indfrielseskursen.

Kursværdien af pantebreve, gældsbreve o.l. må tage udgangspunkt i den kurs, som fordringen kan forventes at ville indbringe ved salg på det frie marked. Kursen må således ansættes efter et skøn ud fra en vurdering af rentefod, løbetid, sikkerhed og vilkårene i øvrigt. En fordring med en rentefod tæt på markedsrenten, kort løbetid og en høj grad af sikkerhed vil have en kurs nær pari. § 5, stk. 5, vil ikke finde anvendelse, alene fordi fordringen er forrentet med en høj rente. Hvis sikkerheden er tvivlsom, vil kursen således blive påvirket i nedadgående retning."

Jens Jul Jacobsen var enig i, at lovgivningen ikke forholdt sig til omkostningerne, som heller ikke er omtalt i Den juridiske vejledning.

Det er en udfordring, hvis lånet er i fremmed valuta. Er der fradrag for omkostninger vedrørende disse lån efter §§ 25 og 26?

Mads Unger Nielsen bemærkede, at vedrørende lån i fremmed valuta, så er det kun valutakursudsving, der er omfattet af KGL §§ 25 og 26. Der indgår ikke omkostninger i disse udsving. Med hensyn til § 22 a, så har SKAT ikke vurderet dette.

SKAT har ikke mulighed for at løse et spørgsmål af den karakter ved at skrive om det i Den juridiske vejledning. Hvis spørgsmålet - der må anses for principielt - skal afklares, må det fx ske via en anmodning om bindende svar, eventuelt rejses over for Departementet.

Pkt. 12. Valutakurs for lån

SEGES havde henledt opmærksomheden på, at et realkreditselskab ikke længere anvender vekselkursen fra Nationalbanken, men kursen fra WMR (Reuters) kl. 14. De forskellige leverandører af kurser har forskellige kurser, hvilket kan give differencer i forholdt til indberetningerne pr. 31/12. SEGES ønskede derfor oplyst, hvordan skatteyderne er stillet, når realkreditselskaberne vælger leverandør af valutakurs.

Mads Unger Nielsen oplyste, at kursgevinstloven ikke specifikt nævner, hvilken valutakurs der skal anvendes ved valutaomregning fra en udenlandsk valuta til danske kroner eller omvendt. Der ses altså ikke at være et krav i kursgevinstloven om, at det kun er en valutakurs fra Nationalbanken, der kan anvendes.

Det er SKATs vurdering, at en valutakurs fra THOMSON REUTERS, benævnt WMR, formentlig skatteretligt kan anvendes som udtryk for kursen på forskellen mellem en dansk krone og en udenlandsk valuta ved opgørelse af gevinst eller tab efter kursgevinstloven.

Det er dog SKATs opfattelse, at der skal være konsistens i valget af valutakurs i forhold til det enkelte lån. Dvs. at hvis der anvendes WMR ved stiftelsen og ved indfrielsen/afdrag, så skal WMR tilsvarende anvendes pr. 31/12, når der opgøres en gevinst eller et tab efter lagerprincippet.

En skatteyder kan godt have et lån, hvor WMR anvendes pr. 31/12, mens der i et andet lån anvendes en valutakurs fra Nationalbanken pr. 31/12.

Hvis der ønskes en endelig afklaring af problemstillingen, kan der eventuelt indhentes bindende svar.

Pkt. 13. Tab på debitorer i relation til moms og skat

SEGES havde efterlyst en klar og sammenfattende beskrivelse af, hvordan reglerne er for fradrag for tab på debitorer i relation til moms og skat.

Efter SEGES´ opfattelse gives der i SKM2010.393.SKAT udtryk for, at Skatterådet har besluttet at ændre praksis, så der sker en harmonisering af moms- og skattereglerne. Dette forekommer ikke at være ganske klart beskrevet i Den juridiske vejledning i de relevante afsnit (C.B.1.7.5 og D.A.8.1.1.6). Fx omtales i afsnittet om moms en grænse på 3.000 kroner, og der foreligger en afgørelse (SKM2012.120.SR), hvor 10.000 kr. anses for småbeløb, der giver anledning til momsfradrag ud fra den konkrete rykkerprocedure. Disse forhold genfindes ikke i afsnittet om fradrag skattemæssigt.

Jens Jul Jacobsen mente, at det kunne være ønskeligt med et styresignal eller andet fra SKAT, der sammenfattende på momsområdet og skatteområdet klart beskrev, hvornår virksomheder har mulighed for at tage fradrag for tab på debitorer, så ensartet som muligt, ligesom der kunne være behov for, at det beskrives ensartet i Den juridiske vejledning. De nuværende beskrivelser giver anledning til uklarhed.

Henrik Wilson tilsluttede sig ønsket om mere ensartede regler.

Jesper Leth Vestergaard bemærkede, at behandlingen af tab på debitorer efter skattereglerne og momsreglerne udspringer af forskellig lovgivning. Skattereglerne kommer fra statsskatteloven og kursgevinstloven, mens momsreglerne kommer fra momsloven.

SKAT kan ikke foretage en harmonisering af skattereglerne, da SKAT er bundet af lovgivningen og den praksis, der er skabt på baggrund af den konkrete lovgivning. Skatteretligt vil SKAT med en udmelding om fx en grænse på 3.000 kr. for skattereglerne have sat skønnet under regel, hvilket ville være i strid med statsskatteloven og kursgevinstloven, hvor der skal ske en konkret vurdering af, om en fordring er tabt.

SKAT kan derfor ikke sammenskrive reglerne eller udsende et styresignal, hvor der sker en harmonisering af skattereglerne og momsreglerne for tab på debitorer med hensyn til småbeløb. En sådan ændring kræver lovhjemmel, og når det tidligere har været vendt, om der kunne laves ændringer, har der ikke været stemning for det.

SKAT opfordrede SEGES og andre til at konkretisere, hvor det med fordel kunne overvejes at harmonisere sprogbrugen ved beskrivelsen af de konkrete vurderinger.

Pkt. 14. Seneste nyt om SKATs nye struktur og arbejdet med den juridiske information

Dansk Erhverv har ønsket at høre om status på det nye SKAT - en nærmere tidsplan for besættelse af stillinger, udflytning, mv.

Jesper Wang-Holm omdelte oversigter over den nye organisation i Skatteforvaltningen med navne på styrelsesdirektører, fagdirektører og underdirektører for de enkelte enheder.

Inden for skatteområdet er indplaceringen af ledere næsten på plads, idet der kun mangler en underdirektør for Selskabsprocesser og en underdirektør inden for Økonomi.

Jacob Ravn bemærkede, at Dansk Erhverv naturligt har en interesse i, at rekrutteringen i den nye skatteforvaltning kommer på plads, så forvaltningen kommer til at køre godt.

Arne Larsen var bekymret for sagsbehandlingstiden for de bindende svar, der bliver afgivet af driften. Her har sagsbehandlingstiden før været rigtig fin, til tider nede på en uge. Nu har flytninger mv. givet anledning til, at forvaltningen har vanskeligt ved at oplyse, hvornår der kan forventes svar.

Johnny Schaadt Hansen kunne oplyse, at det er svært at sige noget eksakt om, hvornår alt er på plads. Det skyldes, at selvom der planlægges nøje i første omgang, bevirker den omstændighed, at medarbejderne har mulighed for at flytte rundt, at der skal ske genbesættelser med efterfølgende oplæring.

Hvis der er problemer, fx med bindende svar, hører han gerne om det.

Svend Erik Holm bemærkede, at erfaringerne med opbygningen af Skatteankestyrelsen kan give anledning til bekymring, for her har man oplevet en væsentligt forøget sagsbehandlingstid, som så nu med Retssikkerhedspakke IV påtænkes afhjulpet ved "at skære hjørner" i forbindelse med sagsbehandlingen, hvilket alt andet lige forringer retssikkerheden.

Jesper Wang-Holm pointerede, at netop bindende svar er noget, Skattestyrelsen har fokus på. Det gælder også de bindende svar, der afgives af Skatterådet.

Jesper Wang-Holm informerede videre om den nye strukturs betydning for den juridiske information. Fremover skal denne information varetages af seks ud af de syv nye styrelser, og SKAT har haft et udredningsarbejde i gang for at vurdere, hvordan og med hvilken frihedsgrad de seks nye styrelser skal håndtere opgaven.

Det har i den forbindelse været et vigtigt hensyn at tage, at opsplitningen ikke skulle gå ud over den genkendelighed, brugerne vil opleve, og dermed betyde en vanskeligere tilgang til informationen. Samtidig er det erkendt, at en fælles publiceringsplatform for denne type information vil være mest hensigtsmæssig for de enkelte styrelser.

Den samlede direktion har på den baggrund besluttet, at Den juridiske vejledning i 2018-2-udgaven, som udgives i omstillingsfasen (juli 2018), vil komme til at fremtræde på samme måde som hidtil. Det er dog de nye forretningsområder/styrelser, der allerede nu får ansvaret for en række afsnit. Det gælder afsnit om told, motor, gæld og vurdering. Samtidig skal de nye områder deltage i redigeringen af nogle af procesafsnittene sammen med Skatteområdet. Udvikling og forenkling har fået ansvaret for at skrive om den nye persondatalov.

Underafsnittet om motorkøretøjer vil dog allerede med 2018-2 udgaven blive flyttet til et selvstændigt afsnit kaldet I.A Motor.

Desuden vil den nye organisering pr. 1. juli 2018, der indebærer, at SKAT ophører med at eksistere, betyde, at alle relevante myndighedsbetegnelser på skat.dk - herunder i Den juridiske vejledning - skal ændres.

Den juridiske vejledning vil med 2019-1 udgaven (januar 2019) fremtræde mere opdelt, idet hver styrelse får sit selvstændige kapitel i den fælles bog og med en fælles indholdsfortegnelse. Det er planen, at vejledningen skal kunne tilgås både fra den enkelte styrelses hjemmeside og fra det fælles skat.dk. Denne model anvendes allerede af Spillemyndigheden. Processuelle afsnit skrives forsat af Skattestyrelsen, bortset fra visse afsnit, der skrives af de andre styrelser.

De nye styrelser vil desuden få mere frihed med hensyn til skrivemetode. Skattestyrelsen vil dog bibeholde den nuværende struktur og skrivemetode.

Der er for tiden flere nye afsnit af Den juridiske vejledning i støbeskeen. Det gælder fx et afsnit om den nye vurderingslovgivning. Dette afsnit vil dog først være klar til 2019-1-udgaven.

Det er også besluttet, at der skal opretholdes en fælles høringsportal for styresignaler. Styresignaler vil fortsat - sammen med domme, landsskatteretsafgørelser, kommentarer, bindende svar fra Skatterådet og appellister - blive offentliggjort i et fælles bibliotek på skat.dk.

Pkt. 15. Overskrifter i Den juridiske vejledning

SEGES havde gjort opmærksom på, at layoutet/formatering af overskrifter i Den juridiske vejledning nogle gange gør informationen vanskeligt tilgængelig.

Jens Jul Jacobsen kunne således give konkrete eksempler på, at manglende konsekvens i overskrifterne gik ud over meningen med teksten.

Hanne Ottesen kunne oplyse, at SKAT med udgangspunkt i de eksempler, SEGES havde peget på, havde identificeret en teknisk fejl, som gav sig udslag flere steder i vejledningen. Fejlen var nu rettet allerede med virkning for den gældende version af vejledningen.

Den juridiske vejledning blev i årene op til 2013 omskrevet efter særlige standarder for struktur og skrivemetode, herunder overskriftsformater. Det er rigtigt, at hvis formaterne ikke overholdes, kan det gå ud over læserens overblik.

Vejledningen, som i dag udgør op mod 20.000 sider, redigeres af en lang række medarbejdere i de forskellige juridiske enheder, og der foregår et omfattende oplæringsarbejde i de fælles retningslinjer. De eksempler, SEGES har peget på, giver anledning til, at Jura vil kigge nærmere på overskriftsformaterne i de pågældende afsnit.

Hun takkede på den baggrund for, at SEGES havde henledt opmærksomheden på, at der burde rettes op, og opfordrede til, at man også fremover meldte ind - gerne til hende - hvis man blev opmærksom på fejl i vejledningen.

Som nævnt under pkt. 14, vil skrivemetoden imidlertid blive givet mere fri, så de nye styrelser kan vælge at fravige den. Jura vil dog henlede deres opmærksomhed på de problemer, der kan opstå, hvis der ikke overholdes en god struktur i afsnittene.

Jesper Wang-Holm tilføjede, at Skattestyrelsen selv vil fortsætte med at anvende den gældende skrivemetode og struktur.

Pkt. 16. Datering af offentliggjorte afgørelser

SEGES finder, at det kunne være mere hensigtsmæssigt, at det i forbindelse med afgørelser, der offentliggøres som SKM, angives hvilken dag, afgørelsen er truffet, så det ikke alene er udgivelsesdatoen, der fremgår. Dette skal også ses i lyset af, at det i Landsskatterettens afgørelsesdatabase er denne dag, der er det centrale.

Jacob Ravn kunne som medlem af Skatterådet tilslutte sig ønsket, da det ellers er svært af finde rådets afgørelser.

Mette Tronborg Petersen tog ønsket til efterretning. SKAT vil således arbejde videre med muligheden for, at SKAT kan begynde at vise afgørelsens dato i et felt på offentliggørelsen. Dato for afgørelse er således påført de nyeste afgørelser på SKAT.dk.

Pkt. 17. Eventuelt

a. RSS-feeds.

Jacob Ravn gav med tilslutning fra Lene Nielsen udtryk for, at SKATs løsning med RSS-feeds ikke er brugervenlig.

SKAT har tidligere erklæret sig enig i dette. SKAT havde imidlertid valgt at nedlægge den tidligere løsning med nyhedsmails, fordi den ikke levede op til SKATs sikkerhedsmæssige kvalitetskrav. RSS-løsningen var tænkt som en overgangsløsning, og en ny løsning afventede det fremtidige organisatoriske ændringer.

SKAT vil derfor videregive ønsket til Digital Kommunikation i den kommende Udviklings- og Forenklingsstyrelse.

b. Skatterådets årsberetning.

Skatterådets årsberetning for 2017 blev uddelt.

Pkt. 18. Nye mødedatoer

Oversigt over skattekontaktudvalgsmøder efterår 2018 samt 2019:

Hanne Ottesen