Dokumentets metadata

Personbefordring - fast arbejdssted

Skatteyderen havde taget fuldt fradrag for kørsel til et hospital, hvor han udførte vagtlægearbejde. SKAT tilsidesatte skatteyderens opgørelse over fradraget med den begrundelse, at der alene var adgang til et mindre fradrag efter ligningslovens § 9 C.

Retten fandt først og fremmest, at kørslen ikke var omfattet af statsskattelovens § 6 a, stk. 1, litra a, da det væsentligste formål med kørslen var personbefordring af skatteyderen og ikke at transportere det medbragte lægeudstyr. Dernæst fandt retten, at kørslen heller ikke var omfattet af ligningslovens § 9 B, stk. 1, idet hospitalerne måtte anses for det faste arbejdssted for det indtægtsgivende arbejde. Da det var ubestridt, at skatteyderen i mere end 60 dage inden for 12 måneder havde kørt til hospitalerne, var betingelserne for fradrag ikke opfyldt.

I sagen havde skatteyderen endvidere taget fradrag for kørsel fra sin bopæl til sine private patienter. SKAT havde tilsidesat det selvangivne fradrag og i stedet opgjort fradraget skønsmæssigt. Retten fandt, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte SKATs skøn. I den forbindelse lagde retten vægt på, at skatteyderens egne opgørelser ikke kunne lægges til grund i sagen, og at de udgifter, som sagsøgeren ønskede fradrag for, i øvrigt ikke var dokumenteret.

Parter

A

(v/adv. Troels Troldtoft Henriksen)

Mod

Skatteministeriet

(v/Kammeradvokaten v/adv. Ann-Cathrine Pedersen)

Afsagt af byretsdommer

Rønning-Jølver

Sagens baggrund og parternes påstande

Denne sag, der er anlagt den 5. april 2017, drejer sig om, hvorvidt sagsøger er berettiget til kørselsfradrag i indkomstårene 2010 og 2011 i et videre omfang end fastsat af Landsskatteretten.

A har principalt nedlagt påstand om, at Skatteministeriet skal anerkende, at A's skatteansættelse for indkomståret 2010 nedsættes med kr. 84.939, og at A's skatteansættelse for indkomståret 2011 nedsættes med kr. 76.854.

Subsidiært har han nedlagt påstand om, at Skatteministeriet skal anerkende, at A's skatteansættelser for indkomstårene 2010 og 2011 hjemvises til fornyet behandling hos SKAT.

Skatteministeriet har påstået frifindelse.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Oplysningerne i sagen

I Landsskatterettens afgørelse af 14. december 2016, berigtiget den 6. januar 2017, hedder det blandt andet:

"...

Indkomstår: 2010 og 2011

Møde mv.

Der har været afholdt møde mellem klageren og Skatteankestyrelsens sagsbehandler den 2. oktober 2015. Klageren har desuden udtalt sig på et retsmøde.

Faktiske oplysninger

Klageren har indgået en kontrakt med Y21's Lægevagtordning om vagtarbejde i 2008. Y21 har den 24. april 2013 opsagt aftalen med lægevagtordningen i Y21 til ophør fra den 1. januar 2014, hvorfor Y21's Praktiserende Læger har opsagt kontrakten med klageren med virkning fra 1. januar 2014.

Klageren har arbejdet som selvstændig læge siden den 6. marts 2008. Han har arbejdet som vagtlæge og har derudover private patienter. Arbejdet som vagtlæge har primært bestået af kørsel fra Y1-hospital og Y2-hospital til hjemmebesøg og i mindre omfang telefonvagter på Y1-hospital, konsultationer på Y1-hospital, Y3-hospital og Y2-hospital og rådighedsvagter.

Arbejdet på vagterne med hjemmebesøg er foregået ved, at klageren skulle møde på de respektive hospitaler, hvorfra han har kørt ud med taxa, som de enkelte hospitaler har stillet til rådighed.

Ved besøg hos private patienter har klageren anvendt egne biler.

Af klagen fremgår, at klageren i 2010 har kørt til forskellige hospitaler i 275 dage. Det samlede antal kørte km i 2010 er angivet til 22.569 km. Heraf er 18.328 km anført som lægevagtkørsel. De resterende 4.241 km vedrører anden kørsel til hospitalerne. Ifølge klageren drejer det sig om kørsel fra hjemmet 34 gange til Y2-hospital, 31 gange til Y1-hospital og 3 gange til Y4-hospital.

En tilsvarende optælling for 2011 viser, at klageren har kørt til forskellige hospitaler i 300 dage. Det samlede antal kørte km i 2011 er angivet til 25.157 km. Heraf er 20.537 km anført som lægevagtkørsel. De resterende 4.620 km vedrører anden kørsel til hospitalerne. Ifølge klageren drejer det sig om kørsel fra hjemmet 6 gange til Y2-hospital, 20 gange til Y1-hospital og 3 gange til Y3-hospital i perioden 1. januar til 16. marts 2011.

I perioden 16. marts til 31. december har der været kørsel 13 gange til Y2-hospital, 46 gange til Y1-hospital og 14 gange til Y3-hospital.

SKAT har skønsmæssigt ansat antal arbejdsdage til 220 dage, som følge af at der ikke er ført en fyldestgørende kørebog. SKAT har bl.a. anført at der er dobbeltvagter over datoskift, hvor regnearket indeholder to ture, ligesom der er dage, hvor klageren har anført flere dage. Som følge heraf har SKAT ud fra praksis ansat antal arbejdsdage til 220 dage i 2011.

Ifølge SKATs kontroloplysninger har klageren ejet følgende biler:

Klageren er blevet stoppet i en kontrol foretaget af SKAT og Politiet fredag den 20. april 2012 på Y5. Ved kontrollen kunne SKAT ikke konstatere, om der var beregnet privat andel af bil eller værdi af fri bil for indkomstårene 2009-2011, men klageren har oplyst, at der ikke er ført kørebog.

Ifølge oplysninger fra trafikstyrelsen har bilerne ved syn kørt følgende antal km:

Ifølge værkstedsfakturaer har bilerne kørt følgende antal km:

Klagerens repræsentant har udarbejdet følgende opgørelse over antal kørte km:

Der på grundlag af kørselsrapporter er fordelt på lægevagtkørsel og kørsel til private patienter som følger:

Børnebidrag

Klageren har selvangivet 13.537 kr. som børnebidrag i 2010. SKAT har ansat børnebidraget til 0 kr., der er begrundet med, at barnet der er selvangivet fradrag for er bosiddende hos klageren. Der er ikke selvangivet noget børnebidrag i 2011.

Da klageren har fremsendt dokumentation for, at de betalte bidrag vedrører en søn bosiddende hos sin mor i Y25-land, indstiller SKAT i udtalelsen til klagen, at der godkendes fradrag for børnebidrag i både 2010 og 2011.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens personlige indkomst/overskud af virksomhed med 84.074 kr. i 2010 og 127.902 kr. i 2011.

SKAT har som begrundelse herfor bl.a. anført:

"Der er ikke ført et kørselsregnskab. Når et kørselsregnskab skal danne grundlag ved opgørelsen af fradrag i forbindelse med skatteansættelsen, skal der dagligt være ført en kørebog med angivelse af:

• hvad kilometertælleren viste ved begyndelsen af den daglige kørsel og ved dens afslutning
• datoen for kørslen den daglige kørsels fordeling mellem privat og erhvervsmæssig kørsel
• bestemmelsessteder for den erhvervsmæssige kørsel og lignende notater, der kan sandsynliggøre og eventuelt dokumentere regnskabets rigtighed. Der kan stilles strenge krav til den umiddelbare forståelighed af de oplysninger, der skal danne grundlag for opgørelsen af fradrag for befordringsudgifter. Regnskabet med antallet af kørte km skal være ført sådan, at det, der fremgår af kørebogen, stemmer med bilens kilometertæller. Hvis en kørebog viser et meget lavt antal km for den private kørsel, kan den eventuelt tilsidesættes. Fordelingen mellem privat- og erhvervskørsel foretages med udgangspunkt i LL § 9 B. Du har i den fremsendte kilometeropgørelse opgjort kørslen til Y1-hospital og Y2-hospital som erhvervsmæssig kørsel.

Det fremgår af juridisk vejledning C,A.4.3.3.3.1, at erhvervsmæssig befordring er:

• Befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads i indtil 60 arbejdsdage inden for de forudgående 12 måneder
• Befordring mellem arbejdspladser
• Befordring inden for samme

Al anden befordring er privat befordring. Reglen fremgår af LL9 B, stk. 1.

Privat kørsel

Der er således ikke tale om erhvervsmæssig kørsel, idet der i gennem en længere årrække har været kørt til Y1-hospital og Y2-hospital.

Begrebet "arbejdsplads" er det samme i forhold til ligningslovens § 9 C og ligningslovens § 9 B.

Der kan gives fradrag for privat kørsel efter ligningslovens § 9 C mellem hjem og arbejde.

Erhvervsmæssig kørsel

For indkomståret 2011 er der fratrukket 218.641 kr. som omkostninger til kørsel mellem hjem arbejde og kørsel til privat kunder. Når en selvstændigt erhvervsdrivende vælger at lade en blandet benyttet bil indgå i virksomhedsordningen, skal den private kørsel beskattes efter reglerne om fri bil, jf. ligningsvejledningens afsnit C,C.5.2.2.9.2.

2011

Beregning af værdi af fri bil.

Bilen er ifølge den fremsendte faktura købt for 585.925 kr.

Vi gør opmærksom på, at fra og med indkomståret 2010, skal der tillægges et miljøtillæg til den skattepligtige værdi af fri bil. "Miljøtillægget udgør den årlige afgift eksklusive udligningsafgift og privatbenyttelsestillæg, der skal betales for bilen efter brændstofforbrugsafgiftsloven eller efter vægtafgiftsloven" jf. ligningslovens § 16, stk. 4. Beregningsgrundlaget er nyvognsprisen for Audien … Q2.

Nyvognsprisen er bilens fakturapris inklusive moms, registreringsafgift, udgifter til nummerplader og leveringsomkostninger samt normalt registreringsafgiftspligtigt tilbehør/ekstraudstyr. Den årlige beskatning af værdi af fri bil udgør:

25 % 300.000 kr. = 75.000 kr.

20 % af 285.925 kr. = 57.185 kr.

Sum: 132.185 kr.

Miljøtillæg: 2.020 kr.

Sum: 134.205 kr.

Den månedlige beskatning af værdi af fri bil udgør 134.205 kr./12 måneder = 11.184 kr.

For indkomståret 2011 har bilen været i virksomheden siden marts 2011, dvs. beskatning af værdi af fri bil udgør 10 måneder x 11.184 kr. = 111.837 kr.

Der er taget fradrag for 95,072 % af udgifterne i regnskabet. Dette ændres til 100 %, og dermed gives der fradrag for de i opgørelsen opgjort udgifter på 201.108 kr. Der mangler et yderligere fradrag på (201.108 - 191.198) = 9.910 kr.

Volvo S40 1.6 D

For årets første 2 måneder har der været kørt i Volvo ...Q1. Der er sket afregning efter statens takser. Der er ikke ført en kørebog. (…)

I dine opgørelser for 2010 og 2011 har du opgjort antal kilometer til 43.716. Der er ikke lagt kilometer til for året 2009. SKAT har ingen opgørelse, der viser antal af kørte kilometer i 2009.

De kilometerregnskaber, som du har lavet viser dermed, et væsentlig højere antal kørte kilometer, end bilens triptæller har vist ved syn.

Din opgørelse viser, at der er kørt 1.048 km i Volvo´en i perioden 1. januar til og med den 11 marts 2011 til privat kunder, samt at der er kørt 13.671 km i Volvo … Q1 i hele 2010 til privat kunder. Alle besøg starter fra din bopæl. Der er besøg hos privat kunder på dage, hvor der også er kørsel til hospitalerne, og dermed anses det ikke for at være sandsynlig, at kørslen er startet fra din bopæl.

Der er fx den 21. januar 2011 kørt fra bopæl (Y6-by) til Y2-hospital, og fra bopæl (Y6-by) til Y1-hospital og fra bopæl (Y6-by) til Y7-by. Du har opgjort, at der er taget hjemmefra 3 gange på samme dag. Kørslen fra bopæl til hospital er som tidligere nævnt privat.

Der foretages et skøn over kørslen til privatekunder. Skønnet tager udgangspunkt i antal af kunder, der har været besøgt, samt at kørslen som oftest påbegyndes fra anden adresse end bopæl.

For indkomståret 2011 har der været 10 besøg hos privatkunder. Der skønnes et gennemsnit på 40 kilometer, idet der har været 3 besøg i Y8-by, og det har været besøg, som har været tæt på arbejdspladsen i Y9-by. Der har været to besøg på samme dag hos privatkunder, og dermed har der ikke været tilbagelagt kilometer fra bopæl til kunder to gange den dag, (18. januar 2011).

Der anerkendes et fradrag efter statens takser med 40 x 3,67 kr. x 10 =. 1.468 kr. I regnskabet er der fratrukket 27.443 kr. Forhøjelsen udgør (27.443 - 1.468) kr.= 25.975 kr.

I bilag til regnskabet er fradraget opgjort til 27.443 kr., som svarer til 7.478 kilometer for kørsel i perioden 01.01. til 16.03.2011, hvor der skiftes bil. Det høje antal kilometer indeholder også de kilometer, som redegjort i ovenstående afsnit vedrørende kørsel til hospitalerne er private.

2010

For indkomståret 2010 er der fratrukket 97.175 kr. Der mangler en opgørelse, der viser, hvorledes fradraget er beregnet. De indsendte opgørelser af kørte kilometer kan ikke danne grundlag for et beregnet fradrag efter statens satser, idet der ikke er oplysninger fra bilens triptæller. De indsendte opgørelser anses ikke for at være et udtryk for de faktiske kørte kilometer, idet det ikke er sandsynligt, at der er fx den 13.06.2010 er kørt fra bopæl til Y2-hospital 2 gange, og der er kørt fra bopæl til Y10, eller at der den 20.08.2010 er kørt 8 gange fra bopæl til postnummer Y11-by og 3 gange fra bopæl til postnummer Y12-by til privatkunder.

Der skønnes efter samme retningslinjer som for indkomståret 2011. Der har i indkomståret 2010 været besøg hos privatkunder i 92 dage.

Der anerkendes et fradrag efter statens takser med 40 x 3,56 kr. x 92 = 13.101 kr. I regnskabet er der trukket 97.175 kr. Forhøjelsen udgør (97.175 - 13.101) kr. = 84.074 kr.

Der er allerede ved indtastning af selvangivelsen for indkomståret 2010 taget fradrag for befordring med 12.668 kr. for den private kørsel mellem hjem og arbejde.

Der er selvangivet et fradrag for underholdsbidrag i 2010 på 13.537 kr. Der ses ikke at være forhold, der kan begrunde dette fradrag. Der er ingen børn, som ikke er tilknyttet bopæl ifølge SKATs kontroloplysninger. Såfremt der er forhold, som SKAT ikke er bekendt med, skal du sammen med indsigelsen sende dokumentation for betalingerne i form af bidragsaftalen og kontoudtog fra banken, der viser betalingerne.

Virksomhedsordningen

Ifølge virksomhedsskattelovens §10, stk. 1 kan du ændre beslutning med hensyn til overførsel af overskud. Ændringen kan højst udgøre et beløb svarende til ansættelsesændringen"

SKATs udtalelse til klagen

"2010

SKAT mener fortsat, at forholdende vedrørende kørsel skal opgøres, som erhvervsmæssig kørsel til de private patienter og privat kørsel mellem hjem og arbejde (9C) for den kørsel, der sker fra bopæl til hospitalerne.

I SKATs afgørelse af 14. juni 2013, er der skønnet et fradrag for erhvervsmæssig kørsel på 13.101 kr. Skønnet har taget udgangspunkt i 92 besøg hos private patienter og en samlet kørsel på 40 km ved hvert besøg.

Der er på selvangivelsen 2010 angivet et fradrag for befordring med 12.668 kr. som ligningsmæssigt fradrag af ligningslovens § 9C.

2010 private patienter

Det fremgår af klagen under punktet kilometerregnskab, at der er en korrektion til de opgjorte kilometer for private patienter. Af den tidligere fremsendte opgørelse er den samlede kørsel til private patienter sammentalt til 13.671 km. Denne saldo skal nedsættes med 89 km, idet skatteyderen i den første sammentælling ikke har taget højde for, at to af konsultationerne er sket pr. telefon. Den samlede kørsel til private patienter bliver herefter sammentalt til 13.581 km af revisor.

SKAT er enig i, at den kørsel, som der tilbagelægges i forbindelse med besøg hos private patienter er erhvervsmæssig, men det skal bemærkes, at der ikke er sket korrekt brug af kørebog, idet kørslen først noteres ned på det tidspunkt, hvor patienten får udstedt en faktura, hvilket ofte har været ved det sidste besøg.

Der er dermed ikke mulighed for at efterprøve den noterede kørsel, og der er mulighed for, at der fejlagtigt bliver skrevet kørsel i regnearket selvom, der har været tale om en telefonkonsultation. SKAT er ikke uenig i antal af sygebesøg. SKAT er uenig i antal af kørte kilometer i forbindelse med disse sygebesøg.

Revisor oplyser i sin klage, at der er kørt 13.581 km erhvervsmæssigt i forbindelse med sygebesøg. Det fremgår af bilag nr. 2, hvilke dage, der er foretaget sygebesøg hos private kunder.

Det skal bemærkes:

• Privatpatient som har nr. 2 i bilag 2, har fået besøg den 15.04.2010. Denne dag har skatteyder ligeledes haft en vagt med betegnelsen B 11, som er vagt i tidsrummet 20-24. Skatteyderen har opgjort sin kørsel fra bopæl i Y6-by til privat patient i postnummer Y12-by samt retur med 97 km og en kørsel fra bopæl til Y2-hospital samt retur med 69 km.

• Af den indsendte opgørelse over kørte kilometer til private patienter fremgår det, at der har været sygebesøg i postnummer Y13-by den 27.07.2010. Denne dag har skatteyder ligeledes haft en vagt med betegnelsen B 11, som er vagt i tidsrummet 20-24. Skatteyderen har opgjort sin kørsel fra bopæl til Y13-by samt retur med 127 km og en kørsel til Y2-hospital samt retur med 69 km.

• Af den indsendte opgørelse over kørte kilometer til private patienter fremgår det, at der har været sygebesøg i postnummer Y14-by den 22.03.2010 Denne dag har skatteyder ligeledes haft en vagt med betegnelsen B 11, som er vagt i tidsrummet 20-24. Skatteyderen har opgjort sin kørsel fra bopæl til Y2-hospital samt retur med 69,6 km og en kørsel til Y2-hospital samt retur med 68,8 km.

• Af den indsendte opgørelse over kørte kilometer til private patienter fremgår det, at der er været sygebesøg i postnummer Y11-by den 28.03.2010. Denne dag har skatteyder haft en vagt med betegnelsen K14, som er vagt i tidsrummet 17-20. Skatteyderen har opgjort sin kørsel fra bopæl til Y16 samt retur med 52 km og en kørsel til Y2-hospital samt retur med 68,8 km.

• Af den indsendte opgørelse over kørte kilometer til private patienter fremgår det, at der har været sygebesøg i postnummer Y14-by den 04.04.2010 Denne dag har skatteyder ligeledes haft en vagt med betegnelsen B7, som er vagt i tidsrummet 16:30 -19:30. Skatteyderen har opgjort sin kørsel fra bopæl til Y16 samt retur med 51,8 km og en kørsel til Y1-hospital samt retur med 50,2 km.

Ovenstående er blot et lille udsnit af de dage, hvor der er både bliver kørt til private patienter og til hospitaler. SKAT finder det usandsynligt, at der kørt til og fra bopæl ï alle de tilfælde, hvor der er sammenfald mellem en vagt på et givent hospital og et besøg hos en privat patient.

SKAT finder ikke, at opgørelsen over antal af kørte kilometer kan lægges til grund for en beregning af den erhvervsmæssige kørsel til private patienter. SKAT mener, at det er sandsynliggjort, at det faktisk har forholdt sig anderledes med de kørte kilometer ud fra ovenstående oplysninger omkring de dage, hvor der er kørt til private patienter, hvor der ligeledes har været vagter på hospitalet og at skatteyderen selv har haft korrektion til opgørelsen, samt at der ikke er mulighed for at lave kontrol, når der ikke er ført en korrekt kørebog.

SKAT har sammentalt antal af besøg til 190 i 2010, hvilket er en ændring i forhold til den fremsendte afgørelse af 14. juni 2013, hvor der ikke var kendskab til skatteyders system med at lave opgørelsen for kørslen, når patientbehandlingsforløbet var færdiggjort.

Beregningen for fradrag for erhvervsmæssig kørsel bliver herefter 119 x 40 x 3,56 kr. = 16.946 kr.

2010 kørsel til hospitaler

SKAT er ikke enig i, at kørslen er erhvervsmæssig kørsel efter 60-dages reglen i ligningslovens § 9 B.

Skatteyderen har drevet virksomhed siden den 6. marts 2008. Ved brug af 60-dages reglen skal der ses på kørslen de forudgående 12 måneder.

Revisor har lavet en sammentælling af skatteyderens kørsel til de forskellige hospitaler, og konkluderer, at der i 2010 ikke er kørt 60 dage til samme adresse.

Revisor skriver: "En optælling viser, at der i 2010 har været lægevagtkørsel med 18.328 km. Den øvrige kørsel består i 34 gange til Y2-hospital, 31 gange til Y1-hospital, 1 gang til Y4-hospital og 1 gang til Y3-hospital. Der er ingen kørsel, der støder på 60-dages reglen.

Bilag 14 viser hvorledes revisor har lavet en optælling, hvor der er differentieret imellem, om vagten er en lægevagtkørsel eller en konsultation på hospitalet. Revisor mener, at arbejdspladsen er den enkelte patient, når der er tale om lægevagtkørsel. Dette mener SKAT ikke er korrekt, idet kørslen med lægevagt foregår i taxi fra hospitalet, så skatteyderen møder ind på samme adresse uanset vagtens indhold. Den adresse han kører til, er den samme uanset, om skatteyderen skal have en konsultation eller en lægevagtkørsel.

Det skal bemærkes at bilag 4 ikke tidligere har været fremsendt til SKAT.

Den indsendte opgørelse viser ved en sammentælling kørsel til Y2-hospital 208 gange samt kørsel til Y1-hospital 161 gange.

Det skal bemærkes:

• Der er den 21. januar 2010 taget kørsel to gange til Y2-hospital. En B 8 og B 11 vagt som ifølge bilag 4, er henholdsvis fra kl. 16.30 til 19.30 og fra kl. 20 til 24. Den efterfølgende dag den 22. januar 2010 har skatteyderen en B l3 vagt på Y1-hospital. En B 13 vagt er fra kl. 24-08.
• Der er den januar 2010 taget kørsel to gange til Y2-hospital En B 11 og B 14 vagt som er henholdsvis fra kl. 20-24 og fra kl. 24-08. Den efterfølgende dag den 31. januar har skatteyderen en K6 vagt ligeledes på Y2-hospital fra kl. 10-14.

• Der er den februar 2010 taget kørsel to gange. En gang til Y2-hospital og en gang til Y1-hospital. Begge gange er afstanden beregnet fra hjem til arbejdsplads. Vagterne var en B2 og B9 vagt, som er fra kl. 8-12 og igen fra 20-24. Her er det dog fysisk muligt at nå hjem og tilbage igen, inden vagt nr. 2 begynder.

• Der er den februar 2010 taget kørsel to gange. En gang til Y2-hospital og en gang til Y1-hospital. Begge gange er afstanden beregnet fra hjem til arbejdsplads. Vagterne var en B2 og B14 vagt, som er fra 8-14 og igen fra 24-08.

• Der er den februar 2010 taget kørsel 2 gange til Y2-hospital. En B 8 og en B 14 vagt fra kl. 16:30-19:30 og fra kl. 24-08

• Der er den 25. februar 2010 taget kørsel 3 gange. Ud fra vagttider er dette ikke muligt, idet der er tale om 2 nattevagter fra 24-08, Det er muligt, at en af disse vagter er fra den forudgående dag eller den efterfølgende dag, idet begge disse også er dage med vagter fra 24-08.

Ved gennemlæsning af kørselsopgørelse er der gentagende tilfælde af kørsel op til flere gange dagligt. Der er dog ikke foretaget yderligere gennemgang af disse, idet SKAT ikke har anset kørsel uanset antal gange for at være erhvervsmæssig.

Det kan blot konstateres, at skatteyderen laver kørselsopgørelse ud fra sin vagtplan og/eller andre forhold. De fremsendte opgørelser har således ikke grundlag i den faktiske kørsel og er dermed korrekt tilsidesat, hvorfor det allerede selvangivne fradrag for befordring må være et udtryk for kørslen mellem hjem og arbejder efter ligningslovens § 9 C.

Revisor oplyser i sin klage, at den vedlagte opgørelse giver plads til en privat kørsel på 21.654 km, samt at den samlede erhvervsmæssige kørsel er 36.240 km.

Den bil som skatteyderen har brugt til erhvervsmæssig kørsel i indkomståret 2010 er en Volvo med registreringsnr. …Q4, hvilket fremgår af R75. Bilen har ifølge den fremsendte klage kørt 2.198 km pr. måned i ejertiden.

Dette vil svare til 26.376 km. på et år, (2198 km x 12), hvilket er væsentlig under den erhvervsmæssige kørsel, som også fremgår af klagen på 36.240 km.

Revisor tager husstandens bil nr. 2 Opel Zafira med i beregningen, når der skal laves plads til de private kilometer.

Fakta er, at Volvo en har kørt:

7.453 km ved købet 29.10.2009

29.675 km. ved reparation 01.09.2010

43.725 km. ved reparation 07.03.2011 eller

36.272 km i perioden på ca. 16 måneder, og de erhvervsmæssige kilometer, som skatteyderen påstår som erhvervsmæssig, udgør 36.150 km. for en periode på 12 måneder.

Generelle bemærkninger:

• Der ikke er udfærdiget korrekt kørebog for 2010 eller 2011. Der mangler oplysninger fra bilens kilometertæller ved start og slut. Der er ikke sket registrering, når kørslen faktisk har været foretaget.

• Skatteyderens og dennes revisor har ikke haft indsigelser til det af den maj 2013 fremsendte forslag.

• Revisor beregning stemmer ikke overens med det i regnskabet opgjorte fradrag. I regnskabet er det opgjort et fradrag på 97.175 kr. I klagen til Landsskatteretten er fradraget opgjort til 101.885 kr.
• Bilag 4 har ikke tidligere været forlagt SKAT.

Ændring 2010

Ændring af indkomståret 2010 i forhold til afgørelse af 14. juni 2013

Felt 221:

Fratrukket i regnskab 2010: 97.175 kr.

Ikke godkendt i afgørelse af 14. juni 2013: 84.074 kr.

Godkendt ifølge afgørelse af 14. juni 2013: 13.101 kr.

Indstilling anbefaler at der godkendes: 16.946 kr.

Yderligere fradrag: 3.845 kr.

2011

SKAT har anset bilen for at være en del af virksomhedsordningen.

Der fremgår af regnskabet for 2011 en likvid beholdning på 1.470.694 kr. Dette beløb kan ikke afstemmes til oplysningerne på R75, hvor skatteyderens samlede indestående er konteret til 870.694 kr. Der fremgår af regnskabet for 2010 en likvid beholdning på 1.397.453 kr., der kan afstemmes til oplysningerne på R75, hvor skatteyderens samlede indestående er konteret til 1.397.472 kr. For indkomståret 2010 er bilen ikke anset for at være en del af virksomhedsordningen.

Der er ikke modtaget nogen specifikation af den likvide beholdning i 2011 i regnskabet 2011. På den baggrund er det vurderet, at bilen var en del af virksomhedsordningen, og dermed er der sket beskatning af værdi af fri bil.

2011 - private patienter 01.01. til 16.03.2011

Det fremgår af den fremsendte opgørelse, at der er kørt 6.026 km. Revisor har ikke haft bemærkninger til denne opgørelse.

SKAT er enig i, at den kørsel, som der tilbagelægges i forbindelse med besøg hos private patienter, er erhvervsmæssig, men det skal bemærkes, at der ikke er sket korrekt brug af kørebog, idet kørslen først noteres ned på det tidspunkt, hvor patienten får udstedt en faktura, hvilket ofte har været ved det sidste besøg.

Der er dermed ikke mulighed for at efterprøve den noterede kørsel, og der er mulighed for, at der fejlagtigt bliver skrevet kørsel i regnearket selvom, der har været tale om en telefonkonsultation.

SKAT er ikke uenig i antal af sygebesøg, men er uenig i antal af kørte kilometer i forbindelse med disse sygebesøg. Ifølge opgørelsen over sygebesøg hos private kunder er der foretaget 20 besøg frem til den 16. marts 2011, hvor der ændres princip.¨

SKAT finder ikke, at opgørelsen over antal af kørte kilometer kan lægges til grund for en beregning af den erhvervsmæssige kørsel til private patienter. SKAT mener, det er sandsynliggjort, at det faktisk har forholdt sig anderledes med de kørte kilometer ud fra ovenstående oplysninger omkring de dage, hvor der er kørt, og hvor der ligeledes har været vagter på hospitalet, samt at der ikke er mulighed for at lave kontrol, når der ikke er ført en korrekt kørebog.

Derved ses der ikke at være grundlag for at ændre det skøn, som ligger til grund for beregningen i afgørelsen af 14. juni 2013. Fradraget er beregnet til 2.936 kr. (40 km x 20 gange x 3,67 kr.).

2011 - private patienter 16.03. til 31.12.2011

Skatteyderen ændrer princip for opgørelsen af fradrag. Grundlaget for denne periode er de faktiske udgifter, der i regnskabet er opgjort til 201.109 kr.

Der er kørt 79 gange med et gennemsnit på 40 km, hvorfor den erhvervsmæssige kørsel bliver på 3.160 km. Den samlede kørsel i Audi i 2011 har revisor oplyst til 32.800 km i regnskabet.

Det fremgår af klagen, at bilen har kørt 32.367 km til den 21.12.2011. Den erhvervsmæssige andel udgør dermed 3.160/32.800x100 = 9,63 %, svarende til et fradrag på (201.109 x 9,63~%) = 19.366 kr.

2011 - kørsel til hospitaler 01.01 til 31.12.2011

SKAT har i sin afgørelse taget udgangspunkt i, at bilen er i virksomhedsordningen, og dermed foretaget en beskatning af fri bil.

Subsidiær påstand

Såfremt bilen ikke anses for at være i virksomhedsordningen, mener SKAT, at der skal gives fradrag for de faktiske udgifter ud fra en fordeling mellem de erhvervsmæssige og private kørte kilometer.

Revisor har anført, at kørslen til hospitalerne er erhvervsmæssig kørsel efter 60-dages reglen i ligningslovens § 9B. Befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads i indtil 60 arbejdsdage inden for de forudgående 12 måneder anses dermed at være sket på et langt tidligere tidspunkt.

Revisor har valgt at se perioden som påbegyndt ved kontrollens starttidspunkt 01.01.2010 og ikke inden for de forudgående 12 måneder.

Kørslen til hospitaler i regneark er opgjort til 22.569 km.

Revisor nævner, at der har været lægevagtskørsel med 18.328 km, mens han ligeledes på side 1 skriver 22.569 km for erhvervsmæssig kørsel. Det er dermed uklart om revisor mener, at kørslen frem til hospitalet skal vurderes forskelligt, alt efter om skatteyderen skal på hjemmebesøg, have telefonvagter, konsultationer eller rådighedsvagter.

SKAT er af den holdning, at arbejdspladsen må være det hospital, hvor han møder ind, og om han skal have telefonvagter, konsultationer eller rådighedsvagter eller videre med taxi på hjemmebesøg kan ikke ændre på, at hospitalet, hvor han møder ind og stiller bilen, bliver at anse for samme arbejdsplads.

SKAT er af den holdning, at skatteyderen har kørt mere end 60 dage til de enkelte hospitaler allerede inden indkomståret 2010 påbegynder, og dermed kan kørslen i 2011 ikke anses for at være erhvervsmæssig kørsel.

SKAT mener ikke, der er tale om en ny arbejdsplads, når der køres til samme hospital, og forskellen kun ligger i hvilken vagt, der skal dækkes. Det skal i den forbindelse bemærkes, at skatteyderen ikke kører i egen bil i de vagter, som rummer vagtlægens hjemmebesøg. Der bliver skatteyderen befordret med taxi, som arbejdspladsen stiller til rådighed.

I perioden fra 16.03. til 31.12.2011 har skatteyderen pga. køb af ny bil taget fradrag for de faktiske udgifter.

Det fremgår af revisors indsigelser af afsnittet benævnt med overskrift - Udgifter til erhvervsmæssig kørsel - at der er erhvervsmæssige udgifter for 87.105 kr. Udgiften i denne periode er fratrukket i regnskabet med 191.198 kr. Dette giver en difference mellem de i regnskabet opgjorte kilometer og de i klagen anførte erhvervsmæssig kilometer.

Det er uklart, hvorfor revisor medtager udgifter til Opel. Skatteyderen har kørt i Volvo og derefter køber han en Audi pr. 16.03.2011. Opel'en anses for at være en 100 % privat bil.

Der skal ikke gives fradrag for udgifter til - Opel denne er privat.

Det er uklart, hvorfor de faktiske udgifter til diesel tages ud af opgørelsen over de faktiske udgifter med 18.645 kr. og der tillægges udgifter til diesel med 38.830 kr., som er et beregnet tal.

SKAT er af den holdning, at der ikke foreligger nogen erhvervsmæssig kørsel til hospitaler. Der kan gives fradrag efter ligningslovens § 9 C mellem hjem og arbejder. Der er ikke fratrukket befordringsfradrag på selvangivelsen for 2010.

De indsendte opgørelser kan ikke bruges til en beregning af det faktiske antal arbejdsdage, da der ikke er ført en fyldestgørende kørebog. Der er dage, hvor skatteyderen har anført flere ture. Der er dobbeltvagter over datoskift, hvor regnearket indeholder to ture. Antal dage skønnes ud fra praksis til 220 dage, da opgørelsen af de kørte kilometer ikke kan lægges til grund.

Det er ikke muligt at lave en korrekt beregning af de kørte kilometer, da der er flere forskellige adresser. SKAT skønner, at der i gennemsnit er kørt 60 kilometer, da skatteyderen hyppigst kører til Y2-hospital og Y1-hospital. Skatteyderen har opgjort afstanden til Y2-hospital til 50 km og til Y1-hospital til 69 km. hvilket i gennemsnit giver 60 kilometer.

Efter ligningslovens § 9 C kan der gives fradrag for de daglige kilometer, der ligger ud over 24 km, hvormed der skal ske beregning med (60-24) 36 km. 220 dage a 36 km x 3,67kr. = 29.066 kr., hvilket er ganske nær til det fradrag, skatteyderen har haft på sin forskudsopgørelse for 2011 på 28.329 kr.

Det skal bemærkes at:

• Der ikke er udfærdiget korrekte kørebøger for 2011. Der mangler oplysninger fra bilens kilometertæller ved start og slut. Der er ikke sket registrering, når kørslen faktisk har været foretaget.
• Skatteyderen har haft yderligere en bil i husstanden - En Opel Zafira ...Q.

• Skatteyderens og dennes revisor har ikke haft indsigelser til det af den 13. maj 2013 fremsendte forslag.

Ændring 2011

Ændring af indkomståret 2011 i forhold til afgørelse af 14. juni 2013 felt 221:

Fratrukket i regnskab 2011: 218.642 kr.

Ændring i afgørelse af 14. juni 2013 (forhøjelse): 127.902 kr.

Fradrag på årsopgørelsen: 90.740 kr.

Indstilling for periode med statens takster: 2.936 kr.

Indstilling for periode med faktiske udgifter: 19.367 kr.

Sum af fradrag for kørsel i 2011: 22.303 kr.

Fradrag skal yderligere nedsættes med (90.740-22.303). 68.437 kr.

Felt 417:

Selvangivet: 0 kr.

Indstilling til fradrag med: 29.066 kr.

Børnebidrag

Der er ikke under behandlingen af sagen fremsendt oplysninger og dokumentation vedrørende betaling til barn i udlandet. Ud fra det nu fremsendte materiale bør der anerkendes fradrag for de betalte børnepenge i henhold til revisors indsigelse af den 17. september 2013.

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at erhvervsmæssig kørsel i 2010 ansættes til 101.885 og i 2011 ansættes til 87.105 kr., samt at der for 2011 ikke skal beregnes værdi af fri bil, da klagerens biler ikke indgår i virksomhedsordningen.

Det er til støtte herfor bl.a. anført:

"Arbejdet på vagterne med hjemmebesøg foregår på den måde, at A skal møde på de respektive hospitaler, hvorfra han kører ud med taxa. Kørslen til hospitalerne er ikke kørsel mellem hjem og arbejdssted, idet hospitalerne ikke er arbejdssted, hvorimod der er flere skiftende arbejdssteder, der i sagens natur ikke rammer 60-dages reglen.

Der er utvivlsomt tale om erhvervsmæssig kørsel til lægevagtskørsel, til hjemmebesøg og til private patienter. Endvidere er det erhvervsmæssig kørsel efter 60-dages reglen i ligningslovens § 9 B for den øvrige kørsel til hospitaler.

En optælling viser, at der i 2010 har været lægevagtskørsel med 18.328 km. Den øvrige kørsel består i 34 gange til Y2-hospital, 34 gange til Y1-hospital, 7 gang til Y4-hospital og 1 gang til Y3-hospital. Der er derfor ingen kørsel, der støder på 60-dages reglen.

Samlet kan den erhvervsmæssige kørsel for 2010 opgøres til 22.569 km + 13.581 km, i alt 36.150 km, hvorefter fradraget udgør 20.000 km. a 3,56 kr. 71.200 kr. + 16.150 km å 1,90 kr. = 30.685 kr., eller i alt 101.885 kr.

En tilsvarende optælling for 2011 viser, at der i perioden 1/1-16/3 har været lægevagtskørsel med 4.779 km, 6 gange til Y2-hospital, 20 gange til Y1-hospital og 3 gange til Y3-hospital.

I perioden 16/3-31/12 har der været lægevagtskørsel med 15.758 km, 13 gange til Y2-hospital, 46 gange til Y1-hospital og 14 gange til Y3-hospital.

Kørslen til Y1-hospital anses for at overstige 60-dages reglen. Når arbejdet på Y1-hospital fra 27. december 2010 tælles med, er der kørt til Y1-hospital 60 gange den 1. november 2011. De sidste 9 gange kørsel i 2011 kan derfor ikke regnes med som erhvervsmæssig kørsel.

Det drejer sig om 9 dage a 50,2 km (i alt 451 km), hvor der stedet kan foretages befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C, dvs. 448 kr. (50,2 km - 24 km = 26,2 km x 9 dage x 1,90 kr.).

Samlet kan der opgøres følgende fradrag for 2011.

Erhvervsmæssig kørsel 1/1 - 16/3, 6.430 km + 1.048 km, i alt 7.478 km a 3,67 kr., 27.444 kr.

Erhvervsmæssig kørsel 16/3-31/12, 18.727 451 km + 4.979 km, i alt 23.255 km, svarende til 87.105 kr., jf. nedenstående opgørelse. Yderligere befordringsfradrag, 448 kr. jf. ovenstående.

Kilometerregnskab

For 2010 er der opgjort en erhvervsmæssig kørsel til lægevagter på 22.569 km og til kørsel til private patienter 13.670 km. i alt. 36.240 km. Opgørelsen af kørsler til private patienter er foretaget på den dag, hvor der er udstedt faktura, hvilket ofte har været ved det sidste besøg ved en længere behandling.

A har i forbindelse med forberedelsen til nærværende gennemgået sine journaler og konstateret rigtigheden af kørslerne til private patienter. Der er her angivet de datoer, hvor der rent faktisk har været kørsler.

SKAT anfører, at der er kørt 8 gange til NS den 20. august 2010. Af bilag 2, nr. 7, fremgår det, at konsultationerne og kørslerne er foretaget, 22/1, 18/2, 22/3, 27/4, 20/5, 21/6, 22/7 og 20/8. Der foreligger fakturaer, der viser rigtigheden heraf. Eksempler vedlægges. Lægejournalerne kan ikke udleveres.

A har dog fået tilladelse fra en af sine patienter til at fremvise et eksempel på, hvorledes besøgene er nøje noteret, og at disse kan følges til opgørelsen (bilag 3). Der er dog en enkelt fejl, idet to af de otte konsultationer hos IL var pr. telefon. Dette medfører, at kørslen til private patienter skal nedsættes med 2 x 44,5 km, eller 89 km til 13.581 km.

Af opgørelsen til hospitalsvagter fremgår, hvilken vagttype, der er tale om. Den vedlagte oversigt over vagttyper, viser, hvilke tidspunkter på dagen, de enkelte vagter vedrører.

For 2011 er der kørt 25.157 km til vagter og 6.026 km til private patienter og andre erhvervsmæssige ærinder. Den vedlagte opgørelse viser, at der er plads til privat kørsel med henholdsvis 21.654 km og 36.390 km i 2010 og 2011.

Det fremgår af Juridisk Vejledning C,A.4.3.3.3.3.3, at andelen af privat kørsel i almindelighed skal ansættes skønsmæssigt, og at i de tilfælde, hvor der ikke er ført et fyldestgørende kilometerregnskab, ansættes den private kørsel normalt til 8.000 km.

Fordeling af erhvervsmæssig og privat kørsel

SKAT anfører, at Volvo'en har kørt 38.000 km i perioden 28/10 2009 26/5 2011. Det fremgår af vedlagte værkstedsregninger, at den havde kørt 29.675 km den 1/9 2010 og 43.725 km. den 7/3 2011. Den havde kørt 7.453 km. ved købet den 29/10 2009. Der er således gennemsnitligt kørt 2.196 km pr. måned i ejertiden i Volvo'en.

Opel'en har kørt 110.000 km fra købet som ny 3/10 2008 til salget 17/4 2012. Det svarer til en gennemsnitlig kørsel på 2.619 km. pr. måned.

Audi'en er købt som ny 16. marts 2011 og havde 21. december 2011 kørt 32.387 km eller 3.600 km. pr. måned.

I 2010 er der kørt 57.804 km (2.198 km x 12 + 2.619 km x 12) og i 2011 er der kørt 71.123 km (2.198 km x 2,5 + 2.619 km x 12 + 3.600 km x 9,5). Der er således rigeligt plads til den opgjorte erhvervsmæssige kørsel. Det kan oplyses, at ægtefællen ikke har noget stort kørselsbehov, idet hun ikke har arbejde uden for hjemmet, og passer bogholderiet og i øvrigt tager sig af børnene. Opgørelse over kilometertallene vedlægges.

Udgifter til erhvervsmæssig kørsel

For 2011 ønskes fradrag for den erhvervsmæssige del af de faktiske udgifter fra 16/3, der kan opgøres således:

Vi er opmærksomme på, at der ikke er medtaget driftsudgifter til Opel'en udover diesel.

Virksomhedsordningen

Bilerne indgår ikke i virksomhedsordningen. Der skal derfor ikke beregnes værdi af fri bil.

Børnebidrag

Bidragene vedrører A's ældste søn, der bor hos moderen i Y25-land. Han er født XX.XX.1995. Dokumentation for bankoverførsler til barnets moder, WE, vedlægges. Det fremgår heraf, at der er betalt 13.536 kr. i 2010 og 11.952 kr. i 2011. Der er ikke foretaget fradrag i 2011, hvilket ønskes. Fradraget for 2010 udgør 13.536 kr. -1.608 kr., eller 11.928 kr., medens fradraget for 2011 udgør 11.952 kr. - 1.644 kr. eller 10.308 kr.

Klagerens bemærkninger til SKATs udtalelse

"Vi et uforstående overfor det forhold, at SKAT opgør kørslen til alle private patienter til 40 km., når den faktiske afstand er oplyst.

Det skal understreges, at der kun har været ganske få (det af os angivne antal) telefoniske konsultationer. A ser principielt sine patienter, da det ikke er muligt at konstatere f.eks. en lungebetændelse via telefonen. Der har derfor kun været telefonkonsultationer, hvor det er anført i journalerne. Det kan i øvrigt oplyses, at de private patienter stort set udelukkende har været Y25-landske, som ikke taler dansk, og som derfor bedre kunne forklare sig over for A end overfor en dansk læge.

SKAT påstår, at kørslen til private patienter er sket i sammenhæng med kørslen i forbindelse med lægevagter.

Det kan oplyses, at aftenvagterne, der er benævnt B11, er fra kl. 20 - 23, og ikke som anført af SKAT til kl. 24. De fem privatbesøg, der er nævnt af SKAT, er alle på dage, hvor der også har været aftenvagter. Sygebesøgene er alle foretaget i løbet af dagen og har ikke kunnet tilrettelægges således, at A kunne køre direkte til en aftenvagt.

A gør opmærksom på, at han købte en Audi A6 til en høj dansk afgift, netop fordi han havde et så stort kørselsbehov. I øvrigt tager det kun 30 minutter at køre fra Y6-by til Y12-by, så der er fint mulighed for at køre hjem og være sammen med familien i forbindelse med middag m.v. inden kørsel til aftenvagt. A har ubestrideligt et andet arbejds- og dermed kørselsmønster, end en kontoransat har.

Under hensyn til den samlede faktiske kørsel i henhold til bilernes kilometertal, er det vores påstand, at det er sandsynliggjort, at der rent faktisk er sket kørsel i forbindelse med arbejdet som læge. SKAT finder ikke, at kørslen i forbindelse med lægevagter, er erhvervsmæssig.

Det fremgår af Juridisk Vejledning, C,A.3.3.1.2, at definitionen på en arbejdsplads i relation til såvel befordringsfradrag som fradrag for erhvervsmæssig kørsel, er, at der er tale om befordring til og fra en indtægtsgivende arbejdsplads.

Kørslen til de hospitaler, hvor A bliver hentet af en taxa er blot en praktisk foranstaltning. Han er ikke ansat på de pågældende hospitaler i forbindelse med lægevagtskørslen, men af Y21's Praktiserende Læger, jf. vedlagte opsigelse. Han udfører endvidere ikke arbejde på hospitalerne i forbindelse med lægevagtskørslen. Hospitalerne er derfor ikke arbejdssteder i relation til den erhvervsmæssige kørsel. Vagtlæger er ikke ansat, men er selvstændig erhvervsdrivende, de får honorar for hvert patientbesøg, og medbringer egen lægetaske, udstyr og medicin til patienterne. Med det formål, at lægen skal nå flere patienter, sørger Regionen for, at han bliver kørt i taxa.

Det er derfor den enkelte patients adresse, der er arbejdsstedet.

SKAT har fundet eksemplet på, at det er kørt til flere vagter om dagen. Disse kan alle forklares.

Naturligvis må der tages hensyn til den samlede kørsel i begge biler, hustruen har ikke levet specielt udadvendt i Danmark (taler kun Y25-lands sprog), og har et barn født i januar 2009. Hun havde alene behov for kørsel til indkøb, der var ca. 800 m. til indkøb.

A har angiveligt flere gange været i kontakt med SKAT vedrørende kørslen i 2008, 2009 og 2010, og har i den forbindelse fået oplyst, at han ikke var forpligtet til at føre en præcis kørebog. SKAT godkendte de selvangivne kørselsfradrag. Denne viden er vi først nu blevet bekendt med, og Landsskatteretten opfordres til at bede SKAT om materialet vedrørende skatteårene 2006 og senere, samt evt. tidligere. (kontakten i 2008 kan vedrøre årene 2004 - 2007).

Balancen indeholder bankindeståender i Danmark på 870.694 kr. samt indestående i F1-bank i Y25-land på 600.000 kr. jf. vedlagte dokumentation. Bilen indgår således ikke i virksomheden og ikke i virksomhedsordningen, og der skal derfor ikke beregnes værdi af fri bil.

Alle de biler, A har ejet i de pågældende år, har været anvendt både privat og erhvervsmæssigt. Det er derfor en fejl, når udgifterne vedrørende Opel'en ikke har været medtaget i det samlede kørselsregnskab. SKAT kan ikke statuere, at Opel'en er 100 % privat."

Klagerens bemærkninger til sagsfremstillingen:

"Min revisor har sendt til mig d. 20.01.2016 år en e-mail med forslag til afgørelse af min sag.

Først vil jeg sige, at jeg har fået urimelig kort tidsfrist, som er faktisk uacceptabel. Klagen til Landskateretten er sendt i medio af 2013. Sagen kører i retten i ca 2,5 år. Nu har jeg fået mindre af 10 dage (mail er modtaget d. 20.01.2016 og jeg skal svare til min revisor op til d. 27.01). Landskateretten burde tage hensyn til, at jeg er ikke dansker og bor i Y25-land siden d. 1.1.2014. Jeg taler dansk, men kender ikke den danske lovgivning og har behov for en bistand med forståelse af den danske kompliceret lov.

Jeg mener, at jeg skulle få mere tid til at overveje sagen efter modtagelse af dette brev, får en second opinion og skal få ret til at udtale mig i sagen

Mine første bemærkninger er:

1. SKAT mener, at kørslen til lægevagt er kørsel af en person. Det er ikke korrekt. Jeg skulle møde til vagter altid med min lægeudstyr (stetoskop, otoskop, blodtrykmåler, iltmætningsmåler m. fl. ) samt med tung lægetaske som indeholder bl. a . medicin, som er hentet på et apotek på Y21's regning og er udleveret til patienter ved sygebesøg eller konsultation plus ampuller med medicin, som er givet i form af sprøjter plus forbindingsmaterialer, redningsudstyr osv. Jeg har haft altid en tung (standard) lægetaske og en anden beholder liggende i bilen med medicin, lægeudstyr osv. med. Mit lægeudstyr skulle jeg selv købe til vagter, dvs. udstyret ikke var leveret af Y21 eller hospitaler. Man kørte lægevagt med sit privat udstyr.
   Det drejer sig ikke om transport af kun person. SKAT siger, at erhvervsmæssig kørsel er bl. a. kørsel med varer. Lægepraksis producerer ikke varer, med lægen transporterer til alle lægevagter tunge tinge. Hvorfor der var umulig at køre f. eks. med tog fra Y6-by til Y1-hospital eller Y2-hospital med de tunge udstyr med og jeg har haft behov for at køre bil.
   Som princip kørsel til lægevagt ikke var kun persontransport. Også til visitationsvagter skulle jeg også mødes med lægeudstyr. Nogle gange en visitator var sendt til konsultation af en vagtkoordinator, hvis der var behov for pga travlhed.

2. SKAT vil betragter mig som lønmodtager. Men en lønmodtager i Danmark har løngaranti, ferie, pension osv. Som ansat på kontrakt i Lægevagter havde jeg ikke ferie, pension osv. Jeg har ikke haft lønmodtagerens fordeler. Y21 har ikke betalt for mig: feriepenge, pension. Jeg har ikke haft garanteret fri dage i ugen. Det er ulighed at betragte en person som lønmodtager i tilfælde af skatberegning, med uden bl. a. ret til løngaranti, pension og ferie.

4. Jeg kunne logge mig (nu er det afsluttet der Lægevagt i Y9-by eksisterer ikke mere) på sundhed.dk og der ståede mig som lægepraksis med min CVR nr og vagtydernummer. Jeg var ikke ansat lige som en læge på et hospital med fast løn.
   
   
5. På vagter var ikke løngaranti, men ren akkord arbejde. Nogle gange jeg mødte op på f. eks. Y1-hospital og kørte ikke noget besøg. Var sendt tidligere hjem af koordinator uden at tjene en krone. Nogle gange der vat travlt. Naturligvis i gennemsnit tjente jeg gode penge, men ikke altid. Men kørselsudgifter var altid.
   
   
6. SKAT mener, at jeg har arbejdet 220 dage i år lige som alle ansatte. Jeg har arbejdet meget mere.

SKAT vil naturligvis acceptere alle beløb, jeg har optjent og ønsker det beløb beskattes. Men SKAT vil ikke acceptere, at jeg har arbejdet meget mere and 220 dage i år. Spørgsmål er hvor meget tjener en gennemsnit læge i Danmark? Har jeg tjent præcis det samme? Lægen kan ikke tjener mere and alle de andre og arbejde det samme. Det er umuligt.

Jeg har talt tidligere med nogle danske lægekollegaer og de har tolket kørsel til og fra vagter som praksiskørsel. Dvs. jeg var sikkert ikke den eneste læge i Danmark, som har regnet kørslen på den måde. Hvis de danske myndigheder vil betragte mig andeles som andre lægekollegaer, vil jeg naturligvis gå videre til Den Europæiske Ret i Strasburg. Det holdning af SKAT kan kaldes ren diskrimination.

Jeg var aldrig informeret af nogen som helst at jeg skulle føre en kørebog. Jeg var sikkert på, at kørebøger skal have dem, som har købte biler på gule plader eller hvid-gule plader og taxavognmænd osv som køber biler uden afgift/moms. Jeg har talt med personer i SKAT, med min tidligere revisor, med andre lægekolleger. Alle de personer har informeret mig, at jeg må gerne bruge en bil på hvide plader også privat og behøver ikke notere alt fra triptæller. Under skattekontrol på motorvejen, adspurgte om kørebog, svarede jeg, at bilen ikke var på gule plader eller ikke var taxa, hvorfor kørebogen ikke var nødvendigt. Jeg noterede alle distancer, som var kørt i forbindelse af min lægearbejde.

Jeg vil udtale mig personligt i Landskatteretten.

Jeg vil informere, at jeg har behov for en normal frist før mødetiden. Jeg arbejder hele tid hårdt som læge, bor i Y25-land, ikke i Danmark mere.

Jeg skal få besked om evt. retsmøde min. 3 måneder tidligere. Jeg arbejder som akutlæge (vagter er planlagt altid min. 2 måneder tidligere) og jeg er i gang med min 4. lægespeciale og kan ikke møde retten i kort frist. I min uddannelsesforløb skal jeg deltage i nogle obligatoriske kurser, som er organiseret af en Y25-lands myndighed (sv. t. Sundhedsstyrelsen i Danmark). Terminer af de kurser kan ikke skiftes. Hvis jeg deltager ikke i de kurser, kan jeg ikke afslutte min uddannelsesforløb. Hvis fremmede retsmøde kommer i kollision med de obligatoriske kurser, bliver jeg nødt til at bede om en anden tid i retten.

Jeg håber for forståelse af Landskatteretten.

Det undrer mig, at der står i brevet, at var møde i retten i oktober måned. Skulle jeg ikke få et besked fra retten om det?"

Landsskatterettens afgørelse

Selvstændig erhvervsdrivende kan fradrage driftsomkostninger, dvs. de udgifter, der i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Udgiften skal være direkte knyttet til indkomsten, og den skal ligge inden for virksomhedens naturlige rammer.

Af gældende praksis fremgår, at såfremt det overordnede formål er transport af en virksomheds produkter - og ikke transporten af klageren som person - anses de afholdte udgifter for omfattet af reglerne i statsskattelovens § 6, stk. 1. litra a.

I nærværende sag, hvor formålet med udgifterne til kørsel er at transportere klageren som person, anses de afholdte udgifter for omfattet af reglerne i ligningslovens § 9 B.

Skiftende eller fast arbejdssted

Følgende udgifter til befordring til og fra en arbejdsplads anses for erhvervsmæssig befordring ifølge ligningslovens § 9 B, stk. 1:

• Befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads i indtil 60 arbejdsdage inden for de forudgående 12 måneder
• Befordring mellem arbejdspladser og
• Befordring inden for samme

Det fremgår af cirkulære nr. 72 af 17/4 1996 om ligningsloven punkt 17.3.1. om erhvervsmæssig befordring, at perioden på 60 dage gælder for befordring direkte mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads. De 60 dage kan ligge i forlængelse af hinanden eller ligge spredt. Det afgørende er alene, om arbejdet på den enkelte arbejdsplads udstrækker sig over 60 arbejdsdage, og perioden afbrydes alene ved, at der er forløbet 60 på hinanden følgende arbejdsdage, siden den pågældende sidst har været på arbejdspladsen.

Udgangspunktet er, at befordring mellem hjem og arbejdsplads anses for at være privat. 60-dages reglen bestemmer dog, at kørsel mellem hjem og arbejde i indtil 60 arbejdsdage inden for de forudgående 12 måneder (indtil den 1. januar 2009: 24 måneder) er erhvervsmæssig. Kørsel mellem hjem og arbejde anses dermed først som privat efter dag 60.

Landsskatteretten finder, at klagerens kørsel mellem bopælen og de enkelte hospitaler ikke er omfattet af ligningslovens § 9 B, men må anses for privat kørsel mellem bopæl og fast arbejdssted. Retten har herved henset til, at ifølge de foreliggende oplysninger om antal dage med kørsler fra bopæl og hospitaler overstiger disse 60 dage årligt.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Privat og erhvervsmæssig kørsel

Selvstændige erhvervsdrivende kan fratrække erhvervsmæssige befordrings udgifter efter reglerne i ligningslovens § 9 B. Fradraget kan efter den skattepligtiges valg foretages med faktiske udgifter eller med Skatterådets satser for den erhvervsmæssige kørsel i egen bil.

Fordelingen af den samlede kørsel på henholdsvis privat og erhvervsmæssig kørsel kan foretages på grundlag af et kilometerregnskab. For at et kilometerregnskab kan anses for fyldestgørende, skal kørebogen efter praksis være ført dagligt med angivelse af kilometertællerens udvisende ved den daglige kørsels begyndelse og afslutning samt med angivelse af dato for kørslen. Herudover skal kørebogen angive den daglige kørsels fordeling mellem privat og erhvervsmæssig kørsel og angive bestemmelsessteder for den erhvervsmæssige kørsel og lignende notater, der kan dokumentere eller sandsynliggøre regnskabets rigtighed.

Foreligger der ikke et fyldestgørende kilometerregnskab, kan omfanget af den erhvervsmæssige kørsel ikke anses for dokumenteret, og den erhvervsmæssige kørsel kan derfor fastsættes skønsmæssigt.

Da klageren ikke har ført et fyldestgørende kilometerregnskab, finder Landsskatteretten, at det er med rette, at omfanget af klagerens erhvervsmæssige og private kørsel er ansat skønsmæssigt. Da det endvidere ikke er dokumenteret eller sandsynliggjort, at den erhvervsmæssige kørsel har oversteget det af SKAT udøvede skøn, finder retten ikke grundlag for at tilsidesætte SKATs skøn over kørselsudgifternes fordeling.

Landsskatteretten bemærker dog, at SKAT i udtalelsen til klagen indstiller, at der for indkomståret 2010 godkendes et yderligere fradrag på 3.845 kr., hvilket retten kan følge. Ansættelsen for 2010 nedsættes således med 3.845 kr.

For indkomståret 2011 indstiller SKAT at fradrag for erhvervsmæssig befordring godkendes med 22.303 kr., hvilket retten kan følge.

Værdi af fri bil - indkomståret 2011

Det følger af virksomhedsskattelovens § 1, stk. 3. 5. pkt. at biler, telefoner, datakommunikationsforbindelser og computere med tilbehør, der benyttes både erhvervsmæssigt og privat, kan indgå i virksomheden. Ved fastsættelse af værdien af privat benyttelse af aktiver, der indgår i virksomheden, finder ligningslovens §16 tilsvarende anvendelse. For biler, der indgår i virksomheden og benyttes både erhvervsmæssigt og privat, finder ligningslovens § 9 C, stk. 7, tilsvarende anvendelse.

Da klageren har dokumenteret, at virksomhedens samlede bankindestående andrager 1.470.694 kr. indgår bilen Audi A6 ikke i virksomheden, som antaget af SKAT. Som følge heraf skal klageren jf. virksomhedsskattelovens § 1, stk. 3, 5. pkt. ikke beskattes af værdi af fri bil.

Retten frafalder således beskatning af værdi af fri bil.

Samlet konklusion for 2011 vedrørende driftsudgifter bil og værdi af fri bil

Overskud af virksomhed ændres således:
Fratrukket driftsudgifter vedrørende biler: 218.642 kr.
Godkendt fradrag for erhvervsmæssige udgifter, jf. SKATs supplerende udtalelse, som retten kan følge: -22.303 kr.
196.339 kr.

Frafald af tidligere ansættelse af værdi af fri bil og ændringerne vedrørende driftsudgifter
jf. SKATs supplerende udtalelse, som retten kan følge: 127.902 kr.

Forhøjelsen af overskud af virksomhed ændres således til: 68.437 kr.

Befordringsfradrag - indkomståret 2011

Det følger af ligningslovens § 9 C, at der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan foretages fradrag for befordring frem og tilbage mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads med et beløb, som beregnes på grundlag af den normale transportvej ved bilkørsel efter en kilometertakst, der fastsættes af Skatterådet.

Det fremgår af klagerens kontrakt med Y21's Lægevagtordning om vagtarbejde, at arbejdet som vagtlæge primært har bestået af kørsel fra Y1-hospital og Y2-hospital til hjemmebesøg. Som følge heraf anses Y1-hospital og Y2-hospital som arbejdspladser, hvorfor kørsel mellem klagerens bopæl og henholdsvis Y1-hospital og Y2-hospital som omfattet af reglerne i ligningslovens § 9 C.

Landsskatteretten bemærker, at der ikke er enighed mellem klageren og SKAT i antal arbejdsdage i 2011. Da klageren ikke har ført nogen kørebog ligesom der er dobbeltvagter over datoskift, hvor vagtskemaet er påført to ture har SKAT skønsmæssigt opgjort antal arbejdsdage i henhold til praksis til 220 arbejdsdage. Efter en samlet vurdering af de oplysninger, der foreligger, finder landsskatteretten, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte det af SKAT udøvede skøn over antal arbejdsdage, hvorfor befordringsfradraget kan opgøres som følger:

Gennemsnitlig kørsel pr. dag beregnet til 60 km.
36 km (60-24) x 220 dage x 2,00 kr. = 15.840 kr.

Børnebidrag

Landsskatteretten bemærker, at SKAT i udtalelsen til klagen indstiller, at der godkendes fradrag for betalte børnebidrag til klagerens barn bosat i Y25-land.

Landsskatteretten følger SKATs indstilling og godkender fradrag for børnebidrag med 11.928 kr. i 2010 og 10.308 kr. i 2011.

Retsbeskyttet forventning

Efter retspraksis er der en række betingelser, der skal være opfyldt, for at en skatteyder kan støtte ret på en tilkendegivelse efter det individuelle forventningsprincip. Efter disse betingelser skal den omhandlede tilkendegivelse bl.a. have været egnet til at have indflydelse på skatteyderens dispositioner, der skal være tale om en direkte og positiv tilkendegivelse, og tilkendegivelsen skal være klar og uden forbehold.

Der er ikke grundlag for at fastslå, at klageren har opnået en retsbeskyttet forventning om, at det i et tilfælde som det foreliggende var unødvendigt at føre kørselsregnskab. Landsretten tiltræder derfor, at SKAT har været berettiget til at foretage en skønsmæssig opgørelse af klagerens erhvervsmæssige kørselsfradrag som følge af, at der ikke er ført en kørebog."

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af A og af hans ægtefælle, WL.

A har forklaret blandt andet, at han blev uddannet læge i Y25-land i 1995. Han kom til Danmark i 2007 og arbejdede som læge i det danske forsvar indtil oktober 2008. Derefter begyndte han at arbejde i Lægevagten med det formål at tjene penge til køb af en lægepraksis i Y9-by. I december 2013 blev Lægevagten nedlagt og alle blev sagt op. I 2014 flyttede han til Y25-land.

Der var stor forskel på en ansættelse i Lægevagten og en ansættelse på et sygehus. I den førstnævnte ansættelse var tale om rent akkordarbejde med et honorar pr. patient, mens man ved ansættelsen på et sygehus var omfattet af en overenskomst. Nogle dage var der meget at lave som vagtlæge med mange patienter, mens der andre gange ikke var patienter nok til de vagthavende læger. Første visitator fungerede som koordinator og kunne blandt andet give tilladelse til, at man tog hjem, såfremt man fortsat var til rådighed efter behov. Tiden mellem vagterne var hans fritid, og hvad han lavede i sin fritid, bestemte han og ikke SKAT. Han havde en familie, herunder et barn født i 2010, som han gerne ville være sammen med, og som han skulle tage hensyn til.

En vagt kunne være kortere end vist i skemaet over vagttyper. Det kunne skyldes, at der ikke var patienter nok til de vagthavende læger, og nogle gange fik man derfor lov til at tage hjem tidligere. Lægevagten åbnede kl. 16 eller 17 på hverdage og tidligere på helligdage. Besøgsvagter (B6) på helligdage begyndte kl. 14 og sluttede kl. 18. Besøgsvagter (B9) begyndte på helligdage kl. 19.00 og sluttede kl. 22. eller 23. Nattevagterne begyndte kl. 24 og sluttede kl. 08.00. Man besøgte de patienter, hvor besøg var aftalt, selv om tiden var overskredet.

Han medbragte yderligere udstyr, end det der fremgår af vagtlægeinstruksen om lægetaskens indhold. Udover sin lægetaske medbragte han en rygsæk med udstyr. Rygsækken indeholdt blandt andet udstyr til brug for behandling af hjertestop. Ved lægebesøg bar han som regel lægetasken selv. Når han gik ind til patienten, tog han tasken med. Nogle gange ringede han efterfølgende til chaufføren og bad denne om at komme med rygsækken. Lægetasken vejede 9 kg. Rygsækken havde han købt på nettet. Den havde Army-look. Den stammede ikke fra hans arbejde i forsvaret. En af de andre vagtlæger havde tre tasker. Han ved ikke, om de øvrige vagtlæger havde en eller to tasker med. Lægetasken indeholdt det øvrige udstyr. Han medbragte også udstyr til brug for blodprøveudtagning for eksempel ved mistanke om menigitis, ligesom han medbragte katedre, således at han kunne skifte et brugt kateder.
Gjort bekendt med det anførte om meningitis under punkt 20 i vagtlægeinstruksen forklarede han, at han syntes, at det var en god idé at tage en blodprøve på patienten, før denne blev kørt på hospitalet. Det gjaldt også i tilfælde af blodforgiftning. Han medbragte også udstyr, således at han kunne fjerne pacemakere fra afdøde og pakke pacemakeren i et specielt materiale. Han medbragte forbindingsstoffer, og han medbragte medicin til brug for ældre eller svage patienter.

Vagtlægebesøgene blev endvidere tilrettelagt således, at man valgte at besøge de patienter først, der vurderedes til at være hastende. Man valgte således ikke besøgsrækkefølgen efter patienterne adresser.

Han havde rygsækken og lægetasken med til alle vagter herunder konsultationsvagterne på hospitalet. I de rum, som lægevagten benyttede på hospitalet, var der opstillet en pc'er, men ikke det øvrige nødvendige lægelige udstyr.

Det gjaldt både Y1-hospital, Y2-hospital og på Y17, som senere blev flyttet til Y3-hospital.

Hans private patienter var Y25-landske, som ikke kunne kommunikere på dansk eller engelsk. Derfor søgte de en Y25-landsk læge. Han havde både børn og voksne som patienter. Det var ofte hans hustru, der modtag opkaldene fra patienterne. Han har flere gange samme dag været nødt til at tilse det samme barn.
Den kliniske undersøgelse af patienten, som er den vigtigste, kunne man ikke foretage gennem en telefon. Det kunne for eksempel dreje sig om feber eller eksem. Der blev ikke indgået skriftlige aftaler med de private patienter. Aftalen om hans besøg blev indgået mundtligt, og han fik sin betaling kontant og udskrev en regning. Revisor udarbejdede regnskabet og indberettede til SKAT. Han hustru hjalp med at lave opgørelser. Han noterede oplysningerne i journalerne med navn, adresse osv.

Hans hustru hjalp til i hans lægevirksomhed med de private patienter. Hun stod for korrespondancen med kommunen, skrev attester, tog imod opkald fra patienter og vurderede herunder, om et besøg kunne vente. Afhenting af medicin fandt sted i fritiden, og medicinen blev opbevaret i privatboligen. Der var installeret alarm, og et af værelserne i huset var indrettet til kontor. Han modtog ikke patienter i boligen, og han havde ikke faste åbningstider. Hans telefonnummer fremgik af to hjemmesider. Nogle af patienterne var tilknyttet andre læger, men valgte at få besøg af ham og selv betale for konsultationen. De akutte patienter var typisk børn med feber, gravide kvinder eller patienter med psykiske lidelser. Hvis børnenes forældre ikke talte et tilstrækkeligt dansk, var der risiko for, at kommunikationen mellem dem og hospitalet gik galt i forbindelse med en indlæggelse. Var der behov for indlæggelse, skrev han en epikrise på dansk til hospitalet.

Forespurgt til registreringen "..., alarm", hvor der den 20. september 2011 er kørt 600 km til og fra Y25-land, forklarede han, at han havde købt en Audi, som han brugte i firmaet. Han havde fået oplyst hos sælger, at installationen af en alarm i bilen kunne ske til halv pris i Y25-land. Registreringen angår kørslen i forbindelse med dette arbejde. Om de to kørsler den 25. august til henholdsvis Y18-by og Y19-by forklarede han, at kørslerne fandt sted på forskellige tidspunkter. Derfor kunne han ikke besøge de to patienter i forbindelse med en kørsel. Han husker i dag ikke de konkrete besøg. Hvis der var brug for hjælp, så kom han. Han søgte ikke at tilrettelægge turene. De fem besøg den 8. december 2010 var til fem patienter. Besøgene fandt sted på forskellige tidspunkter. Han førte ikke tidspunkterne for kørslerne ind i journalen, fordi han ikke var forpligtet hertil. Forespurgt til registreringen den 21. januar 2010 forklarede han, at han kørte tidligt hjem til bopælen efter B8 vagten. Han spiste lidt og kørte tilbage til B11 vagten. Han husker ikke forløbet konkret, men det må have været sådan, fordi han har skrevet det sådan. Nogle gange mødte han kl. 16. og kørte hjem igen kl. 17, mens han andre gange var længere på arbejde end anført i oversigten vedrørende de enkelte vagttyper.

De fleste kollegaer havde i gennemsnit færre vagter end ham. De læger, der gerne ville købe en praksis, havde mange. Vagterne blev opslået på hjemmesiden, og man kunne bytte eller overtage en vagt fra en anden. Man korresponderede på "vagtbørsen", og han fik mange vagter. Man skulle selv sørge for en afløser, hvis man blev syg eller forhindret af anden grund, ellers fik man en bøde.

Han havde først en Volvo og siden en Audi. Der var tale om almindelige personbiler. Lægetasken og rygsækken var anbragt i bagagerummet.

WL har forklaret blandt andet, at hun var ansvarlig for sin mands private patienter. Hun passede telefonen, talte med patienten, vurderede ved akutte henvendelser, herunder navnlig vedrørende børn eller patienter med depression, om det var nødvendigt at give sin mand besked med det samme, og hun fungerede også som chauffør ved ustabile typisk selvmordstruende patienter. Hun sørgede for afsendelse af attester, og for at bilen var tanket op. Hun var ansvarlig for, at hendes mand var forberedt og klar til at tage afsted. Det var ikke muligt at tilrettelægge afviklingen af patientbesøgene, da der var tale om akutte patienter. Hun udførte sit arbejde på et kontor i privatboligen. Hendes mand arbejdede rigtig meget, og han kunne ikke have drevet lægevirksomheden alene.

Der var tre rum i huset i Y6-by, der blev benyttet i forbindelse med lægevirksomheden. I et af rummene var der et skrivebord, i et andet blev der opbevaret medicin, og i det tredje var der arkiv.

Det var ikke altid, at hendes mand var hjemme, når en patient ringede. På vagtskemaet fra Lægevagten kunne hun se, hvornår han kom hjem. Han kørte ikke direkte fra arbejdet ved Lægevagten på besøg hos en privat patient. Det var nødvendigt, at han først kom hjem, fik noget at spise og pustede ud. Det gjaldt også, når han skulle besøge patienter med akut opstået sygdom.

Blandt andet fordi besøgene ofte drejede sig om akut opstået sygdom hos patienter, der ikke talte dansk, og da hendes mand ofte enten ikke var hjemme, når der blev ringet, eller hvilede sig, var det ikke muligt at foretage en koordination af besøgene. Hun sørgede for, at han fik tid til at spise og hvile, således at han kunne holde det høje arbejdstempo. Hun anså kørslerne til Y24-by efter eller med post som erhvervsmæssig kørsel.

Parternes synspunkter

A har i påstandsdokument af 24. maj 2018 anført følgende:

"...

Hovedanbringender

Til støtte for de nedlagte påstande gøres det helt overordnet gældende, at A er berettiget til det anførte fradrag på kr. 101.885 i indkomståret 2010 og kr. 114.549 i indkomståret 2011.

Det gøres for det første overordnet gældende, at A er berettiget til det omhandlede fradrag for befordringen i forbindelse med lægevagten, idet befordringen mellem bopælen og hospitalerne havde karakter af erhvervsmæssig befordring.

Det gøres i den forbindelse i første række gældende, at den i sagen omhandlede befordring mellem bopælen og hospitalerne må anses for primært at have karakter af transport af udstyr mv., og at transporten af A's person var accessorisk hertil, hvorfor befordringsudgifterne kan fradrages med hjemmel i statsskattelovens §6 a, stk. 1, litra a.

Såfremt man - mod forventning - måtte finde, at udgifter til befordringen mellem bopælen og hospitalerne er omfattet af ligningslovens § 9 B, stk. 1, gøres det i anden række gældende, at befordringen mellem bopælen og hospitalerne ikke er i strid med 60-dages reglen i ligningslovens § 9 B, idet adressen Y20-adresse i Y6-by var et indtægtsgivende arbejdssted, og idet hospitalerne ikke havde karakter af faste arbejdssteder.

For det andet gøres det overordnet gældende, at A er berettiget til det omhandlede fradrag for befordring i forbindelse med konsultationerne hos private patienter. SKAT har således ikke sandsynliggjort, at der er grundlag for at tilsidesætte de af A opgjorte kørte kilometer i forbindelse med konsultationerne, der ubestridt har fundet sted.

1 Kørslen til hospitaler

1.1 Primært transport af udstyr

Erhvervsmæssige befordringsudgifter fradrages - ligesom alle andre typer driftsudgifter - i udgangspunktet med hjemmel i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, hvorefter den skattepligtige ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrage de udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten.

Såfremt der er tale om udgifter til personbefordring, skal udgifterne fradrages efter undtagelsesreglen i ligningslovens § 9 B, stk. 1. Her gælder den såkaldte 60 dages-regel, jf. ligningslovens § 9 B, stk. 1.

Er der derimod tale om erhvervsmæssig transport af materialer, produkter, udstyr mv., og er personbefordringen af mere accessorisk karakter, skal fradraget ske efter bestemmelsen i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, jf. Højesterets afgørelse offentliggjort i TfS 1996, 663 H og Vestre Landsrets afgørelse offentliggjort i SKM2002.270.VLR.

Der gælder ikke nogen 60 dages-regel for befordringsudgifter, der fradrages efter statsskattelovens § 6, stk. 1, jf. Den Juridiske Vejledning 2017-2, afsnit C,A.4.3.3.3.1.

... ...

Det gøres i første række gældende, at den i sagen omhandlede befordring mellem bopælen og hospitalerne må anses for primært at have karakter af transport af udstyr mv., og at transporten af A's person var accessorisk hertil, hvorfor befordringsudgifterne kan fradrages med hjemmel i statsskattelovens §6 a, stk. 1, litra a.

Det bemærkes, at de omhandlede kørsler mellem hospitaler og bopæl ubestridt var af erhvervsmæssig karakter og medgik til at erhverve indkomsten fra vagtlægearbejdet.

A var som anført i sagsfremstillingen nødsaget til at have 2 meget tunge lægetasker med i forbindelse med lægevagtarbejdet.

Taskerne skulle således medbringes både i forbindelse med de omhandlede kørselsvagter, ligesom taskerne også skulle medbringes i forbindelse med visitationsvagterne, idet A var forpligtet til at medbringe lægeudstyr mv.

Det er meget væsentligt at holde sig for øje, at det omhandlede lægeudstyr medførte, at A ikke havde praktisk mulighed for at tage toget eller lignende. Lægeudstyrets tyngde og omfang gjorde det således nødvendigt, at A afholdte de omhandlede udgifter til kørsel i egen bil.

Det var således netop det omhandlede lægeudstyr, herunder den medbragte medicin, der nødvendiggjorde den kørsel i egen bil, som A ønsker fradrag for.

Det gøres i den forbindelse gældende, at befordringen af A alene var accessorisk til transporten af det omhandlede lægeudstyr. Som anført ovenfor, ville A således ikke have haft behov for den i sagen omhandlede kørsel, hvis ikke det var for det tunge og omfangsrige lægeudstyr.

Idet udgifterne til den omhandlede kørsel således må anses for fradragsberettigede efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, og idet den i sagen omhandlede kørsel mellem bopælen og hospitalerne ubestridt havde erhvervsmæssig karakter, er der således ikke grundlag for at nægte A fradrag for de omhandlede udgifter.

1.2 Ikke i strid med 60 dages-reglen

Af bestemmelsen i ligningslovens § 9 B fremgår følgende:

"Stk. 1. Følgende udgifter til befordring til og fra en arbejdsplads kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst:

1. Befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads i indtil 60 arbejdsdage inden for de forudgående 12 måneder,
2. befordring mellem arbejdspladser og
3. befordring inden for samme arbejdsplads.

Stk. 2. Når der er forløbet 60 på hinanden følgende arbejdsdage, siden den pågældende sidst har været på en arbejdsplads som nævnt i stk. 1, litra a, påbegyndes en ny 60-dages-periode.

Stk. 3. Har den skattepligtige et kørselsmønster, der indebærer befordring til så mange forskellige arbejdspladser, at det ikke er sandsynligt, at der køres mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads i mere end 60 arbejdsdage inden for de forudgående 12 måneder, anses befordringen for erhvervsmæssig, jf. stk. 1. Told- og skatteforvaltningen kan dog give den skattepligtige skriftligt pålæg om med fremadrettet virkning i indtil 12 måneder ved kørselsregnskab at dokumentere, at der er tale om erhvervsmæssig befordring som nævnt i stk. 1."

Bestemmelsen i ligningslovens § 9 B, stk. 1 fastlægger således hvilken personbefordring, der er fradragsberettiget. Som angivet i bestemmelsen, er befordring mellem en fast arbejdsplads og bopælen kun fradragsberettiget, når der maksimalt køres mellem bopælen og den pågældende arbejdsplads i 60 dage indenfor en 12 måneders periode.

60 dages-reglen blev indført ved lov nr. 1063 af den 12. december 1996. Af de almindelige bemærkninger til bestemmelsen fremgår det bl.a., at det er en betingelse for, at der foreligger et arbejdssted i bestemmelsens forstand, at der erhverves en indtægt fra arbejdsstedet. Alene kørsel til et indtægtsgivende arbejdssted er således omfattet af reglen.

Ud over almindelige faste arbejdspladser omfatter begrebet også arbejdspladser, hvor der foregår fx kundebesøg, konferencer eller afhentning af post eller materialer, jf. Den Juridiske Vejledning 2017-2, afsnit C,A.4.3.3.1.2 ("Arbejdsplads").

Bopælen kan i udgangspunktet ikke anses for et arbejdssted i forhold til bestemmelsen i ligningslovens § 9 B.

Undtagelse hertil gøres dog, såfremt arbejdets karakter indebærer, at den skattepligtiges arbejde delvist skal udføres på bopælen. I givet fald må kørslen anses for at være erhvervsmæssig befordring "mellem arbejdspladser" omfattet af ligningslovens § 9 B, stk. 1, litra b), jf. Landsskatterettens kendelse offentliggjort i TfS 2005, 624.

... ...

Såfremt man - mod forventning - måtte finde, at den omhandlede befordring mellem bopælen og hospitalerne primært havde karakter af personbefordring og derfor omfattes af ligningslovens § 9 B, gøres det i anden række gældende, at befordringen mellem bopælen og hospitalerne ikke havde karakter af privat befordring efter 60 dages-reglen i ligningslovens § 9 B, stk. 1, idet bopælen var et indtægtsgivende arbejdssted, og idet hospitalerne ikke havde karakter af faste arbejdspladser i bestemmelsens forstand.

Til støtte for, at bopælen beliggende på adressen Y20-adresse i Y6-by var et indtægtsgivende arbejdssted i relation til bestemmelsen i ligningslovens § 9 B, stk. 1, henvises til det i sagsfremstillingen anførte om, at A's lægevirksomhed blev drevet med udgangspunkt fra bopælen.

Rådigheden over bopælen, herunder det på bopælen beliggende kontor, var en afgørende nødvendighed i driften af virksomheden.

Det var også fra bopælen, at WL, der havde en central rolle og havde karakter af medarbejdende ægtefælle, arbejdede. Virksomheden kunne som anført i sagsfremstillingen ikke drives uden hende.

Bopælen beliggende Y20-adresse må i nærværende sidestilles med en almindelig lægepraksis i relation til ligningslovens § 9 B, stk. 1. Der er ikke grundlag for at behandle A's virksomhed anderledes end andre praktiserende læger.

Lægearbejdets karakter nødvendiggjorde således, at arbejdet i virksomheden delvist blev udført med udgangspunkt fra Y20-adresse.

Det skal således lægges til grund, at bopælen beliggende Y20-adresse havde karakter af et indtægtsgivende arbejdssted.

Det gøres endvidere gældende, at Y1-hospital og Y2-hospital ikke havde karakter af faste arbejdssteder i relation til A's kørselsvagter for lægevagten.

Det bemærkes i den forbindelse, at A under kørevagterne fik honorar for de enkelte patientbesøg. Honoraret varierede således med antallet af patientbesøg. Det var med andre ord ude på patientbesøgene, at A erhvervede indtægten fra vagtlægearbejdet.

Idet befordringen mellem bopælen og hospitalerne i forbindelse med kørevagterne således ikke var i strid med 60 dages-reglen i ligningslovens § 9 B, stk. 1, og da heller kørslen mellem bopælen og hospitalerne i forbindelse med visitationsvagterne herefter heller ikke er i strid med 60 dages-reglen, er der derfor ikke grundlag for at nægte A det anførte fradrag.

2 Udgifter til kørsel til private patienter er fradragsberettiget

For det andet gøres det overordnet gældende, at A er berettiget til det omhandlede fradrag for befordringen i forbindelse med konsultationerne hos private patienter. SKAT har således ikke sandsynliggjort, at der er grundlag for at tilsidesætte de af A opgjorte kørte kilometer i forbindelse med konsultationerne, der ubestridt har fundet sted.

Det skal i den forbindelse fremhæves, at det er ubestridt, at de i sagen omhandlede konsultationer har fundet sted, og at A gennemførte konsultationerne.

Der er ikke - som hævdet af Skatteministeriet - grundlag for at opstille en betingelse om, at der skal foreligge et løbende ført kørselsregnskab til dokumentation for det omhandlede befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 B. A har derfor også undladt at udforme kørselsopgørelserne løbende, idet han i stedet har noteret kørslerne, der er anført i forbindelse den endelige afregning af konsultationerne. Et løbende kørselsregnskab ville have været identisk med de i sagen foreliggende kørselsopgørelserne.

Skatteministeriet har på ingen måde sandsynliggjort, at de omhandlede kørselsopgørelser er forkerte, herunder at der er grundlag for at tilsidesætte A's forklaring om, at han kørte hjem til bopælen i Y6-by mellem de enkelte konsultationer og lægevagterne.

Der er således ikke grundlag for at tilsidesætte det af A anførte fradrag for befordringen i forbindelse med konsultationerne hos de private patienter."

Skatteministeriet har i påstandsdokument af 24. maj 2018 anført følgende:

"...

3.Anbringender

3.1 Kørsel til hospitalerne i forbindelse med lægevagter

Skatteministeriet gør gældende, at A's kørsel til arbejdet som vagtlæge på hospitalerne ikke kan fradrages efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, idet befordringen af A ikke har været accessorisk til transporten af hans lægetasker, jf. SKM2002.29.HR.

Ifølge A har han til brug for arbejdet kun haft en lægetaske og en beholder til medicin, jf. Landsskatterettens afgørelse, side 16 (bilag 1), ligesom han også har været i stand til at anvende en helt almindelig personbil til sin transport. Formålet med transporten har dermed i det væsentlige været personbefordring.

Der er således ikke tale om, at A i varevogne har transporteret større mængder varer eller redskaber, som det var tilfældet i TfS 1996,663H og SKM2002.270.VLR. Allerede derfor er der ikke adgang til fradrag efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Hertil kommer under alle omstændigheder, at det er udokumenteret, at lægetaskerne har haft en sådan størrelse og vægt, som anført af A.

Det bemærkes i den forbindelse, at der er ubestridt, at vagtkørsel til patienter blev foretaget med taxa-ordning. Hermed har det således været forudsat i vagtlægeordningen, at lægen var i stand til at bære sin lægetaske til taxaen og videre til patienten.

Det har derfor formodningen imod sig, at der til brug for arbejdet har været behov for så omfangsrigt og tungt udstyr, at A's kørsel til hospitalet fra bopælen skulle være omfattet af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Det bemærkes i den forbindelse også, at vagtinstruksen for lægevagten i Y21 (bilag 8) forudsætter, at der alene har været behov for én lægetaske til brug for vagter, jf. vagtinstruksen, side 50-51 og side 121.

Skatteministeriet gør endvidere gældende, at A's kørsel heller ikke er omfattet af ligningslovens § 9 B, stk. 1, litra a.

Efter denne bestemmelse kan udgifter til befordring til og fra en arbejdsplads fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, hvis der er tale om befordring mellem den sædvanlige bopæl og arbejdspladsen i indtil 60 dage inden for en 12 måneders periode.

Skatteministeriet gør gældende, at hospitalerne, Y2-hospital og Y1-hospital, hvorfra vagtarbejdet blev udført, udgjorde en arbejdsplads for A i ligningslovens § forstand, idet hospitalerne har været det sted, hvor han har erhvervet sine indtægter.

Således var det en helt afgørende forudsætning for vagtlægearbejdets indtægtsgivende karakter, at A mødte ind på hospitalerne, ligesom han også afsluttede sit arbejde på hospitalerne.

Endvidere bestod arbejdet som vagtlæge også i besvarelse af telefoniske henvendelser og modtagelse af patienter på hospitalet, som nødvendiggjorde, at A fysisk befandt sig på hospitalerne, hvorfor hospitalerne for så vidt angår disse vagttyper utvivlsomt har udgjort en indtægtsgivende arbejdsplads for ham.

Det forhold, at A måtte have haft kørselsvagter til patienter, ændrer ikke på, at hospitalerne også ved denne vagttype har været en arbejdsplads for ham, idet både udgangspunktet for og afslutningen af disse kørselsvagter altid var hospitalerne.

At A havde kørselsvagter kan under alle omstændigheder ikke føre til, at de enkelte patienter kan anses for et arbejdssted, jf. princippet i U.2007.2443H (SKM2007.557.HR). Således havde A udelukkende indgået aftale om vagtlægearbejdet med en hvervgiver, nemlig Y21's Lægevagtordning, og det var denne hvervgiver, som til brug for kørselsvagter stillede transport til rådighed for ham.

Det bemærkes, at A ikke har dokumentet, at han har haft kørselsvagter på hospitalerne.

Da A i mere end 60 dage inden for en 12 måneders periode kørte til hospitalerne med henblik på indtægtsgivende arbejde, er denne kørsel ikke omfattet af ligningslovens § 9 B, stk. 1, litra a.

Skatteministeriet kan endvidere ikke tiltræde A's synspunkt om, at bopælen skulle være det indtægtsgivende arbejdssted for arbejdet som vagtlæge. Således kan en eventuel arbejdsplads, som tillige udgør en bopæl for skatteyderen, ikke også udgøre et arbejdssted i ligningslovens § 9 B' forstand, jf. ligningslovens § 9 B, stk. 1, litra b. Når A dermed har kørt mellem sin bopæl og hospitalerne, er der således ikke tale om, at han har kørt mellem et arbejdssted til et andet.

Skatteministeriet gør videre gældende, at A under alle omstændigheder har dokumenteret omfanget af vagtlægearbejdet på hospitalerne.

Det bemærkes, at A i indkomståret 2010 har foretaget fradrag for erhvervsmæssig kørsel for 22.259 km i forbindelse med arbejdet som vagtlæge (bilag D). Det svarer til, at han mere end 320 gange er kørt fra sin bopæl til hospitalerne og tilbage igen.

I indkomståret 2011 har A endvidere foretaget fradrag for erhvervsmæssig kørsel for 25.157,2 km i forbindelse med arbejdet som vagtlæge (bilag I). Det svarer til, at han mere end 360 gange er kørt fra sin bopæl til hospitalerne og tilbage igen.

Det er dog ikke ved A opgørelse (bilag D og bilag I) dokumenteret, at han i indkomståret 2010 og 2011 faktisk har haft vagter på hospitalerne i det omfang, som fremgår af opgørelserne.

3.2 Kørsel til private patienter

For så vidt angår A's kørsel til private patienter, gør Skatteministeriet gældende, at han ikke har godtgjort at have kørt mellem sin bopæl til private patienter i et videre omfang end godkendt af Landsskatteretten.

Han har endvidere ikke godtgjort, at der er grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skøn, hvorefter A's erhvervsmæssige befordring udgør henholdsvis 16.946 kr. for 2010 og 22.303 kr. for 2011.

Det er en forudsætning for at opnå befordringsfradrag, at befordringen mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads faktisk har fundet sted. Bevisbyrden herfor påhviler, i overensstemmelse med hvad der generelt gælder for skattemæssige fradrag, som udgangspunkt skatteyderen, jf. UfR 2004.1516 H (SKM2004.162.HR).

A's kørselsopgørelser for 2010 og 2011 (bilag E og J) er ikke fyldestgørende og kan ikke uden videre lægges til grund. Der foreligger ikke oplysninger om bilens kilometertæller ved start og slut, og der er ikke sket registrering, når kørslen faktisk havde været foretaget. Opgørelsen af kørslen er derimod først foretaget på den dag, hvor der er udstedt faktura, hvilket ofte er ved det sidste besøg, jf. A's egne oplysninger gengivet i Landsskatterettens afgørelse af 6. januar 2017 (bilag 1, side 13).

Skattemyndighederne har som følge heraf været berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse af den erhvervsmæssige kørsel.

Skattemyndighedernes skønsmæssige ansættelse baserer sig på det faktiske antal af private patienter, som A har besøgt ifølge kørselsopgørelserne (bilag E-F og bilag J). Hertil kommer det forhold, at kørslen oftest er påbegyndt fra en anden adresse end A's egen bopæl.

Det fremgår således af kørselsopgørelserne, at A på flere sammenfaldende dage er kørt fra egen bopæl til både en eller flere private patienter og til en eller flere vagter på et af hospitalerne.

Eksempelvis har A noteret, at han den 18. januar 2011 (bilag I, side 1 og bilag J, side 1) er kørt fra egen bopæl til både en patient bosiddende i Y22-by, en patient bosiddende i Y23-by og til Y2-hospital.

Det er ikke sandsynligt, at kørslen i alle disse tilfælde er startet fra A's egen bopæl.

Skattemyndighederne har skønnet et gennemsnit på 40 km pr. besøg, idet der både har været besøg, som ligger tæt på arbejdspladsen i Y9-by og besøg, der ligger langt væk fra både arbejdsplads og bopæl.

Det følger af fast retspraksis, at en skønsmæssig ansættelse alene kan tilsidesættes, hvis den skattepligtige godtgør, at skønnet er udøvet på et forkert grundlag eller har medført et urimeligt resultat, jf. eksempelvis SKM2009.477.VLR.

A har ikke løftet bevisbyrden for, at skattemyndighedernes skøn er udøvet på et forkert grundlag eller har medført et åbenbart urimeligt resultat.

Der er derfor ikke grundlag for at tilsidesætte Landsskatterettens afgørelse af, at A alene er berettiget fradrag for erhvervsmæssig befordring på henholdsvis 16.946 kr. for 2010 og 22.303 kr. for 2011.

Det er ikke korrekt, når det i replikken, side 14, anføres, at det er ubestridt, at de i sagen omhandlede sygebesøg blev gennemført af A.

Tværtimod har han netop ikke dokumenteret karakteren af konsultationerne med de private patienter, herunder at de blev gennemført ved kørsel til patienterne fra sin bopæl. Det er netop af denne grund, at SKAT i stedet har opgjort kørslen skønsmæssigt.

At SKAT ved skønnet har taget udgangspunkt i det antal kørsler, som A har oplyst at have foretaget, ændrer ikke på, at han ikke har dokumenteret en eneste af de foretagne kørsler.

3.3 Særligt vedrørende opgørelsen af fradraget i indkomståret 2011

Fra den 16. marts 2011 skiftede A opgørelsesmetode for så vidt angår sit befordringsfradrag, idet han fra dette tidspunkt opgjorde fradraget efter de faktiske afholdte udgifter for den Audi, han har oplyst at have benyttet til kørslen.

Skatteministeriet gør gældende, at A's opgørelse, som gengivet i replikken, side 8, jf. også bilag 6, ikke kan lægges til grund i sagen. I den forbindelse henvises til SKATs opgørelse i Landsskatterettens afgørelse, side 10 (bilag 1), som blev stadfæstet af Landsskatteretten, jf. Landsskatterettens afgørelse, side 18 (bilag 1).

For det første er Skatteministeriet ikke enig i de kilometermæssige beløb, som A har anvendt ved opgørelsen. Således har han oplyst, at der er kørt 32.800 km erhvervsmæssige km og 1.616,40 private km, hvorefter den erhvervsmæssige andel skulle udgjorde ca. 95 % (bilag H). Disse km opgørelser herunder fordelingen mellem den private og erhvervsmæssige andel er dog udokumenteret.

For det andet har A ikke fremlagt dokumentation for de afholdte udgifter vedrørende Audi'en, som han har opgjort til kr. 221.293,-.

A har opdelt disse udgifter i henholdsvis diverse biludgifter, afskrivninger og udgifter til brændstof, jf. replikken, side 8.

Særligt vedrørende udgifter til brændstof har A oplyst, at denne post på kr. 38.830,- er opgjort skønsmæssigt. I den forbindelse bemærkes, at A tidligere til Landsskatteretten har fremsendt en opgørelse over bilomkostninger (bilag 6), hvor udgifter til brændstof var angivet til kr. 20.989,41. Det er derfor uklart, hvorfor denne opgørelse er foretaget skønsmæssigt.

Såfremt retten således måtte finde, at A i indkomståret 2011 har haft kørsel i det omfang, som han påstår, fører det dermed ikke til, at han kan få medhold i sin principale påstand, idet han ikke har dokumenteret de konkrete afholdte udgifter i 2011."

Parterne har i det væsentligste procederet i overensstemmelse hermed.

Rettens begrundelse- og afgørelse

Ad statsskattelovens § 6 a, stk. 1, litra a:

Sagsøger har til støtte for sit anbringende om fradrag for befordringsudgifter ved kørslen til og fra lægevagten i første række anført, at befordringen mellem bopæl og hospitaler må anses for primært at have karakter af transport af udstyr, at transporten af sagsøger har været accessorisk, og at befordringsudgifterne herefter kan fradrages i medfør af statsskattelovens § 6 a, stk. 1, litra a.

Da sagsøger efter bevisførelsen ikke har godtgjort, at det har været nødvendigt for udførelsen af arbejdet som vagtlæge, at han medbragte mere end en lægetaske, findes det væsentlige formål med at anvende personbilen ikke at have været at transportere det oplyste lægeudstyr, medicin m.v., men i stedet at være personbefordringen af sagsøger. Sagsøger finder herefter ikke at være berettiget til fradrag i medfør af statsskattelovens § 6 a, stk. 1, litra a.

Ad ligningslovens § 9 B:

Sagsøger har i anden række anført, at befordringen mellem bopælen og hospitalerne ved udførelsen af arbejdet som lægevagt ikke er strid med 60-dages reglen i ligningslovens § 9 B, idet bopælsadressen var et indtægtsgivende arbejdssted, og hospitalerne ikke havde karakter af faste arbejdssteder. Det er anført, at sagsøger herefter er berettiget til befordringsfradrag i medfør af ligningslovens § 9 B, stk. 1, litra b.

Idet retten lægger vægt på, at sagsøger ikke modtog patienter på bopælsadressen, der ikke var indrettet til lægepraksis, finder retten ikke, at bopælsadressen kan anses som et indtægtsgivende arbejdssted. Den omstændighed, at sagsøgers ægtefælle fra bopælen har bistået sagsøger, kan ikke føre til et andet resultat. Idet retten endvidere lægger vægt på, at sagsøger skulle give møde på hospitalerne og afslutte lægevagten dér, og at han som led i arbejdet havde konsultationer og visitationer på hospitalerne, finder retten, at hospitalerne udgjorde faste arbejdssteder for sagsøger. Den omstændighed, at vagtlægearbejdet indebar kørsel til visse patienter, kan ikke føre til et andet resultat.

Da det er ubestridt, at sagsøger i mere end 60 dage inden for en 12 måneders periode har kørt til og fra hospitalerne med henblik på indtægtsgivende arbejde, findes betingelserne for befordringsfradrag i med før af ligningslovens § 9 B, stk. 1, litra b ikke at være opfyldt.

Størrelsen af befordringsfradraget vedrørende transporten mellem bopælen og de private patienter:

Parterne er enige om, at sagsøgers kørsel til private patienter er omfattet af ligningslovens § 9 B, stk. 1, litra, men uenige om omfanget af kørslen. Sagsøgte har opgjort denne kørsel skønsmæssigt, idet der er taget udgangspunkt i antallet af oplyste kørsler og herefter fastsat antal kørte km pr. besøg til 40 km. Det fremgår, at sagsøger fra den 16. marts 2011 har skiftet opgørelsesmetode, idet han fra dette tidspunkt har opgjort fradraget efter de faktiske afholdte udgifter for den bil, som han har oplyst at have benyttet til kørslen.

Sagsøger har ikke løbende udarbejdet et kørselsregnskab på grundlag af en kørebog, der er ført dagligt med angivelse af kørte kilometer, kilometertællerens udvisende m.v., men har i stedet udarbejdet kørselsregnskabet på baggrund af kilometertal og oplysninger fra sygejournalerne. Det er oplyst, at opgørelsen af den enkelte erhvervskørsel først er foretaget den dag, hvor patienten er faktureret. Det fremgår af kørselsopgørelserne blandt andet, at sagsøger den 27. maj 2010 har haft kørsel i anledning af lægevagten og tillige har kørt fra bopælen til en privat patient på Y15-by. Det fremgår endvidere af opgørelsen, at sagsøger den 25. august 2010 har haft kørsel fra bopælen til to patienter bosiddende i henholdsvis Y19-by og Y18-by, og at han den 8. december 2010 har haft 5 kørsler alle fra bopælen til private patienter. Det fremgår endvidere af opgørelsen fra 2011, at der i række tilfælde er medtaget kørsel til og fra posthuset i Y24-by, og at der den 20. september 2011 er medtaget en kørsel til og fra Y25-land på 600 km i alt vedrørende installation af en alarm i bilen.

Under disse omstændigheder finder retten ikke grundlag for at lægge sagsøgerens kørselsopgørelser til grund, og da sagsøger endvidere ikke findes at have dokumenteret størrelsen af de faktisk afholdt udgifter for den benyttede bil, tiltræder retten, at fradraget for den erhvervsmæssige befordring er fastsat skønsmæssigt, ligesom retten ikke finder grundlag for at tilsidesætte det udøvede skøn.

SKATs frifindelsespåstand tages herefter til følge.

Vedrørende sagens omkostninger forholdes som nedenfor bestemt, idet retten kan oplyse, at der er tilkendt 31.250 kr. inkl. moms som et passende beløb til dækning af udgift til advokatbistand og til dækning af øvrige omkostninger kr. Retten har ved fastsættelsen taget hensyn til sagens værdi, forløb og udfald.

T h i k e n d e s f o r r e t:

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Sagsøger, A, skal inden 14 dage til sagsøgte betale sagens omkostninger med 31.250 kr. inkl. moms

De idømte sagsomkostninger forrentes efter rentelovens § 8 a.