Dokumentets metadata

Momspligt udlejning af parkeringspladser

Sagen angik, om et ejendomsselskabs udlejning af parkeringspladser til en ejerforening i en ejendom i Y1 Kommune var momspligtig i medfør af momslovens § 13, stk. 1, nr. 8, 2. pkt. I første række gjorde ejerforeningen gældende, at der ikke var tale om "udlejning" af parkeringspladser, da udlejningsforholdet var tidsubestemt i henhold til en på grunden tinglyst servitut med kommunen som påtaleberettiget, men derimod om en momsfritaget "levering" af fast ejendom i henhold til momslovens § 13, stk. 1, nr. 9. I anden række gjorde ejerforeningen gældende, at udlejningen af parkeringspladser skulle anses for et accessorisk led i en af kommunen foretaget momsfritaget udlejning efter § 13, stk. 1, nr. 8, 1. pkt., af den grund, hvorpå ejerforeningens beboelsesejendom var beliggende.

Parkeringspladserne lå i et underjordisk parkeringsanlæg, der befandt sig under den bygning, hvorpå ejerforeningens bygning var opført. Bygningen var opført af ejendomsselskabet, men var overdraget til ejerforeningen i forbindelse med ejerforeningens stiftelse og opdelingen af ejendommen i ejerlejligheder.

Landsretten fastslog, at ejendomsselskabet var ejer af parkeringsanlægget, og at der var tale om et udlejningsforhold mellem ejendomsselskabet og ejerforeningen, idet parkeringspladserne blev udlejet til markedslejen.

Videre henviste landsretten til, at det følger af EU-Domstolens dom i sag C-173/88, Henriksen (jf. Højesterets efterfølgende dom i samme sag U1990.72/2H), at der er to kumulative betingelser for at anse en udlejning af parkeringsplads for at være i nær tilknytning til en udlejning af fast ejendom, således at de to lejeforhold udgør én økonomisk transaktion: For det første at pladsen til parkering af køretøjer og den faste ejendom, der er bestemt til anden brug, hører til samme bebyggelse, og for det andet at begge de nævnte ejendomme udlejes til den samme lejer af én og samme ejer. Det var ubestridt, at den første betingelse var opfyldt. Derimod var den anden betingelse ikke opfyldt, eftersom parkeringsanlægget var ejet og udlejet af ejendomsselskabet til ejerforeningen, mens grunden under ejerforeningens bygning var ejet og udlejet af kommunen til ejerforeningen (stadfæstelse af SKM2017.299.BR).

Parter

H1

(v/adv Robert Mikelsons)

Mod

Skatteministeriet

(v/Kammeradvokaten v/adv. David Auken)

Afsagt af landsretsdommerne

Ib Hounsgaard Trabjerg, Henrik Bitsch og Anne-Sophie Abel Lohse (kst.)

Sagens oplysninger og parternes påstande

Københavns Byrets dom af 27. marts 2017 (BS 42B-2059/2016) er anket af H1 (herefter Ejerforeningen) med påstand ligesom for byretten om, at Skatteministeriet skal tilpligtes at betale 748.000 kr. med tillæg af renter beregnet efter SKATs retningslinjer for tilbagebetaling af beløb opkrævet i strid med EU-retten, jf. styresignal SKM2015.733.SKAT, punkt 3.1.1.8. Ejerforeningen har endvidere påstået sig frifundet for betaling af sagsomkostninger ved byretten til Skatteministeriet.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået stadfæstelse.

Supplerende sagsfremstilling

Det fremgår af overenskomst af 6. december 1968 mellem Y1 Kommune og G1 blandt andet:

"§ 2.

[…]

Stk. 17. Det antal parkeringspladser, som i henhold til bygningsmyndighedernes krav er nødvendige for bebyggelserne på ejendommene matr.nr.e …22 - for tiden 1 plads pr. 100 m2 etageareal - reserveres bebyggelserne på nævnte grunde i forhold til disses etageareal over kælderniveau. Resten af pladserne i det underjordiske anlæg stilles til rådighed for offentlig parkering.

[…]

§ 4.

[…]

Stk. 2. De afgifter, som opkræves for benyttelse af parkeringsanlægget, skal til enhver tid være godkendt af kommunen. Det forudsættes herved, at parkeringsafgifterne fastsættes på samme niveau, som afgifterne i andre parkeringsanlæg i Y1 indre byområde, herunder også i sådanne anlæg som Y1 kommune ikke direkte kontroller.

Stk. 3.[…]
2. Ejerne/lejerne betaler kontant til G1 ved anlæggets færdiggørelse et indskud på 2.500 kr. pr. parkeringsplads, der er reserveret vedkommende bebyggelse, jfr. bestemmelsen i § 2, stk. 16, ligesom ejerne/lejerne betaler den almindelige parkeringsafgift for de dem reserverede pladser. […]

[…]

§ 8.

G1 har ret til helt eller delvis at sælge, bortforpagte eller udleje samt give ret til fremleje af anlæggene alt på vilkår, der skal godkendes af kommunen.

I tilfælde af bortforpagtning, udlejning eller fremleje bliver forpagteren, lejeren, respektive fremlejetageren med G1 solidarisk ansvarlig over for kommunen for overholdelsen af bestemmelserne i denne overenskomst. Uanset at nærværende overenskomst tinglyses på anlæggene, skal enhver køber, forpagter, lejer eller fremlejetager ved en påtegning på nærværende overenskomst tiltræde dennes bestemmelser.

[…]"

Det fremgår af påtegning med løbenummer 28.03.1969-2669-01, tinglyst den 23. maj 2013, om ændringer af ovennævnte overenskomst blandt andet:

"[…] og § 4, stk. 1-2 udgår.

Efter § 4, stk. 3, nr. 2 tilføjes som nyt punktum: "De afgifter, som opkræves for benyttelse af de til ejerne/lejerne reserverede pladser skal til enhver tid være godkendt af kommunen, idet det forudsættes herved, at parkeringsafgifterne fastsættes på samme niveau, som afgifterne i andre parkeringsanlæg i Y1 indre byområde, herunder også i sådanne anlæg som Y1 kommune ikke direkte kontrollerer."

[…]

§ 8, stk. 1 udgår. § 8, stk. 2 ændres til følgende: "I tilfælde af salg af anlæggene indtræder en køber i samtlige G1's rettigheder og forpligtelser i henhold til denne overenskomst og en køber skal ved påtegning på nærværende overenskomst tiltræde dennes bestemmelser.

[…]"

Procedure

Parterne har for Landsretten gentaget deres anbringender for Byretten og har i det væsentligste procederet i overensstemmelse hermed, idet Ejerforeningen dog som hovedanbringende for Landsretten har procederet på et for Byretten subsidiært anbringende.

Ejerforeningen har under anken anmodet om, at der sker præjudiciel forelæggelse for Den Europæiske Unions Domstol om fortolkningen af artikel 135, stk. 1, litra l, sammenholdt med artikel 135, stk. 2, litra b, i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (momssystemdirektivet). Skatteministeriet har udtalt sig herimod under henvisning til, at der ikke foreligger en sådan rimelig tvivl om fortolkningen af de nævnte bestemmelser, som nødvendiggør en præjudiciel forelæggelse.

Landsrettens begrundelse og resultat

Landsretten finder ikke, at sagen rejser sådanne spørgsmål om fortolkningen af momssystemdirektivet, at det er nødvendigt at foretage forelæggelse for Den Europæiske Unions Domstol, inden landsretten afsiger dom, jf. artikel 267 i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde.

Y1 Kommune ejer matr.nr. …22 og …21. Kommunen udlejer matr.nr. …22 til G1 og matr.nr. …21 til Ejerforeningen. Der er på matr.nr. …21 opført 100 ejerlejligheder, som Ejerforeningen administrerer. På matr.nr. …22 har G1 opført et parkeringsanlæg med 892 parkeringspladser, hvoraf Ejerforeningen råder over 96 pladser.

Ejerforeningen betaler afgift til G1 herfor.

Det fremgår af momslovens § 4, stk. 1, at der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag. Ved levering af en vare forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode. Leveringen af en ydelse omfatter enhver anden levering. Det fremgår af momslovens § 13, stk. 1, nr. 8, at udlejning og bortforpagtning af fast ejendom er fritaget for afgift. Afgiftsfritagelsen omfatter dog bl.a. ikke parkeringspladser.

I medfør af § 8 i overenskomst af 6. december 1968 mellem Y1 Kommune og G1, som ændret ved påtegning tinglyst den 23. maj 2013, har G1 en ejers råderet over parkeringsanlægget. G1 er i medfør af overenskomstens § 2, stk. 17, forpligtet til at stille parkeringspladser til rådighed for Ejerforeningen, hvilket Ejerforeningen på markedsvilkår skal betale afgift for, jf. overenskomstens § 4 som ændret ved påtegning tinglyst den 23. maj 2013.

Da Ejerforeningen på markedsvilkår betaler vederlag for brugsretten til parkeringspladserne, finder Landsretten, at G1 må betragtes som udlejer af parkeringspladserne med Ejerforeningen som lejer.

Det følger af EF-domstolens dom i C-173/88, Skatteministeriet mod Morten Henriksen, jf. Højesterets dom af 29. november 1989 optrykt i Ugeskrift for Retsvæsen 1990, side 72, at udlejning af parkeringspladser, der ellers er omfattet af undtagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 8, 2. pkt., er afgiftsfri, såfremt udlejning sker i nær tilknytning til afgiftsfri udlejning af fast ejendom. Dette er tilfældet, såfremt pladsen til parkering af køretøjer og den faste ejendom, der er bestemt til anden brug, hører til samme bebyggelse, og såfremt begge udlejes til den samme lejer af en og samme ejer.

Der er mellem parterne enighed om, at parkeringshuset og grunden matr.nr. …21 hører til samme bebyggelse. Da Y1 Kommune som ejer udlejer en grund til Ejerforeningen, mens G1 udlejer parkeringspladser til Ejerforeningen, er der ikke tale om én og samme ejer som udlejer og derfor heller ikke om én økonomisk transaktion. Udlejningen af parkeringspladserne er derfor ikke afgiftsfri.

Landsretten stadfæster herefter byrettens dom.

H1 skal efter sagens udfald også betale sagsomkostninger for landsretten til Skatteministeriet med i alt 75.000 kr., der dækker udgifter til advokatbistand inkl. moms. Ved fastsættelsen af beløbet til dækning af udgifterne til advokatbistand er der ud over sagens værdi taget hensyn til sagens omfang og varighed.

T h i k e n d e s f o r r e t:

Byrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for landsretten skal H1 betale 75.000 kr. til Skatteministeriet.

Det idømte skal betales inden 14 dage efter denne doms afsigelse.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.