Dokumentets metadata

Genindtrædelse af fuld skattepligt - bopæl - længde af ophold - ekstraordinær genoptagelse

Sagen drejede sig om, hvorvidt en skatteyders fulde skattepligt til Danmark var genindtrådt i 2005 med den følge, at skatteyderen var skattepligtig til Danmark i indkomstårene 2005-2011, samt om hvorvidt der var grundlag for at genoptage skatteyderens skatteansættelser for 2005-2008 efter bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Endvidere drejede sagen sig om, hvorvidt skatteyderens ægtefælle i indkomstårene 2005-2011 skulle sambeskattes med skatteyderen samt om, hvorvidt hendes skatteansættelser for indkomstårene 2005-2008 kunne genoptages.

Skatteyderen og hans ægtefælle var blevet separeret i 2001, og skatteyderens fulde skattepligt til Danmark var samme år blevet ophævet, da han havde meldt flytning til Y23-land.

Blandt andet under hensyntagen til, at skatteyderens ægtefælle i 2003 havde oplyst til Y1 kommune, at hun og skatteyderen havde genoptaget samlivet, at skatteyderen havde kautioneret for ægtefællens realkreditlån i forbindelse med et boligkøb i 2003, og at parterne i 2005 og 2006 havde fået yderligere to børn sammen, fandt retten, at skatteyderen havde haft sin ægtefælles bopæl i Danmark til sin rådighed, og at han havde taget ophold i denne i hvert fald fra og med den 1. januar 2005.

Skatteyderen havde under skattemyndighedernes behandling af sagen selv oplyst, at han havde opholdt sig i Danmark på 59 nærmere specificerede dage i 2005. Retten fandt ikke, at der var grundlag for at antage, at denne opgørelse var behæftet med fejl - som skatteyderen havde gjort gældende under retssagen - og lagde derfor til grund, at skatteyderen på de pågældende dage havde opholdt sig i Danmark. Retten lagde endvidere til grund, at skatteyderen havde opholdt sig i Danmark i 92 dage, hvor skatteyderens kreditkort havde været anvendt i Danmark. Endelig lagde retten til grund, at skatteyderen havde opholdt sig i Danmark i 79 såkaldte mellemdage, der havde nær tidsmæssig sammenhæng med de 151 dage, hvor skatteyderen selv havde oplyst, at han havde opholdt sig i Danmark, eller hvor der havde været hævninger på hans kreditkort. Ved denne vurdering blev der lagt vægt på, at skatteyderen ikke på nogen af de 79 dage havde sandsynliggjort, at han skulle have opholdt sig i udlandet.

Da skatteyderen havde haft bopæl i Danmark og et samlet ophold på 230 dage, fandt retten, at skatteyderens fulde skattepligt til Danmark var genindtrådt fra den 1. januar 2005.

Da skatteyderen og dennes ægtefælle måtte anses for at have været samlelevende fra den 1. januar 2005, fandt retten endvidere, at opgørelsen af ægtefællens skattepligtige indkomst for indkomstårene 2005-2011 skulle ske efter reglerne om ægtefællebeskatning i kildeskattelovens § 4, stk. 2.

Endelig fandt retten, at både skatteyderens og skatteyderens ægtefælles skatteansættelser for 2005-2008 kunne genoptages efter bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Parter

BS 45C-1048/2017

A

(v/adv. Nicolai B. Sørensen)

Mod

Skatteministeriet

(v/Kammeradvokaten v/adv. Esben Lyshøj Jensen)

Og

BS 45C-1049/2017

B

(v/adv. Nicolai B. Sørensen)

Mod

Skatteministeriet

(v/Kammeradvokaten v/adv. Esben Lyshøj Jensen)

Afsagt af byretsdommer

Rønning-Jølver

Sagens baggrund og parternes påstande

Disse sager, der er behandlet sammen, er anlagt den 14. februar 2017.

A har principalt nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at sagsøger ikke er skattepligtig til Danmark i perioden 2005-2011. Sagsøger har subsidiært nedlagte påstand om, at sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøger ikke er skattepligtig til Danmark i perioden 2005-2007, og tertiært nedlagt påstand om, at sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøger ikke er skattepligtig til Danmark i 2005.

Sagsøgte har påstået frifindelse.

B har nedlagt endelig påstand om, at sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøger ikke anses for sambeskattet med A fra den 1. januar 2005 og fremefter.

Sagsøgte har påstået frifindelse.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Oplysningerne i sagen

I Landsskatterettens kendelse af 21. november 2016 vedrørende A klage over SKATs afgørelse af 20. december 2012 vedrørende indkomstårene 2005-2011 hedder det:

"SKAT har anset klageren for efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, jf. § 7, stk. 1, at være fuld skattepligtig til Danmark i indkomstårene 2005-2011.

Endvidere har SKAT afgjort, at der efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, kan ske ekstraordinær genoptagelse af klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2005-2008.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse."

...

Faktiske oplysninger

Af SKATs afgørelse fremgår følgende:

"Sagen er startet på grundlag af overførsler fra A til B i perioden 01.01.2005 - 30.06.2009 på i alt 4.917.945 kr., eller godt 1 million kr. årligt.

B får overført følgende beløb fra A:

2005: 1.023.434 kr.

2006: 1.138.223 kr.

2007: 1.151.896 kr.

2008: 1.111.836 kr.

2009: 492.556 kr.

Overførsler til Danmark kommer fra F1-bank i Y24-land (primo 2005 - midt i 2009), som formodentlig er A's bankkonto i Y24-land.

Det oplyses, at der er tale om lån til underhold for B og de fælles børn. Det forventes, at lånet skal tilbagebetales, når hendes hus på Y2-adresse bliver solgt. Det er sat til salg i 2011.

Dine personlige forhold.

A bliver gift med B den xxx-1993 og sammen får de 2 børn født i 1992 og 1996. Parret har siden 1990 og frem til 2000 haft fælles bopæl ifølge folkeregistret.

De blev separeret i 2000.

Parret er aldrig blevet skilt. Der er ikke fastsat børnebidrag eller underholdsbidrag.

Y1-by kommune har oplyst, at B den 22.04.03 har oplyst, at hun pr. 01.05.03 flytter sammen med sin eks-mand og derfor ikke længere er enlig forsørger.

Den 29.08.03 indgår B en købsaftale om Y2-adresse til 4.115.000 kr. Ejendommen belånes med 2 realkreditlån for i alt 3,3 mill. kr. A kautionerer for lånene til F2-finans.

Fra 2005 og frem har A ifølge vore oplysninger bidraget til løbende underhold for B og de fælles børn.

Parret får sammen endnu 2 børn født den xx.xx.05 (NK) og den xx.xx.06 (IN).

B og de 3 mindste børn har flyttet adresse til Y25-land den 01.11.2011, hvor I sammen driver selskabet G1, den ældste søn har i 2012 også flyttet sin adresse til Y25-land, så hele familien nu er samlet i Y25-land.

Det fremgår af oplysninger om selskabet, at du er dansk statsborger og kommer fra Y1-by-by. (G1 , Y26-by - Commercial register and company data). (bilag 4). Du har ændret din kontaktadresse til at være selskabets adresse I Y25-land den 30.01.12.

Udrejst til Y23-land den 28.10.00.

Der foreligger attest fra Y23-land om bopæl 02.10.2000 - 02.01.2003, hvor han er udrejst til Y27-by.

14.06.12 modtaget fra advokat NN: bopælsattest fra Y23-land - Y3-adresse. Det bekræftes, at han er ankommet fra Y4-adresse den 02.10.2000, som var familiens fælles adresse indtil A's flytning til Y23-land. Afgang til Y27-by den 02.01.2003.

Det er ikke bekræftet, at han er skattepligtig eller har betalt skat til Y23-land.

Ophævelse af fuld skattepligt til Danmark 01.08.01 - fortsat begrænset skattepligtig:

Han rejser den 28.10.2000 til Y23-land, men har ifølge egne oplysninger ingen indkomst dernede i 2000. Han forsøger at få sin skattepligt til Danmark bragt til ophør i 2000, men får afslag, fordi familien bor på adressen frem til 29.06.01, og han fortsat ejer halvdelen af huset på Y4-adresse. Hans familie flytter til Y5-adresse den 29.06.01.

Det oplyses, at han er blevet separeret i 2000, og deres fælles ejendom er sat til salg i forbindelse med flytning til Y23-land. Familiens blandet benyttede bil i virksomheden bliver solgt i 2001, ligesom det fælles hus bliver solgt. På grundlag heraf ophæves den fulde skattepligt til Danmark den 01.08.2001. jfr. brev af 06.02.03 vedrørende indkomståret 2001. Han er fortsat begrænset skattepligtig til Danmark, da han har skibsanparter her.

01.05.07 køber A 2 ejerlejligheder i Y6-adresse og Y7-adresse for 1.750.000 og 1.775.000 kr. De belånes med henholdsvis 1.878.000 kr. og 1.898.000 kr. i F3-finans.

Begge lejligheder lejes ud til 3. mand, jfr. lejekontrakter fra advokaten. Lejen for hver lejlighed udgør 8.000 kr. + vand og varme.

A medregner overskud af virksomhed således:

A overfører ca. 1.000 x-valuta pr. måned til konto i F3-finans, Danmark ifølge oplysninger fra banken:

2007: 20.601 kr.

2008: 111.140 kr.

2009: 41.058 kr. (1. halvår)

Hertil kommer ifølge kontoudtog fra F3-finans:

2009: 86.989 kr.

2010: 141.379 kr.

Skat har ikke kontoudtog for 2011.

Y24-land:

A får sin post sendt til adressen Y8-adresse indtil en gang i 2011.

A indgår kontrakt med MP den 1.3.2003 om leje af Y8-adresse fra 1.2.2003 til en månedlig husleje på 1.500 x-valuta og et depositum på 3.000 x-valuta. (modtaget 12.06.12)

SKAT har bedt om dokumentation for betaling af lejen, men har ikke modtaget noget.

Det fremgår af lejekontrakten, at lokalerne ikke må anvendes til "any type of business or trade" medmindre der er givet særlig tilladelse fra udlejer.

Der er tale om en standardkontrakt, men mange af punkterne er ikke udfyldt. Lejen skal ikke indbetales på en bestemt konto, men på adressen. Underskriften sidst i kontrakten er udateret.

Kontrakten indgås den 01.03.03, altså en måned efter at lejemålet starter.

Svar på spørgsmål om overførslerne til B:

Ifølge brev modtaget 19.03.12 fra advokat NN (brev dateret 16.03.11 årstallet anses i stedet for være 2012) er det oplyst, at der ikke er oprettet et formelt lånedokument for de omhandlende lån. Det skyldes, at der er tale om løbende overførsler, der er begrundet i B's økonomiske vanskeligheder, som hun oplevede i 2006, 2007 og 2008. Uanset der er tale om lån har hans klient ikke haft store forventninger om at modtage tilbagebetaling. Han er således vidende om hendes økonomiske situation og råderum, men har desuagtet valgt at udlåne beløbet.

I brev dateret 11.06.12: "Efter samlivsophævelsen er min klint aldrig blevet formelt skilt fra B, hvorfor B aldrig har fået tilkendt underholdsbidrag. Der foreligger ingen aftale om børnebidrag, hustrubidrag eller andre aftaler fastsat af det offentlige. Min klient har ikke genoptaget samlivet med B - de har hver deres adresse og bor hver for sig. De ses dog i sociale sammenhænge, hvilket primært skyldes hensynet til deres fælles børn."

"Min klient og B har senere indgået privat aftale om at min klient skulle låne B penge til løbende underhold. Det er vist disse lån, der har opstartet nærværende sag. Min klient skal i henhold til aftalen have lånet tilbagebetalt, når B har fået solgt sin faste ejendom i Danmark, og min klient har en forventning om, at lånet bliver tilbagebetalt."

Ophold i Danmark:

Brev fra SKAT 29.07.11:

I brevet anmoder Skat om oplysning og dokumentation for de perioder, hvor A har været i Danmark, eksempelvis flybillet, færgebillet mv. i perioden 2007 - 2009.

Der modtages brev den 19.03.12 fra advokat NN, R1. Det oplyses, at klienten ikke er i besiddelse af flybilletter, færgebilletter mv.

"Vedrørende min klients ophold bemærkes, at min klient har opholdt sig i Danmark i et ganske beskedent omfang i de omhandlede indkomstår, hvilket naturligvis skyldes det faktum, at min klient var bosiddende i Y24-land i denne periode.

Min klient anslår - på baggrund af sine egne registreringer og de kontoudtog, der er vedlagt nærværende skrivelse, at han har opholdt sig i Danmark i 2007 i samlet ca. 80 dage."

"Yderligere anslår min klient at have opholdt sig i Danmark i 2008 i ca. 50 dage og i 2009 i ca. 33 dage."

Det oplyses også, at klienten ikke (bortset fra udlejningsejendommen) på anden vis har været selvstændig erhvervsdrivende i Danmark, heller ikke i samarbejde med andre personer.

Brev fra SKAT 04.04.12:

I brev dateret 04.04.12 beder SKAT A om at oplyse om arbejde og ansættelsesforhold i Y24-land. Desuden anmodes han om at oplyse om sin tilknytning til G2, herunder aftaler, kontrakter mv.

Kalender for 2005 -2010 vedlægges, og der anmodes om udfyldelse med ind- og afrejsetidspunkter fra Danmark.

Han bliver bedt om dokumentere betaling af husleje i Y24-land.

Der ønskes oplysninger om lånedokument, genoptagelse af samlivet, fastsættelse af hustrubidrag eller børnebidrag.

Han bliver bedt om at bekræfte, at han har været ejer af mobilnummer +45...1.

Den 11.06.12 anføres det af advokaten: "Der foreligger ingen aftale om børnebidrag, hustrubidrag eller andre aftaler fastsat af det offentlige. Min klient har ikke genoptaget samlivet med B - de har hver deres adresse og bor hver for sig. De ses dog i sociale sammenhænge, hvilket primært skyldes hensynet til deres fælles børn."

Klienten og B har senere indgået privat aftale om, at klienten skulle låne B penge til løbende underhold. Lånet skal tilbagebetales, når B får solgt sin ejendom i Danmark, og klienten har en forventning om, at løbet bliver tilbagebetalt.

SKAT har spurgt, om A har udført arbejde her i Danmark, korrespondance, e-mails, telefonopkald mv. Hertil har advokaten svaret: "Min klient har ikke udført fast arbejde i Danmark, og min klient har aldrig foretaget telefonopkald, mails, brevkorrespondance i Danmark heller.
Der er derfor ikke grundlag for at anse min klient for at være tilflyttet Danmark i skattemæssig henseende."

A ernærer sig ved afholdelse af foredrag og coaching vedrørende forretningsudvikling, og det oplyses, at arbejdet foregår i det meste af Europa.

Med hensyn til mobilnummer +45…1 svarer advokaten, at hans klient ikke kan bekræfte at have været ejer af dette telefonnummer. Klienten har aldrig været hverken ejer af det pågældende nummer og har aldrig købt eller oprettet abonnement med det nummer.

Den 11.06.12 oplyses der at have været følgende ophold i Danmark:

2005: 59

2006: 139

2007: 88 (108) ((80))

2008: 70 (85) ((50))

2009: 41 ((33))

2010: 80

Tallene i parentes er oplyst den 28.06.12 efter anmodning om specifikation af hvilke dage, der er tale om. Tallene i dobbelt parentes er oplyst i brev dateret 16.03.12 som "ca."

Advokaten anfører, at der ikke er grundlag for at anse hans klient for at have flyttet til Danmark i perioden 2005-2010. Hans "klient har alene været til stede i Danmark i særdeles begrænset omfang, der på ingen måde nærmer sig 180 dage om året eller i ét sammenhængende ophold på 3 måneder." "han har heller ikke udført arbejde i Danmark på en sådan måde, at han skattemæssigt kan anses for at have tilflyttet Danmark af denne grund."

A har trods flere anmodninger ikke dokumenteret at have selvangivet til udlandet eller betalt skat der.

Korrespondance med skat tidligere år:

Ifølge materiale fra arkivet: Materiale indgået i Y1-by kommune den 16.04.03 med adressen i Y23-land - Y3-adresse (se stavemåde fra myndighederne i Y23-land: Y3-adresse).

Ifølge brev dateret 01.07.03 sender A sin selvangivelse til Y1-by kommune og gør opmærksom på, at han har fået job i Y21-by og er flyttet dertil fra Y23-land. Brevet er med hans nye adresse:

A, Y9-adresse.

Denne adresse er en hoteladresse i Y21-by og harmonerer ikke med tidspunkt for indgåelse af lejekontrakt for Y8-adresse med virkning fra 01.02.03.

Selvangivelserne for 2003, 2004, 2005 og 2006 er med adressen i Y21-by på Y8-adresse, og det er den adresse, som G3 har fremsendt materiale til. Vi anser det herefter for godtgjort, at du har haft postadresse på Y8-adresse.

Der er ikke en logisk datoorden i ovenstående.

Oplysninger fra internettet (bilagene 1 - 5):

Bilag 1: Artikel fra internettet G2 marts måned 2003.

Artiklen handler om opnåelse af Pris 2 i 2002. Artiklen beskriver, hvordan interessen for G2 er opstået, og at konceptet startede i Danmark i september 1998. A sagde sit job som pensionschef i F4-bank op og blev selvstændig. "I dag arbejder vi begge fuldtid med vores forretning og har en livsstil, vi kun havde drømt om. Vi holder ferie de ca. 13 uger om året, vores børn har ferie, og langt de fleste dage når de kommer hjem fra skole, er vi hjemme. Vi har et herligt og aktivt familieliv"

Artiklen er holdt i formen "vi" og afsluttet med B og A.

Bilag 2: Artikel fra internettet G2 fra 2009

Artiklen er på engelsk og handler om, at B og A har opnået "Pris 1" i 2009 i Y10-by, Danmark. De startede med at invitere folk og følge op herpå, holdt forretningspræsentation, business træning og træning af produktpræsentation. Efter 3 ½ år var de blevet Pris 2. "Then we took some time off to spend with our family. Together, we had two more children, bought a new house, and so on. We created the life that we had originally set out to build."

Herefter fortsatte inspirationen fra IA (medlem af G4), som viste produktet xxx, og for 18 måneder siden blev de "Pris 1". (i januar 2009).

Der er billeder på G4's hjemmesiden, hvor B og A står sammen med en anden dame og holder det danske flag.

Bilag 3: Det fremgår, at A enten alene eller sammen med den danske leder UE har produceret flere videoer, som kan downloades på flere forskellige sprog. Periode 2010 - 2012.

Bilag 4: G4: A er knyttet til …. com og +45…1. Der er oplysninger om "Y1-by, Forretningspræsentation mm. (January 11, 2010.."

Desuden fremgår telefonnummeret af hjemmeside fra webbyen, opdateret 17.11.06 fra hans søn NF, som spiller fodbold i Y1-by-by: NF's telefonnummer 48…, B +45…3 og A +45...1, desuden er der henvist til følgende mailadresser: … com og … dk

På hjemmesiden …se under G1 er oplyst, at A er dansk statsborger fra Y1-by-by.

Bilag 5: I flere tilfælde fremgår det for perioden 2008 - 2012, at A er deltager i forskellige Live Meetings rundt omkring i Danmark. Der kan blandt andet nævnes:

13.11.08 A og JJ, G2 lokalerne Y11-adresse, præsentation.

16.03.09, Y13-by, A.

19.08.09, A m.fl., Y12-adresse, Kick-off møde.

04.02.10 A, Y11-adresse, Kom godt i gang med din forretning.

25.06.11, ...seminar, Y15-adresse, heri deltager A sammen med en del andre ledere.

14.09.11 A forretningspræsentation, opstartstræning Y16-adresse.

29.11.11 A m.fl. Y17, Executivemøde - for LOI; kvalificerede og Executives.

12.03.12 UE og A fortæller hvordan man sætter nye i gang med forretningen. Henvist til relaterede videoer.

Dette er nogle af eksemplerne fra internettet.

Opgørelse af ophold i Danmark:

Bilag 6: Oplysninger om ophold i Danmark fra A. Disse oplysninger er sammenholdt med oplysninger om hævninger på kreditkort og hævninger på konti i F5-bank.

Der er oplysninger om ophold i 2005 i alt 60 dage, hertil kommer antal dage med hævninger i Danmark på kreditkort eller F5-bank 92 dage. Hertil lægges perioder, hvor det er overvejende sandsynligt, at der er ophold i Danmark, men hvor der ikke nødvendigvis er hævninger, der er tale om 79 dage. Tilsammen giver det ophold i Danmark i 2005 på i alt 231 dage.

For året 2006 har A oplyst at have opholdt sig i Danmark i 139 dage. Hertil kommer antal dage med hævninger på kreditkort eller F5-bank 82, perioder med overvejende sandsynligt ophold i Danmark 96 dage, eller i alt 317 dage.

Kalender med samlet oversigt over antal dage med ophold i Danmark i 2005 og 2006.

Oplysning fra Y1-by Kommune:

Bilag 7: Y1-by Kommune har oplyst, at B den 22.04.03 har oplyst, at hun pr. 01.05.03 flytter sammen med sin eks-mand og derfor ikke længere er enlig forsørger. Hun er derfor ikke længere berettiget til børnebidrag.

De to yngste børn er født:

NK xx.xx.05

IN xx.xx.06

I forvejen har de børnene NF xx.xx.92 og JK xx.xx.96. A flytter ikke sin folkeregisteradresse til Danmark.

Opgørelse over indkomster mv.:

Bilag 8: Oplysninger om kreditkort fra Y23-land anvendt til hævninger i Danmark for perioden december 2004 - ultimo 2006. Der er hævet i alt 481.538 kr. i Danmark. Der er 92 dage med hævninger i 2005 og 82 dage med hævninger i 2006 ud over de ophold, som A selv har oplyst. Vi har konstateret, at hævningerne foregår i Y1-by-by og omegn.

Bilag 9: Overførsler til B på grundlag af oplysninger fra bank og kontoudtog.

Bilag 10: Overførsler til F3-finans konto X1 vedrørende 2 ejerlejligheder, på grundlag af oplysninger fra bank og kontoudtog.

Bilag 11: Samlet oversigt over overførsler og likviditetsunderskud for 2011 for F3-finans konti.

Øvrige oplysninger:

Den 18.09.06 køber A en VW Multivan årgang 2005, mens B står som bruger. Bilen er afmeldt igen den 20.04.11.

Bilag 12 Oplysninger fra Skatte og Toldmyndighed, Y21-by:
SKAT har bedt om oplysninger om, hvordan A er beskattet i Y24-land i perioden 2003 - 2011.

Oplysninger er modtaget i brev dateret 14.09.12.

"He is unknown to the Y24-land tax authorities and has not filed any Y24-land tax returns."
"We hold no information to show A is listed as a director or shareholder of any other Y24-land companies."

Han har haft et selskab, G5 ltd. i Y24-land i perioden 29.07.97 - 09.05.00.

Det oplyses om adressen Y8-adresse, at MP siden 2000 har ejet ejendommen, et rækkehus og er tilmeldt på adressen. Hun har bedt om en lejefritagelse for værelser i skatteårene 05.04.2003 - 05.04.2005. Dette er kun muligt, hvis der er tale om et møbleret værelse eller hvis den årlige leje er under 4.250 x-valuta."

SKATs afgørelse

Af SKATs afgørelse fremgår følgende:

"SKATs ændringer

2005:

Af SKATs afgørelse fremgår følgende: "SKATs ændringer

2005:

Anden udenlandsk personlig indkomst beskattes efter statsskattelovens § 4 kr. 1.279.531

2006:

Anden udenlandsk personlig indkomst beskattes efter statsskattelovens § 4 kr. 1.376.604

2007:

Anden udenlandsk personlig indkomst beskattes efter statsskattelovens § 4 kr. 1.173.415

2008:

Anden udenlandsk personlig indkomst beskattes efter statsskattelovens § 4 kr. 1.212.579

2009:

Anden udenlandsk personlig indkomst beskattes efter statsskattelovens § 4 kr. 1.104.511

2010:

Anden udenlandsk personlig indkomst beskattes efter statsskattelovens § 4 kr. 1.316.243

2011:

Anden udenlandsk personlig indkomst beskattes efter statsskattelovens § 4 kr. 387.972

"Skattepligt:

Ifølge Kildeskattelovens § 1 stk. 1 er der fuld skattepligt for personer, der har bopæl i Danmark.

Ifølge juridisk vejledning afsnit C,F.1.2.1. fremgår: "Ved afgørelsen af, om betingelsen om bopæl er opfyldt, lægges der vægt på, om personen ved at etablere husstand, leje sig bolig eller ved andre foranstaltninger har tilkendegivet, at vedkommende har til hensigt at have hjemsted her i landet."

Ifølge Kildeskattelovens § 7 stk. 1 indtræder skattepligten dog først, når der er bopæl og personen tager ophold her. Som sådant ophold anses ikke kortvarigt ophold på grund af ferie og lignende. Et uafbrudt ophold her i landet på mere end 3 måneder eller et samlet ophold inden for 1 år på i alt mere end 180 dage er ikke omfattet af et kortvarigt ophold.

Ifølge juridisk vejledning afsnit C,F.1.2.2. fremgår: " Ophold under de 3 måneder, eller 180 dage, udløser efter praksis ikke skattepligt for personer, hvis ophold i landet har et overvejende feriemæssigt præg. Det er dog en betingelse, at opholdet her ikke er nødvendiggjort af en regelmæssig (løbende) personlig varetagelse af indtægtsgivende erhverv, fx deltagelse i eller tilsyn med ledelsen af en erhvervsvirksomhed her i landet.

Dette lægges til grund, hvor der er tale om personer, der anses for bosiddende i et andet land på grund af bopæl, familie, arbejde eller statsborgerskab.
Her vil opholdene i Danmark naturligt have karakter af "ferie eller lignende."

Skattepligten kan indtræde i særlige situationer, når den pågældende ikke har bopæl i eller anden fast tilknytning til et andet land, og derfor opholder sig her i landet i det omfang den erhvervsmæssige beskæftigelse (fx som pilot, sømand, sælger, kunstner mv.) levner praktisk mulighed for det. På den måde er der ikke tale om ferieophold eller lignende i Danmark."

Ifølge praksis tillades sporadisk besvarelse af mails eller telefonopkald eller deltagelse i enkeltstående møder. Det vil sige, at enkeltstående opgaver kan håndteres uden at opholdet mister sin feriemæssige karakter.

Bopæl:

I princippet er rådighed over en helårsbolig en nødvendig og tilstrækkelig betingelse for at statuere bopæl i Danmark.

SKAT mener, at du har bopæl i Danmark. Det er vores opfattelse, at du har bolig til rådighed hos B og jeres fælles børn, og du ved at etablere husstand og med dine og B's andre foranstaltninger har tilkendegivet, at du har til hensigt at have hjemsted her.

Den opfattelse har vi fået på grund af følgende forhold:

Din hustru og jeres fælles børn har hele tiden efter din fraflytning til Y23-land haft bolig til rådighed i Danmark.

I køber en større bolig i 2003, hvor du kautionerer for lån. Ejendommen Y2-adresse er anskaffet af B 29.08.03 med overtagelse den 01.02.04 for 4.115.000 kr. Den er anskaffet efter, at hun har meddelt Y1-by kommune, at hun flytter sammen med dig. Der er optaget kreditforeningslån på ca. 3,3 mill. kr., og du har kautioneret for lånet, ligesom du løbende har bidraget til hendes og jeres fælles børns underhold. Det bemærkes, at B ikke selv har haft tilstrækkelig indkomst til at betale ydelser på lån, betale andre faste udgifter samt til at leve for uden din hjælp.

Hun og børnene er tilmeldt på adressen her i Danmark, børnene går i skole, daginstitution mv. her. I får i 2005 og 2006 yderligere 2 børn sammen.

Det fremgår ikke af dine kontoudtog og hævninger på kreditkort, at du betaler husleje eller for ophold i Danmark. Det formodes derfor, at du har bopæl på Y2-adresse, når du opholder dig her i Danmark.

Din adresse i Y21-by lægges ikke til grund for bopæl i Y24-land. Dette bygges på oplysningerne fra de Y24-landske skattemyndigheder, Skatte og Toldmyndighed om: "He is unknown to the Y24-land tax authorities and has not filed any Y24-land tax returns.". Oplysningen sammenholdes med den lejekontrakt, du har fremsendt, hvor huslejen på 1.500 x-valtua pr. måned overstiger langt den grænse, hvor hun skal medregne lejeindtægten, og i øvrigt er hun selv tilmeldt på adressen, som er et rækkehus.

I 2007 køber du 2 nyopførte ejerlejligheder tæt på din hustrus bopæl. Lejlighederne er lejet ud til 3. mand. Du anser det for en pensionsopsparing. Det indikerer ifølge SKAT også fortsat en vis tilknytning til Danmark i forbindelse med administration, kontakt til lejere og varetagelse af praktiske ting i forbindelse med udlejning.

Du anses for at have bopælsmulighed i Danmark allerede fra 2003. Din hustru oplyser den 22.04.03, at hun flytter sammen med sin eks-mand pr. 01.05.03, jfr. bilag 7. Hun er herefter ikke længere berettiget til børnetilskud. Der er således ingen realitet i separationen fra 2003 og frem efter.

I årene 2002 - 2003 har B en forholdsvis lav indkomst, i 2004 og 2005 medregnes en udenlandsk indkomst på 360.000 kr. årligt og herefter har hun slet ingen indkomst. Det er ikke naturligt, at fraseparerede ægtefæller bidrager til hinandens underhold, medmindre bidrag fastsættes af det offentlige. I får yderligere 2 børn sammen i marts 2005 og oktober 2006.

Du har ikke dokumenteret at have fast bopæl i eller anden fast tilknytning til et andet land. Det Y24-landske skattevæsen har oplyst, at du ikke er skattepligtig der, du har heller ikke et selskab, der er registreret i Y24-land (bilag 12).

Det fremgår af hjemmesider vedrørende arbejdet for G2 organisationen, at I er fælles om denne virksomhed, (bilag 1 og 2). Artiklerne fremstår også som om, du lever her i Danmark og er hjemme både, når dine børn har ferie fra skolen, men også at I er hjemme næsten dagligt, når de kommer fra skole.

Du står anført som kontaktperson med mail adresse og et dansk mobilnummer (bilag 4) i forbindelse med din søns fritidsinteresse (NF) - fodbold i Y1-by-by. Det danske mobilnummer +45….1 er også tilknyttet hjemmesiden www...com. og der henvises til Y2-adresse.

Du er ejer af en dansk indregistreret bil i perioden 18.09.06 -20.04.11, som B står som bruger af.

Samlet set fremstår I som en kernefamilie, der lever et fælles og helt naturligt liv i Danmark det meste af tiden, hvorfor separationen ikke tillægges nogen betydning.

Konklusionen er, at du således med din gøren og laden har tilkendegivet, at du har bopæl her i landet og har til hensigt at have hjemsted her.

Du opfylder således betingelserne for at være fuldt skattepligtig her i landet, jfr. kildeskattelovens § 1 stk. 1.

Ophold i Danmark:

Ifølge praksis anses et uafbrudt ophold her i landet af en varighed på mere end 3 måneder, eller samlede ophold på i alt mere end 180 dage inden for et tidsrum af 12 måneder, ikke for "kortvarigt ophold på grund af ferie eller lignende", jfr. skd. 1972.21.139. Ved beregning af opholdets varighed her i landet medregnes ethvert påbegyndt døgn som et fuldt døgn. I øvrigt lægges der ved afgørelsen vægt på den pågældendes øvrige tilknytning til landet.

De nævnte 3 måneder, respektive 180 dage, betragtes som et maksimum for ophold, uden at skattepligten indtræder på grund af bopæl her. Dette maksimumsophold accepteres i almindelighed, når der er tale om personer, hvis ophold her har et (overvejende) feriemæssigt præg, og således ikke er nødvendiggjort af en regelmæssig (løbende) personlig varetagelse af indtægtsgivende erhverv, f.eks. hyppig deltagelse i eller tilsyn med ledelsen af en erhvervsvirksomhed her i landet. Det foran nævnte lægges i hvert fald til grund, hvor der er tale om personer, der i øvrigt har bopæl i og anden fast tilknytning (nær familie, indtægtsgivende hverv, statsborgerskab etc.) til et andet land, således at opholdene i Danmark med rette kan siges at have karakter af "ferie eller lignende" fra det pågældende land.

SKAT har udarbejdet nedenstående opgørelse med antal dage med ophold i Danmark i 2005 og 2006:

Opgørelserne er lavet på grundlag af A's egne opgørelser, hertil er lagt de dage, hvor der herudover er hævet på creditcards mest i Y1-by-by og omegn eller i F5-bank. Endelig tillægges mellemliggende dage, hvor det anses for overvejende sandsynligt, at der har været ophold i Danmark, det kan være weekender, helligdage eller hvor der kun er en enkelt dag eller få dage mellem hævninger.

Det fremgår, at der i 2005 er i alt 152 dage med konkrete hævninger, mens der i 2006 er 221 dage med konkrete hævninger. Hertil lægges antal dage med sandsynlige ophold i Danmark, 79 dage i 2005 og 96 dage i 2006, hermed er der 231 dage med ophold i Danmark i 2005 og 317 dage i 2006.

Der henvises til en kalender oversigt i bilag 6, hvoraf det samlede ophold i 2005 og 2006 fremgår.

Dine ophold i Danmark i 2005 og 2006 har langt oversteget 180 dage indenfor en 12 måneders periode, hvis man medregner sandsynlige dage med ophold i Danmark. Det vil sige, at der efter praksis som det mindste vil indtræde fuld skattepligt i 2005 jævnfør kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 jævnfør kildeskattelovens § 7, stk. 1.

Hvis vi ikke medregner de dage, hvor det blot er sandsynligt, at du har opholdt dig i Danmark så vil du stadig have mange og lange ophold i Danmark. Alene i 2006 er der 221 dage med konkrete hævninger.

Dette sammenholdt med at

• Du ikke har dokumenteret, at du er bosiddende i et andet land eller har anden fast tilknytning til et andet land.
• Vi ikke tillægger oplysningerne om din bolig i Y24-land nogen betydning dels fordi, der højst sandsynlig kun er tale om et lejet møbleret værelse, og dels fordi du ikke er kendt af de Y24-landske skattemyndigheder, og endelig fordi du ikke har dokumenteret udgiften.
• Din nærmeste familie bor i Danmark, og I har til offentligheden givet udtryk for, at I har et helt almindeligt familieliv sammen (bilag 1 og 2).
• Du har til trods for, hvad din advokat har oplyst, genoptaget dit samliv med B allerede tilbage i 2003, og der er intet, der tyder på, at I efterfølgende har afbrudt samlivet igen.
• Du foretager indkøb i Y1-by-by og omegn i en art og omfang, som er almindeligt for personer, som bor i Danmark (bilag 8)

Det fører til den konklusion, at dine ophold i Danmark ikke har karakter af at være ferie eller lignende fra "et andet land", men derimod alene er udtryk for, at du rent faktisk har taget ophold her i landet som følge af, at du bor her.

Erhverv:

Praksis er ret restriktiv med hensyn til, hvad der kan betragtes som "ferie eller lignende", idet alle former for arbejde som udgangspunkt anses for uforeneligt med ferie eller lignende. Se SKM2011.673.SKAT, SKM2011.699.BR og SKM2012.311.LSR.

Skattepligten indtræder, hvis den pågældende indretter sig efter at skulle arbejde under længere ophold, fordi længden af opholdet sammenholdt med den arbejdsmæssige aktivitet fører til, at opholdet her i landet ikke længere kan anses for et kortvarigt ophold på grund af ferie eller lignende.

Hvis opholdets længde overstiger, hvad der normalt anses for ferie, og den pågældende samtidig under sit ophold står til rådighed for sit arbejde, og som følge heraf udfører arbejdsrelaterede opgaver, kan opholdet ikke længere anses for et kortvarigt ophold på grund af ferie eller lignende.

Du sender årligt godt 1 mill. kr. B. Beløbet skulle ifølge dine oplysninger være lån til familiens underhold. Du må således have en indkomst af en anseelig størrelse.

G2 er en pyramide konstruktion, der genererer indkomst fra de underliggende lag. Du sidder i et af de øverste lag i pyramiden, hvilket er ensbetydende med, at der genereres indkomst til dig, uden at du behøver at være direkte involveret.

Desuden kan du have modtaget særskilt honorering fra diverse foredrag mv. både i Danmark og udlandet.

Selvom der automatisk genereres indkomst til dig uden, du nødvendigvis behøver at være direkte involveret, er det dog SkAT's opfattelse, at du nødvendigvis må udføre en eller anden form for arbejde, når du er i Danmark. Her tænkes bl.a. på foredrag, coaching, besvarelse af telefonopkald, besvarelse af mails, produktion af videomateriale mv.

Årsagen er, at vi har kunnet konstatere, at du og B er blevet Pris 1 i Danmark i januar 2009, og at du har holdt møder og coaching i Danmark i 2008, 2009 og 2010 (bilag 4). Vi har ikke kunnet gå længere tilbage i den offentlige kalender for G4, men vi kan ikke se, hvorfor dine erhvervsmæssige forhold skulle være anderledes i 2005 til 2007. (se eksempler i bilag 5. Det har ikke været muligt at gå længere tilbage på kalenderen fra juni/juli måned 2012, da der for bl.a. SKAT er blevet lukket for adgang. Der er nu kun adgang for medlemmer med et password.)

Det anses derfor ikke muligt, at du kan undgå at beskæftige dig med din virksomhed grundet det store antal dage, du opholder dig i Danmark, jfr. ovenstående.

SKAT har den 09.08.12 spurgt om, hvad dine ophold i Danmark er begrundet i, samt bedt om dokumentation og redegørelse for arbejde udført i Danmark samt indtægter heraf. Der er også spurgt til erhvervsmæssige aktiviteter i Y24-land, selvangivelser til Y24-land mv.

Du har jfr. brev dateret 29.08.12 fra advokat ikke ønsket at besvare spørgsmålene i brevet af 09.08.12.

Indkomstopgørelse:

SKAT har bedt dig om oplysninger omkring dine indkomstforhold i udlandet, herunder til Y24-land samt bedt dig om dokumentation for betalt skat i udlandet flere gange. Du har ikke dokumenteret dine indkomstforhold, og du har ikke dokumenteret at have betalt skat i udlandet.

Senest har du jfr. brev fra din advokat dateret 29.08.12 afvist at besvare SKAT's brev dateret 09.08.12 om oplysninger.

Vi må derfor fastsætte din indkomst skønsmæssigt. Skønnet foretages med udgangspunkt i de beløb, du har overført til Danmark eller anvendt / hævet i Danmark.

Der er foretaget overførsler fra F1-bank i Y24-land til B. Der er formentlig tale om din personlige konto, og ikke løn eller honorar fra din arbejdsgiver. I de fleste år er der tale om månedlige overførsler med faste beløb og ind imellem også "ekstra" overførsler. De fleste overførsler er i x-valtua, men enkelte er også foretaget i Dkr.

Desuden overføres til dækning af underskud i udlejningsvirksomheden 1.000 x-valtua til konto i F3-finans. Der er også tale om forholdsvis faste overførsler og i enkelte tilfælde overføres et større beløb.

Kreditkort oplysninger dækker almindeligt forekommende private udgifter, herunder brændstofudgifter og færge, ligesom der er en del kontante hævninger. Langt de fleste hævninger er i Y1-by-by og omegn.

SKAT har indkaldt dokumentation, men har ikke modtaget dokumentation for at du har betalt leje i Y24-land.

SKAT har fået oplyst, at du ikke betaler skat eller ejer et selskab i Y24-land, hvortil du har oplyst din adresse. Vi har også fået oplyst, at MP, som ejer et rækkehus på Y8-adresse har været fritaget for at medregne leje i perioden 05.04.03 - 05.04.05, forudsat der er tale om et møbleret værelse eller at lejen ikke overstiger 4.250 x-valtua pr. år. Du har fremsendt en lejekontrakt med en månedlig husleje på 1.500 x-valtua. Skat lægger ikke din bopæl i Y24-land til grund.

Konklusion:

Efter en samlet vurdering anser vi dig for fuldt skattepligtig til Danmark jævnfør kildeskattelovens § 1, stk. 1 nr. 1 for indtrådt senest 1. januar 2005, jfr. kildeskattelovens § 7. stk1. Det har den konsekvens, at du skal medregne hele din globalindkomst til Danmark, jfr. statsskattelovens § 4 stk. 1.

Årsagen hertil er, at du siden 2003 har haft bolig til rådighed hos B. Du har ikke kunnet dokumentere bopæl eller anden fast tilknytning til et andet land, og du har haft mange og lange ophold i Danmark. Det fører til den konklusion, at dine ophold i Danmark ikke har været af feriemæssig karakter, alene af den årsag at du ikke har opholdt dig i Danmark på ferie fra et andet land, men derimod har opholdt dig her, fordi du bor her.

Når der tillige henses til det antal dage, du har opholdt dig i Danmark, finder vi det overvejende sandsynligt, at du i et eller andet omfang har udført erhvervsmæssigt arbejde, når du var i Danmark.

Du har ikke ønsket at afgive oplysninger om dine erhvervsmæssige aktiviteter i Danmark, og vi har ikke oplysninger om disse for indkomstårene 2005 til 2007, men vi er bekendt med, at du genererer indkomst, som et af de øverste led i en pyramidekonstruktion, og det vil sige, at du generer indkomst uanset, hvor du befinder dig så længe dine underliggende niveauer i pyramiden er aktive. Disse indkomster er skattepligtige i Danmark, jfr. statsskattelovens § 4, når du anses for fuldt skattepligtig her, ligesom også indkomster optjent udenfor Danmark vil være skattepligtige her i landet.

Du har formentlig taget fuldt ophold allerede fra 2003, men af procesøkonomiske årsager anser vi dog først skattepligten for indtrådt fra 01.01.2005.

Grunden til at vi sætter skattepligten til det tidspunkt er, at vi har oplysninger om overførsler og ophold i Danmark fra det tidspunkt.

SKAT har valgt som minimum at anse overførslerne til Danmark som din skattepligtige personlige indkomst, selvom det ikke kan udelukkes, at indkomsten i virkeligheden er langt større.

På bilag 8, 9, 10 og 11 er der foretaget en opgørelse over overførsler for indkomstårene 2005 - 2011:

Du har ikke dokumenteret, at arbejdet er udført i udlandet, eller at du har betalt skat der, vi anser dig derfor ikke for berettiget til nogen form for lempelse (ligningslovens § 33).

SKAT anser det for groft uagtsomt eller med fortsæt, at du ikke har været ladet dig registrere som fuldt skattepligtig til Danmark og derfor ikke har medregnet din globalindkomst til Danmark, se nedenfor under frister.

B og de 3 mindste børn har flyttet adresse til Y25-land den 01.11.2011, hvor I sammen driver selskabet G1 , efterfølgende har den ældste søn også flyttet sin adresse til Y25-land i 2012, så hele familien er samlet i Y25-land.

Det fremgår af oplysninger om selskabet, at du er dansk statsborger og kommer fra Y1-by-by. (G1 - Commercial register and company data, jfr. bilag 4)."

Klagers opfattelse

Klageren har nedlagt følgende påstand:

"Klagers skatteansættelse for indkomståret 2005 nedsættes med kr. 1.279.531

Klagers skatteansættelse for indkomståret 2006 nedsættes med kr. 1.376.604

Klagers skatteansættelse for indkomståret 2007 nedsættes med kr. 1.173.415

Klagers skatteansættelse for indkomståret 2008 nedsættes med kr. 1.212.579

Klagers skatteansættelse for indkomståret 2009 nedsættes med kr. 1.104.511

Klagers skatteansættelse for indkomståret 2010 nedsættes med kr. 1.316.243

Klagers skatteansættelse for indkomståret 2011 nedsættes med kr. 387.972"

Til støtte for påstanden er der i klagen gjort følgende gældende:

"Det er klagers hovedanbringende, at klager ikke har været fuldt skattepligtig til Danmark i de omhandlede indkomstår, hvorfor de af SKAT opgjorte indkomster ikke er skattepligtige til Danmark.

…

1.2 Den juridiske betydning for "tilflytter-situationen"

Følgende fremgår af Skattedirektør KE's afgørelse vedrørende KS;

"Der ses ikke at foreligge praksis, hvor der er statueret fuld skattepligt efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, jævnfør § 7, stk. 1, med ophold her i landet af en varighed på mindre end 3 måneder, eller samlede ophold på under i alt 180 dage inden for et tidsrum af 12 måneder, hvis ikke der har været erhvervsmæssig beskæftigelse under opholdet i Danmark. Betydningen af den personlige tilknytning til Danmark, som at ægtefælle og børn bor her i landet, ses ikke i nogen afgørelser at være udslagsgivende, hvor der statueres fuld skattepligt til Danmark".

…

SKAT har således i forbindelse med denne afgørelse gennemgået praksis og fundet, at begrebet "centrum for livsinteresser" ikke har relevans for afgørelsen af, hvorvidt en skatteyder bliver fuldt skattepligtig efter KSL § 7.

Det er således ikke af juridisk relevans for afgørelsen af nærværende sag, at A og B efter samlivsophævelsen og separationen ikke er blevet skilt, ligesom det ikke har juridisk relevans for afgørelsen af nærværende sag, at B bor i Danmark med parrets fælles børn, og at B har haft egen bopæl i Danmark i de omhandlede indkomstår.

Afgørende er således alene, hvorvidt A er tilflyttet Danmark som følge af mængden af ophold i Danmark og det eventuelle erhvervsmæssige arbejde, A måtte have udført, når han har været til stede i Danmark, jf. nedenfor.

2. Erhvervelse af bopæl

Det følger af Den Juridiske Vejledning afsnit C,F.1.2.1.;

"I praksis vil skattepligten efter bopælskriteriet være afhængig af, om personen har rådighed over en helårsbolig her i landet. Udgangspunktet er, at en sådan rådighed vil være en nødvendig og samtidig en tilstrækkelig betingelse for at statuere bopæl."

Det gøres gældende, at denne formulering er i strid med gældende praksis. Det gøres således gældende, at det ikke er en tilstrækkelig betingelse for at statuere fuld skattepligt til Danmark, jf. KSL § 7, at skatteyder har rådighed over bopæl i Danmark.

Dette følger i øvrigt både af Den Juridiske Vejledning 1.2.2., hvoraf fremgår;

"Ægtefællerne skal hver især opfylde betingelserne for indtræden af skattepligt efter KSL § 7, stk. 1"

"Hvis personens ophold Danmark ikke overstiger de 3 måneder/180 dage indtræder skattepligten heller ikke for den pågældende person, selvom boligen benyttes som helårsbeboelse for ægtefællen. Hvis ægtefællen har erhvervet bolig her i landet, og den ene ægtefælle tager ophold her og dermed bliver fuldt skattepligtig, fører det ikke i sig selv til, at skattepligten også indtræder for den anden ægtefælle".

Det bemærkes yderligere, at A ikke har erhvervet fast bolig i Danmark.

Det forhold, at A´s ægtefælle selv har haft rådighed over helårsbolig i Danmark medfører ikke, at A også anses for at have rådighed over helårsbolig i Danmark med den konsekvens, at han som følge heraf bliver skattepligtig til Danmark.

Dette fremgår også direkte af afgørelsen vedrørende KS, hvor dennes ægtefælle erhvervede fast ejendom/bopæl i Danmark og tog ophold med parrets fælles børn i denne ejendom - uden at dette i sig selv medførte skattepligt for KS.

Det gøres på den baggrund gældende, at A ikke har erhvervet bopæl i Danmark og ej heller har haft rådighed over bopæl i Danmark med den følge, at der alene som følge heraf skulle indtræde fuld skattepligt.

3. Er der taget ophold ?

3.1. Betydningen af ægtefællens tilstedeværelse i Danmark

Det gøres overordnet set glædende, at det ved vurderingen af, om klager har taget ophold i Danmark i 2005 - eller på et senere tidspunkt - ikke har nogen betydning, at B havde fast bopæl i Danmark i 2005.

Helt overordnet har A og B ikke anset sig for at være "gift" i traditionel forstand, idet samlivet blev ophævet i forbindelse med A's fraflytning i 2000.

Yderligere følger det af Den Juridiske Vejledning afsnit C,F.1, at ægtefæller hver for sig skal opfylde betingelserne for indtræden af skattepligt i medfør af KSL § 7. Det følger videre, at selvom den ene ægtefælle måtte erhverve bopæl og tage ophold i Danmark, og dermed blive fuldt skattepligtig, så fører dette forhold i sig selv ikke til, at der indtræder fuld skattepligt for den anden ægtefælle.

Det har således ingen betydning for afgørelsen af, hvorvidt A har taget ophold i Danmark, at B har været fuldt skattepligtig til Danmark.

Relevant er det i stedet at se på antallet af dage, hvor A har opholdt sig i Danmark i de omhandlede indkomstår.

…

Som bilag 3 fremlægges opgørelse udarbejdet skønsmæssigt af A. Det bemærkes, at opgørelsen er udarbejdet til oplysning af det samlede ophold i Danmark og er udarbejdet på SKATs foranledning. Opgørelsen er således alene ment til at illustrere det samlede ophold i en måned/år, og er således ikke udtryk for, at de korrekte datoer er anført.

Med andre ord er de opholdstidspunkter, som A har angivet, behæftet med en væsentlig usikkerhed, hvilket skyldes det forhold, at der er tale om en rekonstruktion af nogle tidsmæssige omstændigheder, der var 7 år gamle. Endelig var det afgørende ikke at fastslå de konkrete datoer, men derimod at give SKAT et overblik over, hvor mange dage om måneden, A efter egen hukommelse kunne erindre, at han havde opholdt sig i Danmark i de omhandlede indkomstår.

Som bilag 4 fremlægges SKATs kalender over klagers påståede ophold i 2005 og 2006. Det bemærkes, at der tilsyneladende ikke er udarbejdet nogen kalender vedrørende de efterfølgende indkomstår.

Det fremgår af kalenderen, at SKATs registreringer bygger på 4 parametre;
1) de oplysninger, A har afgivet i bilag 4, 2) kreditkortoplysninger,
3) bankoplysninger, og 4) "sandsynligt ophold"

De oplysninger, A har afgivet i bilag 4 dækker over de samme opholdstidspunkter, som SKAT har beskrevet under kategorierne 2) og 3). Imidlertid er de angivne perioder for det samme ophold ikke de samme, hvilket skyldes, at A som ovenfor nævnt alene har udfærdiget sin første opgørelse skønsmæssigt baseret mest på hukommelsen og med det primære formål at oplyse SKAT om omfanget af dage i Danmark og ikke på hvilke datoer, disse besøg i Danmark har været foretaget.

Dette har imidlertid resulteret i, at de samme antal dage tælles med to gange; først som de dage, A selv har angivet (benævnt E) og bagefter som værende dage, som SKAT har fundet frem til via kreditkortoplysninger (benævnt K).

Der er imidlertid tale om den samme mængde dage, som dog som følge af ovenstående fejl ved angivelsen af datoer nu tæller med dobbelt.

…

Det fremgår af SKATs optælling i bilag 4, at der på baggrund af kreditkortoplysningerne og bankoplysningerne er grundlag for at anse A for at have opholdt sig i Danmark i følgende mængde;

Januar 2005: 9 dage
Februar 2005: 7 dage
Marts 2005: 13 dage
April 2005: 13 dage
Maj 2005: 14 dage
Juni 2005: 11 dage
Juli 2005: 7 dage
August 2005: 13 dage
September 2005: 11 dage
Oktober 2005: 6 dage
November 2005: 10 dage
December 2005: 7 dage

I alt har A ifølge kreditkortoplysninger og bankoplysninger opholdt sig i Danmark i 120 dage i 2005.

Det gøres gældende, at der ikke er grundlag for at medregne de dage, der er beskrevet med "E" og som beror på A's egne oplysninger, da disse er de samme dage, som fremgår under rubrik "K" og "B".

Det gøres ligeledes gældende, at der ikke er grundlag for at medtælle de dage, som SKAT blot anser for "sandsynligt ophold", jf. rubrik "S".

Denne mængde af ophold er ikke tilstrækkeligt til at statuere fuld skattepligt med henvisning til det antal dage, som KSL § 7 og praksis tillader for ophold i Danmark.

…

For 2006 ser regnestykket således ud (hvis man igen lægger SKATs opgørelse til grund, men dog fratrækker de dobbelte dage i rubrik "E" og de dage, som SKAT blot anser for "sandsynligt ophold"):

Januar 2006: 11 dage
Februar 2006: 10 dage
Marts 2006: 13 dage
April 2006: 10 dage
Maj 2006: 12 dage
Juni 2006: 12 dage
Juli 2006: 9 dage
August 2006: 15 dage
September 2006: 14 dage
Oktober 2006: 13 dage
November 2006: 17 dage
December 2006: 12 dage

Dette giver i alt 148 opholdsdage i Danmark i 2006.

Denne mængde af ophold er ikke tilstrækkeligt til at statuere fuld skattepligt med henvisning til det antal dage, som KSL § 7 og praksis tillader for ophold i Danmark.

4. De erhvervsmæssige forhold

Ophold under de 180 dage eller ubrudt ophold under 3 måneder udløser ikke skattepligt, såfremt opholdet har et "overvejende feriemæssigt præg". Som anført af SKAT accepteres det, at en person i mindre omfang udfører enkeltstående arbejdsopgaver uden at det kortvarige ophold derved mister sit præg af ferie eller lignende.

Således fremgår det af Den juridiske Vejledning;

"Skattepligten indtræder, hvis den pågældende indretter sig efter at skulle arbejde under længere ophold, fordi længden af opholdet sammenholdt med den arbejdsmæssige aktivitet fører til, at opholdet her i landet ikke længere anses for et kortvarigt ophold på grund af ferie eller lignende."

…

A har selv kunnet strukturere sin arbejdsindsats, herunder har han selv kunnet planlægge, hvor meget, han har villet arbejde og hvornår dette skulle ske. Baggrunden herfor er den naturlige, at A har været 100% provisionsaflønnet. Arbejdet har således kunnet stå på i perioder, hvor han har arbejdet meget, mens han i andre perioder har valgt at arbejde mindre.

Denne arbejdsmetode har medført, at A har haft mulighed for at opholde sig i Danmark i det beskrevne omfang, uden at det i disse perioder har været nødvendigt for ham at arbejde for organisationen.

Yderligere har A medvirket til at reklamere for organisationen G2.
…

A har alene opholdt sig i Danmark i det omfang, det er beskrevet ovenfor under pkt. 3.2.

Som følge af aflønningsformen i G2 og som følge af den vide mulighed for selv at strukturere og planlægge sin arbejdsdag og arbejdsmængde, har det været muligt for A at opholde sig i Danmark i de ovenfor angivne perioder uden at arbejde.

SKAT har fremlagt bilag 5 til kendelsen, der efter SKATs opfattelse illustrerer, at A har udført arbejde i Danmark. Det skal hertil blot bemærkes, at selv hvis man skulle være enig med SKAT i denne betragtning, så fremgår der alene oplysninger vedrørende indkomståret 2008 og fremefter. Der foreligger således intet i bilag 5 vedrørende indkomstårene 2005 - 2007…

Vedrørende omfanget af erhvervsudøvelsen bemærkes, at der alene er tale om 1 dag i 2008, 2 dage i 2009, 1 dag i 2010 og 4 dage i 2011.

Ifølge fast praksis - og afgørelsen fremlagt som bilag 2 - er dette langt fra tilstrækkeligt til at statuere skattepligt til Danmark.

Det gøres på den baggrund gældende, at det i Danmark udførte arbejde ikke er tilstrækkeligt til at anse A for fuldt skattepligtig til Danmark i de omhandlede indkomstår.
…

5. Øvrige forhold

SKAT har i kendelsen anført en lang række andre forhold, som skulle støtte
SKATs opfattelse af fuld skattepligt.

SKAT har blandt andet påpeget følgende momenter;

1. Ejerskab til dansk indregistreret bil
2. A har kautioneret for B's køb af hus
4. Manglende betaling for hotel, når A befandt sig i Danmark
5. Underhold af B

Det gøres helt overordnet set gældende, at disse momenter er ligegyldige for vurderingen af, om A måtte være fuldt skattepligtig til Danmark i de omhandlede indkomstår.

Således fremgår det af Den Juridiske Vejledning afsnit C,F.1.2.1 (jf. SKATs kendelse p. 13);

"Mere sekundære momenter, der afspejler en tilknytning til Danmark, fx ejerskab til en her i landet indregistreret bil, medlemskab af foreninger og lignende, tillægges ikke selvstændig betydning, men kan indgå i en samlet bedømmelse."

Som det ses af citatet, tillægges ingen af disse momenter selvstændig betydning. Momenter kan tillægges en "akkumulerende" betydning i tilfælde af, at skatteyder anses for at have bopæl til rådighed i Danmark. Momenter tillægges således ingen betydning for spørgsmålet om, i hvilket omfang skatteyder faktisk har opholdt sig i Danmark.
…

Baggrunden for disse subsidiære momenter er i øvrigt, at A har valgt at underholde B som følge af gensidig u-udtalt overenskomst.

A er ikke blevet pålagt børnebidrag, hustrubidrag eller lignende i forbindelse med separationen, men har i stedet foretaget det forsvarlige valg at give/låne penge til B til det løbende underhold. Baggrunden herfor har været delvist almindelig anstændighed og delvist stærke personlige årsager, herunder det forhold, at de på tidspunktet for A flytning til udlandet havde to børn sammen, som A i sagens natur gerne ville medvirke til - under betingelserne - at give den bedst mulige opvækst."

SKATs høringssvar i forbindelse med klagesagens behandling i Skatteankestyrelsen

SKAT har anført følgende:

"Faktiske forhold
Der er den 09.08.12 fremsendt en materialeindkaldelse med forskellige spørgsmål. Dette brev har A ikke ønsket at besvare jfr. brev af 29.08.12 fra advokat NN.

I dette brev spørges der bl.a. til kontoudtog for udenlandske konti, oplysninger om hvad ophold i Danmark er begrundet i, redegørelse for hvor A har boet under ophold i Danmark, ansættelsesaftaler/ kontrakter med G2 og deres samarbejdspartnere, redegørelse og dokumentation for arbejde udført i Danmark.

Desuden spørges til hvad arbejde i Y24-land består i, selvstændig virksomhed, selskaber mv. Dokumentation for, hvordan erhvervsmæssige aktiviteter drives i Y24-land, jfr. at det fremgår af den tilsendte lejekontrakt, at der ikke må drives erhverv fra ejendommen. Dokumentation for opsigelse af lejemål, dokumentation for registreret adresse i Y24-land og hvilke perioder, han har opholdt sig der, dokumentation for selvangivelser og årsopgørelser fra Y24-land, er han resident eller nonresident.

Desuden er der stillet enkelte andre spørgsmål. A har via sin advokat meddelt, at han ikke ønsker at besvare henvendelsen.

Supplerende bemærkninger til afsnit 1.1. Baggrunden i klagen:

Der henvises til artikel fra marts 2003 fundet på nettet (bilag 1 i bilagssamlingen) "A og B Pris 2 Achieved in 2002 Copenhagen, Denmark".

Her er omtalt starten på G2 Danmark. Interessen for G2 startede i 1997, hvor parret var henholdsvis 29 og 31 år gamle. Det anføres: " I september 1998 åbner G2 Danmark, og der kunne vi først rigtig få gang i forretningen. 6 måneder senere forlod A sit job som pensionschef i F6-bank ( F4-bank) og har siden arbejdet fuldtid med forretningen. I dag arbejder vi begge fuldtid med vores forretning og har en livsstil, vi kun havde drømt om. Vi holder ferie de ca. 13 uger om året, hvor vores børn har ferie, og langt de fleste dage når de kommer hjem fra skole er vi hjemme. Vi har et herligt og aktivt familieliv, hvor vi har mulighed for at være noget for hinanden, samt præge vores børn i den retning vi ønsker. Desuden har vi den mulighed at hele familien kan tage derhen i verden på ferie, vi skulle ønske. Børnenes ønsker såvel som vores ønsker.

Vi var 5 år om at blive Pris 2. "

I 2009 blev B og A Pris 1, Copenhagen Denmark, jfr. bilag 2. Det er toppen af G2's successkala.

A har forsøgt at få sin skattepligt til Danmark bragt til ophør i 2000, men det sker først 01.08.01, hvor familiens bolig er solgt, og virksomhedens blandet benyttede bil sælges også her. Han oplyser overfor skat, at han ikke har nogen indkomst i 2000 (side 4 i afgørelsen).

Kommentar til "enlig forsørger": Bilag 7 i bilagsmappen omhandler journal udarbejdet af ML, Y1-by kommune den 23.04.2003.
Bilaget er sendt af UO. Ansatte ved kommunen har notatpligt, og SKAT ser ingen grund til ikke at tro på den fremsendte journal.

Advokaten anfører på intet tidspunkt, at samlivet er ophørt.

Supplerende bemærkninger til Pkt. 3.2. Opgørelse af opholdsdage i klagen:
Der er ikke udarbejdet kalender for 2007 og frem, da SKAT har vurderet, at fuld skattepligt til Danmark er indtrådt i 2005. Det kan ikke afvises, at skattepligten er indtrådt allerede fra indkomståret 2003, men dette er ikke lagt til grund i sagen. (se afsnit 1.4. i afgørelsen).

På side 8 i klagen omtales opgørelsen af dage, og der henvises til bilag 4, det må være bilag 3 vedlagt klagen, der refereres til.

A er blevet bedt om at oplyse antale dage i Danmark, jfr. brev af 04.04.12, hvor SKAT har bedt A om at udfylde kalendere med hvilke dage, han er indrejst og udrejst af Danmark. Han har afleveret en opgørelse over, de dage, han har været i Danmark, jfr. bilag 6 (E - egne oplysninger) modtaget 02.07.12.

Det er SKATs opfattelse, at E (egne oplysninger) også skal medtages i opgørelsen over opholdsdage i Danmark. Det er også SKATs opfattelse, at disse dage ikke tæller med dobbelt, jfr. kalenderen, hvor der er flere bogstaver på samme dato, men kun talt med én gang. Der er også i flere tilfælde tale om dage med hævninger på bank eller kreditkort, hvor A ikke har registreret at have været i Danmark.

SKAT har desuden medtaget dage, hvor vi finder det overvejende sandsynligt, at der har været ophold i Danmark.

2005:
Advokaten har i marts 2005 opgjort antal dage med kreditkortoplysninger og bankoplysninger til 13. SKAT mener, det er 12 dage.

Den xx.xx.05 bliver hans søn NK født, det fremgår af kalenderen bilag 6, at han er i Danmark i en periode op til fødslen og umiddelbart efter, hvilket er meget naturligt, men han har ikke oplyst at være i Danmark den xx.xx.05.

Desuden har SKAT valgt at medtage hovedsagelig weekender og helligdage, hvor der er ophold både før og efter.

For at anskueliggøre dette har SKAT udarbejdet vedlagte kalender (bilag 13). Herpå er de gule markeringer dage, som er oplyst af A, men hvor der også er hævninger på bank eller med kreditkort (disse markeringer er sat på højkant i forlængelse af de røde streger, mens dage, hvor der ikke er hævninger er sat vandret). De tæller ikke med i opgørelsen, men for at anskueliggøre, at der ikke er datoer, der tæller med dobbelt.

Der kan herefter opstilles følgende oversigt:

Det fremgår af ovenstående, at der i alt er 153 dage, som er dokumenteret ved hævninger i bank eller anvendelse af kreditkort samt egne oplysninger. Hertil kommer dage, hvor det anses for sandsynligt, at der er ophold i Danmark - 78 dage. Der er ofte tale om weekender, evt. lidt forlænget samt helligdage (påske, pinse).

Det kan ikke udelukkes, at der har været ophold i Danmark, selvom der ikke er hævet penge.

2006:
Der er ikke anført K under 25.01. og 26.01., hvorfor der er 13 dage i januar 2006 med bank - og kreditkortoplysninger.

Den xx.xx.06 bliver hans søn IN født, det fremgår af kalenderen bilag 6, at han er i Danmark i en periode op til fødslen og umiddelbart efter, hvilket er meget naturligt, men han har ikke oplyst, at han er her i Danmark.

Der kan herefter opstilles følgende oversigt (se bilag 13):

Der er ingen ændringer i egne antal oplyste dage i Danmark i 2005 og 2006 i forhold til, at SKAT senere beder om oplysning om, hvilke konkrete dage, der er tale om. (jfr. side 7 i afgørelsen).

Det fremgår af ovenstående, at der i alt er 221 dage, som er dokumenteret ved hævninger i bank eller anvendelse af kreditkort samt egne oplysninger. Hertil kommer dage, hvor det anses for sandsynligt, at der er ophold i Danmark - 95 dage. Der er ofte tale om weekender eller få dage mellem hævninger. Der er tale om mange og lange ophold i Danmark.

Der kan godt være ophold i Danmark, uden der er hævet penge.

Kommentarer til Pkt. 4 Erhvervsmæssige forhold:
Det oplyses i klagen, at som antydet af SKAT har A's arbejde hovedsageligt bestået i at netværke og skabe kontakt til kunder. Han har medvirket til at opbygge disse netværk af sælgere, der efterfølgende har foretaget salg til de pågældende kunder.

"Det bemærkes blot for god ordens skyld, at der ikke er tale om en "pyramide-kontruktion", således om SKAT beskriver. Organisationen G2 og de ansatte lever alle af salg til kunder af x-produkter, og der sælges således produkter til slutbrugere på ganske almindelige vilkår.

Forskellen til pyramidespil og andre lignende - ulovlige - strukturer er således, at G2 har reel afsætning af produkter og reel omsætning. Det forhold, at der mellem de forskellige handelsled i G2-virksomheden afregnes provision for formidling af salg er ganske sædvanligt og gør ikke G2 - strukturen ulovlig eller dubiøs."

Det er SKATs opfattelse, at der er tale om Multi-Level Management, hvor kendetegnet er, at der opbygges et net af forhandlere, der sælger varer og erhverver nye forhandlere. Der er tale om flere led, som hver især genererer omsætning til led ovenover. SKAT har ikke hverken udtalt sig om, eller antydet, at der er tale om ulovlig virksomhed for G2's vedkommende.
…

SKATs vurdering af klagen

SKAT har tillagt følgende forhold betydning:

• B anskaffer en villa til 4.115.000 kr. den 29.08.03. Ejendommen belånes med realkreditlån for 3,3 mill. kr. og A kautionerer. B er på dagpenge i 2003 og er således afhængig af tilførsel af yderligere beløb for at få økonomien til at hænge sammen. Der er således bopæl til rådighed i Danmark. (afgørelsen side 3-4).

Parret får endnu 2 børn sammen i 2005 og 2006 (side 4 i afgørelsen).

Der overføres løbende beløb til underhold af B og deres fælles børn. Der er ændret forklaring undervejs fra lån, der forventes at blive tilbagebetalt, når huset bliver solgt til, at overførslerne dækker underhold, der ikke forventes at blive tilbagebetalt. (afgørelsen side 5 - 6 og bilag 9 og 10 i bilagsmappen).

Der er ikke indgået nogen låneaftaler med A.

SKAT anser det ikke for sædvanligt, at der efter samlivsophævelse og separation overføres væsentlige beløb fra den ene part til den anden, uden at der foreligger skriftlige aftaler herom.

Oplysning fra Y1-by kommune om, at B har oplyst, at hun flytter sammen med sin mand pr. 01.05.03 og derfor ikke længere er berettiget til børnetilskud. (bilag 7 i bilagsmapper + følgeskrivelse fra Y1-by kommune).

Det fremgår af bilag 1 og 2 i bilagsmappen, at der er tale om et fælles projekt for G2, både i artiklen om opnåelse af Pris 2, Danmark i 2002 og Pris 1, Danmark i 2009.

I artiklerne fra 2003 og 2009 optræder B og A som en velfungerende familie sammen med deres børn.

Separationen er ikke tillagt betydning i årene 2005 og frem (side 22 i afgørelsen). Advokaten anfører på intet tidspunkt, at samlivet er ophørt og nævner ikke, at de sammen får yderligere 2 børn sammen.

• Antallet af dage med ophold i Danmark opgøres på grundlag af de af SKAT opgjorte med både hævninger på banken og ved anvendelse af kreditkort, egne oplysninger om ophold i Danmark og dage, hvor det er sandsynligt, at der er ophold her, se opgørelse ovenfor og kalendere samt bilag 6 i bilagsmappen. Se også afgørelsen side 6 og frem.

• A ejer en bil indregistreret i Danmark, B er bruger. Den er indregistreret i perioden 18.09.06 - 20.04.11. Der er tale om en VW Multivan årgang 2005.

• Der holdes foredrag og coaching i Danmark. Der er tale om eksempler i bilagsmappen bilag 5, ikke en udtømmende liste. Det har ikke været muligt at gå længere tilbage end 2008. Desuden er hjemmesiden blevet lukket, så det nu kræver password for at komme ind. Dette er sket i den periode, hvor SKAT har bedt om oplysninger til sagen.

• Der er produceret videoer mv. sammen med UE, som stod for den danske afdeling (bilagsmappen bilag 3).

• Telefonnummer, der kan kontaktes (bilag 4 i bilagsmappen) for sønnens (NF) fodholdhold, er oplyst til +45…1. Hvis der skal ringes til udlandet skal der +0045 foran, dette er ikke anført.

• Antallet af dage med ophold her i Danmark sammenholdt med den forholdsvis store indtjening indikerer, at der ikke er tale om ophold i Danmark på grund af ferie eller lignende. Dette underbygges ligeledes af, at der holdes diverse foredrag og coaching i Danmark. Artiklerne under bilag 1 og bilag 2 refererer netop til "Copenhagen Denmark". Det er oplyst, at der er tale om provisionsløn, altså en løn, som er afhængig af omsætningens størrelse. Der er gået forholdsvis få år, inden A når op på højeste niveau - Pris 1. Det er SKATs opfattelse, at der nødvendigvis må være udført arbejde her i Danmark.

• SKAT har indhentet oplysninger fra Y24-land om, at A ikke er skattepligtig der. Desuden er det oplyst, at ejer af den ejendom, hvor han har tilmeldt sig, har bedt om fritagelse for beskatning af leje, et forhold der kræver, at huslejen er under 4.250 £ årligt. (bilag 12 i bilagsmappen). A har fremsendt en lejekontrakt med en månedlig husleje på 1.500 £, og betaling af husleje foregår ikke på en bankkonto og er ikke dokumenteret. (afgørelsen side 5). Det fremgår ikke af lejekontrakten, hvor mange kvm. af boligen, der lejes.

A har således ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at han reelt har bolig til rådighed i Y24-land.

Dette har han kunnet sandsynliggøre ved eksempelvis at fremsende de ønskede kontoudtog fra udenlandske banker, der dokumenterer, at han hæver til husleje og daglige fornødenheder i de perioder, han er i Y24-land.

I brev dateret 29.07.11 har SKAT bedt om oplysning of dokumentation for de perioder, hvor A har været i Danmark, eksempelvis flybillet, færgebillet mv. i perioden 2007 - 2009.

Det fremgår ikke af hævninger i banken eller på kreditkortoplysningerne helt tilbage til 2004 og frem, at der hæves penge til betaling af broafgift, tunnelkørsel mellem Y28-land og Y24-land, togbilletter eller flybilletter til Y24-land, til dokumentation af, at A er rejst fra Danmark til Y24-land.

• A har ikke dokumenteret skattepligt til et andet land.

• A har ikke dokumenteret, at han er på ferie i Danmark fra et andet land med fast bopæl og fra et andet land, hvortil han er skattepligtig.

• A køber 2 ejerlejligheder i Y1-by-by i 2007 tæt på B's bopæl. Disse er lejet ud. (afgørelsen side 4).

• Hele familien er efterfølgende flyttet til Y25-land, hvor A og B har stiftet et selskab. Villaen i Danmark er solgt i 2012.

SKAT har lagt en samlet vurdering af flere forhold til grund for at statuere fuld skattepligt til Danmark.

A har ved sin gøren og laden tilkendegivet, at han har bopæl her i Danmark og har til hensigt at have hjemsted her. Han har ikke dokumenteret at være skattepligtig til Y24-land eller et andet land, og han har ikke dokumenteret, at han er bosiddende i et andet land eller har anden fast tilknytning til et andet land. Han har ikke dokumenteret ikke at have arbejdet i Danmark.

Det er SKATs opfattelse, at hans mange og lange ophold i Danmark ikke har karakter af at være ferie eller lignende fra "et andet land", men derimod er udtryk for, at han rent faktisk har taget ophold her i landet som følge af, at han bor her.

Hvis der er bolig til rådighed i Danmark og der regelmæssigt udøves erhvervsmæssige aktiviteter her i landet, udgør det et tilstrækkeligt grundlag for at anse skattepligten for indtrådt i henhold til kildeskattelovens § 7 skt. 1. Dette sammenholdt med, at opholdene her i landet ikke har et overvejende feriemæssigt præg gør, at det medfører skattepligtens indtræden, når der er bolig til rådighed.

SKAT er her i juli 2013 blevet opmærksom på nogle yderligere artikeler på internettet.

Artikel fra august 2005 Multi-level marketing indeholder afsnittet Topdistributøren: MLM er køb, ikke salg. "For A har udviklet sin butik til at være en af de helt store i G2's regi. Ikke kun han selv, men også hustruen B lever af virksomheden i dag. " Vi har omkring 30.000 mennesker i vores netværk i dag. En stor del i Danmark, naturligvis, men også rigtigt mange i både Y24-land og Tyskland," fortæller han."

"G2 har i dag 50 mennesker ansat på det danske hovedkontor på Y11-adresse i Y10-by."

LL skriver bl.a. i 2007: "x-magasin bragte "helt tilbage" i efteråret 2005 en artikel med overskriften "Multi Level Marketing - familiens ….?"

"Samtidig et fornuftigt interview med en af danmarks største networkere, A fra G2."

Artikel fra 04.09.2011 skrevet af JJ fra G6 omtaler også A og G2.

Wrote in message den 04.10.03 af LR: omtaler både JJ, der tjener 250.000 kr. om måneden på G2 og A, der tjener godt 300.000 kr. om måneden på G2.

Det er SKATs opfattelse at disse artikler er med til at sandsynliggøre, at A sammen med sin hustru arbejder aktivt i Danmark og sandsynligvis har gjort det helt tilbage til 2003.

Bemærkninger til bilag 2 indsendt af advokaten til klagen:

"Der ses ikke at foreligge praksis, hvor der er statueret fuld skattepligt efter kildeskattelovens § 1 stk. 1 nr. 1., jævnfør § 7 stk. 1, med ophold her i landet af en varighed på mindre end 3 måneder, eller samlede ophold på under i alt 180 dage inden for et tidsrum af 12 måneder, hvis ikke der har været erhvervsmæssig beskæftigelse under opholdet i Danmark. Betydningen af den personlige tilknytning til Danmark, som at ægtefælle og børn bor her i landet, ses ikke i nogen afgørelser at være udslagsgivende, hvor der statueres fuld skattepligt til Danmark."

Det er SKATs opfattelse, at sagen omtalt i bilag 2 adskiller sig fra denne sag ved, at personen i bilag 2 har bopæl i udlandet og er skattepligtig til et andet land. A har netop ikke dokumenteret at være skattepligtig til et andet land og ej heller dokumenteret at have bopæl der, jfr. at han ikke har dokumenteret at have betalt husleje der, eller ved fremsendelse af kontoudtog har dokumenteret, at han rent faktisk opholder sig i Y24-land.

Der er i sagen under bilag 2 tale om, at der ikke er udført arbejde i Danmark i perioden 2007 - 2008, og at der i 2009 er tale om ét enkelt møde i Danmark af en varighed af ca. 3 kvarter, og rejsen blev betalt af arbejdsgiver.
Dette er sammenholdt med, at der er ophold under 180 dage i Danmark.

I A's tilfælde er det SKATs opfattelse, at der ikke i overvejende grad er tale om ferie i Danmark, men at der er tale om ophold, der er nødvendiggort af en regelmæssig (løbende) personlig varetagelse af indtægtsgivende erhverv, f.eks coaching, netværksmøder og foredrag i Danmark.

SKAT ser afgørelsen i bilag 2 således, at betingelsen for at statuere fuld skattepligt til Danmark er, at der er arbejdet her i ikke uvæsentligt omfang eller at der er ophold her i Danmark i mere end 180 dage indenfor 12 måneder eller ophold i sammenhæng på over 3 måneder.

SKAT mener, at der både er ophold her i Danmark, der overstiger 180 dage i både 2005 og 2006 og, at der er aktiviteter, der specifikt er rettet mod Danmark for at opnå titlen Pris 2, Danmark i 2002 og Pris 1, Danmark i 2009.

SKAT indstiller, at ansættelsen fastholdes i sin helhed."

Klagerens bemærkninger til SKATs høringssvar i klagesagen
Klageren har anført følgende:

"Det må lægges til grund, at sagen skal behandles efter KSL § 7 som en såkaldt "tilflyttersag". Således er der enighed i sagen om, at A fraflyttede Danmark i skattemæssig henseende i 2001 og således ikke har været skattepligtig til Danmark i årene 2002, 2003 og 2004, jf. udtalelsens side 2.

Det fremgår da også af den påklagede kendelse p. 24 under "Konklusion", at SKAT træffer afgørelsen om genindtræden af skattepligt for klager i medfør af KSL § 7.

Der synes således at være enighed om dette forhold.

SKAT anfører i høringssvaret, at det i klagen ikke anføres, at samlivet skulle være ophørt. Dette er ikke korrekt, idet det fremgår (både af tidligere korrespondance med SKAT og) af klageskrivelsen p. 3 nederst, at A flyttede til udlandet, og at samlivet derved naturligvis er ophørt.

I udtalelses side 11, 3. afsnit skriver SKAT, at der skulle være skiftet forklaring, idet det først skulle være forklaret, at der var tale om et lån, der skal tilbagebetales, når huset sælges, mens det senere skulle være blevet forklaret, at overførslerne dækker underhold.

Dette er ikke korrekt.

A har hele tiden forklaret, at pengene blev overført som et lån til B med henblik på, at hun kunne anvende pengene til hendes eget underhold. A har forklaret, at han ikke længere har tiltro til, at B kan tilbagebetale pengene, hvilket skyldes, at B skulle tilbagebetale pengene, når hun fik solgt huset.

Da A påbegyndte udbetalingen at lånene, var huset meget værd, og det blev på et tidspunkt vurderet til 8,5 mio. kr., hvorfor A ikke ar i tvivl om, at han nok skulle få penge tilbage.

Da A i 2012 oplyste til SKAT, at han ikke længere havde tiltro til, at han kunne få lånet tilbagebetalt, skyldtes dette, at huset grundet finanskrisen ikke kunne sælges, og at huset i øvrigt var faldet gevaldigt i pris fra de forventede 8,5 mio. kr. til en salgssum på 4,5 mio. kr.

Dette ændrer imidlertid ikke på, at der stedse har været tale om et lån, og at både A og B stedse har forklaret, at der er tale om et lån.

A har arbejdet næsten udelukkende i Y30-land, Y31-land og Y32-land. Dette faktum er også baggrunden for, at A fik huslejenedsættelse på sit lejemål i Y24-land, idet hans arbejdsmæssige rejseaktivitet i rundt om i Y24-land, og i Y30-land, Y31-land og Y32-land gjorde, at han ikke opholdt sig hele tiden i lejemålet.

Om dette måtte være forklaringen på, at udlejer ikke har ladet sig beskatte at lejeindtægten, kan klager ikke svare på. Det ses ikke at være undersøgt, om klagers udlejer i Y24-land er blevet skattemæssigt forhøjet som følge af at have modtaget lejeindtægter fra klager, men det kan objektivt konstateres, at udlejer insisterede på at modtage lejebetaling i kontanter.

Hvor stort at beløb, udlejer herefter har valgt at informere de Y24-landske skattemyndigheder om eller hvilken dokumentation hun i øvrigt måtte have tilsendt de Y24-landske skattemyndigheder er ikke klager bekendt.

Vedrørende udøvelse af erhvervsmæssig aktivitet i Danmark, gøres det gældende, at A har udøvet sin erhvervsmæssige aktivitet udenfor Danmark.

Som bilag 3 har SKAT fremlagt en række udskrifter, der dokumenteret, at A har medvirket i en række videoer. Dette dokumentere imidlertid ikke, at der har været erhvervsmæssig udøvelse i Danmark, og det bemærkes i samme forbindelse, at SKATs materiale alene viser videoer fra 2010 og fremefter.

Vedrørende bilag 2-4 bemærkes, at B ikke er og aldrig har udført arbejde for G2 siden hun blev separeret fra A.

Det var netop i forbindelse med separationen, at det blev aftalt, at A skulle vedblive at arbejde i G2 (med deraf følgende indtjeningspotentiale) mens han til gengæld skulle låne B penge til hendes løbende underhold.

Når det af bilag 2 og 3 fremgår, at B har været med i G2, er dette alene i reklamemæssigt øjemed for at illustrere den perfekte familie og at få G2 til at fremstå som en attraktiv virksomhed.

Det er således alene A, der har udført arbejde i dette regi.

SKAT har i udtalelsen refereret til en række yderligere artikler, som klager ikke har modtaget kopi af, og som klager derfor ikke kan kommentere. At det referat, SKAT har lavet af artiklerne, kan det dog udledes, at artiklerne ikke dokumenterer eller blot sandsynliggør, at arbejdet har været udført i Danmark.

Endelig bemærkes, at det fremgår af bilag 2 p. 5, at A er Pris 1 i Y24-land…"

Klagerens bemærkninger til Skatteankestyrelsens kontormødereferat
Klageren har anført følgende:

"Skatteankestyrelsen spurgte på mødet til B's engagement i G2. Det kan i overensstemmelse med det tidligere oplyste oplyses, at B og A ved separationen blev enige om, at A fortsatte med "ydernummeret" i G2 og at han således kunne drive virksomheden alene efter separationen og fraflytningen.

Efter dette tidspunkt har B ikke haft nogen aktiv rolle i G2.

SKAT har fremlagt en artikel fra 2003, hvor B og A fremstår som et perfekt glansbillede af et lykkeligt ægtepar. Artiklen er skrevet i "vi" form, hvilket kan efterlade det indtryk, at parret var sammen og var fælles om at drive virksomheden.

G2 er et Y33-landske koncept og artiklen er en reklame for konceptet. Artiklen dækker ikke over virkelighedens verden, og B's rolle kan sammenlignes med, at SL til repræsentative formål også tager hans hustru med. Dette gør i sagens natur ikke SL's hustru til aktiv politiker.

Der var som sagt tale om en Y33-landske reklame, der skulle medføre, at flere ville interessere sig for G2 konceptet. Reklamen kunne derfor dårligt beskrive, at A var separeret fra B og reklamen kunne dårligt beskrive, at A boede i Y21-by hos en kvindelig tidligere G2 kollega...

Det foreligger ikke dokumentation for betaling af leje til den kvindelige tidligere G2-kollega.
…

Der er enighed om, at spørgsmålet om klagers skattepligt skal afgøres efter KSL § 7. Det er således afgørende at finde ud af, i hvilket omfang SKAT har dokumenteret at klager har opholdt sig i Danmark og i hvilket omfang klager måtte have udført erhvervsmæssigt arbejde, når han har opholdt sig i Danmark.

Det bemærkes, at det er SKAT, der har bevisbyrden for, at klager har opholdt sig i Danmark i et omfang, der statuerer fuld skattepligt herunder er det SKAT, der har bevisbyrden for, at klager har udført erhvervsmæssigt arbejde i Danmark, såfremt antallet af opholdsdage ikke i sig selv medfører fuld skattepligt.

SKAT har fremlagt en mængde materiale til bevis herfor, jf. kendelsens side 7 ff. Jeg vil i det følgende kommentere dette materiale. Derefter vil jeg opgøre, i hvilket omfang SKAT måtte have påvist ophold hhv. erhvervsmæssig aktivitet i Danmark.
…

Vedrørende dokumentationen i SKATs kendelse

SKAT har i kendelsen p. 7f. beskrevet en række bilag, der er fremlagt for at illustrere omfanget af klagers ophold i Danmark.

Det skal erindres, at SKAT har anset klager for at være fuldt skattepligtig fra 1. januar 2005. SKAT skal således påvise, at klagers forhold i 2005 kan medføre fuld skattepligt.

Bilag 1 - artikel fra 2003

Artiklen er som nævnt fra 2003. Artiklen siger således intet om klagers ophold i 2005, hvor SKAT påstår, at fuld skattepligt indtræder. Allerede af denne grund er bilaget ikke relevant for vurderingen af, om der er indtrådt fuld skattepligt til Danmark i 2005.

Artiklen er i øvrigt ikke illustrativ for klagers privatliv, jf. beskrivelsen på forrige side.

Bilag 2 - artikel fra 2009

Der henvises i det hele til ovenstående artikel fra 2003.

Bilag 3 - videoer produceret i 2010

Det er korrekt, at A har medvirket i en række erhvervsmæssige videoer produceret i 2010-2012.

Dette illustrerer imidlertid intet om, hvor A har opholdt sig i 2005 eller 2006, 5 år før produktionen af videoen.

Videoerne synes således ganske irrelevante for afgørelsen af sagen.
…

Bilag 4 - udskrifter

Disse udskrifter relaterer sig til 2010, hvilket på ingen måde er illustrativt for, hvor klager har opholdt sig i 2005 og 2006.

Bilaget synes således irrelevant for sagens afgørelse.

Bilag 5 - deltagelse i møder i Danmark

Bilaget illustrerer, at A har arbejdet i Danmark to gange i 2009 og et antal gange i de efterfølgende 3 år.

Bilaget illustrerer intet om, hvor A har opholdt sig i 2005 eller 2006. Bilaget synes således irrelevant for sagens afgørelse.

Vedrørende ophold i Danmark

I henhold til KSL § 7 skal klager enten have opholdt sig i Danmark i et uafbrudt ophold på mere end 3 måneder eller samlet have opholdt sig i mere end 180 dage inden for et tidsrum på 12 måneder. Hvis skatteyder har opholdt sig i Danmark i et omfang større end dette, vil han blive fuldt skattepligtig allerede af denne grund, og det vil ikke være relevant at drøfte, hvorvidt skatteyder har arbejdet mens han har opholdt sig i Danmark.

Klager har på intet tidspunkt opholdt sig i Danmark i mere end 3 måneders ubrudt ophold. Dette har SKAT da heller ikke gjort gældende. Tilbage står derfor alene spørgsmålet om, hvorvidt klager har opholdt sig i Danmark i mere end 180 dage inden for en 12 måneders periode.

Det er SKAT, der har bevisbyrden for, at A har opholdt sig i Danmark i dette omfang.

Denne bevisbyrde er ikke løftet.
…

Klager har i forbindelse med sagens opstart lavet en skønsmæssig oversigt over ophold i Danmark (denne er fremlagt som sagens bilag 3). Da denne blev fremsendt til SKAT blev det tydeligt gjort klart, at der var tale om en skønsmæssig oversigt, der var baseret på hukommelsen og som alene var blevet udarbejdet for at give en indikation på omfanget af klagers ophold i Danmark.

Uanset disse tydelige forbehold, har SKAT valgt at behandle opgørelsen som om den repræsenterer fakta, og SKAT medtæller i deres opgørelser (herunder den som bilag 4 fremlagte opgørelse) derfor konsekvent de dage, som fremgår af denne skønsmæssige oversigt.
…

SKAT har i høringssvaret opstillet en revideret opgørelse over de dage, som SKAT nu lægger til grund, at klager har opholdt sig i Danmark. Opgørelsen er i al væsentlighed den samme som den oprindelige opgørelse.

Opgørelsen bygger på 1) dage markeret med rødt, hvor det af bankkonto eller kreditkort kan udledes, at klager skulle have været i Danmark, 2) dage markeret med gult, hvor klager efter sine egne oplysninger skulle have været i Danmark, og 3) dage markeret med blåt, hvor SKAT finder det sandsynligt, at klager skulle have opholdt sig i Danmark.

Jeg skal i det følgende adressere hver af de tre kategorier:

1) Dage markeret med rødt baseret på bank eller kreditkortoplysninger

SKAT har medtaget disse dage som følge af, at SKAT via bankoplysninger eller kreditkortoplysninger mener at kunne udlede, at klager skulle have opholdt sig i Danmark.

Det bemærkes, at det er klager selv, der frivilligt har sendt disse oplysninger til SKAT.

Jeg har gennemgået de kreditkortudskrifter, som SKAT har anvendt og de udskrifter af min klients bankkonto. Det kan konstateres, at opgørelsen er fejlbehæftet og således ikke retvisende. Dette kan muligvis også forklare, hvorfor det antal, SKAT har optalt i kendelsen ikke stemmer overens med det antal dage, SKAT i høringssvaret mener, at klager har opholdt sig i Danmark som følge af bankoplysningerne.

Det kan således konstateres, at SKAT selv ændrer antallet af opholdsdage m.v. alene ved at gennemgå det samme bilagsmateriale igen.

Som eksempel på fejlregistrering kan nævnes, at SKAT anfører, at der er brugt enten bank eller kreditkort den 25. januar. Dette er imidlertid ikke tilfældet ifølge det materiale, klager er i besiddelse af.

Yderligere kan der henvises til, at SKAT har medtaget en opholdsdag den 30. marts, hvilket skyldes, at der på klagers konto er hævet 84 Euro. Man hæver ikke Euro til brug for ophold i Danmark. Hævningen er foretaget i et EU-land, hvor der anvendes Euro. Denne dato skal således heller ikke indgå i antallet af opholdsdage.

Endelig bemærkes, at det ikke fremgår af SKATs opgørelse, hvilke af de omhandlede køb, der kan være foretaget over internettet. Eksempelvis har klager købt flybillet med G7, hvilket naturligt kan være foregået over internettet og således være foregået fra udlandet. Af kreditkortoplysningerne eller bankoplysningerne vil det imidlertid altid fremgå hvor modtageren af beløbet bor det er dette, SKAT benævner "forretningsby".

Når SKAT har konstateret, at der er angivet Y18 ud for købet af flybillet hos G7, så har man samtidig taget dette til indtægt for, at klager har fysisk været i Y18 og købe flybilletten. Men eftersom modtageren af beløbet altid anføres med sit hjemsted, er dette ikke nødvendigvis en korrekt konklusion. Man kan således helt generelt ikke se af SKAT' s opgørelse, om der er tale om internetkøb eller ej.
…

2) Dage markeret med gult - baseret på klagers eget overordnede skøn

Som der tidligere er redegjort for, har klager oprindeligt lavet en skønsmæssig opgørelse over opholdet i Danmark. Dette var i forbindelse med SKATs materieindkaldelser, og opgørelsen blev lavet for at give SKAT et indtryk at mængden af ophold i Danmark.

De datoer, som klager har redegjort for (og som er markeret med gult) er i et stort omfang datoer, som SKAT ikke har kunnet verificere vha. bankeller kreditkortoplysninger, og dette skyldes formentlig, at klager ikke har været i landet i de perioder, der er markeret med gult.

De dage, der er markeret med gult (uden også at være markeret med rødt) skal således ikke medtælles, da disse dage i meget stort omfang dækker over andre dage, som faktisk er markeret med rødt.

Et eksempel herpå er 22-26. februar, hvor SKAT mener at have dokumenteret ophold i 3 dage, og hvor klager har oplyst at han mente at have opholdt sig i Danmark i 4 dage. De 4 dage, som klager mente var hans ophold i Danmark dækker naturligvis over de dage, hvor han har været her, og det kan (med udskrifter fra bankkonto og kreditkort) vises, at klager har været her 22., 23., og 24. februar.

De 4 opholdsdage, som klager tidligere har skønnet, er således 22.-25. februar.

Imidlertid medfører SKATs måde at opgøre opholdsdage på, at der "opstår" 5 dages ophold. Heraf kan ses, at de med gult markerede dage reelt dækker over dage, som i forvejen er markeret med rødt.
SKATs opgørelsesmetode medfører således, at der "opstår" ekstra opholdsdage nemlig i alt 5 uanset at SKAT kun har dokumenteret de 3 og uanset at klager har opgjort antallet til 4.

De med gult markerede datoer kan således ikke tillægges vægt.

3) Dage markeret med blåt hvor SKAT finder ophold "sandsynligt"

Det er SKAT, der har bevisbyrden for omfanget af klagers ophold i Danmark.

De med blåt markerede datoer er datoer, hvor der ikke foreligger nogen form for dokumentation for ophold i Danmark.

SKAT har blot henvist til, at man finder det "sandsynligt", at klager har været i Danmark i de pågældende dage. Dette er ikke tilstrækkeligt til at løfte bevisbyrden for ophold på de pågældende dage.

Hvis dette måtte være tilstrækkeligt bevis, så gøres det hermed gældende, at klager finder det sandsynligt, at han ikke har opholdt sig i Danmark på de pågældende dage. Hermed vil bevisbyrden (der dog ikke påhviler klager) ligeledes være løftet!

De med blåt markerede datoer kan ikke tillægges vægt.

Konklusion vedrørende ophold i Danmark

Det gøres overordnet gældende, at antallet af opholdsdage maksimalt kan udgøre de dage, som SKAT har markeret med rødt i det omhandlede bilag.

Det er klagers opfattelse, at der kan stilles spørgsmålstegn også ved dette antal, da det underliggende bilagsmateriale ikke i alle fald støtter, at klager har opholdt sig i Danmark på de pågældende dage.

Klager vil imidlertid af ressourcemæssige årsager ikke forholde sig dybdegående til samtlige transaktioner, som SKAT har medregnet og markeret med rødt. Dette skyldes for det første en ressourcemæssig prioritering og for det andet, at antallet af dage markeret med rødt ifølge SKATs egen optælling udgør 120 dage i 2005 og 150 dage i 2006.

Klager har således ikke opholdt sig 3 måneder uafbrudt i Danmark, og klager har ikke opholdt sig i Danmark i mere end 180 dage på en 12 måneders periode.

Klager kan derfor ikke blive skattepligtig til Danmark alene som følge af antallet af (påståede) opholdsdage.

SKAT synes også implicit enig heri, idet SKAT jo selv adresserer klagers erhvervsmæssige forhold til støtte for skattepligten. Klagers erhvervsmæssige aktivitet i Danmark i opholds-dagene er jo alene relevant, hvis klager ikke allerede som følge af antallet af opholdsdage er fuldt skattepligtig til Danmark.

Eftersom antallet af opholdsdage ikke overstiger det "tilladte" og eftersom antallet af opholdsdage i sig selv ikke medfører fuld skattepligt for klager, bliver det relevant at se på, i hvilket omfang, klager har udført erhvervsmæssig aktivitet mens han har befundet sig i Danmark.

Dette vil blive behandlet umiddelbart nedenfor.

Vedrørende arbejde udført under ophold i Danmark

Det er SKAT, der skal bevise, at klager har udført arbejde i Danmark på de dage, hvor SKAT påstår, at klager har opholdt sig i Danmark.

Der er enighed mellem klager og SKAT om, at klagers væsentligste aktivitet er at oparbejde og udvikle netværk med henblik på distribution og salg. Dette er arbejde, som kan udføres fra en computer og en telefon uden tilknytning til noget fast geografisk sted. Der er således intet i klagers arbejdsform der tilsiger, at han har haft nødvendigt at arbejde, når han har befundet sig i Danmark.

Der er også enighed om, at klager er provisionslønnet. Klager har således selv mulighed for at planlægge sit arbejde herunder hvor og hvornår arbejdet skal udføres. Klager har ikke nogen formel chef, og han er ikke underlagt nogen bestemt arbejdstid eller arbejdsomfang. Disse forhold har gjort, at der heller ikke er noget i klagers aflønningsform som tilsiger, at han har haft nødvendigt at arbejde, når han har befundet sig i Danmark.

Klagers aflønningsstruktur støtter derimod, at klager ikke har arbejdet i Danmark.

Således beskriver SKAT i høringssvarets side 4 (korrekt), at klagers løn kommer fra

"flere led, som hver især genererer omsætning til led ovenover"

Ligesom SKAT i den påklagede kendelse p. 22 konkluderer, at

"G2 er en pyramide konstruktion, der genererer indkomst fra de underliggende lag. Du sidder i et af de øverste lag i pyramiden, hvilket er ensbetydende med, at der genereres indkomst til dig, uden at du behøver være direkte involveret".

Klagers indkomst er således uafhængig af, om der reelt udføres arbejde i et givent omfang, idet klager bliver aflønnet af den omsætning, der genereres af led under ham. Eller med andre ord har det været muligt for klager at opretholde en stor indkomst som følge af disse underliggende leds omsætning og klager har således kunnet have en stor indtjening uanset at der har været perioder, hvor han reelt ikke har arbejdet så meget, som han måske har gjort tidligere.

Disse forhold støtter således, at klager har kunnet have en stor indtjening selvom han ikke har arbejdet, mens han fysisk var været i Danmark.

…

Det bemærkes, at SKAT alene har fremlagt dokumentation for, at klager har arbejdet i Danmark i 2008 og fremefter, og det alene i det omfang, der er skitseret i kendelsens side 8. Det vil sige, at SKAT har dokumenteret, at klager har arbejdet i Danmark i

2008: 1 dag

2009: 2 dage

2010: 1 dag

2011: 3 dage

2012: 1 dag

Dette er ikke tilstrækkeligt til at statuere fuld skattepligt for disse indkomstår.

Og dette er slet ikke tilstrækkeligt til at statuere fuld skattepligt for indkomståret 2005!

Det kan konkluderes, at SKAT ikke har fremlagt nogen som helst form for dokumentation for, at klager har arbejdet i Danmark i 2005. SKATs argumentation omkring arbejde udført i Danmark i 2005 er fuldstændig udokumenteret, hvilket SKATs egen begrundelse i kendelsen da også direkte viser, idet man alene henviser til, at klagers indtjening

"Antallet af dage med ophold her i Danmark sammenholdt med den forholdsvis store indtjening indikerer, at der ikke er tale om ophold i Danmark på grund af ferie eller lignende"

SKATs begrundelse bygger således udelukkende på indikationer.

Og konklusionen på disse indikationer er i øvrigt i direkte modstrid med det faktum, at SKAT selv erklærer sig enig i, at klagers indtjening kommer automatisk fra de underliggende lag i "pyramiden". Dette faktum viser jo netop, at klager ikke har haft nødvendigt at arbejde for at kunne generere den store indtjening og dermed er der ikke grundlag for netop at bruge den store indtjening som argument for, at der skulle have været erhvervsmæssig aktivitet i Danmark.

Forudsætningen for "indikationen" er således også forkert både ifølge klagers opfattelse og ifølge SKATs egen beskrivelse af indtjeningsgrundlaget.
…

Vedrørende grov uagtsomhed, jf. SKFVL § 27 stk. 1, nr. 5

SKAT har fundet, at klager har handlet groft uagtsomt ved ikke at have selvangivet sig som værende fuldt skattepligtig for 2005 og fremefter.

Det bestrides, at der skulle foreligge et groft uagtsomt forhold. Der er derfor ikke grundlag for at foretage en ændring af skatteansættelsen for 2005-2008.

Som beskrevet af SKAT i kendelsens p. 26 forudsætter anvendelsen af SKFVL § 27 stk. 1 nr. 5, at der foreligger et strafbart forhold. Anvendelsen af bestemmelsen forudsætter således, at klager vidste eller burde have vidst, at han var skattepligtig til Danmark i 2005 og fremefter.

Dette bestrides.

Der er som tidligere nævnt tale om en tilflyttersag. Spørgsmålet om anvendelsen af bestemmelsen skal således foretages ud fra, om A vidste eller burde have vidst, at de faktiske forhold (som der heller ikke er enighed om) ville medføre fuld skattepligt. Med andre ord forudsætter anvendelsen af bestemmelsen, at A kendte til praksis vedrørende KSL § 7 og deraf kunne udlede, at han ville være fuldt skattepligtig.

Vedrørende de faktiske omstændigheder

Klager har alene været i Danmark i et omfang, der er mindre end hvad SKAT går ud fra.

Klager har ikke arbejdet i Danmark i det omfang, han har befundet sig i Danmark.

Det bemærkes i den forbindelse, at det er fuldstændigt udokumenteret, at klager har udført arbejde i Danmark i 2005-2008, som er de relevante år for anvendelsen af KSL § 7.

Det må derfor ved vurderingen af anvendelsesområdet for SKFVL § 27 stk. 1 nr. 5 lægges til grund, at klager ikke har udført arbejde i Danmark i de omhandlede indkomstår.

Der har derfor heller ikke været grundlag for at A skulle anse sig for fuldt skattepligtig. Han kan derfor ikke have handlet forsætligt, og han kan ikke have handlet groft uagtsomt ved at undlade at selvangive sig i en situation, hvor han ikke var forpligtet til at selvangive sig.

Der kan definitorisk ikke være et groft uagtsomt forhold i et tilfælde, hvor der ikke er udført arbejde i Danmark, og hvor SKAT ikke har dokumenteret, at klagers fulde skattepligt er indtrådt alene som følge af omfanget af ophold, og hvor SKAT ikke har dokumenteret, at der i 2005 har været udført arbejde i Danmark.
…

Vedrørende praksis efter KSL § 7

Praksis efter KSL § 7 er alene relevant, såfremt der måtte foreligge dokumentation for, at klager har udført erhvervsmæssigt arbejde i Danmark, idet der ikke er grundlag for at anse klager for at have opholdt sig i Danmark i et omfang, der i sig selv skulle kunne begrunde skattepligt.

Praksis efter KSL § 7 har længe været tvivlsom og rækkevidden af bestemmelsen og den bagvedliggende praksis har ikke været éntydig.

Klager har således ikke kunnet konkludere noget ud fra denne praksis.

Det bemærkes, at det først er for 2008, at SKAT har dokumenteret, at klager har udført arbejde i Danmark. 2008 er det eneste indkomstår, der er omfattet af anvendelsen af SKFVL § 27 stk. 1., nr. 5.

Klager har arbejdet 1 enkelt dag i Danmark i 2008.

På baggrund af praksis vedrørende KSL § 7 gøres det gældende, at 1 dags arbejde ikke er tilstrækkeligt til at statuere fuld skattepligt. Der er således intet materielt grundlag for at foretage den omhandlede ændring af skatteansættelsen for 2008, hvorfor der i sagens natur heller ikke kan være handlet groft uagtsomt.

Videre gøres det gældende, at selvom det (uvist hvordan og på hvilket grundlag) på et senere tidspunkt måtte blive lagt til grund, at klager skulle have arbejdet i Danmark i et større omfang, så er dette (på nuværende tidspunkt uvisse) omfang ikke af en sådan karakter, at det på baggrund af daværende praksis efter KSL § 7 måtte have stået klager klart, at praksis ville medføre fuld skattepligt. Dette synspunkt kan i realiteten først behandles yderligere, når klager har fået besked om, i hvilket konkret omfang SKAT eller Skatteankestyrelsen mener, at klager skulle have udført arbejde i Danmark i 2008 dvs. når det står klager klart, hvor mange dage i 2008 man måtte finde, at han har arbejdet i Danmark.

Det er jo netop først på dette tidspunkt, man kan vurdere, om det har været groft uagtsomt, at klager ikke indså han var fuldt skattepligtig således vil vurderingen af den grove uagtsomhed naturligvis afhænge af, om man måtte anse klager for at have arbejdet i Danmark i 10 dage eller i 100 dage.

På nuværende tidspunkt må klager dog blot tage udgangspunkt i det af SKAT fremlagte dokumentation. Det fremgår af denne, at klager har arbejdet i Danmark en enkelt dag i 2008, hvorfor der hverken er grundlag for den materielle ændring af skatteansættelsen eller for at anse klager for at have handlet groft uagtsomt eller forsætligt.

Der kan derfor ikke foreligge grov uagtsomhed, jf. SKFVL § 27 stk. 1., nr. 5, hvorfor der vedrørende (2005, 2006, 2007 og) 2008 ikke kan foretages en ekstraordinær genoptagelse."

Landsskatterettens afgørelse
Skattepligt
Personer, der har bopæl her i landet, er fuldt skattepligtige til Danmark. Det fremgår af kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Ved afgørelsen af, om betingelsen for bopæl er opfyldt, lægges der vægt på, om den pågældende ved at grunde husstand, leje sig bolig eller ved andre foranstaltninger har tilkendegivet, at vedkommende har til hensigt at have hjemsted her i landet. Det fremgår af kapitel 1 i cirkulære nr. 135 af 4. november 1988 om opkrævning af indkomst- og formueskat efter kildeskatteloven.

Der er således tale om et bredt tilknytningskriterium, hvor der lægges vægt på både objektive og subjektive kriterier.

For en person, der erhverver bopæl her i landet uden samtidig at tage ophold her, indtræder den fulde skattepligt i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, først, når den pågældende tager ophold her i landet. Det fremgår af kildeskattelovens § 7, stk. 1, 1. pkt. Kortvarigt ophold her i landet på grund af ferie eller lignende anses ikke for ophold i Danmark. Det fremgår af kildeskattelovens § 7, stk. 1, 2. pkt.

Efter praksis anses et uafbrudt ophold her i landet af en varighed på mere end 3 måneder, eller samlede ophold på i alt mere end 180 dage inden for et tidsrum af 12 måneder, ikke for "kortvarigt ophold på grund af ferie eller lignende". Se skd. 1972.21.139.

Ophold under de 3 måneder, eller 180 dage, udløser efter praksis ikke skattepligt for personer, medmindre der udføres erhvervsmæssige aktiviteter her i landet.

Der henvises til Den juridiske vejledning, afsnit C,F.1.2.2., som gengivet i SKATs styresignal af 9. oktober 2013, offentliggjort i SKM2013.715.SKAT.

Landsskatteretten finder, at klageren i hvert fald fra indkomståret 2005 må anses for at have haft bolig til rådighed i Danmark. Der er lagt vægt på, at klageren og B fik to børn sammen i henholdsvis 2005 og 2006, og at klageren og B optrådte som samlevende i artikler fra henholdsvis 2002, 2005 og 2009. Endvidere er der lagt vægt på, at klageren regelmæssigt overførte relativt store pengebeløb til B og kautionerede for hendes ejendomsfinansiering i 2003.

På baggrund af sagens oplysninger, herunder det oplyste om klagerens ophold i Danmark og de registrerede betalinger og hævninger på klagerens konti i Danmark, sammenholdt med det forhold, at klageren ikke har dokumenteret at have haft bopæl i eller betalt skat i et andet land, finder Landsskatteretten det af SKAT tilstrækkeligt godtgjort, at klagerens samlede ophold i Danmark i 2005 har udgjort mere end 180 dage.

Da klageren fra den 1. januar 2005 til den 31. december 2005 opholdte sig i Danmark i mere end 180 dage, er klageren fuld skattepligtig i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, jf. § 7, stk. 1, 1. pkt.

Klagerens fulde skattepligt til Danmark indtræder fra begyndelsen af det ophold, som begrunder skattepligten.

Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse på dette punkt.

Formalitet
Der kan ske ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for et indkomstår efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, såfremt den skattepligtige eller tredjemand forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Klageren anses for at være fuld skattepligtig til Danmark fra den 1. januar 2005.

Klageren selvangav ikke sine indtægter som fuld skattepligtig, ligesom han ikke oplyste SKAT om sine ophold i Danmark.

Endvidere må klageren anses for at have været bekendt med boligens betydning for sin skattepligt, idet han i 2000 og 2001 fik behandlet dette spørgsmål ved skattemyndighederne i forbindelse med sin fraflytning til Luxembourg.

Landsskatteretten finder, at klageren fra 2005 burde have selvangivet sine indtægter som fuld skattepligtig, hvorfor han handlede mindst groft uagtsomt ved at undlade dette.

Landsskatteretten stadfæster derfor også SKATs afgørelse på dette punkt."

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af A og B.

A har forklaret blandt andet, at G2 er en salgsorganisation, der har til formål at sælge x-produkter til slutbrugere på almindelige vilkår. G2 er en børsnoteret virksomhed, der findes i 49 lande, og man kan i princippet udføre sit arbejde, hvorfra man vil. Hans arbejde bestod i at opbygge et distributionsnet af sælgere, som efterfølgende foretog salg for G2. Han blev aflønnet af omsætningen 6 led tilbage og 5 % af omsætningen i hvert led. Det handler om at opbygge relationer, og det kræver afholdelse af mange møder. Da han begyndte i Danmark i 1999, begyndte han med sit eget netværk. Han konstaterede hurtigt, at man ikke kunne leve af konceptet her. Derimod gik det betydeligt bedre i andre lande, herunder i Y24-land og Tyskland. Nyere tal viser, at den årlige omsætning i Europa er på 200 mio euro, mens den i Danmark er på 1 mio kr. om måneden. Han tog til Y23-land, som er et glimrende sted for denne type forretning. Der er mange internationale kontakter, og han meldte sig ind i forskellige netværksgrupper for at kunne præsentere sit produkt. Efterhånden, som de andre led generede omsætning, begyndte det at køre for ham. Geografi og fysisk tilstedeværelse blev uden betydning, når netværket var etableret. Han rejste rundt og holdt foredrag og præsenterede sin forretning.

Han flyttede fra Danmark i 2001 på grund af ægteskabelige problemer. B og han blev separeret, og de indgik en bodelingsoverenskomst. Han betalte børnebidrag og efterhånden udviklede det sig til større beløb. Han ønskede, at børnene og B havde det godt. Han mener, at det var i begyndelsen af 2003, at han begyndte at overføre større beløb til B.
Han støttede også hende og børnene på andre måder. De havde adgang til at benytte hans kreditkort, og han kautionerede i forbindelse med B's køb af et hus.

Adressen Y19-adresse, som han oplyste til Y1-by kommunen ved brev afv 1. juli 2003 i anledning af flytningen fra Luxembourg, var et kontorfællesskab. Han skulle på det tidspunkt udvikle sin forretning, og Y24-land og Tyskland er de to største markeder for produktet. Han modtog sin post på adressen. Han fik bygget et netværk op og kom herefter i kontakt med nogle folk i Y34-by. Han fik forbindelse til et Y31-landsk netværk, og han begyndte at bygge en forretning op i Y31-land. I den anledning var han ofte på besøg i Y31-land.

Han har ikke nogen viden om, hvorvidt udlejer oplyste lejeindtægterne vedrørende lejemålet beliggende Y8-adresse til de Y24-landske skattemyndigheder. Han benyttede lejemålet meget i begyndelsen af sit ophold. Han betalte den aftalte leje. På et tidspunkt blev lejen reduceret, fordi han ikke benyttede det lejede så meget.

Da han kom fra Argentina til Y21-by mødte han op to gange på det lokale skattekontor. Det var noget af en rodebutik. Han havde en revisor til at hjælpe sig, men denne gjorde ikke noget. Selv rejste han meget og havde meget travlt. Han havde samtidig hørt om, at der var mulighed for at opnå skattefrihed i de første 5 år af opholdet i Y24-land. Han regnede med, at han ville få tingede på plads senere, men det fik han så ikke bragt i orden.

Han benyttede ikke en elektronisk kalender ved opgørelsen af sine ophold i Danmark. Opgørelsen blev lavet efter hans hukommelse og bedste overbevisning. Han kan ikke bare ligge på en sofa og med det arbejde, han havde, behøvede han ikke at være i Danmark. Som forklaret var omsætningen i Danmark i 2005 kun lige begyndt at stige, og selv om der kun havde været en aktør på markedet, ville den pågældende med en månedlig omsætning på 1 mio kr. ikke have fået en større fortjeneste end ca. 50.000 kr. pr. måned.
Han arbejdede ikke i Danmark, fordi det ikke var muligt at få et ordentligt netværk op at stå. Han blev spurgt, om han ville holde et vederlagsfrit foredrag om sin forretning, og han holdt et i 2008.

G4, der er et Y33-landske foretagende, ønskede at lave en bog om det at drive en G2-forretning. Derfor rettede firmaet henvendelse til ham. Han syntes, at det lød spændende, men han fandt ud af, at det kun drejede sig om, at G4 ønskede at promovere sig, således at at kunderne købte deres produkt. Han har ikke givet firmaet tilladelse til at anvende billeder, og han har ikke købt firmaets produkter. Der var tale om falsk markedsføring.

Indholdet af artiklen fra august 2005 i x-magasin er misvisende. Han blev kontaktet af en journalist i anledning af, at KH som minister havde vist interesse for konceptet. Han fortalte journalisten, at de ikke kunne bruge ham, da hans forretning ikke blev drevet fra Danmark.

Han havde bopæl i Y24-land fra 2005 til 2011, hvor han flyttede til Y25-land. Han betalte huslejen kontant eller med produkter fra G2. Han rådede over to værelser i begyndelsen, men det blev siden til et. Han var kort tid i Y24-land og begyndte derefter at rejse meget. Han boede nærmest i en kuffert. Han benyttede lavprisselskaberne, når han fløj. Nogle gange købte han selv billetterne, andre gange blev han inviteret, og de betalte. Under sine ophold i Y31-land boede han privat. De tog sig godt af ham. Han har ikke betalt skat i Y24-land.

B har forklaret blandt andet, at parterne blev separeret, fordi A altid var væk. Når han var hjemme, blev hjemmet omdannet til et mødelokale eller et hotel, og det duede ikke i en småbørnsfamilie. Hun arbejdede på det tidspunkt som lærer men videreuddannede sig. Overførslerne i anledning af bodelingsoverenskomsten begyndte automatisk og fortsatte indtil 2003 Da A begyndte at tjene mere, var parterne enige om, at han skulle betale mere. Hun forstår ikke det, der står i referatet af hendes henvendelse til Y1-by kommune. Hun kontaktede kommunen, fordi hun ikke længere behøvede hjælp fra det offentlige. Der var ikke tale om, at parterne genoptog samlivet. Da hun gerne ville have flere børn, og da hun gerne ville benytte samme "doner", bad hun A om at være far til deres børn, der blev født i 2005 og 2006. Det betød ikke, at A var mere til stede i hjemmet. Han rejste altid meget. Da A ikke ønskede at blive skilt, blev de det ikke.

Udspurgt af sagsøgte forklarede hun, at A ikke ville skilles. Derfor blev de ikke skilt. Hun bor i dag i Y22-by i Y25-land, hvor børnene går på en international skole. Flytningen fra Danmark til Y25-land var også begrundet i, at deres datter trængte til et miljøskifte.

selskabet sorterede under A. For at få opholdstilladelse i Y25-land skal man have en arbejdskontrakt, og derfor blev hun ansat i firmaet. Hun skulle blandt andet også dokumentere, at hun havde bopæl og var medlem af en sygekasse.

Parternes synspunkter

A har i påstandsdokument af 16. februar 2018 blandt andet anført følgende:

"...
Nærværende sag er således en "tilflytter-sag", der skal afgøres efter bestemmelsen i Kildeskattelovens § 7.

Ifølge Kildeskattelovens § 7 indtræder skattepligten til Danmark, når skatteyder tager ophold her.

Efter praksis anses en skatteyder for at have taget ophold i Danmark iht. KSL § 7, hvis han opholder sig uafbrudt i landet af en varighed på mere end 3 måneder, eller hvis han opholder sig samlet i Danmark i alt mere end 180 dage inden for et tidsrum på 12 måneder. Ophold under de 3 måneder eller under de 180 dage udløser efter praksis ikke skattepligt for personer, medmindre der samtidig med opholdet i Danmark udøves erhvervsmæssig aktivitet i Danmark.

Bevisbyrden for, at der er taget ophold i Danmark efter KSL § 7 påhviler skattemyndighederne. Det gøres gældende, at denne bevisbyrde ikke er løftet, jf. i det hele nedenfor vedrørende omfanget af ophold i Danmark.

Det bemærkes i den forbindelse, at SKAT har i kendelsens p. 8 har anført, at man finder det "sandsynligt" at sagsøger skulle have opholdt sig i Danmark i et nærmere bestemt antal dage, og Skatteministeriet bruger dette i svarskriftets p. 8 til at vælte bevisbyrden over på sagsøger, således at det nu skulle påhvile sagsøger at dokumentere, at han ikke har opholdt sig i Danmark.

Det må fastholdes, at bevisbyrden i overensstemmelse med udgangspunktet påhviler skatteministeriet, og der er ikke grundlag for at overvælte denne bevisbyrde på sagsøger, således at sagsøger pålægges at bevise forhold, der ikke er fundet sted (negativ bevisbyrde).

Beskrivelse af sagsøgers erhvervsmæssige aktivitet

Sagsøger har siden 1999 ernæret sig som selvstændig erhvervsdrivende ved at sælge G2 produkter. Ved bodelingsaftalen i 2001 fik sagsøger tillagt sig ydernummeret til G2, hvilket betyder, at han fik lov at drive virksomheden videre.

G2 er en organisation, der sælger x-produkter. G2 er en multi level-organisation, hvilket betyder, at et netværk af sælgere afsætter de omhandlede produkter til slutkunden.

Sagsøger har gennem mange år sørget for at udvikle sin forretning fra selv at sælge direkte til forbrugeren (1999 til 2001) og til i stedet at udbygge et netværk under sig af andre sælgere, der så sælger produkterne til forbrugeren. Sagsøger opnår således en del af den fortjeneste, som de underliggende sælgere opnår ved deres salg til forbrugeren.

Strukturen på virksomheden og organisationen gør således, at sagsøger opnår sin erhvervsmæssige indtægt ved at opnå en procentdel af den fortjeneste, der opstår når de underliggende sælgere afstår deres produkter til forbrugeren.

Som en følge af denne forretningsmæssige struktur er det muligt for sagsøger at opnå en meget stor årlig indtjening uden selv at skulle sælge produkter til forbrugere og uden at gøre andet, end at sørge for at animere de underliggende sælgere til at få solgt produkterne (hvilket sælgerne i sagens natur har deres eget økonomiske incitament til at gøre).

Sagsøger opnår således indtjening uanset hvor han befinder sig, og sagsøgers indkomst er således ganske uafhængig af hans fysiske tilstedeværelse i Danmark.

Omfanget af erhvervsmæssig aktivitet i Danmark mens sagsøger har opholdt sig i Danmark

Som følge af den forretningsmæssige struktur i G2, har A ikke udført erhvervsmæssig aktivitet i det tidsrum, han har opholdt sig i Danmark. Det har reelt ikke været nødvendigt at udføre erhvervsmæssig aktivitet (hverken i Danmark eller andre steder) for at opretholde den løbende indtjening fra G2, når blot de underliggende sælgere opretholdt deres salg.

SKAT har i kendelsens p. 23 skrevet, at det sagsøger ikke har kunnet undgå at beskæftige sig med hans virksomhed, når han er i Danmark. Det fremgår ikke, hvordan SKAT er kommet til denne konklusion. Det kan derimod konstateres, at konklusionen bygger på en helt misforstået opfattelse af, hvorledes sagsøgers erhvervsaktiviteter udføres, da det netop er kendetegnende for sagsøgers erhvervsaktivitet, at denne ikke er afhængig af hans fysiske tilstedeværelse noget sted.

Det kan derfor også konkluderes, at SKATs opfattelse og begrundelse er ganske forkert på dette punkt.

**********

Det er et faktum, at SKAT ikke på nogen måde har dokumenteret, at sagsøger skulle have udført erhvervsmæssig aktivitet i Danmark.

Det er ligeledes et faktum, at Landsskatteretten ikke har fundet, at sagsøger skulle have udført erhvervsmæssig aktivitet i Danmark.

Dette faktum er også i ganske overensstemmelse med det andet faktum som er, at sagsøgers indtægt fra G2 ikke er afhængig af hans fysiske tilstedeværelse på et givent sted.

Af denne grund er sagsøgte blevet opfordret til at fremlægge eller anvise den dokumentation, man måtte påberåbe sig for, at A skulle have udført erhvervsmæssigt arbejde i Danmark i 2005, jf. opfordring 2.

Sagsøgte har besvaret denne opfordring i svarskriftets p. 10.

Opfordringen er besvaret med en række gisninger, gætterier og formodninger om, hvad man "må tro", at A har foretaget sig i 2005. Dette er i sagens natur ikke dokumentation for, at A skulle have udført erhvervsmæssig aktivitet i Danmark i 2005.

Yderligere har sagsøgte henvist til sagens bilag E, der er en artikel fra 2002 (!!), som intet viser om, hvad A har foretaget sig i 2005 eller senere.

Videre er opfordringen besvaret med henvisning til bilag AB, der imidlertid alene omhandler A´s aktiviteter i 2008-2011. Det er uklart, hvorledes en udskrift omhandlede aktivitet i 2008-2011 kan sige noget om A´s aktivitet i 2005, 2006 og 2007. Endelig bemærkes, at bilaget alene illustrerer aktivitet i Danmark i følgende omfang:

2008: 1 enkeltstående arrangement i november
2009: 2 enkeltstående arrangementer
2010: 1 enkeltstående arrangement
2011: 4 enkeltstående arrangementer
2012: 1 enkeltstående arrangement

Der er således tale om 9 aftener på 5 år.

Endelig har sagsøgte henvist til bilag AC. Bilaget illustrerer, at A i 2012 (!!) har lavet videoer omkring det at opbygge forretning i G2. Bilaget viser intet om, hvor videoerne er lavet - og viser således ikke, om de er lavet i Danmark. Endelig bemærkes, at indkomståret 2012 ikke er omfattet af nærværende sag….

Det kan på denne baggrund lægges til grund, at heller ikke Skatteministeriet har kunnet påvise eller blot sandsynliggøre, at A har udøvet erhvervsmæssig virksomhed i Danmark i 2005 til 2007, jf. sagsøgers subsidiære og tertiære påstand.

Det må på denne baggrund også lægges til grund, at nærværende sag alene skal afgøres på baggrund af en vurdering af omfanget af ophold i Danmark.

Omfanget af ophold i Danmark

Som det fremgår af ovenstående, kan det lægges til grund, at A ikke har udført erhvervsmæssigt arbejde i Danmark i 2005-2007.

Nærværende sag skal således afgøres udelukkende på spørgsmålet om, i hvilket omfang sagsøger har opholdt sig i Danmark. Ifølge Kildeskattelovens bestemmelse i § 7 og praksis medfør deraf, kan der alene statueres genindtræden af skattepligt, hvis skattemyndighederne kan dokumentere, at sagsøger har opholdt sig i Danmark i mere end 3 sammenhængende måneder eller samlet over 180 dage indenfor et kalenderår.

Det kan lægges til grund, at sagsøger ikke har opholdt sig i mere end 3 sammenhængende måneder i Danmark. Dette har SKAT da heller ikke påstået, og et sådant synspunkt er heller ikke gjort gældende af sagsøgte.

Det er derfor alene et spørgsmål om, hvorvidt skattemyndighederne har dokumenteret, at sagsøger har opholdt sig i Danmark i mere end 180 dage i et kalenderår.

**********

Sagsøger har i bilag 4 beskrevet, hvilke dage han efter bedste hukommelse skulle have opholdt sig i Danmark i 2005. Der er en vis usikkerhed forbundet med denne opgørelse, idet datoerne, hvor sagsøger har opholdt sig i Danmark ikke er fuldstændig sikre. Bilaget er i sagens natur udarbejdet med henblik på at opgøre det samlede omfang af ophold i Danmark, og i den forbindelse har det været mindre vigtigt, om opholdet fandt sted på det ene tidspunkt eller det andet tidspunkt. De anførte datoer er således skønsmæssigt anført.

Under normale omstændigheder ville skatteyders egne udokumenterede opgørelser ikke blive tillagt afgørende vægt i en skattesag.

Det er derfor bemærkelsesværdigt, at skattemyndighederne i denne konkrete sag har valgt at anse skatteyders egen udokumenterede opgørelse over skønnede opholdsdage for den sikre sandhed. Dette synes at være en praksisændring fra skattemyndighedernes side.

**********

I kendelsens p. 9 har SKAT anført følgende vedrørende ophold for 2005:

1) Sagsøgers egne oplysninger, 60 dage
2) Oplysninger fra bank og hævninger på kreditkort, 92 dage
3) "sandsynligt ophold", 79 dage

Det kan således objektivt konstateres, at selv hvis man måtte lægge vægt på A´s egne oplysninger, så vil der alene være tale om ophold i Danmark på samlet 152 dage i 2005.

Dette er ikke tilstrækkeligt til at statuere genindtræden af fuld skattepligt i medfør af Kildeskattelovens § 7.

Der er således absolut intet grundlag for at statuere, at A´s skattepligt er genindtrådt i 2005.

Vedrørende 2006 gøres det gældende, at der alene foreligger dokumentation for ophold i Danmark i 150 dage, og at der er enighed om, at der ikke foreligger nogen form for dokumentation for udøvelse af erhvervsmæssig virksomhed i Danmark i 2006.

Vedrørende 2007 bemærkes, at skattemyndighederne ikke har udfærdiget nogen opgørelse over sagsøgers ophold i Danmark og ej heller har fremlagt nogen form for dokumentation for udøvelse af erhvervsmæssig virksomhed i Danmark i 2007.

**********

Det gøres afslutningsvist gældende, at der ikke er grundlag for at statuere, at sagsøger har handlet groft uagtsomt i forbindelse med indlevering af selvangivelser for 2005 og fremefter, og at der dermed heller ikke er grundlag for at foretage en ændring af skatteansættelsen i medfør af Skatteforvaltningslovens § 27 stk. 1, nr. 5. På kendelses var det således alene muligt at foretage en ordinær genoptagelse af sagsøgers skatteansættelse for indkomståret 2008 og fremefter, jf. den subsidiære påstand.

Bevisbyrden for, at der foreligger groft uagtsomme forhold påhviler skattemyndighederne. Det må i den forbindelse tillægges specielt megen vægt, at skattemyndighederne ikke (efter egen opfattelse) har kunnet dokumentere ophold i Danmark i mere end 152 dage i 2005 og 150 dage i 2006.

Det "lykkes" kun SKAT at statuere fuld skattepligt ved at tillægge sagsøgers egen opgørelse af antallet af opholdsdage fuld bevismæssig vægt (hvilket naturligvis letter de bevismæssige krav for skatteyderne i fremtiden, men hvilket i den konkrete sag er fuldkommen urimeligt.

Såfremt der skal foretages en ændring af sagsøgers skattepligtige indkomst, kan dette således alene ske med virkning for indkomståret 2008, jf. den subsidiære påstand."

Skatteministeriet har i et påstandsdokument af 16. februar 2018 blandt andet anført følgende:

"...

3. Argumentation
3.1 Skattepligt til Danmark

Det følger af kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, at personer, der har bopæl i Danmark, har pligt til at betale indkomstskat i Danmark.

Endvidere følger det af kildeskattelovens § 7, stk. 1, nr. 1, at:

"For en person, der erhverver bopæl her i landet uden samtidig at tage ophold her, indtræder skattepligt i henhold til bestemmelsen i § 1, nr. 1, først, når han tager ophold her i landet. Som sådant ophold anses ikke kortvarigt ophold her i landet på grund af ferie eller lignende."

Afgørende for om A's skattepligt til Danmark er genindtrådt i 2005 er således, om A i dette år har haft bopæl Danmark samt om han har taget ophold her i landet.

3.1.1 Bopæl
Det følger af punkt 3 i cirkulære nr. 135 af 4. november 1988 om opkrævning af indkomst- og formueskat efter kildeskatteloven, at der ved afgørelsen af, om bopælsbetingelsen i kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, er opfyldt, lægges vægt på, om en skatteyder ved at grunde husstand, leje sig bolig eller ved andre foranstaltninger har tilkendegivet, at vedkommende agter at have hjemsted i Danmark.

A har i hvert fald fra den 1. januar 2005 haft B's bolig i Y1-by-by til sin rådighed.

Til trods for separationen i år 2000 er A og B aldrig blevet skilt (EKS. s. 222, 8. afsnit).

Da B købte boligen på Y2-adresse i Y1-by-by i 2003, kautionerede A for realkreditlånene (EKS. s. 222, 10. afsnit). B's indkomstforhold tillod ikke et boligkøb som det foretagne, hvilket da også understreges af, at A i årene 2005-2011 overførte næsten 7 mio. kr. til B, jf. skemaet ovenfor.

Umiddelbart før købet af ejendommen Y2-adresse meddelte B endvidere Y1-by kommune, at hun flyttede sammen med A igen. Dette fremgår klart af det notat (EKS. s. 126) Y1-by kommune har udarbejdet om samtalen, og det bestrides derfor, at B, som det anføres i den supplerende stævning på side 5, 3. afsnit (EKS. s. 11), alene skulle have oplyst, at hun ikke længere var enlig forsørger, da hun ville få overført penge fra A. Det er da også udokumenteret, at A overførte penge til B i 2003.

At A og B i hvert fald har været samlevende fra den 1. januar 2005 underbygges yderligere af, at parret fik to børn sammen i 2005 og 2006 (EKS. s. 222, 6. afsnit).

Dertil kommer, at A i de som bilag E, F og G fremlagte artikler (EKS. s. 49, 51 og 57), der er fra henholdsvis 2002, 2009 og 2005, klart giver udtryk for, at han fortsat er samlevende med B i Danmark. I som bilag G fremlagte artikel fra 2005 (EKS. s. 57) oplyser A eksempelvis, at:

"Ikke kun ham selv, men også hustruen B lever af virksomheden i dag"

I artiklen fra 2009 (EKS. s. 51) beskrives det endvidere, hvordan parret i 2003 tog fri i noget tid, købte et nyt hus og fik yderligere to børn.

Sagens faktiske omstændigheder efter 2005 understøtter også entydigt, at A i hvert fald fra og med dette år har haft bopæl i Danmark hos B. Eksempelvis købte A i 2007 to lejligheder i Y1-by-by i nærheden af B's hus, der efter det oplyste lejes ud (EKS. s. 223, 3. og 4. afsnit), ligesom A på en telefonliste for hans søns fodboldhold fra 2006 (EKS. s. 135) er anført som kontaktperson med et dansk telefonnummer. Det samme danske telefonnummer er oplyst som A's på G4 hjemmeside (EKS. s. 109) og en googlesøgning (EKS. s. 183) på nummeret angiver, at nummeret er tilknyttet B's adresse.

Helt i tråd med ovenstående har B og A efter det oplyste siden 2011 begge boet i Y25-land med deres fire børn, hvor de sammen driver selskabet G1 (EKS. s. 194, 3. og 4. afsnit).

På baggrund af ovenstående gøres det gældende, at A har haft B's bolig i Danmark til sin rådighed - og at han også faktisk har taget ophold i denne, jf. umiddelbart nedenfor - i hvert fald fra og med den 1. januar 2005, hvorfor betingelsen om bopæl i Danmark efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, er opfyldt.

3.2 Ophold
3.2.1 Ophold i mere end 180 dage
Det følger af kildeskattelovens § 7, stk. 1, at når en person erhverver bopæl i Danmark genindtræder skattepligten til Danmark, når personen tager ophold her i landet.

Af SKATs juridiske vejledning afsnit C,F.1.2.2 fremgår blandt andet følgende om opholdsbetingelsen i kildeskattelovens § 7, stk. 1:

"Skattepligten indtræder ikke ved et kortvarigt ophold på grund af ferie eller lignende.

Efter praksis anses et uafbrudt ophold her i landet af en varighed på mere end 3 måneder, eller samlede ophold på i alt mere end 180 dage inden for et tidsrum på 12 måneder, ikke for "kortvarigt ophold på grund af ferie eller lignende". Se skd. 1972.21.139.

Overstiger opholdets længde disse grænser, indtræder skattepligten på det tidspunkt, hvor personen tager ophold her. Se KSL § 7, stk. 1.

Ved beregning af opholdets varighed her i landet medregnes rejsedage ("brudte døgn") som hele dage.

Ophold under de 3 måneder, eller 180 dage, udløser efter praksis ikke skattepligt for personer, medmindre de udøver erhvervsmæssige aktiviteter her i landet. Se nedenfor."

Til støtte for at A har taget ophold i Danmark gøres det gældende, at A i år 2005 har opholdt sig i Danmark i mindst 231 dage, og at den fulde skattepligt til Danmark derfor er genindtrådt den 1. januar 2005.

Disse 231 dage fordeler sig på 92 dage, hvor der har været hævninger i Danmark på A kreditkort, 60 dage, hvor A selv har oplyst til SKAT, at han har opholdt sig i Danmark, samt 79 såkaldte mellemliggende dage i form af weekender, helligdage eller korte intervaller mellem dage med hævninger på bankkonti.

3.2.1.1 De 92 dage med hævninger i Danmark
Der er i 2005 92 dage, hvor der har været transaktioner i Danmark med enten A's Y23-landske kreditkort eller på hans konto i F5-bank, jf. bilag 2, side 20m. (EKS. s. 210). Det må lægges til grund, at A på disse dage har opholdt sig i Danmark, hvilket så vidt ses heller ikke er bestridt.

3.2.1.2 De 60 dage A selv har oplyst til SKAT, at han har opholdt sig i Danmark
A har selv oplyst til skattemyndighederne, at han har opholdt sig i Danmark i 59 dage i 2005, jf. bilag 4, side 1 (EKS. s. 45). Som det også er påpeget i SKATs afgørelse, har A talt en dag for lidt med for februar 2005. Antallet af dage i A's oplysninger til SKAT er således rettelig 60.

A anfører i den supplerende stævning på side 8, 2. afsnit (EKS. s. 14), at de opgivne datoer i den som bilag 4 fremlagte opgørelse er behæftet med en væsentlig usikkerhed der medfører, at de samme dage tælles med to gange i opgørelsen. Skatteministeriet forstår anbringendet således, at A gør gældende, at de oplysninger, der fremgår af bilag 4, og som han selv har givet til SKAT, ikke er korrekte og at de dage, der rettelig skulle være opgivet, er sammenfaldende med dage, hvor A har hævet penge i Danmark, og som dermed allerede er talt med i opgørelsen.

I en skrivelse af 28. juni 2012 (EKS. s. 177) anmodede A SKAT om at lægge den som bilag 4 fremlagte opgørelse til grund, ligesom det på skrivelsens side 2, 4. afsnit, direkte blev oplyst, at opgørelsen var udtryk for, hvilke indrejsedatoer og udrejsedatoer A havde haft uden at der blev taget forbehold af nogen art. Dette må derfor også lægges til grund under denne sag, jf. eksempelvis UfR 2011.1114/2 H (SKM2011.110.HR) eller SKM2017.7.ØLR, hvorfor det må lægges til grund, at A har opholdt sig i Danmark på de oplyste 60 dage.

Som det fremgår af bilag 5 (EKS. s. 45), har der også været hævninger på kontoen i F5-bank eller med det Y23-landske kreditkort på 25 af de 60 dage, som A selv har oplyst til SKAT i bilag 4. Disse 25 dage er ikke talt med i opgørelsen af de 92 dage baseret på A's bank- og kreditkortoplysninger, og det er derfor forkert, når A i den supplerende stævning på side 9, 2. afsnit (EKS. s. 15), anfører, at de samme dage tælles med to gange i opgørelsen.

Det følger desuden af det ovenstående, at selv hvis A måtte have ret i, at de 60 dage ikke kan indgå i opgørelsen, skulle de 25 af disse således under alle omstændigheder tælles med i den samlede opgørelse af A's ophold i Danmark i 2005. Trækkes de resterende 35 dage fra opgørelsen af A's samlede ophold, ville A samlede ophold i Danmark i 2005 være på 196 dage (23135). Indsigelsen om, at de dage A selv har oplyst til SKAT ikke kan indgå i opgørelsen, er således under alle omstændigheder uden betydning for sagens afgørelse.

3.2.1.3 De 79 mellemliggende dage
Mellem disse i alt 152 (60+92) dage, hvor A selv har oplyst at have opholdt sig i Danmark, eller hvor det fremgår af transaktioner med hans kreditkort, at han har opholdt sig i Danmark, er der 79 mellemliggende dage, eksempelvis i form af weekender, helligdage og korte intervaller mellem transaktioner på bankkonti, hvor der er en kraftig formodning for, at A også har opholdt sig i Danmark.

Såfremt A ikke skulle have opholdt sig i Danmark på disse 79 dage ville det således være udtryk for et yderst usædvanligt opholdsmønster, idet A i givet fald skulle have foretaget meget hyppige ind- og udrejser af Danmark. Det tilkommer A at sandsynliggøre rigtigheden af et sådant usædvanligt opholdsmønster.

A har imidlertid ikke kunne sandsynliggøre, at han har opholdt sig i udlandet på en eneste af de 79 mellemliggende dage. På denne baggrund må det lægges til grund, at A også på de 79 mellemliggende dage har opholdt sig i Danmark.

3.2.1.4 A's samlede ophold
På baggrund af ovenstående opgørelse gøres det gældende, at A i år 2005 har opholdt sig i Danmark i 231 dage - og i hvert fald i mindst 180 dage.

At A har opholdt sig i Danmark i det anførte omfang understøttes af, at han ikke har fremlagt nogen form for objektiv dokumentation for, at han har haft et ophold i udlandet af varig og systematisk karakter. Det er derfor usandsynligt, at han skulle have haft ophold i noget andet land end Danmark.

A's oplysninger om, at han skulle have boet i Y24-land fra og med 2003 og fremefter fremstår i det hele som udokumenterede. De Y24-landske skattemyndigheder har oplyst, at de ikke kender til A, og at han ikke har betalt skat i landet (EKS. s. 189, 2. afsnit). A har endvidere opgivet modstridende og indbyrdes uforenelige oplysninger til skattemyndighederne om, på hvilken adresse i Y24-land han skulle have boet.

Den 1. juli 2003 oplyste A således (EKS. s. 127), at han var flyttet til adressen:

Y19-adresse

Under denne sags behandling for skattemyndighederne har A imidlertid fremlagt en lejekontrakt (EKS. s. 63), hvorefter han pr. 1. februar 2003 skulle være flyttet til adressen:

Y8-adresse

Vedrørende den fremlagte lejekontrakt bemærkes det i øvrigt, at den månedlige husleje i henhold til lejekontraktens punkt 2.1 (EKS. s. 64) skulle udgøre x-valtua 1.500,-, ligesom A i henhold til kontraktens punkt 3.1, skulle betale et depositum på x-valtua 3.000,-. A har imidlertid hverken dokumenteret, at have betalt den månedlige leje eller det fastsatte depositum. På lejekontraktens side 1 er det endvidere angivet, at kontrakten er indgået den 1. marts 2003, men at lejemålet begynder den 1. februar 2003. Der er også adskillige af punkterne i lejekontrakten, der ikke er udfyldt af parterne, ligesom underskrifterne på kontraktens sidste side ikke er daterede. De Y24-landske skattemyndigheder har tilmed oplyst, at den hævdede udlejer, MP, selv har boet i rækkehuset i den relevante periode, samt at hun ikke har selvangivet nogen lejeindtægt, selv om en lejeindtægt af den hævdede størrelse ville være skattepligtig efter engelsk ret (EKS. s. 189, sidste afsnit).

Da A har opholdt sig i Danmark i mindst 231 dage i 2005, har han også taget ophold i Danmark, hvorfor den fulde skattepligt til Danmark i henhold til kildeskattelovens § 7, stk. 1, er genindtrådt fra den 1. januar 2005, jf. eksempelvis SKM2014.624.BR.

A er derfor skattepligtig til Danmark i indkomstårene 2005-2011.

Såfremt retten måtte finde, at A ikke har opholdt sig i Danmark i mere end 180 dage i 2005, gøres det gældende, at A i 2006 har opholdt sig 317 dage i Danmark, og at den fulde skattepligt dermed senest er indtrådt i dette år. A kan således under ingen omstændigheder få medhold i sin subsidiære eller principale påstand.

3.2.2 Særligt vedrørende erhvervsmæssig virksomhed
Da A har haft bopæl og fast ophold i Danmark i 2005, er skattepligten til Danmark allerede af den grund genindtrådt.

Det må endvidere anses for ubetænkeligt at lægge til grund, at A også har udført arbejde i Danmark i 2005, og at hans ophold i Danmark dermed af denne grund heller ikke kan anses for et kortvarigt ophold på grund af ferie eller lignende.

A har utvivlsomt oppebåret betydelige indtægter i 2005, hvilket understreges af, at han i løbet af året overførte kr. 1.023.434,15,- til sin hustru B. Der er intet i sagen, der knytter A til udlandet, og dermed intet der indikerer, at A skulle have udført arbejde uden for Danmark. Det har derfor formodningen for sig, at det arbejde A har udført, er blevet udført i Danmark.

At A har udført arbejde i Danmark i 2005 understøttes af, at hans ophold i Danmark i dette år har haft en sådan varighed, at han formentlig ikke har kunnet undgå at beskæftige sig med sin virksomhed.

Hvis A virkelig arbejdede i udlandet, ville det da også have været naturligt, at han havde nævnt det i de som bilag E-G fremlagte artikler. Det er imidlertid ikke nævnt med et ord i disse artikler.

Tværtimod giver især den som bilag E fremlagte artikel fra 2002 (EKS. s. 49) klart det indtryk, at A har arbejdet i Danmark sammen med sin hustru. A har ikke dokumenteret, at hans arbejdsmønster sidenhen skulle være skiftet, og det må derfor også lægges til grund, at han i 2005 har arbejdet i Danmark.

At A har arbejdet i Danmark i 2005 underbygges af, at det fremgår af en række opslag (EKS. s. 167-175) på hjemmesiden www.....com, at han i 2008-2011 holdt en række foredrag m.v. om G2 i Danmark, ligesom han i 2012 har deltaget i videoer på hjemmesiden om, hvordan man opbygger en G2 forretning (EKS. s. 111-112). Der er ikke noget grundlag for at antage, at A's erhvervsmæssige forhold skulle have været anderledes i 2005.

På baggrund af ovenstående må det lægges til grund, at A i 2005 har udført arbejde i Danmark. A har dermed også af denne grund taget ophold i Danmark i 2005.

Selv hvis det ikke måtte anses for dokumenteret, at A har opholdt sig mere end 180 dage i Danmark i 2005, er A's skattepligt til Danmark således som følge af det udførte arbejde i Danmark desuagtet genindtrådt den 1. januar 2005.

3.3 Genoptagelse af skatteansættelse
Efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, kan skattemyndighederne foretage en ændring af en skatteyders skatteansættelse uanset de ordinære ansættelsesfrister i skatteforvaltningslovens § 26, såfremt den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

A havde som fuldt skattepligtig til Danmark fra og med den 1. januar 2005 pligt til at selvangive sine indtægter i indkomstårene 2005-2011 til Danmark, jf. skattekontrollovens § 1.

A har ved ikke at selvangive sin indkomst for de pågældende år, samt ved ikke at oplyse skattemyndighederne om sin bopæl i Danmark, varigheden af sine ophold i Danmark samt omfanget af det arbejde han har udført i Danmark, mindst groft uagtsomt bevirket, at skatteansættelsen er sket på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Det bemærkes i den forbindelse, at A ved sin fraflytning fra Danmark i 2003 ad flere omgange blev oplyst om den skattemæssige betydning af at have fast bopæl i Danmark (EKS. s. 118, 119 og 121).

Da A har handlet groft uagtsomt er det berettiget, at skattemyndighederne har genoptaget skatteansættelsen for indkomstårene 2005-2008.

Indkomstårene 2009-2011 ligger indenfor den almindelige genoptagelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. pkt. "

B har i et påstandsdokument af 16. februar 2018 blandt andet anført følgende:

"...
Sagsøger anses for at have handlet groft uagtsomt som en følge af, at hun skulle have undladt at oplyse, at hun fra 1. januar 2005 havde genoptaget samlivet med A.

Sagsøger har imidlertid ikke genoptaget samliget med A hverken i normal forstand eller i Kildeskattelovens forstand. Parterne har således aldrig genoptaget samlivet, hvilket i sig selv gør, at forudsætningerne for afgørelsen ikke er til stede.

Det bemærkes, at sagsøgers skatteansættelse er en ren konsekvens af ændringen af A's skatteansættelse, som er begrundet i, at man anser A's skattepligt for at være genindtrådt, jf. KSL § 7.

Det afgørende for, om sagsøger kan anses for at have handlet groft uagtsomt er således, om hun på selvangivelsestidspunkterne for 2005, 2006 og fremadrettet måtte have indset, at SKAT i 2012 ville anse A for at være fuldt skattepligtig til Danmark med tilbagevirkende kraft til 2005.

Dette er ikke tilfældet.

B har ikke haft indsigt i omfanget af A's tilstedeværelse i Danmark.

Hun har derfor heller ikke kunnet danne sig et overblik over dette og har derfor heller ikke haft mulighed for at konstatere, om A's skattepligt til Danmark måtte være genindtrådt i medfær af Kildeskattelovens § 7. Således har B ikke vidst eller haft mulighed for at vide, om A opholdt sig over eller under 180 dages samlet ophold i Danmark i et kalenderår.

Yderligere har B ikke haft indsigt i, om A måtte udøve erhvervsmæssig aktivitet i Danmark (hvilket iht. KSL § 7 medfører et "lavere" krav til omfanget af ophold i Danmark).

B har således ikke haft mulighed for at konstatere, om der i medfær af KSL § 7 var grundlag for at anse A's skattepligt for genindtrådt i 2005 eller på et senere tidspunkt.

B kan derfor heller ikke have handlet groft uagtsomt.

At SKAT i 2012 (!!) har ændret A's skatteansættelser ændrer ikke herpå. SKAT har ændret A's skatteansættelse efter blandt andet at have indkaldt kreditkortoplysninger og bankoplysninger alt sammen oplysninger, som B ikke har haft adgang til.

*********

Det bemærkes endelig, at B aldrig har oplyst Y20-by Kommune om, at hun skulle være flyttet sammen med A. Henvendelse til Y20-by Kommune omhandlede alene det faktum, at hun havde en forventning om at modtage penge fra A, hvorfor hun til Y20-by Kommune oplyste, at hun ikke var enlig forsørger.

Dette var muligvis en forkert forståelse af begrebet "enlig forsørger", men dette kan ikke lastes B.

Y20-by Kommunes notat om samtalen bærer præg af, at der juridisk er en klar sammenhæng mellem ikke at være enlig forsørger og at være samboende med en anden person. Det er derfor naturligt, at Y20-by Kommune har kædet disse oplysninger sammen, men dette ændrer ikke på, at B ikke har oplyst til Y20-by Kommune, at hun skulle flytte sammen med A.

Afslutningsvist skal det anføres, at hvis det lægges til grund, at sagsøger til Y20-by Kommune har oplyst, at hun fra 2005 skulle være samboende med A, så kan det også lægges til grund, at B overfor Y20-by Kommune har oplyst netop de omstændigheder, som skattemyndighederne i nærværende bebrejder B for ikke at have oplyst.

Dette synes åbenbart, at B ikke kan have handlet groft uagtsom ved ikke at oplyse om at hun var samboende med A, hvis hun faktisk har oplyst dette til Y20-by Kommune.

**********

Afsluttende bemærkes vedrørende spørgsmålet om grov uagtsomhed, at Landsskatteretten begrundede sin afgørelse med SKFVL § 27 stk. 1 nr. 2. Denne begrundelse var imidlertid ikke en del af den begrundelse, der indgik i SKATs oprindelige afgørelse, hvis gyldighed er til bedømmelse i nærværende sag.

Denne supplerende begrundelse ville ikke være nødvendig, såfremt man i sig selv fandt, at der var tilstrækkeligt grundlag for at ændre skatteansættelsen alene som følge af grov uagtsomhed og SKFVL § 27 stk. 1, nr. 5. Det forhold, at Landsskatteretten fandt det nødvendigt at begrunde sin afgørelse med henvisningen til SKFVL § 27 stk. 1 nr. 2 viser i sig selv, at der ikke var tilstrækkeligt grundlag for SKAT til at ændre skatteansættelsen med henvisning alene til SKFVL § 27, stk. 1. nr. 5.

Vedrørende den subsidiære påstand

Nærværende sag er en konsekvens af den skatteansættelse, der er blevet foretaget af A. Såfremt A måtte få medhold i ikke at være skattepligtig til Danmark, ville det følge som en automatisk konsekvens heraf, at sagsøger ikke kan anses for at være sambeskattet med A, og i så fald skal sagsøger allerede som følge heraf frifindes.

Det gøres yderligere gældende, at det forhold, at A i medfør af KSL § 7 skulle være underlagt dansk beskatning ikke i sig selv gør, at han i medfør af KSL § 4 må anses for "samboende" med sagsøger."

Skatteministeriet har i et påstandsdokument af 16. februar 2018 blandt andet anført følgende:
"...
2. Argumentation
...
2.2.1 Ægtefællebeskatning
Det følger af kildeskattelovens § 4, stk. 2, at samlevende ægtefæller, der begge er skattepligtige til Danmark, beskattes efter særlige regler for ægtefæller i blandt andet kildeskattelovens afsnit III. For at blive beskattet efter reglerne om ægtefællebeskatning skal ægtefællerne således være samlevende og begge være fuldt skattepligtige til Danmark.

Det følger endvidere af § 4, stk. 5, at såfremt ægtefællerne genoptager samlivet efter separation eller skilsmisse, anses samlivet også i skattemæssig henseende for genoptaget, ligesom det følger af § 4, stk. 6, at såfremt den fulde skattepligt til Danmark bortfalder for en eller begge ægtefæller, anses samlivet også i skattemæssig henseende for ophævet på tidspunktet for skattepligtens bortfald.

B har ubestridt været fuldt skattepligtig til Danmark i hele den for sagen relevante periode.

Landsskatteretten har i den som bilag A fremlagte kendelse fastslået (EKS. s. 221), at B's mand A's fulde skattepligt til Danmark genindtrådte den 1. januar 2005 - blandt andet fordi A blev anset for at have haft bopæl hos B fra denne dato. Så længe Landsskatterettens kendelse vedrørende A ikke er blevet tilsidesat, må det også ved afgørelsen af denne sag lægges til grund, at A har været fuldt skattepligtig til Danmark siden 1. januar 2005, og at han har haft bopæl hos B.

At B og A faktisk har genoptaget samlivet senest den 1. januar 2005 understøttes da også af en række faktiske omstændigheder:

Til trods for separationen i år 2000 er A og B aldrig blevet skilt (EKS. s. 222, 8. afsnit).

B oplyste den 22. april 2003 Y1-by kommune om, at hun igen boede sammen med A. Dette fremgår klart af det notat, Y1-by kommune har udarbejdet om samtalen (EKS. s. 126), og det bestrides, at B, som det anføres i stævningen på side 5, 5. afsnit, alene skulle have oplyst, at hun ikke længere var enlig forsørger, da hun ville få overført penge fra A. Det er da også udokumenteret, at A overførte penge til B i 2003.

Da B købte boligen på Y2-adresse i Y1-by-by i 2003, kautionerede A for realkreditlånet (EKS. s. 222, 10. afsnit).

B's indkomstforhold tillod ikke et boligkøb som det foretagne, hvilket da også understreges af, at A i årene 2005-2011 overførte næsten 7 mio. kr. til B (EKS. s. 73-75).

At A og B i hvert fald har været samlevende fra den 1. januar 2005 understreges af, at parret fik to børn sammen i 2005 og 2006 (EKS. s. 222, 12. afsnit).

Dertil kommer, at A i tre artikler (EKS. s. 49, 51 og 57), der er fra henholdsvis 2002, 2009 og 2005, klart giver udtryk for, at han fortsat er samlevende med B i Danmark. I artiklen fra 2005 (EKS. s. 57) oplyses det eksempelvis, at:

"Ikke kun ham selv, men også hustruen B lever af virksomheden i dag"

I artiklen fra 2009 (EKS. s. 51) beskrives det endvidere, hvordan parret efter de blev "Pris 2" i 2003 tog fri i noget tid, købte et nyt hus og fik yderligere to børn.

Sagens faktiske omstændigheder efter 2005 understøtter også entydigt, at A og B har genoptaget samlivet senest den 1. januar 2005. Eksempelvis købte A i 2007 to lejligheder i Y1-by-by i nærheden af B's hus, der efter det oplyste lejes ud (EKS. s. 223, 3. og 4. afsnit), ligesom A på en telefonliste for hans søns fodboldhold fra 2006 (EKS. s. 135) er anført som kontaktperson med et dansk telefonnummer. Det samme danske telefonnummer er oplyst som A's på G4 hjemmeside (EKS. s. 109) og en googlesøgning (EKS. s. 183) på nummeret angiver, at nummeret er tilknyttet B's adresse.

Helt i tråd med ovenstående har B og A efter det oplyste siden 2011 begge boet i Y25-land med deres fire børn, hvor de sammen driver selskabet G1 (EKS. s. 194, 3. og 4. afsnit).

På baggrund af ovenstående gøres det gældende, at B og A senest den 1. januar 2005 må anses for at have genoptaget samlivet, samt at A's fulde skattepligt til Danmark er genindtrådt fra og med den samme dato. Opgørelsen af B's skattepligtige indkomst for indkomstårene 2005-2011 skal som følge heraf ske efter reglerne om ægtefællebeskatning i kildeskattelovens § 4, stk. 2, jf. kildeskattelovens § 4, stk. 5 og stk. 6, modsætningsvist.

2.2.2 Genoptagelse af skatteansættelsen
2.2.2.1 Indkomstårene 2009-2011
Indkomstårene 2009-2011 ligger indenfor den almindelige genoptagelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. pkt.

2.2.2.2 Indkomstårene 2005-2008
2.2.2.2.1. Genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 2 Efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 2, kan skattemyndighederne foretage en ændring af en skatteyders skatteansættelse uanset de ordinære ansættelsesfrister i skatteforvaltningslovens § 26, såfremt ansættelsen er en direkte følge af en ansættelse for det samme eller et andet indkomstår vedrørende den skattepligtiges ægtefælle, med hvilken den skattepligtige var samlevende ved indkomstårets udløb.

Som det fremgår af bilag 3, fandt SKAT ved afgørelse af 20. december 2012 (EKS. s. 191), at B's ægtefælle, A, var skattepligtig til Danmark i indkomstårene 2005-2011, samt at samlivet med B var genoptaget senest den 1. januar 2005. Denne afgørelse blev stadfæstet af Landsskatteretten (EKS. s. 221).

Ændringen af B's skatteansættelse, hvorefter hun er omfattet af ægtefællebeskatning med A, er således en direkte følge af, at A er blevet anset som fuldt skattepligtig til Danmark og er blevet anset for at have genoptaget samlivet med B fra den 1. januar 2005. B's skatteansættelse for 2005-2008 kan derfor genoptages efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 2.

Skatteministeriet antager, at det i stævningen på side 4, 3.-4. afsnit, anførte om, at Landsskatterettens supplerende begrundelse om genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 2, ikke har betydning for afgørelsen af denne sag, er affødt af, at B's principale påstand angår SKATs afgørelse. Som nævnt ovenfor kan B ikke under denne sag opnå en prøvelse af SKATs afgørelse. Da denne sag alene kan angå en prøvelse af Landsskatterettens kendelse, er Landsskatterettens begrundelse vedrørende skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 2, ikke uden betydning for sagen.

Det bemærkes endvidere, at det følger af almindelige forvaltningsretlige grundsætninger, at Landsskatteretten som klageinstans er berettiget til at gøre tilføjelser til begrundelsen i en af SKAT truffet afgørelse, ligesom Skatteministeriet i øvrigt under en retssag er berettiget til at nedlægge påstande og gøre anbringender gældende, der ikke har været en del af sagen under behandlingen ved de administrative myndigheder, jf. eksempelvis UfR 2011.1616H. Det forhold at Landsskatteretten er kommet frem til, at der også kan ske ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 2, kan således ikke som det anføres i stævningen på side 4, 5. afsnit, tages til indtægt for, at Landsskatteretten har fundet, at der ikke har været hjemmel til genoptagelse "alene med" henvisning til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Det fremgår da også direkte af Landsskatterettens kendelse, at Landsskatteretten faktisk har fundet, at der også kan ske genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, jf. bilag 1, side 12, 10. afsnit.

Skatteministeriet forstår i øvrigt det i stævningen på side 4, 6.-8., afsnit således, at B ikke er uenig i, at der kan ske genoptagelse af hendes skatteansættelse efter bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 2, såfremt retten i sag BS 45C-1048/2017 måtte komme frem til, at A skattepligt til Danmark er genindtrådt den 1. januar 2005.

2.2.2.2.2. Genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5
Efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, kan skattemyndighederne foretage en ændring af en skatteyders skatteansættelse uanset de ordinære ansættelsesfrister i skatteforvaltningslovens § 26, såfremt den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

B har ved ikke at meddele SKAT, at hun i hvert fald fra og med den 1. januar 2005 genoptog samlivet med A mindst groft uagtsomt bevirket, at hendes skatteansættelse er sket på et urigtigt og ufuldstændigt grundlag, idet der som følge heraf ikke er sket ægtefællebeskatning efter kildeskattelovens § 4, stk. 2. Der kan således også af denne grund ske genoptagelse af B's skatteansættelse for 2005-2008.

B anfører i stævningen på side 3, 3. afsnit, at hun ikke kunne have ageret anderledes end hun gjorde, samt at det alene er SKATs opfattelse vedrørende A's skattepligt, der har ændret sig, og at hun som følge heraf ikke har handlet groft uagtsomt.

Hertil bemærkes, at B ikke kan have været uvidende om, at hun og A havde genoptaget samlivet, ligesom hun ikke kan have været uvidende om omfanget af A's ophold i Danmark. B har derfor utvivlsomt haft kendskab til de faktiske omstændigheder, der begrunder genindtrædelsen af ægtefællebeskatningen uden at orientere SKAT herom, og har dermed handlet mindst groft uagtsomt."

Parterne har i det væsentligste procederet i overensstemmelse hermed.

Rettens begrundelse og afgørelse

Spørgsmålet om bopæl:

A og B blev separeret i 2000, men ægteparret er aldrig blevet skilt. Retten lægger efter indholdet af notatet af 23. april 2003 fra Y1-by kommune til grund, at notatet blev udarbejdet i anledning af B's oplysning til kommunen om, at hun var flyttet sammen med A igen, og at hun derfor ikke længere var enlig forsørger. Da B i august 2003 købte boligen på Y2-adresse i Y1-by-by kautionerede A for to realkreditlån på i alt 3,3 mio. kr., og i årene 2005-2011 overførte A ca. 7 mio. kr. til B. Ægteparret, der i 1992 og 1996 havde fået to børn sammen, fik i 2005 og 2006 yderligere to børn sammen, og retten lægger til grund, at A på en telefonliste for 2006 stod anført som kontaktperson for sin søn NF med et dansk telefonnummer, der var tilknyttet B's adresse. Under disse omstændigheder sammenholdt med, at ægteparret i artiklerne fra 2002, 2005 og 2009 ses at optræde som samlevende, og at B og A siden 2011 har boet i Y25-land med deres 4 børn, lægger retten til grund, at A har haft B's bolig i Danmark til sin rådighed, og at han har taget ophold i denne i hvert fald fra og med den 1. januar 2005.

Opholdets længde:

A har til brug for SKATs behandling af sagen oplyst, at han har opholdt sig i Danmark i 59 dage i 2005, og det fremgår, at der i 92 dage i 2005 er foretaget hævninger i Danmark med anvendelse af A's kreditkort. Der er ikke grundlag for at antage, at A's oplysninger vedrørende antallet af ophold skulle være behæftet med fejl, og oplysningen om, at hans kreditkort skulle være benyttet af andre, er først fremkommet under hovedforhandlingen. På baggrund af den tidsmæssige sammenhæng mellem de 79 mellemliggende dage og de dage, hvor A enten har oplyst at have været i Danmark eller hvor der har været hævninger i Danmark med anvendelse af hans kreditkort og den omstændighed, at A ikke har sandsynliggjort, at han på nogen af disse dage skulle have opholdt sig i udlandet, lægger retten til grund, at A i 2005 har opholdt sig i Danmark i 230 dage.

Som følge heraf findes den fulde skattepligt til Danmark i henhold til kildeskattelovens § 7, stk. 1, at være genindtrådt fra den 1. januar 2005, og A er derfor skattepligtig til Danmark i indkomstårene 2005 - 2011.

Det er ubestridt, at B har været fuldt skattepligtig i Danmark i perioden 2005 2011. Af de af Skatteministeriet anførte grunde tiltræder retten, at B og A senest den 1. januar 2005 må anses for at have genoptaget samlivet, og som oven for anført, er A anset skattepligtig i Danmark i perioden 2005 - 2011. Som følge heraf skal B's skattepligtige indkomst for indkomståret 2005 - 2011 ske efter reglerne om ægtefællebeskatning i kildeskattelovens § 4, stk. 2, jf. kildeskattelovens § 4, stk. 5 og stk. 6, modsætningsvist.

Af de grunde, der er anført af Skatteministeriet, findes betingelserne for en genoptagelse vedrørende begge sagsøgere at have været til stede, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Sagsøgtes frifindelsespåstand i begge sager tages herefter til følge.

Sagsomkostningerne:

Det lægges til grund, at sagens værdi i sagen mellem A og Skatteministeriet udgør 50 % af 7.850.855 kr. eller 3.925.427 kr. Idet retten lægger vægt på sagens værdi, forløb og udfald, skal A betale 200.000 kr. inkl. moms i sagsomkostninger til Skatteministeriet som et passende beløb til dækning af udgifterne til advokatbistand.

Omkostningerne i sagen mellem B og Skatteministeriet ophæves.

T h i k e n d e s f o r r e t:

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Inden 14 dage skal A til Skatteministeriet betale 200.000 kr. inkl. moms i sagsomkostninger.

De idømte sagsomkostninger forrentes efter rentelovens § 8 a.

Sagsomkostningerne i sagen mellem B og Skatteministeriet ophæves.

http://afgoerelsesdatabasen.dk/SearchResult.aspx?q=13-0093027

http://afgoerelsesdatabasen.dk/SearchResult.aspx?q=13-0093080