Dokumentets metadata

Hotel- og restaurationsvirksomhed - reguleringer af momstilsvar og diverse afgiftstilsvar

Landsretten stadfæstede byrettens domme (SKM2013.830.BR og SKM2013.838.BR) og til- trådte dermed de forhøjelser og reguleringer af virksomhedens moms- og diverse afgiftstilsvar, der fulgte af SKATs afgørelse med nogle nærmere af SKAT anerkendte korrektioner.

De i landsrettens dom nævnte tidligere domme afsagt af landsretten og Højesteret vedrørende samme virksomhed og samme momstilsvar er offentliggjort som SKM2007.263.VLR og SKM2010.450.HR.

Parter

H1 ved A

(V/advokat Erik Høimark)

Mod

Skatteministeriet

(Kammeradvokaten v/advokat David Auken)

Afsagt af landsretsdommerne

Linda Hangaard, Bjerg Hansen og Kristina Skovbo Hauerslev (kst.)

Sagens oplysninger

Retten i Aalborg har den 30. august 2013 afsagt domme i 1. instans (rettens nr. BS 3625/2010 (SKM2013.830.BR) og BS 3-629/2010 (SKM2013.838.BR)).

Påstande

I ankesagen B-2195-13 (byrettens j.nr. 3-625/2010) har appellanten, H1 ved A, som påstand 1 nedlagt påstand om, at appellantens afgiftskrav skal nedsættes til 0 kr. eller et andet beløb efter landsrettens skøn. Subsidiært har H1 ved A nedlagt påstand om, at sagen hjemvises til fornyet behandling hos skattemyndighederne.

H1 ved A har endvidere som påstand 2 nedlagt påstand om, at indstævnte, Skatteministeriet, skal anerkende, at indbetaling til SKAT af for meget opkrævet moms kan undlades, forudsat at det dokumenteres, at beløbet er udbetalt til køberen.

H1 ved A har i relation til påstand 2 henvist til momslovens § 52, stk. 4 in fine.

Skatteministeriet har påstået stadfæstelse af byrettens afgørelse om frifindelse i forhold til H1 ved As påstand 1 om nedsættelse af momstilsvaret eller hjemvisning.

Skatteministeriet har i forhold til H1 ved As påstand 2 påstået stadfæstelse af byrettens afgørelse om afvisning, subsidiært frifindelse.

I ankesagen B-2196-13 (byrettens j.nr. 3-629/2010) har H1 ved A nedlagt påstand om, at Skatteministeriet skal anerkende, at appellanten har et tilbagebetalingskrav vedrørende fejltyperne 1.5-7.3 på 3.030.617 kr., subsidiært et mindre beløb, og mere subsidiært at sagen hjemvises til fornyet behandling hos skattemyndighederne.

Skatteministeriet har i denne sag nedlagt påstand om stadfæstelse.

De to ankesager har været forhandlet i forbindelse med hinanden, jf. retsplejelovens § 254, stk. 1.

Supplerende oplysninger

Der har for landsretten været gennemført syn og skøn. Som skønsmand har været udpeget statsaut. revisor JS, der i en skønserklæring dateret den 20. marts 2017 har besvaret 2 spørgsmål med relation til sagen B-2195-13 og 7 spørgsmål med relation til sagen B-2196-13.

Skønserklæringen er sålydende:

"…

Syns- og skønsrapport i sag B-2195-13 og B-2196-13 A H1, Y1 mod Skatteministeriet, København K

Grundlag for besvarelse af syn- og skønstemaerne

De stillede spørgsmål i de modtagne (reducerede) syn- og skønstemaer i begge sager er dateret den 28. november 2016.

Som grundlag for vores besvarelse, har vi modtaget et udpluk af bilag fra byretsekstrakterne samt LA og As regnskab for 1994 og 1996. Der henvises til bilagsoversigten i mail modtaget den 6. februar 2017 fra Erik Høimarks advokatsekretær.

Herudover har vi som grundlag for vores besvarelser haft adgang til As regnskabssystem C 5. A har i forbindelse med vort besøg den 15. marts 2017, på forretningsadressen Y2 i Y1, assisteret med opslag i regnskabssystemet.

I syn og skønstemaet i sag V.L. nr. B-2196-13 er følgende supplerende oplyst om grundlaget for vores besvarelse af spørgsmålene:

"Skønsmanden skal ikke forholde sig til juraen i sagen, eller øvrige bilag i ekstrakten udover de konkrete der er omtalt i nedenstående spørgsmål, hvorfor fornyet gennemlæsning af ekstrakten eller repetition af sagsfremstillingen er ufornødent".

Ovenstående har vi endvidere lagt til grund for besvarelsen af spørgsmålene i sag nr. B-2195-13, da vi endvidere ikke har modtaget byretsekstrakterne i denne sag.

Det har ikke været muligt, at få adgang til As regnskabssystem/bogføring forud for 1996. Som følge heraf har det ikke været muligt, at besvare spørgsmål 7.2 i sag B-2196-13, jf. vores senere omtale heraf.

Opgavefordeling

I relation til besvarelsen af de stillede momsspørgsmål, er disse primært besvaret af momskonsulent PC, og efterfølgende gennemgået af momschef KS.

JS har deltaget i hele processen og efterfølgende endelig godkendt besvarelserne.

Syns- og skønstemaer

I Sag V.L. nr. B-2195/2013, er vi anmodet om besvarelse af nedenstående spørgsmål 1 og 2.

Spørgsmål 1

Ved gennemgang af mellemregningskonto 7580 mellem A og G1 ApS, jf. vedlagte bilag VIII, opslag i As regnskabssystem C5 samt i regnskabsmaterialet fra G1 ApS, bedes skønsmanden oplyse, om det kan be- eller afkræftes, at der via H1 (A), jf. mellemregningskontoen, er afregnet kr. 2.668.200 i købsmoms (og at momsafregningen dermed er nedbragt med samme beløb).

Svar:

Opsummering af modtaget bilagsmateriale:

Posteringerne på mellemregningskontoen er overført omsætning fra H1 til G1 A/S.

På baggrund af de udvalgte kontroller af posteringerne på mellemregningskontoen, kan det bekræftes, at der hos H1 er foretaget momsfradrag på kr. 2.668.200.

Kan det be- eller afkræftes, at der i relation til G1 ApS er afregnet yderligere kr. 440.550 i moms overfor SKAT (dvs. at der i alt er afregnet kr. 3.108.750), jf. herved ekstraktens side 214?

Svar:

Det kan ud fra G1 ApS´ momsangivelsesoplysninger, jf. ekstraktens side 3491 (uddrag fra SKAT) konstateres, at G1 ApS har afregnet kr. 3.108.750,- i salgsmoms, hvilket udgør kr. 440.550 mere end der er konteret på indgående købsmoms hos H1 (konto 9230).

Kan det i bekræftende fald oplyses, hvilke konkrete indtægter denne yderligere momsbetaling refererer sig til? Er det indtægter, som figurerer på mellemregningskontoen, og i givet fald hvilke?

Svar:

Det er ikke muligt at konstatere, hvilke konkrete indtægter denne yderligere momsbetaling referere til, jf. vore bemærkninger til de ovenfor anførte differencebeløb.

Indtægten figurerer ikke på mellemregningskontoen og vedrører derfor ikke omsætning overført fra H1.

Spørgsmål 2

Ved gennemgang af bilag 114 (ekstraktens side 1725 ff.), og ved opslag i As regnskabssystem C5, bedes skønsmanden svare på, hvilket momsbeløb der netto er fratrukket vedrørende denne fejlkilde (relaterer sig til fejlkilde 1.2).

Svar:

Konto 1272 benævnt "Regulering kursus" er en driftskonto.

Ved gennemgang af regnskabssystemet er det konstateret, at der den 22/296 på konto 9221 (salgsmoms kursuslokaler) er en postering med teksten kasserapport 416. Der er i denne forbindelse debiteret (fratrukket) kr. 395.342,- på kontoen. Der henvises i øvrigt til ekstraktens side 1726.

I sag V.L. nr. B-2196/2013, er vi anmodet om besvarelse af nedenstående spørgsmål 1-7.

Det er oplyst i relation til spørgsmålene, at den sædvanlige fremgangsmåde, som blev benyttet af hotellerne, var, at kasseopgørelser (bl.a. fra G2) blev fremsendt til H1 (As personlige virksomhed), som på baggrund heraf afregnede moms overfor SKAT.

Som tidligere oplyst har vi ikke forholdt os til juraen i sagen, eller øvrige bilag i ekstrakten udover de konkrete der er omtalt i nedenstående spørgsmål, hvorfor vi ikke har gennemlæst ekstrakten eller repeteret sagsfremstillingen.

Spørgsmål 1

Ved gennemgang af ekstraktens side 507, sammenholdt med opslag i As regnskabssystem C5, bedes skønsmanden oplyse, hvad posteringen på kr. 500.000 relaterer sig til, herunder om der er tale om varesalg eller tjenesteydelse eller alene en intern postering.

Svar

Konto 1292 er en indtægtskonto vedrørende LAs alkoholbevilling. Kontoen anvendes ved salg af alkohol, hvor H1 modtager betalingen for salget, hvorefter indtægten skal overføres til LA.

Ved overførsel af indtægter til LA, vedrørende salg af alkohol, foretages kontering på mellemregningskonto 9915 (KOK mellemregning).

Følgende posteringer vedrørende dette spørgsmål er konstateret ved opslag i H1s bogføring:

Kredit konto 9230 (indgående afgift) kr. 100.000

Kredit konto 1292 (Alc. Overf. LAs kro) kr. 400.000

Debet konto 1292 (Alc. Overf. LAs kro) kr. 500.000

Der er tale om en intern postering, idet både kredit og debet posteringen konteres på samme konto. Herudover ses der ikke at være konteret på mellemregningskontoen med LA vedrørende disse posteringer.

Skønsmanden anmodes specifikt om for dette spørgsmål at beskrive sin arbejdsmetode/-proces.

Svar

Vi har ved interview af A fået oplyst den normale bogføringspraksis ved overførsel af indtægter til LA, hvilket foregik således:

Konto 1292 er en indtægtskonto vedrørende LAs alkoholbevilling. Kontoen anvendes ved salg af alkohol, hvor H1 modtager betalingen for salget, hvorefter indtægten skal overføres til LA.

Vi har ved gennemgang af bogføringen af mellemregningen med LA (konto 9915) og konto 1292 efterkontrolleret de ovenfor nævnte posteringer.

Spørgsmål 2

Ved gennemgang af ekstraktens side 507, sammenholdt med opslag i As regn-skabssystem C5, bedes skønsmanden oplyse, hvad posteringen på kr. 250.000 relaterer sig til, herunder om der er tale om varesalg eller tjenesteydelse eller alene en intern postering.

Svar

Baggrunden for posteringen har været ifølge A, at øge henholdsvis indtægterne og udgifterne hos H1. Der kan ikke oplyses nærmere herom.

Den 30/9-97 er følgende posteringer vedrørende dette spørgsmål gennemgået ved opslag i H1s bogføring:

Der er (netto) tale om en intern postering i bogholderiet mellem henholdsvis en udgiftskonto og en indtægtskonto.

Spørgsmål 3

Ved gennemgang af ekstraktens side 507, sammenholdt med opslag i As regn-skabssystem C5, bedes skønsmanden oplyse, hvad posteringen på kr. 44.223,29 relaterer sig til, herunder om der er tale om varesalg eller tjenesteydelse eller alene en intern postering.

Svar

Baggrunden for posteringerne er, at der ved indkøb af afgrøder ved en fejl er konteret med en debetpost på salgskonto 1403 (markafgrøder), og momsbeløbet debiteret på konto for udgående afgift (konto 9220). Kreditering sker på konto 9502 (kreditorer).

Fejlposteringen rettes ved at flytte posteringen fra salgskontoen (konto 1403) til udgiftskonto 2401 (Køb G3, G4), samt flytning af momsen ved kreditering på konto 9220 (udgående afgift).

Der er foretaget følgende posteringer ved opslag i H1s bogføring:

Ved gennemgang af konto 9502 er konstateret, at ovennævnte postering krediteret den 30/6-97 er debiteret på samme konto den 25/7-97, og at modposten for denne debitering er konto 8025 (Sparekasse).

Dette indikerer, at der er tale om et varekøb, hvor betaling er sket via banken.

Gennemgangen af bogføringen viser, at posteringen ikke relaterer sig til hverken varesalg eller en tjenesteydelse, men en intern rettelsespostering.

Umiddelbart fremstår posteringerne som et varekøb, uden at der er er afløftet indgående moms. Det har dog ikke været muligt at fremskaffe det underliggende bogføringsbilag 4728, hvorfor købet ikke kan verificeres.

Spørgsmål 4

Ved gennemgang af ekstraktens side 508, sammenholdt med opslag i As regnskabssystem C5, bedes skønsmanden oplyse, hvad posteringen på kr. 64.275,62 relaterer sig til, herunder om der er tale om varesalg eller tjenesteydelse eller alene en intern postering.

Svar

Følgende posteringer er gennemgået ved opslag i H1s bogføring:

Der kan ved gennemgangen af ovennævnte posteringer konstateres, at følgende posteringer står tilbage efter udligning:

Gennemgangen af bogføringen viser, at posteringerne ikke relaterer sig til hverken varesalg eller en tjenesteydelse, men interne rettelsesposteringer.

Umiddelbart fremstår posteringerne som et varekøb uden at der er er afløftet indgående moms. Det har dog ikke været muligt at fremskaffe det underliggende bogføringsbilag 2100, hvorfor købet ikke kan verificeres.

Spørgsmål 5

Ved gennemgang af ekstraktens side 561 og opslag i As regnskabssystem C5 bedes skønsmanden oplyse, om det kan be- eller afkræftes, at de på side 561 anførte posteringer er debiteret og krediteret med den virkning, at dispositionerne samlet set skulle være neutrale i forhold til momsafregning, samt om det kan be- eller afkræftes, at der som følge af dispositionerne netto er overført kr. 6.184,33 til momsafregningskontoen og beløbet afregnet overfor SKAT.

Svar

Der er tale om interne posteringer for at fordele indtægter mellem virksomhedens forskellige afdelinger.

Konti indenfor nr.1130-1139 anvendes til at flytte omsætningen mellem afdelingerne.

Ved flytning af omsætningen udarbejdes en faktura med moms, hvor momsbeløbet konteres på konto 9220 (udgående afgift). Ved modposteringen på den anden konto inden for kontonummerrækken (1130-1139) bogføres købet uden momsberegning, da kontoen er opsat som momsfri i kontoplanen.

Følgende eksempel er valgt for at illustrere konteringerne:

På konto 751 (debitorkonto) er der beregnet moms på kr. 2.070. Momsbeløbet har vi konstateret, for krediteret på konto 9220 (udgående afgift). Posteringerne på hhv. konto 1132 og 1139 er momsfri konti.

Tilsvarende har været gældende for de øvrige posteringer.

Eksemplet ovenfor viser, at bruttoposteringerne samlet set er neutrale, men ikke i forhold til momsafregningen. Dispositionerne har medført, at der netto er overført kr. 6.184,33 til momsafregningskontoen 9220 (udgående afgift), og det nævnte momsbeløb ses at være indeholdt i momsafregningen for den pågældende afgiftsperiode.

Spørgsmål 6

Ved gennemgang af ekstraktens side 564 og opslag i As regnskabssystem C5 bedes skønsmanden oplyse, om det kan be- eller afkræftes, at de på side 564 anførte posteringer, for så vidt angår de 3 sidste poster, er debiteret og krediteret med den virkning, at dispositionerne samlet set skulle være neutrale i forhold til momsafregning, samt om det kan be- eller afkræftes, at der som følge af de nævnte dispositioner netto er overført kr. 3.574,60 til momsafregningskontoen og beløbet afregnet overfor SKAT.

Svar

Der er tale om flytning af en indtægt fra konto 1101 (Salg forhandlere) til konto 1200 (G5 Individuel). Det er oplyst, at flytningen vedrører tidligere salg på konto 1101, som er solgt med moms.

Følgende posteringer er gennemgået vedrørende dette spørgsmål:

Det er stikprøvevis kontrolleret, at konto 1101 automatisk beregner moms på salget.

Ved flytning af indtægten fra konto 1101 til konto 1200, er konto 1101 debiteret og konto 1200 krediteret. Ved debiteringen kan det ud fra bogføringen konstateres, at der ikke beregnes moms heraf.

Derimod beregnes moms af krediteringen på konto 1200.

Posteringerne samlet set er ikke neutrale i forhold til momsafregningen. Det kan bekræftes, at dispositionerne har medført, at der netto er overført kr. 3.574,60 til momsafregningskontoen (9220) og det nævnte momsbeløb ses at være indeholdt i momsafregningen for den pågældende afgiftsperiode.

Spørgsmål 7 (fejltype 5.2.3)

Syns- og skønsmanden anmodes om, efter en gennemgang af henholdsvis LA og As regnskaber for 1994-1996, jf. vedlagte bilag XI, samt af bilagene 10/31, 11/32 og 35 (ekstraktens side 792 ff.), at besvare følgende spørgsmål:

7.1 Figurerede køb af materielle aktiver, relaterende sig til G6, i LAs regnskaber (1994-1996), og i givet fald i hvilke(t) regnskab(er)?

Svar

Følgende fremgår af driftsmiddelnoten i LA og As årsregnskaber for 1994-1996:

Som det fremgår af aftale om overdragelse af aktierne i G1 A/S, køber LA og A alle materielle aktiver, herunder varelagre, i selskaberne G7 A/S og G6 A/S.

Købesummen for samtlige materielle aktiver i G7 A/S, herunder indretning, inventar, varelager, markedsføringsmaterialer, kundekartoteker, telefoner mv. andrager pr. overtagelsesdagen 1. maj 1994 i alt kr. 375.000,-, som betales af køber A.

Købesummen for samtlige materielle aktiver i G6 A/S, herunder indretning, inventar, varelager, markedsføringsmaterialer, ordrebøger, telefoner mv. andrager pr. overtagelsesdagen 1. maj 1994 i alt kr. 625.000,-, som betales af køber LA.

Det samlede køb for samtlige materielle aktiver fra begge ovennævnte selskaber udgør således i alt kr. 1.000.000. Beløbet ses ført som samlet tilgang på driftsmidler i LA og As fælles årsregnskab for 1994, jf. den ovenfor specificerede driftsmiddelnote i årsregnskabet for 1994.

Der figurer således køb af materielle aktiver for kr. 1.000.000, relaterende sig til G1, i LAs (og i As) regnskab for 1994. Heraf udgør materielle aktiver vedrørende G6 A/S, kr. 625.000.

Det har ikke været muligt at foretage opslag i bogføringen for perioden før 1/1 1996.

7.2 I bekræftende fald anmodes det oplyst, om effekterne, jf. de regnskabsmæssige oplysninger, efter LAs køb blev videreoverdraget af denne til A, inden der skete overdragelse til G1 ApS pr. 2.1.2006, jf. bilag 11/32? Dvs. fremgår det af transaktionssporet, at aktiverne mod vederlag er overdraget til A?

Der ønskes ikke en bevisvurdering, men alene oplysning om konstaterbare faktuelle forhold.

Svar

Det fremgår af aftale om overdragelse af aktierne i G1 A/S, at LA betalte kr. 625.000 for materielle aktiver i G6 A/S. Overtagelsesdagen som nævnt var den 1. maj 1994.

Den 2. januar 1996, jf. bilag 11, overdrager A "forretning med inventar erhvervet den 1. maj 1994 af G6 A/S ved MH til G1 A/S for kr. 4.820.000. Inventaret overtages som det forefindes i hotel og restaurantvirksomheden på Y3, og omfatter udskiftninger og omforandringer af lokaler til dato".

Konteringen er forgået i august måned 1996 i H1 således:

Der henvises i øvrigt til SKATs oplysninger om beløbsopgørelse vedrørende fejltype 5.2.3. vedrørende konto 1940 og konto 9915.

Som nævnt indledningsvis, har det ikke været muligt, at få adgang til As regnskabssystem/bogføring forud for 1996. Som følge heraf har det ikke været muligt at følge et transaktionsspor, og dermed besvare spørgsmålet.

…"

Forklaringer

A har afgivet supplerende forklaring for landsretten. Der er endvidere afgivet forklaring af NR og af skønsmanden, statsaut. revisor JS.

NR har forklaret, at hun arbejdede på G8 fra omkring 2002 til nok 2012. Forud herfor var hun i praktik på G8 i en længere periode. I dag arbejder hun med udlejning af sommerhuse.

Kunderne bestilte ofte et lokale i meget god tid, f.eks. ved konfirmationer og bryllupper. Kunden betalte i forbindelse med reservationen af lokalet et depositum. Kunden modtog en reservationsbekræftelse. Omkring 3 måneder før festen blev de nærmere detaljer om festen, f.eks. i relation til mad, aftalt. Ofte var der tale om, at selskabet fandt sted i flere lokaler, f.eks. et lokale til at spise i og et andet lokale til at drikke kaffe og/eller danse i.

Foreholdt en faktura til G9 (ekstrakten for byretten, side 880) har vidnet forklaret, at G9 lejede et lokale i en hel uge udelukkende til møbeludstilling. G9 lejede i flere år et lokale en gang om året. I lokalet stod der kaffe, men gæsterne kom over i restauranten for at spise.

I fakturaerne var det anført, hvilket lokale den pågældende kunde havde haft.

A har haft nogle bemærkninger til gengivelsen af sin forklaring i byrettens dom i sagen B-2195-13. Han har bl.a. bemærket, at han ikke har drevet "bygninger" og restauranter. Han har anskaffet og udlejet "bygningerne", som blev drevet som hotel/restaurant dels af hans kone, dels i form af selskaber. Han har videre bemærket, at fakturadelen på de 5 hoteller ikke er en del af hans regnskab i H1. Det er kun de beløb, der indsættes i banken, der indgår i hans regnskab.

A har afgivet forklaring om talrækkerne i ekstrakten for byretten side 217 ff. Han har forklaret, at talrækkerne viser den betalte salgsmoms i regnskabet. Som eksempel har A forklaret om et beløb i ekstrakten for byretten side 344, bilagsnummer 5185 dieu, hvor der som angivet er betalt et andet beløb end 338,60 kr., nemlig 4.461,03 kr.

Vedrørende sagen B-2196-13 har A om fejltype 1.6 supplerende forklaret, at der vedrørende til KK ikke er fratrukket moms på noget tidspunkt. Fordringen er uerholdelig, og det blev også konstateret i fogedretten i 2004.

Vedrørende fejltype 2.8 har A supplerende forklaret, at lejerne købte olie af ham, fordi de kunne få det billigere. Der var tale om et videresalg til lejerne, og derfor var der pålagt moms.

Vedrørende fejltype 5.1 har A forklaret, at der er tale om en ren bogføringsfejl, hvor kontingentet blev konteret to gange. Medlemmerne blev aldrig opkrævet kontingent, og derfor foreligger der ingen bogføringsbilag. Der kan ikke tages moms af fakturaen, hvis man ikke tager moms af kreditnotaen. Kunden har således hverken set fakturaen eller kreditnotaen.

Vedrørende fejltype 5.2.3 har A supplerende forklaret, at overdragelsen til en pris på 4.820.000 kr. omfattede hans og hans kones samlede forretning på G1. Det var den forretning, der var på G1, der blev solgt. Der var ikke tale om arbejde på en bygning. Når der står "Salg renovering" i hans regnskab, skal det ikke forstås som salg af en renoveringsydelse. Når det på H1s konto nr. 1940, der hedder "Salg til G1 a/s", er anført "arbejde på bygning" er der ligeledes tale om en del af det foretagne salg og ikke salg af en tjenesteydelse.

Skønsmanden JS har under hovedforhandlingen uddybet sin skønserklæring. Han har i relation til svaret på spørgsmål 1 i skønserklæringen vedrørende sagen B2195-13 bl.a. forklaret, at spørgsmålet vedrører en mellemregningskonto mellem A og G1 A/S. Det ser ud, som om der er afregnet 440.550 kr. for meget via G1, som vedrører H1. Kontoen er ikke gået i nul hos H1. Han kan ikke sige, om der er tale om en posteringsfejl. Man kan ikke se, hvad de momspligtige indtægter i G1 ApS vedrører. Der er således konteret mere i udgående moms i G1 ApS, end der er konteret i indgående moms i H1. Han kan ikke komme baggrunden herfor nærmere end anført i skønserklæringen.

Skønsmanden har vedrørende svaret på spørgsmål 2 i skønserklæringen vedrørende B2195-13 bl.a. forklaret, at den eneste post, der har kunnet verificeres i posteringslisten fra H1 (ekstrakten for byretten, side 1725-1726), er beløbet på 395.342 kr. De øvrige beløb har ikke kunnet verificeres. Beløbet på 856.751 kr. fremstår som bogført som et almindeligt varesalg.

I relation til sagen B-2196-13 har skønsmanden vedrørende svaret på spørgsmål 1 bl.a. forklaret, at der alene er tale om en intern postering, hvor momsen normalt ikke skal afregnes. Han kan ikke se, hvad der er sket forud for posteringen. Man kan konstatere, at der er tale om en intern rettelsespostering. Som posteringen umiddelbart fremstår, medfører den, at der afregnes 100.000 kr. i moms.

Vedrørende besvarelsen af spørgsmål 2 i relation til B-2196-13 har skønsmanden bl.a. forklaret, at der er afregnet udgående afgift af de 50.000 kr. i den interne postering. Han kender ikke baggrunden for rettelsen. Der kan godt være afregnet 50.000 kr. tidligere. Det afhænger af de oprindelige posteringer.

Vedrørende svaret på spørgsmålene 3 og 4 i relation til B-2196-13 har skønsmanden bl.a. forklaret, at det ser ud, som om der ikke er foretaget fradrag for indgående moms.

Anbringender

Parterne har i begge sager i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed. Begge parter har også for landsretten indleveret påstandsdokumenter.

H1 ved A har vedrørende "forhandlingsmaksimen og retskraft" i sagen B-2195-13 gjort gældende, at denne sag alene drejer sig om den faktuelle opgørelse. Højesteret har i dommen af 11. maj 2010 i overensstemmelse med de påstande, som var nedlagt, alene taget stilling til, om det rejste krav var ugyldigt eller forældet, og om opspaltningen i de enkelte dele hvilede på forkerte principper. Højesteret har således ikke taget stilling til rigtigheden af de enkelte fakturaer, men kun til nogle overordnede principper, hvorfor der i relation til appellantens påstande ikke er noget retskraftsproblem. Appellanten har anerkendt, at der ikke er opkrævet og afregnet moms i det fulde omfang, men der ligger ikke heri nogen erkendelse af, hvad der så skulle efterbetales.

Skatteministeriet har i sagen B-2196-13 i relation til de spørgsmål, som skønsmanden har besvaret bl.a. gjort gældende, at H1 ved A ikke ved skønsmandens besvarelse af spørgsmålene 1, 2 og 7 har påvist eller sandsynliggjort, at der er grundlag for at korrigere kravet. For så vidt angår besvarelsen af spørgsmålene 3-6 har appellanten enten korrigeret momsen manuelt eller er blevet krediteret momsen af SKAT.

Landsrettens begrundelse og resultat

Ankesagen B-2195-13

Højesteret har ved dommen af 11. maj 2010 ikke givet H1 ved A medhold. Hans påstand for Højesteret indebar bl.a., at Skatteministeriet skulle anerkende, at opspaltningen i fejltyperne 1.1-1.4 hvilede på forkerte principper. Højesteret udtalte i sine præmisser bl.a., at fejltyperne 1.1-1.4 alle er udtryk for en tilsidesættelse af momslovgivningen, således som både Landsskatteretten og landsretten havde redegjort for, ligesom Højesteret udtalte, at retten ikke fandt grundlag for at anse opspaltningen i de 4 fejltyper for at hvile på forkerte principper. Højesteret udtalte endelig, at retten ikke tog stilling til rettelse af eventuelle fejl ved den momsmæssige behandling af de enkelte poster. Som anført af byretten er det denne sidste bemærkning, der er rammen for prøvelsen i denne sag.

Af landsrettens dom af 19. marts 2007 fremgår det, at H1 ved A nedlagde en påstand 2 om, at Skatteministeriet skulle anerkende, at der ikke var opkrævet og afregnet for lidt i salgsmoms. Landsretten redegjorde i præmisserne for de 4 fejltyper, som denne sag vedrører, og landsretten konkluderede, at der ikke vedrørende fejltyperne 1.1-1.4 var grundlag for at tilsidesætte forvaltningens afgørelse. Af Højesterets dom af 11. maj 2010 fremgår det, at denne påstand ikke blev gentaget for landsretten.

I forbindelse med sagens behandling i Landsskatteretten skete der som anført i byrettens dom en nedsættelse af den oprindelige opgørelse, således som det fremgår af Landsskatterettens kendelse af 22. december 2009. På grundlag af H1 ved As synspunkter fandt der endvidere i forbindelse med behandlingen af sagen i byretten på ny en gennemgang sted af de enkelte poster, som førte til en mindre, yderligere nedsættelse.

Heller ikke efter bevisførelsen for landsretten har H1 ved A inden for de rammer, som prøvelsen under denne sag omfatter, påvist eller sandsynliggjort, at der er fejl ved den momsmæssige behandling, der giver grundlag for yderligere rettelser af enkelte poster. Der er således ikke grundlag for yderligere nedsættelse af momstilsvaret eller for at hjemvise hele sagen til fortsat behandling ved skattemyndighederne. Det bemærkes i denne forbindelse, at der heller ikke efter oplysningerne i skønserklæringen er påvist eller sandsynliggjort sådanne fejl.

Det tiltrædes derfor, at appellantens påstand 1 ikke er taget til følge.

Af de grunde, som byretten har anført, tiltrædes det, at den påstand 2, som H1 ved A har nedlagt, er afvist.

Landsretten stadfæster derfor i det hele byrettens dom i sagen B-2195-13.

Ankesagen B-2196-13

H1 ved A har hverken efter oplysningerne i skønserklæringen eller efter bevisførelsen for landsretten i øvrigt påvist eller sandsynliggjort, at der er holdepunkter for i videre omfang end sket under sagens behandling i Landsskatteretten og byretten at foretage korrektioner i de opgørelser, som er foretaget af SKAT i relation til H1 ved As momstilsvar og tilsvar af energiafgifter.

Det bemærkes i den forbindelse, at skønsmanden i besvarelsen af spørgsmål 7, der relaterer sig til fejltype 5.2.3 om salg til G1 A/S, har oplyst, at det ikke har været muligt at følge et transaktionsspor og dermed besvare spørgsmålet om, hvorvidt effekterne efter LAs køb blev videreoverdraget til A, inden der skete videreoverdragelse til G1 A/S. Skønsmanden har besvaret 6 andre spørgsmål, hvor det for 4 af spørgsmålenes vedkommende er oplyst, at momsen er korrigeret eller krediteret.

Herefter og under henvisning til byrettens begrundelse, til bevisførelsen for landsretten og til Landsskatterettens gennemgang af og begrundelse vedrørende de enkelte fejltyper tiltrædes det, at der ikke er grundlag for at tage nogen del af appellantens krav til følge eller for at hjemvise sagen til skattemyndighederne.

Landsretten stadfæster derfor byrettens dom i sagen B-2196-13.

Sagsomkostningerne

Sagsomkostningsbeløbet for de to ankesager fastsættes som et samlet beløb, da sagerne har været behandlet i forbindelse med hinanden med de samme parter og advokater.

Efter udfaldet af sagerne sammenholdt med parternes påstande skal H1 ved A betale sagsomkostninger til Skatteministeriet med 300.000 kr. til dækning af ministeriets udgifter til advokatbistand. Beløbet er inkl. moms, da ministeriet ikke er momsregistreret. Landsretten har ved fastsættelsen af beløbet lagt vægt på ankesagernes økonomiske værdi og deres omfang og forløb, herunder at der har været syn og skøn.

T h i k e n d e s f o r r e t:

Byrettens domme stadfæstes.

I sagsomkostninger for landsretten skal H1 ved A betale 300.000 kr. til Skatteministeriet.

Det idømte skal betales inden 14 dage.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.