Dokumentets metadata

Offentliggjort:07-08-2018
Journalnr.:18-1319063
Dokumenttype:Nyhedsbrev til virksomheder


Implementering af automatisk kontrol af REX numre

Ved anvendelse af REX numre i forbindelse med import af varer under GSP ordningen bliver der implementeret automatisk kontrol af, at REX nummeret er validt.


I forbindelse med import af varer under GSP ordningen skal der, i de tilfælde hvor det er relevant, angives REX nummeret for eksportøren i det præferenceberettigede land.

Der implementeres derfor automatisk kontrol i Importsystemet af, at det angivne REX nummer er validt.

Samtidig vil der blive implementeret en ny kode "REX-DATO" i rubrik 44.9 (Øvrige supplerende oplysninger). Som tilhørende værdi skal angives den dato hvor "udtalelsen om oprindelse" er udstedt. Datoen skal angives som et otte-cifret tal i formatet 'ÅÅÅÅMMDD'. Datoen skal således ikke længere angives i rubrik 44.6.

Hvis der er fejl i REX nummeret eller de tilhørende oplysninger vil angivelsen efter implementeringen stoppe i statuskode 09 (Fejl).

Implementeringen forventes at ske på produktions systemet den 22. august 2018 og på Test systemet For Erhvervslivet (TFE) den 10. august. Nærmere tidspunkter meldes ud på hjemmesiden med toldsystemernes driftsinformation.

Tekniske ændringer

I forbindelse med implementeringen vil der blive implementeret en ny kode "REX-DATO" i rubrik 44.9 (Øvrige supplerende oplysninger). Som tilhørende værdi skal angives den dato hvor "udtalelsen om oprindelse" er udstedt, som et otte-cifret tal i formatet 'ÅÅÅÅMMDD'

I forbindelse med implementeringen vil der desuden blive anvendt følgende nye fejltekstkoder: