Dokumentets metadata

Dokumentets dato:01-01-1900
Offentliggjort:07-08-2018
SKM-nr:SKM2018.398.ØLR
Journalnr.:B-1517-17
Referencer.:Registreringsafgiftsloven
Dokumenttype:Dom


Registreringsafgift - udenlandsk indregistreret køretøj - bopæl

Sagen angik, om appellantens to biler var registreringspligtige og dermed registreringsafgiftspligtige her i landet. Appellanten var registreret med bopæl i Y2-by, og bilerne var indregistreret i Y3-land. Spørgsmålet i sagen var, om appellanten måtte anses for at have haft bopæl i Danmark efter registreringsbekendtgørelsens § 8, stk. 2. I bekræftende fald gav sagen anledning til spørgsmålet, om hun også måtte anses for at have haft bopæl i Y3-land, hvilket i bekræftende fald gav anledning til et sidste spørgsmål om, hvorvidt hun måtte anses for have været hjemmehørende i Y3-land eller i Danmark i registreringsmæssig henseende.

Landsretten fandt efter en samlet vurdering, at der var en stærk formodning for, at appellanten i hvert fald i en 12-måneders periode op til kontroltidspunktet havde bopæl i Danmark, og at hun i samme periode ikke reelt boede i Y3-land. Landsretten lagde herved bl.a. vægt på oplysninger om passager over Øresundsbroen ved brug af brobizz samt indretningen af appellantens lejligheder i henholdsvis Danmark og Y3-land og karakteren af de effekter, som blev fundet under en ransagning af lejlighederne.

Landsretten fandt, at denne formodning ikke var afkræftet ved de afgivne forklaringer eller de fremlagte bilag, som bl.a. omfattede elregninger, der viste, at der havde været et vist elforbrug i den Y3-beliggenhed lejlighed. Det forhold, at appellantens to yngste børn et par måneder før kontroltidspunktet var begyndt i skole og institution i Y3-land, kunne efter landsrettens opfattelse ikke føre til andet resultat.

Landsretten fandt således, at køretøjerne var registreringsafgiftspligtige i Danmark, allerede fordi appellanten kun havde bopæl i Danmark.


Parter

A
(v/adv. Martin Andersen) mod

Skatteministeriet

(v/Kammeradvokaten, v/adv. Robert Thomas Andersen, prøve)

Afsagt af landsdommerne

Ole Græsbøll Olesen, Joachim Kromann og Hanne Sofie Christensen (kst.)

Sagens oplysning og parternes påstand

Københavns Byrets dom af 30. juni 2017 (BS 36A-5225/2016), SKM2017.498.BR er anket af A med påstand om, at indstævnte, Skatteministeriet, skal anerkende, at A ikke er registreringsafgiftspligtig af to svensk indregistrerede køretøjer, Mercedes Benz, reg.nr. …Q, og Audi A6, reg.nr. …Q1 .

Skatteministeriet har påstået stadfæstelse.

Supplerende sagsfremstilling

Domstolen i Y2-by traf den 19. marts 2015 afgørelse om at ophæve migrationsmyndighedens beslutning af 16. juni 2014 om, at As daværende ægtefælle, IA, skulle udvises, og IA blev meddelt opholds- og arbejdstilladelse i Y3-land til og med den 19. marts 2017.

Af domstolens afgørelse fremgår blandt andet:

"IA har numera gett in intyg från skole-1 och skole-2 utvisande att parets gemensamma barn, sedan den 18 augusti respektive den 1 september 2014, går i skola respektive förskola i Y2-by. I intygen anges att båda föräldrarna ër involverade i lämning och hämtning av barnen. Migrationsdomstolen finner det osannolikt att IA och hans fru skulle vara bosatta i Danmark samtidigt som deras barn går i skola och förskola i Y3-land. Att IA för närvarande inte arbetar ändrar inte domstolens uppfattning i den delen. Mot bakgrund härav gör migrationsdomstolen bedömningen att A i vart fall sedan augusti 2014 är bosatt i Y3-land tillsammans med IA och deras två gemensamma barn. …

IA har inte förmått styrka att han och A har bott tilsammans i Y3-land sedan maj 2009. Domstolen anser det därmed vara oklart hur familjen har haft sitt boende ordnat före hösten 2014. …"

A og IA har haft i alt fire "brobizz'er". Af oplysningerne vedrørende brobizz med slutcifrene ..., som blev anvendt til den 24. juni 2014, ses der fra den 9. oktober 2013 at være 232 dage med ophold udelukkende i Danmark, 27 dage med ophold i både Danmark og Y3-land og ingen dage med ophold udelukkende i Y3-land. Af oplysningerne vedrørende brobizz med slutcifrene …, der blev anvendt frem til den 3. juli 2014, ses der fra den 9. oktober 2013 at være 249 dage med ophold udelukkende i Danmark, 15 dage med ophold i både Danmark og Y3-land og 4 dage med ophold udelukkende i Y3-land. Af oplysningerne vedrørende brobizz med slutcifrene …, der blev anvendt fra den 3. juli 2014 til den 16. oktober 2014, ses at være 27 dage med ophold udelukkende i Danmark, 66 dage med ophold i både Danmark og Y3-land og 6 dage med ophold udelukkende i Y3-land. Af oplysningerne vedrørende brobizz med slutcifrene …, der blev anvendt fra den 4. august 2014 til den 10. oktober 2014, ses at være 25 dage med ophold udelukkende i Danmark, 37 dage med ophold i både Danmark og Y3-land og 5 dage med ophold udelukkende i Y3-land.

Forklaringer

Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af A og IA.

Der er endvidere afgivet forklaring af JN.

A har forklaret blandt andet, at begge biler blev købt i 2014. Audi'en blev købt i januar 2014, mens Mercedes'en blev købt i august 2014. Hun og ægtefællen har haft lejligheden på Y1-adr i Y2-by, siden de blev gift i 2007. Det er en 2-værelses lejlighed. Indtil KM begyndte i skole i august 2014, tog hun hver dag de to yngste børn med til Danmark, hvor de gik i institution. Det yngste barn fortsatte i dansk institution indtil den 29. august 2014.

Hun havde sit tøj i et indbygget skab i lejligheden i Y3-land. Hun havde dog også tøj i lejligheden i Y4-by, da der ikke er så meget plads i den svenske lejlighed. Hun og ægtefællen opholdt sig typisk samme sted. Hendes mor, der boede hos de ældste børn i Y4-by, sov i Y4-by-lejlighedens store soveværelse. Da ransagningen fandt sted, befandt hun sig i Y4-by på efterårsferie. Hun opholdt sig i Danmark i ferier og weekender. LM var hendes nabo i Y3-land. Det skete tit, at de modtog andres breve. Hun kender ikke en person ved navn MH. Hele hendes familie - forældre og søskende samt onkler og tanter - bor i Danmark. De togkort, hun har fremlagt, er dem, hun og ægtefællen kunne finde.

Hun er flyttet tilbage til Danmark i maj 2018, da hun er i færd med at blive skilt fra IA.

IA har forklaret blandt andet, at NM rettelig er født i 2012. Han er ved at blive skilt fra A. Han bor nu alene i deres tidligere lejlighed i Y2-by, mens A er flyttet med børnene til Danmark. Audi'en, som var hans bil, blev købt i marts 2014, mens Mercedes'en, som A kørte i, blev købt i august 2014. De overnattede kun i Danmark i weekender. Indtil købet af de svenske biler kørte A i tog til Danmark, hvor hun tog en bil, der var indregistreret i hendes fars navn. Han kørte også nogle gange med tog til Danmark. A og han opholdt sig typisk samme sted bortset fra i weekender, hvor han nogle gange opholdt sig i Y2-by, mens A opholdt sig hos børnene i Y4-by. Det var kun i en kort periode, at de havde en asylansøger ved navn MH boende i lejligheden i Y2-by.

JN har forklaret blandt andet, at hun er As mor. Hun har boet i Danmark i 20-25 år. Hun har boet i lejligheden beliggende Y5-adr 2700 Y4-by, i 2014 sammen med sine to børnebørn OM og PM. OM og PM gik i skole. Hendes ægtefælle boede der ikke, da der ikke var så meget plads.

A, der boede i Y3-land, kom på besøg i weekender og ferier. Når A var i lejligheden, sov vidnet enten i stuen eller hos sin ægtefælle. På hverdage sov A ikke i lejligheden i Y4-by. Vidnet flyttede fra lejligheden i Y4-by efter ca. 1½ år til en lejlighed beliggende Y6-adr. Hun har besøgt A i lejligheden i Y3-land i 2014. Hun husker ikke, hvordan lejligheden så ud, eller i hvilken by den lå.

Procedure

Parterne har for landsretten gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed.

Landsrettens begrundelse og resultat

Efter § 7, stk. 1, i dagældende bekendtgørelse nr. 20 af 15. januar 2013 om registrering af køretøjer mv. skal et køretøj registreres i Køretøjsregisteret, hvis køretøjet har en ejer med bopæl eller hjemsted her i landet. Ifølge bekendtgørelsens § 8, stk. 1, anses en person, der er registreret i CPR-registret med bopæl her i landet, at have bopæl her, mens en person, der ikke er registreret i CPR-registret med bopæl her i landet, anses at have bopæl her, hvis den pågældende opholder sig her i landet i 185 dage eller mere, eller den pågældende opholder sig her i landet i afbrudte perioder på tilsammen 185 dage eller mere inden for en periode på 12 måneder, jf. § 8, stk. 2.

I tilfælde, hvor en ejer eller bruger af et køretøj samtidig har bopæl i flere stater, anses den pågældende efter § 7 at have bopæl i den stat, hvor den pågældende er hjemmehørende, jf. bekendtgørelsens § 10, stk. 1. En person anses for hjemmehørende det sted, hvor den pågældende sædvanligvis opholder sig, det vil sige mindst 185 dage inden for et kalenderår på grund af privat og erhvervsmæssig tilknytning, jf. § 10, stk. 2.

Bekendtgørelsens § 10 gennemfører artikel 7, stk. 1, i Rådets direktiv 83/182/EØF om afgiftsfritagelse inden for Fællesskabet ved midlertidig indførsel af visse transportmidler.

Efter EU-Domstolens praksis skal der ved "det sædvanlige opholdssted" forstås det varige midtpunkt for en persons interesser, og "det sædvanlige opholdssted" bestemmes ved hjælp af alle de kriterier, der er indeholdt i bestemmelsen, og under hensyn til samtlige relevante faktiske omstændigheder, jf. præmis 19 og 20 i EU-Domstolens dom af 23. april 1991 i sag C-297/89 (Ryborg) og præmis 51 og 60 i EU-Domstolens dom af 12. juli 2001 i sag C262/99 (Louloudakis).

Det er ubestridt, at A, der er dansk statsborger, på tidspunktet for beslaglæggelsen den 17. oktober 2014 var ejer af de to beslaglagte svensk indregistrerede motorkøretøjer.

I CPR-registret er A registreret som udrejst flere gange til Y3-land senest den 1. marts 2013. Hun havde frem til dette tidspunkt været tilmeldt adressen Y5-adr, Y4-by. To af hendes børn på da henholdsvis 16 og 19 år var på beslaglæggelsestidspunktet fortsat tilmeldt nævnte adresse, mens hendes to yngste børn på da henholdsvis knap 2 og 6 år var registreret som udrejst. Af CPR-registret fremgår endvidere, at As ægtefælle, IA, ikke havde bopæl her i landet.

Der er mellem parterne enighed om, at A og IA, der har opholdstilladelse i Y3-land, havde rådighed over en 2-værelses lejlighed på 57 m2 i Y2-by, og at As to yngste børn fra august 2014 og frem til beslaglæggelsestidspunktet gik i henholdsvis institution og skole i Y3-land. Der er endvidere enighed om, at A på beslaglæggelsestidspunktet arbejdede på et plejehjem i Y7-by Kommune, mens IA drev selvstændig frisørvirksomhed i Y8-by.

A har forklaret blandt andet, at hun flyttede til Y3-land i foråret 2013, og at hun har boet der frem til sin skilsmisse fra IA i 2018. Hun besøgte dog jævnligt sine to børn på adressen Y5-adr i Y4-by. Hendes mor boede hos hendes ældste børn i Y4-by. Hun besøgte sin børn i Y4-by navnlig i alle weekender og ferieperioder.

Af en af A underskrevet afhøringsrapport af 17. oktober 2014 fremgår, at hun siden overtagelsen af lejligheden i Y3-land den 1. marts 2014 umiddelbart havde opholdt sig mest på adressen i Danmark, eftersom hun ikke ønskede at være væk fra sine to ældste børn, der stadig er bosat i Danmark. Efterfølgende forklarede hun ifølge politirapporten, at hun ikke sov i Danmark alligevel, idet hun kørte til Y3-land hver aften for at hente sine to (andre) børn. Adspurgt, hvor meget hun procentvis havde opholdt sig i henholdsvis Y3-land og Danmark siden den 1. marts 2014, forklarede hun, at der var tale om en ca. 50/50-fordeling.

Efter en samlet vurdering af sagens oplysninger, herunder navnlig brobizz-registreringerne, indretningen af lejlighederne i henholdsvis Y3-land og Danmark og karakteren af de effekter, der blev fundet under ransagning af begge lejligheder, finder landsretten, at der er en stærk formodning for, at A i hvert fald i en 12-måneders periode op til den 17. oktober 2014 havde bopæl i Danmark, jf. den dagældende registreringsbekendtgørelses § 8, stk. 2, og at hun ikke i samme periode reelt boede i Y3-land, og denne formodning er ikke afkræftet ved de forklaringer, der er afgivet for landsretten, eller de bilag, A har fremlagt. Det forhold, at As to yngste børn i august 2014 begyndte i henholdsvis skole og institution i Y3-land, kan ikke føre til noget andet resultat.

Da A herefter har været registreringsafgiftspligtig i Danmark af de i sagen omhandlede motorkøretøjer, stadfæster landsretten byrettens dom.

Efter sagens udfald skal A inden 14 dage betale 30.000 kr. i sagsomkostninger for landsretten til Skatteministeriet. Ved fastsættelsen af sagsomkostningsbeløbet, der omfatter Skatteministeriets udgifter til advokat inkl. moms, har landsretten lagt vægt på sagen omfang og varighed.

T h i k e n d e s f o r r e t:

Byrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for landsretten skal A inden 14 dage betale 30.000 kr. til Skatteministeriet.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.