Dokumentets metadata

Hævninger på mellemregningskonto - bevismæssig betydning af mangelfuld bogføring - løn- eller aktieindkomst

Sagen angik spørgsmålet om, hvorvidt skattemyndighederne med rette havde forhøjet to skatteyderes personlige indkomst som følge af, at skatteyderne havde foretaget en række større hævninger i det selskab, de begge var direktører og hovedanpartshavere i. Skatteyderne gjorde gældende, at hævningerne var modsvaret af nogle ikke bogførte udlæg. Skatteyderne havde endvidere nedlagt en subsidiær påstand om, at en del af hævningerne, som skattemyndighederne i det hele havde skønnet til at være lønindkomst, i stedet skulle kvalificeres som aktieindkomst.

Bogføringen viste, at selskabet havde store tilgodehavender hos begge skatteyderne, og det var ubestridt, at hævningerne ikke var tilbagebetalt.

Retten lagde vægt på, at skatteyderne havde vanskeligt ved at fremlægge dokumentation som følge af, at sagen vedrørte indkomståret 2010, men at denne bevisnød måtte komme skatteyderne til skade, da de som selskabets ledelse selv bar ansvaret for den manglende bogføring af de hævdede udlæg.

Herefter fandt retten, at skatteyderne ikke havde løftet deres bevisbyrde for, at deres bogførte hævninger i selskabet skulle være modsvaret af ikke bogførte udlæg.

Endelig fandt retten ikke grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skøn over hævningernes indkomstmæssige kvalificering, idet retten ikke anså denne vurdering som åbenbar urimelig, ligesom vurderingen ikke var foretaget på et mangelfuldt grundlag.

Skatteministeriet blev på den baggrund frifundet.

Parter

B

og

A

(Begge v/Adv. Christian Ravn-Christensen)

Mod

Skatteministeriet

(v/Kammeradvokaten v/Adv. Sebastian Knop Reventlow)

Afsagt af byretsdommer

Seerup

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagerne, der har været behandlet sammen, er anlagt den 10. henholdsvis den 11.maj 2017 og vedrører anfægtelse af forvaltningsakt. Tvistens kerne er, hvorvidt nogle bogførte hævninger i et selskab, som de to sagsøgere var direktører i, var modsvaret af nogle ikke bogførte udlæg, eller om hævningerne skulle beskattes hos sagsøgerne som indkomst.

BS 159-710/2017

B's påstandeer principalt, at Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at SKATs forhøjelse af A lønindkomst for 2010 nedsættes med kr. 1.029.484,- subsidiært at Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at SKATs forhøjelse af A's lønindkomst for 2010 nedsættes med kr. 699.484,- mest subsidiært, at SKATs afgørelse af 10. februar 2014 hjemvises til fornyet behandling.

BS 159-710/2017

A's påstande er principalt, at Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at SKATs forhøjelse af A lønindkomst for 2010 nedsættes med kr. 1.076.115,- subsidiært at Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at SKATs forhøjelse af A's lønindkomst for 2010 nedsættes med kr. 746.115,- mest subsidiært, at SKATs afgørelse af 10. februar 2014 hjemvises til fornyet behandling.

Skatteministeriets påstande i begge sager er frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Landsskatteretten har den 14. februar 2017 i to sager indbragt af henholdsvis A og B afsagt kendelser, hvorved Landsskatteretten har stadfæstet SKATs afgørelser af 10. februar 2014. i hvilke SKAT har afgjort, at A's personlige indkomst for 2010 var 1.076.115 kr. og B's personlige indkomst for 2010 var på 1.029.484 kr. Såvel B som A var af den opfattelse, at indkomsten skulle sættes til 0 kr.

De to landsskatteretskendelser er i det væsentlige enslydende på nær forskelle i beløbsangivelser og personnavne. Landsskatterettens afgørelse i sagen indbragt af A er sålydende:

"Faktiske oplysninger
G1 var ejet med 25 % af klagerens holdingselskab og 25 % af G2. De resterende 50 % var ejet af G3 AG (Schweiz).

G4 blev stiftet af G1 den 1. oktober 2007. [A] var direktør for G4 fra selskabets stiftelse til den 22. marts 2011. G4 var stiftet med det formål at sælge og udvikle ejendomme. Selskabet ville opføre 13 nye ejerlejligheder i tagetagen på en ejendom i Y1-gade. [A] og B havde begge tidligere [erfaring] med at lede lignende projekter. I forbindelse med F1-bank's konkurs fik selskabet likviditetsmæssige problemer. Selskabet blev herefter kunde i F2-bank, men havde ikke mulighed for at opnå kredit. Det er oplyst, at [A] og B hver måtte låne selskabet 4500.000 kr. således at de havde et tilgodehavende mod selskabet.

G4 havde en arbejdsretlig konflikt med G5, da der ikke kunne opnås enighed om en overenskomst mellem G5 og selskabets hovedentreprenør, G6. G4 blev taget under konkursbehandling cl. 17. august 2011. Af kurators ekstraordinære redegørelse af 30. oktober 2012 fremgår følgende:

"Som led i behandlingen af konkursboet har kurator kunnet konstatere, at anseelige beløb opgjort til næsten DKK 10 mio. i perioden fra november 2008 til februar 2011 løbende er overført fra det nu konkursramte selskab til dettes ejere og tidligere ledere, B og A.
Overførslerne er sket til nedbringelse af de to ejeres udlån til det nu konkursramte selskab. Det er kurators opfattelse, at overførslerne — eller i hvert fald de af overførslerne, der ligger tættest på konkursens indtræden den 15. november 2011, hvor selskabet utvivlsom var insolvent — er omstødelige. Konsekvensen heraf er, at B og A må tilbagebetale de modtagne beløb. Der har været ført en dialog mellem kurator og advokaten for B og A om forholdet. Det er ikke bestridt, at beløbene er overført til B og A, men der er uenighed om, hvorvidt overførslerne er omstødelige. Ifølge konkurslovens § 81 skal en eventuel retssag om omstødelse anlægges inden et år efter konkursens indtræden, dvs. den 15 november 2012.["]

Der var ikke midler i boet til at føre en omstødelsessag.

SKAT har den 15. maj 2013 modtaget kopi af diverse EDB-bogføringsmateriale fra konkursboet efter G4. Materialet er ikke blevet endeligt revideret. Det fremgår heraf at saldoen på [A's] mellemregning med selskabet udgjorde 2.092.691,70 kr. i klagerens favør den 1. januar 2010, hvilket er i overensstemmelse med det opgjorte i selskabets seneste reviderede årsrapport. Den 20. december 2010 udgjorde saldoen på mellemregningskontoen 1.076.115,01 kr. i selskabets favør. Bogføring og årsrapport er udarbejdet af R1.

SKAT har på selskabets kontoudtog fra F2-bank fundet overførsler på mellemregningen, der er overført direkte til [A] og beskattet [A] af nettohævningerne på 1.076.1 15,01 kr. Det er [af] repræsentanten forklaret, at [A] har afholdt udgifter på vegne af G4. Det er oplyst, at [A] blandt andet oprettede en konto i G7 i Y2-by, når selskabets bankkonto var overtrukket med 400.000 kr. som var det maksimale, selskabet kunne trække af kontoen. Der er fremlagt fakturaer fra G7. Alle fakturaerne er stilet til G4. Der er endvidere fremlagt et kontoudtog fra kontoen i G7, hvor saldoen er -758.120,76 kr. Der er fremlagt en af repræsentanten udarbejdet opgørelse, hvor [A's] konto i G7 og selskabets konto i banken er sammenholdt. Det fremgår, at [A] i perioder har afholdt udgifter over kontoen i G7, når selskabets kredit var fuldt trukket. Der er fremlagt faktura for købene i G7, som er stilet til [A], hvoraf fremgår, at der er købt byggematerialer.

Der er endvidere fremlagt udskrifter fra enkeltoverførsler fra [A] bankkonto. Det fremgår heraf, at klageren har overført i alt 550.000 kr. til G7. I overførselsteksten er anført "G7 aconto". Der er fremlagt kontoudtog fra WM, ... WM var entreprenør for byggeriet i G4. Det fremgår, at WM har modtaget overførsler fra [A]. [A] har ikke selvangivet løn fra G4 eller fra andre i 2010. G4 har ikke deklareret udbytte.

SKATs afgørelse
SKAT har forhøjet [A's] personlige indkomst med 1.076.115 kr. for indkomståret 2010.

Som begrundelse herfor er anført følgende:

"Ifølge det foreliggende materiale har du ikke alene modtaget dit udlån til selskabet retur, du har yderligere modtaget 1.076.115 kr. som opgjort i G4's bogføring pr 20. december 2010. Beløbet på de 1.076.115 kr. bliver ikke genopkrævet af selskabet, og du har over for konkursboet hævdet, at beløbet ikke er omfattet af konkurslovens omstødelsesbestemmelser, Dette vil ifølge SKAT alene være en mulighed, hvis beløbet skal anses som løn til dig for dit arbejde for selskabet. Du har på intet tidspunkt forud for 2009 modtaget løn fra selskabet, og beløbet kan ikke kritiseres som værende urimeligt stort, i forhold til det arbejde du har udført for selskabet.

SKAT har derfor afgjort, at 1.076.115 kr. beskattes som løn, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c"

[A's] opfattelse
[A's] repræsentant har nedlagt principal påstand om, at
[A's] personlige indkomst nedsættes med 1.076.115 kr. for indkomståret 2010.

Der er nedlagt subsidiær påstand om, at de 1.076.115 kr. beskattes som aktieindkomst.

Til støtte herfor er det gjort gældende:

"Sagen vedrører, hvorvidt [A's] mellemregninger med selskabet G4 udviser et overskud i selskabets favør på 1.076.115, som dermed ville være indkomst mv. fra selskabet, som klageren skulle beskattes af.

Baggrunden for G4's konkurs
G4 havde — som adskillige andre inden for ejendomsbranchen
— bankforbindelse hos F1-bank. En bank, der i perioden op til 2008 kunne tilbyde fordelagtige lånevilkår. F1-bank gik dog i sommeren 2008 konkurs, og banken blev herefter overtaget af staten ved det statslige selskab Finansiel Stabilitet ("FS"). F1-bank's filialer blev bl.a. af FS overdraget til F2-bank, hvor A i dag er privatkunde. G4, hvis aktivitet udelukkende bestod af salg og udvikling af ejendomme, kunne efter FS's overtagelse af F1-bank ikke opnå nogen kreditgivning fra FS, som tidligere kunne opnås ved F1-bank. Det samme viste sig også at være tilfældet ved F2-bank, som ikke agtede at lånefinansiere yderligere i ejendomsbranchen fra 2006-2011 til G9.

Grundet den manglende kreditgivning i banken måtte [A] selv finansiere hele byggeriet for egne midler ved og bl.a. at tage lån i deres egne huse, sælge deres biler, optage kortsigtede kreditter i privat regi, samt låne fra familiemedlemmer for at finansiere byggeret, og således selv agere bank for at færdiggøre byggerier, og opfylde deres forpligtelser overfor køberne af lejlighederne og foreningen Y3. [A] troede hele tiden på, at projektet kunne gennemføres med et mindre overskud, men da selskabet blev stævnet efter at byggeriet var færdiggjort, kunne [A] ikke længere stå inde for selskabets solvens og var forpligtet ved lov at lade det overgå til konkursbehandling.

Baggrunden for SKATs afgørelse af 10. februar 2014
Kurator for G4 overgav i forbindelse med sin afslutning af konkursbehandlingen noget bogføringsmateriale til SKAT. SKAT modtog dette materiale 15. maj 2013. Dette materiale indeholdt bl.a. EDB-udtræk fra G4's bogføring for 2010. Dette materiale var ikke revideret af en revisor, og efter [A's] opfattelse var selskabets bogføring i 2010 ikke opdateret, hvilket dog ikke fremgik af det materiale, som SKAT modtog. Af disse EDB-udtræk fremgik det af en af kontiene ("Mellemregning med MG"), at G4 havde et tilgodehavende på DKK 1.076.115 på mellemregningskontoen med [A] … SKAT rettede på baggrund af dette materiale den 31. oktober 2013 henvendelse til [A], og spurgte nærmere til mellemregningen.

Endvidere havde SKAT dagen før bedt [A] kommentere på SKATs forslag til indkomstforhøjelse for 2009, idet SKAT af materialet fra kurator i G4 udledte, at [A's] kapitalindkomst for 2009 skulle forhøjes med renter af [A's] lån til selskabet. Den 21. november 2013 anmodede [A] om yderligere tid til at undersøge disse forhold. Den 6. december 2013 foretog SKAT en indkomstforhøjelse af [A's] indkomst for 2009 på baggrund af, at [A] ikke kunne dokumentere, at han ikke havde modtaget renter af [A's] lån til G4. Den 17. december 2013 rettede [A] via sin advokat henvendelse til SKAT, hvori der bl.a. blev kommenteret på SKATs forespørgsel vedr. indkomståret 2010 ... [A] har efterfølgende tilkendegivet at ville betale den forhøjede kapitalindkomst for 2009, idet [A] dog fortsat er af den opfattelse, at [A] aldrig har modtaget de omtalte renter. Den 9. januar 2014 modtog [A] udkast dl afgørelse vedr. indkomståret 2010, som er enslydende med den senere afgørelse af 10. februar 2014 ... Den 12. februar 2014 meddelte [A], at han vil forsøge at fremskaffe oplysninger fra G4's kurator, konkursboet efter F1-bank og i øvrigt eftergå F1-bank's oplysninger for at dokumentere, at det af kurator fremsendte og ikke reviderede elektroniske bogføringsmateriale ikke er retvisende i forhold til klagerens mellemværende med G4 ...

Dokumentation for udlæg afholdt af A for G4

Som ovenfor beskrevet blev G4's kreditfaciliteter og -muligheder indskrænket som følge af F1-bank's konkurs. Aktiviteterne i G4 krævede midlertidig likviditet i 2010. Grundet den manglende kreditvillighed hos bankerne blev en betydelig del af denne likviditet til selskabet opnået ved, at A personligt afholdt udlæg for G4, som beskrevet ovenfor. En række af disse udlæg blev dog ikke bogført i 2010. At dette ikke skete havde som baggrund, at G4 i perioden var i gang med at færdiggøre byggeriet og her i særlig grad at finansiere mangeludbedring for ejerforeningen Y3, efter et kontraktbrud med det udførende entreprenørfirma, for at opfylde selskabets forpligtelser overfor køberne af lejlighederne og ejerforeningen. Selskabets indirekte ejere havde dermed ingen økonomisk interesse i at bringe selskabet i en konkurs ved deres egne udlæg. Endvidere havde [A] omfattende arbejdsforpligtelser, herunder flere forretningsrejser, fra 2008-2010, hvorfor det ikke fremstod relevant at bogføre og indkræve udlæggene, når der muligvis ikke ville være dækning for udlæggene alligevel. Generelt kan oplyses, at [A] gennemgående ikke anser EDB-udtrækket for 2010, som retvisende, og uegnet til at danne grundlag for en påligning af [A's] indkomstforhold. SKATs afgørelse af 12. februar 2014 har dog nødvendiggjort, at der blev fremskaffet materiale, som dokumentation for, at det af kurator forefundne regnskabsmateriale — som ikke er revideret, —ikke var retvisende i forhold til at dokumentere, at G4 skulle have udestående udlæg for [A], som berettiger til en indkomstforhøjelse for 2010.

Foreløbig har [A] fremskaffet følgende udgifters bilag: DKK 150.000,00, DKK 100.000,00, DKK 100000,00, DKK 100.000,00 og DKK 100.000,00 for i alt DKK 550.000,00, som alle udgør a conto-betalinger for arbejder på G4's byggeri, og særligt mangeludbedringer. Dette beløb har klageren måttet afholde som udlæg for selskabet, … DKK 75.000,00 som er udgifter G4 skulle betale til entreprenør, som tillige udførte arbejde på G4's ejendom, …"

I et supplerende indlæg har klagerens repræsentant anført følgende:

"Det fastholdes, at SKATs afgørelse ikke er korrekt. Det er nu lykkes [A] at fremskaffe yderligere materiale for de udlæg han har haft for selskabet, G4 u/konkurs, og som betalingerne til ham fra selskabet udlignede. Som dokumentation fremlægges … et kontoudtog fra selskabets bank. Materialet er udleveret af SKAT i forbindelse med en begæring om aktindsigt. SKAT har antageligvis modtaget materialet fra kurator i selskabet. Af denne kontoudskrift fremgår selskabets betalinger for perioden 16-11-2009 til 20-12-2010. Det kan af dette bilag udledes, at selskabet alene har foretaget tre betalinger til G7 i denne periode:

Som dokumentation for [A's] udlæg er del endvidere lykkes at fremskaffe regnskabsmateriale fra selskabet, hvor G7's udestående for 2009 mod selskabet for er opgjort af G7. G7 opgjorde de ubetalte fakturaer til DKK 1.103.634,59 for 2009, …

Det er således åbenbart, at selv hvis alle betalinger fra selskabet til G7 skulle tilskrives gæld fra 2009, udestod der fortsat mindst DKK 400.634.30, som klager netop udlignede som udlæg for selskabet for mindst DKK 550.000 kr., idet G4 ikke kunne opnå yderligere kassekredit i banken, … Endvidere påløb der i 2010 yderligere omkostninger til G7 for selskabet, som [A] udlignede. Som dokumentation er det lykkes at fremskaffe nogle af de fakturaer, som G7 udstedte til selskabet i 2010. ... Der er tale om faktura på omkring DKK 300.00000."

I et supplerende indlæg har klagerens repræsentant yderligere anført følgende: "Baggrund om G4

G4 var et selskab, der blev stiftet med det formål at sælge og udvikle ejendomme. Selskabet blev stiftet i 2007 inden finanskrisen i 2008. G4 ville opføre 13 nye ejerlejligheder i tagetagen på en ejendom i Y1-gade. Både B og A, der var ejere af G4 gennem deres respektive holdingselskaber, og som også forestod den daglige ledelse af projektet, havde begge tidligere erfaring med lignende projekter. Budgetteringen af projektet skete i 2007. På dette tidspunkt var de forventede boligpriser for 2009-2010 væsentlig højere end de faktisk boligpriser viste sig at være.

Salgsprisen var budgetteret til omkring kr. 40.000/m2, mens den reelle salgspris lå et sted mellem kr. 20.000 - 30.000/m2, … I forbindelse med finanskrisen blev det klart, at estimatet for kvadratmeterprisen var for høj, hvilket i kombination med F1-bank's konkurs gav likviditetsmæssige problemer. Som følge af F1-bank's konkurs blev G4 kunder i F2-bank, hvor selskabet ikke havde mulighed for at få kredit. Oven i de likviditetsmæssige problemer, havde selskabet også en række andre problemer. Selskabet havde indgået aftale med et polsk håndværkerfirma som hovedentreprenør ved navn G6. Dette gav nogle faglige konflikter mcd G5. G5 kunne ikke blive enige om en overenskomst med G6, hvilket resulterede i en blokade af byggeriet, ... Det var dog ikke kun byggearbejdet, der var blokaderamt. En sympatikonflikt betød, at der heller ikke kunne leveres byggematerialer til byggeprojektet, … B blev opsøgt på sin privat adresse af 150 demonstranter, der stod klar kl. 7 om morgenen med sang og musik for at vise deres utilfredshed med den manglende overenskomst, … Da der ikke kunne leveres til G4 som resultat af sympatikonflikten, og da G4 var i likviditetsmæssige problemer, afholdt både B og A mange udlæg for G4. Flere af disse udlæg er for leverancer, der er bestilt og betalt i eget navn, da der som nævnt var en konflikt omkring byggeprojektet samt manglende likviditet i G4.

Konti ved byggemarkedet, G7 i Y2-by
B og A blev enige om, at A den 11. maj 2010 måtte oprette en konto ved byggemarkedet, G7 i Y2-by, da den konto G4 havde her, var overtrukket med over kr. 400.000,-. Dette medførte, at der ikke kunne købes yderligere på G4's konto, før gælden var nedbragt Herefter blev der i perioder bestilt store mængder materialer til byggeriet i A's eget navn, … De perioder, hvor der er købt store mængder i A's navn, falder sammen med de perioder, hvor der enten er købt meget lidt, eller slet ikke er købt på den konto som G4 har G4 havde et meget konstant vareindkøb fra G7 i Y2-by, ... Dette indkøbsmønster ændrede sig, da A åbnede den ovenfor omtalte konto i eget navn, hvorefter en stor del af byggematerialer ti1 G4 blev købt på denne konto, finansieret af A privat. For at illustrere tydeligheden i samspillet mellem indkøbene på de to konti (G4, … og A's, …), har jeg flettet fakturadatoerne sammen på et excelark, ... Her kan det ses hvordan der i perioder, hvor der bliver købt atypisk lidt på G4's konto, bliver købt store mængder på A's konto. Alle indbetalingerne på A's konto, er betalt fra hans privat konto …

Betalingen fra bilag 9, s. 1 den indbetaling der figurerer på bilag 6 s. 3, nr. 5 fra bunden på kr. 150.000,-
Betalingen fra bilag 9, s. 2 er den indbetaling der figurerer på bilag 6 s. 3, nr. 11 fra bunden på kr. 100.000,-
Betalingen fra bilag 9, s. 3 er den indbetaling der figurerer på bilag 6 s. 3, nr. 13 fra bunden på kr. 100.000,-
Betalingen fra bilag 9, s. 4 er den indbetaling der figurerer på bilag 6 s. 2, nr. 1 fra bunden på kr. 100.000,-
Betalingen fra bilag 9, s. 5 er den indbetaling der figurerer på bilag 6 s. 2, nr. 16 fra bunden på kr. 100.000,-

I alt er der indbetalinger for kr. 550.000,-. Hele dette beløb er udlæg for G4, betalt af A.

Overførsel til WM
Der figurerer også 2 overførsler fra A's konto, …, til en konto i G7 med nr. X1. Denne konto tilhører IM, WM, ... Overførslerne fra A's konto figurerer også på IM, WM's konto, ... WM arbejdede for G6. Overførslerne til WM er sket, så han selv har kunnet købe varer til byggeprojektet på Y1-gade.

Det samlede beløb lyder på kr. 194.554,88 kr. 25.330,00 kr. = 169.224,88
…

Yderligere er der sket en kontooverførsel til IM på kr. 75.000,00, … Denne overførsel er ligeledes sket fra A's privat konto til dækning for varekøb til byggeprojektet på Y1-gade.

Oplysninger angående mellemregningskontoen
R1 var G4's rådgiver vedrørende regnskab og bogføring. Kontoplaner mv. var opstillet af R1. Bogføringen på de mellemregningskonti, som B og A havde med G4 blev udført af R1. Der er i overensstemmelse med praksis ikke lavet lånebeviser mellem selskabet og B eller A. B og A troede gennem hele forløbet, at byggeprojektet kunne gennemføres med et mindre overskud, men da der blev lagt sag an mod selskabet, efter byggeriets afslutning, grundet mangelfuldt arbejde udført af G6, kunne B og A ikke længere stå inde for selskabets fortsatte drift, og måtte lade G4 overgå til konkursbehandling. Der blev afsagt konkursdekret over selskabet G4 den 15 november 2011.

SKATs revision af og kontrolbesøg ved G4 og G1, juni 2010
I juni 2010 pågik der en revision af G4 og det daværende moderselskab, G1. Den 11. juni blev der i forbindelse med denne revision afholdt et møde med B, repræsentanter fra R1 og repræsentanter fra SKAT. Revisionen og mødet blev foretaget af SKAT, der var blevet pålagt at foretage revision af selskabets skatteansættelse, herunder gennemgang af anmeldt merværdiafgift af SKAT, Hovedcentret, ... Denne kontrol fandt sted i samme periode, hvor SKAT påstår, at både A og B skulle have foretaget maskeret udlodning."

SKATs udtalelse til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling
SKAT har udtalt følgende til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling:

"Klagen vedrører indkomståret 2010 og spørgsmål om beskatning af et vederlag på 1.076.115 kr. Den pågældende har udlignet sin mellemregningskonto med sit selskab, og udtaget mere end han efter det foreliggende har udlånt til selskabet. Differencen, eller 1.076.115 kr., er pågældende beskattet af som løn i henhold til statsskattelovens § 4. Skatteankestyrelsen foreslår, at den påklagede afgørelse stadfæstes.

Det fremgår positivt af sagen, at saldoen på [A] mellemregning med selskabet udgjorde 2.092.691 kr. i [A's] favør den 1 januar 2010. Den 20. december 2010 udgjorde saldoen på mellemregningen derimod 1.1076.115 kr. i selskabets favør. Det er det sidstnævnte beløb pågældende er beskattet af indkomståret 2010.

SKAT er enig i forslag til afgørelse.
SKAT kan supplerende oplyse, at SKAT ved sin afgørelse har lagt væk på de bogførte mellemregningskonti. SKAT har i den forbindelse konstateret, at de debiteringer, der er bogført på mellemregningskontiene kan genfindes ved krediteringer i selskabets bank. Således er det på dette punkt konstateret, at kontiene er omhyggeligt bogført helt frem til d. 20. december 2010, hvor de sidste overførsler til [A] finder sted. Det ses, af både bankkonto og bogføring, at [A] modtager 50.000 kr. d. 3. december 2010, 25.000 kr. d. 15. december 2010 og afslutningsvis 50.000 kr. d. 20. december 2010.

SKAT har ikke haft mulighed for, at kontrollere krediteringerne på mellemregningskontiene. [A og B] valgte ved sagens behandling i SKAT ikke [at] følge SKATs opfordring til at fremlægge private kontoudtog fra [deres] egne bankkonti. Imidlertid har SKAT konstateret, at saldi på [A's] mellemregningskonti endte med næsten samme resultat, hvilket taler for, at der er ført et eksternt regnskab med [A og B's] mellemværende med selskabet. SKAT har konstateret, at der er ført en grundig afstemning af selskabets bogholderi pr. 30. juni 2010. På dette tidspunkt er der bogført kendte skyldige omkostninger. Der er med bogføringsdato d. 30. juni 2010 bogført en lang række udgifter, der først i realiteten hæves på en senere dato, jf. de faktiske kontoudtog fra banken. Disse er ved bogføringen tekstet med dato og leverandørnavn, f.eks. 30-06-2010 bilag 187 "28/7 Container Providers" 650,00 kr. Sådan er der også ført 17 posteringer på mellemregningskontoen med B pr. 30. juni 2010. Der er tale om betalinger som B har foretaget på vegne af selskabet d. 2. september 2010 til f.eks. G8, G10 og G11, for mellem 19,00 kr. og 3.707,20 kr. I forbindelse mcd sagens behandling ved Skatteankestyrelsen har [A og B] fremkommet med en række bilag, der ifølge [A og B] dokumenteret, at [A og B] har afholdt en række udgifter fra egne konti, som rettelig burde have været bogført i selskabet, via deres respektive mellemregningskonti. Den skattepligtige skulle således have betalt i alt 550.000 kr. til G7 og 244.224 kr. dl WM. Disse betalinger har ifølge det fremlagte fundet sted i perioden fra 17 maj 201029 juli 2010. Betalingerne til G7 er fra egen personlig bankkonto til egen personlig konto i G7, hvor der ikke er fremlagt bilag for, hvad som er købt. Det har formodningen imod sig, at det skulle forholde sig som klager oplyser. For det første vil det afgørende bryde med det forhold, at [A og B] har været stillet lige med hensyn til, hvad de udlånte til og fik retur fra selskabet. Hvis det skulle forholde sig sådan, at den ene skulle have afholdt en række store udlæg på vegne af selskabet, modsat medejeren kunne man forvente, at overførslerne som selskabet foretog sidst på året, alle var gået til den ene, og ikke med lige store beløb til hver, som sket. For det andet kan de næppe antages, at man ved afstemningen pt. 30. juni 2010 har overset de store beløb, der angives at være betalt for 30. juni på vegne af selskabet, men man har husket en række mindre udlæg, helt ned til 19. kr. med. For det tredje kan det næppe antages, at der skulle være oprettet en konto hos G7 d. 10. maj 2010 i privat regi, men på vegne selskabet med den begrundelse, at selskabets konto var trukket op til grænsen. Der er herved lagt vægt på, at der d 12. maj 2010 er overført 600.000 kr. fra selskabets bankkonto til [A og B]. SKAT er enig i, at der er foretaget indbetalinger til selskabets konto i G7, som ikke kommer fra selskabets bankkonto. Der er ingen oplysninger om midlernes herkomst. SKAT finder ikke, at [A og B] har dokumenteret, at selskabets bogførte mellemregningskonti er forkerte, og lægger også vægt på, at klageren fortsat har valgt ikke at fremlægge kontoudskrifter fra personlige konti i pengeinstitutter."

Repræsentantens bemærkninger til SKATs udtalelse til sagsfremstilling

Repræsentanten er kommet med følgende bemærkninger til SKATs udtalelse:

Supplerende oplysninger om udlæg for G4
Fordi G4 blev udsat for blokadeaktioner fra G5, som efterfølgende iværksatte en sympatiblokade, var det ikke muligt for G4 at få leveret varer til selskabsadressen eller bestille varer i selskabets navn, idet det som bekendt ligger i en sympatiblokades natur, at det selskab, som udsættes for en sympatiblokade efter de overenskomstmæssige regler, ikke må serviceres af danske leverandører eller selskaber, som har overenskomst. Derfor måtte ejerne A og B gå "undercover" for at få materialer, for at undgå tvivl skal det bemærkes, at G5 ikke havde og aldrig har haft noget retskrav på, at G4 skulle tegne en overenskomst. Dette er som bekendt et rent forhandlingsspørgsmål mellem G4 og G5. Parallelt med dette forløb som er beskrevet i tidligere indlæg for Landsskatteretten gik G4's bank - F1-bank konkurs. F1-bank blev i forbindelse med konkursen overtaget af statens selskab for afvikling af finansielle selskaber, Finansiel Stabilitet. Finansiel Stabilitet ville ikke give yderligere kredit til ejendomsudviklingsprojekter på daværende tidspunkt. Faktisk var og er netop formålet med Finansiel Stabilitet, at de konkursramte bankers lånearrangementer skulle nedbringes eller helt opsiges. Også derfor måtte ejerne af G4 klagerne nu træde til som sidste finansieringskilde for selskabet, hvis konkurs skulle undgås, hvilket [A og B] naturligvis kæmpede for skulle undgås. En undgåelse af konkurs forudsætter naturligvis, at G4 ejendomsprojekt på Y1-gade blev afsluttet og lejlighederne overdraget til køberne, jf. de allerede indgåede købsaftaler, der krævede levering af de færdigbyggede lejligheder i indflytningsklar stand. Derfor blev varerne bestilt og købt i A og B's navn, men som udlæg for G4.

Skatteankestyrelsen har udarbejdet følgende forslag til afgørelse:
"Det er ikke ved de fremlagte fakturaer fra G7 mv. dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at hævningerne er medgået til betaling af selskabets udgifter. Hævningerne anses herefter at være tilgået [A] som skattepligtig indkomst, jf. statsskattelovens § 4"
…
[A og B] fastholder, at de netop har dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at hævningerne er medgået til betaling af selskabets udgifter Det bemærkes samtidig, at det ikke kan være afgørende, om de konkrete hævninger direkte kan henføres til de enkelte udlæg Alene det, at [A og B] efter [A's og B's] opfattelse har frembragt dokumentation for udlæg for selskabet, må betyde, at [A's og B's] skatteansættelse nedsættes tilsvarende med udlægget, idet dette dokumentere; at mellemregningskontoen ikke var opdateret, og således manglede udlæg for ejerne. På den baggrund vil [A og B] nu fremlægge yderligere materiale, som yderligere viser, at [A's og B's] køb i G7 gik til Y1-gade-projektet og dermed er udlæg for selskabet.

Underliggende bilag for køb hos G7
Som nyt bilag … fremlægges underliggende bilagsmatedale indhentet fra G7 med angivelse af, hvilke varer som er blevet købt. Det fremgår klart af en gennemgang af materialet, at det er byggemateriale, som er blevet købt. Nedenfor gennemgås eksempler på disse byggematerialer, som den ene af ejerne A købte for at anvende i Y1-gade-projektet:

Eksempler fra bilagsmaterialet
Swedoor — Branddøre
Som eksempel fremhæves … faktureringen af en "Swedoor BO3O3SBD". Der er således tale om en branddør beregnet til én uopvarmet trappeopgang … Døren Swedoor BD3OM/35dB er en branddør og lydhæmmende dør. Her står BD3OM for branddrøj dør, som opfylder bestemte sikkerhedskriterier, … En dør som denne er typisk en dør til opgange, da det her er et krav, at døren er brandsikker, så branden ikke spreder sig hurtigt fra opgang til lejlighed eller omvendt, … Y1-gade-projektet var det eneste ejendomsprojekt, som ejerne af G4 var involveret i, og det er derfor oplagt, at det er til dette formål, at døren er indkøbt. Udover at det ligger i produktets natur, at det ikke er tilkendt et almindeligt parcelhus, kan det også dokumenteres, at det var præcis de døre, som også blev brugt ved Y1-gadeprojektet, … Af mailen af 19. december 2008 fremgår det, at det netop er ‘Swedoor B035 M DB dør, som er lyddæmpet med 35 DB', som anvendes i Y1-gade-projektet. Selvom mailkorrespondancen ikke måtte bevise, at det er den specifikke dør…, som er omtalt i mailkorrespondancen, kan der dog herefter umuligt være tvivl om, at dørene i ejendommens opgang var Swedoor-døre. … det må lægges til grund, at det selvfølgelig er ens døre i en opgang, og idet A antageligvis ikke kan have nogen interesse i at indkøbe en branddør til sig selv, når han bor i et parcelhus og derfor hverken har en opgang eller behov for en branddør. Den ovenfor beskrevne dør er et eksempel på en af de driftsudgifter, som klager A har købt på sin egen konto i G7 for egen regning på vegne af G4. Denne dør er som resten af købene fra A's konto i G7 anvendt til G4 byggeprojekt.

Solfangere
Udover eksemplet med branddøren kan der også henvises dl, at Y1-gadeprojektet skulle have solfangere installeret. Oprindeligt søgte G4 gennem arkitekten på Y1-gade-projektet, … Y4's Kommune om tilladelse til at installere solfangere (en del af solcelleanlæg) på tagene på Y1-gade-ejendommen. Y4's Kommune meddelte den 2. december 2009, at kommunen ikke ville acceptere solcelleanlæg, som var synlige fra den udvendige facade, men at installationen af solcelleanlæg kunne accepteres, hvis de alene blev opsat ud mod ejendommens indvendige gård, …
…
[A og B] købte herefter solceller til G4 byggeprojekt på A's private konto i -Byg, … Grundet konflikten med fagforeningerne og den skrantende økonomi i G4 blev disse solceller imidlertid aldrig installeret på taget og blev således en del af konkursboet. De ovenfor beskrevne solfangere er således endnu et eksempel på driftsudgifter, som klager A har købt på sin egen konto i G7 for egen regning på vegne af G4. Der samme gør sig gældende for alle de andre byggematerialer der er indkøbt på klagemes private konti i G7, herunder parketgulve, gipsplader, vægopsætningsrigge, maling spartelmasse osv. der alle er essentielle bygningsmaterialer for at færdiggøre lejlighederne.

Klassifikationen af beskatningsgrundlaget som maskeret løn
Såfremt Landsskatteretten måtte stadfæste SKATs beløbsmæssige opgørelse i sin helhed, gøres det endvidere subsidiært gældende, at [A og B] skal beskattes af henholdsvis kr. 1076.1 15 for A og kr. 1.029.484,95 for B som aktieindkomst frem for maskeret Ion, jf. personskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 1"

Landsskatterettens afgørelse
Som skattepligtig indkomst betragtes med undtagelse af særligt fastsatte begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi. Det fremgår af statsskattelovens 4, stk. 1.

Landsskatteretten lægger til grund, at [A] i indkomståret 2010 har foretaget sådanne hævninger i selskabet, at dette den 20. december 2010 havde et tilgodehavende mod [A] på i 1.076.115 kr., jf. den fremlagte udskrift af mellemregningskontoen. Hævningerne, der ikke er tilbagebetalt, anses herefter for at være skattepligtig indkomst for klageren jf. statsskattelovens § 4, stk. 1.

Landsskatteretten finder ikke, at det er godtgjort, at disse hævninger delvis modsvares af at [A] skulle have foretaget ikke-refunderede udlæg for selskabet. Landsskatteretten har lagt vægt på, at de påståede udlæg ikke fremgår af mellemregningen eller bogføringen for selskabet, der i øvrigt anses for at være fort omhyggeligt frem til den 20. december 201 0, ligesom [A] ikke har rettet krav på dækning af disse udlæg mod konkursboet, der havde rejst et betalingskrav om betaling af saldoen i henhold til mellemregningen mod [A].

SKATs afgørelse stadfæstes"

Forklaringer

B og A har afgivet partsforklaring ved sagens hovedforhandling.

B har forklaret blandt andet, at han har beskæftiget sig med ejendomsudvikling i Y4. I 2007 blev G4 stiftet. Selskabet skulle forestå opførelse af lejligheder oven på en eksisterende andelsboligforening. Det var før Finanskrisen, og forretningsmodellen var god. Der blev søgt og opnået byggetilladelse. Selskabet havde byggefinansiering gennem F1-bank og alt tegnede godt. Selskabet begyndte at sælge lejligheder i projektsalg. Han måtte dog hurtigt konstatere, at man ikke kunne sælge til de budgetterede priser, hvorfor priserne måtte sættes ned. Der blev solgt fire lejligheder på projektstadiet og opnået bankgarantier i forbindelse med disse salg. Selskabet fik kontakt til en entreprenør; men i 2008 gik F1-bank konkurs, hvilket væltede selskabets planer. Et andet selskab i koncernen blev nødlidende. Da G4 havde de fire bankgarantier, mente han nok, at der måtte kunne opnås nogen finansiering, men det viste sig i stigende grad umuligt. G4 blev tvunget til at afvikle sit engagement i F1-bank, hvilket gav finansielle udfordringer.
B og han forsøgte at videreføre projektet alligevel. Herved begyndte de mellemregningskonti, som sagen omhandler. Der var ingen, der ville yde kredit, så de måtte lægge ud af egen lomme. Udlæggene blev bogført på de to mellemregningskonti.

Foreholdt udskrift af konto 8340 (mellemregning mellem G4 og B) for perioden 1. januar 2010 til 20. december 2010 har han forklaret, at udskriften viser R1's bogføring på mellemregningskontoen. Det har ikke været igennem den årlige revision i forbindelse med årsregnskabet. Det er eksempelvis forkert, når faktura og kreditnota den 30. juni og 1. juli 2010 er anført som hævninger. Det er jo udgifter, som han har haft. Der er mange posteringer pr. 30. juni, fordi revisor har lavet en afstemning pr. den dag. Forskellen på teksten "udlæg retur" og "Lån tilbage" dækker ikke over nogen principiel forskel. Pr. 1. juli 2010 går mellemregningen fra minus til plus. På dette tidspunkt stoppede R1 i det væsentlige med at bogføre. De hævninger, han har foretaget efter den dato, er posteret, men der er ikke bogført de udlæg, som han har afholdt efter 1. juli 2010 på nær to.

Foreholdt posteringsudskrifter af henholdsvis 22. juli og 7. oktober 2010 2010 fra F2-bank vedrørende to overførsler på henholdsvis 4.875 kr. og 40.000 kr. med posteringsteksterne "indretningsarkitekt" henholdsvis "Refusionsopg. Y5-adresse" har han forklaret, at dette er to udlæg efter 1. juli 2010, han har haft, men som ikke er blevet bogført på mellemregningskontoen.

Foreholdt 20 fakturaer udstedt af firmaet G6 til G4 i perioden fra den 20. april 2009 til den 20. maj 2010 har han forklaret, at disse fakturaer er fra den polske entreprenør, som G4 entrerede med. Fakturaerne er blevet afregnet løbende. Entreprenøren afregnede sine arbejdere kontant. Han og B har derfor selv betalt fakturaerne med kontanter. G4's bank havde desværre ikke euro i kontanter. Han var derfor nødt til at hæve pengene i sin egen bank. Han og B har hver betalt forskellige af disse fakturaer. Nogle har de betalt med halvdelen hver. Nogle fakturaer kan være betalt af selskabet ved kontooverførsel.

Han har ikke fremlagt sit bankkontoudtog fra 2010, fordi det er for langt tilbage i tiden, så banken har dem ikke. Det kan vist godt lade sig gøre, men det er ikke sket.

G7kontoen blev oprettet af B, fordi G4 var blokaderamt. Chaufførerne måtte ikke køre materialer ud til den blokaderamte byggeplads. Han fik derfor varer leveret på sin privatadresse, som herefter blev afhentet af entreprenøren. Kontoen i G7 startede i positiv, da der blev indbetalt penge forud. Der var et kreditmaksimum, hvorfor det var hensigtsmæssigt at oprette endnu en konto i privat regi.

Foreholdt udtog af G4's konto i F2-bank for bl.a. datoerne 3. og 12. maj 2010 har han forklaret, at han og B hævede 600.000 kr. hver samme dag, som G7 Kontoen blev bragt i 0. Han er gået langt privat for at holde firmaet kørende. Når der er hævet penge, så skyldes det, at han har skullet betale dem bagud til andre. Han og B har søgt at hæve i lige andele.

A har forklaret blandt andet, at han i store træk er enig i den forklaring, som B har afgivet. Han er civilingeniør og har arbejdet med byggeri siden 1997, siden 2003 som selvstændig. Han har i vidt omfang arbejdet sammen med A.

G4 fik solgt fire lejligheder lige før Finanskrisen. De følte sig forpligtet over for køberne til at gennemføre projektet. De skiftede fra F1-bank til F2-bank. Han tog lån i sit hus, solgte sin bil og optog private lån for at finansiere projektet. Han og A finansierede 50/50. I december 2008 afleverede G4 fire lejligheder. De var bygget i perioden august - december 2008. De gik så i gang med etape 2 i 2009, men her blev de ramt af en faglig konflikt. Han købte en lastbil til firmaet i 2009, men det er ikke registreret på mellemregningskontoen.

Han mener, at bogføringen på mellemregningskontoen er helt forkert. Han har eksempelvis udlagt 500.000 kr. til en sikringskonto, som ikke fremgår af mellemregningskontoen. Det var en garanti til køberne, fordi entreprenøren ikke kunne stille garanti. Som dokumentation for hans udlæg har han henvist til posteringsudskrift dateret 18. februar 2014 fra F2-bank stilet til A. Udskriften viser, at der den 13.juli 2010 er overført 500.000 kr. fra en lønkonto til en sikringskonto.

Der er efter hans vurdering også udlæg fra før 30. juni 2010, der ikke er med på mellemregningen. Han mener eksempelvis, at der er udlæg for betaling af fakturaer fra G6, som mangler. Derudover mangler som sagt lastbilen, der også er købt før 30. juni 2010. Han mener, at den er købt i 2009, men optrådte ikke i selskabets årsregnskab for 2009.

Kontoen i G7 blev oprettet efter et møde med G7. Det var en repræsentant for G7, der rådede ham til, at der kunne ske salg direkte til ham.

Det skyldtes trusler fra fagforeningen. De fik leveret materialer til de sidste lejligheder, der blev solgt i løbet af 2010.

Foreholdt et dokument, der sammenholder posteringerne på henholdsvis hans personlige konto hos G7 og G4 konto hos G7 i maj måned 2010 har han forklaret, at der skete ni køb på selskabets konto frem til blokadens slutning. Det var når håndværkerne selv gik ned og købte nogle småting. G7 var bange for at blive trukket ind i en sympatikonflikt. Derfor blev alle øvrige indkøb gennemført via hans personlige konto.

G6 havde en kutyme om at udbetale løn kontant hver 14. dag. G6 krævede derfor kontant betaling af lønandelen af fakturaerne. Resten blev afregnet med bankoverførsel. Det var proceduren i hele perioden. F2-bank på Y6 var en kontantløs afdeling. De overførte derfor penge til deres private konti, hvorfra de hævede penge til entreprenøren. Det skiftedes de til at gøre.

Han har forsøgt at skaffe det gamle kontoudtog fra sin bank for 2009-2010. Det var imidlertid slet ikke muligt, da det slettes efter 5 år. Han har været helt på øverste plan for at få det gennemført, men det var umuligt.

Foreholdt posteringer på sin konto hos G7 i juni og juli 2010 har han forklaret, at disse overførsler skyldes, at en håndværker ved navn IM også havde en konto i G7, hvorfra der blev trukket ved køb af eksempelvis maling og gulvbrædder. Det var dog upopulært i G7 at bruge IM's konto.

Forehold posteringsudskrift dateret den 19. februar 2014 fra F2-bank stilet til A med oplysning om, at der er trukket 75.000 kr. på en konto den 12. juli 2010 med posteringsteksten "Til faktura IM" har han forklaret, at dette er endnu et eksempel på en faktura han har betalt, men som ikke er med på mellemregningen. Det var en tilfældighed, at han havde dette bilag i sin mappe. Han har udskrevet dette som et eksempel i 2014. Han har vist spurgt kurator efter bogføringsmaterialet.

Kurator ville omstøde hans hævninger i selskabet, men betalingerne var ikke omstødelige. Det var jo udlæg, der var afholdt. Han var ikke i dialog med kurator, men det var hans advokat. Han har fået de fleste af sine udlæg dækket af udbetalinger. Det gælder dog ikke købet af lastbil. Han og A forsøgte at få udlæg retur så hurtigt som muligt efter afholdelsen af et udlæg. De havde et internt excelark, hvor udlæggene blev skrevet ind. De skrev begge to ind i arket. Det var på hans gamle pc. Han har forsøgt at finde dette ark frem, men uden held. Han har skiftet computer siden. Han tror nu heller ikke, at SKAT ville have tillagt dette nogen betydning.

Parternes synspunkter
B og A har til støtte for deres påstande påberåbt følgende anbringender, der fremgår af deres påstandsdokumenter af 2. januar 2018:

"ANBRINGENDER
…
Følgende gøres gældende til støtte for den principale påstand:
SKATs afgørelse er ikke korrekt, idet den er baseret på et ufuldstændigt datagrundlag i form af ufuldstændigt og urevideret EDB-udtræk, som ikke kan danne grundlag for en indkomstforhøjelse for B [og A].

SKAT har i deres afgørelse ikke medtaget de udlæg, som B [og A] har haft for selskabet. Den negative saldo på mellemregningskontoen repræsenterer ikke en indtægt eller en ubetalt gæld, men dækker over udgifter, han har afholdt for selskabet.

Følgende gøres gældende til støtte for den subsidiære påstand:

SKAT har ikke vurderet hvorledes B's [og A's] arbejdsindsats stemmer overnes med det beløb, som SKAT omkvalificerede som værende løn. Det er et krav, at det samlede vederlag ikke er større, end hvad der kan anses for sædvanligt for det udførte arbejde jf. bl.a. SKATs juridiske vejledning: C,B.3.6 Hvordan beskattes maskeret udbytte/udlodning?

SKAT har i sin afgørelse omkvalificeret hele det "maskerede udbytte" som løn, uden at tage stilling til om dette er sædvanligt, for det arbejde B [og A] har udført. En direktør for et selskab med samme størrelse som G4, og med kun et byggeprojekt som G4, ville sædvanligt ikke tjene over kr. 55.000 pr. måned (kr. 660.000 pr. år) inden en evt. bonus, der normalvis gives, hvis dækningsgraden på byggeprojektet er god. B har delt direktørrollen med A, hvorfor arbejdsopgaverne og derfor også det sædvanlige vederlag ikke vil overstige kr. 330.000. Det påstås derfor, at lønindkomsten skal sættes til kr. 330.000 for det udførte arbejde, hvilket vil betyde at den skattepligtige lønindkomst for 2010 nedsættes med kr. 699.484.

Følgende gøres gældende til støtte for den mest subsidiære påstand:
Som nævnt havde SKAT ikke de nødvendige oplysninger til at træffe en korrekt afgørelse i den pågældende sag, idet SKATs afgørelse bl.a. er truffet på et ufuldstændigt datagrundlag i form af et ufuldstændigt og urevideret EDB-udtræk.

Endvidere har SKAT som anført ikke foretaget en vurdering af om det beløb, som SKAT mener er tilgået i hvert fald B, skal kvalificeres delvist som aktieindkomst (udbytte). Derfor skal sagen hjemvises.

Skatteministeriet har til støtte for sin påstand i det væsentlige procederet i overensstemmelse med de grunde, som er anført i Landsskatterettens afgørelser.

Rettens begrundelse og afgørelse
Retten lægger efter de fremlagte udskrifter fra bogholderiet i G4 til grund, at B og A i 2010 har foretaget sådanne hævninger i G4, at selskabet den 20. december 2010 havde et tilgodehavende mod dem på henholdsvis 1.029.484 kr. og 1.076.115 kr. Det er ubestridt, at hævningerne ikke er tilbagebetalt. Bevisførelsen for retten har ikke frembragt oplysninger, der ikke har været til stede ved skattemyndighedernes behandling. B's og A's bevisførelse har været vanskeliggjort ved, at dokumentation fra banker ikke har kunnet bringes til veje som følge af den tid, der er forløbet siden 2010. Retten finder imidlertid, at denne bevisnød må komme B og A til skade, da de som selskabets ledelse selv bærer ansvaret for den manglende bogføring af de hævdede udlæg.

Retten finder, at B og A ikke har løftet bevisbyrden for, at deres bogførte hævninger i G4 helt eller delvis skulle være modsvaret af ikke bogførte udlæg for selskabet.

SKAT har vurderet, at de ved hævningerne modtagne beløb ikke er urimeligt store, i forhold til det arbejde B og A har udført for G4. Retten finder ikke grundlag for at tilsidesætte denne vurdering som åbenbart urimelig, ligesom vurderingen ikke er foretaget på et mangelfuldt grundlag.

Retten tiltræder derfor, at hævningerne fuldt ud er anset som skattepligtig lønindkomst for B og A, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, og tager Skatteministeriets frifindelsespåstande til følge.

Ved udmåling af sagsomkostninger har retten lagt vægt på sagernes økonomiske værdi (skatteværdi) og udfald. Retten har lagt vægt på, at sagsøgte ikke er momsregistreret og har været repræsenteret af samme advokat i de to sager, der har været behandlet samlet. Faktum og anbringender i de to sager har i det væsentlige været sammenfaldende.

T h i k e n d e s f o r r e t:

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Sagsøger, B, skal inden 14 dage betale sagsomkostninger til sagsøgte, Skatteministeriet med 55.000 kr.

Sagsøger, A, skal inden 14 dage betale sagsomkostninger til sagsøgte, Skatteministeriet med 55.000 kr.

Tilkendte sagsomkostninger forrentes efter rentelovens § 8a.

http://afgoerelsesdatabasen.dk/SearchResult.aspx?q=14-2315671http://afgoerelsesdatabasen.dk/SearchResult.aspx?q=14-2315586